Kendelse af 05-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-09-2021

Indkomståret 2012

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af driftsgrenen stutteri, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig stutterivirksomhed.

Landsskatteretten giver klageren medhold i, at underskud af driftsgrenen ”stutteri” kan fratrækkes med 231.000 kr., idet virksomheden er erhvervsmæssigt drevet.

SKAT har godkendt fradrag for ejendomsskatter i kapitalindkomsten. Landsskatteretten ændrer afgørelsen på dette punkt, idet der godkendes fradrag for ejendomsskatter i underskud af stutterivirksomheden.

SKATs ændringer i relation til virksomhedsordningen skal tilbageføres.

Indkomståret 2013

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af driftsgrenen stutteri, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig stutterivirksomhed.

Landsskatteretten giver klageren medhold i, at underskud af driftsgrenen ”stutteri” kan fratrækkes med 222.455 kr., idet virksomheden er erhvervsmæssigt drevet.

SKAT har godkendt fradrag for ejendomsskatter i kapitalindkomsten. Landsskatteretten ændrer afgørelsen på dette punkt, idet der godkendes fradrag for ejendomsskatter i underskud af stutterivirksomheden.

SKATs ændringer i relation til virksomhedsordningen skal tilbageføres.

Indkomståret 2014

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af driftsgrenen stutteri, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig stutterivirksomhed.

Landsskatteretten giver klageren medhold i, at underskud af driftsgrenen ”stutteri” kan fratrækkes med 22.937 kr., idet virksomheden er erhvervsmæssigt drevet.

SKAT har godkendt fradrag for ejendomsskatter i kapitalindkomsten. Landsskatteretten ændrer afgørelsen på dette punkt, idet der godkendes fradrag for ejendomsskatter i underskud af stutterivirksomheden.

SKATs ændringer i relation til virksomhedsordningen skal tilbageføres.

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Virksomheden ”[virksomhed1]” drives fra ejendommen beliggende [adresse1], [by1], og blev registreret den 1. januar 1977 med branchekode 012210 Stutterier. Virksomheden har siden skiftet branchekode til 014300 Avl af heste og dyr af hestefamilien.

Virksomhedens aktiviteter bestod i de påklagede år af forskellige aktiviteter herunder stutteridrift, webshoppen [...].dk med salg af katte- og hundeudstyr og foder (fra 2012-2015), opstaldning af heste (fra 2014), solcelleanlæg, pasning af mink (fra 2015) og egen avl af mink. Der er enighed mellem SKAT og klageren om, at aktiviteterne med mink og solcelleanlægget er erhvervsmæssige.

Stutteriet beskæftiger sig med avl af Dansk Varmblod og har ifølge repræsentanten især taget fart efter køb af hoppen [x1] i 1981. Denne og flere andre hopper er kåret som elitehopper.

Syn og skøn

Syn og skøn har været afholdt ved Retten i [by2]. Af skønsmandens rapport af 28. januar 2021 fremgår følgende:

”Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes give en beskrivelse af ejendommen [adresse1], [by3], med tilhørende bygningsmasse og jordtilliggendet, samt en beskrivelse af driften af stutteriet [virksomhed1] fra 2012 og frem til besigtigelsen. I den forbindelse bedes skønsmanden angive om driftsformen har været den samme i hele perioden. Såfremt det ikke er tilfældet, bedes skønsmanden særligt beskrive driften i årene 2012-2014.

Svar på spørgsmål 1:

Ejendommen beliggende [adresse1], [by3], blev erhvervet af [person1] i 1978. Der er tale om en landbrugsejendom på knapt 4 ha. Der har siden primo -80 erne været drevet hestestutteri og minkavl på ejendommen.

Der har frem til 2014 været tale om anvendelse af et ældre mink anlæg til pasning af sommer mink. I 2014 blev der taget et nyt anlæg i brug til egen produktion af minkskind.

I første del af perioden(2012 – 2014) blev udvalgte heste trænet og uddannet af eksterne beridere med henblik på salg som uddannede dressurheste. Der blev for 5-6 år siden indledt samarbejde med [virksomhed2] om uddannelse og salg af udvalgte ungheste. Aftalen går ud på at [person1] overdrager 50 % af unghesten til [virksomhed2] der så står for uddannelse af hesten og salgsarbejdet. Der er også andre a hestene der er i sameje med andre.

Arealer.

Der hører som nævnt knapt 4 hektar til ejendommen, og arealet ligger i tilknytning til bygningerne. Arealet er udlagt som græs i omdrift. Græsset udlægges som græs i græs eller i grønkorn (til wrap). Der er forpagtet/lejet græsarealer der anvendes til græsningsarealer for hestene. Der er tale om 3 arealer på i alt ca. 4,5 hektar forpagtet af Vesthimmerland kommune, nogle af arealerne er omfattet af MVJ aftaler. Her opfylder hestene afgræsningsforpligtigelsen. Forpagtningsafgiften er på 150 kr. hektar årligt og [person1] modtager hektar støtten, forpagtningskontrakterne er forlænget til 2023.

Der anvendes rådgivning til mark- og gødningsplaner.

Mink

[person1] har siden 1988 haft mink og har siden 2006 passet sommermink for andre avlere. Der blev i 2010 opført en bygning med et areal på 416 m2. i forbindelse med minkfarmen. Bygningen anvendes som pelseri i sæsonen. Udenfor sæsonen anvendes bygningen hovedsageligt til opbevaring af forskelligt materiel til aflivning og pelsning af mink. Der er ligeledes et særdeles veludstyret værksted til reparation og vedligeholdelse af diverse aflivnings og pelsningsudstyr samt andet af ejendommens inventar. Der er indrettet beboelses faciliteter til sæson arbejdere i forbindelse med pelsningsperioden. Bygningen fremstår som en indbydende og velordnet arbejdsplads.

I forbindelse med minkfarmen er der en gylletank som udelukkende bruges til gyllen fra minkene, gyllen aftages af en nabo mod afhentning.

Der blev i 2014 opført 3 minkhaller på i alt 2.322 m2 godkendt til 1.000 tæver. Der er i den ene ende, indenfor indhegningen af minkfarmen, opført et lille isoleret silohus til fodersilo og fodermaskinen, så der kan undgås problemer med udfodringen i frostvejr. Der er adgang fra minkhallerne til pelseriet.

Heste

[virksomhed1] blev startet kort efter overtagelsen af ejendommen med hoppen [x1]. [x1] er stammoder til stutteriets hoppestamme, hvor der nu avles på 6. generation. [x1] blev kåret som elite hoppe. Stutteriet drives nu med 4 følhopper hvor 2 er kåret som elitehopper. Der er en fin ifolings statistik, men der planlægges dog ikke med mere end et gennemsnit på 0,75 fravænnede føl pr. hoppe. Der var medio maj 2019 4 avlshopper, 5 salgsheste (hvoraf 2 i sameje), 2 hingste emner i sameje med ([virksomhed2]) samt 4 plage. Stutteriet markedsføres gennem egen hjemmeside, deltagelse i kåringer, følskuer mm. og solgte hestes deltagelse i stævner. I de seneste år er [virksomhed2] også kommet ind med markedsføring som en del af den strategiske aftale.

I sommerhalvåret bliver unghestene sat på græs på forpagtede arealer i [by4] mens følhopperne med føl er hjemme på ejendommen.

Hestene går i en åben løsdriftsstald med udgang til græsfolde. I løsdriftsstalden opbevares halm i den ene side til såvel heste som mink.

Der er indrettet 5 hestebokse i en ældre staklade. Boksene anvendes hovedsageligt hvis en hoppe skal fole eller heste af andre årsager trænger til ro eller skal håndteres. Boksene er i god stand, men lever ikke længere op til nye standarder, de er eksempelvis relativt mørke.

Hestene er tidligere blevet solgt som trænede dressurheste, 4-5 år gamle. Hestene blev trænet hos eksterne beridere, hvilket gav betragtelige omkostninger til tilridning, træning og opstaldning. Der er derfor de senere år indledt et strategisk samarbejde med [virksomhed2], som overtager halvdelen af udvalgte lovende heste. Samtidigt overtager [virksomhed2] den videre uddannelse af hesten samt alle udgifter med henblik på videresalg som uddannet hest.

De andre heste/ plage sælges nu tidligere for at mindske udgifterne og risikoen. Der er ved at blive bygget tilbygning til løsdriftsstalden med 6 bokse.

Grundet opbevaring af halm i løsdriftsstalden er der krav om brandsikring mellem de to sammenbyggede staldafsnit.

Markmaskiner

Der er de fornødne (ældre) maskiner til driften af græsmarkerne. Der er en ældre 4WD Case med frontlæsser med hydraulisk kip til balletang til håndtering af halm og wrap. Der er en vendeplov, harve, såmaskine, græsmaskiner, transport materiel mm. Maskinerne opbevares udendørs, men er i god mekanisk stand. Der anvendes maskinstation til udkørsel af husdyrgødning på markerne. Markerne lægges om ca. hvert 3. år på skift. Presning af hø/wrap udføres af maskinstation. Halm købes udefra da der ikke dyrks korn på ejen dommen.

Bygninger

Bortset fra boksene der er indrettet i den ældre staklade er der tale om et relativt nyt og særdeles velholdt bygningssæt

Som det fremgår af det ovenstående er der

Minkhaller/farm godkendt til 1.000 tæver med inventar opført 2013/14

Hal/maskinhus med pelseri og værksted opført i 2010

5 hestebokse af god størrelse opført i ældre staklade (udfases)

Løsdriftsstald med halmoplag opført 2008 Stald med 6 hestebokse under opførelse.

Spørgsmål 2:

Blev ejendommen i a) 2012-14 og b) i de følgende år drevet teknisk-fagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til et landbrug af den pågældende størrelse og beskaffenhed?

Svar på spørgsmål 2:

Det er skønsmandens vurdering at ejendommen både i perioden 2012-14 og i de følgende år blev/er drevet teknisk-fagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til et landbrug af den pågældende størrelse og beskaffenhed. Der er tale om en arealmæssigt mindre ejendom med hesteavl og minkavl, ejendommen blev erhvervet i 1978.

Der har siden 1988 været minkproduktion på ejendommen, fra 2006 og frem til 2014 har der dog været tale om pasning af sommermink for andre avlere. Et nyt anlæg godkendt til1.000 tæver blev taget i brug i 2014. Der har i perioden siden -14 været en produktion af skind pr. tæve over gennemsnittet.

[virksomhed1] blev startet først i -80-erne med varmblodshoppen [x1], og stutteriet er i perioden blevet udbygget til avl på 4 hopper af den oprindelige stamme. Der blev gennem mange år satset på salg af uddannede heste (5-6 år), men for at mindske risikoen og pengebindingen sælges hestene nu tidligere. Dog bliver særligt lovende ungheste udtaget til videre uddannelse i økonomisk samarbejde med andre Der blev opbygget bokse i en ældre staklade, boksene er stadig i god stand men ikke tidsvarende. Der bliver derfor bygget nye bokse i forbindelse med løsdriftsstalden.

Det er skønsmandens vurdering, at driften af ejendommen sker med en høj intensitet og effektivitet. [person1] har i perioden 12 – 14 søgt at opbygge en webshop med hesteartikler ligesom der blev udbudt opstaldning. Ingen af de to aktiviteter udviklede sig dog tilfredsstillende og blev derfor lukket ned efter et par år.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes oplyse om driften i nogen af de pågældende år har været påvirket af særlige forhold, såsom sygdom, uheld eller andre udefra kommende forhold. I givet fald bedes skønsmanden oplyse hvorledes dette har påvirket driftsresultatet.

Svar på spørgsmål 3:

Driften af stutteri [virksomhed1] kan først i perioden til dels have været påvirket af senfølgerne af finanskrisen. Der har været tale om avl af uddannede varmblodsheste (dressur) af høj kvalitet. Denne type heste/segment var i en længere periode efter finanskrisen vanskeligere at sælge til priser der kunne dække produktionsomkostningerne idet der er tale om relativt få købere i dette prisleje. Det er også et segment hvor hestens og købers temperament skal passe sammen, hvilket kan betyde en mere tidskrævende salgsproces, dette påvirkede alt andet lige økonomien negativt.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes oplyse om driften af ejendommen med stutteri og mink ud fra en driftsøkonomisk betragtning er at anse for 2 selvstændige virksomheder. Skønsmanden bedes begrunde sit svar, og herunder angive hvilke sammenhænge der er mellem de to driftsgrene og hvorved driften adskiller sig.

Svar på spørgsmål 4:

Stutteri og mink kan her principielt anses for to driftsgrene. Driftsgrenene deler kun meget få bygningsmæssige/driftsmæssige faciliteter. Der er kun tale om en fælles anvendelse af minilæsseren og traktoren med frontlæsser, ligesom der er et ”fælles indkøb” og opbevaring af halm

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes opgøre de driftsmæssige afskrivninger på ejendommens driftsbygninger og driftsmidler, idet afskrivningerne sættes til den værdiforringelse, som bygninger og driftsmidler undergår som følge af slid og ælde.

Svar på spørgsmål 5:

Nedenstående er angivet de skønnede driftsmæssige afskrivninger for bedriften

Spørgsmål 6:

Skønsmanden bedes opgøre det driftsmæssige resultat for ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger fra og med 2012.

Uanset svaret på spørgsmål 4, bedes skønsmanden tillige opgøre driftsresultatet af stutteriet [virksomhed1], idet skønsmanden bedes redegøre for hvorledes de forskellige indtægter og udgifter er fordelt på [virksomhed1], henholdsvis minkavlen /resten af ejendommen.

Svar spørgsmål 6.

Nedenstående tabel 1 viser det økonomiske resultat efter driftsmæssige afskrivninger for stutteri [virksomhed1] i perioden 2012 – 2019

Tabel 1:[virksomhed1]: resultat efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn, (kr.) - hele ejendommen

(...) tabel udeladt

Ovenstående tabel 1 viser det økonomiske resultat efter driftsmæssige afskrivninger for bedriften [virksomhed1] i perioden 2012 – 2019. Den samlede indtjening stiger fra godt 230.000 kr. i 2012 til godt 1.200.000 kr. i 2014 og op til godt 2.000.000 kr. i 2016. Herefter falder indtjeningen til godt 1.000.000 kr. i 2018 mens den i 2017 og 2019 var på godt 1.400.000. kr. Det store udsving i indtjeningen skyldes til dels faldet i skindpriserne efter 2016 – 17. Der er solgt heste til gode priser i 2017 og 2019.

Stykomkostningerne stiger jævnt med produktionsomfanget over perioden fra godt 170.000 kr. til godt

1.000.000 kr. i 2018 – 19. Dækningsbidraget viser store udsving men er positivt i hele perioden med det laveste DB1 i 2018 på 375 kr. Kapacitetsomkostninger udviser stort set det samme mønster som stykomkostningerne.

Resultatet af primær drift varierer fra -591.000 kr. i 2018 til knapt 375.000 kr. i 2016, resultatet efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn viser tilsvarende variation.

Tabel 1 indikerer en relativt stabil produktion med rimelig omkostningsstyring, de store udsving i indtjeningen og resultat efter driftsmæssige afskrivninger skyldes således i højere grad udsving i salgspriserne både på solgte heste og minkskind, hvor især prisen på minkskind kan betragtes som cyklisk.

Tabellerne 2 og 3 viser udviklingen i det økonomiske resultat efter driftsmæssige afskrivninger men før driftsherreløn og renter for driftsgrenene ”stutteri” og ”mink” på bedriften [virksomhed1].

Fordelingen af indtjening og omkostninger mellem driftsgrenene er foretaget på baggrund af de udleverede regnskaber.

Indtjenings/omkostningsfordeling mellem [virksomhed1] stutteri og [virksomhed3], hvor de økonomiske aktiviteter i [...] er med taget under stutteriet, er for indtjening og stykomkostninger fordelt efter regnskabsposteringerne.

Fordelingen af kapacitetsomkostninger er foretaget efter skønsmandens genelle vurdering baseret på regnskabsposteringerne som de fremgår af de udlevered regnskaber. Da skønsmanden ikke har fulgt den daglige drift på ejendommen, skal den nedenstående fordeling betragtes som skønsmandens bedste vurdering.

Overordnet er markdriften med produktion af græs/hø/wrap henført til hestene, mens halm er henført til hestene med 1.000 kr. årligt (bortset fra 2012 0g 2013) mens resten er henført til minkene. Fordelingen af de fælles omkostninger fremgår af nedenstående og tabellerne 2 og 3.

Fordeling af kapacitetsomkostninger:

- forsikringer fordeles med 75 % til mink og 25 % til stutteri da størstedelen af bygninger og inventar anvendes i mink produktionen.

- vedligehold af bygninger fordeles med 75 % til mink og 25 % til stutteri da størstedelen af bygningerne anvendes til mink produktionen.

- vedligehold inventar fordeles med 65 % til mink og 35 % til stutteri da størstedelen af inventaret vurderes at vedrøre minkproduktionen.

- omkostningerne til småinventar fordeles med 50 % til mink og 50 % til stutteri

- omkostningerne til energi fordeles med 70 % til mink og 30 % til stutteri, da der vurderes at være et større energiforbrug til belysning, fodermaskine og gyllehåndtering hos minkene. Hertil kommer energiforbrug ved pelsning mm.

- bilomkostningerne fordeles med 50 % til mink og 50 % til stutteriet. Der er for minkene især tale om en del kørsel i forbindelse med pelsning men ellers er der en jævn fordeling over året. For hestene er kørslen fordelt jævnt over året. Kørslen er hovedsageligt til stævner/kåring mm. samt transport i forbindelse med ud/indbinding og flytning mellem folde. Der er for begge driftsgrene også tale om generel kørsel.

- Ejendomsskat og øvrige kapacitetsomkostninger er skønsmæssigt fordelt med 50 % til hver driftsgren.

- Vedligehold af markmaskiner er fordelt med 80 % til stutteriet og 20 % til mink idet markarbejdet hovedsageligt vedrører stutteriet. Dog anvendes traktoren også til transport af halm til minkene

Vedligehold af læhegn er henført til mink.

- Maskinstation henføres 100 % til stutteriet som en del af markdriften

Hertil kommer posteringer af kapacitetsomkostninger der specifikt er henført til en af driftsgrenene.

[virksomhed1] heste

Som det fremgår af nedenstående tabel 2 varierer driftsresultatet fra -272.800 kr. i 2015 til 437.000 kr. 1 2019. Dette skyldes hovedsageligt en forventelig variation i indtjeningen fra salg af heste fra år til år.

Det gennemsnitlige årlige resultat af primær drift er for perioden 2015 – 2019 på knapt 39.000 kr.

Tabel 2:[virksomhed1]: resultat efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn, (kr.) - stutteri ok yes

Tabel 3: [virksomhed3]: Resultat efter driftsmæssige afskrivninger men før driftsherreløn og renter (kr.)

(...) Tabel udeladt

[virksomhed3]

I årene 2012 – 2014 stammer indtjeningen fra pasning af sommermink, mens der fra 2014 er tale om egen produktion af skind.

Som det fremgår af tabel 3 er der i perioden 2014 – 2019 tale om negativt driftsresultat.

Der var i perioden 2015 – 2019 et gennemsnitligt årligt DB1 på knapt 208.000 kr. mens de gennemsnitlige årlige kapacitetsomkostninger lå på 443.000 kr.

Spørgsmål 7:

Var der i 2012-14 med de daværende forhold udsigt til, at driften af ejendommen på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter?

I bekræftende fald bedes skønsmanden angive inden for hvilken tidshorisont.

Svar på spørgsmål 7:

Den tidligere viste tabel 1 viser det økonomiske resultat efter driftsmæssige afskrivninger for bedriften [virksomhed1] i perioden 2012 – 2019. Den samlede indtjening stiger fra godt 230.000 kr. i 2012 til godt 1.200.000 kr. i 2014 og op til godt 2.000.000 kr. i 2016. Herefter falder indtjeningen til godt 1.000.000 kr. i 2018 men den i 2017 og 2019 var på godt 1.400.000. kr. Det store udsving i indtjeningen skyldes til dels faldet i skindpriserne efter 2016 – 17. Der er solgt heste til gode priser i 2017 og 2019.

Stykomkostningerne stiger jævnt med produktionsomfanget over perioden fra godt 170.000 kr. til godt

1.000.000 kr. i 2018 – 19. Dækningsbidraget viser store udsving men er positivt i hele perioden med det laveste DB1 i 2018 på 375 kr. Kapacitetsomkostninger udviser stort set det samme mønster som stykomkostningerne. Resultatet af primær drift varierer fra -591.000 kr. i 2018 til knapt 375.000 kr. i 2016, resultatet efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn viser tilsvarende variation.

Der er tale om en relativt stabil produktion med rimelig omkostningsstyring, de store udsving i indtjeningen og resultat efter driftsmæssige afskrivninger skyldes således i højere grad udsving i salgspriserne både på solgte heste og minkskind, hvor især prisen på minkskind kan betragtes som cyklisk. I 2012 til 2014 kunne der i de kommende år, med de daværende forhold og fremtidige markedsudsigter, realistisk forventes et driftsresultat af driften på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn indenfor en periode på 2 – 4 år.

Stutteriet blev drevet med en stamme af følhopper af høj kvalitet og der var en pulje af lovende ungheste. Der blev undersøgt muligheder for at indgå en strategisk aftale om uddannelse og markedsføring/salg af de mest lovende dressurheste. Markedsforventningerne for minkskind var nogle år med stigende priser efterfulgt af nogle år med beherskede prisfald. Prognoserne forventede en forbedring af priserne igen i 202 og danske minkskind ville på grund af den høje kvalitet være først til at få gavn af stigningerne.

Det må dog forventes at det økonomiske resultat vil variere, dels kan der ikke forventes salg af heste til toppriser hvert, dels er priserne på minkskind cycliske.

Spørgsmål 8:

Uanset svaret på spørgsmål 4, bedes skønsmanden tillige oplyse om der i 2012-14 med de daværende forhold var udsigt til, at driften af stutteriet [virksomhed1] på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter?

I bekræftende fald bedes skønsmanden angive inden for hvilken tidshorisont.

Svar på spørgsmål 8:

Den ovenstående tabel 2 viser driftsresultatet for stutteriet [virksomhed1]. På denne baggrund kunne der med udgangen af perioden 2012 -2014 realistisk forventes et fremtidigt driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter indenfor 3 – 4 år

Det gennemsnitlige årlige resultat af primær drift var for perioden 2015 – 2019 på knapt 39.000 kr.

Der er indgået en strategisk aftale med [virksomhed2] som vil mindske pengebindingen og usikkerheden ved den 5-6 årige uddannelse af de bedste dressur heste, yderligere vil markedsføringen blive styrket væsentligt. Samtidig er der en lovende pulje af ungheste og salgsheste.

Det positive resultat for hestene skal dog ses som et gennemsnit over en flerårig periode, da et stutteri af denne størrelse ikke kan forvente at sælge heste til toppriser hvert år.

Spørgsmål 9:

Med henvisning til bilag 18, hvor indtægter og udgifter er fordelt mellem driftsgrenene [...], Stutteri og Mink (pasning/avl) bedes skønsmanden – idet [person1]s fordeling af udgifterne lægges til grund – oplyse, om der i 2012-14 med de daværende forhold var udsigt til, at driften af stutteriet [virksomhed1] på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter?

I bekræftende fald bedes skønsmanden angive inden for hvilken tidshorisont.

Svar på spørgsmål 9:

Tabel 4 viser at stutteriet har i perioden 2012-14 har haft en indtjening på heste på knapt 98.000 kr. i 2012, godt 90.000 kr. i 2013 og en indtjening på lige godt 547.000 kr. i 2014. Stykomkostningerne er i perioden steget fra godt 140.000 kr. i 2012 til godt 297.000 kr. i 2014. mens fællesomkostningerne går fra knapt 55.000 kr. i 2012 til 77.246 kr. i 2014. Resultatet af primær drift var negativt i 2012 og 2013 mens det var på knapt 173.000 kr. i 2013.

Indtjeningen af primær drift er negativ med 97.813 kr. i 2012 og 117.212 i 2013. I 2014 er indtjeningen af primær drift før driftsmæssige afskrivninger på 172.529 kr.

Resultatet efter driftsmæssige afskrivninger er negativt i 2012 og 2013, mens det stiger til 163.529 kr. i 2014.

På denne baggrund kunne der med udgangen af perioden 2012 -2014 realistisk i de kommende år forventes et fremtidigt driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter.

Der er indgået en strategisk aftale med [virksomhed2] som vil mindske pengebindingen og usikkerheden ved den 5-6 årige uddannelse af de bedste dressur heste, og som en del af aftalen vil markedsføringen blive styrket væsentligt. Samtidig er der en lovende pulje af ungheste og salgsheste. Det positive resultat for hestene skal dog ses som et gennemsnit over en flerårig periode, da et stutteri af denne størrelse ikke kan forvente at sælge heste til toppriser hvert år.

Spørgsmål IA:

Med henvisning til bilag 19, bestående af Skattestyrelsen opdeling af indtægter og udgifter i henholdsvis stutteridriften og driften af minkfarm, og med bemærkning om, at Skattestyrelsens opdeling er foretaget ud fra betragtningen om, at ejendommen drives med både stutteri og mink, og derfor fordeles alle de udgifter, der ikke udelukkende kan henføres til den ene driftsgren, på begge driftsgrene, bedes skønsmanden besvare følgende:

Når Skattestyrelsens opdeling lægges til grund bedes skønsmand oplyse om der i 2012, 2013 og 2014 ud fra de daværende forhold, var udsigt til, at driften af stutteriet kunne give en resultat på eller omkring kr. 0 eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og driftsmæssige renteudgifter.

I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse om hvilken tidshorisont dette evt. ville kunne opnås.

Svar på spørgsmål IA:

Tabel 5

Som det fremgår af tabel 5 har stutteriet i perioden 2012-14 haft et indtjening på heste på godt 103.000 kr. i 2012, godt 110.000 kr. i 2013. I 2014 er indtjeningen på knapt 567.000 kr.

Stykomkostningerne er i perioden steget fra godt 170.000 kr. i 2012 til godt 336.000 kr. i 2014. Fællesomkostningerne går fra godt 95.000 kr. i 2012 til godt 132.000 kr. i 2014. Resultatet af primær drift var negativt i 2012 og 2013 mens det var på knapt 173.000 kr. i 2013.

Indtjeningen af primær drift er negativ med 163.000 kr. kr. i 2012 og 202.000 kr. 2013. I 2014 er indtjeningen af primær drift før driftsmæssige afskrivninger på godt 89.000. kr.

På denne baggrund kunne der med udgangen af perioden 2012 -2014 realistisk forventes et fremtidigt driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter.

Der er indgået en strategisk aftale med [virksomhed2] som vil mindske pengebindingen og usikkerheden ved den 5-6 årige uddannelse af de bedste dressur heste. Samtidig vil markedsføringen blive styrket væsentligt. Samtidig er der en lovende pulje af ungheste og salgsheste.

Det positive resultat for hestene skal dog ses som et gennemsnit over en flerårig periode, da et stutteri af denne størrels ikke kan forvente at sælge heste til toppriser hvert år.”

SKATs afgørelse

SKAT har opdelt klagerens virksomhed i tre driftsgrene, stutteri (herunder webshop), pasning/avl af mink og solceller.

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af stutterivirksomheden på 231.000 kr. for indkomståret 2012, 222.455 kr. for indkomståret 2013 og på 22.937 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har beskattet resultat ved pasning af mink med 36.552 kr. og 46.410 kr. i indkomstårene 2012 og 2013. I indkomståret 2014 har SKAT godkendt fradrag for underskud af driftsgrenen med mink og solceller med i alt 237.905 kr.

SKAT har godkendt fradrag for ejendomsskatter i kapitalindkomsten med henholdsvis 407 kr., 437 kr. og 469 kr.

SKAT har foretaget ændringer af rentekorrektion og i resultatdisponeringen i virksomhedsordningen i indkomstårene 2012 - 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Opdeling i driftsgrene

(...)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Når SKAT skal vurdere en virksomheds drift i forhold til erhvervsmæssig anvendelse, tages der stilling til, om der er tale om en samlet virksomhed eller flere driftsgrene.

Drift af [virksomhed1]anses som en driftsgren for sig.

Salg af udstyr via [...].dk kan ud fra den begrænsede omsætning og tilknytningen til [virksomhed1] behandles som en del af [virksomhed1].

I anfører i brev af 10/2 2016, at der stort set kun er solgt hunde- og katteting, og at det ikke har noget med stutteriet at gøre. SKAT skal hertil anføre, at navnet, ”[...]” samt hjemmesiden viser, at der sælges hesteudstyr m.v. Uanset om der hovedsageligt er solgt ting til heste, katte eller hunde, har driftsgrenen vist underskud i årene 2012-2014, når der ses på omsætning, varekøb og porto m.v. Det betyder, at uanset om driftsgrenen behandles som en del af stutteriet eller vurderes særskilt, vil driftsgrenen vise underskud og anses som en ikke erhvervsmæssig driftsgren. Da det desuden ikke kan udelukkes, at indkøb til [...].dk også anvendes i stutteriet/ejendommen generelt, vurderes [...].dk i sammenhæng med stutteriet.

Pasning af mink for andre betragtes som en særlig driftsgren, som ikke har sammenhæng med stutteridriften. Der er ikke udgifter til foder, råvarer og hjælpematerialer i forbindelse med denne drifts- gren, men andele af kapacitetsomkostninger og afskrivninger kan vedrøre denne driftsgren. Pasning af mink skønnes efter omstændighederne at kunne vurderes i sammenhæng med driftsgrenen, egen minkavl, som startes i 2014.

I anfører i brev af 10/2 2016, at det ikke er rigtigt, at der ikke er udgifter til foder, råvarer og hjælpematerialer i forbindelse med pasning af mink. Der er benzin til den gamle fodermaskine, kulsyre, halm og vedligehold af fodermaskine, inventar og minkhaller. SKAT kan hertil tilføje, at når der skrives ”foder, råvarer og hjælpematerialer”, henvises der til regnskabsposterne med denne benævnelse, dvs. udgifter før dækningsbidrag. Af de nævnte udgifter hører kun halm herunder. De øvrige udgifter er der skønsmæssigt givet delvist fradrag for.

Fra og med 2014 drives der også egen minkavl på ejendommen. I relation til vurdering af erhvervsmæssig drift anses minkavl at være en driftsgren for sig. Da der imidlertid stadig passes mink for andre, og udgifterne derfor vanskeligt vil kunne fordeles, betragtes pasning af mink og efterfølgende egen minkavl som én driftsgren.

Når virksomheden indeholder flere driftsgrene, skal virksomhedens indtægter og udgifter fordeles på driftsgrenene.

Efter modtagelse af indsigelser fra [virksomhed4] af 11/9 2015 og 10/2 2016 samt SKATs besigtigelse af ejendommen den 10/12 2015, har SKAT foretaget en fornyet opdeling af dine regnskabsbeløb for årene 2012-2014 på driftsgrenene, stutteri inkl. webshop og pasning af mink/egen minkavl. En række indtægter og udgifter vedrører udelukkende enten stutteri eller mink. Andre udgifter må for- deles skønsmæssigt.

Når ejendommens udgifter skal fordeles på de to driftsgrene, kan der tages udgangspunkt i forskellige betragtninger:

SKAT læser jeres indsigelser af 10/2 2016 således, at I tager udgangspunkt i punkt 2). I henfører således alle udgifter, der ikke direkte kan relateres til stutteriet, til minkdriften.

SKAT vurderer ejendommen ud fra ovenstående punkt 3), dvs. som en ejendom, der anvendes til blandet drift – både stutteri og mink. Nogle bygninger og udgifter kan henføres direkte til den enkelte driftsgren. Andre bygninger/udgifter anvendes i begge driftsgrene og/eller anvendes på ejendommen generelt. De ”generelle” udgifter må nødvendigvis fordeles på de to driftsgrene, idet kun udgifter vedrørende driftsgrenen mink er fradragsberettigede jf. senere i sagsfremstilling.

I årene 2012-2013 er den væsentligste drift på ejendommen stutteri. Herudover passes der som- mermink i de gamle minkstalde. Du har ved fremvisningen af ejendommen givet udtryk for, at pasning af sommermink selvfølgelig gav overskud, idet du ellers ikke ville passe andres mink.

I 2014 bygger du ny minkfarm og starter på egen minkavl, dvs. bygger ny minkfarm og indkøber avlsdyr. Du får tilladelse til mange flere mink på ejendommen. Du fortsætter med at passe andres mink samtidig med selv at drive minkavl. Minkdriften har således fra og med 2014 et væsentligt større omfang end tidligere, hvorfor driften kræver større udgifter af forskellig art.

I fordelingen af udgifter har SKAT taget udgangspunkt i følgende:

I anfører i brev af 10/2 2016, at mere end en fjerdedel af det samlede areal i hestestalden er anvendt til halm til mink.

SKAT har ved besøg i stalden i december 2015 set, (uden opmålinger), at der opbevares halm i godt halvdelen af den midterste tredjedel af stalden, dvs. i 1/6 af bygningen. Denne halm anvendes både til mink og heste. I årene 2012-2013 må der have været væsentlig mindre anvendelse af halm til mink.

Efter omstændighederne accepterer SKAT, at 15 % af hestestalden anvendes i forbindelse med mink, idet der henses til, at der fra og med 2014 er en del flere mink på ejendommen, og dermed større anvendelse af halm.

I har i brev af 10/2 2016 anført, at maskinhuset ikke kun anvendes sidst på året vedrørende mink. Maskinhuset er i perioder fyldt med de ting, der sæsonvis bruges ved minkene, (fødebunde, net, forsatser, klodser, legerør m.m. samt lager af diverse forbrugsmaterialer så som easy strø, easybrik til hvalpekasser, kalk, kartoffelmel m.m. samt diverse vogne og redskaber. Selv traktoren, som bruges væsentlig mere til mink end til heste, er der ikke plads til.

I anfører, at maskinhuset ikke anvendes privat, og kun har en begrænset anvendelse vedrørende stutteriet. I kan derfor ikke acceptere en fordeling på 50 % vedrørende mink og 50 % vedrørende stutteri/privat.

SKAT har i sin vurdering af anvendelsen af maskinhus/værksted bl.a. henset til følgende forhold:

Du har forklaret, at du er uddannet tømrer. Du arbejder som lønmodtager hos [virksomhed5] i vagtordninger, der giver mange fridage. Du er ”gør-det-selv-mand”, og foretager det meste håndværksmæssige arbejde på ejendommen selv, herunder nybyggeri. Du indkøber ofte brugte materialer, som du genanvender i nybyggeri, ombygninger og til reparationer. Du indkøber jf. kontospecifikationerne mange materialer og meget værktøj.

Byggematerialer og værktøj anvendes i forbindelse med dit arbejde på ejendommen, både vedrørende mink, stutteri og på ejendommen generelt. Materialer og værktøj opbevares i maskinhus/værksted.

En del af de ting, som opbevares i maskinhus/værksted, kan ikke knyttes direkte til hverken mink eller stutteri, ligesom det er tilfældet med mange af ejendommens udgifter. Ligesom der opbevares forskellige ting i maskinhus/værksted forbindelse med mink, opbevares der også forskellige ting i forbindelse med hestene, herunder værktøj m.v., der anvendes på hele ejendommen, inkl. privat.

Maskinhuset er bygget i 2008. På det tidspunkt passede du sommermink for andre. Pasning af sommermink for andre anses ikke alene at kunne begrunde byggeri af så stort et værksted/maskinhus. Maskinhuset har således også været anvendt i forbindelse med gårdens øv- rige drift, herunder stutteri og markdrift.

Fra og med 2014 driver du egen minkavl, og du begynder at have lønnede ansatte. I årene forud for 2014 havde du ikke lønnede ansatte ud over din søn. Både den nybegyndte minkavl og de ansatte stiller større krav til anvendelse af maskinhus/værksted, (herunder toilet/bad, spisested m.v.), end der var i årene forud.

Ud fra en betragtning om, at ejendommen til og med 2013 drives med to selvstændige driftsgrene, hvor SKAT ikke anser den ene driftsgren for at have større betydning eller være mere væsentlig end den anden, kunne anvendelse af maskinhus/værksted passende fordeles med 50 % vedrørende mink og 50 % til øvrig anvendelse for årene 2012-2013. Imidlertid på- begyndes i denne periode etablering af ny minkfarm, som stiller krav til opbevaring af materiale og værktøj.

SKAT vil efter omstændighederne acceptere, at minkdriftens anvendelse af maskinhus/værksted anses at udgøre 100 % for alle årene 2012-2014.

I anfører i brev af 10/2 2016, at I ikke er enige i, at maskiner vedrørende markdrift vedrører stutteriet. I mener, at maskindrift vedrørende stutteriet er af ganske uvæsentligt omfang. Det fremgår ikke, hvilke udgifter, I specifikt mener, er forkert fordelt.

Det fremgår af dine kontospecifikationer, at ”omkostninger mark” dækker gødning og produktionsrådgivning, planteavl. Disse er henført til stutteridriften. Udgifter til maskinstation er fordelt efter [virksomhed4]s opgørelse i indsigelser af 11/9 2015. Vedrørende driftsmidler – se næste punkt.

I brev af 10/2 2016 beder I om en forklaring på, hvordan SKAT er kommet frem til denne fordeling.

Under SKATs besigtigelse af ejendommen blev I konkret spurgt, om der var andre drifts- midler tilknyttet minkdriften end fodervogn, tromle og stativer, hvilket I svarede nej til. Ud fra det svar har SKAT fordelt driftsmiddelsaldoen. Se i øvrigt mere herom senere.

SKAT har herefter fordelt udgifterne således:

Regnskabernes indtægter og udgifter ned til de opgjorte dækningsbidrag er der, så vidt SKAT vurderer, ikke tvivl eller uenighed om. Dog overføres 50 % af udgift til halm til pasning af mink/minkavl.

Udgifter til maskinstation fordeles ud fra [virksomhed4]s indsigelser af 11/9 2015, således at 2/3 af udgifter vedrørende gylle og gødning overføres til mink-driftsgrenen. Øvrige udgifter vedrører stutteridrift/øvrig ejendom. Der henvises til kontospecifikationer.

Under vedligehold af driftsbygninger og inventar er der fratrukket en lang række udgifter, som i væsentligt omfang må anses at vedrøre indretning af særskilte rum i maskinhuset.

Øvrige vedligeholdelsesudgifter inventar dækker en del småanskaffelser, værktøj m.v., som må anses at være anvendt i begge driftsgrene og eventuelt også privat. Også her kan der i væsentlig grad være udgifter i forbindelse med ombygning/forbedring af maskinhuset. Der forekommer ikke at være en klar adskillelse af, hvilke udgifter der er bogført på hvilken konto. I forbindelse med mink anvendes der ganske få driftsmidler, specielt i 2012-2013.

De fratrukne vedligeholdelsesudgifter, som vedrører bygning/ombygning/nybygning skal som udgangspunkt aktiveres og afskrives sammen med bygningen.

I har i brev af 10/2 2016 anført, at I fejlagtigt har fratrukket udgifter, som burde have været aktive- ret på ejendommen. De indsendte regnskaber for 2012, 2013 og 2014 har altså ikke været korrekte. I har nu fordelt udgifterne således:

Med opgørelsen var indsendt kontospecifikationer på de anførte konti, påført ”mask”, ”MF”, ”Hest”, stjerner eller spørgsmålstegn ud for den enkelte postering. SKAT har den 29/3 2016 telefonisk bedt rådgiver om en nærmere forklaring samt en specifikation af de enkelte beløb i ovenstående opgørelse, relateret til de enkelte konti. Den 7/4 2016 har SKAT pr. mail rykket for forklaring og opgørelse.

Den 14/4 2016 har SKAT modtaget brev fra rådgiver. Brevet indeholder de samme kontospecifikationer, uden nærmere forklaring. Desuden indeholder brevet svært læselige kopier af 6 regnestrimler uden angivelse af år eller konto, hvor beløbene sammentalt tilnærmelsesvist kommer frem til beløbene i ovenstående tabel.

Efter omstændighederne overfører SKAT de ønskede beløb fra vedligehold, (hvor det var bogført og selvangivet), til forbedring på maskinhuset.

De ikke aktiverede udgifter består af en lang række af mindre udgifter, hvoraf mange ud fra kontospecifikationerne skønnes at være værktøj og smådele. Der indgår også hegnspæle, hegn m.v., som anvendes ved stutteridriften.

Ud fra et overordnet skøn fordeles de resterende vedligeholdelsesudgifter vedrørende bygninger og inventar skønsmæssigt med 25 % til stutteridrift og 75 % til minkdrift. I fordelingen er henset til, at stutteridriften kræver løbende vedligehold af markmaskiner og hegn m.v., mens vedligehold af gammel minkfarm og tilhørende inventar må anses at have krævet vedligehold. De fleste udgifter vedrørende ny minkfarm og maskinhus/værksted må anses for at være forbedringer og ikke vedligehold, da der som udgangspunkt ikke kan være væsentlige vedligeholdelsesudgifter i skattemæssig forstand på næsten nye bygninger.

Under vedligehold driftsbygninger fratrækkes ”tagplader” med 8.588 kr. I har oplyst, at der er tale om plader til hegn omkring minkfarm. Ligeledes har I forklaret, at udgifter til læplantning er afholdt som følge af lovkrav til læhegn omkring en minkfarm.

Vedligehold af inventar består af i alt 63 poster, som i stor udstrækning dækker værktøj, smådele og almene udgifter, men også udgifter, som efter teksten i kontospecifikationerne ligner private udgifter, f.eks. fejlfinding på oliefyr.

Ved afholdelse af lignende udgifter fremover bør der konkret tages stilling til, om der er tale om vedligeholdelsesudgifter eller forbedringsudgifter, ligesom der bør tages stilling til, hvilken drifts- gren udgiften vedrører, og om den er privat. Opmærksomheden henledes på, at beskatning efter virksomhedsordning kræver en nøje adskillelse mellem erhvervsmæssige udgifter og private udgifter.

Energi fratrækkes med henholdsvis 31.960 kr., 18.635 kr. og 27.835 kr. Udgifterne fordeles såle- des:

2012

Der fratrækkes 3.345 liter diesel og 10 liter benzin. Markdrift anses fortrinsvist at vedrøre stutteri. Efter omstændighederne fordeles med 50 % til hver driftsgren.

El er fratrukket med 23.836 – afgift 11.861 = 11.975 kr. Beløbet svarer til 16.244 kWh. Heraf er

4.000 kWh anset for at være privat. Det oplyses, at der i 2012 fremkom en stor efterregning som følge af fejl i el-varmen i minkfarmens vandingsanlæg.

Under hensyn til efterregningen fordeles el for 2012 skønsmæssigt med 2/3 = 7.983 kr. til mink og 1/3 = 3.992 kr. til stutteri/resterende drift af ejendom.

2013

Der fratrækkes udgift til 2.248 liter diesel. Desuden fratrækkes der mindre gasudgift. I alt 13.807 kr.

Markdrift må fortrinsvist anses at vedrøre stutteri. Efter omstændighederne fordeles diesel og gas med 50 % til hver driftsgren.

El er fratrukket med 5.808 kr. – afgift 980 = 4.828 kr. Beløbet fordeles med 50 % = 2.414 kr. til hver driftsgren.

2014

Samlet opgjort udgift til diesel og benzin, 24.986 kr. Fordeles skønsmæssigt med 50 % til hver driftsgren, 12.493 kr.

Fratrukket udgift til el, 2.827 kr. Fordeles med 50 % = 1.414 kr. til hver driftsgren.

I ovenstående skøn er der taget udgangspunkt i, at el fortrinsvist anvendes til mink, mens diesel/benzin fortrinsvist må anses at vedrøre markdrift m.v.

I er i brev af 10/2 2016 kommet med bemærkninger til SKATs fordeling af energiudgifter. I anfører, at der især anvendes energi i forbindelse med driften af minkfarmen og giver eksempler på anvendelsen.

SKAT finder, at der i de udøvede skøn er taget hensyn til, at der anvendes en del energi i forbindelse med mink, men at der også anvendes energi i forbindelse med stutteri, markdrift og den generelle drift af ejendommen. Når udgiften til diesel og benzin er væsentligt højere i 2014 end tidligere, kan det bl.a. skyldes, at du selv udfører en del byggearbejde, hvor udgifterne burde have været aktivere- de i stedet for fratrukket. SKAT fastholder fordelingen.

Forsikring fratrækkes med henholdsvis 19.992 kr., 18.415 kr. og 23.069 kr.

SKAT har modtaget forsikringsoversigt for 2015 samt en mail fra [virksomhed6] vedrørende betalinger i 2012-2015. Ifølge mailen har den erhvervsmæssige udgift inkl. omkostninger udgjort henholdsvis 10.619 kr., 10.994 kr. og 11.128 kr. i årene 2012-2014. Den resterende udgift vedrører private dækninger, f.eks. stuehus og indbo.

Ifølge kontospecifikationerne er der ud over landbrugsforsikring fratrukket følgende udgifter vedrørende trailer, traktor, hesteforsikring m.v.:

Beløb i 2013 vedrørende hestetrailer og hesteforsikring vedrører driftsgrenen, stutteri. Øvrige beløb fordeles skønsmæssigt med 50 % til hver driftsgren. I skønnet er der henset til, at maskinhus anvendes både til mink, til stutteri/markdrift og i forbindelse med den generelle vedligeholdelse af ejendommen, herunder privat. Hestestalde anvendes vedr. stutteri. Der ses ikke at foreligge eller være foreslået en bedre fordelingsmetode. For 2013 udgør den samlede godkendte udgift 10.879 kr. for stutteridriften og 5.793 kr. for minkdriften.

I anfører i brev af 10/2 2016, at hestetraileren også anvendes i forbindelse med minkdrift. Det skal hertil bemærkes, at udgiften vedrører 2013, hvor du passede mink for andre og ikke havde egne mink. SKAT fastholder, at udgiften bør henføres til stutteriet.

Administrationsudgifter fratrækkes med henholdsvis 36.041 kr., 55.883 kr. og 41.999 kr.

Kontingent DV vedrører stutteri, 1.580 kr. Det samme gør udgifter vedr. webadresse, domæne logo, opstart webside, dankort, vægtafgift hestetrailer, frimærker [...], [virksomhed7], [...], af kontorholdsudgifter og øvrige udgifter, 5.143 + 1.352 = 6.495 kr. Øvrige udgifter fordeles med 50 % til hver driftsgren, idet de skønnes anvendt i begge driftsgrene. Der henvises til kontospecifikationer.

Stutteri:

Kontingent, samt poster vedrørende webshop, hostmaster, shopweb, video, kamera til hjemmeside, domæne, webhotel, nets, pakker, frimærker, ”stutteripakken” under kontorhold og andre omkostninger. I alt 27.486 kr.

Mink:

Investeringsrådgivning, 1.493 kr.

Øvrige udgifter, 26.904 kr., fordeles skønsmæssigt med 50 % = 13.452 kr. til hver driftsgren, idet de skønnes at vedrøre begge.

Stutteri: Kontingent DV, hjemmeside, Nets, DankortPlus, Eurest/Post DK, webadr., porto, frimær- ker, udl. overførselsgebyr, i alt 8.319 kr.

Mink: Kontingent Kop Fur, 5.375 kr.

Øvrige udgifter, 28.305 kr., fordeles skønsmæssigt med 50 % = 14.153 kr. til hver driftsgren, idet de skønnes at vedrøre begge.

I anfører i brev af 10/2 2016, at administrationsudgifterne vedrørende [...].dk ikke har noget med stutteriet at gøre, og at I er meget uenige i den skønsmæssige fordeling. Der oplyses ikke noget om, hvilke konkrete poster I er uenige i.

Som udgangspunkt kan [...].dk betragtes som en driftsgren for sig. Imidlertid giver driften af [...].dk underskud jf. regnskabernes tal. Desuden er der mulighed for, at varer indkøbt i [...].dk kan være anvendt i forbindelse med stutteri eller på ejendommen i øvrigt. SKAT har der- for behandlet de to driftsgrene, stutteri og [...].dk under et. Da begge driftsgrene giver underskud, har det ikke nogen betydning.

Ejendomsskat fratrækkes med henholdsvis 1.012 kr., 1.073 kr. og 1.187 kr. Udgifterne fordeles skønsmæssigt med 50 % til hver driftsgren. Der tages udgangspunkt i, at markdriften vedrører stutteriet, men at markerne også anvendes til gylle fra mink.

Diverse omkostninger fratrækkes med henholdsvis 9.152 kr., 9.807 kr. og 40.641 kr. Udgifterne vedrører stutteridrift og er især udgifter i forbindelse med salg af hest, (2014).

Erhvervsmæssig andel af biludgifter fratrækkes med henholdsvis 56.616 kr., 63.106 kr. og

59.063 kr. Hertil kommer afskrivninger, se senere.

De fratrukne udgifter fremkommer således:

Husstanden har ikke andre biler.

Kia Sorento har været i virksomhedsordningen i 2012 og 2013, men er udtaget til privat i 2014. Der ses ikke at være beregnet værdi af fri bil i 2012-2013 på trods af reglerne herom. SKAT antager, at der har været tale om en fejl og foreslår efter omstændighederne, at bilen hæves ud af virksomhedsordningen med virkning fra 1/1 2012. SKATs beregninger af kørselsudgifter, afskrivning på biler og virksomhedsordning tager udgangspunkt heri.

Ifølge bilernes synsrapporter, hvoraf kilometerstand fremgår, har Kia´en kørt ca. 24.000 km. årligt, mens Passaten har kørt godt 30.000 km. årligt. Samlet årlig kørsel i alt ca. 55.000 km.

Din ægtefælle kører ifølge beregnet befordringsfradrag 80 km. dagligt mellem hjem og arbejde, i alt 17.280 km. årligt.

Du kører selv 42 km, hver gang du har vagt hos [virksomhed5]. Du har beregnet kørselsfradrag mellem hjem og arbejde med 7.258 kr., 7.361 kr. og 8.165 kr. i årene 2012-2014, svarende til 192 gange 42 km = 8.064 km. årligt.

I forbindelse med kørsel for Videncentret for Landbrug har du modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse med henholdsvis 16.893 kr., 10.566 kr. og 8.898 kr., svarende til henholdsvis ca. 4.400 km., 2.760 km. og 2.300 km.

Din samlede kørsel i forbindelse med lønmodtagerarbejde må således anses at have udgjort mellem 10.300 og 12.400 km. årligt.

Ud over kørsel mellem hjem og arbejde skal der være plads til privat kørsel, der som udgangspunkt kan skønnes til minimum 8.000 km. for den første bil samt skønsmæssigt ved flere biler.

Ud fra ovennævnte opgørelser skønnes den private kørsel at have udgjort ca. 40.000 km. årligt. Den erhvervsmæssige kørsel har således udgjort ca. 15.000 km. årligt, svarende til ca. 27 % af den samlede kørsel i begge biler.

SKAT har ikke kendskab til, hvordan ægtefællerne anvender bilerne, ud over, at der er selvangivet en væsentlig højere erhvervsmæssig andel på Kia´en.

SKAT foreslår derfor for årene 2012-2014, hvor der ikke er ført kilometerregnskab, at der af de

15.000 kilometer, som køres i virksomhederne, henføres 12.000 km. til Kia´en, (50 %), og 3.000

km. til Passaten, (10 %). Dette giver følgende beregninger:

Der må stort set ikke anses at have været nogen kørsel i forbindelse med pasning af mink. I forbindelse med opstart af egen minkavl i 2014 har der formentlig været noget kørsel. Stutteridriften må anses at have krævet en del kørsel, f.eks. til stævner og i forbindelse med træning og salg.

Ud fra ovenstående fordeles virksomhedernes kørsel på ca. 15.000 km. årligt med henholdsvis 1/3 til mink i 2012 og 2013 og med 1/2 til mink i 2014. Øvrig kørsel anses at vedrøre stutteridriften. Det giver følgende fordeling:

I anfører i brev af 10/2 2016, at det ikke er korrekt, at der ikke har været kørsel i forbindelse med mink. I 2012 og 2013 har I 15-20 gange afleveret mink på pelseriet 27 km. væk. I har desuden hentet forbrugsvarer og materialer til vedligehold.

Det er i lejeaftalen vedrørende pasning af mink aftalt, at du efter aflivning af minkene skal lægge dem i containere. Aftalen indeholder intet om kørsel. Ifølge aftalen leveres både mink og foder hos dig. SKAT anerkender dog, at der er kørsel i forbindelse med vedligehold, men mener, at de udøve- de skøn giver plads hertil.

I anfører desuden i brev af 10/2 2016, at din ægtefælle har haft samkørsel med kolleger til sin arbejdsplads, således at hun kun selv har kørt i 80 dage, i alt 9.504 km. Jeres beregning giver en årlig kørsel for hende på 7.776 kr. mindre end SKATs beregning. Der foreligger ingen bekræftelse på samkørslen eller oplysninger om, hvem de pågældende kolleger er.

Ifølge samme brev har du selv en årlig kørsel på 8.064 km. til [virksomhed5] og 2.500 km. vedrørende Videncentret. De 8.064 km. svarer til SKATs opgørelse. De 2.500 km. må være et skøn i modsætning til SKATs kilometer, som er beregnet ud fra de udbetalte godtgørelser. I beregner den øvrige private kørsel til 8.000 kilometer årligt, hvor SKAT har skønnet et højere antal kilometer, fordi husstanden har mere end 1 bil.

I har ikke ført kørselsregnskab. SKAT kan derfor ansætte den erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. SKAT har foretaget sit skøn ud fra en overordnet betragtning af kørsel hjem-arbejde og øvrig kørsel. Det er muligt, at din ægtefælle har kørt færre end 17.280 km. mellem hjem og arbejde, men til gengæld kan du have kørt mere i forbindelse med Videncentret, eller I kan have kørt mere ”øvrig” privat kørsel. Der er tale om et skøn, da der ikke er ført kørselsregnskab.

I SKATs skøn er der godkendt kørsel for mink med ca. 5.000 km. årligt i 2012-2013 og ca. 7.500 km. i 2014, mens der for stutteriet er godkendt kørsel med ca. 10.000 km. årligt i 2012-2013 og ca.

7.500 km. i 2014. Det anses ikke for godtgjort, at der er foretaget yderligere erhvervsmæssig kørsel. SKAT fastholder denne fordeling.

Småanskaffelser er fratrukket med henholdsvis 27.213 kr., 21.113 kr. og 18.183 kr. Ifølge konto- specifikationerne er der fratrukket følgende:

2012

En stor del af udgifterne er generelle udgifter til værktøj m.v., som kan anvendes i begge driftsgrene og i ejendommens samlede drift. Udgifterne fordeles derfor skønsmæssigt med 50 % til hver driftsgren, 13.606 kr.

2013

I forklarer i brev af 10/6 2016, at hegnet er opsat langs ”hestefremviserpladsen”, som måtte rykkes for at give bredere vej til minkfarm og maskinhus/værksted. Overvågningskamera er til overvågning af minkfarm. Fodervognen er til mink.

Efter jeres forklaring accepterer SKAT overvågningskamera, hegn og fodervogn som vedrørende mink. Øvrige udgifter fordeles skønsmæssigt med 50 % til hver driftsgren. Mink i alt 18.195 kr., stutteri 2.919 kr.

2014

I har i brev af 10/2 2016 forklaret, at epoxy foderhus er til mink. SKAT fordeler herefter udgifterne således:

Mink, bilag 307, 367, 368, 242, i alt 3.742 kr.

Stutteri, bilag 256, 1.119 kr.

Øvrige udgifter betragtes som generelle udgifter, der anvendes i forbindelse med hele ejendommens drift, herunder privat. De fordeles derfor skønsmæssigt med 50 % til hver driftsgren.

Afskrivninger er fratrukket med følgende beløb, (ekskl. småanskaffelser):

Som følge af ændringer vedrørende erhvervsmæssig kørsel ovenfor ændres bilafskrivninger således:

100 % afskrivning på Kia har udgjort henholdsvis 12.656 kr., 9.492 kr. og 5.695 kr. i årene 2012- 2014. Heraf udgør de 50 %, som vedrører virksomhederne, 6.328 kr., 4.746 kr. og 2.848 kr.

100 % afskrivning på Passat i 2014 har udgjort 64.899 kr. Heraf udgør de 10 %, som vedrører virksomhederne 6.490 kr.

Afskrivningerne vedrørende virksomhederne, 6.328 kr., 4.746 kr. og 9.338 kr. fordeles på de to driftsgrene således:

Trailer accepteres som 100 % erhvervsmæssig, hvorfor afskrivning godkendes med de fratrukne 2.945 kr. i 2014.

Saldo på driftsmidler udgjorde ultimo 2011 164.074 kr.

Til minkdriften kan henføres fodervogn, tromle og stativer, mens SKAT har anset resterende driftsmidler for at vedrøre stutteridriften. Saldoen på driftsmidler 1/1 2012 er ud fra dette skønsmæssigt fordelt med 64.074 kr. vedrørende minkdrift og 100.000 kr. vedrørende stutteridrift inkl. markdrift i SKATs forslag af 20/1 2016.

I har i brev af 10/2 2016 anført, at inventar vedrørende stutteri skønnes til 5.000 kr. primo 2012. Derudover indgår en hestetrailer, som primo 2012 har en værdi på 41.000 kr. Denne anvendes blandet, dvs. både til heste og mink. Øvrige driftsmidler vedrører mink. Jeres skøn er foretaget ud fra ”anskaffelser de senere år”.

SKAT har bedt jer specificere og dokumentere, hvordan I er kommet til ovennævnte skøn, og ud fra hvilke ”anskaffelser de senere år”.

[virksomhed4] har i mail af 23/3 2016 oplyst, at der er sket følgende anskaffelser af inventar før 2012:

SKAT er i besiddelse af regnskab for 2006, men ikke regnskaber for årene 2007-2011.

Det fremgår af regnskab for 2006, at maskiner og inventar havde en saldoværdi ultimo på 50.923 kr. På dette tidspunkt var du ophørt med at drive minkavl, og i årene 2006-2013 bestod ejendommens drift af stutteri og pasning af sommermink. Da andet ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, antager SKAT derfor, at anskaffelser af driftsmidler i årene 2007-2011 på minimum 113.000 kr. fortrinsvist vedrører stutteriet. (Hestetrailer indgår i beløbet).

På det foreliggende grundlag fastholder SKAT det udøvede skøn med fordeling på 64.074 kr. til pasning af mink og 100.000 kr. til stutteri.

Afskrivningsgrundlag på driftsmidler/inventar opgøres således:

Der er afskrevet på bygninger i 2014 med 78.106 kr.

I fordelingen af afskrivningsgrundlag på de to driftsgrene har SKAT taget udgangspunkt i, at gam- mel hestestald vedrører stutteridrift, nuværende hestestald anvendes 85 % til stutteri og 15 % til mink, mens maskinhuset anvendes 100 % i forbindelse med mink.

I har i brev af 10/2 2016 anmodet om ændring af de selvangivne fradrag for vedligeholdelsesudgifter, idet I nu anser en del af disse for at være forbedringsudgifter. Der er tale om følgende beløb, som tillægges afskrivningsgrundlaget for maskinhus/værksted:

[virksomhed4] har i mail af 23/ 2016 meddelt, at ”forbedringsudgifterne ønskes afskrevet sammen med respektive bygninger”. Der er ikke afskrevet på de ”respektive bygninger”, (maskinhus/værksted), i 2012 og 2013, men i 2014. SKAT følger derfor samme princip.

Der kan herefter opstilles følgende oversigt over afskrivningsgrundlag og afskrivninger på bygninger:

Oversigt over samlede afskrivninger:

SKATs samlede fordelinger på de to driftsgrene for årene 2012-2014 vedlægges som bilag. Fordelingen viser følgende hovedposter:

Underskud vedrørende ikke erhvervsmæssige grene af virksomheden kan ikke fratrækkes. Din bogføring skal derfor fremover tilrettelægges således, at indtægter og udgifter i de forskellige driftsgrene er adskilt.

2. Underskud af virksomhed

(...)

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har modtaget virksomhedens regnskaber og kontospecifikationer for årene 2012-2014 samt jeres beskrivelse af virksomheden. Desuden har SKAT besigtiget din ejendom. Herudover har SKAT fremfundet regnskaberne for 2005-2006, som har været digitalt indberettede. Ud fra dette samt de historiske resultater har SKAT vurderet virksomheden.

Kendetegnet for en erhvervsmæssig virksomhed er, at indtægtserhvervelse er det primære formål. Rentabiliteten indgår derfor som et vigtigt punkt i vurderingen. På området landbrug/stutteri er det således ikke nok, at driften ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. Der skal også være udsigt til, at driften kan blive overskudsgivende eller give et resultat på omkring 0 efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Ved vurderingen af rentabiliteten ses der på virksomhedens resultat efter driftsøkonomiske afskrivninger. Driftsøkonomiske afskrivninger beregnes som udgangspunkt med 4 % på bygninger og 15 % på driftsmidler.

SKAT har vurderet den virksomhed, som har været drevet den senere årrække. I vurderingen indgår således ikke den fremtidige drift med minkavl. Der er tale om en driftsomlægning, (en anden type virksomhed), og resultaterne af minkavl de kommende år har derfor ikke indflydelse på SKATs vurdering af den drift, der foregik forud for omlægningen.

Den samlede virksomhed med den driftsform, som har været anvendt i årene til og med 2014 har ikke været rentabel. Der har været selvangivet samlede nettounderskud i årene 1978-2014 på

3.048.247 kr., heraf i årene 2007-2014 underskud på 1.726.887 kr. Der ses ikke at have været udsigt til, at denne driftsform ville kunne blive overskudsgivende.

Din rådgiver har fremført, at der har været betydelige overskud i 2005 og 2006. SKAT har fremfundet dine regnskaber for 2005-2006. De viser følgende resultater til og med dækningsbidrag:

(...) tabel udeladt

Stutteriet har haft negativt dækningsbidrag og har således også givet underskud i 2005-2006. De samlede overskud i årene 2005-2006 skyldes, at minkdriften har givet overskud, specielt i 2006, hvor der er salg af minkskind, men ikke foderudgifter, (slagtning ultimo 2005), ligesom pasning af andres mink er påbegyndt. Stutteriet har således altid givet underskud.

Driftsgrenen, pasning af mink, har i årene 2012-2014 givet indtægter på henholdsvis 125.000 kr.,

125.000 kr. og 280.000 kr. Resultaterne har efter SKATs fordeling af udgifter været positive i 2012 og 2013. Denne driftsgren anses for at være erhvervsmæssig.

I 2014 sker der en omlægning fra pasning af mink til både egen minkavl og pasning af andres mink. Efter SKATs fordeling af udgifter for 2014 er resultatet positivt før afskrivninger, men negativt efter driftsøkonomiske afskrivninger. Som tidligere nævnt vurderes de to driftsgrene efter omstændighederne under et for 2014.

SKATs konklusion:

Minkavl:

Virksomhedsgrenen, egen minkavl, er startet i 2014. SKAT kan ikke ud fra et så spinkelt grundlag vurdere, om virksomhedsgrenen har udsigt til at give overskud. SKAT tager derfor ikke på nuvæ- rende tidspunkt stilling til denne driftsgren. Om driften er erhvervsmæssig eller ej afgøres ud fra kriterierne i punkt 2.3.

Driftsgrenen med pasning af andres mink anses for at være erhvervsmæssig.

Samlet ses foretages der ingen ændringer af den skatteretlige kvalifikation af driftsgrenen, pasning af mink/egen minkavl, for årene 2012-2014. Der foretages dog konkrete ændringer vedrørende forsikringer, biludgifter inkl. afskrivning samt vedligehold/forbedring/afskrivning.

Stutteridrift:

Det er på din hjemmeside og i din rådgivers mail af 10/6 2015 beskrevet, hvordan du har haft gode resultater med de heste, du har fremavlet.

Ifølge Højesterets dom af 15/4 1994 (nævnt under punkt 2.3.) skal to betingelser være opfyldt for at underskud af driften kan fratrækkes. Dels skal driften bedømt ud fra en teknisk-forsvarlig-landbrugs-faglig målestok være sædvanlig og forsvarlig, dels skal driften tilsigte at opnå et rimeligt driftsresultat. Virksomheden kan dog ikke anses for at være erhvervsmæssig, hvis det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

De samme to betingelser som i vurdering af deltidslandbrug gør sig gældende ved vurdering af stutteridrift. Det er således ikke nok, at driften ud fra en teknisk-forsvarlig-landbrugs-faglig målestok er forsvarlig. Der skal også være udsigt til, at driften kan blive overskudsgivende eller give et resultat på omkring 0.

Ud fra de foreliggende oplysninger anser SKAT ikke din virksomhed med stutteridrift som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

SKATs konklusion er, at stutteridriften ikke er rentabel og ikke har udsigt til at kunne give over- skud eller resultater på omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger. Stutteridriften har ikke været drevet med indtægtserhvervelse som det primære formål. Der anses derfor ikke at være tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Det har den konsekvens, at underskud fra driften af virksomheden ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

For indkomstårene 2012 og 2013 forhøjes skatteansættelserne med de underskud, som efter SKATs fordeling af indtægter og udgifter i punkt 1.4. vedrører stutteridriften.

For 2014 udgør SKATs opgjorte resultat af stutteridriften et overskud før renter på 46.410 kr. Da der alle tidligere år har været underskud af driften, og resultaterne i øvrigt er påvirkede at værdiansættelserne af hestene, vil SKAT efter omstændighederne acceptere, at resultatet af stutteridriften for 2014 ansættes til 0 kr.

Når der ikke længere er tale om en erhvervsmæssig virksomhed for stutteridriftens vedkommende, overgår denne driftsgrens driftsmidler til ikke erhvervsmæssig/privat anvendelse. Efter omstændig- hederne anses driftsmidlerne for overgået til skattemæssige værdier.

Opmærksomheden henledes på, at hvis din ikke-erhvervsmæssige virksomhed i enkelte år giver overskud, er dette overskud skattepligtigt.

Overskud af virksomhed før renter 2012-2014:

Du beskattes af de opgjorte resultater før renter af minkdrift i 2012 og 2013. Du har fradrag for det opgjorte underskud ved minkdrift i 2014. Desuden medregnes resultat af solcelleanlæg.

Efter ligningslovens § 14 er der fradrag for den del af ejendomsskatterne, som ikke vedrører stuehus og have. Denne del er vurderingsmæssigt opgjort til henholdsvis 813 kr., 874 kr. og 938 kr. Heraf er halvdelen anset at vedrøre driftsgrenen, minkavl/pasning af mink. De resterende andele af ejendomsskatten godkendes som fradrag i kapitalindkomsten jf. personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 6. Beløbene udgør:

3. Virksomhedsordning

(...)

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har ikke anset din stutteridrift for at være erhvervsmæssig virksomhed. Denne driftsgren kan derfor ikke indgå i virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 1 stk. 1.

Kun aktiver vedrørende mink og solcelleanlæg kan indgå i virksomhedsordningen. Øvrige aktiver udtages over hæverækkefølgen. Det drejer sig om følgende aktiver pr. 1/1 2012:

*Det skal bemærkes, at for 2012 og 2013 har den blandede bil, Kia Sorrento, indgået i virksomhedsordningen i regnskaberne, men er driftsmæssigt behandlet som om, den var udenfor virksomhedsordningen. Der er ikke beregnet værdi af fri bil. Den skattemæssige behandling har således ikke været korrekt i regnskaberne. Bilen er jf. ovenstående udtaget primo 2012. Bilen er efter omstændighederne skønnet at have en værdi svarende til saldoværdien.

Når aktiverne udtages, resulterer det i ændringer af hævninger, kapitalafkastgrundlag og indskudskonto samt resultatdisponering. Da hævningerne er foretaget på indskudskontoen, beregnes der nu rentekorrektion i større omfang end selvangivet. I 2013 beregnes der rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11 stk. 2, idet der er indskudt 610.000 kr. fra mellemregningskontoen.

De skattemæssige forhøjelser i virksomheden betragtes som hævninger. Der reguleres dog for besætningsforskydninger og afskrivninger ekskl. småaktiver og bil.

For 2014 er der netto indskudt i virksomheden. Beløbet anses indskudt på indskudskontoen.

Der henvises til vedlagte specifikationer i bilag, ”Virksomhedsordning”.

Med SKATs ændringer er indskudskontoen på trods af jeres omvalg i marts 2015 (indskud af

610.000 kr. fra mellemregning til indskudskonto), blevet negativ, mens mellemregningskontoen fortsat er væsentlig positiv. Der er mulighed for at søge om omvalg i relation til disponering i virk- somhedsordningen jf. skatteforvaltningslovens § 30:

”Stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Stk. 2. Anmodning om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6 måne- der efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den ansættelse, der begrunder anmod- ningen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Der er ikke taget stilling til, om betingelserne er opfyldt.

(...)”

SKAT er i udtalelse af 23. august 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:

”Primær påstand:

Det anføres, at der er tale om et topprofessionelt veldrevet og meget anerkendt stutteri. SKAT har ikke anfægtet dette. SKAT har kigget på rentabiliteten.

Det anføres, at stutteriet har udvist overskud tidligere. SKAT kan ikke se, at dette er tilfældet, og skatteyder har ikke dokumenteret dette. Ud fra regnskaberne for 2003, 2005 og 2006 har stutteriet heller ikke givet overskud disse år, hvor der er selvangivet samlet overskud.

Det er korrekt, at SKAT har skønnet over fordelingen af udgifterne for 2005-2006, og skønnet kan eventuelt ændres, men det er stadig SKATs vurdering ud fra regnskaberne, at stutteridriften har givet underskud. Der er således tale om en meget lang årrække med underskud. SKATs oversigt over kendte hestesalg m.v. vises nedenfor og regnskaberne for 2003, 2005 og 2006 medsendes.

Ud fra de regnskaber, som er indsendt til SK.AT, har salg af heste, besætningsændring på heste og hestenes værdi ultimo udgjort følgende den seneste årrække:

Det anføres, at der er tale om en omlægning af virksomheden i 2008-2009. SKAT er ikke enig heri. Der er kun tale om, at skatteyder vælger at avle på nogle heste frem for andre, hvilket må anses som en normal del af almindelig stutteridrift.

Det er korrekt, at SKAT har opgjort et overskud på stutteridriften i 2014. I forhold til årene både før og efter er 2014 et ekstraordinært godt stutteri-år, idet der er solgt en enkelt hest for 400.000 kr. Et enkelt år med et mindre overskud gør ikke virksomheden rentabel. Salg af heste skal i øvrigt ses i sammenhæng med skatteyders løbende værdiansættelse af besætningen.

Det er ikke godtgjort, at stutteridriften efter så mange år med underskud har udsigt til at give et resultat på omkring 0. Det oplyses, at der i 2015 kun blev født 1 føl mod forventet 4 føl, og at prisen på en solgt hest var påvirket af sygdom. Det må anses at være almindelig forekommende i et stutteri, at den slags forekommer. Der kan i øvrigt henvises til SKM2013.880.BR.

Det anføres i klagen, at SKAT i 2004/2005 havde regnskabet for 2002 til undersøgelse uden bemærkninger til stutteriet.

Internt referatark fra 2002 viser, at man indhentede materialet for at vurdere det fratrukne underskud for 2002 samt "for at prøve, om det er muligt at adskille driftsgrenene".

I brev af 6/4 2004 fra [virksomhed4] skrives følgende:

"Jeg har forstået på [person1] at I har haft en telefonisk samtale bl.a. omkring det negative resultat i 2002. Dette år var ekstrem dårligt både mink men specielt hestesalg. Derfor vedlægges en foreløbig kopi af indkomstopgøre/sen for indkomståret 2003, som vi netop har afsluttet. "

Der blev holdt møde med [person1] den 15/9 2004. Følgende fremgår af referatet vedrørende fremtidig drift:

" Sky. oplyser, at de er på det antal hopper, 8 stk., som de vil drive hesteavlen med. Der er i de seneste år bedre held med at få levende føl.

Udgiften til tilridning m.v. vil blive reduceret, de vil måske begynde at sælge hestene yngre, hvor udgifterne ikke løber i en størrelse som det tidligere er tilfældet.

På grund af dette, og driftsresultatet if. selvangivelsen for indkomstår 2003 godkendes under­ skud, men virksomheden skal holdes under opsyn med hensyn til udviklingen. "

Problemet med underskud i stutteridriften blev altså diskuteret både telefonisk og på et møde. Der blev godkendt underskud, (men foretaget konkrete rettelser). Det fremgår hverken af materialeindkaldelse eller afslutningsbrev, (ændringsbrev), at der er taget stilling til, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Dette fremgår kun af internt referat. Materiale fra 2002 medsendes.

Sekundær påstand:

SKAT har opdelt virksomhedens udgifter på de to driftsgrene, hvilket uundgåeligt har medført en del skøn.

En del af uenighederne i fordelingen af udgifterne skyldes, at skatteyder er "gør-det-selv-mand", hvilket medfører køb og opbevaring af en stor del værktøj og materialer. Dette opbevares i maskinhuset. Udgifter til køb af værktøj og materialer samt opbevaring heraf er af SKAT anset som generalomkostninger, der skal fordeles, idet de ikke i fuldt omfang kan knyttes direkte til en af driftsgrenene.

Der er modtaget kritik af SKATs skøn fra skatteyder og rådgiver, men ikke konkrete taloplæg. SKAT har langt hen afvejen imødekommet skatteyders indsigelser omkring fordeling af udgifter. Der henvises i øvrigt til sagsfremstilling.

Det anføres i klagen, at SKAT for indkomståret 2002 godkendte virksomhedens fordeling af biludgifter.

Det fremgår af sagsbehandlingen for 2002, at der dengang var tale om to biler: Mercedes Benz lastbil og VW Passat Limou. personbil. Den erhvervsmæssige andel i lastbilen var selvangivet med 90 %, og den erhvervsmæssige andel af personbilen var selvangivet med 20 %. Bilerne havde i alt kørt ca. 60.000 km. [person1] kørte 153 dage a 40 km., mens ægtefællen kørte 222 dage a 86 km. i forbindelse med lønmodtagerarbejde. Ændringerne vedrørende kørsel handlede ikke om kilometer, men om hvordan kilometerne blev modregnet i den samlede udgift. Der var i øvrigt ført kilometerregnskab for 2002.

I årene 2012-2014 har de nuværende biler ifølge SKATs beregninger kørt ca. 55.000 km. årligt. Den erhvervsmæssige andel har været selvangivet med henholdsvis 24 % og 92 % - altså en større erhvervsmæssig andel end godkendt for 2002. Der er tale om nogenlunde samme afstande til lønmodtagerarbejde for begge ægtefæller. Der er ikke ført kilometerregnskab. I øvrigt havde skatteyder egne mink i 2002, mens han i 2012-2013/2014 "kun" passede andres mink. SKAT mener derfor ikke, at skatteyder umiddelbart kan påberåbe sig forventningsprincippet.

Omkring kørsel vedrørende pasning af mink for andre henvises til kopi af pasningsaftalen.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med bemærkninger til nyt materiale i udtalelse af 27. juni 2018:

”Vi har i mail af 25/6 2018 fra Skatteankestyrelsen faet tilsendt kopi af "Internt regnskab 2016" og "Internt regnskab 2017".

De indsendte interne regnskaber viser følgende:

Der er selvangivet følgende resultater før renter:

Det fremgår af SKAT Ligning, at der for nuværende er sagsbehandling i gang vedrørende skatteansættelserne for 2015 og 2016. Det fremgår af materiale indsendt til brug herfor, at forskellen til det skattemæssige resultat i 2016 primært skyldes yderligere skattemæssige afskrivninger, leasing af inventar, og besætningsændring, (herunder en væsentlig opskrivning på heste). Det interne regnskab viser således ikke det korrekte skattemæssige resultat.

Klagen omfatter årene 2012-2014. For disse år har SKAT været i besiddelse af kontospecifikationer, og har derfor haft mulighed for at fordele virksomhedens udgifter på de to driftsgrene.

Vi har forsøgt at opdele indtægter og udgifter i de nu indsendte interne regnskaber for 2016 og 2017 på samme måde, som vi tidligere har gjort for årene 2012-2014, se vedlagte regneark. Opmærksomheden henledes på, at der for visse punkter er tale om skøn, og at nogle udgiftsposter eventuelt skal vurderes anderledes end tidligere, fordi der nu er en større omsætning på mink-driftsgrenen.

Desuden indeholder de interne regnskaber ikke de skattemæssige ændringer jf. ovenfor. Fordelingen må derfor tages med et vist forbehold.

Den umiddelbare fordeling ud fra de interne regnskaber viser følgende:

Ud fra de fremkomne tal har driftsgrenen, heste og jord, givet et resultat før afskrivninger på

-28.157 kr. i 2016 og et resultat før afskrivninger på 39.617 kr. for 2017.

I disse resultater skal herefter fragå afskrivninger på driftsmidler og bygninger. Afskrivningsgrund­ laget for bygninger vedrørende heste-driftsgrenen var i 2014 557.887 kr. Afskrivningsgrundlaget på driftsmidler vedrørende heste-driftsgrenen var ultimo 2014 89.250 kr.

For 2016 må det skattemæssige resultat på heste-driftsgrenen anses at være dårligere, end det interne regnskab viser, idet der er sket en væsentlig opskrivning på heste jf. "Skattebilag 2016", note 4.

Der er ifølge ledelsesberetning i internt regnskab for 2017 solgt en hest i 2017, som "bidrager væsentligt og positivt til årsregnskabet". Det må anses at være grunden til det positive resultat for 2017. Der må dog tages forbehold for det interne regnskab. Det er f.eks. ikke muligt at se en eventuel besætningsændring på hestene. Der er dog også mulighed for, at besætningsændringen i 2016 netop vedrører den solgte hest i 2017, og at årene derfor skal ses i sammenhæng.

Det er SKATs opfattelse, at ud fra de interne regnskaber for 2016 og 2017 samt de skattemæssige ændringer for 2016 (2017 kendes ikke) vil driftsgrenen, heste m.v., fortsat ikke vise positive resultater efter afskrivninger, set over en årrække.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med supplerende udtalelse i relation til skønsrapporten i skrivelse af 11. maj 2021:

”Skattestyrelsen har for indkomstårene 2012-2014 opdelt skatteyders landbrugsvirksomhed i 2 driftsgrene: pasning af mink og stutterivirksomhed. Stutterivirksomheden har Skattestyrelsen anset for en ikke erhvervsmæssig virksomhed for 2012-2014. Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på at, der også er en sag hos Skatteankestyrelsen for indkomstårene 2015-2017.

Der har været syn- og skøn i sagen, og i den forbindelse anmoder Skattankestyrelsen om Skatte- styrelsens bemærkninger til syn- og skønsrapporten.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til syn- og skønsrapporten:

I spørgsmål 7 bliver syn- og skønsmanden anmodet om at svare på følgende:

Var der i 2012-14 med de daværende forhold udsigt til, at driften af ejendommen på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter?

Hertil svarer syn- og skønsmanden:

I 2012 til 2014 kunne der i de kommende år, med de daværende forhold og fremtidige markedsudsigter, realistisk forventes et driftsresultat af driften på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn indenfor en periode på 2 – 4 år.

Som nævnt i Skattestyrelsens afgørelse så har virksomheden i perioden fra 1978 til 2012 givet følgende resultater:

(...) tabel udeladt

Der er på nuværende tidspunkt ikke selvangivet for indkomståret 2020, men der er angivet følgende momstal:

Salgsmoms 164.949

Købsmoms 378.832

Der er således intet der tyder på overskud i 2020.

Hvad syn- og skønsmanden har lagt til grund for hans vurdering af at der kunne opnås overskud inden for 2 – 4 år er ukendt, men det er i hvert fald ikke de faktiske forhold der er lagt til grund.

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der for de omhandlede år 2012 – 2014 ikke har været tale om en erhvervsmæssig virksomhed med overskud for øje.

(...)”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt principal påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for underskud af stutterivirksomhed på 231.000 kr. for indkomståret 2012, 222.455 kr. for indkomståret 2013 og på 22.937 kr. for indkomståret 2014, idet klageren anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at de af SKAT foretagne skøn over omkostninger og aktiver er forkerte.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”(...)

Der klages primært over, at SKAT ikke godkender det af [person1] drevne stutteri som erhvervsmæssig virksomhed.

Der klages sekundært over de af SKAT foretagne skøn over omkostninger og anvendelse af aktiver.

Primært:

[person1] driver "[virksomhed1]" fra ejendommen [adresse1], [by1]. SKAT har vurderet driften for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Stutteriet blev i lighed med andre stutterier alvorlig ramt af finanskrisen i 2008/09, hvor besætningen blev skåret ned fra 28-29 heste til 13-14 heste. Stutteriet havde i disse år problemer med sygdom i besætningen (ledmus).

Stutteriet forventer 3-4 føl pr. år og med de opnåede priser/resultater ser [person1] lyst på stutteriets drift. Stutteriet har bl.a. i 2014 solgt 4 heste for 570.000 heraf 1 stk. for 400.000. Dette salg bekræfter at der blev foretaget den rigtige omlægning af virksomhedens drift (mindre besætning med bedre avlsresultat) efter finanskrisen i 2008/09.

Der er tale om et topprofessionelt veldrevet og meget anerkendt stutteri. Der henvises bl.a. til [...dk] (hjemmeside) og vedlagte artikler.

Der er tale om et stutteri som får de bedste anbefalinger og udtalelser fra Dansk Varmblod.

[virksomhed1] får fra mange sider megen ros for deres avlsarbejde.

Notat fra LandbrugNord af den 3. september 2013:

"Det er ikke tilfældigt, at hoppen [x2] i flere år i træk lå øverst på Dansk Varmblods indeksliste for ridelighed med et indeks på over 160.

Hoppen scorede toppoint til sin sadelkåring i gangarter og ridelighed, og den fik senere afkommet [x3], som i dag er dressurhest på internationalt topplan.

At hoppen klarede sig så godt, er ikke et tilfælde, for den er avlet på [virksomhed1] hos [person1] og [person2], hvor avlsheste nøje bliver udvalgt efter netop deres ridelighed og gangarter."

Det skal fremhæves, at virksomheden omlægger driften i årene efter 2008/09 som en naturlig følge af finanskrisen (som virkelig betød en kraftig nedgang for stutterier, da der stort set ikke blev solgt heste i denne periode). Denne omlægning viser klart, at det er det rigtige valg - og resultatet ses tydelig allerede i 2014, hvor selv resultatet opgjort efter SKAT' s skøn (se under sekundær påstand) udviser et markant overskud.

Det er virksomhedens klare opfattelse, at der er tale om en erhvervsmæssig virksom­ hed som drives med overskud for øje, hvilket klart har virksomhedens overordnede mål siden opstarten i 1978. Vedlagt udskrift fra gl. hjemmeside.

Virksomheden har udvist overskud tidligere, og senest har selv SKAT opgjort er over­ skud for 2014 til kr. 46.410 selvom der ikke er enighed om fordelingen af udgifterne. Dette viser netop at virksomheden efter omlægning af driften i årene efter 2008/09 har givet resultat. At SKAT anser det for et ekstraordinært år - giver da ikke anledning til at resultatet ikke skal indgå i bedømmelsen af virksomheden.

SKAT har undersøgt driften for årene 2012, 2013 og 2014 og allerede for 2014 udvi­ ser driften et markant overskud. Dette må siges at vise en klar udvikling/tendens.

Hvad der er sket i løbet af de sidste 37 år har SKAT ikke tidligere fundet anledning til at undersøge. Resultaterne for disse år har ingen betydning for driften i de år SKAT undersøger - 2012, 2013 og 2014.

Det kan i øvrigt bemærkes, at skatteforvaltningen i 2004/05 havde regnskabet for 2002 til undersøgelse uden bemærkninger til stutteriet.

Som det fremgår af Højesterets dom af 15/4 1994 (som SKAT henviser til i afgørelsen), skal to betingelser være opfyldt for at underskud af driften kan fratrækkes. Dels skal driften bedømt ud fra en teknisk-forsvarlig-landbrugs-faglig målestok være sædvanlig og forsvarlig, dels skal driften tilsigte at opnå et rimeligt driftsresultat. Virksomheden kan dog ikke anses for at være erhvervsmæssig, hvis det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne bliver overskudsgivende.

SKAT anfører korrekt, at de samme to betingelser som i vurdering af deltidslandbrug gør sig gældende ved vurdering af stutteridrift. Det er således ikke nok, at driften ud fra en teknisk- forsvarlig-landbrugs - faglig målestok er forsvarlig. Der skal også være udsigt til, at driften kan blive overskudsgivende eller give et resultat på omkring 0,-

SKATs konklusion side 33:

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Du har selvangivet samlede nettounderskud på 3.048.247 i perioden 1978 - 2014. Virksomheden har således ikke været rentabel.

Vores bemærkning hertil: Sagsbehandlingen vedrører indkomstårene 2012, 2013 og 2014 og ikke perioden siden 1978. Omlægningen af driften efter finanskrisen har netop gjort, at der er udsigt til overskud eller et resultat omkring 0,- som refereret i kendelsen fra Højesteret. Omlægningen i §rene efter 2008/09 har netop udvist overskud med en markant overskud i 2014. Da der ikke er rejst tvivl om den teknisk­ forsvarlig-landbrugs-faglig egenskab - opfylder virksomheden de 2 krav som fremgår af Højesterets afgørelse fra 1994.

Du har selvangivet samlet positivt resultat af virksomhed i enkelte år, bl.a. 2005 og 2006. Stutteridriften har dog også i disse år givet underskud.

SKAT har udfærdiget en oversigt over disse 2 år på side 32 som er konkret forkerte.

2005 skønner SKAT foderandelen til 20.000 men det fremgår af regnskabet at udgiften udgør 6.062 vedr. heste.

For 2006 fører SKAT alle foderudgifter til heste, men alene minkfoder udgør kr. 11.251 kr., hvorefter der er positivt dækningsbidrag vedr. hestehold.

SKAT konkluderer hurtigt at "stutteriet har således altid givet underskud" SKAT har ikke belæg for denne påstand.

Resultatet er først for 2012, 2013 og 2014 forsøgt opgjort af SKAT (en opgørelse vi ikke er enige i se nedenfor), men trods dette udviser stutteriet et markant overskud for 2014.

SKAT bemærker ligeledes på side 13 "Det betyder, at uanset om driftsgrenen behandles som en del af stutteriet eller vurderes særskilt, vil driftsgrenen vise underskud og anses som en ikke erhvervsmæssig driftsgren.

Vores bemærkning til dette: SKAT konkluderer, at såfremt en driftsgren udviser underskud er der tale om en ikke erhvervsmæssig driftsgren. Denne påstand er vi meget uforstående overfor, når SKAT andre steder korrekt anfører, at det skal vurderes om der er udsigt til overskud eller omkring 0 kr.

SKAT anfører ligeledes på side 13 nederst:

Når ejendommens udgifter skal fordeles på de to driftsgrene, kan der tages udgangspunkt i forskellige betragtningen:

SKAT læser videre vores indsigelser således, at vi tager udgangspunkt i punkt 2 og anfører, at SKAT vurderer ejendommen ud fra punkt 3.

[person1] og [person2] har meget minutiøst og grundigt vurderet og redegjort for alle udgifts­ poster og fordelingen heraf. Selv køb af håndriver er der redegjort for. Disse redegørelser er ikke vurderet seriøst af SKAT (kommenteres senere nedenfor).

Ved en grundig gennemgang af kendelsen fra SKAT læser vi den således, at SKAT fordeler udgifterne ud fra punkt 2 - og til stor undren, skal stutteriet fremstå som altid underskudsgivende. Dette er vi meget bekymret overfor. SKAT bør ikke have et formål med en sådan fremstilling.

Fakta: SKAT har vurderet 2012, 2013 og 2014 og 2014 udviser et markant overskud, og forventer et væsentligt overskud i 2016 og 2017. 2015 var påvirket af der kun blev født 1 føl mod forventet 4 føl. 1 føl var solgt for 65.000 men pga. gigtforandring i et led blev prisen kun 25.000

Sekundært:

Først skal det fremføres, at private udgifter er ført som private udgifter.

Vedr. maskinhuset:

SKAT har godkendt maskinhuset som 100 % erhvervsmæssigt for alle årene (side 15), vedrørende minkdriften.

Trods dette anfører SKAT på side 19 vedr. forsikring "I skønnet er der henset til, at maskinhuset anvendes både til mink, til stutteri/markdrift og i forbindelse med den generelle vedligeholdelse af ejendommen, herunder privat".

Dette argument er vi uforstående overfor, da SKAT, som anført ovenfor, på side 15 godkender maskinhuset for alle årene som 100 % erhvervsmæssigt vedr. minkdriften.

SKAT kommenterer endvidere på side 15 midt, at en del af de ting som opbevares i maskinhuset ikke direkte kan knyttes til hverken mink eller stutteri, ligesom det er tilfældet med mange af ejendommens udgifter. Ligesom der opbevares forskellige ting i maskinhus i forbindelse med mink, opbevares der også forskellige ting i forbindelse med hestene, herunder værktøj m.v. der anvendes på hele ejendommen, inkl. Privat.

Vi må igen holde os til den faktiske anvendelse af maskinhuset. Maskinhuset anvendes ikke privat og private udgifter er ført privat. Denne påstand fra SKAT kan vi ikke sidde overhørig - specielt da SKAT efter flere opfordringer har besigtiget ejendommen og ikke har belæg for en sådan opfattelse. Såfremt denne SKAT var i tvivl om anvendelse af ting i maskinhuset kunne det have været afklaret ved rundvisningen. Vi savner igen dokumentation/redegørelse for denne påstand, samt angivelse af hvilke ting SKAT har set i maskinhuset som kan begrunde ovennævnte påstand.

Side 16 "Udgifter til maskinstation fordeles ud fra [virksomhed4]s indsigelser af 11/9 2015, således af 2/3 af udgifter vedrørende gylle og gødning overføres til mink­ driftsgrenen". SKAT bemærker på side 18 "markdrift anses fortrinsvis at vedrøre stutteri."

Vi henviser til vores bemærkning vedr. markdriften anført på side 9, hvoraf det fremgår, at den væsentligste del kan henføres til minkfarmen. Møddingen med halm fra minkene har jo altid været væsentlig større end dybstrøelse fra hestene, da de går ude det meste af året. Derudover må dybstrøelsen fra hestene lægges i stak på marken til kompostering, pga. den høje tørstof procent, minkhalmen skal spredes og ned­ pløjes. Derfor pløjer vi en tredjedel af vores marker hvert §r.

Energi side 18 og frem:

SKAT anfører at markdriften fortrinsvis vedrører stutteriet. Se overfor

Vi har redegjort for energiforbruget (fremgår af side 10 og 11) hvoraf fremgår, at det er yderst begrænset hvor meget el og diesel der hører til stutteriet. Trods denne redegørelse skønner SKAT 50 % af diesel til Stutteri og 1/3 el til stutteri for 2012 og 50/50 for 2013 og 2014 uden nærmere begrundelse. Jf. vores skrivelse af 11. september 2015 anslår vi 500 L diesel og 500 KwH vedr. stutteriet ud fra de faktiske for­ hold, hvilket vi fastholder.

Forsikringsudgifter side 19

Hestetrailer er anvendt blandet som forklaret på side 11 i kendelsen fra SKAT.

Igen er vi totalt uforstående overfor SKATs fordeling. "Beløb i 2013 vedrørende hestetrailer og hesteforsikring vedrører driftsgrenen, stutteri. Øvrige beløb fordeles skønsmæssigt med 50 % til hver driftsgren. I skønnet er der henset til, at maskinhuset anvendes både til mink, til stutteri/markdrift og i forbindelse med den generelle vedligeholdelse af ejendommen, herunder privat."

Vi fastholder vores forslag til fordeling af forsikring, som fremgår af vores brev af den

11. september 2015, hvor andelen skønnes til 2.000,-

Vi må IGEN påpege, at maskinhuset anvendes 100 % vedr. minkdriften og ikke som igen fremført af SKAT til stutteri og privat. Vi har opfordret SKAT til at underbygge disse påstande uden held.

Administrationsudgifter side 20:

SKAT fordeler de udgifter som kan henføres til stutteri forlods, og fordeler resten med 50/50 mellem stutteri og mink. Der er ingen begrundelse for denne fordeling.

Vi har tidligere efterlyst begrundelse for dette skøn. Vi har i skrivelse af den 11. september 2015 anslået denne udgift vedr. stutteriet til kr. 10.000

Biludgifter:

Virksomhedens fordeling af biludgifterne for 2002 er undersøgt af den kommunale skatteforvaltning i 2004/05 og godkendt.

Virksomheden har foretaget denne fordeling efter samme princip de efterfølgende år - i god tro.

Virksomheden kan med rette påberåbe sig samme fordelingsprincip indtil SKAT meddeler, at dette princip skal ændres med fremtidig virkning.

SKAT fremfører "Der må stort set ikke anses at have været noget kørsel i forbindelse med pasning af mink"

SKAT fremfører derudover "Stutteridriften må anses at have krævet en del kørsel, f.eks. til stævner og i forbindelse med træning og salg."

Denne påstand anses IKKE for begrundet/underbygget i tilstrækkelig grad, og vi læser disse påstande som negative for bedømmelse af stutteriet. Vi er af den opfattelse, at dette forsøg på at negativisere stutteriet er gennemgående i sagsfremstillingen.

Alle årene hvor vi har haft mink, både egne og andres, er de efter aflivning afleveret på pelseriet. I År 2012 og 2013 er det vel over 15 til 20 gange i [by5] (54 km) derudover er der hentet forbrugsvarer, samt materialer til vedligeholdelse og rep. Af minkfarm.

[person2] har en del samkørsel fra pendlerpladsen i [by6] med kollegaer fra [by7] og [by6], hvilket SKAT ikke var bekendt med.

Dette har vi anført i brev af den 10. februar 2016 til SKAT.

SKAT anfører, at der ikke foreligger en bekræftelse på denne samkørsel - hvilket SKAT ikke på noget tidspunkt har indkaldt.

Vi vedlægger disse bekræftelser.

Vedr. øvrig privat kørsel 8.000 km, er det virksomhedens opfattelse, at dette er sat højt. De kører ikke i nærheden af de 8.000 km men accepterer, at dette er den kørsel der skal være plads til privat. At der er 2 biler på ejendommen har ikke medført en øget privat kørsel.

I brevet af den 10. februar 2016 har vi redegjort for privat kørsel (inkl. Hjem­ arbejde).

Småanskaffelser:

SKAT fordeler udgifterne 50/50 og anfører som begrundelse at det er generelle udgifter til værktøj m.v. som KAN anvendes i begge driftsgrene.

Vi kan ikke forholde os til påstanden "kan anvendes i begge driftsgrene". Vi forholder os til hvor de faktisk anvendes. Det er en ubetydelig del af disse småanskaffelser som anvendes i stutteriet.

Driftsmidler:

Vi har i brev af den 10. februar 2016 forsøgt at redegøre for saldo primo 2012 ud fra anskaffelser forud for 2012.

Vi har skønnet en saldo primo 2012 til 5.000 da der ikke har været anskaffelser de senere år forud for 2012.

Hestetrailer anvendes i begge driftsgrene og har en værdi på 41.000 primo 2012.

SKAT anfører at vi er bedt om at specificere og dokumentere, ovennævnte skøn - hvilket vi ikke umiddelbart kan genkende.

Der er som vi har meddelt SKAT anskaffet inventar stald i 2008 med kr. 11.422 Og hestetrailer 2011 med kr. 55.590

Vi har hermed underbygget/dokumenteret vores skøn.

Virksomhedsordning

Vi anmoder om 0-stilling af indskudskonto ved indskud fra mellemregning, så der fremover er mulighed for opsparing i virksomhedsordningen.

Konklusion: Ud fra ovennævnte oplysninger samt de i sagsfremstillingen fremførte synspunkter og argumenter samt de faktiske forhold, er det vores klare opfattelse, at [virksomhed1] v/[person1] er drevet med økonomisk gevinst for øje og landbrugs­ fagligt korrekt. Virksomheden har efter omlægning af driften i årene efter 2008/09, tydeligt vist at der er udsigt til overskud eller et resultat på 0 kr. Der er af SKAT opgjort et overskud for 2014, endda med en fordeling af udgifterne som vi slet ikke er enige i. Med vores forslag til fordeling er det opnåede overskud større.

Stutteriet skal derfor med rette anses for en erhvervsmæssig drevet virksomhed, og de selvangivne indkomster for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 skal godkendes.

(...)”

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende supplerende bemærkninger til SKATs udtalelse:

” Vi har ikke brugt megen energi på at fordele udgifterne for årene 1998 – 2014 i henhold til SKAT´s forslag.

SKAT bruger en del energi på at forholde sig til de tidligere år – dog uden at gå detaljeret ind i opgørelserne. Der henvises bl.a. til at der er selvangivet overskud for årene 2005 og 2006, hvortil SKAT så laver et skøn uden nærmere redegørelse – og konkluderer herefter at disse år har udvist underskud. Vi har kommenteret dette på side 3 i klagen bl.a. med tal fra regnskabet.

Vi skal igen fastholde, at det er årene 2012, 2013 og 2014 som sagen vedrører.

Som en følge af finanskrisens påvirkning af stutterier blev driften omlagt/ændret. Det er ikke som SKAT anfører ”Der er kun tale om, at skatteyder vælger af avle på nogle heste frem for andre, hvilket må anses som en normal del af almindelig stutteridrift.” De beholder de avlssikre hopper – og slagter/sælger resten. Vi henviser til beskrivelse af denne omlægning i klagen.

SKAT henviser på side 3 til SKM2013.880.BR uden nærmere redegørelse. Hvad skal denne afgørelse underbygge i SKAT´s afgørelse. Vi kan ikke se hvilke lighedspunkter der er i denne afgørelse med [virksomhed1].

SKAT bemærker på side 3 midt ”Det fremgår hverken af materialeindkaldelse eller afslutningsbrev, at der er taget stilling til, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Dette fremgår kun af internt referat.”

Da SKAT har behandlet 2002 og 2003 bl.a. vedr. underskud på stutteriet, og ikke underkender dette – betyder det at SKAT har godkendt det. Når SKAT undersøger poster i selvangivelsen, ændres de poster som IKKE kan godkendes – og de poster som ikke ændres er dermed godkendt. Dette er den administrative praksis i SKAT når de behandler selvangivelsen.

SKAT anfører bl.a. ”Problemet med underskud i stutteridriften blev altså diskuteret både telefonisk og på et møde.” Dette viser med alt tydelighed, at SKAT har taget stilling til stutteriet – og da underskud ikke er nægtet, er det GODKENDT.

Vedr. SKAT´s bemærkning om fordeling af udgifterne på de forskellige driftsgrene, kan vi blot bemærke, at det er meget begrænset hvad der skal laves vedr. et stutteri, hvor hestene går ude.

Vi har taget stilling og indsendt specifikationer til de udgiftsposter SKAT har anmodet om. [person1] har på kontoudtog taget stilling til fordelingen af de enkelte posteringer.

SKAT anfører på side 4, at [person1] i 2012-2013/2014 ”kun” passede andres mink. [person1] havde egne mink i 2014.

(...)”

[virksomhed8] har den 26. april 2021 på vegne af klagerens repræsentant indsendt følgende supplerende indlæg i forbindelse med afsluttet syn og skøn:

”Faglig forsvarlig drift.

Der er i spørgsmål 2 spurgt til, om driften af ejendommen har været teknisk – fagligt forsvarligt og sædvanlig drevet. Skønsmanden besvarer spørgsmål 2 bekræftende, idet han i sit svar kommer med følgende vurdering:

”Det er skønsmandens vurdering at ejendommen både i perioden 2012-14 og i de følgende år blev/er drevet teknisk-fagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til et landbrug af den pågældende størrelse og beskaffenhed.”

”Det er skønsmandens vurdering, at driften af ejendommen sker med en høj intensitet og effektivitet.” (Min fremhævning).

I sit svar på spørgsmål 2 angiver skønsmanden desuden følgende om stutteriet:

”[virksomhed1] blev startet først i 80-erne med varmblodshoppen [x1], og stutteriet er i perioden blevet udbygget til avl på 4 hopper af den oprindelige stamme. Der blev gennem mange år satset på salg af uddannede heste (5-6 år), men for at mindske risikoen og pengebindingen sælges hestene nu tidligere. Dog bliver særligt lovende ungheste udtaget til videre uddannelse i økonomisk samarbejde med andre Der blev opbygget bokse i en ældre staklade, boksene er stadig i god stand men ikke tidssvarende. Der bliver derfor bygget nye bokse i forbindelse med løsdriftsstalden.”

Fra beskrivelsen af driften under svar på spørgsmål 1 er der desuden i starten af afsnittet om he- ste angivet følgende:

”[virksomhed1] blev startet kort efter overtagelsen af ejendommen med hoppen [x1]. [x1] er stammoder til stutteriets hoppestamme, hvor der nu avles på 6. gene- ration. [x1] blev kåret som elitehoppe. Stutteriet drives nu med 4 følhopper hvor 2 er kåret som elitehopper. Der er en fin ifolings statistik, men der planlægges dog ikke med mere end et gennemsnit på 0,75 fravænnede føl pr. hoppe.”

Driften har været påvirket af finanskrisen

Skønsmanden er i spørgsmål 3 spurgt, om driften i de pågældende år har været påvirket af sær- lige forhold. Skønsmanden vurderer at dette er tilfældet med følgende bemærkning:

”Driften af stutteri [virksomhed1] kan først i perioden til dels have været påvirket af senfølgerne af finanskrisen. Der har været tale om avl af uddannede varmblodsheste (dressur) af høj kvalitet. Denne type heste/segment var i en længere periode efter finanskrisen vanskeligere at sælge til priser der kunne dække produktionsomkostningerne idet der er tale om relativt få købere i dette prisleje.”

Stutteri og minkavl er driftsøkonomisk 2 driftsgrene

Skønsmanden er i spørgsmål 4 spurgt, om driften af ejendommen med stutteri og minkavl ud fra en driftsøkonomisk betragtning kan anses for 2 virksomheder. Skønsmanden besvarer dette kort således:

” Stutteri og mink kan her principielt anses for to driftsgrene. Driftsgrenene deler kun meget få bygningsmæssige/driftsmæssige faciliteter. Der er kun tale om en fælles anvendelse af minilæsseren og traktoren med frontlæsser, ligesom der er et ”fælles indkøb” og opbevaring af halm.” (Min fremhævning).

Udsigt til overskud på sigt

Driftsmæssige afskrivninger

For at kunne besvare spørgsmålet, om der er udsigt til overskud efter driftsmæssige afskrivninger, er skønsmanden bedt om at opgøre de driftsmæssige afskrivninger i spørgsmål 5. Ud fra beregningerne på de enkelte bygninger og driftsmidler er sammentællingen i forhold til stutteri og mink dog ikke korrekt, hvorfor beregningerne for fuldstændighedens skyld gentages her, med en enkelt rettelse og en korrekt sammentælling:

De samlede afskrivninger udgør således i alt 55.250 kr. årligt fra 2015. I perioden 2012-2014 ud- gør de samlede driftsmæssige afskrivninger 25.250 kr.

De driftsmæssige afskrivninger fordeler sig på driftsgrenene således:

Driftsmæssigt resultat efter driftsmæssige afskrivninger samlet og fordelt

Skønsmanden er i spørgsmål 6 bedt om at opgøre det driftsmæssige resultat for ejendommen samlet samt fordelt på stutteri henholdsvis minkavl/resten af ejendommen.

Resultatet for den samlede drift fremgår af tabel 1.

Det bemærkes, at sammentællingsfejlen vedrørende afskrivningerne går igen her. Desuden er afskrivningen på minkhallen medtaget fra 2014 og ikke først fra 2015. Dette ses dog ikke at på- virke skønsmands vurdering af den samlede udvikling af resultatet, hvor skønsmanden giver følende opsamling:

”Tabel 1 indikerer en relativt stabil produktion med rimelig omkostningsstyring, de store udsving i indtjeningen og resultat efter driftsmæssige afskrivninger skyldes således i højere grad udsving i salgspriserne både på solgte heste og minkskind, hvor især prisen på minkskind kan betragtes som cyklisk.”

Udviklingen i driftsresultatet for stutteriet er opgjort i tabel 2 og tilsvarende er udviklingen i resultatet for minkavlen opgjort i tabel 3.

Skønsmanden har inden tabellerne beskrevet hvorledes fordelingen er sket, hvor indtjening og omkostninger på driftsgrene er sket ud fra regnskaberne. Vedrørende fordeling af kapacitetsomkostningerne er de sket ud fra ”skønsmandens bedste vurdering”. Der er et særskilt afsnit ”Fordeling af kapacitetsomkostningerne” hvortil henvises.

Vedrørende [virksomhed1] – tabel 2 sammenfatter skønsmanden dette således:

”Som det fremgår af nedenstående tabel 2 varierer driftsresultatet fra -272.800 kr. i 2015 til 437.000 kr. i 2019. Dette skyldes hovedsageligt en forventelig variation i indtjeningen fra salg af heste fra år til år.

Det gennemsnitlige årlige resultat af primær drift er for perioden 2015 – 2019 på knapt

39.000 kr.”

Skønsmanden er i spørgsmål 7 spurt om, hvorvidt der med de daværende forholds var udsigt til at driften af ejendommen på sigt ville kunne give et driftsresultat på 0 Kr. eller overskud efter

driftsmæssige afskrivninger. Dette bekræfter skønsmanden, hvorved skal fremhæves følgende fra hans svar:

”I 2012 til 2014 kunne der i de kommende år, med de daværende forhold og fremtidige markedsudsigter, realistisk forventes et driftsresultat af driften på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn indenfor en periode på 2 – 4 år.”

I spørgsmål 8 er skønsmanden spurgt om det samme i forhold til driften af [virksomhed1]. Dette spørgsmål besvarer skønsmanden således:

”Den ovenstående tabel 2 viser driftsresultatet for stutteriet [virksomhed1]. På denne baggrund kunne der med udgangen af perioden 2012 -2014 realistisk forventes et fremtidigt driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherre- løn og renter indenfor 3 – 4 år Det gennemsnitlige årlige resultat af primær drift var for peri- oden 2015 – 2019 på knapt 39.000 kr.

Der er indgået en strategisk aftale med [virksomhed2] som vil mindske pengebindingen og usikkerheden ved den 5-6 årige uddannelse af de bedste dressur heste, yderligere vil markedsføringen blive styrket væsentligt. Samtidig er der en lovende pulje af ungheste og salgsheste.

Det positive resultat for hestene skal dog ses som et gennemsnit over en flerårig periode, da et stutteri af denne størrelse ikke kan forvente at sælge heste til toppriser hvert år.” (Min fremhævning).

Som følge af uenighed mellem [person1] og Skattestyrelsen om fordelingen af udgifterne på de to driftsgrene, er skønsmanden i henholdsvis spørgsmål 9 og spørgsmål IA blevet spurgt om, hvorvidt der efter de dagældende forhold var udsigt til overskud efter driftsmæssige afskrivninger med udgangspunkt i henholdsvis [person1]s fordeling af udgifterne og Skattestyrelsens fordeling.

Skønsmanden gentager stort set svaret på spørgsmål 8, når bortset fra at henvisningen til tabellen i første sætning.

”På denne baggrund kunne der med udgangen af perioden 2012 -2014 realistisk i de kommende år forventes et fremtidigt driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter.

Der er indgået en strategisk aftale med [virksomhed2] som vil mindske pengebindingen og usikkerheden ved den 5-6 årige uddannelse af de bedste dressur heste, og som en del af aftalen vil markedsføringen blive styrket væsentligt. Samtidig er der en lovende pulje af ungheste og salgsheste.

Det positive resultat for hestene skal dog ses som et gennemsnit over en flerårig periode, da et stutteri af denne størrelse ikke kan forvente at sælge heste til toppriser hvert år.” (Min fremhævning).

Opsamling

Skønsmanden har ved den afgivne erklæringer således udtalt:

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Stutteridriften

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens stutterivirksomhed for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2012-2014.

Der er i overensstemmelse med skønserklæringen lagt vægt på, at stutteriet efter sin størrelse og indretning kunne drives landbrugsfagligt forsvarligt, og at klageren har de nødvendige faglige forudsætninger for en forsvarlig drift.

Det er endvidere tillagt betydning, at skønsmanden som svar på spørgsmål 8 tilkendegiver, at der for [virksomhed1] inden for en periode på 3-4 år efter udgangen af 2012-2014 realistisk kunne forventes et driftsresultat på 0 kr. eller derover. Skønsmanden har lagt vægt på, at der i perioden 2015-2019 har været et årligt gennemsnitligt resultat af den primære drift på knap 39.000 kr. samt at der er indgået strategisk aftale med [virksomhed2], som vil mindske pengebindingen og usikkerheden ved uddannelse af de bedste dressurheste. Herudover vil stutteriet styrke markedsføringen og skønsmanden udtaler, at der er en lovende pulje af ungheste og salgsheste.

Der er herudover lagt vægt på, at resultatet af klagerens stutteri ifølge skønsmandens opgørelse er overskudsgivende før afskrivninger på henholdsvis 96.074 kr., 311.294 kr. og 458.437 kr. i indkomstårene 2014, 2016 og 2019. Skønsmanden har beregnet den del af de driftsøkonomiske afskrivninger, som vedrører stutteriet til 9.000 kr. Retten finder, at de driftsøkonomiske afskrivninger beregnet af skønsmanden kan lægges til grund, når der henses til, at det kun er løsdriftsstald samt en del af markmaskinerne, der anvendes i stutteriet. De beregnede resultater kan således rumme de driftsøkonomiske afskrivninger, hvorfor der i årene 2014, 2016 og 2019 tillige er overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Landsskatteretten finder ikke anledning til at kritisere værdiansættelserne af hestene i årene, idet der ses at være sammenhæng mellem værdiansættelserne og de reelle handelspriser. Det ses af regnskabet for indkomståret 2016, note S16, at hesten [x4] er værdiansat til 100.000 kr. og hesten [x5] er værdiansat til 200.000 kr. Ved udgangen af 2017 ses disse to heste at være udgået af beholdningen og i 2017 er der solgt heste for i alt 387.770 kr., hvorfor værdiansættelserne af hestene vurderes at være udtryk for de reelle værdier.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover.

Da stutteriet blev drevet erhvervsmæssigt, godkendes der fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse ændres derfor og der gives medhold i klagen på dette punkt.

Fradrag for ejendomsskatter

Da klagerens stutteri anses for erhvervsmæssig, godkendes fradrag for ejendomsskatter i stutteriets resultat, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse ændres således og der gives medhold i dette punkt.

Virksomhedsordningen

Idet klagerens stutterivirksomheden anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2012-2014 kan klageren anvende virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Den påklagede afgørelse ændres derfor.

Der gives medhold i klagen på dette punkt og de af SKAT foretagne ændringer i relation til virksomhedsordningen tilbageføres.