Kendelse af 25-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2017

Der klages over, at SKAT har beskattet klageren af et kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser, som klageren erhvervede ret til i 2013.

SKAT har forhøjet indkomsten med 59.632 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[Forening1] introducerede i oktober 2007 i samarbejde med [virksomhed1] et nyt investeringsprodukt – [x1], som via en markedsneutral investeringsstrategi skulle foretage gearede investeringer i obligationer.

Afdelingen blev af [finans1] anbefalet som supplement til investorernes portefølje af aktier og obligationer, idet [finans1] mente, at den ville reducere investorernes samlede risiko.

Klageren købte på baggrund af [finans1]s´ rådgivning [x1].

Investeringsbeviserne er lagerbeskattede.

Finanskrisen ramte imidlertid året efter introduktion af investeringsbeviserne på markedet, og bl.a. på grund af gearingen i afdelingen faldt værdien af [x1] betydeligt.

Foreningen af investorer i [x1] sendte i oktober 2009 et udkast til stævning mod [finans1] og [Forening1] samt dennes bestyrelse med påstand om betaling af erstatning til de investorer, der havde tegnet andele i [Forening1]s afdeling, [x1]. Kravet blev navnlig begrundet med, at bankens rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af andele i afdelingen [x1] efter investorernes opfattelse, havde været mangelfuld og vildledende.

Klageren indbragte sagen om ophævelse af aftalen om køb af investeringsbeviser for Pengeinstitutankenævnet, som traf afgørelse den 1. februar 2010. Pengeinstitutankenævnet fandt, at klageren i begyndelsen af februar 2008 indgik aftale med [finans1] om [...] med et indskud på 1.924.000 kr.

[finans1] modtog i november 2009 en påtale fra Finanstilsynet for den generelle håndtering af rådgivningen i forbindelse med salg af andele i [x1].

Efter forhandlinger med Forbrugerombudsmanden og Foreningen af Investorer i [x1] om en løsning, tilbød [finans1] i september 2012 at betale kompensations for tab lidt ved investering i [x1], såfremt investorerne opfyldte nogle nærmere angivne betingelser. [finans1] krævede, at Foreningen af Investorer skulle opløses, og at foreningens gruppesøgsmål mod [finans1] og Hedgeforeningen skulle bortfalde. Desuden var det et krav, at investorerne søgte om fristforlængelse, og at andelene var købt gennem [finans1].

[finans1] gav tilbuddet til tre hovedgrupper af investorer, nemlig investorer, der på tidspunktet for offentliggørelsen af bankens tilbud var medlem af Foreningen af Investorer (bortset fra professionelle investorer), investorer, der var omfattet af Forbrugerombudsmandens søgsmål mod [finans1] samt investorer, der enten rettidigt havde indbragt sagen mod Pengeinstitutklagenævnet eller domstolene mod [finans1], uden at der var indtrådt forældelse, eller havde modtaget en erklæring fra [finans1] om forlængelse af forældelsesfristen.

Klageren var blandt de investorer, der lagde sag an mod [finans1].

I 2013 blev der indgået forlig i den første sag.

[finans1] bekræftede forliget ved enslydende breve af 19. april 2013. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

”...For så vidt angår de skattemæssige forhold ved udbetaling af kompensationen har vi lavet en generel redegørelse, jf. vedlagte bilag. Du skal være opmærksom på, at banken ikke påtager sig et ansvar for den korrekte skattemæssige behandling, hvorfor vi vil opfordre dig til at kontakte ekstern rådgiver...”

Af bilaget fremgår bl.a. følgende:

”Denne vejledende information angiver nogle generelle retningslinjer for, hvordan beskatningen af det modtagne beløb foretages. Informationen dækker ikke alle tænkelige situationer, og [finans1] yder ikke rådgivning herom. Vi vil derfor opfodre dig til at søge individuel rådgivning, hvis du har andre spørgsmål vedrørende skattemæssige forhold.

Kompensationen – hvad med skatten?

Kompensationsbeløbet er skattepligtigt. SKAT anser kompensationen som en gevinst på dine andele i [x1]. Derfor skal kompensationen i skattemæssig henseende behandles på tilsvarende vis som en gevinst. Nedefor kan du se, hvordan du skal forholde dig til skatten afhængig af, hvilken type midler du havde investeret i [x1].

...

Har du investeret som privatperson for frie midler, skal du selvangive dit kompensationsbeløb på din årsopgørelse for 2013 i rubrikken for beviser i investeringsselskaber (for 2012, rubrik 38).

Vi henviser til SKATs styresignaler SKM2010.529 SKAT og SKM2012.735 SKAT.”

Klageren modtog i 2013 et kompensationsbeløb på 61.132 kr. fra [finans1] for en investering i [x1] – Obligationer. Kompensationsbeløbet udgjorde 80 % af forskellen mellem den faktiske købs- og salgspris for investeringsforeningsbeviserne. Hvis investeringsbeviserne var i behold, trådte kursværdien den 25. februar 2013 i stedet for salgskursen.

Klageren har ikke selvangivet kompensationsbeløbet i 2013.

Klageren var i 2013 og tidligere år omfattet af reglerne om kort ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (indkomståret 2013).

SKATs afgørelse

SKAT har anmodet [finans1] om en liste over de personer, som har modtaget kompensationsbeløb (erstatninger) i forbindelse med investering i [x1]–Obligationer ([...]) i indkomståret 2013.

Ud fra de oplysninger, som banken har modtaget fra klageren og bankens egne registreringer, modtog klageren i 2013 et kompensationsbeløb på 61.132 kr. SKAT har forhøjet indkomsten i 2009 med 61.132 kr., idet forhøjelsen dog er nedsat med 1.500 kr. til dækning af advokatudgifter.

I bilag til det brev, som klageren modtog fra [finans1], er anført, at hvis man som privatperson har investeret for frie midler, skal man selvangive kompensationsbeløbet på årsopgørelsen for 2013. Når investor ikke har solgt sit investeringsbevis i året forud for 2013, skal kompensationsbeløbet beskattes i indkomståret 2013, som er det år, hvor investor erhvervede ret til beløbet.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2013 nedsættes til 0 kr.

Klageren har på intet tidspunkt accepteret, at [finans1] overførte investeringsbeviserne til hende. Klageren har lige fra starten forsøgt at få overførslen annulleret. Beviserne var ikke egnet til at blive tilbudt over for private.

Klageren har ikke kunnet afskrive/fratrække tabet i sin selvangivelse, idet hun aldrig har accepteret overførslerne. Ultimo 2012 kom [finans1] med et tilbud om at betale 61.132 kr., som var 80 % af værdien minus det, som Hedge Obligationerne stod til i værdi. Da klageren acceptererede forliget, accepterede klagerens samtidigt også købet af Hedge Obligationerne. Dvs., at beløbet på 101.579,78 kr., som [finans1] havde trukket på klagerens konto, blev reduceret til 40.447,78 kr. (101.579,78 kr. – 61.132 kr.). Det skete dog først i 2013, da [finans1] returnerede beløbet. Handlen er altså først indgået i 2013, da både sælger og køber opfylder handlen.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst i 2013 med 59.632 kr. Dette er ikke korrekt i klagerens tilfælde, fordi klageren først accepterede handlen i 2012 med effekt i 2013. Klageren har jo ikke skattemæssigt kunnet afskrive købet, idet hun forlangte det annulleret.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 fremgår, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist.

Af statsskattelovens § 5 fremgår, at den skattepligtige ikke er skattepligtig af, at den skattepligtiges formue stiger i værdi, ligesom han ikke har fradrag for, at hans formue falder i værdi.

Af aktieavancebeskatningslovens § 19 fremgår, at gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, fremgår, at den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1.

Af aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 2, fremgår, at begrebet afståelse i denne lov dækker den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 2. pkt. fremgår, at efter lagerprincippet opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

Af aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2, fremgår at erstatningssummer sidestilles med afståelsessummer.

Udgangspunktet er, at erstatningssummer skattemæssigt behandles på samme måde som den indtægt, erstatningen træder i stedet for.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at klageren i 2008 købte de omhandlede investeringsbeviser som led i en formueplejeaftale med [finans1]. Det kan civilretligt ikke lægges til grund, at klageren - som påstået – slet ikke har erhvervet ret til de omhandlede investeringsbeviser. Det bemærkes herved, at klageren ikke har fået medhold i sin klage til Pengeinstitutankenævnet, og at klageren heller ikke har anlagt sag mod [finans1] til gennemførelse af sit krav om tilbageførsel af de pågældende handler.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten endvidere til grund, at klageren erhvervede ret til kompensationsbeløbet ved underskrivning af tilbuddet fra [finans1] i 2013. Klageren skal derfor beskattes af kompensationsbeløbet i 2013.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag/tab påhviler skatteyderen.

Det er ikke godtgjort, at der i 2013 efter lagerprincippet har været et tab på klagerens investeringsbeviser i [x1]. Et tab, der vedrører indkomståret 2008, kan ikke periodiseres til indkomståret 2013.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om SKATs forhøjelse af klagerens indkomst i 2013 er ugyldig på grund af forældelse.

Landsskatteretten er på baggrund af en vurdering af sagen oplysninger enig med SKAT i, at klageren handlede groft uagtsomt ved ikke at selvangive kompensationsbeløbet i 2013.

Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, at fristerne § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen for 2013 er sket inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og afgørelsen er ligeledes truffet inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. SKATs afgørelse er derfor gyldig, og Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.