Kendelse af 07-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2010

Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen på baggrund af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. november 2007 og var registreret under branchekoden ”743000 Oversættelse og tolkning”. Virksomheden ophørte den 31. marts 2010.

Da klageren ikke havde indsendt selvangivelse for indkomståret 2010, fremsendte SKAT et forslag til skatteansættelsen den 29. november 2011, hvori SKAT bl.a. foreslog at fastsætte overskud af virksomhed til 50.653 kr. på baggrund af en beregning af klagerens privatforbrug.

I den forbindelse blev klageren bedt om at indsende sin selvangivelse inden den 24. oktober 2011, da ansættelsen ellers ville ske i overensstemmelse med forslaget. Klageren indsendte herefter ikke selvangivelse for 2010.

Den 28. oktober 2011 fremsendte SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Det fremgår af afgørelsen, at den nye årsopgørelse for 2010 ville være tilgængelig i klagerens skattemappe indenfor 14 dage.

Den 22. februar 2012 anmodede klagerens daværende revisor SKAT om at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009, for hvilket SKAT ligeledes havde takseret virksomhedens overskud pga. manglende selvangivelse.

Den 19. oktober 2015 anmodede klagerens tidligere repræsentant om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010, da repræsentanten ikke mente, at klageren havde haft det ansatte overskud i virksomheden, og da klageren først var blevet bekendt med ansættelsen for 2010 på dette tidspunkt. Repræsentanten oplyste overfor SKAT, at klageren ikke havde drevet virksomhed i det pågældende indkomstår som følge af et piskesmæld, hun pådrog sig i juli 2008 på en ferie i Tyrkiet i forbindelse med et færdselsuheld.

Ved skrivelse af 25. januar 2016 anmodede SKAT om dokumentation for piskesmæld, herunder dokumentation for, at piskesmældet havde betydet, at klageren ikke kunne selvangive indenfor den ordinære frist.

Klageren fremsendte ikke det ønskede materiale, og den 14. marts 2016 sendte SKAT forslag om at nægte ekstraordinær genoptagelse.

Den 21. april 2016 sendte SKAT en afgørelse til klageren i overensstemmelse med forslaget.

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens tidligere repræsentant fremlagt følgende materiale:

Dokumenter på tyrkisk fra juli 2008, der efter den tidligere repræsentants oplysninger er politirapporter.

Dokumenter på tyrkisk fra juli 2008, der efter den tidligere repræsentants oplysninger er recepter på medicin.

Dokument på tyrkisk fra juli 2008, der efter den tidligere repræsentants oplysninger er en lægeerklæring.

Fysioterapiepikrise fra 13. november 2008, hvoraf det fremgår, at klageren lider af typiske whip-lash symptomer i udtalt grad.

Speciallægeerklæring fra 3. december 2009, hvoraf det fremgår, at klageren ved den objektive undersøgelse virkede lettere smerteforpint, men hverken dramatiserende eller neurotisk appellerende.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1–8, og stk. 2.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

4. SKATs begrundelse ifølge forslaget

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2010 udløb 1. maj 2014. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 – 8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Anmodningen om genoptagelse er begrundet med:

at du ikke har haft det virksomhedsoverskud, som fremgår af årsopgørelsen
at du, som følge af et alvorligt trafikuheld i Tyrkiet, lider af store daglige smerter med deraf manglende overskud

SKAT finder ikke, at et skønsmæssigt overskud af virksomhed på 50.653 er åbenbart urimeligt.

Du har endvidere ikke dokumenteret, at du pga. sygdom ikke har haft mulighed for at indsende selvangivelsen indenfor den ordinære frist.

SKAT foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomståret 2010 ikke genoptages.

5. SKATs endelige afgørelse

Der er ikke i indsigelsen fremkommet nye oplysninger. Der er stadig ikke indsendt den ønskede dokumentation.

SKAT genoptager derfor ikke skatteansættelsen for indkomståret 2010.”

SKAT er 12. august 2016 kommet med følgende bemærkninger til klagen:

”Vedlagt dokumentation vedr. piskesmæld:

Det bemærkes, at der ikke tidligere er indsendt dokumentation herfor, trods indkaldelse af materiale.

Der er nu indsendt omfattende dokumentation for, at hun har været ramt af piskesmæld i forbindelse med trafikuheld i 2008. Dokumentation er dateret i 2008 og 2009.

Det er SKATs opfattelse, at den indsendte dokumentation ikke dokumentere, at skatteyder ikke har haft mulighed for at indsende selvangivelsen indenfor den ordinære frist. Uheldet er således sket i 2008, og fristen for ordinær genoptagelse for indkomståret 2010 var 1. maj 2014.

Øvrige bemærkninger:

Virksomheden har ifølge lønangivelsesoplysninger haft en lønudgift på 97.875 kr. i 2010.”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Som begrundelse for afgørelsen har den tidligere repræsentant anført følgende:

”(...)

SAGSFREMSTILLING

I det følgende skal der som udgangspunkt henvises til SKATs sagsfremstilling i SKATs afgørelse af 21. april 2013, hvor sagen bliver præsenteret, jf. bilag 1. Hertil følgende skal suppleres.

[person2] er blevet skønsmæssigt ansat med overskud af virksomhed i indkomståret 2010. [person2] har imidlertid hverken drevet virksomhed eller haft udlejningsejendom i indkomståret 2010. Det fremgår tillige i vores brev af 19. oktober 2015. Som følge heraf har vi på vegne af [person2]s anmodet om genoptagelse, idet årsopgørelsen for indkomståret 2010 er at anse for værende åbenbar urimelig eftersom [person2]s ikke skal beskattes med et overskud hun ikke har haft. SKAT imødekommer ikke vores anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

Vi er ikke enige med SKAT heri, og vi vil i det følgende fremkomme med vores anbringender for, hvorfor afgørelsen ikke kan tiltrædes.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende,

atat betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af [person2]s skatteansættelser for indkomståret 2010 i henhold til bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldte under hensyntagen til, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

atder skal henses til [person2]s særlige personlige forhold, herunder beskrevne sygdomsforløb

atder er tale om skønsmæssig ansættelse

atskatteansættelsen har væsentlig økonomisk betydning for [person2]

atdet må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår, at:

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse til gunst for borgeren kan ske, når det vurderes, at forholdene i særlig grad taler derfor.

[person2]s er født i Tyrkiet, og kom til Danmark sammen med sine forældre i 1972.

Siden 2007 har hun haft enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Det skal af Skatteankestyrelsen bemærkes, at [person2] stoppede driften af sin virksomhed den 30. oktober 2009.

Som følge heraf har [person2] ikke drevet virksomhed i indkomståret 2010. Af udskrift fra Det Offentlige Ejerregistre fremgår det, at [person2]s virksomhed ophørte pr. den 31. marts 2010, jf. bilag 3.

[person2] måtte desværre se sig nødsaget til at stoppe driften af sin virksomhed i 2009 efter et særdeles alvorligt trafikuheld i Tyrkiet i den 22. juli 2008.

Den 22. juli 2008 var [person2] på ferie i Tyrkiet, hvor hun havde lejet en bil. Da hun holdte for rødt ved et lyskryds, og satte i gang da trafiklyset skiftede til grøn, men blev hun torpederet bagfra af en anden bilist.

Som følge heraf blev [person2], der var alene i bilen, skubbet frem i og op over en ret høj kantsten. Da trafikuheldet skete med stor kraft slog [person2] sit hoved frem i rattet. Hun mindres herefter at have været væk i et par minutter. Der blev optaget politirapport, der naturligvis er på tyrkisk, hvilken vedlægges som bilag 4 og bilag 5.

Senere samme dag fik hun kvalme, svimmelhed og ømhed i nakken. Det indikerede at hun udviste tegn på piskesmæld.

Et par dage senere skulle [person2] besøge sine forældre, der også var på ferie i Tyrkiet, men i en anden by, [by1]. Under rejsen dertil forværredes generne, og hun henvendte sig derfor på et hospital i [by1], hvortil hun blev undersøgt. Lægerne anbefalede ro og hvile, herunder udskrev medicin og kunne på de foretagne røntgenbilleder ikke konstatere, at noget var unormalt. Hertil skal Skatteankestyrelsen bemærke, at det er ganske normalt, at man intet kan se på røntgenbilleder i relation til spørgsmålet om, hvorvidt man har pådraget sig piskesmæld. Som dokumentation for lægernes vurdering samt den udskrevne medicin vedlægges og henvises til bilag 6-9.

Imidlertid oplevede hun, at generne blevet forværret, og efter at være kommet hjem til Danmark igen i begyndelsen af august 2008, kunne hun ikke arbejde og måtte derfor sygemeldes. Flere gange konsulterede hun egen læge, og blev blot henvist til fysioterapi. [person2] gik til fysioterapeut 15-20 gange, men behandlingen forværrede imidlertid blot tilstanden yderligere. Henvisning vedlægges som bilag 10. Hun var – og er fortsat – tillige på stærk smertestillende medicin for at kunne holde de uudholdelige smerter ud, da hun er plaget af særdeles kraftig hovedpine.

Før uheldet arbejde hun mellem 100-120 timer om måneden i en flexjob-ordning som tolk. Efter uheldet måtte hun sygemeldes, og kunne først genoptage arbejdet i juli 2009. Imidlertid har hun ikke kunne arbejde mere end 30-40 timer om måneden, og er fra d. 1. december 2009 igen stoppet helt med at arbejde. Hun har fået konstateret piskesmæld. Ifølge sundhedsguiden.dk er symptomer herpå følgende:

Træthed, hurtig udtrætning
Søvnproblemer
Opfattelsesevnen sløvet eller forvirret
Koncentrationsbesvær
Hukommelsesproblemer
Smerte og spænding i muskler isæt i nakken og skuldre
Humørsvingning – irritabilitet
Depressive tilstande
Unormale reaktioner i dagligdagen
Trafikangst og andre angstfobier

Som dokumentation for sygdomsforløbet vedlægges som bilag 11 speciallægeerklæring udarbejdet af speciallæge i neurokirurgi [person3].

Særligt vedrørende retspraksis på området

Af relevant domspraksis kan henvises til Landsskatterettens kendelse af 24. maj 2006, gengivet som SKM2006.467.LSR, hvor Landsskatteretten gav tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for den pågældende klager, der led af en alvorlig psykisk sygdom. Landsskatteretten anførte bl.a. følgende:

”Ifølge bemærkningerne til loven er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelsen kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Efter en konkret vurdering af klagerens psykiske lidelse samt sygdomsforløb må det anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde suspension af genoptagelsesfristen efter dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8. Der er herved lagt vægt på, at det henset til klagerens alvorlige psykiske tilstand i den omhandlede periode ikke kan bebrejdes klageren, at han ikke har selvangivet og reageret overfor skattemyndighedens henvendelser rettidigt og inden udløbet af de ordinære genoptagelsesfrister. Der er endvidere henset til, at der er tale om for klageren ikke ubetydelige beløb, og at renteudgifter samt aktiebeholdning er fuldt dokumenteret. For så vidt angår den skønsmæssige forhøjelse på 50.000 kr. for indkomståret 1999 er der endvidere tale om et urimeligt skøn, som medfører en urimelig skatteansættelse, idet den skønsmæssige forhøjelse end ikke beløbsmæssigt kan indeholdes i den indberettede kursændring på klagerens aktiebeholdning i det pågældende indkomstår. Landsskatteretten pålægger på denne baggrund skattemyndigheden at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1998-2001. Landsskatteretten har ikke herved taget stilling til den materielle skatteansættelse.”

(min understregning)

Videre skal henvises til Landsskatterettens sag [...], hvor sagen omhandlede for den af klageren meget mangelfulde skatteansættelser. Landsskatteretten anført bl.a. følgende:

”... efter en individuel vurdering anses der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at ekstraordinær genoptagelse skal ske med hjemmel i § 27, stk. 1, nr. 8. Der er lagt vægt på, at den oprindelige skatteansættelse må anses for at være mangelfuld i et sådant omfang, at det må pålægges SKAT at foretage en fornyet gennemgang af klagerens indkomstmæssige forhold,”

(min understregning)

Endvidere skal henvises til Landsskatteretten sag af 07.07.2014 Journalnr. 13-0164077. Landsskatteretten anførte bl.a. følgende:

”... Ifølge bemærkninger til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8 er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår således, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Bestemmelsen er således tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for gen optagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. Det er endvidere en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse, at der er tilvejebragt et sikkert grundlag for, at en genoptagelsestilladelse vil kunne resultere i en indholdsmæssig ændring af skatteansættelsen. En anmodning om genoptagelse skal være fremsat inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. SKATs skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2008 er baseret på at de oplysninger, som SKAT var i besiddelse af på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse, nemlig selskabets årsrapport for 2007/2008, som var indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af selskabets hovedanpartshaver. Der er på foranledning af selskabets likvidator udarbejdet regnskaber for bl.a. indkomståret 2008 for selskabet, som viser, at selskabets ansættelse for indkomståret 2008 udgør -67.866 kr. svarende til en forskel på 967.868 kr. i forhold til SKATs ansættelse. Der er endvidere efterfølgende fremlagt 5 lægeerklæringer for indkomstårene 2008, 2009 og 2014 samt fremvist uddrag af Sundhedsjournal for en toårig periode vedrørende selskabets hovedanpartshaver. Ud fra en konkret vurdering anses der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at de må anses for at være åbenbart urimeligt at opretholde selskabets skatteansættelse for indkomståret 2008. Der er herved primært henset til, at det må anses for godtgjort, at hovedanpartshave-ren på grund af sin psykiske tilstand ikke har været i stand til at varetage selskabets interesse i perioden 2008 – 2012 og således at indsende anmodning om genoptagelse inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det indsendte årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelse med det heri angivne årsresultat anses ligeledes at være et udslag af hovedanparts-haverens psykiske tilstand i perioden. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2. Det pålægges herefter SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2008. Det bemærkes, at der ikke ved afgørelsen er taget stilling til den materielle afgørelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008.”

Konklusion

Af ovenstående redegørelse er det således essentielt at Skatteankestyrelsen bemærker, at der i vores klients tilfælde er tale om særlige omstændigheder, der gør sig gældende, hvilke ikke kan bebrejdes vores klient.

Som følger heraf er [person2]s efter vores klare opfattelse berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2010.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagen vedrører anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse af dette indkomstår på den skattepligtiges initiativ være modtaget hos SKAT senest den 1. maj 2014.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 er dateret den 19. oktober 2015, og anmodningen ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der er særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten finder ikke, at der foreligger nogle af de objektive genoptagelseskriterier, som anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Landsskatteretten finder ligeledes ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse kan imødekommes efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Om der foreligger særlige omstændigheder beror på en konkret vurdering. Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, fejl begået af skattemyndighederne, hvor disse fejl kan anses for ansvarspådragende, eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Sygdom kan i konkrete tilfælde anses som særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, nr. 8. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. maj 2006 offentliggjort i SKM2006.467.LSR. Et sygdomsforløb er imidertid i sig selv ikke en særlig omstændighed, hvis det ikke kan anses for godtgjort, at den skattepligtige i hele perioden har været forhindret i at anmode om genoptagelse. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 27. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.242.VLR.

Ved Landsskatterettens afgørelse er der henset til oplysningerne om klagerens sygdom. Efter en konkret vurdering af det anførte, finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at klageren, uanset sygdomsforløbet, har været ude af stand til at reagere rettidigt overfor ansættelsen.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren pådrog sig et piskesmæld ved et færdselsuheld i 2008, og at den ordinære frist for anmodning om genoptagelse af indkomståret 2010 først udløb i maj 2014, flere år efter ulykken. Der er desuden lagt vægt på, at klageren via sin revisor i 2012 bad om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009. Det anses derfor ikke for tilstrækkeligt godtgjort, at klagerens tilstand har gjort klageren ude af stand til at reagere rettidigt overfor SKATs forslag til skatteansættelse for indkomståret 2010 eller inden for fristerne for den ordinære genoptagelse.

Ved afgørelsen er der endvidere henset til hvilke oplysninger, SKAT har haft til rådighed på tidspunktet for den skønsmæssige skatteansættelse, herunder opgørelsen af privatforbruget. Landsskatteretten finder herefter ikke, at klageren har godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse må anses for at være urimelig.

Det forhold, at den tidligere repræsentant har anført, at klageren ikke drev virksomhed i 2010 frem til virksomhedens ophør i marts, kan ikke føre til et andet resultat, da en eventuel forkert skatteansættelse i sig selv ikke er en særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Det er oplysningerne, som SKAT havde til rådighed på ansættelsestidspunktet, der danner grundlag for vurderingen af, hvorvidt den skønsmæssige ansættelse ud fra disse oplysninger, må anses for at være urimelig. Landsskatteretten bemærker i forlængelse heraf, at der ikke er fremlagt oplysninger, der godtgør, at overskuddet i virksomheden afviger fra ansættelsen.

Landsskatteretten finder desuden ikke, at klagerens anmodning om genoptagelse opfylder kravene i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. om, at anmodningen skal fremsættes inden for 6 måneder fra kundskabstidspunktet om det pågældende forhold. Af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2010, der var tilgængelig i klagerens skattemappe senest 14 dage efter afgørelsen af 28. oktober 2011, fremgik et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på 50.653 kr. Klageren burde på dette tidspunkt være i stand til at forholde sig til rigtigheden af ansættelsen. Da klageren først reagerede den 19. oktober 2015, er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, således overskredet.

Der foreligger ikke særlige omstændigheder, der begrunder, at klageren ikke reagerede indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. ovenstående.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.