Kendelse af 27-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren var udrejst til Norge fra 1. juli 2005 til 2. maj 2011, hvor han tilmeldte sig folkeregistret på adressen [adresse1], [by1].

Den 29. april 2011 indgik klageren aftale med [virksomhed1] ApS om arbejde i Norge fra 2. maj – 31. december 2011. Ifølge attest om social sikring skulle klageren arbejde i [Norge] på ”Prosjekt [by2] og [adresse2]”. Klageren fik stillet bolig til rådighed i Norge.

Den 6. januar 2012 underskrev SKAT erklæringer om fritagelse for skattetræk i løn erhvervet fra dansk arbejdsgiver for arbejde udført i et andet nordisk land fra 1. maj 2011 og for hele 2012.

Den 17. oktober 2012 meddelte de norske skattemyndigheder klageren, at han i 2011 skulle betale 235.061 NOK i norsk skat.

Den 17. december 2012 sendte SKAT forslag til klageren om skønsmæssig fastsættelse af klagerens anden udenlandske personlige indkomst til 462.265 kr., idet der ikke var selvangivet i 2011.

SKAT oplyste, at der kunne godskrives norsk skat ved fremsendelse af dokumentation. Forslaget blev sendt til [adresse1], [by1].

SKAT modtog ingen henvendelse fra klageren på baggrund af forslaget og sendte den 17. januar 2013 en overensstemmende årsopgørelse for 2011 til [adresse1], [by1]og til klagerens skattemappe på TastSelv.

[adresse1], [by1] var den adresse, klageren ifølge folkeregistret var tilmeldt på tidspunktet for udsendelsen af både forslaget og årsopgørelsen.

Den 26. marts 2013 meldte klageren flytning fra [adresse1], [by1] til [adresse3], [by3] med tilbagevirkende kraft fra 15. juni 2012, hvilket blev godkendt.

Klageren udrejste til Norge den 3. juni 2013.

Den 24. juli 2015 sendte SKAT en rykker til klageren for manglende betaling af skattegæld. Klageren anmodede herefter om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for bl.a. 2011. Anmodningen er udateret, men klageren har oplyst, at den blev fremsendt 13. august 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har anført følgende vedrørende ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011:

”SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2011-2014 sådan:

2011:

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstår 2011 kan ikke imødekommes da SKAT ikke har modtaget nye oplysninger som berettiger til ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKATs forslag med skønsmæssig ansættelse af udenlandsk indkomst er udsendt den 17. december 2012 og sendt til adressen [adresse1], [by1]. Du har stået tilmeldt på denne adresse i perioden 2. maj 2011 – 5. april 2013. Folkeregistret har den 5. april 2013 med tilbagevirkende kraft rettet din udflytningsdato til den 15. juni 2012, jf. tidligere udsendt kopi fra Folkeregistret i [by4] Kommune. SKAT anser forslaget af den 17. december 2012 for at være afsendt til den officielle adresse.

(...).”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for 2011 genoptages ekstraordinært.

Klageren har til støtte herfor anført følgende anbringender:

”Principalt gør klageren gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4, (udenlandsk afgørelse med betydning for dansk beskatning) er opfyldt.

Subsidiært gør klageren gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 (særlige omstændigheder) er opfyldt.

1. Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4

Der foreligger et klart tilfælde af dobbeltbeskatning. Der er ikke hjemmel i dansk skattelovgivning til at beskatte den omhandlede lønindkomst. Disse forhold kan dog i sig selv næppe begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Derfor bliver genoptagelsesgrundlaget det forhold, at den norske afgørelse om beskatning i Norge har betydning for beskatningen i Danmark i og med, at der i den danske skat af lønindkomsten skal ske lempelse for den norske skat, jf. den nordiske dobbeltbeskatningsindkomst artikel 25 (1).

Den norske afgørelse om beskatning skal utvivlsomt anerkendes af SKAT. Derfor er der umiddelbart adgang til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Det sikres herved, at den danske skatteansættelse - når der utvivlsomt foreligger dobbeltbeskatning - kan ændres efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, uden at det bliver nødvendigt at involvere de norske skattemyndigheder i en procedure med henblik på at afhjælpe dobbeltbeskatningen.

2. Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

De foreliggende omstændigheder, hvorefter der for klageren i 2011 utvivlsomt ikke indtrådte fuld skattepligtig til Danmark, jf. f.eks. TfS 1992, 388 LSR, og hvor klageren - hvis fulde skattepligt til

Danmark skulle være indtrådt- efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for hjemmehørende i Norge, jf. overenskomstens artikel 4, stk. 2., er sådanne særlige omstændigheder, som anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Den danske skatteansættelse har væsentlig betydning for klageren. Han bliver dobbeltbeskattet af et beløb på kr. 462.265 (dansk skat ca. kr. 200.000). Det er et meget betydeligt beløb for en almindelig lønmodtager med håndværksmæssig uddannelse.

Det må anses for en myndighedsfejl, at SKAT i forbindelse med behandlingen ultimo 2012 af klagerens skatteforhold for 2011, overser, at der hos SKAT foreligger erklæring om fritagelse for skattetræk underskrevet for SKAT den 6. januar 2012. På grundlag af erklæringen ville det have stået klart for SKAT enten, at den udenlandske lønindkomst var skattefri i Danmark, eller, at der skulle ske lempelse for norsk skat.”

SKATs høringssvar

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klagen:

”Iflg. oplysninger fra CPR har [person1] været tilmeldt adresser i Danmark indtil han den 1/7 2005 flytter adressen til Norge. Den 2/5 2011 tilmelder [person1] sig adressen [adresse1].

Iflg. kopi af flytteanmeldelse stemplet modtaget den 26/3 2013 i [by4] Kommunes Borgerservice flytter [person1] fra [adresse1] til [adresse3] med tilbagevirkende kraft fra den 15/6 2012. [person1] flytter igen til Norge den 3/6 2013.

SKAT har sendt tax-forslag den 17. december 2012 til adressen [adresse1] og der er efterfølgende dannet en årsopgørelse 2011 i januar 2013. Begge er sendt til adressen [adresse1].

Iflg. oplysninger fra Tast-selv/skattemappen er servicebrev og udvidet selvangivelse udsendt i marts 2012.

Der er bestilt tast-selv kode den 27/2 2013.

Selvangivelse/sevicebrev, tax-forslag og årsopgørelse er afsendt til den officielle adresse [adresse1] (if. tast-selv/skattemappen)

Advokat [person2] anfører, at SKAT har fremsendt årsopgørelsen 2012 til [person1]s norske adresse, hvilket beror på en misforståelse, idet advokaten har et senere print af årsopgørelsen og dette print altid påføres gældende adresse på print-tidspunktet.

SKAT modtog den 15/12 2011 en NT2-blanket erklæring om fritagelse for skattetræk fra [person1]s arbejdsgiver [virksomhed1] ApS. På blanketten oplyses arbejdstagerens adresse i Danmark som [adresse1] og arbejdstagerens adresse i arbejdsstaten som diverse [Norge].

NT2-blanketten fritager arbejdsgiveren for at indeholde A-skat af løn optjent i udlandet. Der er sendt en kopi til skatteyderen.

SKAT modtog den 23. januar 2012 en NT3-blanket fra de norske myndigheder, hvor oplyses [adresse1] som arbejdstagers adresse i bostedsstaten.

Iflg. slutsystemet har [person1] været registreret som fuld skattepligtig indtil 1/7 2005. Fuld skattepligt er indtrådt den 2/7 2011 og ophørt igen den 3/3 2013.

SKAT kan i øvrigt ikke se, at den fremsendte klage og de heri anførte andragender kan føre til at skatteansættelsen skal genoptages ekstraordinær efter § 27.

SKAT har foretaget skatteansættelsen - taxationen - af indkomståret 2011 ud fra de oplysninger, som var til rådighed. Der var ikke oplysninger om klagers eventuelle emigration til Norge og det forhold, at der er udstedt skattefritagelse vil alene være aktuel for personer med dansk skattepligt.

Klagers adresseforhold bekræfter ligeledes tilknytningen til Danmark og her skal specielt bemærkes, jf. ovenfor, at såvel arbejdsgiver som den norske skattemyndighed tillige har anvendt den danske adresse.

SKAT må således fastholde, at grundlaget for taxationen eller skatteansættelsen skete efter helt normale procedure og under iagttagelse af kendte oplysninger, hvilket indebar fuld skattepligt til Danmark, som nærmest er blevet bekræftet af de nu kendte oplysninger.

SKAT er i øvrigt ikke bekendt med oplysninger, som kan begrunde en genoptagelse efter de særlige regler i SFL § 27.”

Klagerens bemærkninger til SKATs høringssvar

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

”SKATs udtalelse af 30. august 2016 til Skatteankestyrelsen har givet klageren anledning til følgende bemærkninger.

Indledningsvist skal det bemærkes, at rent formelle kriterier såsom tilmelding til folkeregisteret ikke bør spille nogen selvstændig rolle eller er tilstrækkelig til at statuere bopæl i Danmark. De faktiske handlinger og forhold ved afgørelsen af hjemstedet bør tillægges større betydning end tilkendegivelser i form af formelle tilmeldinger samt adresseangivelser.

SKAT angiver, at ifølge oplysninger fra skattemappen er servicebrev samt udvidet selvangivelse udsendt i marts 2012. Det ændrer dog ikke på det faktum, at SKAT den 6. januar 2012 underskrev erklæring for 2011 om fritagelse for skattetræk (bilag 6), og på trods af dette efterfølgende udsender servicebrev, udvidet selvangivelse samt forslag om årsopgørelse (bilag 8), hvori er angivet, at den norske løn indkomst skal beskattes som anden udenlandsk personlig indkomst.

SKAT angiver endvidere, at det er en misforståelse, at SKAT har sendt årsopgørelsen for 2011 (bilag 9) til klagers norske adresse, idet denne udgave er et senere print, hvorpå der altid påføres gældende adresse på print-tidspunktet. Dette synes ikke at være et forhold, der bør tillægges væsentlig betydning. Det skal til gengæld bemærkes, at det følger af årsopgørelsen, at den er udskrevet den 29. januar 2013, hvilket er før den dato, som SKAT påstår, at klager er fraflyttet Danmark. SKAT angiver, at klager flyttede til Norge den 3. juni 2013, og at den fulde skattepligt ophørte den 3. marts 2013, men har dog kendt til klagers norske adresse på print-tidspunktet den 29. januar 2013 og burde således allerede på dette tidspunkt have kendt til klagers tilknytning til Norge.

Det er korrekt, når SKAT anfører, at skatteansættelsen af indkomståret 2011 er foretaget ud fra de oplysninger, som var til rådighed, men det ændrer ikke på, at der stadig foreligger faktiske forhold og omstændigheder, som begrunder en ekstraordinær genoptagelse.

Klager er i øvrigt ikke enig med SKAT i, at der ikke forelå oplysninger om klagers fraflytning, idet både erklæring om fritagelse for skattetræk (bilag 6), NT-blanket fra de norske myndigheder modtaget i [Skattecentret] den 23. januar 2012 samt brevet fra klagers arbejdsgiver af 15. december 2011 til SKAT (begge fremlagt af SKAT} peger i retning heraf. I brevet fra klagers arbejdsgiver er angivet, at: "Ifølge gældende norsk lov, tilmelder vi alle vore medarbejdere til de norske myndigheder samt indeholder og afregner norsk skat i hele ansættelsesperioden".

Det skal afslutningsvis bemærkes, at samlet set indebærer de faktiske forhold, at klageren hovedsageligt har opholdt sig i Norge, har arbejdet i Norge samt betalt skat i Norge, hvilket i medfør af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4, stk. 2 medfører, at Norge har beskatningsretten.

Det fastholdes derfor, at afgørelsen af 17. oktober 2012 fra skattemyndigheden i Norge (bilag 7) om beskatning i Norge udgør tilstrækkeligt genoptagelsesgrundlag således, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Det fastholdes endvidere, at der er tale om et meget betydeligt beløb for en almindelig lønmodtager med håndværksmæssig uddannelse, og der på baggrund heraf ingen tvivl er om, at der foreligger en materielt urigtig skatteansættelse. Efter en konkret bedømmelse må det derfor anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, hvorfor der ligeledes foreligger tilstrækkeligt grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Klageren har påberåbt sig to forskellige grundlag for ekstraordinær genoptagelse:

• Skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 4 (udenlandsk afgørelse).

• Skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 8 (der foreligger særlige omstændigheder).

I forhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 4, fremgår det af forslaget, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan dispensere fra reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum.

I forhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår derimod ikke noget som helst af forslaget om, hvorfor særlige omstændigheder ikke anses at foreligge.

Det ser ud til, at man i forslaget har valgt at lade det være helt uomtalt, at SKAT har truffet en både uforudsigelig og forkert afgørelse i forhold til de oplysninger, som klageren vidste var SKAT bekendt, da SKAT den 17. december 2012 sendte sit forslag til afgørelse, og da SKAT en måned senere lagde den overensstemmende årsopgørelse i klagerens skattemappe. Der foreligger en klar myndighedsfejl.

Dette forhold kan både begrunde dispensation fra reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum, og være sådanne særlige omstændigheder, som omfattes af genoptagelsesgrundlaget i § 27, stk. 1, nr. 8.

Klageren har ikke kunnet forvente, at SKAT på grundlag af de oplysninger, som SKAT i 2012 havde om klagerens arbejds- og indkomstforhold, ville træffe en afgørelse, hvorefter han blev anset for skattepligtig i Danmark af sin løn for arbejde udført i Norge i perioden 1. maj - 31. december 2011. Afgørelsen er materielt forkert i forhold til de fyldestgørende oplysninger, som forelå hos SKAT allerede i begyndelsen af 2012.

Af de nævnte oplysninger fremgår blandt andet, at klageren ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark i mindst fire år før maj 2011, at han ikke kan være tilflyttet Danmark skattemæssigt i 2011, jf. kildeskattelovens § 7, da han har arbejdet i Norge i mere end 1.400 timer i perioden, og at han efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten var hjemmehørende i Norge.

På dette grundlag har klageren ingen anledning haft til at åbne sin skattemappe i 2012 og 2013.”

SKATs bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”SKAT har ved afgørelse af 9. maj 2016 afslået klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse for 2011. Klager har principalt gjort gældende, at han opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4 (udenlandsk afgørelse med betydning for dansk beskatning) i forhold til at kunne få skatteansættelsen ekstraordinært genoptaget og subsidiært opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8 (særlige omstændigheder).

Skatteankestyrelsen har ved sin sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 13. april 2018 indstillet, at SKATs afgørelse stadfæstes.

SKAT har gennemgået sagen på ny.

Vi kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Som anført i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling underskrev SKAT den 6. januar 2012 erklæringer om fritagelse for skattetræk i løn erhvervet fra klagers danske arbejdsgiver for arbejde udført i andet nordisk land fra 1. maj 2011 og hele 2012 (klagens bilag 6). Fritagelsen gælder ikke AM-bidrag, men alene træk af A-skat.

Det forhold, at klagers danske arbejdsgiver er fritaget for at tilbageholde kildeskat i lønudbetalingen til klager, betyder ikke, at klager er fritaget for sin skattepligtig til Danmark – herunder sin selvangivelsespligt vedr. den pågældende periode, hvor skattepligten til Danmark består.

Det fremgår da også af klagers skattemappe at der er udsendt servicebrev og udvidet selvangivelse for 2011 til ham i marts 2012.

Den 17. december 2012 fremsendte SKAT et forslag om fastsættelse af klagers skat for 2011 efter et skøn på baggrund af manglende selvangivelse. Forslaget blev sendt til:

MERGEFIELD Forsendelsesadresse \* MERGEFORMAT [person1]

[adresse1],

[by1]

På tidspunkterne for udsendelse af servicebrev, udvidet selvangivelse og forslaget var klager registreret i Folkeregisteret på adressen i [by1].

Klager ændrer ved flytteanmeldelse til Folkeregistret den registrerede adresse fra [by1]adressen til [adresse3], [by3]. Flyttemeddelelsen er modtaget af Folkeregistret den 26. marts 2013, men flyttedato er anført til den 15. juni 2012. Derfor ændres klagers adresse med virkning tilbage til flyttedatoen. Ifølge registreringen i CPR er klager udrejst til Norge den 3. juni 2013.

Det fremgår af SKATs forslag af 17. december 2012, at klagers indkomst fra udlandet er skønnet ud fra indberettede oplysninger fra hans arbejdsgiver. Han er godskrevet med 0 kr. i norsk skat. Han oplyses også om, at hvis han indsender dokumentation for betalt skat i Norge, vil han blive godskrevet den norske skat.

SKAT har ikke modtaget forslaget retur og har heller ikke modtaget indsigelser til forslaget eller dokumentation for betalt norsk skat inden for høringsfristen. Der blev derfor automatisk dannet en årsopgørelse nr. 1 for 2011 den 17. januar 2013 i overensstemmelse med forslagets indhold og lagt i klagers skattemappe. Den 29. januar 2013 er årsopgørelsen udskrevet og sendt til klager på samme adresse ([by1]adressen). SKAT har ingen oplysninger om, at årsopgørelsen er modtaget retur.

Ifølge årsopgørelse nr. 1 for 2011 fremgår i øvrigt, at restskatten inkl. procenttillæg på 221.905 kr. forfaldt til betaling i 8 rater og blevet opkrævet således:

1/3-13 kr. 69.950 1/4-13 kr. 69.950 1/5-13 kr. 69.950

1/7-13 kr. 2.411 1/8-13 kr. 2.411 1/9-13 kr. 2.411

1/10-13 kr. 2.411 1/11-13 kr. 2.411

Det fremgår af klagers skattemappe, at der er udsendt en række påmindelser om at betalingsfrister er overskredet.

Ved påmindelse af 8. januar 2014, er klager blandt andet blevet påmindet, at han ikke har betalt de tre sidste rater vedr. restskatten for 2011. Påmindelsen er sendt til klagers adresse i Norge (kopi af påmindelsen er vedlagt dette brev).

Til samme adresse har klager også modtaget SKATs rykker af 24. juli 2015 (klagens bilag 10) på hvilken baggrund klagers repræsentant har oplyst, at klager først blev bekendt med SKATs årsopgørelse af 17. januar 2013 og på den baggrund anmodede om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2011.

Anmodningen om genoptagelse er udateret, men det er oplyst i klagen af 8. august 2015, at den er fra den 13. august 2015. Dette passer med, at genoptagelsesanmodningen ses indscannet hos SKAT den 14. august 2015.

Klager har derfor ikke inden for den ordinære genoptagelsesfrist senest den 1. maj 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændring af skatteansættelsen for 2011.

Dermed er der alene mulighed for at få tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2011, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 (de objektive genoptagelsesgrunde eller betingelsen om særlige omstændigheder) og § 27, stk. 2 (kundskabsfristen - anmodning skal fremsættes senest 6-måneder fra kundskabstidspunktet om det forhold, der begrunder en ændring) er opfyldt. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. kan der dog dispenseres fra 6-månedsfristen fra kundskab, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

SKAT er enig med klager og Skatteankestyrelsen i, at klager opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 4 om, at der foreligger en afgørelse fra de norske skattemyndigheder, der har betydning for klagers danske beskatning for indkomståret 2011.

SKAT er dog også enig med Skatteankestyrelsen i, at dette ikke er nok til, at klager kan få genoptaget skatteansættelsen for 2011, idet han ikke også opfylder skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. (kundskabsfristen). Og der ses i øvrigt ikke at foreligge særlige omstændigheder, der konkret i forhold til 6-månedersfristen for kundskab, kan begrunde en dispensation herfra, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. sidste pkt.

Klagers kundskabstidspunkt omkring skyldig restskat for 2011, anses således at opstå i forbindelse med dannelsen af årsopgørelse nr. 1 for 2011 i klagers skattemappe den 17. januar 2013. Dette uanset, at klager ikke har tilgået sin skattemappe. I øvrigt ses klager, at have modtaget mindst én påmindelse omkring manglende betaling af restskat for 2011 allerede i januar 2014 til sin norske adresse. SKAT finder således også, at det tidligere end ved rykkerbrevet af 24. juli 2015 må have stået klager klart, at han har haft skatterestancer i Danmark for 2011. Såfremt han måtte have været uenig i eller uforstående overfor dette kunne han allerede i begyndelsen af 2014 have henvendt sig til SKAT.

Det ses i øvrigt ikke, at være en fejl fra SKATs side, at forslag og årsopgørelse vedr. 2011 er sendt til den på daværende tidspunkt officielle danske adresse i [by1]. Det må anses for at stå for klagers egen risiko, at han ikke før den 26. marts 2013 ændrer sin folkeregisteradresse med tilbagevirkende kraft til den 15. juni 2012 og derved ikke har modtaget SKATs breve sendt til [by1]adressen i den periode, hvor folkeregisterregistreringen ikke måtte have været i overensstemmelse med de faktiske adresseforhold.

SKAT fastholder på ovenstående baggrund at afgørelsen af 9. maj 2016 bør stadfæstes, idet der ikke efter skatteforvaltningslovens 27, stk. 2 er hjemmel til ekstraordinært at genoptage klagers skatteansættelse for 2011.”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 skulle derfor have været fremsat senest den 1. maj 2015. Genoptagelsesanmodningen er fremsat efter den 24. juli 2015 og er dermed fremsat efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvisen udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige, og den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det er en betingelse for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, at genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Klagerens årsopgørelse for indkomståret 2011, hvoraf den skønsmæssigt fastsatte udenlandske personlige indkomst på 462.265 kr. fremgår, var tilgængelig i klagerens skattemappe den 17. januar 2013 og blev samme dato sendt til den adresse, som klageren stod tilmeldt ifølge folkeregistret.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, stemmer for at stadfæste SKATs afgørelse, idet der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan medføre dispensation fra 6-måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. Disse retsmedlemmer lægger vægt på, at klageren ikke har fremlagt oplysninger, der i tilstrækkelig grad godtgør, at han ikke har været i stand til at indsende en genoptagelsesanmodning indenfor 6 måneder fra årsopgørelsen blev tilgængelig i skattemappen og sendt til den adresse, han stod tilmeldt ifølge folkeregistret og at SKATs skønsmæssige ansættelse ikke anses for urimelig i forhold til de oplysninger, der var tilgængelige på ansættelsestidspunktet. Endvidere kan det ikke antages, at der har foreligget særlige omstændigheder efter § 27, stk. 1, nr. 8, bl a henset til, at klageren har modtaget flere påmindelser om manglende skattebetaling.

Et retsmedlem anser betingelserne for dispensation fra 6-måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. for opfyldte og stemmer derfor for at tage klagerens påstand til følge. Dette retsmedlem lægger vægt på, at SKATs afgørelse medfører dobbeltbeskatning med betydeligt velfærdstab for klageren til følge, at det findes sandsynliggjort at klageren ikke blev bekendt med årsopgørelsen for 2011 før den 24. juli 2015 og at SKAT forud for dannelsen af årsopgørelsen for 2011 burde have foretaget yderligere skridt med henblik på oplysning af sagen, idet det må have stået klart, at den skønsmæssige ansættelse for 2011 ville medføre dobbeltbeskatning.

Retten træffer afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet og stadfæster SKATs afgørelse.