Kendelse af 06-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2018

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for perioden 1. januar 2010 – 19. september 2012 samt genoptaget indkomstansættelsen for perioden 20. september 2012 – 31. december 2013, hvor tidligere afgørelse af 14. marts 2014 er fastholdt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKATs afgørelse

Indkomstårene 2011 og 2012 frem til 19. september 2012

Der er tale om ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Der skal fremlægges nye retlige eller faktiske oplysninger, der sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget. Det er beskrevet i Den juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.1.2.2 Betingelser for genoptagelse (skat.dk – jura).

Selskabets repræsentant har i brev af 29. april 2015 anført, at der efter hans mening foreligger nye faktiske oplysninger, men det er ikke nærmere uddybet.

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om uenighed i vurderingen af de belyste forhold. I den situation kunne SKATs afgørelse af 14. marts 2014 være søgt ændret ved at udnytte klagefristen på 3 måneder fra afgørelsen.

Repræsentanten har anført, at den omstændighed at der foreligger et ændret styresignal vedrørende reelt samme forhold indebærer, at SKAT skal genoptage behandlingen af såvel indkomstårene 2010, 2011 og 2012 frem til 19. september 2012. De regler og den praksis, der gjaldt indtil 19. september 2012 er ikke ændret ved styresignal SKM2014.478.SKAT af 26. juni 2014, og styresignalet giver derfor heller ikke mulighed for genoptagelse vedrørende denne periode. Det ses også ved, at Den juridiske Vejledning, afsnit C.F.3.1.4 om arbejdsudleje er inddelt i 2 afsnit om reglerne henholdsvis før og efter 19. september 2012.

SKAT afviser derfor at genoptage skatteansættelsen vedrørende denne periode.

Indkomståret 2010

Fristen for ordinær genoptagelse af indkomståret er den 1. maj 2014. Der anmodes derfor om ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27. Der kan kun ske ekstraordinær genoptagelse i ganske særlige tilfælde, der er beskrevet i Den juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2. Ekstraordinær genoptagelse på borgers initiativ. Der foreligger ikke særlige omstændigheder, og der foreligger heller ikke nye faktiske oplysninger i forhold til afgørelsen. Der er tale om uenighed i vurderingen af de belyste forhold.

De regler, der gjaldt indtil 19. september 2012 er ikke ændret ved styresignalet, og styresignalet giver derfor heller ikke mulighed for genoptagelse vedrørende denne periode.

SKAT afviser derfor at genoptage skatteansættelsen vedrørende denne periode.

Perioden 20. september 2012 - 31. september 2012 genoptages, men den nye vurdering medfører ikke ændring af ansættelsen

Repræsentanten har bedt om genoptagelse, idet afgørelsen ifølge rådgiver bygger på fejlagtige vurderinger, og idet den er lavet uden hensyntagen til styresignalet SKM2014.478.SKAT.

Styresignalet præciserer reglerne og giver mulighed for genoptagelse vedrørende denne periode. SKAT genoptager sagen til ny vurdering efter retningslinjerne i styresignalet.

Der skal herefter tages stilling til, om afgørelsen om indeholdelsespligt vedrørende arbejdsudlejeskat for perioden skal ændres.

Faktiske forhold

[virksomhed1] ApS er startet den 24. juni 2008. Selskabets branchekode er 012900 Dyrkning af andre flerårige afgrøder. Selskabet oparbejder og sælger juletræer og pyntegrønt. Det tager 8-10 år fra udplantning til høst. I den periode bliver træerne løbende passet og formklippet, ligesom de til sidst mærkes, fældes og nettes. Det er det arbejde denne sag handler om.

SKAT har den 14. marts 2014 afgjort, at virksomheden er indeholdelsespligtig og hæfter vedrørende arbejdsudlejeskat for polske arbejderes arbejde for [virksomhed1] ApS.

Sagen er startet med baggrund i en kontrol foretaget af SKAT sammen med arbejdstilsynet på adressen [adresse1], [by1], den 3. december 2013. Arbejdsudlejeskatten udgør for perioden 20. september 2012 - 31. december 2013 i alt 135.765 kr.

Selskabet har anvendt arbejdskraft fra 2 forskellige polske virksomheder, "[virksomhed2] v/[person1]" og "[virksomhed3] v/[person2]".

Kontrakterne, der er indgået med de to polske virksomheder, er stort set enslydende.

Der er fremsendt en række kontrakter og fakturaer. Det fremgår af eksempel på en kontrakt:

"Customer Contractor

[virksomhed1] ApS [person1]/[virksomhed3]

It is agreed about work: xxx

The work is to be carried out proffessionally, and it 's to guarantee that the work is done by persons who have the necessary proffesional ski/Is and experience in order that the job has a quality which in every way, matches the standards of the work.

This arrangement is a traditional customer - supplier relation.

X will be the daily person contact.

English is the official language of the agreement.

The agrrement is made in two identical copies, and each part receives a copy.

Customer will frequently control that the quality of the work is acceptable. There will be sanctions at x dkr. a tree if the work is wrong.

If one of the parts are considerable breaking this contract the other part may cancel the contract with immediate effect, however it is a condition for the cancellation that the part who want to claim breaking the contract prior to this has made a written claim to the other part, to terminale the break of the contract.

Contract is currently for the period: XX toXX

Price foe every tree is XX dkr.

Price for renting machinery is xx dkr. a tree

Invoice and transfer money will be after job is done".

Selskabet er i december 2010 blevet instrueret om, at samarbejdet med [person1] kunne være omfattet af arbejdsudlejeregleme. Dette er oplyst i forbindelse med udlevering af kontrakt i december 2010, hvor den polske virksomhed blev kontrolleret ved [by2] grænse.

Begrundelse

SKAT er enig i, at styresignalet giver grundlag for at vurdere sagen igen ud fra de mere uddybede kriterier, der er beskrevet i styresignalet. Med baggrund i styresignalet har SKAT foretaget følgende vurdering:

Udfører den udenlandske virksomheds medarbejdere arbejde, der er en integreret del af [virksomhed1] ApS’s forretningsområde?

Ja, plantning, formning, pleje og fældning af juletræer er en integreret del af den danske virksomheds dyrkning af juletræer.

Er opgaven selvstændig erhvervsvirksomhed, der er udskilt og afgrænset fra selskabets aktiviteter vurderet ud fra arten af tjenesteydelser og forhold vedrørende ansvar og risiko?

Der er indgået en række aftaler om, at juletræer skal plantes, plejes eller fældes og nettes. Det skal gøres af professionelle, og arbejdet skal matche en "standard" ("the standard of the works"), der efter det oplyste er aftalt ved kontraktens indgåelse. Arbejdet er relativt ens og kræver ikke løben­ de en masse instruktion. Samtidigt laver selskabet jævnlige kontroller af arbejdets kvalitet.

Der er ikke aftalt et bestemt antal stk. eller kg, men der afregnes pr. akkord. Samtidigt bestemmer den udenlandske virksomhed, hvor mange medarbejdere de vælger at sende, og hvor meget de skal arbejde, og dermed hvor mange træer, der bliver klippet eller fældet. Det er således selskabets risiko, hvor mange træer der bliver fældet i rette kvalitet, så selskabet kan sælge dem. Det arbejde, der udføres af den udenlandske virksomhed, svarer til det to personer i virksomheden i perioder selv har udført og fået løn af selskabet for.

Selskabet foretrækker at have danskere til at køre med maskiner på arbejdspladsen samtidigt med, at de udenlandske virksomheder meget sjældent lejer maskinerne. De danske maskinførere arbejder således side om side med de udenlandske sæsonarbejdere. Arbejdet udgør alt i alt et led i en samlet produktion på den danske virksomheds arbejdsplads, hvor virksomhedens egne ansatte laver en del af arbejdet.

De udenlandske virksomheder har i nogen af kontrakterne ingen risiko. I andre vil der i kontraktbeløbet blive fratrukket, hvad der svarer til under 50 % af betalingen. Ifølge det oplyste under kontrollen den 3. december 2013 og ved et møde hos SKAT i oktober 2015, fratrækker selskabet hele betalingen for de træer, der er lavet fejl ved. I alle tilfælde svarer det ikke til det tab selskabet lider, når et træ ødelægges. Den udenlandske virksomhed har derfor meget begrænset risiko, hvorimod selskabet risikerer, at 8-10 års arbejde er spildt, hvis de ødelægger et træ.

I relation til ansvar og risiko synes opgaven ikke tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed.

Vurdering af sagens faktiske forhold - kriterier der kan være relevante:

Instruktionsret - tilsyn, ledelse, kontrol af arbejdets udførelse:

• Selskabet oplyser, at det har specificeret kvalitetsstandarden ved kontraktens indgåelse, og at polakkerne herefter har den løbende instruktion. Selskabet har imidlertid løbende folk på stedet og har dermed muligheden for at instruere medarbejderne, så selskabet får det bedste produkt til senere salg. Ellers er det arbejde, der er fast defineret og ensartet og ikke kræver meget løbende instruktion.

Ansvar for arbejdspladsen:

• Det er selskabets opfattelse, at arbejdspladsen er polakkernes ansvar. Det er imidlertid selskabets træer og marker, selskabets egne folk og maskiner på pladsen og selskabets ansatte leder er på pladsen. Derfor et det SKATs opfattelse, at arbejdspladsen overordnet er selskabets.

Afregnes der efter medarbejderens vederlag

• Der afregnes en akkord pr. træ, der varierer alt efter, om der skal plantes, klippes eller fældes og nettes. Det er ikke oplyst hvorledes udlændingene afregnes af deres arbejdsgiver.

Hvem er leverandør af arbejdsredskaber og materiel?

• Selskabet lever maskiner og maskinfører samt regntøj og handsker. Folkene medbringer sakse og save. Selskabet leverer net, snor, paller m.v. Meget sjældent lejer de polske virksomheder maskiner af selskabet, men selskabet foretrækker danskere til at køre maskinerne.

Hvem bestemmer antal personer og deres kvalifikationer?

• Selskabet kræver, at personerne er fagligt kvalificeret, og har erfaring med arbejdet. De bestemmer selv hvem og hvor mange de medbringer.

Hvem udvælger medarbejderne og kan opsige dem?

• Den polske virksomhed.

Hvem kan sanktionere medarbejderen?

• Ifølge selskabets oplysninger den polske virksomhed.

Hvem bestemmer arbejdstider og ferie?

• De underskrevne kontrakter lyder på en periode og ikke på et produktionstal. Så holdes ferie formentlig mellem opgaver.

Samlet vurdering

Ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold er der tale om arbejdsudleje, idet arbejdet er en vedvarende og tilbagevende arbejdsopgave, der er en integreret og helt central og nødvendig del af selskabets løbende drift med dyrkning af juletræer. Produktionen styres overordnet af jeres virksomhed, og der kan ikke produceres uden løbende tilførsel af arbejdskraft.

Samarbejdet er ikke af en sådan art, at den udenlandske virksomhed har overtaget ansvar og risiko for træerne/produktionen. Tværtimod er størrelsen af selskabets produktion helt afhængig af, hvor mange folk og dermed hvor stor produktion de udenlandske virksomheder leverer. Selskabet skal selv ud og skaffe flere folk/underleverandører, hvis der er behov for større produktion end den, de polske virksomhed leverer, for så vidt selskabet ikke har indflydelse på omfanget af den arbejdskraft leverandøren sender.

De udenlandske virksomheder leverer manuel arbejdskraft med håndværktøj, der arbejder på selskabets marker, hvor også selskabets leder og de danske maskinførere arbejder, og der afregnes efter akkord, hvilket er en helt gængs måde at afregne med medarbejdere. Det er SKATs opfattelse, at arbejdet ikke er klart udskilt fra virksomhedens øvrige opgaver og outsourcet.

Denne vurdering er på linje med praksis for andre virksomheder i samme branche og med samme type aktiviteter, som den er beskrevet i SKM2015.415.SR, som selskabet tidligere har fået et bindende svar om. I denne forbindelse henleder SKAT opmærksomheden på, at der ved vurderingen af arbejdsudleje vurderes på de faktiske forhold og ikke på eventuelle mindre diskrepanser mellem de forskellige formelt formulerede kontrakter. Der er grundlæggende tale om en vedvarende og tilbagevendende arbejdsopgave på selskabets arbejdsplads, der er en nødvendig del af frembringelsen af det produkt, som selskabet forhandler.

Selvom skatteansættelsen er genoptaget og vurderet igen, giver det ikke anledning til at ændre SKATs tidligere afgørelse.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har påklaget SKATs afgørelse.

I sagen foreligger der dels stillingtagen til spørgsmålet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2010 - 2013, dels spørgsmålet om den materielle vurdering af den korrekte skattemæssige behandling af selskabets indkomst for de pågældende år.

Genoptagelse

Repræsentanten har gjort gældende, at skatteansættelsen for indkomstårene 2010 - 2013 omfattende såvel perioden fra 1. januar 2010 til 19. september 2013 samt perioden fra 20. september 2013 til 31. december 2013 genoptages, således at den del af selskabets indkomst, der er forhøjet som følge af, at det er tillagt yderligere indkomst efter reglerne om arbejdsudleje, sættes til nul for de enkelte år.

Selskabet har retskrav på genoptagelse af skatteansættelsen for så vidt angår perioden fra 20. september 2013 til 31. december 2013 som følge af det ændrede styresignal for denne periode. Da det drejer sig om præcist det samme juridiske spørgsmål for perioden frem til og med 19. september 2013 som for perioden i den efterfølgende del af året, skal de to perioder behandles juridisk ens, idet det forekommer stødende, såfremt myndighederne når frem til to forskellige afgørelser vedrørende de samme faktuelle forhold blot for to forskellige perioder i forlængelse af hinanden.

Derfor og under hensyntagen til de nye oplysninger, der i øvrigt er fremkommet i forbindelse med klagerne, bør sagerne materielt behandles ens.

Arbejdsudleje

Repræsentanten har anført, at de to polske virksomheder, som selskabet har haft antaget til at udføre arbejde i forbindelse med fældning og netning af juletræer og pyntegrønt, har ageret som selvstændige entreprenører.

Det ligger i sagens natur, at det er forbundet med meget store komplikationer at føre et objektivt bevis for, at der er tale om selvstændigt agerende entreprenører og ikke arbejdsudleje.

Repræsentanten har henvist til den redegørelse for de enkelte elementer, der er indeholdt i tidligere indlæg overfor SKAT.

Af repræsentantens redegørelse til SKAT fremgår bl.a.:

• at kvalitetsnormen for arbejdets udførelse er aftalt i forbindelse med aftalens indgåelse allerede af [virksomhed1] ApS i forbindelse med samarbejdets påbegyndelse og har været uændret siden,
• at der ikke er udøvet løbende instruktion,
• at det løbende tilsyn varetages af den polske underentreprenørs egne arbejdsledere på stedet,
• at ansvaret for arbejdspladsen er den polske entreprenørs, og at det ikke er relevant, at selskabet og selskabets ejer selv har bopæl på stedet,
• at den polske entreprenør aftaler arbejdstidens udstrækning og vilkårene for ansættelsesforholdet med den enkelte polske medarbejder, herunder også ferie,
• at de polske underentreprenører ikke overtager ansvar og risiko for de ydelser de forestår, idet der sker modregning ved mangler. Da de enkelte træer ikke har en numerisk set stor økonomisk værdi, er der aldrig forekommet, og vil næppe kunne forekomme situationer, hvor der i forbindelse med ansvar er tale om skader af en sådan økonomisk rækkevidde, at det dermed forbundne ansvar ikke kan holdes indenfor de omkostninger, hvori der kan foretages modregning.

Repræsentanten har derudover henvist til det faktum, at der er afregnet løbende direkte overfor de polske entreprenører i overensstemmelse med deres opkrævninger, der herefter har afregnet skat­ ter i overensstemmelse med deres lokale regler i Polen, såvel virksomhederne som for medarbejderne, hvilket afgørende taler for, at parterne også i deres indbyrdes forhold har anset de to polske virksomheder som selvstændigt agerende entreprenører.

SKATs udtalelse

SKAT er enig med repræsentanten i, at genoptagelsesmuligheden i SKM2014.478.SKAT medfører, at aftaler indgået efter 19. september 2012 kan genoptages med henblik på vurdering efter de præciserede regler, hvilket SKAT også har imødekommet.

SKAT har ikke indkrævet alle kontrakter og foretaget en konkret opgørelse af, hvilke kontrakter der er indgået før og efter 19. september 2012, fordi der alligevel ikke skal ske ændring af ansættelsen. Desuden fremgår det, at kontrakterne vedrører én eller få måneder hver.

Repræsentanten har anmodet om, at også perioden fra 2010 til 19. september 2012 genoptages, da det forekommer stødende, såfremt myndighederne når frem til to forskellige afgørelser vedrørende de samme faktuelle forhold blot for to forskellige perioder i forlængelse af hinanden.

Af styresignal SKM2014.478.SKAT fremgår:

”5. Virkningstidspunkt.

Styresignalet træder i kraft på tidspunktet for offentliggørelsen.

Styresignalet gælder for aftaler omfattet af de nye regler om arbejdsudleje, som blev indført ved lov nr. 921 af 18. september 2012 om ændring af KSL § 2, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. Det vil sige, at styresignalet gælder for aftaler om arbejdsudleje, der indgås eller ændres d. 19. september 2012 eller senere, og for aftaler indgået før denne dato, gælder styresignalet fra d. 1. oktober 2013.”

Der er således ikke nogen tvivl om, at hjemlen til genoptagelse i styresignalet kun gælder aftaler indgået 19. september 2012 og frem.

Aftaler fra før 19. september 2012 skal vurderes efter de almindelige genoptagelsesregler. Der har været mulighed for at påklage den af SKAT trufne afgørelse inden for 3 måneder, hvilket selskabet har undladt.

Der henvises i øvrigt til SKATs afgørelse af 4. juli 2016 i forhold til, at der ikke er nye faktiske oplysninger og i forhold til argumentationen omkring ordinær og ekstraordinær genoptagelse.

Denne sag drejer det sig både om forskellige regelsæt, jf. afsnittene i Den juridiske Vejledning, C.F.3.1.4.1 og C.F.3.1.4.2, og forskellige frister før og efter 19. september 2012.

SKAT mener ikke, at argumentet om, at det vil ”være stødende”, kunne begrunde en genoptagelse, såfremt der var tale om det samme regelsæt før og efter fristen. Se hertil f.eks. SKM2013.804BR, som vedrører ekstraordinær genoptagelse. 7 kommanditister påklagede en værdiansættelse, og 1 kommanditist undlod. De 7 fik medhold, men det var ikke tilstrækkeligt til, at den sidste kunne få ekstraordinær genoptagelse.

Idet SKAT i nærværende genoptagelse af perioden efter 19. september 2012, og man i det bindende svar vedrørende 2014 dateret 8. januar 2015 er kommet frem til det samme som for perioden før 19. september 2012, bliver alle perioder i øvrigt behandlet ens – som arbejdsudleje.

Repræsentanten har henvist til, at der er afregnet løbende direkte med de polske entreprenører i overensstemmelse med deres opkrævninger, der herefter har afregnet skatter i overensstemmelse med deres lokale regler i Polen, såvel for virksomhederne som for medarbejderne, hvilket afgørende taler for, at parterne også i deres indbyrdes forhold har anset de to polske virksomheder som selvstændigt agerende entreprenører.

Det er ikke sådan, at parterne kan vælge de mest fordelagtige skatteregler. Da arbejdet er udført i Danmark, skal sagen vurderes i forhold til de danske skatteregler. Hvorledes parterne rent praktisk håndterer aftalerne, og hvorledes sagerne er behandlet i hjemlandet er denne vurdering uvedkommende.

Det faktum, at de to parter vælger at definere noget som en entreprise indenfor deres branche medfører ikke, at det skattemæssigt er en entreprise. Lovgiver har beskrevet det i bemærkningerne til 2011/1 LF 195, afsnit 3.4.2.

Danmark og Polen har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst:

• Den internationalt aftalte håndtering og fortolkning af reglerne er beskrevet i OECD´s bemærkninger til modeloverenskomsten, artikel 15, note 8.
• Polen tog ikke forbehold for indholdet i OECD´s bemærkninger til modeloverenskomsten om arbejdsudleje, da de blev justeret i 2010.
• Der står i bemærkningerne til artikel 15, note 8.10, at hjemlandet skal respektere arbejdslandets vurdering vedr. arbejdsudleje så længe det ligger indenfor mulighederne i note 8.
• Det fremgår af resumeet til styresignalet SKM2014.478.SKAT, at de danske regler om arbejdsudleje følger OECD's Modeloverenskomst.

SKAT henviser til, at vurderingen af, om der er tale om arbejdsudleje, skal ske med udgangspunkt i de faktiske forhold, og at de efter SKATs opfattelse medfører, at der er tale om arbejdsudleje, ligesom i det bindende svar virksomheden har fået vedrørende 2014, og ligesom i SKM2015.415.SR og SKM2015.625.SR, som Skatterådet har afgjort efter styresignalets offentliggørelse.

De polske myndigheder skal give lempelse i den indkomst, der er arbejdsudlejebeskattet i Danmark.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har fastholdt sin klage. Han har forsøgt at fremskaffe yderligere materiale til støtte for selskabets synspunkt i sagen, herunder materiale via selskabets revisor, men dette er desværre ikke lykkedes.

Det bør imidlertid lægges til grund, at selskabets polske entreprenør, dels er en selvstændigt agerende entreprenør, dels netop i sin egenskab af selvstændigt agerende entreprenør har indgået tilsvarende eller lignende aftaler med en række andre ordregivere på tilsvarende eller lignende vilkår.

Det forhold, at selskabet blot er en blandt flere ordregivere til [virksomhed2] v/[person1] fra Polen bestyrker, at der er tale om en selvstændigt agerende entreprenør i modsætning til etableret forhold om arbejdsudleje.

s afgørelse og begrundelse

Det fremgår bl.a. af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010), at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet.

Det fremgår bl.a. af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 (lov nr. 921 af 18. september 2012), at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her ilandet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

For så vidt angår anmodningen om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for perioden 1. januar 2010 – 19. september 2012 skal anmodningen for denne periode behandles efter de dagældende regler i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvilke regler fandt anvendelse i SKATs afgørelse af 14. marts 2014. Der ses ikke at være fremlagt nye oplysninger til brug for en fornyet vurdering af selskabets anvendelse af udenlandsk arbejdskraft.

Landsskatteretten er herefter enig med SKAT i, at der ikke er grundlag for at genoptage skatteansættelsen for perioden 1. januar 2010 – 19. september 2012, idet bemærkes, at styresignalet af 26. juni 2014

(SKM2014.478.SKAT) ikke kan føre til et andet resultat, jf. nedenfor.

For så vidt angår anmodningen om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for perioden 20. september 2012 – 31. december 2013 skal anmodningen behandles efter de nugældende regler i lov nr. 921 af 18. september 2012. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at der ikke er grundlag for at genoptage selskabets skatteansættelse for denne periode. Der er herved lagt vægt på, at de udenlandske arbejdere må anses for at udføre arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds kerneydelse, hvorfor der – uanset SKM2014.478.SKAT – ikke er grundlag for at ændre SKATs afgørelse af 14. marts 2014.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.