Kendelse af 15-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Hævet opsparet overskud

10.454 kr.

0 kr.

10.454 kr.

Indkomståret 2012

Hævet opsparet overskud

3.500 kr.

0 kr.

3.500 kr.

Indkomståret 2013

Hævet opsparet overskud

2.507.087 kr.

0 kr.

2.507.087 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har i en længere årrække selvangivet resultat af virksomhed i virksomhedsordningen.

For indkomståret 2009 foretog SKAT en beskatning af klagerens samlede indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen, som primo 2009 udgjorde i alt 2.543.063 kr. Klageren bad efterfølgende om genoptagelse af ansættelsen for 2009, hvilket SKAT afslog i afgørelse af 20. oktober 2014. Klageren påklagede afslaget på genoptagelse til skatteankenævnet.

[Skatteankenævnet] pålagde i afgørelse af 26. april 2016, sagsnr. [...], SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstår 2009 efter reglen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. SKATs afgørelse for indkomståret 2009 om beskatning af indestående på konto for opsparet overskud var ugyldig, fordi SKAT ikke havde behandlet klagerens bemærkninger til sagen inden afgørelsen blev sendt til klageren. Som følge heraf sendte SKAT den 10. maj 2016 en afgørelse vedrørende indkomståret 2009, hvor den tidligere foretagne beskatning af opsparet overskud på 2.521.041 kr. blev tilbageført.

Indestående på konto for opsparet overskud ultimo 2009 udgjorde herefter 2.521.041 kr.

De påklagede indkomstår 2010-2013

Som følge af [Skatteankenævnet]s afgørelse den 26. april 2016 traf SKAT endvidere ved den påklagede afgørelse af 7. juni 2016 afgørelse for de efterfølgende indkomstår 2010-2013. Indkomstårene 2010-2012 er ændret i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren i indkomstårene 2010 til 2013 har selvangivet følgende skattepligtige resultater af virksomhed vedrørende anparter i [virksomhed1] K/S:

2010

-10.456 kr.

2011

0 kr.

2012

-3.500 kr.

2013

0 kr.

Af klagerens personlige skatteoplysninger fremgår, at kommanditselskabet [virksomhed1] K/S har indberettet til SKAT, at klageren i indkomstårene 2010 til 2013 ejer 5 ud af i alt 529 anparter i selskabet. Kommanditselskabets virksomhed vedrører fast ejendom og anparterne er anskaffet før 12. maj 1989 i udbudsperioden. Anparterne er anskaffet 1. januar 1978.

Skatteankestyrelsen har anmodet klageren om at fremlægge årsrapporter og skattemæssige specifikationer for anpartsvirksomheden for indkomstårene 2010-2013, herunder opgørelser vedrørende virksomhedsordningen.

I en mail den 11. juni 2019 har klageren oplyst, at der ikke har været ført en særskilt opgørelse for virksomhedsordningen. Klageren har vedlagt et bilag nr. 1, side 1-3 benævnt Oplysninger til deltagernes selvangivelse for regnskabsåret 2018 vedrørende [virksomhed1] K/S. Bilaget indeholder de skattemæssige reguleringer til det regnskabsmæssige resultat for indkomståret 2018. Der er ingen oplysninger om virksomhedsordningen.

Opsparede overskud fra tidligere år

Det fremgår af SKATs registreringer af opsparet overskud, at klageren i indkomstårene 1999 og 2000 opsparede henholdsvis 3.600.934 kr. og 1.000.035 kr. i virksomhedsordningen.

Klageren har oplyst, at de opsparede beløb i 1999 og 2000 hviler på et forkert grundlag. Klagerens redegørelse herfor kan sammenfattes således:

I 1990 købte klageren den dominerende aktiepost i selskabet [virksomhed2] A/S, som på det tidspunkt var nødlidende. I perioden 1990 til 2000 udlånte klageren ca. 4.000.000 kr. til selskabet. I perioden 1999 til 2002 var klageren ramt af en meget sjælden kræftsygdom. Klagerens far overtog som følge heraf alle dispositioner på klagerens vegne i den periode.

I slutningen af 1999 måtte klageren udtræde af selskabet [virksomhed2] A/S. Faderen varetog forhandlingerne om tilbagebetalingen af klagerens udlån til selskabet. I den forbindelse accepterede faderen, at de 4.000.0000 kr. blev udbetalt i store rater som konsulentbistand på den betingelse, at selskabet også skulle betale eventuelle skatter og andre offentlige ydelser i konsekvens heraf. Ved selskabets senere konkurs udestod stadig ca. 1.200.000 kr., som klageren ikke har modtaget.

Klageren er af den opfattelse, at tilbagebetalingen af lånet i 1999 og 2000 er indtægtsført i virksomheden og opsparet i virksomhedsordningen fejlagtigt, da tilbagebetaling af lån er skattefri.

SKATs afgørelse

SKAT har ansat hævet opsparet overskud i indkomståret 2010 til 10.454 kr., i indkomståret 2012 til 3.500 kr. og i indkomståret 2013 til 2.507.087 kr. I indkomstårene 2010-2012 er klageren beskattet efter reglerne i virksomhedsordningen. SKAT har ikke anset betingelserne for at anvende virksomhedsordningen for opfyldt i indkomståret 2013.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”(...)

SKATs afgørelse for indkomståret 2009 er ugyldig. Dette betyder, at du forsat er i virksomhedsordningen.

Som en følge heraf foreslår SKAT, at du beskattes efter virksomhedsordningens regler i indkomstårene 2010 til 2012.

Ændringerne sker i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

(...)

Det er dog stadig SKATs opfattelse, at du ikke opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, da der ikke er drevet selvstændig virksomhed..

Konsekvensen heraf er, at der skal ske efterbeskatning af opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens §§ 1, stk. 1 og 15b stk. 1.

I afgørelsen i SKM2002.640.VLR er efterbeskatning af opsparet overskud foretaget i det første ordinære år, hvor betingelserne for at anvende virksomhedsskatteordningen ikke er opfyldt.

SKAT beskatter derfor det resterende opsparede overskud i indkomståret 2013.”

Skattestyrelsen har i en udtalelse til klagen haft følgende bemærkninger:

”(...)

Der har i den oprindelige sag været forespurgt SKATs afdeling for anpartsvirksomheder, hvorvidt skatteyders anpartsvirksomhed var selvstændig virksomhed. Det blev oplyst, at dette ikke var tilfældet.

Skattestyrelsen har nu igen kontaktet afdelingen for anpartsvirksomheder for at få en bekræftelse på ovennævnte. Det er oplyst, at der sket en fejl. Skatteyders anpartsvirksomhed er selvstændig virksomhed.

Skatteyder kunne derfor være forblevet i virksomhedsskatteordningen.

Det fremgår dog af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, at det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Der er efter skattestyrelsens oplysninger ikke udarbejdet regnskaber.

Det er derfor skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er sket en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Skatteyder opfylder derfor ikke betingelserne for at være i virksomhedsordningen.

Det bemærkes, at det er skattestyrelsens umiddelbare opfattelse, at skatteyder har brugt de opsparede midler til privatforbrug. Skatteyder har ikke en opsparing der modsvarer det opsparet overskud. Det vil derfor ikke efterfølgende være muligt at rekonstruere regnskaber med det opsparede overskud.

Skattestyrelsen fastholder den foretagne beskatning.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at beskatning af opsparet overskud skal nedsættes til 0 kr. Klageren har begrundet dette med følgende:

”(...)

Min begrundelse:

1. Virksomhedsordningen blev oprettet af andre på mine vegne på et meget forkert grundlag, idet de penge jeg modtog aldrig burde have været beskattet, da beløbene hidrører fra mine kontante udlån til virksomheden samt mine investeringer i produktionsmidler til hjælp i virksomheden, hvilke midler jeg aldrig har foretaget skattefradrag for.
2. Sagen vedrører dispositioner foretaget i år 1999 og 2000 og jeg mener at et muligt krav fra SKAT nu 16 år senere må være forældet både tidsmæssigt og fordi SKAT aldrig har gjort nogen aktiv indsats for at inddrive et evt. tilgodehavende.

Jeg må desværre til støtte for sagen beskrive min livssituation:

I slutning af 1970-erne blev jeg udsat for en alvorlig trafikulykke hvilke medførte, at jeg i 1980 blev erklæret 100 % invalid på grund af et syns-handikap. Siden da har mit eksistensgrundlag været førtidspension/nu folkepension samt udbetalinger fra ulykkes-/uarbejdsdygtig og overlevelses forsikringer. Jeg har aldrig efter 1980 haft arbejde eller lønindkomst.

I 1999 og frem til 2002 var jeg ramt af en meget sjælden kræftsygdom som ikke kunne behandles i Danmark, hvike betød, at jeg valgte en meget kostbar behandling i England, desværre uden offentlig tilskud, som ikke var mulig på det tidspunkt. Jeg var meget psykisk berørt af om jeg ville overleve, hvorfor min far overtag alle dispositioner på mine vegne i denne periode.

Vedr. virksomheden som har givet anledning til denne skattemæssige problemstilling:

Da jeg savnede kontakt med erhvervslivet og med baggrund i min oprindelige tekniske uddannelse købte jeg i 1990 den dominerende aktiepost i [virksomhed2] A/S som på dette tidspunkt var nødlidende. Jeg mente, at med en passende investering kunne virksomheden bringes til et profitabelt foretagende. I perioden 1990 til 2000 tilførte jeg virksomheden lån og indkøbte produktionsmidler for beløb i størrelsesordenen godt kr. 4.000.000,00 af private midler. Det lykkedes at bringe virksomheden frem til en særdeles sund drift.

Da jeg i slutningen af 1999 blev alvorlig syg, ønskede virksomheden (sikkert på grund af min adfærd), at jeg udtrådte af virksomheden og solgte mine aktier. Efter betydelig pres accepterede jeg at sælge mine aktier på normale vilkår, men jeg betingede mig, at ud over aktieoverdragelsen fik jeg udbetalt de beløb, jeg havde udlånt til virksomheden (kr. 4.000.000,00), hvilke blev accepteret, herefter overtog min far de praktiske forhandlinger på mine vegne på grund af min sygdom.

Af årsager jeg aldrig har fået klarlagt, accepterede min far, at de kr.4.000.000,00 blev udbetalt i store rater som konsulent bistand på den betingelse, at såfremt udbetalingerne medførte skattemæssige konsekvenser, skulle [virksomhed2] A/S også betale skatten og evt. andre ydelser til det offentlig. betalinger forløb planmæssigt de første par år, hvorefter [virksomhed2] A/S gik konkurs, hvilke betød, at jeg aldrig fik de sidste ca. kr. 1.200.000,00 udbetalt.

Jeg har aldrig udført nogen form for konsulent bistand, og jeg besøgte aldrig virksomheden siden 1999. Det har undret mig meget, at min revisor som også var revisor, har kunnet medvirke til en sådan konstruktion, som ikke havde noget med virkeligheden at gøre. Jeg har naturligvis også begået store fejl, idet jeg, i den periode og i tillid til min revisor, blot underskrev de dokumenter som revisor forelagde mig, uden at jeg interesserede mig synderligt for indholdet. Da det senere gik op for mig, hvad det var, jeg var blevet rodet ind i, sagde min revisor, at jeg kunne tage det helt roligt, idet jeg - så længe jeg ejede mine ejendomsanparter - kunne forblive i virksomhedsordningen. Disse anparter har jeg stadigvæk.

I årene 2010-2012 troede jeg på, at jeg havde opfundet en særlig møllekonstruktion, som ved patentering kunne redde mig ud af dette skattemæssige moras, men desværre viste det sig, at min konstruktion krænkede andre patent rettigheder.

Afsluttende bemærkninger:

1. Jeg mener, at SKAT i [by1] aldrig i år 2000 burde have accepteret en etableret virksomhedsordning vel vidende, at jeg siden år 1980 var registreret som invalidepensionist uden lønindkomst, så ville denne sag aldrig have været opstået.
2. Jeg er af den opfattelse, at de beløb som har givet anledning til den fatale virksomhedsordning, kunne jeg have modtaget skattefrit, idet der er/var tale om tilbagebetaling af lån, samt at jeg allerede har betalt betydelige beløb i skatter og arbejdsmarkeds bidrag, som jeg ikke skulle have betalt, samt at jeg på grund af [virksomhed2]s konkurs, aldrig fik betalt de sidste kr. 1.200.000,00 som jeg skulle have haft.
3. Desværre er min far død for mange år siden, og den person der ryddede op i hans dokumenter døde 4 måneder senere, hvorfor jeg har det mindre godt med evt. dokumentation, når bortses fra, at der hos forskellige offentlige myndigheder må befinde sig oplysninger der kan bekræfte mine udsagn.
4. Intet i relation til SKAT bar for mit vedkommende ændret sig fra år 2000 til i dag nu 16 år senere. Som det måske kan forstås, har jeg en betydelig uvilje mod at skulle betale skatter, som jeg mener er pålignet på et forkert grundlag. at jeg så har mere end meget svært ved at betale er en anden sag.
5. Jeg mener, at SKAT bør frafalde det omhandlede krav mod mig på grund af særlige omstændigheder og/eller forældelse. Såfremt SKAT ikke kan frafalde det omhandlede krav, anmoder jeg venligst om et møde med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen og jeg kan træffes på telefon [...]. Da jeg ikke besidder juridisk ekspertice, bliver jeg måske også nødt til at søge om SKAT' s betaling for rådgivning.

(...)”

Klageren har i en mail til Skattestyrelsen den 22. januar 2019 oplyst følgende:

”(...)Mine skatteforhold i almindelighed ekspederes af [virksomhed3] ApS i [by2] igennem mere end 10 år. Jeg er bekendt med, at min revisor hvert år modtager et specificeret regnskab vedr. [virksomhed4], som inkorporeres i min årsrapport. Jeg er således ikke selv i besiddelse af disse årsrapporter fra [virksomhed4], men har haft den formodning, at disse regnskaber blev medsendt til SKAT sammen med min årsrapport. Er dette ikke tilfældet, udbeder jeg mig tid til at få afklaret forholdene med min revisor.

Selvom jeg forstår, at disse anparter betyder, at jeg forsat kan forblive i virksomhedsordningen, finder jeg ikke sagen er særlig relevant i forhold til den oprindelige skattesag, som har sit udspring i år 1999. Jeg henviser i den forbindelse til min skrivelse til [...@...dk] af 20. juli 2017 (sagsnr. [...] samt journal nr. [...]), hvor jeg redegør for hvorfor mit tilgodehavende i [virksomhed2] AS uretmæssigt blev konverteret til udbetaling for en fiktiv arbejdsydelse som også førte til en virksomhedsordning og som blev oprettet på et fiktivt grundlag – den gang uden min viden.

Min revisor fra omkring 1992 var dengang også revisor for [virksomhed2] A/S (som for en del år siden er gået konkurs). Jeg tror nu, at [virksomhed2] A/S dengang havde økonomiske problemer, og derfor forsøgte at kamuflere udbetalinger af gæld til mig som fradragsberettiget lønudgift, som man på grund af min sygdom aldrig troede ville blive opdaget.

Hele denne redelighed medførte også, at min far på mine vegne i årene 1999 til 2003 uvidende om sagens rette sammenhæng betalte skat og arbejdsmarkedsydelser, som jeg først fik sat en stopper for, da jeg selv var blevet så restitueret, at jeg kunne varetage min egne interesser. Siden da er der brugt betydelige ressourcer fra både mig og SKAT på denne sag.

Bundlinjen for mig er, at jeg skulle have haft udlån til [virksomhed2] A/S godt ca. kr. 4 millioner tilbagebetalt, hvilke ikke havde udløst nogen skat for mit vedkommende. Jeg nåede dog aldrig at få det fulde beløb udbetalt, men i tilgift en masse problemer med SKAT som jeg har kæmpet med lige siden. I årene 2000 til og med 2003 indbetalte min far på mine vegne kr. 2.585.018,00 i skat og renter samt kr. 247.662,00 i AM bidrag eller i alt kr. 2.832.680,00 relation til nærværende sag og ud over min normale indkomstskat, hvilke beløb aldrig burde være betalt, og hvilke beløb jeg burde have tilbagebetalt fra SKAT. (...)”

I en mail den 11. juni 2019 har klageren uddybet sine synspunkter således:

”(...)I 1985 bliver jeg erklæret 100 % invalid efter en voldsom trafikulykke på grund af et synshandicap – hvilke SKAT måtte være bekendt med, idet jeg fra 1985 og frem til i dag betaler normal A-skat af den forsikringsbaseret indkomst jeg har.

I 1999 til 2003 begynder der at vælte en betydelig sum penge ind på min på konto, som angivelig skulle være optjening på en ”fiktivt” konsulent ydelse, som jeg af gode grunde ikke var i stand til at foretage.

Havde SKAT blot den gang vist den mindste smule agtsomhed på dette og den efterfølgende oprettelse af virksomhedsordning som pludselig opstod – og spurgt ind til hvordan dette hang sammen-, ville dette bedrageri fra min debitors side være blevet opdaget, og denne sag ville aldrig være opstået. Jeg er derfor af den opfattelse, at hvis der blot kommer penge i kassen, er man i SKAT temmelig lige glad med grundlaget. Det ligner til forveksling de seneste års sager med bankernes indtjening på hvidvask. SKAT er i meget væsentlig omfang skyldig i denne sags opståen.

De særlige omstændigheder består i at jeg i årene 1998 til 2003 led af en meget sjælden kræftsygdom, som ikke kunne behandles i Danmark, hvorfor jeg i meget lange perioder opholdt mig mere i udlandet end i Danmark. Ingen troede dengang på, at jeg ville overleve sygdommen, hvilke formentlig har været den direkte årsag til, at ”[virksomhed2] A/S” som var min debitor benyttede lejligheden til at udbetale en milliongæld til mig i form af en fiktiv arbejdsydelse, i forventning om at dette aldrig ville blive opdaget. En anden omstændighed var, at min fader – som ikke havde noget særlig kendskab til mine forhold – overtog mine interesser med indbetalingerne til mig og betaling af fremsendte skatteopkrævninger, i et vist samarbejde med min daværende revisor – som i et vist omfang måtte vide, at der skete noget, som ikke var helt i overensstemmelse med god forretningsførelse.

Da jeg selv i 2004 var så rask, at jeg igen kunne tage over, og fandt ud af hvad der var foregået i mit fravær, truede jeg naturligvis med en politianmeldelse. [virksomhed2] A/S oplyste, at en politianmeldelse ville betyde en omgående konkursbegæring – hvilke jeg jo ikke havde megen glæde af. Man indgik derfor en aftale om, at jeg skulle kompenseres for de udgifter jeg var blevet påført. begyndte først at tilbagebetale mine udlæg til Moms og AM-bidrag, hvilke man delvis nåede frem til [virksomhed2]s konkurs. Skattegælden kom jeg forsat til at hænge på. Der var en betydelig korrespondance med SKAT frem til 2009, hvor SKAT henlagde sagen på grund af de fejl der var begået. I 2013 optog SKAT sagen igen, her her har den kørt lige siden. Jeg har haft hjælp til at prøve og finde bilag/dokumentation som efterspørges. Jeg har stort set intet, når bortses fra postkvitteringer for de meget store beløb, der tilbage i tiden blev indbetalt i B-skat, moms og AM-bidrag. Der har ikke været ikke været ført særskilt opgørelse for virksomhedsordningen. Jeg har forsat 5 anparter i ejendomsselskabet K/S [virksomhed1], og jeg vedhæfter bilag til årsrapport for 2018. (...)”

Klageren har i en mail den 17. juli 2019 haft følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Jeg er meget uenig i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse: Denne sag omhandler uberettiget lønindkomst i årene 1999/2000. Uanset på hvilke tidspunkt SKAT siden da har valgt at genoptage sagen, ændre det ikke de faktiske indkomstår. Jeg er forsat af den mening, at det ikke kan lægges mig til last, at andre har konverteret mit tilgodehavende til en fiktiv lønindkomst, med deraf følgende konsekvenser. Jeg mener ikke, at jeg skylder SKAT noget, men at jeg tværtimod burde have tilbagebetalt kr. 2.832.640,00 som er indbetalt til SKAT på et fejlagtigt grundlag.

Om fornødent mener jeg i dag, at det er muligt, at kontakte [virksomhed2]’s tidligere regnskabschef, som må kunne bekræfte, at jeg ikke siden begyndelsen af 1999 har haft kontakt med virksomheden, samt at jeg aldrig har udført noget konsulentarbejde for virksomheden.

Kan sagen ikke afgøres på anden måde, mener jeg sagen bør afvises af Landsskatteretten på grund af forældelse. Sagen omhandler (fiktive) indkomstforhold i 1999/2000 – altså for ca. 20 år siden-, og SKAT har aldrig gjort nogen aktive handlinger med henblik på inddrivelse af den påståede gæld.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 11, at Landsskatteretten kun kan behandle klager over afgørelser truffet af skatteforvaltningen.

SKAT har den 7. juni 2016 truffet afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010 – 2013. Landsskatteretten kan derfor behandle klagen af 17. juli 2016 over skatteansættelserne i denne afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Skatteansættelserne for 2010-2013 vedrører beskatning af indestående på konto for opsparet overskud på i alt 2.521.041 kr. Klageren har ikke bestridt, at beløbet svarer til den indkomst, han har selvangivet som indkomst til opsparing i virksomhedsordningen i tidligere år, herunder i indkomstårene 1999 og 2000. Landsskatteretten kan ikke tage stilling til, om de faktisk selvangivne oplysninger i indkomstår forud for de påklagede skatteansættelser er korrekt, idet dette ikke er omfattet af den afgørelse, som SKAT har truffet den 17. juli 2016 for indkomstårene 2010-2013.

Selvstændig erhvervsvirksomhed

Fysiske personer, der driver selvstændig virksomhed, kan anvende virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren driver selvstændig virksomhed via sit ejerskab af anparter i kommanditselskabet [virksomhed1] K/S, der vedrører fast ejendom anskaffet før 12. maj 1989 i udbudsperioden.

Indkomstårene 2010 og 2012

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, at underskud i virksomhedsordningen skal modregnes i et eventuelt opsparet overskud, således at det opsparede overskud skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten.

Klageren har selvangivet underskud af virksomhed i virksomhedsordningen i indkomståret 2010 med 10.454 kr. og i indkomståret 2012 med 3.500 kr. Det følger derfor af virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, at opsparet overskud svarende til underskuddet i virksomheden, skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten i indkomståret 2010 med 10.454 kr. og i indkomståret 2012 med 3.500 kr.

Indkomståret 2013

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal den skattepligtige oplyse en række specifikationer til ordningen. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2 samt mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, kapitel 7 (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006).

Virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1 er affattet således:

”Ophører den skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i indkomståret efter det indkomstår, hvor den skattepligtige senest har anvendt virksomhedsordningen.”

Højesteret stadfæstede i SKM2003.413.HR en afgørelse fra Vestre Landsret den 22. november 2012 (SKM2002.640.VLR) om beskatning af opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 15b, stk. 1. Der var tale om en assurandør, der ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen i en længere årrække, fordi han ikke kunne anses for at være selvstændig erhvervsdrivende. Assurandøren gjorde forgæves gældende, at ophørsbeskatning ikke kunne finde sted, da han slet ikke havde været berettiget til at opspare overskuddet i tidligere år. Landsretten fandt imidlertid ikke grundlag for at fortolke virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1 således, at den kun kan finde anvendelse efter ophør, der berettiget har været drevet under virksomhedsordningen.

Klageren har ikke fremlagt et skattemæssigt regnskab, herunder specifikationer til virksomhedsordningen, vedrørende hans erhvervsmæssige aktivitet i [virksomhed1] K/S for indkomståret 2013. Klageren er derfor ikke berettiget til at anvende virksomhedsordningen i 2013, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1 og 2. Det følger herefter af virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, at klagerens indestående på konto for opsparet overskud skal medregnes til den personlige indkomst i indkomståret 2013, idet klageren sidst anvendte virksomhedsordningen i 2012. Ultimo 2012 udgør indestående på konto for opsparet overskud 2.507.087 kr.

Klagerens oplysning om, at det opsparede overskud stammer fra fejlagtigt indtægtsførte beløb i 1999 og 2000, kan ikke fritage klageren for beskatning efter virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, jf. Højesterets afgørelse i SKM2003.413.HR.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse med ovenstående begrundelse.