Kendelse af 23-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2020

Der klages over SKATs ændring af indkomsten vedrørende yderligere løn fra selskaber, som SKAT har anset for ejet af klagerens ægtefælle. Tvist om ejerforhold i selskaber.

Indkomståret 2009

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet indkomsten med 3.000 kr. vedrørende kontante udbetalinger fra [virksomhed1] ApS (SKATs bilag F).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har forhøjet indkomsten med 14.771 kr. vedrørende kontant udbetaling fra [virksomhed2] ApS (SKATs bilag I).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet indkomsten med 45.250 kr. vedrørende kontante udbetalinger fra [virksomhed1] ApS (SKATs bilag F).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har forhøjet indkomsten med 144.460 kr. vedrørende kontant udbetaling fra [virksomhed2] ApS (SKATs bilag I).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet indkomsten med 5.000 kr. vedrørende kontante udbetalinger fra [virksomhed1] ApS (SKATs bilag G).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har forhøjet indkomsten med 116.079 kr. vedrørende kontant udbetaling fra [virksomhed2] ApS (SKATs bilag I).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet indkomsten med 16.000 kr. vedrørende kontante udbetalinger fra [virksomhed1] ApS (SKATs bilag F og G).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har forhøjet indkomsten med 178.540 kr. vedrørende kontant udbetaling fra [virksomhed2] ApS (SKATs bilag I).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2013

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet indkomsten med 468.500 kr. vedrørende kontante udbetalinger fra [virksomhed1] ApS (bilag F+G).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har forhøjet indkomsten med 140.600 kr. vedrørende kontante udbetaling fra [virksomhed2] ApS (SKATs bilag I).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2014

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet indkomsten med 263.990 kr. vedrørende kontante udbetalinger fra [virksomhed1] ApS (bilag F).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har forhøjet indkomsten med 46.045 kr. vedrørende kontant udbetaling fra [virksomhed2] ApS (SKATs bilag I).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har forhøjet indkomsten med 174.870 kr. vedrørende værdi af fri bolig fra marts 2014 til 31. december 2014.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren var i de omhandlede år gift med [person1]. Klageren var ifølge det oplyste i de omhandlede år under personlig konkurs med efterfølgende gældssanering.

Ifølge SKATs oplysninger er [person1] eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabets navn ifølge CVR.dk har været [virksomhed3] ApS indtil den 9. juni 2015. I det følgende kaldes selskabet [virksomhed1] ApS.

Ifølge klagerens repræsentant er klageren eneanpartshaver hhv. indirekte eneejer i [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS (CVR-nr. [...2]) og [virksomhed3] ApS (CVR-nr. [...]), nu [virksomhed4] ApS.

Følgende fremgår af SKATs sagsfremstilling:

:,:

[person1] har d. 29.9.2005 stiftet selskabet [virksomhed1] ApS, der ifølge selskabets seneste årsregnskaber har beskæftiget sig med erhvervsrengøring og edb-konsulent virksomhed. [person1] er direktør i [virksomhed1] ApS i perioden fra d. 29.9.2005 til d. 11.3.2014. I perioden efter d. 11.3.2014 indtræder ægtefællen [person2] som direktør.

[person1] har været registreret som hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS siden stiftelsen. Ifølge virk.dk er det dog oplyst, at ejer af [virksomhed1] ApS er [virksomhed4] ApS pr. 3.7.2012. Denne oplysning stemmer dog ikke overens med regnskabet i [virksomhed4] ApS, idet [virksomhed4] ApS ikke ifølge regnskaberne ejer kapitalandele i form af aktier eller værdipapirer i nogen andre selskaber. [person2] ejer [virksomhed4] ApS ifølge Virk.dk. [virksomhed4] ApS er stiftet af [person2] ved kontantindskud på 80.000 kr. og eneste regnskabsførte aktiv i [virksomhed4] ApS er et opført tilgodehavende på 77.463 kr. pr. 30.6.2013, hvorom revisor i sin påtegning har taget forbehold, da mellemværende ikke har kunnet verificeres. Ifølge den til SKAT indsendte selvangivelse for [virksomhed1] ApS for år 2012 dateret. d. 19.3.2013 er det dog også oplyst til SKAT, at det forsat er [person1], der er registreret som ejer af [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS ejer datterselskabet [virksomhed2] ApS, hvori [person1] også har været registreret som direktør indtil 11.3.2014, hvor [person2] indtræder i stedet, jf. oversigt over selskabsrelationer nedenfor... (...).

[virksomhed1] ApS er stiftet den 29. september 2005 af [person1]. Selskabets navn ved stiftelsen var [virksomhed3] ApS. Den 23. marts 2006 ændrede selskabets vedtægter og fik registreret binavnene [virksomhed5] ApS og [virksomhed3] ApS. Den 29. juni 2015 ændrede selskabet navn til [virksomhed3] ApS. [virksomhed1] har regnskabsår fra 1. oktober – 30. september. Selskabet driver virksomhed med erhvervsrengøring og edb-konsulentvirksomhed. Selskabet har stedse været registreret med c/o adresse hos [virksomhed6] ApS, [adresse1], [by1].

Det fremgår af www.cvr.dk, at den legale ejer i [virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...1]) er [virksomhed3] ApS med en ejerandel på 100 % og en stemmeandel på 100 %. Det er oplyst, at den reelle ejer (indirekte ejer) er [person2] ([person2]). Ændringsdatoen er den 3. juli 2012.

Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 1. oktober 2011 – 30. september 2012, at selskabet er ejer at datterselskabet [virksomhed2] ApS. Endvidere fremgår følgende forbehold i revisionspåtegningen:

”Grundlag for konklusion med afkræftende forbehold

Salgsdebitorer er indregnet i balancen med kr. 636.385. Vi har ikke haft mulighed for at verificere tilstedeværelsen eller værdiansættelsen af disse varedebitorer, hvorfor vi tager forbehold for værdiansættelsen.

Med henvisning til note 10, hvor problemer med selskabets bogholderi nævnes og ledelsens planer mht. genopretning af eventuelle fejl og mangler i nyt regnskabsår, kan det være tvivlsomt om selskabets opgørelse af selskabets resultat er retvisende. Vi er derfor nødsaget til at tage forbehold for selskabets resultatopgørelse som efter vores opfattelse kan vise sig at være for positiv.

Lånet til nærtstående af kapitalejer udgør kr. 575.431. Vi kan ikke vurdere om låntager vil være i stand til at tilbagebetale lånet, hvorfor vi må tage forbehold for værdiansættelsen.

Med henvisning til nedenstående oplysninger om lån til nærtstående af kapitalejer kr. 575.431, skal vi gøre opmærksom på den manglende noteoplysning om dette forhold jf. årsregnskabslovens § 73.

Afkræftende konklusion

Som følge af ovennævnte forbehold, er det vor opfattelse at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 30. september 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. oktober 2011 - 30. september 2012.

ERKLÆRINGER I HENHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING OG ØVRIG REGULERlNG

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold

Uden det har påvirket vor konklusion, skal vi oplyse, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet lån til nærtstående af kapitalejer. Lånet er blevet forrentet.

Med henvisning til ledelsens oplysninger om fejl og mangler i selskabets bogholderi, og dermed afledte manglende indberetning til offentlige myndigheder som planlægges korrigeret i nyt regnskabsår, skal vi gøre opmærksom på, at der kan være ledelsesansvar.”

Af note 10 til årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2011/2012 fremgår:

”Note 10 Eventualforpligtelse og andre forbehold

Der er usikkerhed ved indregning eller måling, da der har været uorden i selskabets bogholderi grundet manglende personale, hvorfor bogholderiet er blevet ført for sent. Dette kan medfører væsentlige rettelser i næste års årsrapport samt væsentlige rettelser til indberetninger til offentlige myndigheder.

Selskabets ledelse vil i indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl.”

Årsrapporten for [virksomhed1] ApS for perioden 1. oktober 2012 – 30. september 2013 er ikke revideret, idet selskabet har fravalgt revision.

Af note 9 til årsrapporten for 2012/2013 fremgår følgende:

”Note 9. Eventualforpligtelse og andre forbehold

Der er usikkerhed ved indregning eller måling, da der har været uorden i selskabets bogholderi grundet manglende personale, hvorfor bogholderiet er blevet ført for sent. Dette kan medfører væsentlige rettelser i næste års årsrapport samt væsentlige rettelser til indberetninger til offentlige myndigheder.

Selskabets ledelse vil i indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl.

Selskabet indgår i sambeskatning med tilknyttet selskab. Selskabet hæfter derfor gensidigt og solidarisk med dette selskab for betaling af de beregnede selskabsskatter i sambeskatningen.”

Af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2013/2014 fremgår følgende:

”Usikkerhed ved indregning eller måling

Der har været uorden i selskabets bogholderi grundet manglede personale, hvorfor bogholderiet er blevet ført meget sent. Dette kan medfører væsentlige rettelser i næste års årsrapport samt væsentlige rettelser til indberetninger til offentlige myndigheder.

Selskabets ledelse vil i det indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl.”

Endvidere fremgår følgende af note 9 til årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2013/2014:

” Usikkerhed ved indregning eller måling

Der har været uorden i selskabets bogholderi grundet manglede personale, hvorfor bogholderiet er blevet ført meget sent. Dette kan medfører væsentlige rettelser i næste års årsrapport samt væsentlige rettelser til indberetninger til offentlige myndigheder.

Selskabets ledelse vil i det indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl.”

Af note 9 til årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2014/2015 fremgår følgende:

” Note 9. Eventualforpligtelse og andre forbehold

Der er usikkerhed ved indregning eller måling, da der har været uorden i selskabets bogholderi grundet manglende personale, hvorfor bogholderiet er blevet ført for sent. Dette kan medfører væsentlige rettelser i næste års årsrapport samt væsentlige rettelser til indberetninger til offentlige myndigheder.

Selskabets ledelse vil i indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl.”

Af årsrapporterne for [virksomhed1] ApS for 2010/2011, 2011/2012 – 2014/2015 fremgår, at selskabet havde et tilgodehavende hos selskabsdeltagere og ledelse pr. 30. september 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 på hhv. 522.486 kr., 575.431 kr., 490.356 kr., 366.509 kr. og 53.473 kr.

F.eks. fremgår følgende af revisionspåtegningen i årsrapporten for [virksomhed3] ApS for 2010/2011.

”Uden det har påvirket vor konklusion, skal vi oplyse, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet lån til nærtstående af kapitalejer. Lånet er blevet forrentet”.

[virksomhed4] ApS (CVR-nr. [...3]), er stiftet den 3. juli 2012 af klageren med klageren som direktør. Selskabets første regnskabsår løb fra 3. juli 2012 – 30. juni 2013. Den 21. oktober 2014 ændrede selskabets regnskabsåret til 1. oktober – 30. september med omlægningsperioden 1. juli 2013 – 30. september 2014.

Af årsrapporten for [virksomhed4] ApS for 3. juli 2012 – 30. juni 2013 fremgår, at selskabet pr. 30. juni 2013 havde aktiver i form af ”Andre tilgodehavender på 77.463 kr.”

Af revisionspåtegningen for [virksomhed3] ApS for 2012/2013 fremgår følgende forbehold:

Grundlagt for konklusion med forbehold

Selskabet har et tilgodehavende på kr. 77.463 i tilknyttet virksomhed. Vi har ikke haft mulighed for at få verificeret dette mellemværende og må derfor tage forbehold for værdiansættelsen.

[virksomhed4] ApS har fravalgt revision for årene 2013/2014 og frem.

Af årsrapporten for [virksomhed4] ApS for 2013/2014 fremgår, at selskabet alene havde aktiver i form af tilgodehavender på 79.400 kr. Af årsrapporten for [virksomhed3] ApS for 2014/2015 fremgår, at selskabet har aktiver i form af debitorer, mellemregning med tilknyttede selskaber, andre tilgodehavender og likvide midler på hhv. 32.701 kr., 10.409 kr., 103.285 kr. og 17.085 kr., i alt 163.480 kr.

[virksomhed2] ApS er stiftet den 3. april 2006 af [virksomhed3] ApS med [person1] som direktør. Den 11. marts 2014 indtrådte klageren i direktionen i stedet for [person1].

Af årsrapporterne for [virksomhed2] ApS fremgår ligelydende forbehold og bemærkninger om uorden i bogholderi grundet manglende personale, som i [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS har været sambeskattet med [virksomhed2] ApS i indkomstårene 2010-2014 med [virksomhed1] ApS som administrationsselskab.

SKAT traf den 19. januar 2016 afgørelse om at ændre [virksomhed1] ApS´s og [virksomhed2] ApS´s momstilsvar for perioden 1. oktober 2009-30. juni 2014, selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2014 og sambeskatningsindkomsten for 2010-2014. Afgørelserne er ikke påklaget. Ændringerne i forhold det det selvangivne er specificeret således:

Skønsmæssig ansat sambeskatningsindkomst:

Det fremgår af afgørelsen, at SKAT i indkomstårene 2010 og 2014 ikke har ændret den selvangivne omsætning i [virksomhed1] ApS på hhv. 1.410.160 kr. og 1.125.615 kr. I 2011 har SKAT skønsmæssigt forhøjet den selvangivne omsætning på 1.271.432 kr. med 147.019 kr. til 1.418.451 kr. I 2012 har SKAT skønsmæssigt forhøjet selskabets omsætning fra 1.421.358 kr. til 1.703.236 kr. I 2013 har SKAT skønsmæssigt forhøjet den selvangivne omsætning med 125.393 kr. til 1.538.584 kr.

Det fremgår bl.a. af afgørelsen, at SKAT har bedt om, men ikke har modtaget selskabets regnskabsmateriale, og at SKAT derfor har foretaget en skønsmæssig ansættelse af moms og grundlaget for skatten for selskabet og [virksomhed2] ApS. Ansættelsen vedrører 1) skønsmæssig ansættelse af selskabets indkomst og sambeskatningsindkomst, 2) skønsmæssig ansættelse af selskabets momstilsvar, 3) maskeret udbytte vedrørende private hævninger og beskatning af fri bolig.

Af SKATs sagsfremstilling i afgørelsen af 19. januar 2016 vedrørende ansættelsen af [virksomhed1] ApS fremgår bl.a. følgende:

”Den 10.7.2015 sendes en anmodning til [finans1], hvori der anmodes om bankkontoudtog for selskabet. SKAT sender samme dag brev til selskabet, hvori der gøres opmærksom på, at SKAT ikke har modtaget noget som helst fra selskabet, og at selskabets moms og skat vil blive vurderet skønsmæssigt. SKAT modtager den 17.7.2015 bankkontoudtog fra [finans1]. Den 27.7.2015 sender [person2] en mail, hvori han gør opmærksom på modtagelsen at SKATs brev og oplyser, at han har sendt en DVD før sin ferie til SKAT. Den 31.7.2015 modtager SKAT en CD-rom, der er svært ødelagt. SKAT sender et brev til selskabet, hvori det meddeles, at den pågældende CD- rom er modtaget i ødelagt tilstand.

SKAT indhenter i perioden august og september måned yderligere kontroloplysninger hos [finans1], [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] I/S, hvor SKAT den 28.9.2015 modtager de seneste kontroloplysninger fra [virksomhed8] I/S.

Den 26.11.2015 sender SKAT ændringsforslag til selskabet med høringsfrist til d. 21.12.2015, der efterfølgende forlænges til d. 4.1.2016 på SKATs foranledning. SKAT har d. 7.1.2016 modtaget en mail fra [person2] om, at han ville sende noget materiale til SKAT. SKAT har meddelt [person2], at bemærkningerne skal være SKAT i hænde senest d. 12.1.2016, da der forventes at blive truffet afgørelse i løbet af denne uge. SKAT modtager d. 12.1.2016 en mail fra [person2], der i første omgang bliver blokeret af SKATs mailserver, da mailen synes at indeholde en programfil. SKAT får mailen frigivet fra serveren, hvoraf fremgår, at den indeholder 2 pdf-filer som ikke kan åbnes, da de vedhæftede filer er beskadiget. SKAT giver [person2] meddelelse herom d. 14.1.2016 og modtager 2 nye filer d. 18.1.2016. Filernes indhold har alene karakter af posteringslister, der ikke kan relateres til noget som helst andet materiale.

Af SKATs afgørelse af 19. januar 2016 for [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2010-2014 fremgår bl.a. følgende:

”For indkomståret 2010 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat. Gennemgangen af indbetalinger på bankkontoen fratrukket salgsmoms udgør ca. 1,2 mio. kr. hvilket ca. er 207.000 kr. lavere end den selvangivne nettoomsætning. Der er derfor taget udgangspunkt i selskabets egne selvangivne nettoomsætningstal, da det ikke kan udelukkes, at der har været indtægter udover hvad der fremgår af selskabets bankkonto i [finans1].

På ovenstående grundlag ansættes selskabets skattepligtige indkomst til 530.000 kr. Da selskabet er sambeskattet med [virksomhed2] ApS ansættes sambeskatningsindkomsten således til 505.853 kr. efter fradrag af underskud fra tidligere år, jf. SKATs talmæssige opgørelse.

For indkomståret 2011 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat.

På ovenstående grundlag ansættes selskabets skattepligtige indkomst til 434.000 kr. Da selskabet er sambeskattet med [virksomhed2] ApS ansættes sambeskatningsindkomsten således til 452.976 kr., jf. SKATs talmæssige opgørelse.

For indkomståret 2012 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat.

På ovenstående grundlag ansættes selskabets skattepligtige indkomst til 780.000 kr. Da selskabet er sambeskattet med [virksomhed2] ApS ansættes sambeskatningsindkomsten således til 795.488 kr. jf. SKATs talmæssige opgørelse.

For indkomståret 2013 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

400.000 kr., idet der herved er henset til samme udgiftsniveau som for indkomståret 2012.

selskabets oplyste renteudgifter ifølge årsregnskabet

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat.

På ovenstående grundlag ansættes selskabets skattepligtige indkomst til 568.000 kr. Da selskabet er sambeskattet med [virksomhed2] ApS ansættes sambeskatningsindkomsten således til 582.467 kr. jf. SKATs talmæssige opgørelse.

For indkomståret 2014 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

400.000 kr., idet der er konstateret overførsler med posteringsteksten [virksomhed9] & [virksomhed10]. Det skønnes at disse udbetalinger vedrører løn. SKAT har ved forespørgsel til selskabets bank har fået oplyst om enkelte af disse poster, at disse er sket til en bankkonto tilhørende [person2].

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat.

På ovenstående grundlag ansættes selskabets skattepligtige indkomst til 214.000 kr. Da selskabet er sambeskattet med [virksomhed2] ApS ansættes sambeskatningsindkomsten således til 214.000 kr. jf. SKATs talmæssige opgørelse.”

Af SKATs afgørelse af 19. januar 2016 vedrørende [virksomhed1] ApS fremgår f.eks., at [virksomhed1] ApS i årsrapporten for 2009/2010 i note 9 har oplyst, at selskabet har afholdt lønudgifter på 326.388 kr. Selskabet har indberettet (lønoplyst) løn til klagerens ægtefælle [person1] på 166.544 kr. SKAT har ved den skønsmæssige ansættelse af selskabet godkendt fradrag for ”sort løn” på 159.844 kr. Ved opgørelsen af de kontante hævninger i 2009/2010 på i alt 531.866 kr. har SKAT anset 159.844 kr. for anvendt til betaling af ”sort løn”.

I 2010/2011 (indkomståret 2011) har [virksomhed1] ApS lønoplyst 54.000 kr. I årsrapporten for 2010/2011 har [virksomhed1] ApS fratrukket udgifter til løn og gager på hhv. 266.386 kr. og 198.000 kr., i alt 464.386 kr. SKAT har ved den skønsmæssige ansættelse af [virksomhed11] ApS´s indkomst i 2011 godkendt fradrag for ”sort løn” på 410.386 kr., heraf har SKAT anset 198.000 kr. for at være hævet af klagerens ægtefælle [person1].

I 2011/2012 (indkomståret 2012) har [virksomhed11] ApS i november 2011 indberettet løn til [person3] på 10.440 kr. Det fremgår af årsrapporten, at selskabet har fratrukket løn på 192.887 kr. og gager til direktionen på 198.000 kr., i alt 390.887 kr. SKAT har anset differencen mellem 390.887 kr. og de indberettede beløb på 380.447 kr. som betaling af ”sort løn”. Ifølge SKATs afgørelse af 19. januar 2016 er der i 2011/2012 hævet kontant 788.014 kr.

I 2012/2013 (indkomståret 2013) har SKAT forhøjet selskabets omsætning med 215.393 kr. Selskabet har indberettet udbetaling af løn på 22.654 kr. til [person4]. SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for yderligere lønudgifter (”Sort løn”) på 377.346 kr. (400.000 kr. – 22.654 kr.)

I 2013/2014 (indkomståret 2014) har [virksomhed11] ApS indberettet, at selskabet har udbetalt løn på 18.812 kr. Der er ingen oplysninger i årsrapporten om udbetaling af løn. SKAT har ved den skønsmæssige ansættelse af selskabets indkomst godkendt fradrag for ”sort løn” til klageren på 392.750 kr. og andre på 26.254 kr., i alt fradrag for løn på 419.004 kr.

SKAT traf den 19. januar 2016 afgørelse om at ændre [virksomhed2] ApS´s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010 og 2014 med hhv. 106.183 kr. og 11.167 kr. vedrørende underkendelse af selvangivne underskud på hhv. 106.183 kr. og 11.167 kr.

Det fremgår af SKATs afgørelse vedrørende [virksomhed2] ApS samt bilag til afgørelsen, at SKAT ved gennemgangen af selskabets bankkonti har anset følgende hævninger i banken (kontant og med dankort) som private hævninger foretaget af [person1] og [person1]´s ægtefælle:

Beløbene er specificeret i SKATs afgørelse vedrørende [virksomhed2] ApS.

Klageren har i indkomstårene 2009 – 2014 selvangivet en personlig indkomst før AM-bidrag på hhv. 131.439 kr., 0 kr., 0 kr., 0 kr., 0 kr. og 0 kr. Indkomsten i 2009 på 131.439 kr. er lønindkomst fra [virksomhed2] ApS for perioden 1. marts 2009 – 31. oktober 2009. Den sidste måned i 2009 der er lønoplyst er oktober 2009, hvor der er lønoplyst 18.777 kr. [virksomhed2] ApS har ikke i de efterfølgende perioder og år foretaget indberetninger af løn. [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS har ikke indberettet løn til klageren.

Klagerens ægtefælle har i årene 2009-2014 selvangivet en personlig indkomst før AM-bidrag på hhv. 0 kr., 214.920 kr. 125.450 kr., 244.594 kr., 178,395 kr. og 46.726 kr. Den selvangivne indkomst i 2010 vedrører løn fra [virksomhed1] ApS. Den selvangivne indkomst i 2011-2014 vedrører løn fra [virksomhed12] ApS.

Værdi af fri bolig

Klageren og [person1] er fra og med den 4. januar 2010 ifølge Det Centrale Personregister registreret med bopæl på [adresse2] i [by2], [by3]. Ejendommen er ejet af [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS solgte den 1. juni 2015 ejendommen til klageren for 1.850.000 kr. Ejendommen blev anskaffet af [virksomhed1] ApS den 1. marts 2007. I selskabets årsrapport for 2007/2008 er ejendommen optaget til en anskaffelsessum på 2.507.352 kr. pr. 30. september 2008. Den offentlige vurdering udgjorde i 2009 1.050.000 kr. og i 2013 1.000.000 kr.

Ikke selvangivet lønindkomst

Følgende fremgår bl.a. af SKATs sagsfremstilling vedrørende klageren fremgår:

Af bankkontoudskrifter for [virksomhed1] ApS konto [...30]1 fremgår, at der i perioden fra 7.10.2009 til 10.12.2014 har været en lang række overførsler indeholdende posteringsteksterne "Bankoverf. [virksomhed10]", "Bankoverf. [virksomhed9]" eller lignende tekster, hvori der indgår betegnelsen "[virksomhed10]" eller "[virksomhed9]". SKAT har opgjort disse beløb til i alt 747.240 kr. i ovenstående periode bestående af 71 transaktioner, jf. bilag F.

SKAT har fra [finans1] forespurgt til 4 udvalgte "transaktioner vedrørende overførsler, hvori indgår "[virksomhed9]" eller "[virksomhed10]" i posteringsteksten fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS. Det har vist sig at disse 4 overførsler i alle tilfælde er sket til konti tilhørende [person2].

SKAT har konstateret, at der på en række posteringstekster i [virksomhed1] ApS er anført "Bankovf. [person2] mellem". Der er tale om bankoverførsler af runde beløb, hvor posteringsteksterne indeholder [person2]s initialer. SKAT har opgjort disse overførsler til i alt 54.500 kr. i perioden fra d. 6.12.2011 til d. 14.10.2013, der består af i alt 11 transaktioner jf. bilag G.

I selskabet [virksomhed2] ApS har SKAT konstateret, at der ligeså har været 100 transaktioner for i alt 654.245 kr. i perioden fra d: 26.10.2009 til d. 16.9.2014, jf. bilag I. I posteringsteksterne for de pågældende transaktioner indgår betegnelsen "[person2].løn", "[virksomhed10]", "[virksomhed9]" eller blot "[person2]". Den første postering d. 26.10.2009 er en overførsel på 13.750 kr. med posteringsteksten "[person2] løn". Da selskabet [virksomhed2] har angivet løn frem til den 31.10.2009 anses denne udbetaling for at vedrører lønnen for oktober måned 2009, der er den sidste måned, der er lønindberettet til Indkomstregisteret eller selvangivet af [person2].”

Den 3. marts 2016 fremsendte SKAT forslag om at ændre klagerens indkomst for 2009.

I et brev af 19. marts 2016 meddelte klagerens repræsentant SKAT følgende:

”Som svar på Deres skrivelser af 3. marts 2016 til ovennævnte skal vi på disses vegne anmode om mere tid til at dokumentere, at vore klienter ikke har udtaget maskeret udbytte og hævet likvide midler til privat forbrug i deres selskaber.

[person1] var i en årrække gift med [person2].

Da [person2] på daværende tidspunkt var under personlig konkurs, og senere modtog en gældssanering, var [person2] ikke i stand til at være direktør i sine egne selskaber.

[person1] var derfor den officielle ejer og direktør for selskaberne [virksomhed3] ApS (nu [virksomhed1] ApS) og [virksomhed2] ApS, men den reelle daglige leder var [person2], som havde prokura til begge selskabers bankkonto, begge ægtefællers private bankkonti, og varetog den daglige drift af selskaberne.

[person1] var uvidende om, hvordan [person2] administrerede selskabernes drift og uvidende om, hvordan [person2] flyttede selskabernes likvide midler rundt mellem selskaberne.

Da [person2]s selskaber altid har haft likviditetsproblemer, har [person2] ofte måtte flytte midler fra det ene selskabs konti til det andet, eller fra familiens private konti til selskabernes.

I denne proces opdagede [person2], at han ved at hæve kontanter fra selskab 1 på sit DAN-kort i en hæveautomat tilhørende en anden bank og derefter indsætte beløbet kontant på selskab 1 eller 2s bankkonto, ville banken ikke registrere hævningen før dagen efter, og der ville derfor være penge på selskab 1 eller 2s konto til at betale løbende driftsudgifter den samme dag.

Vi har anmodet [person2], om at dokumentere dette ved, at lave talopstillinger som viser likviditetsflowet for en given periode mellem de enkelte konti og selskaber.”

SKATs forslag om at ændre klagerens indkomst er dateret og fremsendt den 3. marts 2016. Indsigelsesfristen blev flere gange på klagerens repræsentants anmodning forlænget senest til den 17. maj 2016. Den 18. maj 2018 modtog SKAT en indsigelse samt en anmodning om yderligere udsættelse, som ikke blev imødekommet.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant bl.a. fremlagt 7 bilag:

Bilag 1: er anpartshaverfortegnelser i [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1] og [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Den fremlagte anpartshaverfortegnelse i [virksomhed3] ApS viser, at [person1] er registreret som eneejer fra 29. september 2005 - 23. marts 2006. Klageren er registreret som eneejer fra 23. marts 2006 – 4. juli 2012. [virksomhed4] ApS er registreret som eneejer fra 4. juli 2012.

Bilag 2: er en lejekontrakt mellem [virksomhed3] ApS ([virksomhed1] ApS) og [person2] vedrørende ejendommen [adresse2], [by2]. Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålets bruttoareal udgør 145 kvm beboelse samt 22 kvm erhvervslokaler. Lejemålet er angivet som påbegyndt den 1. april 2007. Den årlige leje er 102.000 kr. Lejekontrakten indeholder ingen oplysninger om betalingssted eller konto. Depositum er oplyst til 51.000 kr., der skal betales senest den 30. marts 2007. Det er angivet, at udlejer leverer varme og vand samt el. Under særlige forhold er det aftalt, at den månedlige leje i de første 10 år fra lejekontraktens indgåelse kan kræves reguleret med 81,00 kr. ekskl. forbrug. I § 11 fremgår, at der ikke betales depositum da lejer selv indgår i færdiggørelse af lejemål.

Bilag 3: er en afstemningsjournal af 28. april 2017 for [virksomhed3] ApS af konto nr. 7130 M/R anpartshavere for perioden 1. oktober 2013 – 30. september 2014. Ifølge bilaget havde selskabet et tilgodehavende hos anpartshaver pr. 1. oktober 2013 på 490.355,62 kr. Den 31. december 2013 og den 31. marts 2014 og den 30. juni 2014 er mellemregningskontoen i selskabets favør debiteret med husleje [adresse2] på 25.500 kr. Den 24. januar 2014 er mellemregningen krediteret med 10.000 kr. i klageren favør. Posteringsteksten er ”[virksomhed10] reg.” Den 23. september 2014 er mellemregningen krediteret med 182.606 kr. Posteringsteksten er ”[virksomhed9] reg”. Den 30. september 2014 er mellemregningen debiteret med 25.500 kr. med posteringsteksten ”Husleje [adresse2] K4”. Pr. 30. september 2014 havde selskabet ifølge det fremsendte bilag 333.253,45 kr. til gode hos anpartshaver.

Bilag 4: er en erklæring, der fremtræder som udstedt den 28. april 2016. Erklæringen er udstedt til [person2], [adresse1], [by1]. Følgende fremgår af bilaget:

”Til hvem der har interesse. [by3] 28-04-2016

Jeg kan bekræfte at [virksomhed1] ejer har sove på adressen [adresse3]

Over en længer periode til omkring 2015. Hvor efter lejemålet har været brugt til depot.

Med venlig hilsen

[person5]”

Ifølge SKATs system SVUR er ejendommen registreret som anvendelse til kontor, handel og lager, og er registreret i 2010 – 2018 som ejet af en person ved navn [person5].

Bilag 5: er en aflæsning af forbrug af el på [adresse4], [by3] i perioden 1. juli 2009 – 15. juli 2016.

Bilag 6: er et kontoudtog fra [virksomhed13] A/S vedrørende målernr. 5265187 [adresse4], [by3]. Kontoudtoget er udstedt til [virksomhed1] ApS v/[virksomhed6] ApS, [adresse1], [by1].

Bilag 7: er et notat udarbejdet af [virksomhed14] den 20. juni 2019 vedrørende [person2]. Notatet er stilet til [virksomhed15][person6]. Notatet er vedlagt 27 bilag, herunder bl.a.

SKATs afgørelse

” (...) 1. Fri bolig

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Grundlag for udøvet skøn (bolig):

Det fremgår af skattekontrolloven§ 5 stk. 3, at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. SKAT har konstateret, at [person2] ikke har selvangivet nogen former for personlig indkomst i årene 2010-2014 til trods for, at [person2] som direktør i [virksomhed1] ApS har haft rådighed over boligen [adresse2] i [by2] og modtaget udbetalinger fra selskabet. Det er derfor SKATs opfattelse, at [person2] ikke har selvangivet fyldestgørende, hvorfor ansættelsen kan foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3.

Ifølge SKATs gennemgang af selskabet [virksomhed1] ApS bankkonto ses selskabet ikke at have modtaget konkrete lejeindtægter i.f.m. selskabets ejendom, der anvendes som helårsbolig for selskabets direktør og ejer [person1] og [person2] i perioden fra d. 4.1.2010 til d. 31.12.2014. Det ligges til grund, at [person1] som hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens§ 4 og dennes ægtefælle [person2] begge har haft væsentlig indflydelse på egen aflønning. Ejendommen anses for værende stillet til fri rådighed for selskabets hovedaktionær [person1], der har været den registrerede direktør i selskabet i perioden fra d. 29.9.2005 til d. 11.3.2014. Efter d. 11.3.2014 udtræder [person1] som direktør og ægtefællen [person2] indtræder i stedet som ny direktør. Boligen anses derfor for værende omfattet af reglerne om fri bolig og er derfor skattepligtig for [person1] og [person2].

SK.AT har opgjort beskatningsgrundlaget som anført under punkt 1.1. Beskatningsgrundlaget er opgjort på grundlag af beregningsgrundlaget, der er det største beløb af enten ejendomsværdien pr.

1. oktober året før indkomståret eller ejendommens anskaffelsessum opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven § 4 stk. 2 med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen. I selskabets tilfælde er anskaffelsessummen større end ejendomsværdien, hvorfor anskaffelsessummen for ejendommen anvendes. Da der ikke foreligger regnskaber m.v. har SKAT opgjort beskatningsgrundlaget med udgangspunkt i den kontante anskaffelsessum for ejendommen, der fremgår af selskabets årsregnskaber. Ejendomsskatter og beløb som selskabet har betalt vedrørende el, vand, varme m.v. er opgjort skønsmæssigt på grundlag af selskabets bankkontoudtog og indgår i den skattepligtige værdi. ·

[person1] har været direktør i [virksomhed1] ApS indtil 11.3.2014, hvor hun udtræder og [person2] indtræder i stedet. Værdien af fri bolig er for [person2] derfor opgjort fra perioden marts 2014, hvor [person2] indtræder som direktør i [virksomhed1] ApS og året ud, hvilket udgør 10 måneder a' 17.487 kr. eller i alt 174.870 kr. Det: henvisestil SKATs juridiske vejledning 2015 afsnit C.A.5.13.1.2 Hovedaktionærer og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønning.

Værdien af fri bolig er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3 stk. 1. Beskatningen opgøres i henholdt til reglerne i ligningslovens § 16 stk. 9.

1.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT har i.f.m. det modtagne høringssvar ikke modtaget nye konkrete oplysninger som giver grundlag for ændringer til SKATs ændringsforslag af 3.3.2016 for [person2]. Den udarbejdede Cash flow oversigt for perioden for august 2011-september 2011 ændre ikke på SKATs opfattelse heraf, da oversigten ikke dokumentere at de hævede beløb ikke er anvendt privat eller at der har været betalt husleje til selskabet. Høringsfristen forlænges ikke yderligere da der tidligere er givet rimelige fristudsættelser. Det kan oplyses, at SKAT siden d. 7.5.2015 forgæves har forsøgt at få tilsendt bilag og regnskabsgrundlaget for [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS.

SKAT ændrer således indkomsten for [person2]s i overensstemmelse med SKATs ændringsforslag.

(...)

2. Ikke selvangivet lønindkomst

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skattekontrolloven § 5 stk. 3, at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. SKAT har konstateret, at [person2] ikke har selvangivet nogen former for personlig indkomst i årene 2010-2014 til trods for, at [person2] som direktør i [virksomhed1] ApS har haft rådighed over boligen [adresse2] i [by2] og modtaget udbetalinger fra selskabet. Det er derfor SKATs opfattelse, at [person2] ikke har selvangivet fyldestgørende, hvorfor ansættelsen kan foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3.

SKAT har konstateret, at de pågældende selskaber [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS har været kontrolleret af [person2] og [person1], og at de begge som de eneste har haft adkomst til selskabernes midler. [person2] har som seneste direktør i begge selskaber ikke været i stand til på selskabernes vegne overfor SKAT at fremsende relevante regnskabsoplysninger herunder nærmere at dokumentere de transaktioner der har dannet baggrund for selskabernes årsregnskaber for årene 2009 til 2014. Det bemærkes i den forbindelse, at der i årsregnskaberne lige siden 2009/2010 er oplyst, at der i alle årene har været problemer med selskabernes bogholderi.

Det er SKAT opfattelse, efter en gennemgang af selskabernes bankkontoudtog, at en række nærmere konkrete overførsler fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS skal anses for at være lønindkomst for [person2] i årene 2009-2014, idet overførslerne anses tilgået [person2] eller hævet på dennes foranledning. Det bemærkes i den forbindelse, at [person2] ikke har haft anden lønindkomster i årene siden oktober måned 2009, og at det ligges til grund, at han også har udført arbejde for selskaberne i perioden fra før d. 12.3.2014, hvor han formelt indtræder i direktionen. Dette begrundes med, at han i hele perioden har haft adkomst til bankkontiene, ligesom hans initialer fremgår af adskillige posteringstekster til bankkontiene uden at der er sket indberetning til Indkomstregisteret heraf.

Der henvises til vedlagte bilag F og G vedrørende specifikation af de beløb der er overført fra [virksomhed1] ApS samt bilag I vedrørende specifikation af de beløb der er overført fra [virksomhed2] ApS og som anses for tilgået [person2].

Der er i vurderingen heraf også henset til, at de kontroloplysninger som SKAT har modtaget viser, at overførslerne fra selskaberne er sket til konti tilhørende [person2] privat, hvorved de øvrige transaktioner i selskaberne med lignende posteringstekster på tilsvarende vis også anses for overført eller er hævet til [person2] på dennes foranledning.”

SKAT har anset følgende hævninger i hhv. [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS som løn til klageren i årene 2009-2015.

Hævninger i [virksomhed1] ApS i årene 2009-2015 på hhv. 3.000 kr., 45.250 kr., 5.000 kr., 16.000 kr., 468.500 kr., 263.990 kr. og 801.740 kr.

Hævninger i [virksomhed2] ApS i årene 2009-2015 på hhv. 14.771 kr., 144.460 kr., 116.079 kr., 178.540 kr., 46.045 kr. og 640.495 kr.

I alt har SKAT forhøjet indkomsten med yderligere løn i 2009-2014 med hhv. 17.771 kr., 189.710 kr., 121.079 kr., 194.540 kr., 609.100 kr. og 310.035 kr.

Ovenstående beløb er specificeret ved nedenstående bilag til sagsfremstillingen:

Bilag F = 747.240 kr.

Bilag G = 54.500 kr.

Bilag F+G = 801.740 kr.

Bilag I = 654.245 kr. minus 13.750 kr. (d. 26.10.2009) = 640.495 kr.

Ovenstående beløb anses herefter for skattepligtig som personlig indkomst, idet beløbene anses for lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3 stk. 1.

2.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT har i.f.m. det modtagne høringssvar ikke modtaget nye konkrete oplysninger, som giver grundlag for ændringer til SKATs ændringsforslag af 3.3.2016 for [person2]. Den udarbejdede Cash flow oversigt for perioden for august 2011-september 2011 ændre ikke på SKATs opfattelse heraf, da oversigten ikke dokumentere, at de hævede beløb ikke er anvendt privat, eller at hævningerne er foretaget og anvendt i selskabets interesse. Høringsfristen forlænges ikke yderligere, da der tidligere er givet rimelige fristudsættelser. Det kan oplyses, at SKAT siden d. 7.5.2015 forgæves har forsøgt at få tilsendt bilag og regnskabsgrundlaget for [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS.

SKAT ændrer således indkomsten for [person2]s i overensstemmelse med SKATs ændringsforslag.”

Ansættelsesfrister

SKAT har ændret indkomstårene 2010-2014 i medfør af reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og § 26, stk. 1.

Af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 fremgår, at fristerne efter§ 26 stk. 1, først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Skattekontrollovens§ 3 B omfatter bl.a. skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, eller skattepligtige der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer.

Både dig og din ægtefælle anses derfor at være omfattet af skattekontrollovens § 38, jf. § 3 B, stk. 2 (...)

Vedrørende kontrollerede transaktioner fremgår det af SKAT's juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.8.2.1.5, at enhver ansættelsesændring mellem kontrollerede parter omfattes af den forlængede ligningsfrist i SFL § 26, stk. 5, jf. dommene SKM2012.92.HRog SKM2012.221.HR

Indkomståret 2009 ændres i henhold til skatteforvaltningslovens§ 27 stk. 1 nr. 5, hvoraf fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller æn­dres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er SKAT opfattelse, at du ved ikke at have selvangivet indtægter fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, dermed har bevirket, at di ansættelse er foretaget på et urigtigt grundlag, hvilket anses for mindst groft uagtsomt. Der er herved også henset til, at der er tale om private poster og udokumenterede forbrug eller hævninger i selskaber, der alene er kontrolleret af dig og din ægtefælle.

Skattestyrelsen har efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens indstilling bl.a. bemærket, at ændringerne i indkomstårene 2009-2011 er gennemført med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet klageren er anset for at have handlet groft uagtsomt ved at have hævet midler i selskaberne til private formål. Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Kundskabstidspunktet er vurderet til at være medio januar 2016. Forslaget er udsendt og afgørelsen er truffet inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Der henvises til SKM2018.481 HR.

Ændringerne i indkomstårene 2012-2014 er gennemført inden for den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

”Ikke medregnet løn

Al indkomst er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4 og der er tale om personlig indkomst jf. personskattelovens 3 stk. 1. Idet Klager ikke har selvangivet fyldestgørende kan skatteansættelserne foretages skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Klager har ifølge repræsentanten ikke fortaget diverse hævninger og overførsler i privat øjemed, men foretaget disse for at blandt andet at sikre likviditet i selskaberne. Klager har ikke dokumenteret, at der var tale om at selskabernes midler blev anvendt i selskabernes interesse f.eks. til betaling af kreditorer, lønninger eller andet i selskabernes interesse.

Klager var aflønnet af [virksomhed2] ApS i perioderne 1. marts 2009 – 30. juni 2009 og i perioden 1. august 2009 -31. oktober 2009. Der var indberettet i alt 131.439 kr. som løn fra selskabet i indkomståret 2009. Siden da har der ikke være foretaget indberetninger om løn fra selskaberne til Klager. Klager forsatte arbejdet for selskaberne, dette er også ubestridt. Klager modtog ikke løn eller allerede beskattede midler fra andre i de pågældende indkomstår.

SKAT har forhøjet Klager personligt med ikke selvangivet løn fra selskaberne og Skattestyrelsen er enig i, at der er tale om skattepligtig indkomst for klager.

Beskatning af værdi af fri bolig

Hjemlen til beskatningen findes korrekt anvendt og findes ligningslovens § 16, stk. 1, nr. 1 og nr. 9. og beregning heraf findes for direktører og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform i ligningslovens § 16, stk. 9. Klager anses for omfattet heraf som følge af sin status som direktør siden marts 2014.

Diverse opgørelser over forbrug og lejekontrakter for andre lejemål tillægges ikke betydning således, at de har dispenserende betydning for den gennemførte beskatning. Et bestyrkende faktum er yderligere, at Klager været tilmeldt adressen i folkeregisteret og har således tilkendegjort at have haft bopæl på den ejendom, hvor der er gennemført beskatning af råderetten/ værdi af fri helårsbolig. Der er tale om en ejendom, der ikke er erklæret eller bevist ubeboelig.

SKAT har derfor beskattet Klager af værdien af fri bolig. Skattestyrelsen er enig i, at der skal ske beskatning af værdien af fri bolig for råderetten, som beregnet af SKAT. Idet Klager ikke har selvangivet fyldestgørende kan skatteansættelserne foretages skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Beløbene er personlig indkomst for Klager jf. personskattelovens § 3, stk. 1 og § 4 a stk. 2, 2. punktum. Endvidere er indberetningspligten om fri bolig jf. skattekontrollovens § 7 C ikke overholdt.”

Klagerens påstand og argumenter

Der nedlægges påstand om, at [person2]s skatteansættelse for indkomstårene 2009 -2014 nedsættes således:

2009 nedsættes med kr. 17.771

2010 nedsættes med kr. 189.710

2011 nedsættes med kr. 121.079

2012 nedsættes med kr. 194.540

2013 nedsættes med kr. 609.100 og

2014 nedsættes med kr. 484.905

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt der er foretaget udbetalinger fra selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS til [person2] i årene 2009-2014, og i det omfang dette er tilfældet, hvorvidt overførslerne udgør skattepligtig indkomst i form af løn. Videre drejer sagen sig om, hvorvidt [person2] skal beskattes af værdi af fri bolig i indkomståret 2014.

Det er SKATs overordnede opfattelse, at [person2] er skattepligtig af en række udbetalinger fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS i årene 2009-2014, samt at [person2] har haft fri bolig til rådighed i indkomståret 2014

Heroverfor er det [person2]s opfattelse, at han ikke har modtaget skattepligtige overførsler fra selskaberne i indkomstårene 2009-2014, samt at der ikke er grundlag for at foretage beskat­ ning af fri bolig i indkomståret 2014, idet [person2] har betalt husleje på markedsvilkår i såvel indkomståret 2014 som forudgående indkomstår.

Påstanden for hvert enkelt indkomstår er opgjort som den samlede forhøjelse af [person2]s skatteansættelse ved SKATs afgørelse af den 24. maj 2016 og består af såvel beløbene kvalificerede som løn fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS samt den opgjorte beskatning af værdi af fri bolig i indkomståret 2014.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person2] ikke har modtaget skattepligtig indkomst fra de i sagen omhandlede selskaber i årene 2009-2014.

De opgjorte overførsler har ikke udgjort betalinger til [person2] eller beløb til brug for [person2]s private forbrug. De overførte beløb er erhvervsmæssige overførsler foretaget af de enkelte selskaber samt overførsler foretaget med henblik på at sikre likviditet i selskaberne ved at flytte midler fra bankkonto til bankkonto, hvorved der har kunnet opnås et ekstra likviditetstræk på de enkelte selskabers konti.

[person2] i årene 2010-2014 har betalt markedsmæssig leje for ejendommen beliggende [adresse2], [by2]. Der er således mellem [virksomhed1] ApS og [person2] indgået en lejeaftale vedrørende selskabets ejendom, der har løbet i hele perioden. Dette indebærer tillige, at [person2] ved sin ansættelse som direktør i selskabet blot har fortsat en eksisterende lejekontrakt på markedsmæssige vilkår, hvorfor der ikke er baggrund for at foretage en forhøjelse af skatteansættelsen med værdi af fri bolig. (...)”

Klagerens repræsentant har efterfølgende bl.a. bemærket følgende:

[person2] var reel ejer af selskaberne, således som registreret ved Erhvervsstyrelsen, og som det tillige fremgår af selskabernes anpartshaverfortegnelser, der fremlægges nedenfor som bilag 1 til bilag 7. [person2] var hovedanpartshaver og den reelle ejer af selskaberne.

Det er vores opfattelse, at al beskatning, der eventuelt måtte være baggrund for at gennemføre vedrørende dispositionerne i selskaberne, både i form af maskeret udlodning og i form af værdi af fri bolig stillet til rådighed, skal gennemføres hos [person2] og ikke hos [person1]. Alle reelle pengestrømme til ejerkredsen er gået fra selskaberne til [person2].

Det er, som det vil fremgå nedenfor, vores opfattelse, at hovedparten af de forhøjelser, der er gennemført af [person2]s og [person1]s skatteansættelser, skal bortfalde, idet der ikke er baggrund herfor.

Nærmere om beskatningen af værdi af fri bolig

Faktum i relation til lejemålet [adresse2], [by2] er, at der blev indgået en lejekontrakt mellem [virksomhed3] ApS og [person2] den 26. marts 2007. Lejekontrakten fremlægges som bilag 2.

Det fremgår af lejekontrakten, at ejendommen ikke uden udlejers skriftlige samtykke må benyttes til andet end beboelse for [person2] og dennes husstand. Det fremgår endvidere, at "dette betales når lejemålet er færdiggjort".

Endvidere fremgår af lejekontraktens § 11 vedrørende særlige vilkår, at der ikke betales depositum, da lejer selv indgår i færdiggørelsen af lejemålet.

I realiteten var ejendommen [adresse2], [by2] ikke beboelig på det tidspunkt, hvor [virksomhed3] ApS anskaffede ejendommen. Ejendommen skulle renoveres fuldstændig forud for, at den kunne tjene til bolig og dermed udlejes som et reelt lejemål.

Baggrunden for at lejekontrakten blev indgået allerede ved købet af ejendommen i 2007 var, at det udgjorde en betingelse fra realkreditinstituttets side, at der forelå en lejekontrakt vedrørende ejendommen for, at der kunne ydes lån til købet heraf. Ejendommen tjente i realiteten ikke til bolig for [person2] og [person1] forud for 2014.

I perioden frem til 2014 blev der foretaget en renovering og istandsættelse af ejendommen, således at denne kunne tjene til bolig. [person2] og [person1] var naturligvis interesserede i, hurtigst muligt, at tage ophold på ejendommen, hvorfor der blev gennemført renovering så hurtigt, som det økonomisk og fysisk var muligt at få håndteret dette. Imidlertid var dette først tilendebragt primo 2014.

Fra 1. januar 2014 efterlevede [person2] lejekontraktens betingelser, og hvert kvartal blev der bogført leje på [person2]s mellemregninger med [virksomhed3] ApS. Mellemregningskontoen for 2014 fremlægges som bilag 3. Det fremgår af mellemregningen, at der er bogført betaling af husleje for 1. kvartal den 31. december 2013, husleje for 2. kvartal den 31. marts 2014, husleje for 3. kvartal den 30. juni 2014 og endelig husleje for den sidste del af året den 30. september 2014.

Indtil tidspunktet for overtagelse og indflytning i lejemålet beliggende [adresse2], [by2], boede [person2] og [person1] i [virksomhed3] ApS' erhvervsejendom beliggende [adresse4] i [by3]. Til dokumentation af forholdet fremlægges, som bilag 4, erklæring fra udlejer af [adresse4] i [by3]. Det fremgår af erklæringen, at udlejer er vidende om, at [person2] og [person1] har haft ophold på ejendommen, uanset at ejendommen alene har været udlejet til erhverv til [virksomhed3] ApS.

I realiteten har [person2] og [person1] i en del år boet meget spartansk og uhensigtsmæssigt i en erhvervsejendom, hvor de ikke måtte have postadresse, imens [virksomhed3] ApS, og i realiteten [person2], renoverede og gjorde ejendommen beliggende [adresse2], [by2] beboelig, således at ejendommen reelt kunne tjene til bolig for [person2] og [person1].

Forholdet var kendt af [virksomhed3] ApS' udlejer, der ikke påtalte opholdet i erhvervsejendommen overfor lejerne.

Til dokumentation for at [person2] og [person1] beboede ejendommen [adresse4], [by3] frem til primo 2014 fremlægges, som bilag 5, udskrift af elforbruget fra ejendommen i perioden 1. juli 2009 til 15. juli 2016. Årsforbruget af el udgjorde i 2013 1246 enheder og i årene forud herfor udgjorde elforbruget henholdsvis 989 og 973 enheder. I 2014 efter parrets fraflytning fra ejendommen, udgjorde elforbruget 853 enheder og for 2015 og fremefter vekslede forbruget mellem 44 og 73 enheder pr. måned. Der har således været et ganske betydeligt fald i elforbruget efter [person2]s og [person1]s fraflytning fra ejendommen [adresse4], [by3] i starten af 2014. Dette fald i elforbruget dokumenterer med al tydelighed, at parret reelt beboede ejendommen, uanset at der er tale om en erhvervsejendom.

Det bemærkes for god ordens skyld, at der ved udgangen af marts måned 2016 er foretaget en slutaflæsning af ellen. Lejemålet overgik efterfølgende til en ny lejer efter, [virksomhed3] ApS ikke havde mulighed for at fortsat at betale lejen.

I perioden efter [person2]s og [person1]s fraflytning fra ejendommen benyttede [virksomhed3] ApS fortsat ejendommen på samme måde som forudgående til opladning af gulvvaskere og opbevaring af diverse materialer m.v. vedrørende den erhvervsmæssige virksomhed, og det er denne opbevaring, der medførte, at der fortsat var et vist strømforbrug på adressen efter [person2]s og [person1]s fraflytning. Det bemærkes endvidere, at [person2] og [person1] efter fraflytningen til [adresse2], [by2] fortsat havde en fryser stående til privat benyttelse i erhvervslejemålet, hvilket har bidraget til det elforbrug, der har været i perioden efter fraflytningen.

Til yderligere belysning af elforbruget og betalingen heraf fremlægges, som bilag 6, kontoudtog for betalinger for perioden 2009 til 2016.

I relation til ejendommen [adresse2], [by2], gøres det gældende, at denne ikke har været til rådighed for [person2] og [person1] til reel beboelse forud for tilflytningen i januar måned 2014. Dette må anses for godtgjort ved den fremlagte dokumentation, idet det skal fremhæves, at [person2] og [person1] naturligvis foretog flytning til ejendommen straks, dette var en reel mulighed, idet opholdet i erhvervsejendommen, selvom det pågik i en flerårig periode, ikke på nogen måde var hensigtsmæssigt eller nogen optimal bopælssituation.

Der er straks, ved tilflytningen og anvendelsen af ejendommen, påbegyndt lejebetalinger i fuld overensstemmelse med den indgåede lejekontrakt vedrørende ejendommen.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at den betalte leje fuldt ud svarer til ejendommens markedsleje, hvorfor der ikke er nogen baggrund for at gennemføre en forhøjelse af [person2]s skatteansættelser for de omhandlede indkomstår med værdi af fri bolig. Dette hverken for de indkomstår, hvor SKAT har gennemført beskatningen hos [person1] eller i de indkomstår, hvor SKAT ønsker at gennemføre beskatningen hos [person2]. Under alle omstændigheder skal den lejebetaling, der er foretaget i indkomståret 2014 fragå ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bolig. Der er, som anført ovenfor, i realiteten først baggrund for at gennemføre en beskatning af rådigheden over ejendommen fra 2014, hvor rådigheden blev en realitet.

Nærmere om beskatningen af maskeret udlodning.

I relation til spørgsmålet om beskatning af maskeret udlodning hos såvel [person2] som [person1], gøres det gældende, at der i al væsentlighed ikke er baggrund for at gennemføre en sådan beskatning.”

Revisor [person8] har bl.a. forklaret:

”Selskaberne [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed3] ApS) og [virksomhed2] ApS er EDB-konsulent og rengøringsvirksomheder, som primært tilbød rengøring af virksomhedslokaler, forretninger, kontorer m.v., og kun i beskedent omfang tilbød rengøring i private hjem.

[virksomhed2] ApS var ejet af [virksomhed1] ApS.

Selskabernes reelle ejer har siden 23. marts 2006 været [person2] (tidligere [person2]). Vi vedlægger kopi af selskabernes interne aktiebøger som bilag 1.

Da selskaberne tilbød rengøring til en meget lav pris, fik selskaberne hurtigt mange opgaver og kunder. Så mange, at selskabet ikke kunne varetage dem alle, men måtte købe ekstern assistance hos andre rengøringsfirmaer.

Af disse underleverandører brugte man hovedsageligt [virksomhed16] v/ [person7] og [virksomhed19] A/S.

[virksomhed16] ophørte den 31. december 2010, men genstartede den 1. januar 2011 med et nyt CVR nummer. Fuld udskrift for de to virksomheder vedlægges som bilag 2 og 3. I vort notat nedenfor, kan der være tale om begge virksomheder, når vi henviser til forkortelsen [virksomhed10].

[virksomhed19] A/S ophørte ved konkurs den 8. juni 2011, men virksomheden blev forsat i [virksomhed18] ApS, som senere skiftede navn til [virksomhed17] ApS, og som er ophørt ved konkurs den 16. oktober 2014. Fuld udskrift for de to selskaber vedlægges som bilag 4 og 5. I vort notat nedenfor kan der være tale om begge virksomheder, når vi henviser til forkortelsen [virksomhed9].

Fælles for de fire virksomheder var, at de alle brugte korttidsansatte på timebasis, som næsten alle fik deres løn udbetalt kontant og lige efter et udført arbejde. Dette betød, at de fire virksomheder forlangte, at blive betalt i kontanter, hvorfor [person2] måtte hæve mange, store og små, beløb til at betale disse underleverandører, og betaling skulle falde straks ved afslutning af det enkelte job, som ofte kunne være meget sent på aftenen, i løbet af natten eller tidlig morgen, inden kundernes medarbejdere mødte ind på arbejde.

Herudover ønskede virksomhederne ofte udbetalt et å conto beløb, før de påbegyndte et arbejde.

På grund af ovennævnte fire virksomheders ophør og konkurser, har det ikke været muligt at få alt relevant materiale fra disse selskaber herunder bekræftelse på, at de har arbejdet for skatteyders to selskaber, og at de hovedsageligt ønskede betaling af deres regninger med kontanter.

Vi har i øvrigt kun modtaget et begrænset antal bilag fra hhv. [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, da disse selskaber ikke har haft nogen aktivitet i adskillige år.

Først meget sent, og efter lang tids søgen, er det lykkedes at modtage bilagsmapper for de indkomstår, som SKAT behandler i deres afgørelse, men ikke tidsnok til, at vi har kunnet medtage dette materiale i indeværende notat.

Vi vedlægger eksempler på fakturaer fra to af de omhandlede underleverandører i bilag 6.

Vi har dog haft fuld adgang til skatteyders to selskabers bogholderi, og har i den forbindelse kunnet følge bogføringen af de enkelte posteringer, som SKAT mener er hævet privat.

På den baggrund er det vores opfattelse, at langt hovedparten af SKATs forhøjelser af skatteyders indkomst for de omhandlende indkomstår reelt er udbetalinger til de fire nævnte virksomheder.

Vi gennemgår nedenfor SKATs opgørelse for de enkelte indkomstår, og sammenholder SKATs forhøjelser med selskabernes bogholderier.

Ad. 2009:

[virksomhed1] ApS:

Den 7. oktober hæves kr. 3.000 kontant. På bankkontoudtog er anført "Overførsel [virksomhed10] [...55]"

Der er tale om en kontanthævning, som bruges til betaling af en underleverandør ved navn [virksomhed16], [adresse5], [by4].

I bogholderiet for [virksomhed1] ApS, bliver beløbet krediteret på selskabets bankkonto og debiteret på underleverandørens kreditorkonto nr. 112 i bogholderiet.

Vi vedlægger kopi af kreditorkontoen i bilag 7, hvor betalingen fremgår som en debetpost den 7. oktober. Der er desuden tale om betaling af en faktura med nummeret 055, som bogføres den 1. oktober 2010, som en efterpostering, hvilket også er angivet på bankkontoudtoget, som SKAT har brugt til opgørelse af de påståede hævninger.

Der er dermed ikke tale om en privat hævning, men en kontant betaling af en kreditor. [virksomhed2] ApS.

[virksomhed2] ApS:

Den 3. december 2009 hæves kr. 14.770, med angivelsen [person2] Løn, SKATs bilag I, lbnr. 2. Der er i følge bogholderiet tale om en a conto løn udbetalt til [person2].

I bilag 8 vedlægges udskrift af mellemregningskonto med skatteyder for perioden 1. oktober - 31. december 2009, som viser at skatteyder i hele perioden havde et tilgodehavende i selskabet, hvorfor hævningen ikke er skattepligtig for skatteyder, men blot en tilbagebetaling af udlæg foretaget af skatteyder.

Pr. 31. december 2009 havde skatteyder et tilgodehavende i selskabet på kr. 78.452,90.

ad 2010

[virksomhed1] ApS:

I perioden 5. april til 4. november 2010, hæves i alt kr. 45.250, SKATs bilag F, lbnr. 2 - 7. I følge bankkontoudtog er der tale om betalinger til [virksomhed10]. Som nævnt ovenfor er [virksomhed10] en forkortelse for underleverandøren [virksomhed16].

Der er tale m 6 betalinger som angivet som følger:

Der er som sagt tale om betalinger til [virksomhed16], og samtlige betalinger fremgår af den vedlagte kreditorkonto 112, som er vedlagt i bilag 7.

D.v.s., at der ikke er tale om private hævninger, men om betalinger af en kreditor, som klart fremgår af bogholderiet.

[virksomhed2] ApS:

Hævninger på i alt kr. 144.460, fremgår af SKATs bilag I, lbnr. 3 - 18. Der er hovedsageligt tale om bankoverførsler med betegnelsen [person2] løn.

Skatteyder havde pr. 1. januar 2010 et tilgodehavende i selskabet på kr. 78.452,90, hvilket fremgår af kontoen for mellemregning med skatteyder, jf. bilag 9, som også viser, at skatteyder i samme periode foretog udlæg for selskabet på kr. 152.052,96, og pr. 30. september havde et tilgodehavende i selskabet på kr. 36.010,86.

I perioden 1. oktober - 31. december 2010 udlagde skatteyder yderlige kr. 1.000, men modtog samtidig kr. 5.000, så skatteyder pr. 31. december 2010 havde et tilgodehavende hos selskabet på kr. 32.010,86, hvilket fremgår af bilag 10.

Hermed skal ingen af de foretagne hævninger betragtes som skattepligtige for skatteyder.

Ad. 2011

[virksomhed1] ApS:

Den 6. december 2011 hæves kr. 5.000,00, SKATs bilag G, lbnr. 1. Beløbet er i bogholderiet bogført som en postering på mellemregningskontoen med skatteyder.

Bogføringsjournal vedlagt i bilag 11.

Da der er tale om en postering på mellemregningskontoen, er der ikke tale om en skattepligtig hævning.

[virksomhed2] ApS:

Hævninger på kr. 116.079 fremgår af SKATs bilag I, lbnr. 19 - 39, alle med betegnelsen Bankoverf. [person2] Løn.

I følge kontoen for mellemregningen med skatteyder, havde skatteyder et tilgodehavende på kr. 32.010,86 pr. 1. januar 2010. Herudover udlagde skatteyder kr. 32.829,30 i perioden 1. januar - 30. september 2011, hvilket fremgår af mellemregningen med skatteyder i bilag 12.

I perioden 1. oktober til 31. december udlagde skatteyder kr. 16.450, og havde pr. 31. december 2011 et tilgodehavende i selskabet på kr. 29.704,68, jf. bilag 13.

Såfremt skatteyder skal beskattes af hævningerne på kr. 116.079, skal skatteyders tilgodehavende primo året og skatteyders udlæg i løbet af året fratrækkes som følger:

ad 2012

[virksomhed1] ApS:

Beløbet på kr. 16.000 fremgår af SKATs bilag F, lbnr. 8 og G, lbnr. 2-3 og består af følgende:

Den 4. juli betales kr. 6.000 til en kreditor ved navn [virksomhed18] ApS, [adresse6], [by3], som var underentreprenør for selskabet, jf. vore bemærkninger ovenfor.

Beløbet er bogført på kreditorkonto 199Diverse Kreditorer, og fremgår af det vedlagte kontoudtog i bilag 14.

De to øvrige bankoverførsler på i alt kr. 10.000 er bogført på mellemregningen med skatteyderen. Bogføringsjournaler vedlagt. Vi kan ikke afvise, at beløbene ikke skulle være skattepligtige for skatteyder.

[virksomhed2] ApS:

Samtlige udbetalinger på kr. 178.540 fremgår af SKATs bilag I. lbnr. 40 - 70.

En af betalingerne med lbnr. 67 på kr. 12.000 er en betaling til kreditor [virksomhed18] ApS, som er underleverandør til selskabet, hvilket fremgår af bilag 15, som er udskrift af kreditorkontoen [virksomhed9], hvorfor der ikke er tale om en privat hævning.

Samtlige øvrige udbetalinger på i alt kr. 166.540 er i bogholderiet hovedsageligt ført som posteringer på mellemregningen med skatteyder.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at selskabet pr. 1. januar 2012 havde en gæld til skatteyder på kr. 29.704,68, hvilket fremgår af bilag 16, som er en udskrift af mellemregningskontoen med skatteyder for perioden 1. januar - 30. september 2012. I denne periode er der også foretaget indbetalinger eller udlæg af skatteyder til selskabet for i alt kr. 172.025.

I perioden 1. oktober - 31. december 2012 har skatteyder indbetalt eller udlagt yderligere kr. 10.228, som det fremgår af mellemregningskontoen med skatteyder, som angivet i bilag 17.

Så umiddelbart er der ikke grundlag for beskatning a skatteyder af de foretagne hævninger.

ad 2013

[virksomhed1] ApS :

Beløbet på kr. 468.500 består gundlæggende af to typer betalinger, som fremgår af SKATs bilag F, lbnr. 9-48 og G, lbnr. 4-11.

I bilag F, lbnr. 9-48 er opgjort Bankoverførsler med betegnelsen [virksomhed9] eller [virksomhed10] på i alt kr. 429.000, og i bilag F, 1 nr. 4-11 er opgjort Bankoverførsler med betegnelsen [person2] Mellem og Løn på i alt kr. 39.500, i alt kr. 468.500.

Samtlige beløb angivet i SKATs bilag F, lbnr. 9 - 48, i alt kr. 429.000,00 er ført som betalinger til kreditor [virksomhed16] eller [virksomhed18], som begge er underleverandører til selskabet jf. ovenfor og er ført enten på deres respektive kreditorkonti 112 og 115, på kreditor konto 199 Diverse eller direkte på konto 1565 Fremmed arbejde.

Vi vedlægger kreditorkontoudtog 112, 115 og 199 som bilag 18, 19 og 20, samt kontokort for

1565 Fremmed arbejde for perioderne 1. januar til 30. september 2013 og for perioden 1.

oktober til 31. december 2013 i hhv. bilag 21 og 22.

Alle beløb ført i SKATs bilag G lbnr. 4 - 11, i alt kr. 39.500, er angivet som hævet af skatteyder, og vi kan ikke afvise, at der skal ske beskatning af beløbet.

[virksomhed2] ApS:

Samtlige udbetalinger på i alt kr. 140.600 fremgår af SKATs bilag I, lbnr. 71 - 95.

Heraf er en hævning på kr. 5.000 med lbnr. 71 betegnet [person2] Løn, og vi kan ikke afvise, at beløbet skal beskattes hos skatteyder.

Samtlige resterende hævninger, i alt kr. 135.600, er betalinger til kreditorerne [virksomhed16] og [virksomhed18]. Samtlige betalinger fremgår i bogholderiet på kreditor kontiene [...] og [virksomhed9].

Der er dermed ikke tale om private hævninger, men om betalinger af kreditorer, som er underleverandører til selskabet som beskrevet ovenfor.

ad 2014

[virksomhed1]:

Hævninger på i alt kr. 263.900 fremgår af SKATs bilag F, lbnr. 49 - 71.

Samtlige beløb er i bogholderiet ført som betalinger til kreditoren [virksomhed18], bortset fra et enkelt beløb på kr. 1.500 til kreditor [virksomhed16]. Alle beløb er bogført på kreditor konti 112, 115 eller 199 eller direkte på konto 1565 Fremmed Arbejde. Se i øvrigt bilag 23, 24, 25 og 26.

Der er altså tale om betaling af en underleverandør som beskrevet i vores indledning.

[virksomhed2] ApS:

Hævninger på i alt kr. 46.045,00 fremgår af SKATs bilag I, lbnr. 96 - 100.

Samtlige beløb er i bogholderiet ført som betalinger til kreditoren [virksomhed18], og fremgår i bogholderiet af kreditor kontoen [virksomhed9] som vedlægges som bilag 27.

Der er hermed ikke tale om private hævninger, men hævninger med henblik på at afdrage en kreditor, som er underleverandør til selskabet, som beskrevet ovenfor.

Sammenfatning

Her vil jeg sammenfatte og opgøre de beløb som vi mener er betaling af kreditorer og de beløb som vi mener blot er hævninger på mellemregningskontoen, uden beskatning.

SKATs forhøjelser som kan relateres til kreditorbetalinger eller hævninger af skatteyder som løn eller udlæg kan specificeres som følger:

Som ovenfor påvist kan betalinger til kreditorer af dette beløb opgøres som følger:

Herudover har vi påvist at en del af skatteyders hævninger var tilbagebetaling af udlæg eller betaling på grund af tilgodehavender i selskabet. Disse kan specificeres som følger:

Det er hermed vores konklusion, at SKATs forhøjelse af skatteyders indkomster på i alt kr. 1.444.235 skal nedsættes med mindst kr. 940.885.

Herudover er det vores opfattelse, at yderligere kr. 376.761 er hævninger som følge af skatteyders tilgodehavender i selskabet for udlæg før 2009 og i de omhandlende periode.

Det er hermed også vores opfattelse, at vi ikke kan afvise, at skatteyder skal beskattes af det resterende beløb, som kan opgøres som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 5, stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 af skattekontrolloven, at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan ansættelsen foretages skønsmæssigt.

Det fremgår af § 16, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 1071 af 28. oktober 2011 af ligningsloven, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Af ligningslovens § 16, stk. 9, fremgår beregningsgrundlaget, når den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med en væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Landsskatteretten har i en afgørelse af dags dato vedrørende SKATs ansættelse af [person1] på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at [person1] i de omhandlede år var eneejer af [virksomhed1] ApS. Landsskatteretten har bl.a. henset til, at [person1] over for SKAT i flere på hinanden følgende år har oplyst, at hun er eneejer, og at anparterne i [virksomhed1] ApS ikke blev inddraget i klagerens konkursbo. Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. [...].

Klageren og klagerens ægtefælle har i de omhandlede år været tilmeldt med bopæl i selskabets ejendom på [adresse2], [by2]. Hvis en hovedanpartshaver eller en direktør i selskabet har råderet over selskabets ejendom, skal hovedanpartshaveren/direktøren beskattes af råderetten, selv om hovedanpartshaveren/direktøren faktisk ikke har benyttet boligen. Dette gælder dog ikke, hvis boligen faktisk har været ubeboelig f.eks. på grund af en omfattende vandskade. Det er ikke godtgjort, at ejendommen, som er et parcelhus, i de omhandlede år har været ubeboelig. Landsskatteretten tillægger det ingen betydning, at der har været forbrug af el på [adresse1], [by1], som er en erhvervsejendom, hvor bl.a. klagerens ægtefælles selskaber og andre virksomheden er tilmeldt som havende virksomhedsadresse. Det er rådigheden over [adresse2], 4040, der beskattes. Det er derfor uden betydning, hvorvidt klageren og klagerens ægtefælle har sovet på [adresse1], [by1]. Det er heller ikke godtgjort, at klageren og klagerens ægtefælle faktisk har betalt husleje og forbrugsafgifter i overensstemmelse med den fremlagte lejeaftale. Den manglende betaling er understøttet af, at ægtefællerne i de omhandlede år har haft ingen eller en meget beskeden indkomst, der ikke har levnet plads til betaling af en årlig husleje ekskl. forbrug på 102.000 kr. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs forhøjelse af klagerens indkomst i 2014 med værdi af fri bolig.

SKAT har tilsidesat regnskaberne i [virksomhed1] ApS og i [virksomhed2] ApS i 2009/2010 – 2013/2014 og har som konsekvens heraf ansat selskabernes skattepligtige indkomst skønsmæssigt. Det er ubestridt, at klageren og klagerens ægtefælle i de omhandlede år har hævet betydelige beløb i [virksomhed1] ApS og i [virksomhed2] ApS.

Hævningerne er sket enten kontant, ved dankort eller ved bankoverførsel til egne konti. Hævninger, der er bogført på mellemregningskontoen fra og med den 14. august 2012, skal behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt, såfremt hævningen har bevirket, at der opstår et lån i selskabet. Det beror på en konkret vurdering om hævninger, der er foretaget før den 14. august 2012, og som er bogført på mellemregningskontoen, udgør et lån eller en udlodning.

Det påhviler klageren at godtgøre, at de omhandlede hævninger, ikke er skattepligtig indkomst for ham, f.eks. fordi de er anvendt til betaling af udlæg for selskaberne ud over de 10 %, som SKAT har godkendt.

Klageren har ikke godtgjort ved fremlæggelse af objektive beviser, at han har anvendt de hævede midler til betaling af selskabernes udgifter i et videre omfang end godkendt af SKAT. Det bemærkes herved, at udgifter til ”sort løn”, jf. Højesterets domme af 23. februar 2011, gengivet i SKM2011.209 og SKM2011.210, ikke kan fratrækkes, når de pågældende medarbejdere ikke har kunnet identificeres. Selskabernes regnskabsgrundlag er tilsidesat af SKAT, hvorfor bogføringen på kreditorkonti ikke tillægges betydning. Der er således sket bogføring vedrørende virksomheder, som er ophørt med at drive virksomhed. Det fremgår af den fremlagte mellemregningskonto og indhentede bankkontoudtog, at der er foretaget hævninger benævnt som løn til klageren. Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at de omhandlede hævninger er skattepligtig indkomst for klageren.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om SKATs afgørelse er ugyldig på grund af forældelse.

Da klageren ikke ejer anparterne i [virksomhed1] ApS, er ansættelsen for indkomstårene 2009-1011 kun gyldig, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 er opfyldt. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren ved at selvangive sin indkomst i 2009-2011 for lavt groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag. Der henvises til de faktiske omstændigheder, der har bevirket, at hævningerne er skattepligtige. I 2009 har klageren selvangivet løn fra [virksomhed2] ApS for 1. marts 2009 – 31. oktober 2009, men har undladt at selvangive lønnen for resten af året. Det fremgår f.eks. af sagens oplysninger, at [virksomhed2] ApS har bogført løn til klageren i de efterfølgende indkomstår, som ikke er selvangivet.

Kundskabstidspunktet i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er jf. SKM2018.481 HR, det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten finder, at kundskabstidspunktet i sagen er udløbet af høringsfristen i selskaberne sag, dvs. medio januar 2016. Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er derfor ikke overskredet. Da ansættelsen er sket inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er SKATs afgørelse gyldig.