Kendelse af 26-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

SKAT har forhøjet skatteansættelsen for indkomståret 2011 med 130.340 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat som håndboldspiller i [virksomhed1] A/S i perioden 1. marts 2011 til 30. juni 2013.

Ifølge spillerkontrakten er der aftalt en samlet lønramme perioden.

Klageren har i 2011 fået en samlet løn på 1.570 kr. og derudover har arbejdsgiveren betalt agenthonorar. Derudover har klageren modtaget 130.340 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse.

Det fremgår videre af sagen, at 60-dages reglen er overtrådt.

SKAT har ifølge det foreliggende haft tilstrækkelige oplysninger til at behandle sagen den 6. august 2015, hvilket ikke ses bestridt. SKAT har sendt forslag 5. februar 2016 og truffet afgørelse 4. maj 2016.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har beskattet klageren af skattefri godtgørelser og foretaget ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Som begrundelse er anført:

”Vi mener ikke, at betingelserne for at du kan få udbetalt kørselsgodtgørelse skattefrit er opfyldte. Begrundelsen herfor er som nævnt nedenfor. De enkelte punkter er uddybet efterfølgende.

1. Godtgørelsen er skattepligtig, fordi den fragår i en forud aftalt bruttoløn (modregningsfor- buddet).
2. 60-dages reglen er overskredet.
3. Udbetaling af godtgørelse der overstiger de fastsatte satser
4. Din arbejdsgiver har ikke ført tilstrækkeligt kontrol med udbetalingen.

Modregningsforbuddet

Det er vores opfattelse, at den lønramme du har aftalt med [virksomhed1] A/S er udtryk for din samlede aflønning for dit arbejde for klubben. Det beløb, som du får udbetalt i skattefri godtgørelse modregnet i den aftalte bruttoløn.

Ved denne vurdering har vi bl.a. lagt vægt på følgende:

I spillerkontrakten er der aftalt en samlet lønramme for hver enkelt sæson. Den samlede løn er herefter fordelt i særskilt regneark for hver sæson. Den samlede lønramme er her fordelt på hhv. løn, agenthonorar, telefon og kørsel.

Det er i strid med modregningsforbuddet at aftale, at en del af lønnen udbetales som skattefri kørselsgodtgørelse i stedet for løn.

Udbetalingen af skattefri godtgørelser forudsætter desuden, at lønnen ikke udgør et ubetydeligt beløb. Det er herudover en betingelse, at der ikke må være sket lønomlægning. Dette fremgår af to bindende svar afgivet af Skatterådet. Vi har henvist til de bindende svar under Retsregler og praksis.

Din samlede løn for sæson 2011/12 udgør 1.570 kr. + 11.250 kr. vedrørende agenthonorar svarende til i alt 12.820 kr. For samme periode er indberettet en arbejdstid på 80,17 timer pr. måned svarende til i alt 962 timer på en sæson. Dette kan omregnes til en timeløn på (12.820 kr. / 962 timer) = 13 kr.

Det er vores opfattelse, at din løn for sæsonen 2011/12 ikke står i rimeligt forhold til den ydede ar- bejdsindsats og at lønnen i forhold til godtgørelserne er udbetalt med ubetydelige beløb.

Vi mener, at ovenstående er i strid med modregningsforbuddet. Den udbetalte kørselsgodtgørelse er derfor skattepligtig.

60 dages reglen

Der kan kun udbetales kørselsgodtgørelse for de første 60 arbejdsdage på samme arbejdssted indenfor en periode på 12 måneder. Alle dage, hvor der er kørt direkte mellem bopælen og arbejdsplad- sen tælles med uanset, om der er kørt i egen bil eller der er anvendt andet transportmiddel.

Ifølge ansættelseskontrakten er de primære arbejdssteder [virksomhed2], [adresse1], [virksomhed3], [adresse2], [by1]. Vi har ikke modtaget kørselsbilagene for perioden frem til 18. juli 2011. Alene efter denne dato er der udbetalt godtgørelse for kørsel til træning i [by2] for langt mere end 60 dage.

Der er dermed udbetalt godtgørelse for kørsel, der ikke berettiger til skattefri godtgørelse. Den ud- betalte kørselsgodtgørelse er derfor skattepligtig.

Godtgørelsen overstiger satser

I januar 2012 er udbetalt godtgørelse for kørsel med 3,80 kr. pr. km. for de 6 dage i december 2011. Der må ikke udbetales godtgørelse for mere end 2 kr. for de kørte kilometer i 2011, da der allerede er modtaget godtgørelse for over 20.000 km i 2011.

Når godtgørelsen er udbetalt med et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst.

Den udbetalte kørselsgodtgørelse er derfor skattepligtig.

Arbejdsgivers kontrol

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i egen bil. Vi mener ikke, at [virksomhed1] A/S har ført tilstrækkeligt kontrol med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Som eksempler på at kontrollen ikke har været god nok i forhold til udbetaling af din kørselsgodtgørelse kan nævnes, at [virksomhed1] A/S:

1. Ikke har ført kontrol med om 60-dages reglen er overskredet
2. Ikke har registreret/kommenteret på, at du på kørselsbilaget for perioden 21. august – 21. september 2013 har anført ny adresse på [adresse3], [by2]. På samme bilag og på det efterfølgende bilag er der udbetalt kørselsgodtgørelse 23 dage for kørsel til [by2] 260 km pr. dag.
3. Ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at føre kontrol med kørslen, da der ikke på bilaget er anført hvilken adresse der er kørt til. Der er kun anført bynavnet.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke har modtaget samtlige kørselsbilag. Vi mangler bilagene for januar-juni 2011, november 2011, juni 2012, hvorfor vi ikke har haft et fuldstændigt grundlag at vurdere kontrollen ud fra. Der kan derfor være yderligere mangler i forhold til kontrollen udover ovennævnte eksempler.

Nå din arbejdsgiver ikke har ført kontrol med udbetalingen, bliver kørselsgodtgørelsen skattepligtig.”

Derfor kan vi ændre din skat efter den almindelige frist

Den almindelige frist for at ændre din skatteopgørelse var den 1. maj i det 4. år efter det år, som selvangivelsen vedrører. Når vi ændrer skatteopgørelsen, selvom fristen er overskredet, er det fordi vi vurderer, at du eller andre på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget din skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Den almindelige frist står i skatteforvaltningslovens § 26, og den særlige mulighed for at ændre opgørelsen af din skat, efter at fristen er udløbet, står i § 27, stk. 1, nr. 5.

Vi har først modtaget tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne opgøre din skattepligtige indkomst for 2011 den 6. august 2015, så fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant er udtrådt af sagen, men det er aftalt at sagen laves på det foreliggende grundlag.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af skattefri godtgørelser, da han ikke har handlet groft uagtsomt.

Til støtte for påstanden er fremført:

Påstand

Det er vores påstand at SKAT ikke kan ændre skatteansættelsen for 2011, da hverken [person1] eller andre på [person1]s vegne har handlet groft uagtsomt eller med forsæt med det resultat, at SKAT har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Beskrivelse af faktiske forhold

[person1] var i perioden 1. marts 2011 - 30. juni 2013 ansat som lønnet håndboldspiller i [virksomhed1] A/S, som spiller i landets bedste herrerække. I den forbindelse har [person1] modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel.

SKAT har været på kontrolbesøg i [virksomhed1] A/S, og i den forbindelse har SKAT fore­ taget en gennemgang af, om klub og medarbejder har overholdt reglerne for udbetaling af skattefri godtgørelser.

SKAT anfører 4 punkter, hvor reglerne ikke er overholdt:

4. Modregningsforbuddet er overtrådt.
5. 60-dages reglen er overskredet.
6. Udbetaling af godtgørelser overstiger de fastsatte satser.
7. Arbejdsgiver har ikke ført tilstrækkeligt med kontrol med udbetalingen.

Vores bemærkninger til de 4 punkter vedrørende godtgørelser

Ad 1 - overtrædelse af modregningsforbuddet

Vi kan ikke afvise, at [person1]s kontrakt er udformet på en måde, som strider med modregningsforbuddet.

Modregningsforbuddet er en detailregel som [person1] ikke har været bekendt med, og som i øvrigt nok de færreste lønmodtagere kender. Efter vores vurdering kan det ikke forventes/forlanges, at lønmodtagere har kendskab til bestemmelsen. Overtrædelsen kan derfor næppe anses som et udslag af grov uagtsomhed eller forsæt fra [person1]s side.

Ad 2 - overtrædelse af 60-dages reglen

[virksomhed1] A/S er bekendt med 60-dages reglen, og der holdes nøje øje med, at reglen ikke overskrides.

Til orientering vedhæftes [virksomhed1] A/S opgørelser/ regneark over udbetalte godtgørelser for 2014. På ark 2 i de enkelte regneark ses sammentællinger over antallet af kørsler til sikring af overholdelse af 60-dages reglen. Det ses bl.a. af regnearket, at flere kørsler til enkelte spillere ikke er blevet honoreret som en konsekvens af reglens overskridelse.

Såfremt der er lavet fejl i forbindelse med udbetalingerne for 2011 og 2012 som følge af 60-dages reglen, kan en sådan fejl efter vores opfattelse ikke bebrejdes [person1]. 60-dages reglen er meget kompliceret, og det er vores erfaring, at lønmodtagere normalt ikke forstår reglen, hvis lønmodtageren i det hele taget kender denne.

Efter vores opfattelse må det klart være en arbejdsgivers pligt at sørge for reglens overholdelse.

Ad 3 - udbetaling med for høje satser

Udbetaling af godtgørelser med for høje satser som følge af overskridelse af 20.000 km's reglen kan efter vores vurdering ikke bebrejdes [person1]. Det er en arbejdsgivers pligt at sørge for nedsættelse af satserne, når en medarbejder modtager godtgørelser for kørsel, der overstiger 20.000 km årligt.

Det skal i øvrigt bemærkes, at SKAT's bekendtgørelse vedrørende befordringsgodtgørelse an­ vender ordet "udbetales" flere steder. Det står således ikke lysende klart, at udbetalingstids­ punktet ikke skulle være afgørende i forhold til satser og 20.000 km's opgørelsen.

Vi er bekendt med, at flere større lønudbydere rent faktisk anvender den højere sats i januar for kørsel i det foregående år, og vi er ikke bekendt med afgørelser, hvor det modsatte syns­ punkt har været gjort gældende.

Vi er ligeledes bekendt med, at spørgsmålet generelt vil blive rejst over for SKAT for at få klarlagt problemstillingen.

Ad 4 - manglende kontrol med udbetalingerne

SKAT anfører, at [virksomhed1] A/S ikke har ført tilstrækkeligt kontrol med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelser.

Det er naturligvis ikke [person1]s ansvar, om hans arbejdsgiver har ført den fornødne kontrol, selv om en manglende kontrol naturligvis kan få skattemæssige konsekvenser for [person1].

For god ordens skyld skal det bemærkes, at [virksomhed1] A/S efter vores klare opfattelse har ført tilstrækkeligt med kontrol med udbetalingerne.

SKAT nævner tre områder, hvor kontrollen er mangelfuld - nemlig kontrollen med, om 60-dages reglen er overskredet, udbetaling til forkert adresse og mangelfuld udfyldelse af kørsels­ bilag, da eksakte adresser mangler.

For så vidt angår 60-dages reglen skal vi henvise til vores besvarelse ovenfor under nr. 2. Det fremgår heraf, at [virksomhed1] A/S fører kontrol med 60-dages reglen.

SKAT anfører dernæst, at der på kørselsbilaget for perioden 21. august - 21. september 2013 (må være 2012) er udbetalt godtgørelser for kørsel til [person1]s hidtidige bopæl i [by3]. Det skal hertil bemærkes, at [person1] først skiftede adresse fra [by3] til [by2] den 1. oktober 2012, og at de udbetalte godtgørelser for nævnte periode tager højde for flyttedatoen. [virksomhed1] A/S har således ført den fornødne kontrol også for denne udbetalingsperiode.

Endelig anfører SKAT, at der på kørselsbilaget kun er angivet bynavn og ikke den eksakte adresse. Som følge heraf skulle [virksomhed1] A/S ikke have været i stand til at føre den fornødne kontrol. Det skal hertil bemærkes, at der i praksis ikke stilles krav om anførsel af den eksakte adresse, når der ikke kan være tvivl om destinationen. Når der på kørselsbilaget f.eks. kun anføres bynavnet [by1], så er det naturligvis hallen i [by1] der menes.

Forældelse af indkomståret 2011

Helt overordnet er vi enige med SKAT i, at udbetalingerne af skattefri befordringsgodtgørelser ikke fuldstændigt har fulgt skattereglerne. Som følge heraf har vi valgt ikke at påklage SKATs afgørelse for året 2012.

SKAT vurderer, at det er mindst groft uagtsomt, at [person1] ikke har selvangivet godtgørelserne, som er udbetalt skattefrit uberettiget og uden at der er ført den fornødne kontrol med udbetalingerne.

Det følger af skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, at der kan foretages ekstraordinær ansættelse ud over de sædvanlige frister, når "den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag".

Bestemmelsen forudsætter efter praksis, at der forligger en kvalificeret og positiv fejl. Bestemmelsen omfatter både fortielse af oplysninger og meddelelse af urigtige oplysninger, og det skal kunne bebrejdes den skattepligtige, at SKAT ikke har været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne foretage en korrekt skatteansættelse.

Vi har vanskeligt ved at se, hvordan [person1] skulle have udvist grov uagtsomhed ved ikke at selvangive kørselsgodtgørelsen, ligesom [person1] hverken har fortiet eller afgivet urigtige oplysninger over for SKAT.

[person1] kan efter vores vurdering ikke bebrejdes, at reglen om modregningsforbud er overtrådt, ligesom SKAT's kritikpunkt om arbejdsgivers mangelfulde kontrol ikke kan lægges [person1] til last.

SKAT kan heller ikke med hjemmel i af skatteforvaltningslovens§ 27 genoptage ansættelserne med den begrundelse, at [virksomhed1] A/S ikke har ført fornøden kontrol eller har overtrådt modregningsforbuddet.

"Nogen på dennes vegne" refererer alene til den situation, hvor skatteyderen har ladet sig repræsentere, dvs. hvor en anden person handler på dennes vegne. Skattelovrådet har i betænkning nr. 1339 / 1997 side 17 antaget, at bestemmelsen ikke kan medføre suspension af forhøjelsesfristen, hvis en tredjemand, der ikke er repræsentant for den skattepligtige, har bevirket den urigtige ansættelse.

Det forhold, at [virksomhed1] A/S ifølge SKAT ikke har ført den fornødne kontrol eller har overtrådt modregningsforbuddet, kan ikke bebrejdes [person1]. En eventuel fejl fra [virksomhed1] A/S kan således ikke medføre ekstraordinær ansættelse, da [virksomhed1] A/S ikke er repræsentant for [person1].

Landsskatterettens afgørelse

Klageren er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Ifølge bestemmelsen skal SKAT afsende varsel om ændring af skatteansættelsen inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Fristerne i bekendtgørelsens § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt jf. herved bekendtgørelsens § 3.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.

Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter SKAT får kundskab om forholdet, og ansættelse foretages senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT har varslet ændringen den 5. februar 2016, hvilket er inden 6 måneder efter kundskabstidspunktet, og truffet afgørelse 4. maj 2016. Fristreglerne er således overholdt.

Ukendskab til reglerne er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anse manglende selvangivelse for simpelt uagtsomt jf. f.eks. afgørelsen SKM2001.575.LSR.

Ifølge ligningslovens § 9 B er befordring mellem bopæl og arbejdsplads erhvervsmæssig i indtil 60 arbejdsdage indenfor de forudgående 12 måneder.

Indenfor sportsverdenen er det almindeligt, at der udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser. Når klageren således lader sig ansætte som håndboldspiller burde han undersøge bestemmelserne nærmere og hvert fald den såkaldte 60-dages-regel er klart beskrevet i SKATs vejledninger. Eftersom klageren har ladet sig udbetale skattefri befordringsgodtgørelse uagtet 60-dages-reglen er overtrådt finder Landsskatteretten således, at klageren derved har handlet groft uagtsomt, hvorfor SKAT har været berettiget til at ændre skatteansættelsen for 2011. Det bemærkes klageren selv har ansvar for at selvangive korrekt, jf. skattekontrollovens § 1.

Landsskatteretten stadfæster således afgørelsen.