Kendelse af 28-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

SKAT traf den 31. juli 2015 afgørelse om at forhøje klagerens skatteansættelse for 2009 med 250.000 kr., som klageren havde vundet i tv-konkurrencen "[x1]".

Af afgørelsen fremgik følgende:

"Den præmie du har vundet i [x1] er indkomstskattepligtig som personlig B-indkomst, jf. statsskattelovens § 4 samt personskattelovens § 3.

Der skal henvises til SKM2006.80.SKAT (se vedlagte), hvoraf det fremgår, at SKAT har indført en praksisændring, hvorefter der skal betales indkomstskat af præmier fra visse TV-konkurrencer, jf. spilleafgiftslovens § 1, stk. 3 modsætningsvis.

Det drejer sig om TV-konkurrencer, der ikke kan anses for at være offentligt tilgængelige.

Juridisk vejledning afsnit E.A.9.12 definerer, hvad det vil sige, at en TV-konkurrence ikke anses for offentligt tilgængelig. Det følger heraf, at:

"Hvis f.eks. en TV-konkurrence derimod er karakteriseret ved, at alle kan tilmelde sig deltagelse i konkurrencen, men at TV-stationen derefter gennemfører en udvælgelsesproces i form af casting på baggrund af personlige egenskaber, holdninger m.m., anses konkurrencen ikke for at være offentlig. Dette skyldes, at deltagerne reelt bliver valgt på baggrund af kriterier fastlagt af TV-stationen og ikke ud fra et tilfældighedsprincip eller lodtrækning. Konkurrencerne kan derfor ikke anses for at være offentligt tilgængelige, når alle ansøgere ikke har en reel chance for at deltage i selve konkurrencen. "

I forbindelse med den TV-konkurrence du har deltaget i og vundet, er der foregået en annoncering efter deltagere, casting og efterfølgende udvælgelse, hvorfor din præmie er indkomstskattepligtig.

Det skal bemærkes, at der i henhold til praksis om nettoindkomstprincip kan fradrages eventuelle direkte medgåede (kildeartsbestemte) dokumenterede udgifter i forbindelse med deltagelsen i TV­ konkurrencen.

Såfremt du mener dette er tilfældet bedes du venligst indsende fyldestgørende dokumentation med en specifikation af udgifterne samt redegørelse for fradragsberettigelsen.

Det skal bemærkes, at SKAT ikke har været i kontakt med det produktionsselskab, der står bag produktionen af [x1].

SKAT har derfor på nuværende tidspunkt udelukkende oplysningerne fra diverse avisartikler samt hjemmesider.

Såfremt du ikke er enig i SKAT's umiddelbare påstand om, at du har modtaget ovennævnte præmie, vil SKAT dog tage kontakt til produktionsselskabet for at undersøge om oplysningerne er korrekte.

Konklusion

Da SKAT ikke har modtaget indsigelse over vores påtænkte forhøjelse af din indkomst af den 8. maj 2015 fastholdes denne forhøjelse af din skattepligtige indkomst med 250.000 kr. i sin helhed.

Forældelse

SKAT anser ikke din skatteansættelse for 2009 for forældet. Den korte ligningsfrist er suspenderet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. Her fremgår: "hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at skattemyndighederne har faretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag" kan en ansættelse foretages eller ændres uanset fristerne i § 26.

I henhold til bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, § 1 og § 3 gælder dette også for fysiske personer med kort ligningsfrist.

Forholdet anses for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, idet den manglende selv­ angivelse af gevinsten som minimum vurderes at kunne anses at være en groft uagtsom handling på grund af beløbets størrelse."

Klageren påklagede ikke afgørelsen.

Den 24. februar 2016 anmodede klagerens repræsentant SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009.

Den 25. maj 2016 udsendte SKAT forslag om ikke at genoptage skatteansættelsen for 2009.

Den 21. juni 2016 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"Det er ikke SKATs opfattelse, at du er berettiget til ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Begrundelsen er, at SKAT har opfyldt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ved vores påtænkte ændring af indkomsten ved brev af den 8. maj 2015. Til gengæld har du ikke ved din revisors genoptagelsesanmodning opfyldt samme bestemmelse.

SKAT skal i det følgende uddybe vores begrundelse.

Fristen for ordinær genoptagelse for indkomståret 2009 udløb 1. maj 2013. Fristen for ordinær genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få ekstraordinær genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at der foreligger særlige omstændigheder.

I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Det er en forudsætning for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse resulterer i en ændring af den hidtidige ansættelse. Se den Juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

Din revisor mener, at der foreligger særlige omstændigheder, idet SKAT allerede i 2009 har været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger for, at foretage en ansættelsesændring.

Det skal fastslås, at SKAT ikke har været i besiddelse af disse oplysninger om din vundne gevinst allerede i 2009.

Det er SKATs opfattelse, at man ikke med rimelighed kan forvente, at SKAT gennemlæser samtlige aviser og gennemgår samtlige hjemmesider for, at registrere og senere kontrollere, hvorvidt personen har medregnet det beløb der måtte være omtalt i mediet eller på hjemmesiden.

SKAT har som følge af en anmeldelse i en anden sag fundet anledning til at foretage undersøgelser, herunder opslag på avisartikler og hjemmesider der fortæller at du har vundet en gevinst på 250.000 kr. i [x1] 2009. Disse undersøgelser og opslag er foretaget den 16. december 2014, hvorfor SKAT ved fremsendt brev til dig af den 8. maj 2015 har overholdt reaktionsfristen.

Så det helt afgørende er tidspunktet for, hvornår SKAT har fået tilstrækkeligt kundskab til det for­ hold der begrunder ekstraordinær genoptagelse. Det er den 16. december 2014 og ikke et tidspunkt i indkomståret 2009.

SKAT mener derfor ikke, at der er grundlag for at genoptage din skatteansættelse, da SKAT har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan derfor ikke anvendes.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, samt Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2 er det en yderligere betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan overskrides. SKAT har mulighed for at se bort fra 6-månedersfristen, hvis der er særlige omstændigheder.

I henhold til praksis der fremgår af Den Juridiske Vejledning A.A.8.2.2.2.4, (SKM.2015.521BR.) foreligger kundskabstidspunktet i forbindelse med den fremsendte afgørelse, der viser at indkomsten forhøjes.

Du har den 31. juli 2015 modtaget afgørelse fra SKAT og har dermed på dette tidspunkt fået kendskab til, at SKAT forhøjer din indkomst og på hvilket grundlag det sker. Da du via din revisor har bedt om genoptagelse den 24. februar 2016 har du bedt om genoptagelse mere end 6 måneder efter at du har fået kendskab til forholdet.

Der ses desuden ikke, at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde at SKAT ser bort fra reaktionsfristen.

Fristen for ekstraordinær genoptagelse er derfor overskredet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og du kan derfor ikke få tilladelse til genoptagelse af din skatteansættelse."

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klagen:

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

SKAT har ikke overholdt 6-mdr.s reaktionsfrist og har ikke omtalt " lille-frist-reglen" i afgørelse afden 31. juli 2015.

SKAT har den 16. december 2014 for første gang fået kendskab til, at skatteyder har modtaget gevinsten på 250.000 kr. og at han ikke er beskattet heraf. Da SKAT den 8. maj 2015 har sendt agterskrivelse med beskatning af de 250.000 kr. er reaktionsfristen på 6. mdr. opfyldt.

Af SKAT's afgørelse af den 31. juli 2015 fremgår følgende:

"SKAT anser ikke din skatteansættelse for 2009 for forældet. Den korte ligningsfrist er suspenderet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. Her fremgår: "hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag" kan en ansættelse foretages eller ændres uanset fristerne i § 26.

I henhold til bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, § 1 og § 3 gælder dette også for fysiske personer med kort ligningsfrist. "

Det synes hermed afkræftet, at SKAT ikke skulle have nævnt den korte ligningsfrist i vores afgørelse af den 31. juli 2015 som påstået af partsrepræsentanten.

Manglende begrundelse

Det er repræsentantens opfattelse, at SKAT ikke har opfyldt begrundelsespligten, idet SKAT ikke har dokumenteret og begrundet, at reaktionsfristen er opfyldt. Repræsentanten henviser i denne forbindelse til forvaltningslovens § 22 og § 24 samt eksisterende praksis på området. Repræsentanten oplyser dog ikke, hvilken præcis praksis i form af domme, juridisk vejledning m.v. han henviser til.

Det er SKATs opfattelse, at SKAT både har overholdt forvaltningslovens § 22 krav om begrundelse og krav til begrundelsesindhold i forvaltningsloven § 24 med hensyn til henvisning til retsregler samt kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Klage side 6 næstsidste afsnit.

Repræsentanten skriver: "I forhold til SKATs afgørelse af den 21. juni 2016 ligger SKAT således afgørende vægt på, at reaktionsfristen først begynder at løbe fra den dato, hvor SKAT efter sigende har fået tilstrækkeligt kundskab til de forhold, der begrunder ekstraordinær genoptagelse. "

Faktum er, at den 16. december 2014 ER første gang SKAT i det hele taget har haft viden om, at skatteyder har vundet præmien på 250.000 kr. og at han ikke har medregnet denne præmie på selvangivelsen/årsopgørelsen og derved ikke er beskattet heraf. Så det synes ikke relevant, hvorvidt reaktionsfristen allerede starter på dette tidspunkt eller senere. Der ER ikke noget tidspunkt tidligere end 16. december 2014, der er aktuelt. Første viden om faktum er 16. december 2014 og agterskrivelse sendes 8. maj 2015. D.v.s. indenfor reaktionsfristen på 6. mdr.

Opfyldelse af kravet om særlige omstændigheder.

Det er ikke SKATs opfattelse, at afgørelsen af den 31. juli 2015 lider af så væsentlige mangler, at det må antages at have haft betydning for skatteyders vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen. Der er desuden ikke foretaget en materiel urigtig afgørelse.

SKAT mener derfor ikke, at skatteyder opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, sidste pkt.

Der skal i den forbindelse henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.7.5, hvoraf fremgår:

"En sagsbehandlingsfejl skal være væsentlig, for at kunne medføre ugyldighed. Det fremgår af praksis.

Væsentlighedskriteriet opdeles i praksis i to led:

Det påses, om den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed, dvs. der foretages en generel væsentlighedsvurdering af, om den begåede fejl generelt set er egnet til at medføre ugyldighed.

Selvom der er sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sagsbehandlingen, skal fejlen have ført til en materiel urigtig afgørelse som vil være urimelig at opretholde."

Der skal endvidere henvises til sagsnotat (bilag 8), hvoraf det fremgår at det er skatteyder der ikke har opfyldt reaktionsfristen."

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 skal genoptages ekstraordinært.

Der er til støtte herfor fremført:

"P ÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1] kan få genoptaget indkomståret 2009 ekstraordinært.

Konsekvensen for ekstraordinær genoptagelse er som følger:

indkomståret 2009 nedsættes med kr. 250.000

SAGSFREMSTILLING

I det følgende skal der som udgangspunkt henvises til SKATs sagsfremstilling i såvel SKATs

afgørelse af 21. april 2016 som i SKATs afgørelse af 31. juli 2015, hvor sagen bliver præsenteret.

[person1] har været deltager i [x1] i 2009.

Ved deltagelsen i [x1] har man som deltager chancen for at vinde en gevinst på samlet kr.500.000.

SKAT har ved sin afgørelse af 21. juni 2016 forhøjet vor klients skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 med kr. 250.000 ud fra følgende begrundelse.

SKAT finder, at [person1] ved sin deltagelse i [x1] i 2009 har vundet en gevinst på kr. 250.000, hvilken er indkomstskattepligtig som personlig B-indkomst.

Endvidere anfører SKAT, at oplysningerne om [person1]s gevinst på kr. 250.000 er kommet SKAT til kundskab via medierne, herunder [...] og [...] ved opslag, den 16. december 2014, jf. bilag 2.

SKATs afgørelse af 31. juli 2015 begrundes med, at SKAT ifølge diverse ugebladeartikler, herunder [...] samt hjemmesider, eksempelvis [...] er blevet bekendt med, at [person1] har vundet en gevinst på kr. 250.000 i [x1] i indkomståret 2009. Derfor forhøjer SKAT vor klients skattegrundlag med kr. 250.000 i indkomståret 2009.

På vegne af vor klient [person1] fremsendte vi anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2009 den 24. februar 2016, jf. bilag 4.

SKAT fremkom herefter med forslag til afgørelse den 25. maj 2016, jf. bilag 5.

På vegne af vor klient fremsendte vi vore indsigelser af 1. juni 2016 til SKATs forslag til afgørelse af 25. maj 2016, jf. bilag 6.

Herefter fremkom SKAT med sin afgørelse af 21. juni 2016. SKAT begrundede sin afgørelse med blandt andet, at SKAT som følge af en anmeldelse i en anden sag fandt anledning til at foretage undersøgelser, herunder opslag på avisartikler og hjemmesider der viser, at [person1] vandt en gevinst på kr. 250.000 ved sin deltagelse i [x1] i indkomståret 2009. SKATs undersøgelse af opslag blev foretaget den 16. december 2014.

Ydermere anfører SKAT, at det med rimelighed ikke kan forventes, at SKAT gennemlæser samtlige aviser og gennemgår samtlige hjemmesider for at registrere og senere kontrollere, hvorvidt den pågældende skatteyder har selvangivet det beløb, der måtte være omtalt i mediet eller på den respektive hjemmeside.

SKAT vurderer at [person1] som minimum har ageret groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Som følge heraf forhøjer SKAT [person1]s skattepligtige indkomst med kr. 250.000 i indkomståret 2009.

Vi er ikke enige med SKAT heri, og vi vil i det følgende fremkomme med vores anbringender for, hvorfor afgørelsen ikke er korrekt.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende,

at SKAT ikke har overholdt den i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fastsatte reaktionsfrist, hvorefter det klart fremgår, at en varsling omkring ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes af SKAT senest seks måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der kan begrunde en fravigelse af fristerne for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26. Denne frist har SKAT klart overskredet, og SKAT omtaler i sin afgørelse af 31. juli 2015 overhovedet ikke den såkaldte reaktionsfrist - "lille-frist-reglen" - i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,

at SKATs afgørelse af 31. juli 2015 ligeledes er ugyldig som følge af manglende begrundelse for, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er opfyldt, idet det efter fast praksis påhviler SKAT at dokumentere og begrunde, at denne reaktionsfrist er opfyldt, såfremt SKAT ønsker at påberåbe sig undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT de facto end ikke har været i stand til at vedlægge konkrete og daterede ugebladsartikler samt hjemmesider ved sin afgørelse af 31. juli 2015,

at den af SKAT foretagende begrundelse i sin afgørelse af 31. juli 2015, jf. bilag. 2, er at anse for ufyldestgørende og mangelfuld, hvorfor SKAT ikke opfylder sin begrundelsespligt efter forvaltningslovens §§ 22 og 24.

at [person1] opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 8, jf. stk. 2, sidste pkt., vedrørende indkomståret 2009.

-o0o-

Lille-frist-reglen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

SKATs afgørelse af 31. juli 2015, jf. bilag 2, er at anse for ugyldig som følge af myndighedsfejl, idet SKAT ikke overholder "lille-frist-reglen" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

SKAT har for så vidt den 31. juli 2015 som den 21. juni 2016 truffet sin afgørelse om, at SKAT ændrer vor klients personlige indkomst med i alt kr. 250.000 i indkomståret 2009.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at SKAT ved dannelse af sin afgørelse af 31. juli 2015 har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2009, hvorfor SKAT har ændre vor klients skattegrundlag for omhandlende indkomstår med kr. 250.000 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

SKAT har i sin afgørelse af 21. juni 2016, jf. bilag 1 anført følgende begrundelse for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

"Manglende selvangivelse af præmien vurderes at være en groft uagtsom handling på grund af beløbets størrelse".

En sådan ekstraordinær indkomstforhøjelse forudsætter, at SKAT reagerer senest 6 måneder efter, at SKAT har fået kundskab om de forhold, der begrunder ændringen, jf. "lille-frist-reglen" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 har følgende ordlyd:

"En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor".

Det er vigtigt at have for øje, at fristen for SKAT ikke først løber, når et eventuelt krav kan gøres op, men løber, allerede når der er vished om, at der er grundlag for en forhøjelse af en eller anden størrelse. Bestemmelsen kræver således kun "kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse", ikke kundskab om, at der for eksempel kan foretages en ansættelsesændring af en bestemt størrelse.

SKAT anfører følgende på side 1 i sin afgørelse af 31. juli 2015:

"Du har ifølge diverse ugebladsartikler (i f.eks. [...]) samt hjemmesider (f.eks. [...]) deltaget i [x1] i 2009 og i den forbindelse vundet 250.000 kr.".

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at SKAT i sin begrundelse ikke angiver hvornår SKAT blev bekendt med diverse ugebladsartikler samt hjemmesider. Endvidere medfølger der ingen dokumentation for SKATs henvisninger til ugebladsartikler samt hjemmesider af SKATs afgørelse af 31. juli 2015.

SKAT anfører følgende på side tre i sin afgørelse af 21. juni 2016:

"SKAT har som følge af en anmeldelse i en anden sag fundet anledning til, at foretage undersøgelser, herunder opslag på avisartikler og hjemmesider der fortæller at du har vundet en gevinst på 250.000 kr. i [x1] 2009. Disse undersøgelser og opslag er foretaget den 16. december 2014, hvorfor SKAT ved fremsendt brev til dig af den 8. maj 2015, har overholdt reaktionsfristen".

SKATs brev af 8. maj 2015 er vedlagt som bilag 7.

I forhold til SKATs afgørelse af 21. juni 2016 ligger SKAT således afgørende vægt på, at reaktionsfristen først begynder at løbe fra den dato, hvor SKAT efter sigende har fået tilstrækkeligt kundskab til de forhold, der begrunder ekstraordinær genoptagelse. SKAT vurderer hermed, at reaktionsfristen begynder at løbe fra den 16. december 2014.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at det først er efter vore tiltrædelse i vor klients skattesag, at SKAT i sin afgørelse af 21. juni 2016 pludselig angiver et konkret tidspunkt for, hvornår SKAT fik kundskab til de forhold der har gjort sig gældende for ændringen af vor klients

skattegrundlag for indkomståret 2009.

Fortolkning af "lille-frist-reglen" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Det skal bemærkes, at der i loven ikke er fastlagt et konkret tidspunkt for, hvornår reaktionsfristen begynder at løbe. Der er således flere forhold, der spiller ind ved vurderingen af, hvornår reaktionsfristen på 6 måneder skal løbe fra.

Hvorvidt SKAT havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt ændring af skatteansættelsen, ses ifølge ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at være uden betydning for fastlæggelsen af fristens starttidspunkt. Derfor må det alt andet lige betyde, at SKATs reaktionsfrist som altovervejende hovedregel begynder at løbe fra et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, hvor SKAT har de fornødne oplysninger til at varsle en korrekt ændring. Efter at fristen er begyndt at løbe, har SKAT jo netop 6 måneder til at indhente og bearbejde det materiale m.v., som er nødvendigt for at kunne varsle en korrekt ændring af skatteansættelsen.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at der i praksis forekommer tilfælde, hvor kundskabstidspunktet er blevet udvidet yderligere, hvilket ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning synes uheldigt, når der særligt henses til det faktum, at formålet med indførelsen af en specifik 6-månedersfrist til fordel for den tidligere skønsmæssigt fastsatte frist "inden for rimelig tid" var at forbedre retssikkerheden.

Begrundelsespligt efter forvaltningslovens §§ 22 og 24

Den af SKAT foretagende begrundelse i sin afgørelse af 31. juli 2015, er at anse for ufyldestgørende og mangelfuld, hvorfor SKAT ikke opfylder betingelser i forvaltningslovens §§ 22 og 24.

En skriftlig afgørelse skal som grundlæggende hovedregel ledsages af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver den pågældende part fuldt ud medhold, jf. forvaltningslovens § 22. Dertil skal begrundelsen indeholde henvisning til retsregler, hovedhensyn etc., jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1 og stk. 2.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at SKAT i sin begrundelse i sin afgørelse af 31. juli 2015 anfører følgende:

"Du har ifølge diverse ugebladsartikler (i f.eks. [...]) samt hjemmesider (f.eks. [...]) deltaget i [x1] i 2009 og i den forbindelse vundet 250.000 kr.".

SKAT angiver således ikke specifikt 1) hvilke opslag på ugebladsartikler og hjemmesider der er tale om samt 2) hvornår disse opslag er opslået i årernes forløb. Ligeledes har SKAT 3) ikke vedlagt dokumentationsmateriale til afgørelsen, der underbygger påstanden. Allerede derfor har SKAT ikke løftet sin bevisbyrde og fremkommer alene med et vagt bevisgrundlag, hvorfor SKATs afgørelse er ugyldig.

Vor klient har derfor ikke haft mulighed for at gøre sig bekendt med de ugebladsartikler og hjemmesider som SKAT uspecifikt angiver i sin afgørelse.

Såfremt Skatteankestyrelsen accepterer SKATs ukonkrete og manglende bevisførelse, synes konklusionen herefter at være, at enhver skatteyder eller skattemyndighed, med henvisning til blot ugebladsartikler i f.eks. [...] og hjemmesider, herunder [...] - hjemmesidens indhold kan ændres af enhver person, hvorfor den ikke kan anses som værende af pålidelig karakter - kan støtte ret på disse vage kilder.

Ud fra SKATs begrundelse er sagens faktum, således at anse for uklar, med den afledte konsekvens, at den er mangelfuld og derved ugyldig.

Ansvaret for at en afgørelse er ledsaget af en korrekt og fyldestgørende begrundelse hviler

udelukkende på den myndighed, der træffer afgørelsen. I nærværende sag har SKAT i [by1] truffet afgørelse og ud fra ovenstående grundlag har SKAT ikke overholdt sit myndighedsansvar, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24.

SKATs begrundelse er derfor at anse for ukorrekt og ufyldestgørende, hvorfor SKATs afgørelse af

31. juli 2015 skal anses for ugyldig.

Som følge heraf, har SKAT derfor ikke løftet sin bevisbyrde for at kunne genoptage indkomståret 2009 ekstraordinært da SKAT for så vidt 1) ikke har overholdt "lille-frist-reglen" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ved sin afgørelse af den 31. juli 2015 og for så vidt 2) mangelfuld begrundelse.

Mediebevågenhed

Særligt reality shows har en enorm og bred mediebevågenhed, herunder i aviser, på internettet, i fjernsynet m.m. hvilket gør, at SKAT alt andet lige har en skærpet indsigt i, hvilke borgerer der deltager samt hvilken af deltagerne der vinder gevinsten i disse shows. Ses der primært på reality showet [x1], er samtlige vindere heraf blevet offentliggjort efter endt sæson - efter sidste afsnit af sæsonen er vist for offentligheden. Eksempler på omtale herom fremgår eksempelvis af bilag 8, bilag 9 og bilag 10.

Det må derfor alt andet lige betyde, at de ugebladsartikler samt hjemmesider som SKAT vurderer sin afgørelse ud fra, allerede var offentlige tilgængelige i indkomståret 2009, jf. bilag 10.

Det må således formodes, at SKAT allerede i indkomståret 2009 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage den foretagende indkomstændring, idet SKAT eksplicit lægger vægt på offentlige tilgængelige informationer i sin afgørelse.

Konklusion

Ud fra ovenstående grundlag kan det hermed konkluderes, at SKATs reaktionsfrist ligger på et tidspunkt i indkomståret 2009, og derfor ikke den 16. december 2014, som SKAT påberåber. Betydningen heraf er, at SKAT ikke har overholdt "lille-frist-reglen" i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. ved sin afgørelse af 31. juli 2015.

Da SKAT ikke opfylder betingelserne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er konsekvensen i nærværende sag en myndighedsfejl. SKATs afgørelse af 31. juli 2015 skal anses for ugyldig.

Idet SKATs afgørelse er at anse for ugyldig på grund af myndighedsfejl, opfylder vor klient således betingelsen for at få genoptaget indkomståret 2009 ekstraordinært, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, sidste pkt.

Idet SKAT har begået en myndighedsfejl, vil en rimelighedsvurdering af sagens forhold herefter medføre, at indkomståret 2009 skal genoptages ekstraordinært, og SKATs afgørelse af 31. juli 2015 erklæres for ugyldig."

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker genoptagelse, skal senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb komme med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. SKAT har modtaget repræsentantens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 den 24. februar 2016. Fristen for ordinær genoptagelse er derfor overskredet.

SKAT kan, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, give tilladelse til genoptagelse, hvis en af de objektive betingelser for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er til stede. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Spørgsmålet om genoptagelse kan herefter alene ske, hvis der - ud over udsigt til, at en genoptagelse vil medføre en ændret skatteansættelse - er særlige omstændigheder, der begrunder, at anmodningen ikke er fremsat før. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, finder bestemmelsen anvendelse i de tilfælde, hvor særlige omstændigheder medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen. Bestemmelsen kan blandt andet finde anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Derudover kan bestemmelsen finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse eller begået myndighedsfejl.

For både ordinær og ekstraordinær genoptagelse skal anmodningen indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse ville medføre en ændret ansættelse, jf. SKM2015.433.BR.

Landsskatteretten finder ikke at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Repræsentanten anfører, at SKAT har begået myndighedsfejl ved ikke at have overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet SKAT på et langt tidligere tidspunkt end seks måneder før det fremsendte forslag af 8. maj 2015 har kunnet konstatere, at klageren i indkomståret 2009 vandt 250.000 kr. som følge af sin deltagelse i [x1], og at han ikke havde indberettet dette beløb til SKAT.

Landsskatteretten har gennemgået den trufne afgørelse af 31. juli 2015 vedrørende indkomståret 2009. Det fremgår af SKATs sagsnotat, at SKAT den 16. december 2014 foretog opslag på diverse internetsider og sammenholdt dette med klagerens R 75 og detail-cor. Det konstateredes herved, at klageren havde vundet en gevinst på 250.000 kr. i indkomståret 2009, og at denne ikke var selvangivet. Efter det foreliggende har SKAT ikke tidligere haft grundlag for at undersøge klagerens skatteforhold, og det kan herefter lægges til grund, at SKAT først efter den nærmere undersøgelse den 16. december 2014 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst. Der kan henvises til SKM2013.910.BR. Landsskatteretten mener derfor, at SKAT på dette tidspunkt havde det fornødne grundlag for vurderingen af, om klager skulle beskattes af præmien. Derfor må 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 regnes fra den 16. december 2014. SKAT sendte forslag til afgørelse den 8. maj 2015, hvorfor 6 måneders fristen er overholdt af SKAT.

Repræsentanten anfører endvidere, at SKATs begrundelse for forhøjelse af klagerens skatteansættelse for 2009 ikke opfylder kravene i forvaltningslovens §§ 22 og 24, hvorfor afgørelsen er ugyldig.

SKAT har konstateret at klageren i 2009 har modtaget en gevinst på 250.000 kr., som ikke er selvangivet. SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 250.000 kr. under henvisning til statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, samt styresignalet SKM2006.80.SKAT. SKAT har genoptaget skatteansættelsen ekstraordinært under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet SKAT vurderer at den manglende selvangivelse af gevinsten som minimum vurderes at være groft uagtsom, henset til beløbets størrelse. Afgørelsen er således behørigt begrundet, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Der fremgår ikke nogen henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 i selve SKATs afgørelse af 31. juli 2015, men SKAT skriver, at klagerens indkomst kan forhøjes i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da den manglende selvangivelse af gevinsten som minimum vurderes at være groft uagtsom, henset til beløbets størrelse.

Det er ikke påvist, at SKATs begrundelse led af mangler af betydning for afgørelsens indhold eller klagerens muligheder for at anfægte afgørelsen. Det forhold, at SKAT ikke har henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 i afgørelsen, kan ikke føre til et andet resultat.

Der er endvidere ikke sandsynliggjort, at en genoptagelse af klagerens skatteansættelse ville medføre en ændret ansættelse.

Det bemærkes i øvrigt, at det forhold, at en skatteyder er blevet frifundet i en straffesag, ikke har betydning for uagtsomhedsvurderingen i den underliggende skattesag. Der kan henvises til SKM2013.910.BR.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.