Kendelse af 29-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 16-02-2021

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] i personligt regi. Virksomheden blev startet i oktober 2003. Klageren har overfor SKAT (nu Skattestyrelsen) oplyst, at det arbejde der har været udført i virksomheden har været en blanding af bygningsarbejder, rådgivning omkring huskøb/renoveringsprojekter, lidt IT-arbejde og coaching.

Klagerens repræsentant oplyser overfor Skatteankestyrelsen den 19. september 2018, at virksomheden beskæftiger sig med coaching, undervisning i samarbejde, samspil og medarbejderudvikling, samt IT som brugerhjælp/IT-support og salg, herunder omsætning af IT-udstyr. Virksomheden har i tidligere år undervist politiets motorcykel­ betjente i kørsel, samspil samt undervisning i samarbejde.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens faglige forudsætninger for driften, er at han i tidligere job har arbejdet med konfliktløsning (formand for en fagforening) ligesom han tidligere har arbejdet som domsmand ved Retten i [by1]. Med hensyn til IT-support, salg og opsætning af edb har klageren oplyst, at han har opnået en faglig forudsætning for at arbejde med dette område gennem et langvarigt arbejde med IT. Der ligger ikke andre mere private formål bag genopstarten af virksomheden. Repræsentanten anfører endvidere, at virksomhedens aktiviteter og aktiver ikke egner sig til andre mere private formål.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater i indkomstårene 2003-2014, efter afskrivninger, men før renter:

Af klagerens regnskaber for den personligt drevne virksomhed for indkomstårene 2011-2017 fremgår følgende regnskabstal:

Budgetter for virksomheden i DK, for indkomstårene 2018-2019:

Sagens forløb i SKAT.

Ifølge SKATs sagsnotat samt efterfølgende uddybende bemærkninger fra Skattestyrelsen har sagen haft følgende forløb:

Klagerens repræsentant anfører, at klageren ikke har modtaget SKATs brev af 30. august 2016 "SKAT sender materiale". I brevhovedet er klageren og klagerens adresse angivet som modtager. Den nævnte skrivelse er dog SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen i klagesagen, som er modtaget i Skatteankestyrelsen den 30. august 2016. SKAT har således ikke sendt skrivelsen til klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 55.302 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen i forslag til afgørelse af den 26. april 2016 anført følgende:

"Din virksomhed har i de seneste 5 indkomstår givet skattemæssigt underskud af ikke helt uvæsentligt omfang.

Almindeligvis vil en virksomhed blive lukket efter ganske få år med underskud, medmindre der er særlige forhold som indkøringsperioder og lignede som tilsiger, at forholdene udvikler sig i en gunstigere retning.

Din virksomhed har imidlertid eksisteret i en række år, også inden 2010/2011, hvor de dårlige resultater "har bidt sig fast", ligesom der ikke umiddelbart synes at være tale om en virksomhedstype med en længere indkøringsperiode som f.eks. stutterier eller juletræsproduktion.

De seneste års resultater har ligeledes ikke den rentabilitet, som kræves, ligesom resultaterne ikke har levnet plads til en aflønning af din medgående arbejdstid.

Intensiteten i indkomsterhvervelsen er også drastisk faldende.

SKAT finder i det konkrete tilfælde, at virksomheden må anses for nærmest indstillet i nogle år fra 2013 og 2014, men efter det oplyste genstartes den i 2015, hvor der forventes et overskud, som fastholdes i 2016

SKAT finder på det foreliggende grundlag, at du ikke kan anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand i 2014.

I dette år er der ingen omsætning overhoved, hvorfor SKAT ikke finder at der er grundlag for at fratrække automobiludgifter, revisorudgifter og især ikke at afskrive på driftsmidler, idet forudsætningen for afskrivninger efter afskrivningslover er en erhvervsmæssig anvendelse af aktivet i indkomståret

Din virksomhed anses for faktisk indstillet og der kan på dette grundlag ikke godkendes fradrag for det opgjorte underskud efter statsskattelovens § 6a

Din indkomst forhøjes med ikke godkendt fradrag for underskud på kr. 55.302 kr."

Skattestyrelsen er i en udtalelse til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klagerens revisor har nu indsendt en begrundet klage til SANST og vedlagt regnskaber for perioden 2015, 2016 og 2017.

Virksomhedens resultater, omsætning og klagerens øvrige indkomst kan specificeres således:

Som det fremgår såvel af ovennævnte tabel og klagerens brev til SKAT af 18. marts 2016, hvori han beskriver virksomheden og dens drift i årene, så har han vekslet mellem at være lønmodtager og selvstændig og nogle år er han både lønmodtager og oppebærer omsætning i virksomheden.

Hans virksomhed synes delvis at stå "stand-by" når der har været lønansættelser og omvendt når der ikke har været løn-jobs, er virksomhedsaktiviteten blevet øget.

Det fremgår, at de eneste år, hvor virksomheden har givet positivt resultat er indkomstår, hvor klagerens lønindtægt er beskeden, hvorimod der i år med større lønindtægter alene er realiseret underskud ved virksomheden.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden har været stillet i bero i 2014, både på grund af klagerens lønansættelse, men også fordi det er oplyst, at klageren har haft en sygdomsperiode i 2014.

Der har ingen omsætning været i dette år ligesom omsætningen i de foregående år har været lav og for nedadgående.

Virksomheden har tydeligvis manglet intensitet forstået som tilstrækkelig omsætning til, at der har kunnet skabes en indtjening, som har kunnet dække de løbende udgifter.

Det kan også konstateres, at der samlet set i virksomhedens driftsperiode ikke har kunnet skabes et samlet positivt resultat, som har kunnet honorere det formentlig betragtelige antal timer, som er medgået fra klagerens side i driften. Samlet set har virksomheden ikke givet et positivt resultat i perioden fra 2004 til og med 2017, men derimod et samlet underskud på - 221.000 kr.

Virksomheden har ingen omsætning oppebåret i 2014 og kun en minimal omsætning i 2013, og Skattestyrelsen må på dette grundlag anse virksomheden for at være ophørt eller i hvert fald stillet i bero i 2014.

Skattemæssigt sidestilles et ophør og en berostillelse af en virksomhed.

Man kan ikke anses for at drive en erhvervsmæssig virksomhed, der er berostillet, fordi de karakteristika som gælder for en erhvervsmæssig virksomhed, nemlig intensitet, omsætning og rentabilitet ikke eksisterer, hvis noget er ophørt eller berostillet.

Se f.eks. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.5.2.13.1 om virksomhedsordningen i forbindelse med fuldstændig afståelse eller ophør.

Der er således ikke tale om en opstartsfase eller driftsomlægning, som har afstedkommet nogle "magre" år inden virksomheden bliver rentabel, men derimod en helt konkret overgang til lønindtægt, i hvilken periode virksomheden ikke har været i gang eller givet omsætning.

At beholde sit SE-nummer og afholde forskellige omkostninger kan ikke holde en virksomhed i live skattemæssigt, og slet ikke når der tydeligvis er tale om en berostillelse i en periode, hvor man af forskellige grunde i stedet har valgt at være lønmodtager."

Skattestyrelsen har den 16. september 2020 fremsendt en supplerende udtalelse om sagsforløbet:

"Sagsforløbet og materialer i sagen er som følger

(Blandt de medsendte filer i mailen fra [person1] er et brev dateret 18. marts 2016, hvori han beskriver sin virksomhed og redegøre for aktiviteterne og resultaterne.(dette brev henviser jeg til i udtalelse af 02. oktober 2018 til SANST))

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 54.688 kr. for indkomståret 2014.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

" Punktet der klages over er:

"Ikke godkendt fradrag for underskud af erhvervsmæssig virksomhed, idet SKAT ikke anser dig for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand i 2014, se punkt 1 nedenfor kr. 55.302.

Lovhenvisning: Statsskattelovens§§ 6 og 4."

Beskrivelse af virksomheden

Virksomheden beskæftiger sig med coaching, undervisning i samarbejde, samspil og medarbejderudvikling, ligesom virksomheden også beskæftiger sig med IT som brugerhjælp/IT-support og salg herunder opsætning af IT-udstyr. Virksomheden har i tidligere år undervist politiets motorcykelbetjente i kørsel, samspil samt undervisning i samarbejde.

Uddybende klage

SKAT nægter fradrag for underskuddet for indkomståret 2014, idet de gør gældende at der i de foregående år har været underskud, samt at der ikke er udsigt til at efterfølgende indkomstår vil være rentable. I indkomståret 2014 har der været et underskud på 55.302. Ifølge vedlagte opgørelse over indkomstudviklingen i de følgende år udgør indkomsten i 2015 et overskud på 35.839 før renter og i 2016 udgør overskuddet før renter 14.507. Overskuddet i 2017 udgør før renter 160.615.

Det budgetterede overskud for de første halve år af 2018 (23 uger) udgør 122.450 og på årsbasis 246.450. i forbindelse med denne klage er der foretaget en budgettering for 2019 hvor overskuddet vil være på 379.750.

Der er ca. forbrugt følgende timer i virksomheden for årene 2014, 2015, 2016 og 2017.

Timeopgørelser er anslåede idet det er svært i 2018 at opgøre de i de enkelte år forbrugte timer.

2014 er opgjort til 368 timer.

2015 er opgjort til 902 timer.

2016 er opgjort til 908 timer.

2017 er opgjort til 920 timer.

2018 er for det første halve år opgjort til 507 timer

2019 forventes timetallet at udgøre 1.100 timer

Virksomhedens udvikling m.m.

Rentabilitet

Udviklingen er positiv i 2015 og 2016 for derefter at stige kraftigt i 2017. Fremadrettet i 2018 og 2019 forventes virksomheden at udvikle sig yderligere positivt, Virksomheden har fra 2015 og frem til og med 2017 givet overskud og vil fortsætte med at være rentabel. Virksomheden havde underskud i 2014 hvilket år var et genopstart år hvor det er naturligt at der er underskud.

Underskuddet i 2014 er således et forbigående underskud. I årene 2015 og 2016 er virksomheden fortsat i opstartfasen, hvorefter den i 2017 øger overskuddet væsentligt. Rentabiliteten fremgår af vedlagte opgørelse af overskud m.m. i årene 2015 - 2017, samt forventede og budgetterede overskud for årene 2018 og 2019.

Intensitet

Skatteyder har arbejdet i et væsentligt omfang i forhold til virksomhedens aktivitet i årene 2015 - 2017 som fremgår af det fremlagte tidsforbrug for de enkelte år og som ovenfor opført. Virksomheden har ingen private formål (f.eks boligformål, sportsinteresser som f.eks. heste herunder hestevæddeløb, sejlads eller dyrehold m.m.) hvilket tillige fremgår af "Beskrivelse af virksomheden" som derved kan reducere omfanget af virksomhedens omfang, aktivitet og intensitet.

Der henvises til TfS 1999, 863 HRD hvori Højesteret anfører" Højesteret fandt, at ved afgørelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, må det indgå med betydelig vægt, om virksomheden kan anses for at være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste". Endvidere anfører Højesteret i samme sag" For indkomståret 1992, hvor virksomheden på femte år gav underskud, måtte det derfor være en forudsætning for at anse driften for at være erhvervsmæssig, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig sådan, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste"

Begge disse kriterier er opfyldt i denne sag.

Øvrige relevante forhold

Virksomheden giver overskud og er rentabel.

Virksomhedens underskud i 2014 var af forbigående karakter, idet de efterfølgende år giver overskud.

Virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet jf. ovennævnte.

Ejeren har de faglige forudsætninger for driften idet han i tidligere job har arbejdet med konfliktløsning (formand en fagforening) ligesom han tidligere har arbejdet som domsmand ved Retten i [by1]. Med hensyn til IT support, salg og opsætning af edb har skatteyder opnået en faglig forudsætning for at arbejde med dette område gennem et langvarigt arbejde med IT. Der ligger ikke andre mere private formål bag genopstarten af virksomheden. Virksomhedens aktiviteter og aktiver egner sig ikke til andre mere private formål.

Driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art idet disse ofte startes som enkeltmandsvirksomhed.

Virksomheden har trods underskuddet i 2014 kunnet sælges til tredjemand, dvs. om den trods dette underskud i tredjemands øjne måtte have indtjeningsværdi. Udviklingen er ved de efterfølgende år blevet bekræftet, ligesom den fremtidige udvikling tegner sig gunstig.

Skatteyder har i årene oppebåret løn fra et elevatorfirma, hvor han har arbejdet ca. halvtids med salg af elevatorer. Dette arbejde har tidsmæssigt været foreneligt med hans egen virksomhed idet han selv har kunnet placere hans arbejdstid efter hvor lang tid hans egen virksomhed har krævet af ham.

Denne lønindtægt har dog ikke været nødvendig for at understøtte hans virksomhed."

Klageren har den 7. oktober 2018 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:

"Vi skal herved anmode om aktindsigt i de materialer Skattestyrelsen har indsendt til Skatteankestyrelsen den 30. august 2016 idet vi ikke tidligere kan se at vi skulle have modtaget disse.

I Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens resultater m.m. har der i indkomståret indsneget sig en fejl idet de opgiver det selvangivne overskud af virksomhed til at være 195,51. Dette skal rettelig være et overskud på 195.751.

Skattestyrelsen anfører at skatteyders virksomhed synes delvis at så "stand-by" når der har været lønansættelser og omvendt når der ikke har været lønansættelser, hvor virksomhedsaktiviteten i disse perioder så skulle være øget blevet øget. Der er ikke perioder hvor der ikke har været lønansættelser og der er ikke perioder hvor der ikke har været virksomhedsdrift. Skatteyder har således ikke vekslet mellem at være lønmodtager og selvstændig for så i nogle perioder enten at være lønansat eller selvstændig. Det fremgår af skattestyrelsens opgørelse af lønindkomsten har været nogenlunde stabil i årene 2010 til og med 2017, hvorved det er dokumenteret at der ikke har været vekslet mellem at være lønmodtager det ene år og selvstændig det næste år. Der har været begge indkomstarter i årene 2010-2017.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at virksomheden har været stillet i bero i 2014, både på grund af skatteyders lønansættelse, men også fordi at skatteyder angiveligt skulle havde oplyst at han i 2014 skulle havde haft en sygdomsperiode. Skatteyder har ikke oplyst at han har haft en sygdomsperiode i 2014, men han har i sin redegørelse til sit brev til Skattestyrelsen af den 18. marts 2016 oplyst, at han har været ramt af stress, hvorved han har måttet skære ned på mængden af sit arbejde i sin virksomhed. Han har altså haft en igangværende virksomhed i 2014, ligesom han ikke har haft en sygdomsperiode hvor han derved ville havde oppebåret sygedagpenge eller andre indkomster som er udløst af en sygdomsperiode eller af stress.

Om den manglende omsætning i 2014 har skatteyder forklaret om dette i sin redegørelse om tidsforbrug af den 11. september 2018.

At virksomheden tydeligvis skulle have manglet intensitet forstået som tilstrækkelig omsætning til, at der har kunnet skabes en indtjening, som har kunnet dække de løbende udgifter bestrides.

Skattestyrelsen opremser, at der i en periode på 14 år skulle virksomheden samlet set havde givet et samlet underskud på 221.000. Hvis deres opgørelse sammentælles korrekt og der korrigeres for fejlen i 2008, er der i den 14 år lange periode et samlet underskud på 25.702, men i nogle af de 14 år har der faktisk været pæne overskud. I SKM2014.732.LSR indgår en garage med en årlig omsætning på 4.800 i virksomhedsordningen - altså en meget beskeden omsætning, hvilket blev godkendt af Landsskatteretten. Om der er seriøsitet og intensitet i udlejning af en garage til 4.800 om året kan måske nok anfægtes. Skattestyrelsens opgørelse af resultater af virksomheden på 14 år synes nok at være temmelig mange år al den stund at Højesteret i TfS 1999, 863 HRD kun opererer med 5 år tilbage i tiden og i hvilke år der har været underskud i alle år. I denne sag er der underskud fra 2010 og frem til og med 2014 - altså i 5 år, hvorefter virksomheden giver overskud i årene herefter. Ifølge Højesterets dom "måtte det derfor være en forudsætning for at anse driften for at være erhvervsmæssig, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig sådan, at den ville give en rimelig fortjeneste". Der er her ingen grund til at "antage" idet der her i sagen er dokumenteret ved de selvangivne resultater, at virksomheden giver overskud i 2015 til og med 2017 som er det seneste selvangivne virksomhedsresultat - overskud som er ubestridt af Skattestyrelsen. Endvidere udviser budgetterne at overskuddene vil stige i årene fremover.

Skatteyder har ved sin redegørelse om omfanget af sit tidsforbrug i virksomheden i 2014 godtgjort at virksomheden ikke er berostillet. Der henvises af Skattestyrelsen til Den Juridiske Vejledning C.C.5.2.13.1 om virksomhedsordningen i forbindelse med fuldstændig afståelse eller ophør. Denne vejledning kan dog ikke anvendes i denne sag, da der ikke er tale om fuldstændig afståelse eller decideret ophør.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der for 2014 er tale om en helt konkret overgang til lønindkomst. Der er ikke tale om en overgang til lønindkomst for 2014 idet der i årene forud har der for

2010 været en lønindtægt på 205.190 og for 2011 en lønindtægt på 302.220, for 2012 på 344.100, for 2013 på 328.920 og for 2014 på 361.932. Der har således ikke været de store udsving i lønindkomsten i disse år, hvorved påstanden om fuldstændig overgang til lønindkomst i 2014 ikke er korrekt da der i tidligere år også har været lønindkomster."

Klageren har i forbindelse med aktindsigten givet af skatteankestyrelsen den 8. oktober 2018, kommet med følgende bemærkninger:

"SKATS brev "SKAT sender materiale" af den 30. august 2016 som er stilet til [person1] er ikke modtaget af vores klient.

Der fremgår af SKATs sagsnotat at der til skatteyder er sendt et forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2014 den 20/3 2016. Dette forslag har skatteyder ikke modtaget. Der står i sagsnotatet ikke noget om at der er sendt et forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2014 den 26. april 2016. Heraf følger at sagsnotatet er ufuldstændigt og ikke dækkende over det faktiske forløb i sagen.

I sagsnotatet fremgår det at skatteyder den 10. maj 2016 angiveligt i en telefonsamtale skulle have oplyst, at han var indforstået med forslaget, samt at det var korrekt, at virksomheden var gået helt i stå i dette indkomstår primært fordi han havde fuldtidsarbejde som lønmodtager ved siden af. Dette må bero på en misforståelse idet skatteyder ikke erindre at skulle havde udtalt sig sådan. Men han erindrer at han har udtalt sig om at han ikke vidste om han skulle godkende forslaget. Endvidere erindrer han heller ikke noget om at virksomheden skulle være helt gået i stå, men at han kan have sagt at virksomheden gik langsomt i indkomståret 2014. Der er endvidere anført at skatteyder ikke havde denne lønindkomst (2014) i 2015 hvorfor han havde lavet noget arbejde i virksomheden i 2015 og endnu mere i 2016, selvom han igen havde fået lønarbejde. Dog ikke så meget som tidligere. At skatteyder igen skulle havde fået lønarbejde er ikke korrekt, hvilket også fremgår af den af SKAT udarbejdede opgørelse over Selvangivet resultat, Omsætning og Lønindtægt. Af kolonnen med lønindtægt fremgår det at der i hele perioden fra og med 2003 og til og med 2017 har skatteyder haft lønindtægt hvert år.

I sagsnotatet under den 20. marts 2016 side 2 nederst godkender SKAT fradrag for tab på debitorer på 614 kr. Dette beløb ses ikke at have reduceret det nægtede underskud med 614 kr. Såfremt Skattestyrelsen skulle få medhold i deres skatteansættelse vil der kun skulle nægtes et fradrag på 54.688 i stedet for 55.302.

I SKATs forslag til ændring af indkomsten for indkomståret 2014 fremgår der under Sagsfremstilling og begrundelse ikke noget om et sygdomsforløb i 2014. Der står heller ikke noget om at skatteyder skulle være ramt af stress i 2014. Skattestyrelsen kan derfor ikke udvide deres begrundelse i skatteansættelsen ved først at fremlægge disse for Skatteankestyrelsen ved deres partshøring den 2. oktober 2018.

Årsagen til fremlæggelse af et sygdomsforløb kunne meget vel tænkes at såfremt man kunne få et sygdomsforløb igennem i sagen, ville Højesterets synspunkt omkring underskud i et år hvor skatteyder har været syg og der derved er opstået et underskud, kunne medføre at der vil blive nægtet fradrag for et sådant underskud i et sygdomsramt år.

At der ikke har været et sygdomsforløb i 2014 understøttes også af at skatteyder har oppebåret en fuld lønindtægt.

I "Forslag: Vi vil ændre din skal" udgør denne den faktiske kendelse i form af en ny årsopgørelse for 2014."

Klagerens repræsentant har den 2. oktober 2020 supplerende anført:

"Vi har følgende kommentar til telefonnotatet af den 16. september 2020.

Det af sagsbehandler [person2] oplyste i telefonnotatet at vores klients eventuelt har accepte­ ret forslaget til afgørelse af den 26. april 2016, ændre ikke noget ved grundreglen omkring, at såfremt der klages over en årsopgørelse, hvor klageren ikke tidligere har modtaget særskilt underretning om ansættelsen, og klagen omfatter forhold deri, er det ligegyldigt at skatteyder eventuelt telefonisk skulle have godkendt forslaget, da der ikke er udsendt en særskilt underretning om ansættelsen.

Der skal stadigvæk fremsendes en dateret afgørelse som skal være skriftlig og som skal være begrundet med henvisning til relevante retsregler og indeholde en redegørelse for sagens faktiske forhold.

Dette er ikke sket. Det har derfor været nødvendigt at klage over årsopgørelsen for 2014."

Klagerens repræsentant har den 30. oktober 2020 kommet med indsigelser til sagsfremstillingen af den 5. oktober 2020:

"I besvarelse af dit brev af den 5. oktober 2020 kan jeg oplyse, at vi ønsker sagen behandlet af Landsskatteretten.

I telefonnotatet vedrørende samtale den 16. september 2020 fremgår det at [person2] skal

fremsende mail fremsendt af [person1] den 20. marts 2016. Dette notat vil vi gerne have en kopi af, ligesom vi også gerne vil have en kopi af sagsnotatet af den 29. marts 2016."

Landsskatteretten afgørelse

Afgørelsens gyldighed

Såfremt told- og skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomstskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

Den selvangivelsespligtige skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

Hvis den skattepligtige gør indsigelse imod agterskrivelsen, skal der altid udsendes afgørelse i form af kendelse. Det følger modsætningsvist af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, 2. pkt.

SKAT har den 26. april 2016 udsendt agterskrivelse med forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014. Der har den 10. maj 2016 været telefonisk kontakt mellem klageren og SKAT om den udsendte agterskrivelse. SKAT har efterfølgende truffet afgørelse i form af årsopgørelsen af 24. maj 2016. SKAT burde i henhold til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, 2. pkt. efter den telefoniske kontakt have sendt en yderligere underretning i form af en kendelse til klageren.

Ud fra en konkret væsentlighedsvurdering ses den manglende yderligere underretning dog ikke at kunne føre til afgørelsens ugyldighed. Der er herved henset til, at klageren har været bekendt med SKATs opfattelse af sagen ved den udsendte agterskrivelse og klageren, som sagen foreligger oplyst, ikke har udtalt sig imod SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen.

Erhvervsmæssig virksomhed

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR og til Østre Landsrets dom af 28. februar 2019, som er offentliggjort i SKM 2019, 186 ØLR.

I årene 2011-2014 udgjorde virksomhedens omsætning henholdsvis 124.330 kr., 84.854 kr., 15.725 kr. og 0 kr. i 2014. Med henvisning hertil må klagerens virksomhed i det omhandlede indkomstår 2014 siges at haft så underordnet et omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet. Dermed kan virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.

I indkomstårene 2011-2014 har klagerens virksomhed haft regnskabsmæssige underskud på henholdsvis 80.313 kr., 104.848 kr., 70.250 kr. og 54.229 kr.

Retten lægger vægt på, at klageren har forklaret, at han ikke har haft en sygdomsperiode i 2014, men at han har været ramt af stress, hvorved klageren har måttet skære ned på mængden af arbejde i sin virksomhed. Klageren har opretholdt sin lønmodtagerbeskæftigelse i hele indkomståret.

Retten bemærker, at det ikke kan føre til et andet resultat at den økonomiske og driftsmæssige aktivitet øges i de efterfølgende år, idet der lægges vægt på driften i det aktuelle indkomstår 2014.

På det foreliggende grundlag var der i det påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden med den driftsform der var i 2014, ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2014 og den påklagede afgørelse stadfæstes.