|
|
Kendelse af 06-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022
Journalnr. 16-1040232
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen i virksomheden for indkomståret 2012 | 615.576 kr. | 187.950 kr. | -214.000 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen i virksomheden for indkomståret 2013 | 367.386 kr. | 77.181 kr. | 242.000 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen i virksomheden for indkomståret 2014 | 318.508 kr. | 18.941 kr. | 139.000 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med CVR-nummer [...1]. Virksomheden køber og sælger brugte arkitekttegnede møbler med salg i Danmark og til udlandet. Virksomheden blev frem til og med indkomståret 2012 drevet fra en fysisk butik, men er efterfølgende gået over til salg via hjemmesiden www.[virksomhed1].dk.
Regnskabsgrundlaget
Klageren har selvangivet resultat af virksomhed før renter med 425.066 kr. for indkomståret 2012, 430.066 kr. for indkomståret 2013 og 509.859 kr. for indkomståret 2014. Klageren har efterfølgende sendt korrigerede regnskaber for de 3 indkomstår. Forskellen i de 2 regnskaber kan henføres til regnskabsposterne omsætningen og vareforbrug.
Varesalg, vareforbrug og resultat af virksomhed kan i henhold til regnskaberne specificeres som anført nedenfor:
Regnskab 1 (som selvangivet) | 2012 | 2013 | 2014 |
Varesalg møbler i DK | 1.049.748 kr. | 926.766 kr. | |
Varesalg møbler i EU | 1.463.255 kr. | 1.557.500 kr. | |
Varesalg ikke EU-lande | 975.622 kr. | 382.914 kr. | |
Sum | 3.488.626 kr. | 2.867.180 kr. | |
Varekøb ekskl. moms | 2.183.150 kr. | 2.062.612 kr. | |
Varekøb med moms | 35.041 kr. | 38.188 kr. | |
Lagerregulering | 483.660 kr. | -23.423 kr. | |
Varekøb andet | 6.900 kr. | 10.317 kr. | |
Sum | 2.708.751 kr. | 2.087.693. kr. | |
Dækningsbidrag | 779.874 kr. | 779.486 kr. | |
Dækningsgrad | 22 % | 27 % | |
Resultat før renter | 425.066 kr. | 430.066 kr. | 509.859 kr. |
Regnskab 2: (Korrigeret regnskab) | 2012 | 2013 | 2014 |
Varesalg møbler i DK | 933.698 kr. | 795.671 kr. | 1.142.724 kr. |
Varesalg møbler i EU | 2.038.635 kr. | 1.956.364 kr. | 1.028.250 kr. |
Varesalg ikke EU lande | 640.507 kr. | ||
Sum | 2.972.333 kr. | 2.752.035 kr. | 2.811.481 kr. |
Varekøb ekskl. moms | 1.902.490 kr. | 1.802.652 kr. | 1.901.698 kr. |
Varekøb med moms | 35.188 kr. | 38.188 kr. | 1.803 kr. |
Varekøb andet | 6.900 kr. | 10.317 kr. | 101.895 kr. |
Sum | 1.944.431 kr. | 1.851.157 kr. | 2.005.396 kr. |
Dækningsbidrag | 1.027.901 kr. | 900.878 kr. | 806.084 kr. |
Dækningsgrad | 34,50 % | 32,70 % | 28,67 % |
Resultat før renter | 673.094 kr. | 551.457 kr. | 560.196 kr. |
Resultat efter renter | 613.017 kr. | 507.347 kr. | 528.799 kr. |
De udarbejdede kontospecifikationer udskrevet den 27. november 2014 viser et summeret varesalg vedrørende salg i DK på 1.049.749 kr. for 2012 og 919.198 kr. for 2013.
Klageren har forklaret følgende om baggrunden for de nye regnskaber:
”[virksomhed1].dk har i samarbejde med tilknyttet bogfører valgt at lave et nyt revideret regnskab for 2012 og 2013. Dette grunder i, at der i det oprindelige regnskab har været en nedskrivning af et vandskadet varelager(bilag 20) som senere efter renovering, til dels igen er blevet salgbart. For at få et korrekt billedet af dækningsbidraget, har vi valgt ikke at nedskrive lageret i det nye regnskab. Endvidere har vi nu korrigeret for de fejl som er fundet ved revision (bilag 14) og imødekommet skats krav om at følge køb til salg (bilag 4) samt indsendt excel-ark (bilag 38).”
Bilag 14, som nævnt ovenfor, er en mail fra revisor til klageren. Her oplyser revisor, at han til SKAT har oplyst at der har været udfordringer med varelageret på grund af vandskade. Revisor er ikke enig med SKAT i, at han har aftalt, at SKAT skal se bort fra varelageret. Han oplyser, at der er kvitteringer fra 2013 vedrørende køb af diverse ved genbrugsbutikker, som er bortkommet, men som i det nye regnskab er bogført ud fra poster på bankkontoen.
Der er fremlagt billeder af vandskader i butikken.
Bilag 38, som nævnt ovenfor, er udarbejdet i forbindelse med SKATs gennemgang af regnskaberne. Klageren har på ny gennemgået bilag m.v. og udarbejdet nyt excelark vedrørende køb og salg til brug for blandt andet brugtmomsordningen. Af excelarket fremgår dato, varebeskrivelse, antal, fakturanr., salgspris, varenr., købsfaktura og købsbeløb. Af det udarbejdede excelark udgør de summerede salg 2.214.910 kr. for indkomståret 2012. For indkomståret 2013 udgør salg i DK 1.010.939 kr. og 1.803.814 kr. vedrørende salg til udlandet. Der er ikke udarbejdet avancer eller afstemning/opgørelse af momsafregning.
Ifølge oplysningerne og regnskaberne er der i virksomheden hævet kontante beløb i indkomstårene 2012-2014, som er konteret på mellemregningen. Følgende er oplyst af revisor vedrørende dette:
”(...) Det skete ofte at [person1] hævede store beløb i banken inden han tog ud og købte møbler hos private kunder. Disse hævninger blev bogført som debet på mellemregning indehaver samt kredit på banken.
Bilagene på købene der refererede til kontanthævningerne blev ført som debet på varelager
samt kredit på mellemregning, da købsnotaerne sjældent passede med kontanthævningerne.”
Virksomheden fører ikke kasserapporter eller kasseregnskab. Virksomheden anvender kvitteringsblokke til både køb og salg. Der ses ikke en kontinuerlig nummerering af salgsbilag i forhold til datoer i regnskabsmaterialet.
Der er selvangivet et resultat af virksomhed for indkomståret 2014 og fremlagt et nyt korrigeret regnskab for indkomståret 2014 med et andet resultat. Der er difference i det korrigerede regnskabs balance.
Der er fremlagt salgs- og udgiftsbilag, primært i form af udfyldte kvitteringsblokke, men også i form af mails vedrørende f.eks. køb. Klageren har overfor SKAT forklaret, at han i en periode har skrevet udgiftsbilag til regnskabsbrug, idet de originale bilag manglede.
Klageren har indsendt bilagsmateriale efter møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Som eksempel er der indsendt salgsbilag, kvitterings nr. ”9364” angivet med dato den 21. marts 2012. Af bilaget fremgår, at der er solgt 1 PH-lampe til 6.000 kr., oplysning om konto nr. og underskrift. Der er ingen oplysninger om moms, og det fremgår ikke af kvitteringen, at salget er sket efter brugtmomsordningen. Der er påført ”109” og ”4500” på kvitteringen.. Af kontospecifikationen under indtægter fremgår der under ”9364” 3 bogføringsposteringer. Der er indtægtsført 4.500 kr. og 1.200 kr. samt moms i selvstændig kolonne på 300 kr. Der er vedlagt et dokument, hvoraf det fremgår, at varen er købt for 4.500 kr. og solgt for 6.000 kr. Der er indsendt dokumentation for køb af 2 PH lamper for i alt 8.000 kr.
Klageren har forklaret, at salgsbilag er korrekt stemplet, at varen er solgt efter reglerne om brugtmoms. Stemplet fremgår dog ikke af de salgsbilag, der er fremlagt. Klageren har forklaret, at stemplet kun er påført køberens bilag.
SKAT har tilsidesat regnskabsgrundlaget og har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen ud fra, at virksomheden rammer en dækningsgrad på 40 %.
SKAT har henvist til, at den gennemsnitlige dækningsgrad for møbelforretninger udgør (97.59.10 – omfatter butikker der sælger møbler, kurvemøbler og kontormøbler):
2012 | 2013 | 2014 |
33,1 % | 35,6 % | 36,8 % |
SKAT har henvist til, at den gennemsnitlige dækningsgrad for detailhandel med brugte varer i forretninger udgør (47.79.00 - der omfatter genbrugsbutikker, antikvariater, salg af antikviteter og brugte varer):
2012 | 2013 | 2014 |
44,3 % | 45,1 % | 53,8 % |
Klageren har oplyst, at virksomheden ikke kan sammenlignes med de anførte brancher. Skatteankestyrelsen har bedt klagerens repræsentant om at henvise til et sammenligneligt branchegennemsnit. Klageren har hertil oplyst, at det er vanskeligt at finde et sammenligneligt grundlag, men at deres bedste bud er, at dækningsgraden skal ligge på minimum 30 %.
SKAT har beregnet den yderligere omsætning skønsmæssigt på baggrund af 40 % af den omsætning, der er selvangivet, jf. regnskab 1.
Med udgangspunkt i regnskab 1, hvor der reguleres for den særlige lagerregulering i 2012 og 2013 på grund af vandskaden, kan dækningsgraden efter SKATs forhøjelse af omsætningen opgøres til følgende:
Tekst/indkomstår | 2012 | 2013 | 2014 |
Omsætning jf. regnskab 1 | 3.488.626 | 2.867.180 | 2.811.481 |
Beregnet yderligere omsætning af SKAT | 615.576 | 367.386 | 318.508 |
Omsætning efter forhøjelsen | 4.104.202 | 3.234.566 | 3.129.989 |
Vareforbrug jf. regnskab 1 | - 2.708.751 | - 2.087.693 | - 2.005.396 |
Varelagerregulering tilbageført | 483.660 | - 23.423 | |
Vareforbrug herefter | - 2.225.091 | - 2.111.116 | |
Dækningsbidrag | 1.879.111 | 1.123.450 | 1.124.593 |
Dækningsgrad | 45,79 | 34,73 | 35,93 |
Med udgangspunkt i regnskab 1, og hvor den særlige lagerregulering tilbageføres i 2012 og 2013, kan følgende omsætning beregnes ekskl. moms for at ramme en bruttoavance på ca. 32 % i de 3 indkomstår:
Tekst/indkomstår | 2012 | 2013 | 2014 |
Omsætning jf. regnskab 1 (både salg til DK og til udlandet) | 3.488.626,00 kr. | 2.867.180,00 kr. | 2.811.481,00 kr. |
Beregnet yderligere omsætning af SKAT | 615.576,00 kr. | 367.386,00 kr. | 318.508,00 kr. |
Regulering af omsætning for at ramme en bruttoavance på 32 % | - 830.000,00 kr. | - 125.000,00 kr. | - 180.000,00 kr. |
Omsætning efter regulering | 3.274.202,00 kr. | 3.109.566,00 kr. | 2.949.989,00 kr. |
Vareforbrug | - 2.225.091,00 kr. | - 2.111.116,00 kr. | - 2.005.396,00 kr. |
Bruttoavance/dækningsbidrag | 1.049.111,00 kr. | 998.450,00 kr. | 944.593,00 kr. |
Bruttoavanceprocent/dækningsgrad | 32 | 32 | 32 |
Klagerens repræsentant har efter Skatteankestyrelsens sagsfremstilling sendt en salgsfaktura fra 2012. Fakturaen udgør et samlet salg på 237.520 kr. Det er oplyst, at fakturaen ved en fejl er medregnet 2 gange i omsætningen, jf. regnskab 1.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet resultat af virksomheden skønsmæssigt med 615.576 kr. for indkomståret 2012, 367.386 kr. for indkomståret 2013 og 509.859 kr. for indkomståret 2014.
SKAT har begrundet afgørelsen således:
”(...)
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Krav til bogføringen, er at den skal tilrettelægges og gennemføres efter god bogføringsskik, der passer til virksomhedens art og omfang, samt sikre at bogførings- og regnskabsmateriale ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, eller at der sker fejl og misbrug.
Hvis der ændres i bogførings- og regnskabsmaterialet, skal både det oprindelige indhold og indholdet af ændringen tydeligt fremgå af bogførings- og regnskabsmaterialet.
Alle transaktioner skal bogføres nøjagtigt af hensyn til virksomhedens art og omfang. Hvis de enkelte køb eller salg ikke kan bogføres på grund af virksomhedens art og omfang, kan køb og salg bogføres på grundlag af daglige kasseopgørelser.
Bogføringen skal så vidt muligt ske i den tidsmæssige rækkefølge, som transaktionerne er foretaget
i. De bogførte registreringer skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte bogførte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.
De bogførte registreringer skal under hensyn til virksomhedens art og omfang afstemmes med beholdningerne, herunder kassen og kontantbeholdninger.
Bogføringen skal ske i danske kroner, i euro eller i anden relevant fremmed valuta. Hvis der bogføres i fremmed valuta, herunder euro, skal bogførings- og regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, herunder om transaktionsdagens kurs eller lignende omregningsfaktorer, som til enhver tid gør det muligt at omregne til danske kroner.
Kravet om transaktionsspor indebærer, at alle bogførte registreringer skal kunne følges til virksom hedens regnskab, og at regnskabet skal kunne opløses i de enkelte bogførte registreringer, som regnskabet er sammensat af.
Den enkelte bogførte registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. Dette kan kun fraviges, hvis der er tale om automatisk genererede registreringer, f.eks. for beregning af moms. I givet fald skal der ved bogføringen opbevares en systembeskrivelse af, hvordan de automatisk genererede registreringer foretages, kontrolleres og opbevares.
Hvis der er udstedt et eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.
Hvis der bogføres på grundlag af elektronisk overførte data, skal den enkelte overførsel og dennes tidsmæssige placering i bogføringen kunne dokumenteres.
Bogføringslovens §§ 3-9.
Erhvervsstyrelsens (tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) bogføringsvejledning bogførings vejledningen, juni 1999, kap. 4-6,
En forudsætning for at et årsregnskab kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den opgjorte skattepligtige indkomst er, at det er udarbejdet på grundlag af et for virksomheden ført og afstemt kasseregnskab.
Et regnskab, udarbejdet alene på grundlag af de ved årets slutning foreliggende indtægts- og udgiftsbilag, anses ikke som tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
De krav, der stilles til føringen og afstemningen af kasseregnskabet, fremgår af bestemmelserne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Virksomhedens art og omfang er bestemmende for omfanget af disse krav.
Virksomheden fører ikke daglig kasserapport og der findes ikke kasseapparat.
Revisor har oplyst, at bilagsmaterialet afleveres til revisor i en pose. Herefter sorterer revisor bogfører ud fra de udleverede bilag.
Der hæves store kontantbeløb i banken til betaling af diverse køb. Såfremt de hævede beløb ikke kan henføres til noget køb eller omkostninger, bogføres det på mellemregningskontoen, dvs. privat.
Der anvendes kvitteringsblokke til både køb og salg. Kvitteringen er ikke udfyldt korrekt, der mangler navn og adresse på hovedparten af bilagene, ligesom der heller ikke altid er underskrift på kvitteringerne.
Der anvendes også flere kvitteringsblokke ad gangen. Kvitteringsblokkene anvendes "i flæng", hvorfor der ikke findes en løbende nummerering.
Virksomheden fører ikke et regnskab, så man kan identificere det enkelte køb og salg, ligesom regnskabet ikke opfylder kravene til reglerne om samlefaktura.
På salgskvitteringen er der tilføjet en cirkel med et tal, tallet i cirklen udgør købsprisen. Det har ikke været muligt at kontrollere dette, ligesom det ikke har været muligt, at sammenholde lagerliste med køb og salg.
Virksomheden har endvidere fået mulighed for ved hjælp af mails m.v. at dokumentere køb/ salg. Der findes mails som kan dokumentere noget af købet, men da der ikke er ført et regnskab, hvor det er muligt at kunne identificere købet over til salget, er der fuldt moms af det indenlandske salg.
Indehaver har endvidere indrømmet, at han selv har udfærdiget nogle af købskvitteringerne, da han havde en kvitteringsblok, der var bortkommet.
[person1] skriver følgende i en mail af 19.06.2015
Tak. Jeg kan ikke responderer på det uden at have købskvitteringerne at sammenligne med!. Men jeg formoder du har kunne godkende de kvitteringer du fik med fra [person2] sidste gang, samt de kvitteringer jeg har sendt til dig.
Jeg har nogle kvitteringer som vedrører privat indkøb, og en del senere indskrevne kvitteringer, som vedrører en forsvunden kvitteringsblok. Hvad skal jeg gøre ved disse ?
Ring evt.!
Der findes dokumentation for udenlandsk salg i form af fragtbrev, betaling m.v.
SKAT har været på besøg i virksomhedens tidligere virksomhedsadresse en gang den 24. juni 2015. Ellers har de andre kontrolbesøg foregået hos revisor.
Virksomheden har under kontrollen også ændret karakter, da der ifølge indehaver ikke købes dødsboer og andet fra private, men der købes kun på net auktioner, såsom [virksomhed2] og [virksomhed3].
Ligesom der ikke lejes lageropbevaring mere, men der er anskaffet uopvarmede containere til opbevaring af designermøbler på privatadressen
Regnskabet er af en sådan kvalitet, at regnskabet ikke kan godkendes. Avancen ligger også under landsgennemsnittet. Det skal dog oplyses, at virksomhedens har registreret sig under branchekode
Møbelforretninger [47.59.10]
Branchen omfatter butikker, der sælger møbler, kurvemøbler og kontormøbler til privatpersoner
Det drejer sig udelukkende om nye varer under denne branchekode .
Den gennemsnitlige dækningsgrad for hele landet for denne branchekode er
2012 2013 2014
33,1 % 35,6 % 36,8 %
Branchekode for handel med brugte varer er nedenstående:
Detailhandel med brugte varer i forretninger [47.79.00]
Branchen omfatter genbrugsbutikker, antikvariater, salg af antikviteter og brugte varer, dog ikke brugte motorkøretøjer. Auktionshuses virksomhed til privatpersoner er også omfattet af branchen. Omfatter ikke salg af brugte varer via internettet jf. 47.91.10
Her er dækningsgraden på landsplan væsentlig højere.
2012 2013 2014
44,3 % 45,1 % 53,8 %
Virksomhedens dækningsgrad er ifølge regnskabet:
2014 | 2013 | 2012 | ||||||
Omsætning if. regnskab | 2.811.481 | 2.867.180 | 3.488.625 | |||||
vareforbrug | 2.005.396 | 2.087.693 | 2.708.751 | |||||
806.084 | 779.486 | 779.874 | ||||||
Dækningsgrad if. regnskab | 28,6 % | 27,2 % | 22,4 % | |||||
For 2014 har revisor ikke reguleret med varelager, da varelager opgørelsen er konstateret fejlbehæftet helt tilbage i primo opgørelsen for 2012.
For 2012 og 2013 er der efter aftale med revisor set bort fra varelageret. Både ved beregning af privatforbrugsopgørelsen og ved beregning af dækningsgraden.
Et udtræk af de virksomheder, der handler med tilsvarende varer (brugte designermøbler) i Syddanmark, har vist en dækningsgrad på mere end 40 %, uanset de er branchekodet under 47.79.00 eller 47.59.10.
Virksomhedens dækningsgrad efter regulering for varelager.
2014 | 2013 | 2012 | ||||||
Omsætning if. regnskab | 2.811.481 | 2.867.180 | 3.488.625 | |||||
vareforbrug | 2.005.396 | 2.087.693 | 2.708.751 | |||||
regulering af varelager | 23.423 | -483.660 | ||||||
beregnet | vareforbrug | 2.111.116 | 2.225.091 | |||||
Dækningbidrag | 806.084 | 756.060 | 1.263.534 | |||||
28,6 % | 26,3 % | 36,2 % | ||||||
Endvidere fremgår det af virksomhedens regnskab, at der hæves kontante beløb i virksomheden, som bliver bogført på mellemregningskontoen.
Det er dog de beløb, revisor ikke har kunnet placere på anden vis, pga. regnskabets beskaffenhed. Indehaver fører som tidligere beskrevet ikke noget kasseregnskab, men blot hæver større beløb i banken ad gangen.
Beløb hævet if. bogføring 2012 2013 2014
Hævet kontant 521.781 kr. 133.224 kr. 424.285 kr.
(...)
Der er konstateret, at varelageropgørelsen indeholder fejl. [person1] har oplyst, at der har været vandskade i butikken. Hvorfor varelagere er nedskrevet med 166.340 kr. Det viste sig, at de vandskadede møbler alligevel ikke var så skadede, andet de efterfølgende er blevet solgt.
Varelageropgørelsen er af en sådan standard, så de enkelte varer ikke kan følges.
Der er forsøgt at sammenholde varesalg med varekøb og lagerliste januar 2012, dette har ikke kunnet lade sig gøre, da lagerlister, varekøb og varesalg ikke kan sammenholdes.
Revisor har accepteret, der er fejl i varelageropgørelserne, der er aftalt, at der ses bort fra varelageret for alle årene pga. kvaliteten i opgørelserne.
SKAT skønner en avance på 40 % ud fra hensynet til at tilsvarende virksomheder i Syddanmark, alle har en dækningsgrad på mere end 40 %.
I avancen på 40 % er skelet til, at virksomheden hovedsageligt handler med møbler.
Det skal dog gøres opmærksom på, at der ikke er ret mange tilsvarende virksomheder i området, der udelukkende handler med brugte designermøbler.
Der er også set på, at en stor del af omsætningen er engros enten til 3. land (Japan) eller til England (EU-handel).
[person1] skriver i mail 02.02.2016, at han ikke accepterer skønsmæssig vurdering. Da der ikke er kommet yderligere oplysninger, fastholdes den skønsmæssige ansættelse.
(...)”
Klagerens opfattelse
SKATs forhøjelse af indkomsten i virksomheden nedsættes med 427.626 kr. i indkomståret 2012, 290.205 kr. i indkomståret 2013 og 299.567 kr. i indkomståret 2014.
Skatteansættelserne for indkomstårene 2012-2014 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Klagerens repræsentant har anført følgende til den indsendte klage:
”(...)
Sagen drejer sin om, hvorvidt der er det fornødne grundlag for skattemyndighederne til at tilsidesætte klagers regnskabsgrundlag og foretage en skønsmæssig ansættelse for de pågældende år.
Klager driver selvstændig virksomhed med køb og salg af brugte arkitekttegnede møbler. Virksomheden blev indtil 2012 drevet fra en fysisk butik, men er siden 2012 alene drevet som en internet baseret webshop, således der kun foretages salg via hjemmesiden, samt engros til udlandet.
SKAT har under nærværende sag, der er opstartet i 2014, haft forskellige kritikpunkter af klagers forhold, herunder køb, brobizz, eksport m.v. Disse forhold er imidlertid efterfølgende opgivet, men forhøjelse af klagers skatteansættelse er opretholdt, nu med den argumentation at virksomhedens bruttoavance ligger for lavt i forhold til sammenlignelige virksomheder.
Dette bestrides.
Det gøres overordnet gældende, at klager kan dokumentere alle køb og salg af møbler og at der ikke er belæg for at tilsidesætte den af klager opgjorte indtægt ved virksomheden.
Det gøres endvidere overordnet gældende, at SKAT har fokuseret på den gennemsnitlige bruttoavance for genbrugsforretninger og på den baggrund fundet at den af klager opgjorte bruttoavance er for lav. Klager har efter at SKAT har gennemgået virksomhedens forhold - fuldstændigt genskabt alle transaktioner, og klagers repræsentant [person2], der har bistået klager med bogføringen, har kontaktet SKAT med henblik på at fremsende den nye opgørelse, hvilket SKAT ikke har ønsket at modtage. Af den nye opgørelse, der medfører korrigerede tal som vist indledningsvist, udgør klagers bruttoavance for de pågældende år henholdsvis 34,6 for 2012, 32,7 for 2013 og 28,2 for 2014. Denne bruttoavance skal imidlertid ikke sammenlignes med den gennemsnitlige bruttoavance for genbrugsforretninger.
Den type af virksomhed klager driver adskiller sig således væsentligt fra en genbrugsbutik, da en genbrugsbutik typisk får varer doneret eller opkøber dødsboer m.v., hvorimod klagers virksomhed består i målrettede køb af en helt bestemt type af designvarer, hvor varen ofte har en konstaterbar markedspris, via auktioner eller netbaserede virksomheder/salg. Ofte har klager således en ikke helt ubetydelig anskaffelsessum på møblerne, hvilket typisk - efter det begrænsede kendskab sagsøger har til genbrugsbutikker - ikke gør sig gældende for genbrugsforretninger.
Klager stiller sig endvidere meget uforstående overfor den sagsbehandling, der er foregået. Klager har således fået det indtryk at SKAT har låst sig fast på en helt urimelig høj forhøjelse af hans skattepligtige indkomst, og har på ingen måde været modtagelig for de dokumenterbare faktuelle forhold, klager gentagne gange har påpeget overfor SKAT, ligesom SKAT altså heller ikke har været interesseret i at modtage det korrigerede materiale, hvor alle transaktioner kan dokumenteres.
Det skal videre bemærkes, at klager har forsøgt nærmere at få forklaret grundlaget for den privatforbrugsopgørelse SKAT har udarbejdet til brug for forhøjelse af den skattepligtige indkomst, uden at SKAT nærmere har ønsket at kommentere denne.
SKAT's udtalelse af 30. august 2016 giver i øvrigt anledning til følgende bemærkninger:
SKAT har, under henvisning til klagers skrivelse af den 4. maj 2016, punkt 2, anført, at den anvendte branchekode er vurderet ud fra tilsvarende virksomheder beliggende i samme område, men undlader at tage hensyn til det faktum, at den omhandlende virksomhed udelukkende foretager salg af sine varer, herunder engrossalg, fra den til virksomheden tilhørende hjemmeside og således ikke igennem en fysisk butik.
Videre bemærkes, at dækningsbidraget typisk er væsentligt højere for virksomheder med fysiske butikker end for virksomheder, hvor salget udelukkende sker fra virksomhedens hjemmeside. Dette medfører - som følge af SKAT's vurdering af anvendt branchekode - at virksomhedens dækningsbidrag bliver fejlagtigt vurderet, og giver således en urigtig vurdering af forholdene.
Som anført ovenfor bestrides det, at anvendelsen af den af SKAT vurderede branchekode giver det mest retvisende billede af virksomhedens forhold, idet det gøres gældende, at dette - alt andet lige - må forudsætte at branchekoden faktisk dækker over virksomhedens aktiviteter og konkrete forhold. Hertil kommer igen, at anskaffelsesprisen på de varer klager sælger, må antages at være endog væsentligt højere, end de produkter en genbrugsforretning typisk fører, på baggrund af donationer, opkøb af dødsboer, m.v.
Videre har SKAT anført, at der ikke er ført kasserapport/kasseregnskab for virksomheden, samt at der ikke udelukkende sker betaling via bank.
Det skal hertil bemærkes, at klager har foretaget behørig bogføring, på baggrund af de transaktioner, der har været i virksomheden, samt at virksomheden ikke modtager kontanter i forbindelse med et salg. SKAT kan således, på baggrund af det udarbejdede kasseregnskab, følge de enkelte køb/salg i virksomheden, samt endvidere se det enkelte fakturanummer herved.
SKAT har videre anført, at det af appellanten indsendte excel-ark, er modtaget og gennemset af SKAT, men som det fremstår for klager, har SKAT øjensynligt valgt ikke at tillægge dette regnskab nogen betydning. I SKAT's skrivelse af den 30. august 2016 fremgår herom, at materialet er modtaget efter at SKAT har "afsluttet kontrollen og forslag og 1. afgørelse er sendt ud". Det skal videre hertil bemærkes, at klagers repræsentant telefonisk har fået oplyst, at man ikke ville tillægge det nogen vægt, hvilket klager stiller sig ganske uforstående overfor.
Det er således en fejl ved afgørelsen, at SKAT ikke inddrager det af klager udarbejdede materiale i deres vurdering. Det understreges i den forbindelse, at SKAT's afgørelse i princippet (alene) er baseret på at appellantens privatforbrug samt den gennemsnitlige bruttoavance for genbrugsforretninger. Efter SKAT's opfattelse er det opgjorte privat forbrug urealistisk lavt, og forhøjelsen skal ses i sammenhæng med størrelsen på privatforbruget.
Det skal imidlertid hertil bemærkes, at det - som ovenfor anført - ikke har været muligt for klager, nærmere at få en forklaring på de enkelte poster i SKATs opgørelse af privatforbruget, og at der efter klagers opfattelse, er fejI heri.
Det faktum, at appellanten foretager kontanthævninger til brug for sine indkøb af brugte møbler, ændrer ikke herved, idet en eventuel difference vil blive bogført som privatforbrug.
Videre har SKAT anført til klagens punkt 5, at de enkelte varer ikke kan følges fra køb til salg, samt videre at der ikke er ført en såkaldt "kosterbog".
Det gøres i den forbindelse gældende, at klager ikke er forpligtet til at føre en sådan "kosterbog". Endvidere bestrides, at det forhold at "kosterbogen" ikke er ført, giver SKAT adgang til at tilsidesætte klagers opgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med en "kosterbog" er, at politiet kan følge stjålne varer. Videre gøres det af klager gældende, at de enkelte varer kan følges fra køb til salg, jf. herved de af klager udarbejdede excel-ark - baseret på hans bogføringsprogram - hvor oplysninger er genereret på dagen for henholdsvis køb og/eller salg. Endvidere gøres det gældende, at kassebogen som følge af det forhold, at [virksomhed1].dk alene modtager betaling med dankort eller bankoverførsler, kan følges elektronisk.
Endvidere har SKAT anført, at der ikke er informeret eller dokumenteret om pengegaver. Klager har dokumentation for de omhandlede pengegaver og når SKAT baserer deres afgørelse på et for lavt privatforbrug, skal de omhandlede pengegaver naturligvis indgå i beregningerne over privatforbruget.
Videre har SKAT anført, at SKAT ikke har modtaget klagers indsigelser inden den 1. afgørelse den 15. marts 2016. Dette bestrides af klager, idet det - ligesom i klagen af den 4. maj 2016 - gøres gældende, at indsigelserne er afsendt til den korrekte mail adresse indenfor fristen, hvilket ligeledes er meddelt SKAT ved flere lejligheder. Videre skal det bemærkes, at det faktum, at SKAT herefter vælger at revurdere sagen, blot indikerer at SKAT er enig heri.
Anbringender
Opsummerende gøres det gældende, at skatteansættelsen skal ske på grundlag af den af klager udarbejdede opgørelse.
SKAT har således ikke dokumenteret, at der er yderligere indtægter end de indtægter klager har oplyst.
Det gøres videre gældende, at klager på tilstrækkelig vis har dokumenteret virksomhedens køb og salg, samt at dette materiale skal lægges til grund.
Det skal videre gøres gældende, at SKATs forhøjelse hviler på to fejl, nemlig en sammenligning af virksomheder med en anden branchekode end den klager hører til, samt opgørelse af klagers privatforbrug.
Det gøres endvidere til støtte for klagers påstande gældende, at selv om klager for 2015 har fulgt de af SKAT anførte anvisninger for bogføring ligger bruttoavancen for dette år i samme niveau som de forudgående, nemlig 28,7.
Det gøres endvidere gældende, at der ikke på baggrund af klagers privat forbrug kan ske en forhøjelse af virksomhedens indkomst. Der skal ved vurderingen lægges vægt på de korrigerede tal i henhold til klagers opgørelse og videre skal der ved vurderingen forholdes til de pengegaver klager har modtaget fra sin mor.
Det skal i tilknytning hertil bemærkes at klager i 2011 optog et lån i sit hus, samt at provenuet på kr. 900.000 er sat ind på erhvervskassekreditten.
Det gøres afsluttende gældende, at der foreligger sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sagens behandling. Det er således klagers opfattelse, at SKAT fra sagens opstart har været opsat på en forhøjelse og uanset det af klager fremkomne materiale, har SKAT holdt fast i denne.
(...)”
Klageren har forud for repræsentantens bemærkninger anført følgende:
1.Siden butikken i vedelsgade blev opsagt i 2012 har [virksomhed1].dk ikke haft butik/showroom, og kun salg fra hjemmesiden, samt engros salg til udlandet. (bilag 1.)(bilag 23)
2.Brancekode for genbrugsbutikker 47.79.00 som afgørelsen bruger som sammenligningsgrundlag,kan ikke bruges ved butikker med salg af brugte vare via internettet. (bilag 2.)
Skat erkender i afgørelsen at man ikke kan finde nok sammenlignelige virksomheder i denne brance (bilag 11).
[person3] har udtalt til mig, at hun har sammenlignet med et par butikker som hun har set i en fjernsynsudsendelse (disse butikker handler begge fra fysisk butik på dyre adresser, som jeg ikke gør)(bilag 23). Jeg mener endvidere ikke (et par) er nok til at lave et korrekt skøn.
Skat skriver at der også er set på at en stor del af omsætningen er engros men giver ingen eksempler herpå (bilag 12).
3.Brancekoden for butikker med internet salg af brugte varer er 47.91.19(bilag 3). Denne brance indeholder tildeles sammenlignlige forretninger.
Brancekoden for handel med brugte vare engros på internettet 46.90.00: Ikke-specialiseret engroshandel. Denne brance inderholder tildeles sammenlignelige forretninger. (bilag 13. Nederst: auktionshuse engros på internettet J.F. hovedgruppe 46).
4.[virksomhed1].dk modtager kun betaling med dankort eller bankoverførsler, kassebogen kan derfor følges elektronisk.(bilag 1.)(bilag 22) (bilag 25) (bilag 26) (bilag 27)
5.køb og salg kan følges via det vedhæftede Excel ark. (Se udsnit bilag 4)(bilag 21)(bilag 22)(bilag 24) (bilag 25)og indsendt excel-ark (bilag 38).
6.Skat har ikke indkaldt 2014 regnskabet. Det må derfor bero på en fejl at skat har skønnet resultatet for 2014 i afgørelsen.
7.Min bogfører [person2] kan bekræfte at [person3]s udtaleser på hans vegne ikke er korrekte.(bilag14)
8.Skats beregning af mit privatforbrug er behæftet med væsentlige fejl.(bilag 16) dkk 273.794 Debet, skulle ført på kredit. Endvidere indeholder beregningerne ikke info om pengegaver, salg af bil og lign. som er [person3] er informeret om har været tilstede i de pågældende år (bilag 37).
9.[virksomhed1].dk har først i februar 2016 igen modtaget materialet fra skat.(bilag 5)
10. [person3] skriver at hun ikke modtager vores materiale pr. mail (bilag 10). Det skal bemærkes at samtlige mails er korrekt afsendt fra mit mailprogram og til korrekt modtager adresse.(bilag 6) Jeg sender dagligt mails med vedhæftede billeder til det meste af verden og har aldrig haft lign. problemer. Endvidere har jeg senere videresendt selvsamme mails til [person4] fra skat som alle er korrekt modtaget. (bilag 7).
11. [person2] kontakter d.24.06.16 pr. telefon [person3] for at informerer om at den i afgørelsen vedlagte beregning af [person1]s privatforbrug er behæftet med væsentlige fejl (bilag 16). [person3] responderer herpå at hun ikke har ansvar for denne fejl da hun ikke laver beregningerne, men anerkender at der er begået en fejl. Hun siger at denne fejl er uden betydning for afgørelsen. [person3] har tidligere udtalt at mit lave privatforbrug i 2012 lægger til grund for at skat forhøjer dækningsbidraget. (bilag 29/1)
12. [person2] kontakter d.24.06.16 pr. telefon [person3] og spørge til hvorfor der i den nye afgørelse er set bort fra det vedhæftede excel-ark (se udsnit bilag 4) [person3] siger hertil, at hun har valgt at se bort fra det vedhæftede excel-ark i hendes afgørelse, da det er indsendt for sent.
Jeg skal gøre opmærksom på at skat har meddelt mig at det indsendte materiale ville indgå i den videre vurdering af sagen (bilag 8) og at jeg ikke anerkender at materialet er indsendt for sent.
13. [virksomhed1].dk´s dækningsbidrag er ifølge nyt revideret regnskab:
2012 = 32,7 %
2013 = 34,6 % (bilag19)
[person3] har ved vores sidste møde forklaret mig at tilsvarende butikker har et dækningsbidrag på mellem 30-35 %. (bilag 9). Hvorfor det synes forkert, at der i afgørelsen er benyttet et dækningsbidrag på 40 %.
[person3] skriver at arkitektmøblers brutto avance er ca. 10 % under landsgennemsnit (bilag 29/1). Dette er ikke korrekt. [person3] har oplyst mig at landsgennemsnittet er 35 % og [virksomhed1]s bruttoavance er over 25 %.
Da [virksomhed1].dk ikke har adgang til disse beregninger og skat ikke skriver hvilke butikker der er sammenlignet med, har det ikke været muligt at kontrollerer om skats beregninger af gennemsnitligt dækningsbidrag er korrekte. Fuld-aktindsigt indeholder intet om disse beregninger!
14. [person3] skriver at jeg selv har indrømmet at have udfærdiget købskvitteringer (bilag15). Hvilket jeg mener kan misforstås. Dels har jeg ikke indrømmet noget, da jeg aldrig har skjult noget, men oplyst hende om dette (bilag15). Jeg har dog udtrykt mig ukorrekt i min mail til [person3], hvilket jeg siden har forklaret hende pr. telefon.
Det drejer sig om at jeg i mangel af den originale kvittering har skrevet et udgiftsbilag med indkøbspris til regnskabsbrug.
Dels må jeg påpege at der ved ingen af de indskrevne udgiftsbilag er forsøgt at efterligne en kvittering, hvilket tydeligt fremstår da der ikke er påført navn, adresse eller lign men blot en beskrivelse af den erhvervede genstanden, med indkøbspris til regnskabsbrug). Ingen af de omtalte udgiftsbilag vedrører salg i indland, men er solgt til export og er ikke momspligtige.
Kvitterings-materiale har været opbevaret forsvarligt.
15. [virksomhed1].dks salgsbilag til indland indeholder stempel med korrekte oplysninger om at varen er solgt efter reglerne om brugt-moms (bilag 17) (bilag 26) da stemplet ikke trykker gennem gennemslagspapiret er det kun kundens original kvittering hvor stemplet står på(bilag 26), derfor kan det ikke ses af virksomhedens kopi, som skat har eftergået.
For de købskvitteringer som skat skriver ikke indeholder fornødne oplysninger, er virksomheden i besiddelse af tilsvarende dokumentation for handlen (§ 116,stk3.) i form af mails hvor handlerne dokumenteres. Et større del er sendt til [person3] (bilag 18) Disse er herefter til dels godkendt. [person3]s begrundelse for ikke at godkende rester er at hun ikke med sikkerhed kan sammenligne underskriften på kvitteringen sammenholdt med et underskriftsregister som skat benytter. Jeg mener samtlige kvitteringer skal godkendes.
16.Skat godkender i afgørelsen ingen købsfradrag til trods for at [person3] allerede har godkendt størstedelen af bilag som vedrører indenlandsksalg (bilag 18).
17.Skat lægger hele forhøjelsen af omsætningen på indenlandsksalg til trods for at størstedelen af [virksomhed1].dk´s salg er engros til udlandet (se vedlagt regnskab).
18.[virksomhed1].dk har i samarbejde med tilknyttet bogfører valgt at lave et nyt revideret regnskab for 2012 og 2013. Dette grunder i, at der i det oprindelige regnskab har været en nedskrivning af et vandskadet varelager(bilag 20) som senere efter renovering, til dels igen er blevet salgbart. For at få et korrekt billedet af dækningsbidraget, har vi valgt ikke at nedskrive lageret i det nye regnskab. Endvidere har vi nu korregeret for de fejl som er fundet ved revision (bilag 14) og imødekommet skats krav om at følge køb til salg (bilag 4) samt indsendt excel-ark (bilag 38).
19. Jeg modtager den 26.07.16 fuld-aktindsigt fra advokat (bilag 28)
Aktindsigten mangler væsentlige detaljer fra møder, beregningsgrundlag, og om indsendt materiale.
[person3] kontakter d.30.01.2015 Indbrudsgruppen hos [politiet] omkring manglende godkendelse af handel med brugte møbler (bilag 29/2).
Min godkendelse til handel med brugte vare (bilag 30) er allerede sendt til [person3] pr. mail (bilag 31) d. 15.12.14.
Skat udsender forslag d.19.12.2015 og skriver i aktindsigten at der er frist til 15 januar.(bilag 29/1). Ifølge tilsendte forslag får jeg til den 21.12.15 til at klage(bilag 32) Altså skal klagen laves på en søndag tæt på jul. Dette gør sagen yderligere stressende og uoverskueligt for mig.
[person3] har i forløbet anklaget arkitektmøbler for flere forhold vedrørende diesel køb, brobizz og export. Disse anklager er alle blevet bevist at være forkerte. Disse beviser (mails med dokumentation) fremgår ikke af aktindsigten. (bilag 31) selvom [person3] har indkaldt til møde 2 gange vedrørende disse forhold. d.15.12.14 og d.03.03.15 (bilag 29/3)
Skat skriver at sagen er påbegyndt på en anonym anmeldelse af virksomheden (bilag 33/1 og 33/2).
Det drejer sig om at mit tidligere lejemål i [adresse1]- [by1], efter min opsigelse, tilsyneladende af udlejer er blevet udlejet til uregistreret virksomhed med tvivlsomt erhverv.
[virksomhed1] har intet med dette at gøre !
20. Jeg mener at [person3] har misledt og misvejledt mig i flere forhold.
Ved [person3]s besøg på adressen [adresse2], [by1] (d. 24.06.15) Blev jeg informeret om at skat ville kasserer min regnskab, grundet vores negative privatforbrug og fordi at [person3] ikke kunne verificerer en del af underskrifterne på købskvitteringerne sammenlignet med hendes underskriftarkiv. (jeg er uenig heri og har tilbudt at skat kontakter de pågældende underskriftsgivere for verifikation). [person3] mener stadig ikke at kunne følge køb og salg. Ved møde d.02.06.15 (bilag 29/3) mener jeg at havde givet hende de eksempler herpå som hun havde efterspurgt ([person3] har bedt mig sandsynliggøre at køb og salg kan sammenholdes). Da køb og salg fremgår af mit administrations-program på hjemmesiden (bilag 4.(3)) tilbyder jeg herefter at lave et excel-ark så køb og salg kan følges. [person3] forklare at hun skal komme med et forslag hurtigt, så hun vil ikke se mere dokumentation. Jeg fik at vide at skat ville lave et forslag til et skøn hvor jeg skulle ligge med en bruttoavance på omkring 30 %. Det kunne blive lidt mindre eller lidt højere men maks. 35 %. [person3] forklarede mig ville hun aldrig kunne komme igennem med et krav som var over gennemsnittet for mine kollegaer. Jeg forklare [person3] at jeg finder det meget uretfærdigt at skal straffes pga. nogle købskvitteringer hun ikke vil godkende, eftersom jeg har betalt korrekt moms og skat heraf. Endvidere foregår betaling ved salg jo elektronisk. Ligeledes er der i regnskabet er fundet salgskvitteringer som er bogført dobbelt således at jeg har betalt for meget i skat. Jeg mener således det stå klart, at eventuelle fejl eller mangler i bogføringen ikke er lavet bevist, men er fremkommet som resultat af, at jeg efter afsked med min kollega d.31.12.11. står alene med både køb og salg, en nylig flytning af virksomheden samt private forhold omkring en operation som kræver min tilstedeværelse. Jeg forklare endvidere [person3] at jeg ikke kan forstå hvordan vores privat forbrug kunne være negativt da vi året forinden havde optaget et lån i huset på d.kr. 900.000 (bilag 36) som vi kunne bruge af, og endvidere havde kontante pengegaver og bilsalg i de pågældende år.
Jeg tilbyder [person3] at skat kan kontakte et uvildigt auktionshus for at få bekræftet at købspriserne vurderes rigtige. Dette afviser [person3]. Jeg spurgte herefter [person3] om jeg burde kontakte en advokat nu. [person3] forklarede mig at hun ikke kunne forhindre mig i at kontakte en advokat, men da hun selv havde en advokat i den nære familie viste hun at det var meget dyrt og ofte ikke rentabelt i min slags sager, så hun ville fraråde mig at kontakte en advokat. [person3] havde tidligere samme dag forklarede mig at hun fungerede som uvildig person mellem skat og mig, derfor valgte jeg at følge hendes rådgivning. Jeg forventede således efter [person3]s mail (bilag 9) at skats forslag ville være et skøn på 30-32 % dækningsbidrag.
Jeg finder først efter afgørelsen ud af at [person3] mener at jeg skulle have begået strafbart forhold, da en advokat forklare mig hvad det betyder at sagen sendes til ansvarsvurdering. Jeg mener det er påklageligt at jeg således først bliver vidende om sagens omfang efter afgørelsen.
Havde [person3] tidligere informeret mig om hendes intentioner, havde jeg kunne frembringe det fornødne materiale tidligere, og sagen ville kunne være afsluttet.
Jeg mener at skat i sin afgørelse her set bort fra de faktiske forhold i virksomheden. [person3] har fremlagt en forkert beskrivelse af virksomheden. Der er i skønnet brugt ikke sammenlignelige virksomheder og brance-koder. Der er endvidere Ikke skelet til virksomhedens beskaffenhed, art og omfang i kravene til regnskab og bogføring.
Udgangspunktet for de skønsmæssige forhøjelser er ikke dokumenterede, da der ikke forefindes dokumentation for beregning og sammenligning af Bruttoavance. Se Tjekskema ”andre øjne”- indsats (bilag 35). Det negative privatforbrug der fremhæves som dokumentation er ikke eksisterende.
21.Skat har valgt at se bort fra samtlige af mine tidligere indsigelser se Tjekskema ”andre øjne”- indsats (bilag 34) [person3] har endvidere på min revisors forespørgsel afvist at se på mit nye materiale, som jeg mener ophæver samtlige klagepunkter.
Jeg vil påpege at [virksomhed1] har betalt korrekt moms og skat af alt salg, og at intet i regnskabet eller privatforbruget, tyder på at det forholder sig anderledes ! Skats afgørelse beror udelukkende på, at man på et spinkelt grundlag har spekuleret i hvordan man ved at ændre brance-kode, har kunne benytte et skøn til at inddrive penge fra en virksomhed som man ikke har kunne finde andet på.”
Klagerens repræsentant har efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anført følgende:
”(...)
| • | De korrigerede regnskaber for 2012, 2013 og 2014 – se bilag 1 og 2 |
| • | Bogførings- og regnskabsmaterialet for 2012, samlet i bilag 3 (opdelt i filerne 3.1. 3.2. og 3.3.) og 4 (opdelt i filerne 4.1.-4.10) |
| • | Der bedes redegjort for korrektionerne, herunder hvordan bogføring af regnskaberne har fundet sted? Se bilag 5 samt nedenfor |
| • | En nærmere redegørelse for, hvilken branche, klageren mener, virksomheden kan sammenlignes med, og hvad dækningsbidraget udgør for denne branche, henset til at klageren ikke finder, at der kan foretages sammenligninger med den branche, som SKAT har anvendt. Se nedenfor |
| • | Dokumentation for gavebeløb med 10.000 kr. i 2012 og 15.000 kr. i 2013 fra klagerens mor i form af kontoudtog fra banken. Se bilag 6 og 7 |
| • | Hvis klageren ikke er enig i, at han ikke opfylder betingelserne for anvendelse af brugt- momsordningen, bedes de til SKAT fremsendte momsregnskaber for de påklagede afgiftsperioder indsendes til Skatteankestyrelsen. Se nedenfor |
Det skal overordnet bemærkes, at [person1] fastholder, at skatteansættelsen og moms- angivelserne for 2012, 2013 og 2014 skal ske i overensstemmelse med de af ham udarbejdede
korrigerede regnskaber, samt i tilknytning hertil, at han opfylder betingelserne for at anvende brugtmomsordningen, se hertil den beløbsmæssige angivelse i den indgivne klage dateret 30. september 2016.
De korrigerede regnskaber er vedlagt som bilagene 1 og 2. [person2] har ved mail, fremlagt som bilag 5 forklaret, hvorledes bogføring er sket. Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at da SKAT rettede henvendelse til [person1] og anfægtede dennes opgørelse af den skatte- mæssige ansættelse for 2012-2014, gennemgik [person1] alle fakturaer og alle bilag i henhold til det materiale, der fremgår af bilag 3 (3.1. – 3.3. Materiale, der er modtaget her på kontoret i en kasse. Materialet er scannet ind i den rækkefølge det lå i kassen. Opdelingen i tre filer er alene af hensyn til materialets størrelse) og bilag 4 (4.1. – 4.10. Materiale, der er modtaget her på kontoret i en sort mappe. Opdelingen i filer er sket i henhold til den opdeling, der i mappen, hvor materialet er placeret i plastcharteks). Ved [person1]s gennemgang af det indscannede materiale, har han konstateret, at tre bilag manglede. Dette er opsummeret i bilag 11.
Det er oplyst, at korrektionen i 2012 særligt skyldes at der været en vandskade i virksomheden og varelageret var i den første opgørelse nedskrevet væsentligt jævnfør skadernes omfang (se hertil bilag 20, der var bilagt den af [person1]s indsendte klage. Bilag 20 er billedmateriale af vandskaderne). I forbindelse med korrektionen, blev det vandskadede lager opskrevet, for- di en del af varerne var blevet repareret og dermed salgbare.
Dette blev korrigeret, da [person1] og [person2] gik det hele igennem.
Indtil 2012 havde [person1] en ansat som varetog alt køb og hjælp til regnskab. Fra 2012 blev [person1] alene, og skulle selv varetage denne opgave.
Det skal videre bemærkes, [person1] i 2012 benyttede sig af kontanthævninger, da der på dette tidspunkt ikke fandtes straksoverførsel eller mobilepay. Da der var en begrænsning på kontanthævninger på mellem 5.000-10.000 kr. på hævekortet pr. dag, var [person1] til tider nødt til at hæve kontanter flere dage i træk eller trække på det private hævekort for at kunne få kontanter nok. I dag anvendes enten straksoverførsel eller mobilepay ved mindre køb og problemstilling med kontanthævninger, er ikke tilstede i virksomheden i dag. Det skal videre i tilknytning hertil bemærkes, at ved salg fra hjemmesiden, er varen umiddelbart efter at den er kommet på lager, blevet oprettet i arkitektmøblers administrationsprogram, hvor blandt andet købskvitteringsnummer eller navn, samt købsdato og købs/salgs pris er registreret, se eksempelvis bilag 9 (Faktura køb af to PH lamper) samt bilag 10.1 – 10.4 (Admin PH lamper samt salgsfaktura PH lamper). [person1] har således kunne koble køb og salg sammen ved at via administrationsprogrammet. Han har på den baggrund ført køb og salg i det af ham udarbejdede køb/salg excel regneark (se bilag 4.7.1.) og påførte kolonnetallet for køb og salg på kvitteringerne.
Et af de væsentlige omdrejningspunkter i denne sag er virksomhedens dækningsbidrag, sam- menholdt med branchen. Her er det ganske vanskeligt at finde sammenlignelige virksomheder, idet der er tale om en virksomhed, der sælger brugte klassiske møbler. Der kan således hverken sammenlignes med virksomheder, der sælger nye klassiske møbler eller genbrugsforretninger, idet konceptet for begge typer af virksomheder adskiller sig fra [person1]s virksomhed. Videre adskiller virksomheden sig også fra andre virksomheder, der køber og sælger brugte klassiske møbler, idet [person1] ikke reparerer/istandsætter møblerne forinden salg – dette i modsætning, til mange andre inden for branchen.
Det skal videre bemærkes, at butikken i 2012 fungerede som afhentningssted efter aftale, uden åbningstid.
Det kan også konstateres, at det har været SKATs udfordring, at finde ud af hvilken brancheko- de virksomheden skulle sammenlignes med. Det fremgår således, at [person3], sags- behandler ved skat den 7. juli 2015 skriver til [person1], dette efter at hun har set på andre virksomheder, der sælger brugte designermøbler (bilag 8). Her anfører hun at til sammen- ligning skal [person1]s dækningsbidrag skal udgøre mindst 30 %. Det skal hertil bemærkes, at dækningsbidraget efter korrektionen for de tre år udgør mellem 32-34 %. Det skal videre bemærkes, at [person1] i øvrigt finder, at de virksomheder, der efter det for ham under en telefonsamtale med [person3] oplyste blev sammenlignet med, er virksomheder, der har en helt anden beliggenhed end ham, nemlig centralt i [by2], og dermed har et helt an- det kundegrundlag. Videre gælder som ovenfor anført, at der efter hans opfattelse ikke er taget hensyn til at mange andre konkurrenter, istandsætter møblerne forinden salg og derved opnår en højere salgspris.
Der foreligger ikke offentlige tilgængelige oplysninger for de personligt ejede virksomheder, der driver salg af brugte designmøbler, beliggende i provinsen. [person1] har forespurgt i sit netværk, men der er heller ikke andre, der er i besiddelse af sammenlignelige dækningsbidrag for tilsvarende virksomheder. Det nærmeste realistiske sammenligningsgrundlag er [person3]s oplysninger om, at dette skal udgøre mindst 30 %.
Det skal endvidere i forbindelse med sammenligning med andre brancher påpeges, at overskudsgraden for virksomheden har været på 22,7 % - 20,0 % - 19,9 % for henholdsvis 2012- 2013-2014. Dette er over gennemsnittet for sammenlignelige brancher, og blandt det højeste
for alle danske brancher.
Det skal videre bemærkes, at det er [person1]s opfattelse, at der er begået sagsbehandlingsfejl i forbindelse med behandlingen af hans sag. Tilsyneladende startede sagen op ved en anonym anmeldelse, der helt åbenbart ikke vedrørte [person1]s virksomhed. Herefter fokuserede sagsbehandleren på en privatforbrugsopgørelsen. Til denne skal blot kortfattet bemærkes, at [person1] igennem årene har modtaget gave fra sin mor. Dette gælder også for 2012-2014, se hertil bilag 5 og 6. Videre fokuserede sagsbehandleren på dækningsbidraget, først på at dette skulle udgøre mindst 30 % og da de indkomne korrigerede årsrapporter kom ind bortså man fra disse og inddrog dem ikke ved afgørelsen og inddrog ikke, at dækningsbidraget i henhold til de korrigerede tal udgjorde mindst 30 %.
Det gøres derfor gældende, at afgørelsen er i strid med officialprincippet, idet det gøres gælden- de, at SKAT ikke forinden afgørelsen blev truffet har sikret sig, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at der afgørelsen blev truffet på et korrekt og fyldestgørende grundlag, herunder de indkomne korrigerede tal og oplysninger i relation hertil fra [person1]. Det gøres derfor gældende at SKATs afgørelse er behæftet med sådanne mangler at den er ugyldig.
Det skal videre fastholdes, at [person1] opfylder betingelserne for at benytte sig af bruftmomsordningen. Momsregnskabet har løbende kunne dokumenteres i administrationsprogrammet, se hertil bilag 10 (admin vedr. 2 PH lamper). Det skal bemærkes, at [person1] alene har varer under brugtmomsordningen og det regnskab han fører i relation til køb/salg, er det regnskab der ligger til grund for brugtmomsopgørelse, se bilag 1.1. (kopi køb og salg excel- kopi). Det skal videre bemærkes, at alle fakturaer til kunden har været stemplet med angivelse af brugtmoms, men det har alene været stemplet på kundens kopi. Se bilag 12, hvor virksom-
hedens stempler med stemplet brugtmoms er vist.
(...)”
Klagerens repræsentant har haft følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:
”(...)
De korrigerede regnskaber er tidligere fremlagt som sagens bilag 1 og 2. [person2] har ved mail, fremlagt som bilag 5 forklaret, hvorledes bogføring er sket. Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at da SKAT rettede henvendelse til [person1] og anfægtede dennes opgørelse af den skattemæssige ansættelse for 2012-2014, gennemgik [person1] alle fakturaer og alle bilag i henhold til det materiale, der fremgår af bilag 3 (3.1. – 3.3.). Materiale, der er modtaget her på kontoret i en kasse. Materialet er scannet ind i den rækkefølge det lå i kassen. Opdelingen i tre filer er alene af hensyn til materialets størrelse) og bilag 4 (4.1. – 4.10). Opdelingen i filer er sket i henhold til den opdeling, der er i mappen, hvor materialet er placeret i plastcharteks). Ved [person1]s gennemgang af det indscannede materiale, har han konstateret, at tre bilag manglede. Dette er op- summeret i bilag 11.
Det er oplyst, at korrektionen i 2012 særligt skyldes to forhold. For det første havde [person2] bogført en faktura, der forelå i to kopier, to gange, se hertil bilag 4.11, punkt 1. For det andet havde der været en vandskade i virksomheden og varelageret var i den første opgørelse nedskrevet væsentligt. I forbindelse med korrektionen, blev det vandskadede lager opskrevet, fordi en del af varerne var blevet repareret og dermed salgbare.
Dette blev korrigeret, da [person1] og [person2] gik det hele igennem.
3 Ej grundlag for tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget
[person1] er grundlæggende uenig i, at der er grundlag for at henholdsvis SKAT samt Skatteankestyrelsen tilsidesætter det af ham udarbejdede regnskabsgrundlag. Regn- skabsgrundlaget er nøje afstemt til de bilag [person1] er i besiddelse af og kan afstemmes til [person1]s bankkonti.
Særligt finder [person1] sin retssikkerhed tilsidesat ved, at først SKAT og sidenhen skatteankestyrelsen påberåber, at det grundlag hvorpå den oprindeligt selvangivne indkomst er sket er ufuldstændig, hvorefter begge instanser for årene 2012-2013 fuldstændig tilsidesætter et gennemarbejdet og afstemt regnskabsgrundlag, som [person1] sammen med sin bogholder har udarbejdet og tilsidesætter det alene på baggrund af et skøn over hvad dækningsgraden efter instansernes opfattelse skal være. En opfattelse der er baseret på et skøn, jf. nærmere nedenfor under afsnit 4.
Oprindeligt blev forhøjelsen af den skattepligtige indkomst begrundet med [person1]s privatforbrug. Dette synspunkt synes nu opgivet.
For 2014 har regnskabet end ikke været indkaldt og derfor tilsidesat uden at SKAT har haft det i hænde.
4 Skønnet er behæftet med fejl
Forhøjelsen er primært begrundet i, at SKAT/skatteankestyrelsen finder, at det på baggrund af den selvangivne indkomst opgjorte dækningsbidrag er for lavt.
SKAT sammenligner med virksomheder under branchekode 97.59.10(møbelforretninger) med et gennemsnitlig dækningsbidrag på 33,3 – 36,8 samt genbrugsbutikker m.v. under branchekode 47.79.00, med gennemsnitlige dækningsgrader på 44,3 - 53,8. SKAT har uden nærmere begrundelse skønnet at dækningsgraden på den baggrund skal udgøre 40 % af det oprindelige selvangivne indkomst.
Skatteankestyrelsen fastsættelse af en dækningsgrad på 38 % er lige så udokumenteret som SKATs anvendelse af et dækningsbidrag på 40 % og det bestrides, at det gennemsnitlige dækningsbidrag for sammenlignelige virksomheder ligger så højt, men nærmere ligger på omkring 30 %. Videre bestrides både SKATs og skatteankestyrelsens model med at tage udgangspunkt i omsætningen, vælge en dækningsgrad for derefter at forhøje omsætningen med differencen.
Det er anført i skatteankestyrelsens forslag, at [person1] Tønnersen/repræsentanten ikke har ført bevis for, at der skal anvendes et lavere dækningsgrad end det af SKAT/ skatteankestyrelsen anvendte.
Det bestrides.
[person1] har nøje forklaret, hvordan hans virksomhed er sammensat og hvorfor den afskiller sig, dels fra forretninger med fysisk butik, dels fra forretninger, der er baseret på donationer. SKAT har fra starten sammenlignet [person1]s virksomhed med virksomheder af helt forskelligartet karakter, f.eks. sammenlignede sagsbehandleren ved SKAT med virksomheden [virksomhed4], beliggende [adresse3] i [by2]. Denne virksomhed er på ingen måde sammenlignelig med den af [person1] drevne virksomhed i forhold til lokaler, beliggenhed, klientel, m.v.
[person1]s forretning er således alene baseret på baggrund af onlinesalg af brugte arkitektmøbler. [person1] har ikke adgang til oplysninger om gennemsnitlige dækningsgrader for tilsvarende virksomheder, men kan konstatere, at de dækningsgrader som SKAT/skatteankestyrelsen henviser til, er baseret på andre typer af virksomheder. [person1] har rettet henvendelse dels til SKAT og dels til Erhvervsstyrelsen vedrørende den korrekte branchekode for virksomheden. Begge har henvist til Danmarks Statistik, der har oplyst, at virksomheden hører hjemme i branchekode 47.91.19 – altså en anden end de branchekoder SKAT henviser til. Skønnet er allerede på den baggrund forkert.
[person1] har ikke adgang til gennemsnitlige dækningsgrader for denne branchekode, men branchekoden vil også dække over andre typer af virksomheder end dem der er sammenlignelige med [person1]s og en forhøjelse primært på grund dækningsgrader medfører, at det er ganske usikkert om skønnet hviler på et rigtigt grundlag.
Dette ses allerede ved at hverken SKAT eller skatteankestyrelsen nærmere har begrundet deres valg af dækningsgradssatser.
Dette dokumenterer i sig selv, at en forhøjelse alene på grund af skønnede dækningsgrader er alt for usikkert, når dette hverken har støtte i sammenlignelige virksomheder, en privatforbrugsopgørelse eller andet.
Selv hvis man måtte finde, at der foreligger mangler ved regnskabsgrundlaget eller den måde det er ført på, har SKAT/skatteankestyrelsen ikke pr. automatik adgang til at foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse.
I den situation kan regnskabsgrundlaget godt være rigtigt og det gøres gældende i nærværende sag at selv hvis man måtte finde, at der er mangler ved regnskabsgrundlaget eller den måde det har været ført på, er det resultat der fremkommer ved [person1]s korrigerede opgørelse et reelt udtrykt for det resultat, der har været i virksomheden i årene 2012-2014.
SKAT har ikke nærmere dokumenteret, at den af dem skønnede ansættelse - der alene er baseret på en dækningsgrad, der ikke vedrører nærværende branche – er korrekt. Skatte- ankestyrelsen synes således at havde låst sig fast på en dækningsgrad på 38 % og regner på det grundlag tallene helt ukritisk tilbage, hvorefter omsætning udregnes og resultat fin- des. Skatteankestyrelsens forhøjelse medfører, at virksomheden gennem de tre år har givet et overskud på 2,9 mio. kr., hvilket er helt urealistisk.
[person1] er grundlæggende uenig i de dækningsgrader, først SKAT, dernæst skatteankestyrelsen har anvendt, idet hverken SKAT eller skatteankestyrelsen har taget hensyn til virksomhedens opbygning som en onlinebutik, der indkøber og sælger arkitekttegnede møbler. Der er et begrænset udvalg af møbler og indkøbspriserne er stigende. Virksomheden kan eksempelvis ikke sammenlignes med genbrugsforretninger, hvor en stor del af virksomhedens varelager er baseret på donationer og spænder over en variation af sortimenter.
Den skønsmæssige ansættelse har til formål, at skønne tal, når SKAT/skatteankestyrelsen ikke finder at sædvanlige bevis foreligger. Formålet med skønnet er derfor at erstatte beviset. Ved udarbejdelse af skønnet gælder der derfor det forvaltningsretlige princip, at skønnet skal gøres som virkelighedsnært som muligt på det foreliggende grundlag.
Dette er ikke sket ved SKATs/skatteankestyrelsens skøn, der i den konkrete situation frem- tvinger en urealistisk høj skatteansættelse.
5 Sagsbehandlingen
Det skal videre fastholdes, at der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med behandlingen af [person1]s sag.
Sagen blev opstartet som følge af en anonym anmeldelse, der helt åbenbart ikke vedrørte [person1]s virksomhed.
Herefter fokuserede sagsbehandleren på privatforbrugsopgørelsen. Til denne skal blot kort- fattet bemærkes, at [person1] igennem årene har modtaget gaver fra sin mor. Det- te gælder også for 2012-2014, se hertil bilag 5 og 6.
Videre fokuserede sagsbehandleren på dækningsgraden, først på at dette skulle udgøre mindst 30 % og senere, da de korrigerede årsrapporter blev modtaget, bortså man fra disse og inddrog dem ikke ved afgørelsen, men fandt nu at dækningsgraden skulle være 40 %.
Det gøres gældende, at afgørelsen er i strid med officialprincippet, idet det gøres gældende, at SKAT ikke forinden afgørelsen blev truffet har sikret sig, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at afgørelsen blev truffet på et korrekt og fyldestgørende grundlag, herunder de indkomne korrigerede tal og oplysninger i relation hertil fra [person1]. Det gøres derfor gældende at SKATs afgørelse er behæftet med sådanne mangler, at den er ugyldig.
[person1] gør videre gældende, at sagsbehandlingen under nærværende sag har været utilstrækkelig og støtter, at henholdsvis SKATs og skatteankestyrelsens tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget og efterfølgende skøn er sket på et forkert/utilstrækkeligt grundlag. Man har ikke forholdt sig til at regnskabsgrundlaget er gennemarbejdet og dokumenteret. Enkelte mangler i den fortløbende nummerering på kvitteringerne kan ikke udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte hele regnskabsgrundlaget og basere hele skønnet på usikre og udokumenterede oplysninger om dækningsgrader.
Når dette sammenholdes med den lange sagsbehandlingstid der har været i nærværende sag, er det helt urimeligt, at man vælter bevisbyrden for hvad dækningsgraden på tilsvarende virksomheder har været i perioden 2012-2014.
Det skal videre fastholdes, at [person1] opfylder betingelserne for at benytte sig af brugtmomsordningen. Momsregnskabet har løbende kunne dokumenteres i administrationsprogrammet. se bilag 9 (admin [...]). Det skal bemærkes, at [person1] alene har varer under brugtmomsordningen og det regnskab han fører i relation til køb/salg, er det regnskab der ligger til grund for brugtmomsopgørelse, se bilag 1.1. (kopi køb og salg excel-kopi). Det skal videre bemærkes, at alle fakturaer til kunden har været stemplet med angivelse af brugtmoms, men det har alene været stemplet på kundens kopi.
(...)”
Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og synspunkter. Repræsentanten tilføjede en yderligere påstand om hjemvisning til opgørelse af et fornyet skøn baseret på det fremlagte regnskabsmateriale.
Klageren demonstrerede og forklarede på mødet, hvorledes han havde anvendt brugtmomsstempel på salgsbilag.
Skattestyrelsen indstillede og begrundede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen ændres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, hvor skønnet er beregnet på grundlag af en bruttoavance på 38 %.
Landsskatterettens afgørelse
Det følger af almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger, at myndighederne ved sagsbehandlingen skal søge at få oplyst en sag så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en korrekt afgørelse.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT har oplyst eller forsøgt at oplyse sagen tilstrækkeligt til, at SKAT kunne træffe en korrekt afgørelse. Da SKAT finder ud af, at de ved en fejl ikke har modtaget indsigelser og materiale som reaktion på forslag til afgørelse, gennemgår de det indsendte materiale på ny og udarbejder en ny afgørelse inden for ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26. SKAT gør opmærksom på, at afgørelsen annullerer tidligere fremsendte afgørelse.
Det forhold, at SKAT undervejs i sagsbehandlingen har oplyst, at virksomheden bør have en dækningsbidrag på 30 %, og i afgørelsen ender med 40 %, samt at klageren under sagsforløbet har følt sig misforstået, kan ikke føre til ugyldighed af afgørelsen.
Det følger af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013), at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.
Efter skattekontrollovens § 3 har Skatteministeriet efter indstilling fra Skatterådet fastsat regler om, at visse erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde skattemæssigt årsregnskab som grundlag for den selvangivelse, der afleveres, og regler om det regnskabsmæssige grundlag for årsregnskabet for virksomheden. Der henvises til mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder.
SKAT kan efter skattekontrollovens § 6 kræve, at erhvervsdrivende, der har pligt til at føre regnskab, indsender sit regnskabsmateriale med bilag. Der henvises til bogføringslovens regler, der gælder for erhvervsdrivende virksomheder.
Såfremt materialet ikke indsendes, eller regnskabsmaterialet har væsentlige mangler, jf. bogføringsloven, og derfor ikke kan lægges til grund for skatteansættelsen, kan resultatet fastsættes efter et skøn, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.
Klageren har fremlagt regnskaber, kontospecifikationer, købs- og salgsbilag. Klageren har i forbindelse med SKATs gennemgang af regnskabet m.v. på ny gennemgået køb og salg og revurderet forhold omkring varelageret. Der er i den forbindelse udarbejdet nye regnskaber og et excelark med oplysninger om køb og salg.
Klagerens fremlagte regnskabsmateriale kan ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at virksomhedens regnskab kan lægges til grund for klagerens skattepligtige indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).
Der er blandt andet lagt vægt på, at der er væsentlig forskel i de fremlagte varesalg fra det oprindelige regnskab, som ligger til grund for det, der er selvangivet for indkomstårene, til de korrigerede regnskaber som ønskes anvendt. Der kan ikke ses en summeret afstemning mellem varesalg i det nyeste regnskab og de samlede salgssummer medtaget i excelarket vedrørende køb og salg. Der er usikkerhed omkring varelager og værdien heraf, og der er derfor forskel i vareforbruget mellem de forskellige regnskaber. De fremlagte salgskvitteringer er ikke anvendt/udstedt i kontinuerlig og numerisk rækkefølge, hvorfor det ikke på denne måde er muligt at konstatere, om alle indtægter er medtaget i det endelige resultat. Der er ikke ført et kasseregnskab i virksomheden, selvom der hæves større kontante beløb til brug for køb af møbler. Selv om klageren har opstillet og sammenholdt køb og salg i et excelark, er det vanskeligt at følge transaktionssporet, og der er samlet set ikke tilstrækkelig sikkerhed for det endelige resultat. Bogføringslovens regler ses ikke at være opfyldt, herunder krav til skattemæssige regnskaber. Det indsendte regnskab for 2014 udviser differencer under balancen.
SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt for indkomstårene 2012-2014, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.
SKAT har skønnet en højere omsætning i virksomheden. Skønnet er beregnet ud fra, at virksomheden rammer en dækningsgrad på 40 % for indkomstårene 2012-2014. Beregningen er foretaget på baggrund af omsætningen før SKATs forhøjelse og ud fra regnskab nr. 1. De 40 % i dækningsgrad er valgt ud fra gennemsnitlig dækningsgrad i 2 forskellige brancher.
Landsskatteretten finder, at skønnet ikke kan foretages med udgangspunkt i det reviderede regnskab. Dette begrundes med, at omsætningen for 2012 i det reviderede regnskab er reduceret med 516.293 kr. i forhold til det, der er selvangivet, og for 2013 er den reduceret med 115.145 kr. Der ses ikke at være dokumentation for forskellen. Regulering vedrørende varelageret har alene betydning for vareforbruget og ikke for omsætningen. Der er fremlagt en salgsfaktura, som efter det oplyste er medregnet 2 gange i omsætningen for indkomståret 2012. Fakturaen udgør under halvdelen af forskellen i omsætningen mellem regnskab 1 og 2 for indkomståret 2012.
Landsskatteretten tager ved skønnet af den yderligere omsætning derfor udgangspunkt i regnskab nr. 1, som også ligger til grund for det resultat, der er selvangivet for indkomstårene 2012 – 2014. På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at det mest retvisende er at beregne en bruttoavance på baggrund af vareforbruget. Ved beregning af den yderligere skønsmæssige omsætning på baggrund af bruttoavancen skal vareforbruget reguleres for ekstraordinære og særlige forhold i indkomståret, herunder reguleringer vedrørende vandskaden på lageret.
Landsskatteretten finder ud fra en samlet og konkret vurdering, at bruttoavanceprocenten ved skønnet skal udgøre ca. 32 % for hver af indkomstårene 2012-2014. Herefter kan der som grundlag for skønnet opstilles følgende beregning:
Tekst/indkomstår | 2012 | 2013 | 2014 |
Omsætning jf. regnskab 1 (både salg til DK og til udlandet) | 3.488.626,00 kr. | 2.867.180,00 kr. | 2.811.481,00 kr. |
Beregnet yderligere omsætning af SKAT | 615.576,00 kr. | 367.386,00 kr. | 318.508,00 kr. |
Regulering af omsætning for at ramme en bruttoavance på 32 % | - 830.000,00 kr. | - 125.000,00 kr. | - 180.000,00 kr. |
Omsætning efter regulering | 3.274.202,00 kr. | 3.109.566,00 kr. | 2.949.989,00 kr. |
Vareforbrug | - 2.225.091,00 kr. | - 2.111.116,00 kr. | - 2.005.396,00 kr. |
Bruttofortjeneste | 1.049.111,00 kr. | 998.450,00 kr. | 944.593,00 kr. |
Bruttoavanceprocenten ca. | 32 | 32 | 32 |
Landsskatteretten finder, at et skøn for omsætningen, hvorefter bruttoavanceprocenten udgør ca. 32 % for indkomstårene 2012-2014, er et rimeligt og forsigtigt skøn. Der er ved fastsættelsen henset til klagerens beregnede bruttoavancer i det fremlagte regnskab 2. Der er også henset til, at klagerens virksomhed på forskellige områder adskiller sig fra brancherne ”97.59.10”, der omfatter butikker, der sælger møbler, kurvemøbler og kontormøbler”, og ”47.79.00”, der omfatter genbrugsbutikker, antikvariater, salg af antikviteter og brugte varer.
Klageren har ikke fremlagt oplysninger, der kan begrunde en lavere bruttoavance, eller at virksomhedens resultat kan opgøres på et andet og mere sikkert grundlag. Der henvises til SKM2006.152.VLR.
Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at omsætningen, i forhold til det der er selvangivet, skønsmæssigt nedsættes med 214.000 kr. for indkomståret 2012 og forhøjes med 242.000 kr. for indkomståret 2013 og 139.000 kr. for indkomståret 2014. Dette medfører en nedsættelse af SKATs forhøjelse på 829.576 kr. for 2012, 125.386 for 2013 og 179.508 for 2014.
Skønnet over den yderligere omsætning anses for yderligere omsætning til Danmark. Der er herved lagt vægt på, at der ikke ses at være tilstrækkelig dokumentation for yderligere salg til EU eller uden for EU end dem, der fremgår af regnskab nr. 1.
Idet Landsskatteretten vurderer, at regnskabsgrundlage ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan lægges til grund for skatteansættelsen, kan repræsentantens påstand om, at opgørelse af resultatet skal hjemvises til fornyet behandling ud fra regnskabsgrundlaget, ikke imødekommes.