Kendelse af 18-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-06-2020

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 120.000 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2013
Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 67.981 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2014
Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 84.234 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 15. juni 2012 og var registreret med branchekoden 469000 ikke-specialiseret engroshandel. Virksomheden blev ligeledes momsregistreret den 15. juni 2012. Virksomheden ophørte den 29. februar 2016. Ifølge klageren valgte hun at afmelde virksomheden af hensyn til hendes alder, men også fordi at modstanden havde været for stor.

Ifølge klageren beskæftigede virksomheden sig i begyndelsen med salg af et regnskabsprogram til bl.a. butikker, cafeterier og caféer. Dette slog dog fejl og medførte, ifølge klageren, et tab på ca. 100.000 kr.

Derefter beskæftigede virksomheden sig med salg af specielle ure fra [virksomhed1]. Dette måtte ifølge klageren også skrottes, da firmaet [virksomhed1] ikke kunne levere varerne, idet deres leverandører gik konkurs.

Ifølge SKAT har klageren selvangivet følgende resultater:

SKAT har ligeledes oplyst, at virksomheden har angivet følgende momstal:

Klageren har oplyst, at regnskabsmaterialet for perioden 2012 til 15. august 2015 for moms og skat er ødelagt ved en brand den 15. juli 2014.

Klageren har dog til SKAT fremsendt følgende skatteseddel for indkomståret 2014:

Klagerens ægtefælle har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at der ikke er udarbejdet budgetter.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 120.000 kr. for indkomståret 2012, 67.981 kr. for indkomståret 2013 og 84.234 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

Ved vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet eller ej, tages der udgangspunkt i følgende problemstillinger:

Ingen af kriterierne er i sig selv afgørende for vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej, men praksis viser, at der lægges megen vægt på rentabiliteten og intensiteten.

Ud fra ovenstående har SKAT ikke anset din virksomhed som en erhvervsmæssig virksomhed. Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Der kan således ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed i 2012, 2013 og 2014.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 120.000 kr. for indkomståret 2012, 67.981 kr. for indkomståret 2013 og 84.234 kr. for indkomståret 2014.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"(...)

Vi kan ikke anerkende Skats opgørelse for nævnte foretagende grundet "IKKE ERHVERVSMÆSSIG" af følgende årsag:

Der ber drevet et sundt og respektabel forsøg på at etablere dette foretagende udfra alm. Vurdering af mulighederne. Således med er regnskabsprogram udarbejdet og indkøbt til formålet, at sælge til butikker, cafeterier, cafeer m.m.. Dette slog imidlertid fejl, idet man overhaledes af udviklingen indenfor elektornik, som så mange er blevet inkl. SKAT. Derfor slog det fejl og indkøbet måtte skrottes, dette fritager dog ikke SKAT fra, efter vor mening, at anerkende tabet på.ca. 100.000.

Detefter salg af specielle ure [virksomhed1], som man ved selvsyn på internet kan overbevise sig selv om værdien af, medførte talrige ordrer, som imidlertid måtte skrottes da firmaet ikke kunne levere, gr. [virksomhed1] leverandørens konkurs og deraf svigtende leverance, hvilket vi var uden skyld i. [person1]s påstand om at udfakturering skulle ske ved ordre, er os helt ubekendt og iævrigt helt hen i vejret for alm.handel, det må være et politisk påhit indenfor Skat, som så meget andet, totalt ude af proportioner for alm. Handel. Fa. Påførtes herved et tab, som Skat må anerkende.

M.h.t. autokørsel eller transport forbegge deles vedkommende, må vi acceptere at der ikke er fradrag for sort bilkørsel, men udgiften er afholdt,så et eller andet fradrag må ske.

M.h.t. repræsentation og hotel må vi acceptere 25/50 %, som kan frafrages det angivne beløb til skat og moms, således at retfærdig fradrag udfærdiges.

At Firmaets regnskab ef ødelagt og bortkommet ved Brand(Jvfr. vedlagte) 15. 7. 2014, kan ikke lægges os til last, da vi er totalt uskyldig heri.

At Firmaet endelig afmeldes pr. 29.4. 2016, skyldes at man indser at man, alderen taget i betragtning, at modstanden har været for stor og man derfor opgiver kampen og kapitulerer, enhelt naturlig erkendelse.

Vi vil her anføre [person1]s påstand om sammenblanding af Bank og Skat er irrelevant og upassende, da Skat som bekendt ikke fungerer som bank og bankvæsenet driver sin forretning på alm. Bank betingelser.

(...)"

Klageren har udtalt følgende til Skatteankestyrelsen sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

"(...)

Vi skal således afvise Styrelsens afgørelse med ovenstående."

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by1] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, og til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR. I Østre Landsret dom af 28. februar 2019 offentliggjort som SKM2019.186.ØLR udtalte Landsretten, at intensitetskravet er et økonomisk kriterium og indebærer, at virksomheden har haft en omsætning af en vis størrelse. Intensitetskravet er således ikke opfyldt alene på baggrund af skatteyderens betydelige arbejdsindsats i virksomheden.

Klagerens virksomhed anses i de påklagede indkomstår 2012-2014 for at have været i opstartsfasen. En virksomhed skal, selvom den er i opstartsfasen, opfylde kravene til intensitet og rentabilitet. Virksomheden skal således have udsigt til at blive rentabel indenfor en kortere årrække.

Det fremgår af virksomhedens momsangivelser, at der ikke har været en omsætning i de påklagede indkomstår. Dette fremgår ligeledes af den skatteseddel, som klageren har fremsendt for indkomståret 2014. Derfor lægges det til grund, at virksomheden ikke har haft en omsætning i de påklagede indkomstår.

Endvidere har klageren selvangivet underskud i virksomheden på 120.000 kr. i 2012, 67.981 kr. i 2013 og 84.234 kr. i 2014.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Der er henset til, at virksomheden ikke har haft en omsætning i nogle af de påklagede indkomstår og derfor ikke har opfyldt intensitetskravet, samt at virksomheden er ophørt i starten af 2016. Der var ikke forud for opstart af virksomheden udarbejdet budgetter med angivelse af forventninger til virksomhedens fremtidige driftsresultater og evne til at blive rentabel. Der er ikke fremlagt oplysninger, som kan dokumentere, at virksomheden fremadrettet ville have haft udsigt til at blive rentabel med den valgte driftsform.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke har godtgjort, at virksomheden var etableret og drevet med udsigt til, at der ville kunne opnås et rimeligt driftsresultat. Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2012-2014.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.