Kendelse af 02-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2018

SKAT har forhøjet skatteansættelsen for indkomståret 2011 med i alt 143.886 kr. efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, da klageren er anset for at have handlet groft uagtsomt.

Landsskatteretten stadfæster, at klageren har handlet groft uagtsomt for så vidt angår udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Derimod gives der klageren medhold i, at han ikke har handlet groft uagtsomt i relation til agenthonorar, da beskatningen modsvares af, at der er fradrag for beløbet.

Ansættelsen nedsættes således med 28.750 kr. og som konsekvens slettes det ligningsmæssige fradrag på 23.250 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var ansat som cheftræner i [virksomhed1] A/S i perioden fra den 1. juli 2011 til den 30. juni 2013 og fra den 1. oktober 2013 til den 30. juni 2015.

Det er ubestridt, at klageren i perioden har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse i perioden ved kørsel i faderens bil. Der er i perioden tale om, at der er udbetalt kørselsgodtgørelse for i alt 234.861 km, hvoraf de 51.061 km er kørt i faderens bil.

Klagerens ansættelseskontrakt har i øvrigt været udformet således, at der var aftalt en samlet lønramme inkl. kørselsgodtgørelse og, at lønnen efterfølgende er reguleret efter omfanget af skattefri kørselsgodtgørelse.

SKAT har i øvrigt beskattet klageren af agenthonorar, som arbejdsgiveren har betalt. Til gengæld har SKAT givet et ligningsmæssigt fradrag, reduceret med bundfradraget.

SKAT har den 6. august 2015 haft tilstrækkelig oplysninger til at kunne foretage ansættelsen og har sendt forslag 5. februar 2016 og har truffet afgørelse 4. maj 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af skattefri kørselsgodtgørelse og agenthonorar, som er betalt af arbejdsgiveren.

SKAT har foretaget ansættelsen efter udløbet af ligningsfristen under henvisning til, at klageren har handlet groft uagtsomt.

Som begrundelse for ansættelsen er fremført:

Vi mener ikke, at betingelserne for, at du kan få udbetalt kørselsgodtgørelse skattefrit er opfyldt. Begrundelsen herfor er som nævnt nedenfor. De enkelte punkter er uddybet efterfølgende.

Modregningsforbuddet

Det er vores opfattelse, at den lønramme du har aftalt med [virksomhed1] A/S er udtryk for din samlede aflønning for dit arbejde for klub en. Det beløb som du får udbetalt i skattefri godtgørelse bliver modregnet i den aftalte bruttoløn.

Til brug for denne vurdering har vi bl.a. lagt vægt på:

§ 7 Cheftræneren aflønnes i 2011/12 med en samlet lønramme på kr. 575.000,00 ekskl. agenthonorar og bonus. Der henvises til særskilt tillæg vedr. fordeling af lønrammen.

§ 7 Cheftræneren aflønnes i 2012/13 med en samlet lønramme på kr. 625.000,00 ekskl. agenthonorar og bonus. Der henvises til særskilt tillæg vedr. fordeling af lønrammen.

§ 8 Cheftrænerens kørselsudgifter er en del af lønrammen.

§ 9 Fast løn inkl. kørselsgodtgørelse, uddannelse osv.

§ 9 Lønramme inkl. kørselsgodtgørelse.

Vi mener, at ovenstående er i strid med modregningsforbuddet. Den udbetalte kørselsgodtgørelse er derfor skattepligtig.

60 dages reglen

Der kan kun udbetales kørselsgodtgørelse for de første 60 arbejdsdage på samme arbejdssted inden-

for en periode på 12 måneder. Alle dage, hvor der er kørt direkte mellem bopælen og arbejdspladsen tælles med uanset, om der er kørt i egen bil eller der er anvendt andet transportmiddel.

Ifølge ansættelseskontrakten er det primære arbejdssted [virksomhed2] ([...]) i [virksomhed3] i [by1]. Ifølge dine kørselsbilag modtager du helt frem til december 2014 stadig kørselsgodtgørelse for kørsel til disse to adresser.

Du er ansat pr. 1. juli 2011, hvorfor det er vores opfattelse, at de første 60 arbejdsdage på de to pri- mære arbejdssteder må være overskredet indenfor den første sæson i klubben.

Arbejdsgivers kontrol

Vi mener ikke, at [virksomhed1] A/S har ført tilstrækkeligt kontrol med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Som eksempler på at kontrollen ikke har været god nok i forhold til udbetaling af din kørselsgodt-

gørelse kan nævnes, at [virksomhed1] A/S ikke har kontrolleret om:

Når din arbejdsgiver ikke har ført kontrol med udbetalingen, bliver kørselsgodtgørelsen skattepligtig.

Agenthonorar

(.....)

Du skal beskattes af det beløb, som din arbejdsgiver har betalt på dine vegne som agenthonorar. Beløbet er skattepligtigt som A-indkomst, da det anses for at være en del af din samlede aflønning fra [virksomhed1].

Skatterådet har - ved det bindende svar som er nævnt ovenfor – vedtaget, at det er beløbet inkl. moms, der er skattepligtigt.

Derfor mener vi, at du skal beskattes af følgende beløb: 2011: 28.750 kr.

2012: 31.250 kr.

2013: 31.250 kr.

2014: 31.250 kr.

Tilsvarende kan du få fradrag for beløbet som et lønmodtagerfradrag. Du kan kun få fradrag for den del af udgiften som overstiger 5.500 kr. pr. år (5.600 kr. for 2014).

Derfor kan vi ændre din skat efter den almindelige frist

Den almindelige frist for at ændre din skatteopgørelse var den 1. maj i det 4. år efter det år, som selvangivelsen vedrører. Når vi ændrer skatteopgørelsen, selvom fristen er overskredet, er det fordi vi vurderer, at du eller andre på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget din skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Den almindelige frist står i skatteforvaltningslovens § 26, og den særlige mulighed for at ændre op- gørelsen af din skat, efter at fristen er udløbet, står i § 27, stk. 1, nr. 5.

Vi har først modtaget tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne opgøre din skattepligtige indkomst for 2011 den 6. august 2015, så fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt:

”Skattefri befordringsgodtgørelse

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelsen, hvoraf fremgår, at klager må anses for at have handlet groft uagtsomt. Når der henses til klagers stilling, burde have han have undersøgt skattereglerne nærmere og ved at undlade dette, har klager ikke selvangivet sin indkomst korrekt.

Det er derfor berettiget at SKAT har genoptaget skatteansættelsen for 2011 som følge af klagers grove uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Agenthonorar

Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

Jf. SKM2007.413.SR er en arbejdsgivers betaling af agenthonorar skattepligtig, og lønmodtageren kan få fradrag for udgiften.

Som anført af Skatteankestyrelsen har klagers arbejdsgiver betalt klager agenthonorar, og klager har ikke fratrukket beløbet i sin indkomstopgørelse. SKAT har beskattet klageren af agenthonoraret og til gengæld indrømmet ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9, stk. 1.

Skatteankestyrelsen anfører, at eftersom beskatningen af honoraret modsvares af et tilsvarende fradrag, så kan klageren ikke anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten. Skatteankestyrelsen anfører også, at det forhold, at fradraget reduceres med bundfradrag og at skatteværdien af fradraget er mindre ikke ses at ændre herved.

Skattestyrelsen er som allerede anført ovenfor ikke enig i denne vurdering.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet agenthonoraret for 2011. Den skattepligtige har selv ansvar for at selvangive korrekt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1.

Det fremgår af klagers repræsentants indlæg i sagen, at [virksomhed1] A/S gennem årene har betalt såvel spilleres som træners agenthonorar, fordi Selskabet var af den overbevisning, at denne betaling ikke havde skattemæssige konsekvenser for hverken spillere eller træner, og at det anerkendes at spillere og træner er skattepligtige af denne betaling, men både spillere og træner og Selskabet har været i god tro om, at betalingen ikke havde skattemæssige konsekvenser.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at der i Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 fremgår følgende

”Afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 27, stk. 1, nr. 5 er identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3. Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af borgerens subjektive omstændigheder. Der vil således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor en borger oplyser ikke kende reglerne eller anser reglerne for at være særlig komplicerede.”

Det fremgår heraf, at ukendskab til loven ikke i sig selv fritager for ansvar. Klagers ukendskab til de relevante retsregler ændrer således ikke på, at klager har udvist grov uagtsomhed. Fra retspraksis henviser Skattestyrelsen til SKM2017.625.BR.

Skattestyrelsen bemærker også, at Skatterådets Bindende svar af 22. maj 2007 (SKM2007.413.SR) hvor det udtales, at arbejdsgiverens betaling af agenthonorar er skattepligtigt og at lønmodtageren kan få fradrag for udgiften, er offentliggjort den 20. juni 2007.

SKM2007.413.SR SKM2007.413.SR er også omtalt i Ligningsvejledningen 2008-1, Almindelig del, afsnit A.B.1.1 med overskriften ”Løn- og honorarindtægter” og ”Hvad omfattes af løn”. Som et eksempel på lønindtægt omtales SKM2007.413.SR således:

”I SKM2007.413.SR, hvor Skatterådet fastslog, at en fodboldklubs udbetaling af honorarer direkte til en spillers agent skulle beskattes hos spilleren som løn, da agenten varetog spillerens interesse ikke klubbens”.

Samme omtale af SKM2007.413.SR fremgår for eksempel også af Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.1. 2011-2 om ”Løn- og honorarindtægter”.

Endelig bemærker Skattestyrelsen følgende:

Skatteankestyrelsen anfører i sit forslag til afgørelse blandt andet følgende:

”Eftersom beskatningen af honoraret modsvares af et tilsvarende fradrag finder retten ikke, at klageren kan anses at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten.”

Skattestyrelsen er ikke enig heri. Som det fremgår af det ovenfor anførte har klager ikke selvangivet agenthonoraret som følge af ukendskab til de relevante skatteregler.

At det efterfølgende viser sig, at der ikke er nogen indkomst eller kun en mindre indkomst at selvangive som følge af en fradragsret ændrer efter Skattestyrelsens opfattelse ikke på, at klager har udvist grov uagtsomhed ved ikke at selvangive agenthonoraret.

Fra retspraksis henviser Skattestyrelsen til SKM2017.82.ØLR, hvor blandt andet følgende fremgår af dommens resume:

”Landsretten fandt endvidere, at skatteyderen ved at undlade at indgive selvangivelse groft uagtsomt havde bevirket, at grundlaget for SKATs oprindelige skatteansættelse havde været urigtigt. Det forhold, at der efter skatteyderens opfattelse ikke var noget overskud at selvangive, kunne ikke føre til andet resultat. SKAT havde således været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.”

Klagerens opfattelse

Klagerens oprindelige repræsentant er udtrådt af sagen, men klagen behandles med udgangspunkt i denne klage.

Repræsentanten har fremsat påstand om, at afgørelsen er ugyldig, da klageren ikke har handlet groft uagtsomt.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført:

”Påstand

Det er vores påstand at SKAT ikke kan ændre skatteansættelsen for 2011, da hverken [person1] eller andre på [person1]s vegne har handlet groft uagtsomt eller med forsæt med det resultat, at SKAT har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Beskrivelse af faktiske forhold

[person1] har siden 1 /7 2011 (bortset fra en periode på 3 måneder i 2013) været ansat som cheftræner i håndboldklubben [virksomhed1] A/S, som spiller i landets bedste herrerække. Cheftrænerjobbet er forbundet med meget erhvervsmæssig kørsel, for hvilken [person1] har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse.

SKAT har været på kontrolbesøg i [virksomhed1] A/S, og i den forbindelse har SKAT foretaget en gennemgang af, om klub og medarbejder har overholdt reglerne for udbetaling af skattefri godtgørelser.

SKAT anfører 4 punkter, hvor reglerne ikke er overholdt:

Herudover har SKAT forhøjet [person1] som følge af arbejdsgivers betaling af agenthonorar, idet [virksomhed1] A/S i 2011 har betalt [person1]s agenthonorar til [virksomhed4] på 28.750 kr. inkl. moms.

Vores bemærkninger til de 4 punkter vedrørende godtgørelser og agenthonoraret

Ad 1 - At samtlige godtgørelser ikke er udbetalt i forbindelse med kørsel i egen bil:

Vi kan naturligvis ikke være uenige med SKAT i, at udbetaling af skattefri godtgørelser forudsætter kørsel i egen bil.

Som det fremgår af SKATs opgørelser kan [person1] ikke have kørt i sin egen bil i så mange kilometer, som han har modtaget godtgørelser for. Vi er umiddelbart enige i SKATs opgørelser og således også i SKATs vurdering af, at ikke alle godtgørelser er udbetalt for kørsel i [person1]s egen bil.

[person1] har forklaret, at han nu kan se, at han ikke har sat sig grundigt nok ind i reglerne, men at han ikke troede kravet om kørsel i egen bil skulle forstås helt så bogstaveligt.

En større del af kørslerne er ifølge [person1] foregået i faderens bil. [person1]s far har altid fulgt stort set samtlige [person1]s håndboldkampe m.v. - først med [person1] som aktiv spiller og sidenhen som træner. Faderen bor i [by2] lidt syd for [person1]s bopæl i [by3], og ofte har faderen hentet og bragt [person1] i forbindelse med kampene. [person1] har troet sig berettiget til at modtage skattefri godtgørelser for disse kørsler, idet han resonerede, at kørselsudgiften er den samme, hvad enten [person1] har kørt i egen bil eller i faderens bil. [person1] pointerer, at han ikke har modtaget godtgørelser for kørsler, der ikke er foregået, og at godtgørelserne altid er beregnet med udgangspunkt i [person1]s bopæl.

[person1] har med hjælp fra sin far foretaget en opgørelse over de kørsler, hvor faderens bil har været benyttet.

Faderen og hans hustru har 2 biler, som begge står i hustruens navn. Ifølge vedlagte værkstedsfakturaer vedrørende den bil [person1] og faderen har kørt i, har bilen i perioden 28/ 11 2012 til 1/6 2015 kørt i alt 72.967 km.

Ifølge vedlagte specifikationer over kørsler foretaget i faderens bil, har denne været anvendt for så vidt angår 51.061 km af de kilometer, som [person1] har modtaget godtgørelser for. Henset til at faderens husstand har 2 biler er der rigeligt plads til denne kørsel.

Det bemærkes, at ovenstående opgørelse er udarbejdet for at vise, at [person1] ikke har haft til hensigt at snyde med opgørelsen af foretagne kørsler, og at [person1] har modtaget godtgørelserne i god tro.

Ad 2 - Modregningsforbuddet er overtrådt

Vi kan ikke afvise, at [person1]s kontrakt er udformet på en måde, som strider med modregningsforbuddet.

Modregningsforbuddet er en detailregel som [person1] ikke har været bekendt med, og som i øvrigt nok de færreste lønmodtagere kender. Efter vores vurdering kan det ikke forventes/forlanges, at lønmodtagere har kendskab til bestemmelsen. Overtrædelsen kan derfor næppe anses som et udslag af grov uagtsomhed eller forsæt fra [person1]s side.

Ad 3 - 60-dages reglen er overskredet

[virksomhed1] A/S er bekendt med 60-dages reglen, og der holdes nøje øje med, at reglen ikke overskrides.

Til orientering vedlægges [virksomhed1] A/S opgørelser/regneark over udbetalte godtgørelser for 2014. På ark 2 i de enkelte regneark ses sammentællinger over antallet af kørsler til sikring af overholdelse af 60-dages reglen. Det ses bl.a. af regnearket, at flere kørsler til enkelte spillere ikke er blevet honoreret som en konsekvens af reglens overskridelse.

Det kan supplerende oplyses, at [person1] næppe kan have overskredet 60-dages reglen i 2011, idet [person1] som beskrevet først blev ansat pr. 1/7 2011. Dette kan dog ikke dokumenteres, da selskabet ikke længere er i besiddelse af [person1]s kørselsbilag for 2011.

Ad 4 - Arbejdsgiver har ikke ført tilstrækkeligt med kontrol med udbetalingen

SKAT anfører, at [virksomhed1] A/S ikke har ført tilstrækkeligt kontrol med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelser.

Det er naturligvis ikke [person1]s ansvar, om hans arbejdsgiver har ført den fornødne kontrol, selv om en manglende kontrol naturligvis kan få skattemæssige konsekvenser for [person1].

For god ordens skyld skal det bemærkes, at [virksomhed1] A/S efter vores klare opfattelse generelt har ført tilstrækkeligt med kontrol med udbetalingerne.

SKAT nævner to områder, hvor kontrollen er mangelfuld - nemlig kontrollen med, om der er kørt i egen bil og om 60-dages reglen er overskredet.

For så vidt angår 60-dages reglen skal vi henvise til vores besvarelse ovenfor under nr. 3. Det fremgår heraf, at [virksomhed1] A/S fører kontrol med 60-dages reglen.

Med hensyn til kontrollen med, om [person1] har kørt i egen bil, er der efter vores opfattelse heller intet at komme efter. Der kan stilles krav om, at arbejdsgiveren sikrer sig, at ansatte der modtager skattefri befordringsgodtgørelse har egen bil. Dette har [virksomhed1] A/S sikret sig. Derudover er vi ikke bekendt med, at SKAT kan stille krav om, at arbejdsgiver sikrer sig, at den ansatte rent faktisk kører i sin egen bil. Hvis et sådan krav kunne opstilles, ville det medføre, at arbejdsgiveren i princippet ved hver enkelt kørsel skulle møde op på parkeringspladsen for at se, hvilken bil den ansatte er kørt i. Der findes adskillige afgørelser, der viser, at et sådant krav ikke kan stilles.

Agenthonorar

[virksomhed1] A/S har gennem årene betalt såvel spilleres som træners agenthonorar. Selskabet var af den overbevisning, at denne betaling ikke havde skattemæssige konsekvenser for spillere/træner.

Vi anerkender, at spillere og træner er skattepligtige af denne betaling, men både spillere/træner og selskabet har været i god tro om, at betalingen ikke havde skattemæssige konsekvenser.

Forældelse af indkomståret 2011

Helt overordnet er vi enige med SKAT i, at udbetalingerne af skattefri befordringsgodtgørelser ikke fuldstændigt har fulgt skattereglerne. Ligeledes er vi enige med SKAT i, at arbejdsgiverbetalt agenthonorar er skattepligtigt for [person1]. Som følge heraf har vi valgt ikke at påklage SKATs afgørelser for årene 2012-2014.

Dog er vi ikke enige i, at SKAT på nuværende tidspunkt kan genoptage 2011.

SKAT vurderer, at det er mindst groft uagtsomt, at [person1] ikke har selvangivet godtgørelserne, som er udbetalt skattefrit uberettiget og uden at der er ført den fornødne kontrol med udbetalingerne.

Det følger af skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, at der kan foretages ekstraordinær ansættelse ud over de sædvanlige frister, når "den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag".

Bestemmelsen forudsætter efter praksis, at der forligger en kvalificeret og positiv fejl. Bestemmelsen omfatter både fortielse af oplysninger og meddelelse af urigtige oplysninger, og det skal kunne bebrejdes den skattepligtige, at SKAT ikke har været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne foretage en korrekt skatteansættelse.

Vi har vanskeligt ved at se, hvordan [person1] skulle have udvist grov uagtsomhed ved ikke at selvangive kørselsgodtgørelsen, ligesom [person1] hverken har fortiet eller afgivet urigtige oplysninger over for SKAT.

[person1] kan efter vores vurdering ikke bebrejdes, at reglen om modregningsforbud er overtrådt, ligesom SKATs kritikpunkt om arbejdsgivers mangelfulde kontrol ikke kan lægges [person1] til last.

Eneste punkt hvor [person1] har fejlet er, at han har modtaget godtgørelser for kørsler foretaget i faderens bil. Som vi har redegjort for ovenfor under punkt 1, har [person1] været uvidende om denne regel, og [person1] har nøje redegjort for, at kørslen er foregået i faderens bil. Der er således ikke tale om, at [person1] har modtaget godtgørelser for kørsler, der ikke er foretaget med [person1] i bilen.

Efter vores vurdering kan denne fejltolkning af reglerne ikke betegnes som så grov en handling, at SKAT kan gå ud over de almindelige genoptagelsesfrister.

SKAT kan heller ikke med hjemmel i af skatteforvaltningslovens § 27 genoptage ansættelserne med den begrundelse, at [virksomhed1] A/S ikke har ført fornøden kontrol eller har overtrådt modregningsforbuddet.

"Nogen på dennes vegne" refererer alene til den situation, hvor skatteyderen har ladet sig repræsentere, dvs. hvor en anden person handler på dennes vegne. Skattelovrådet har i betænkning nr. 1339/1997 side 17 antaget, at bestemmelsen ikke kan medføre suspension af forhøjelsesfristen, hvis en tredjemand, der ikke er repræsentant for den skattepligtige, har bevirket den urigtige ansættelse.

Det forhold, at [virksomhed1] A/S ifølge SKAT ikke har ført den fornødne kontrol eller har overtrådt modregningsforbuddet, kan ikke bebrejdes [person1]. En eventuel fejl fra [virksomhed1] A/S kan således ikke medføre ekstraordinær ansættelse, da [virksomhed1] A/S ikke er repræsentant for [person1].

Endelig har [person1] ikke skænket det en tanke, at han kunne være skattepligtig af det betalte agenthonorar. Ifølge [person1] har det været kutyme, at klubberne betalte for spilleres agenthonorarer, og såvel klub som træner var overbevist om, at betalingen ikke havde skattemæssige konsekvenser for træneren.”

Landsskatterettens afgørelse

Den materielle del af afgørelsen er ikke bestridt. Sagen handler således alene om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at foretage ansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Den skattepligtige har selv ansvar for at selvangive korrekt. Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 1.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.

Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter SKAT får kundskab om forholdet, og ansættelse foretages senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Bestemmelsen gælder også selvom klageren måtte være omfattet af den korte ligningsfrist. Det gælder i øvrigt, at bestemmelsen kun åbner op for ændringer, som skyldes, at der er handlet groft uagtsomt.

SKAT har fået kundskab om forholdet den 6. august 2015 og har sendt forslag 5. februar 2016 og har truffet afgørelse 4. maj 2016. Fristreglerne er således overholdt.

Skattefri befordringsgodtgørelse

Klageren har fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelser for kørsel i både egen bil og i sin fars bil. Kørsel i farens bil har udgjort et væsentligt antal kilometer. Klageren har desuden haft en ansættelseskontrakt, hvor der er aftalt en samlet lønramme og hvor lønnen er reguleret efter omfanget af den skattefri kørselsgodtgørelse.

Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 1073 af 13. marts 2000, at skattefri kørselsgodtgørelse forudsætter, at der køres i egen bil. Det fremgår i øvrigt af § 8 i klagerens ansættelseskontrakt, at udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse gælder for kørsel i egen bil.

Det er på det grundlag rettens opfattelse, at klageren, når der henses til hans stilling, burde have undersøgt skattereglerne nærmere og, at han ved at undlade dette ikke har selvangivet sin indkomst korrekt og dermed har handlet groft uagtsomt. Det gælder hvert fald i relation til udbetalingen af skattefri godtgørelse for kørsel i farens bil. Der er herved også henset til beløbenes størrelse.

Agenthonorar

Klagerens arbejdsgiver har betalt klagerens agenthonorar. Klageren har ikke fratrukket beløbet i sin indkomstopgørelse.

SKAT har beskattet klageren af agenthonoraret og til gengæld indrømmet ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9, stk. 1.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skatterådet har i Bindende svar af 22. maj 2007 (SKM2007.413) udtalt, at arbejdsgiverens betaling af agenthonorar er skattepligtigt og, at lønmodtageren kan få fradrag for udgiften.

Eftersom beskatningen af honoraret modsvares af et tilsvarende fradrag finder retten ikke, at klageren kan anses at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten. Det forhold, at fradraget reduceres med bundfradrag og, at skatteværdien af fradraget er mindre ses ikke at ændre herved.

Landsskatteretten stadfæster således ansættelsen for så vidt angår skattefri befordringsgodtgørelse, men nedsætter ansættelsen for så vidt angår agenthonorar.