Kendelse af 02-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 17-09-2020

Faktiske oplysninger

Klageren drev i perioden fra den 1. november 2010 til den 30. september 2014 virksomheden [virksomhed1] med CVR-nummer [...1]. Virksomheden var registreret med branchekoden ”329900 Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n.”. Virksomheden blev overdraget til et anpartsselskab med overtagelsesdag den 9. september 2014.

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at virksomheden beskæftigede sig med udvikling og salg af produkter til hår og kropspleje, og at virksomheden selv udviklede de opskrifter, der anvendes til fremstilling af virksomhedens produkter.

Endvidere har den tidligere repræsentant oplyst, at virksomheden i starten af dens levetid hovedsageligt beskæftigede sig med research og udvikling af produkter, og at virksomheden i oktober 2011 åbnede sin første fysiske butik.

Ifølge den tidligere repræsentant har der ikke været aktivitet i klagerens virksomhed siden 3. kvartal 2014.

Følgende kan udledes af virksomhedens resultatopgørelser for perioden 2012-2014:

Klageren har selvangivet underskud af virksomhed med 139.332 kr. i 2012, 136.007 kr. i 2013 og 153.565 kr. i 2014.

SKAT har blandt andet sendt følgende materiale til Skatteankestyrelsen:

Følgende opgørelse fremgår af Excel-arket med skatteregnskab for 2011 og 2012:

Indkomståret 2011

Resultatet for indkomståret er opgjort som følger:

Indkomståret 2012

Resultatet for indkomståret er opgjort som følger:

Klageren har til SKAT oplyst, at hun lavede virksomhedens skatteregnskab for 2012 i et Excel-ark, og at hun først begyndte at bruge et regnskabsprogram i slutningen af 2012. Om differencen mellem virksomhedens resultatopgørelse og det selvangivne underskud har klageren oplyst, at skatteregnskabet fra 2012, som udviste et underskud på 30.889 kr., ikke indeholdt alle posteringerne fra 2012, men at alle posteringerne for 2012 fremgår af Excel-arket.

Det fremgår af kontoudtoget over husleje for perioden 2012-2016, at klagerens erhvervshusleje månedligt udgjorde 10.069,75 kr., hvortil klageren skulle betale 1.000 kr. for A/C varme og 100 kr. i antennebidrag.

Af virksomhedens kontospecifikationer for indkomstårene 2012-2014 fremgår det, at den kontante kassebeholdning er negativ flere gange i indkomstårene 2013 og 2014.

Det fremgår af overdragelsesaftalen, at klageren overdrog virksomheden til [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2] med overtagelsesdag den 9. september 2014. Endvidere fremgår det, at købesummen udgjorde 202.0000 kr., der var specificeret som følger:

Det fremgår af momsopgørelserne, at virksomheden har indberettet følgende moms:

Det fremgår af klagerens ”R75 Kontrol- og udsøgningsblanket” for indkomstårene 2011-2015, at klageren havde følgende A-indkomst:

Det fremgår af klagerens og hendes ægtefælles ”R75 Kontrol- og udsøgningsblanket”, at det vejledende privatforbrug udgjorde følgende i perioden 2011-2014:

Klagerens husstand bestod i de påklagede indkomstår af klageren og hendes ægtefælle. Hverken klageren eller ægtefællen havde børn i de påklagede indkomstår.

Ifølge oplysningerne i Danmarks Statistik udgjorde det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand bestående af 2 voksne med en hovedperson under 60 år uden børn henholdsvis 361.316 kr. i 2012, 365.238 kr. i 2013 og 355.427 kr. i 2014.

Klagerens repræsentant har på retsmøde fremlagt udgiftsbilag for indkomstårene 2012-2014, forbrugsopgørelser for indkomstårene 2012-2014, Demand Promissory Note og Stock Purchase Agreement.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med henholdsvis 139.332 kr., 136.007 kr. og 153.565 kr. i indkomstårene 2012-2014. Endvidere har SKAT skønsmæssigt ansat overskud af klagerens virksomhed til 100.000 kr. i 2013 og 200.000 kr. i 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Vi har indkaldt dine skatteregnskaber. Du har indsendt regneark og regnskaber, som ikke kan afstemmes til dine indberetninger til SKAT, ligesom du ikke har indsendt status, som viser virksomhedens aktiver og passiver. Regnskaberne er ikke behørige.

Dine indkomstopgørelser er fejlbehæftede og mangelfulde blandt andet fordi, der ikke er foretaget reguleringer for varelagerforskydninger, køb af inventar er fratrukket fuldtud, lån og omkostninger ved låneoptagelse er fratrukket, og der er ikke reguleret for salg til ApS.

Dine privatforbrug for 2013 og 2014 viser ud fra de selvangivne indkomster negative beløb og dine momstal indikerer, at du har haft overskud.

Du kan ikke fratrække underskud i 2012 med 139.992 kr. I 2013 kan du ikke fratrække underskud med 136.007 kr. og resultat af virksomhed forhøjet 100.000 kr. I 2014 kan du ikke fratrække underskud og resultat af virksomhed forhøjes med 200.000 kr. Privatforbruget opgjort i 2013 (-155.840 kr. + 136.007 kr. + 100.000 kr.) 80.167 kr. og 2014 (-263.747 kr. + 153.565 kr. + 200.000 kr.) 89.818 kr. anset ikke for at være urealistisk høje beløb.

Resultat af virksomhed forhøjes således i 2012 med 139.992 kr., i 2013 med 236.007 kr. og 2014 med 353.565 kr. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. og skattekontrollovens § 6, stk. 6 og § 5, stk. 3.

(...)”

SKAT er i sit høringssvar kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Det fremgår af SKATs vejledning i forslaget, at SKAT er indstillet på at gennemgå dine regnskaber igen, hvis vi modtager dem sammen med kapitalforklaringer fra din revisor senest den 1. juni 2016 eller efter anden aftale.

SKAT har ikke modtaget reaktion på vejledningen.

Det er SKATs opfattelse, at klagen ikke er tilstrækkeligt begrundet, ligesom der mangler dokumentation i form af driftsregnskaber, der kan afstemmes med indberetninger til SKAT, status og kapitalforklaringer.

(...)”

Skattestyrelsen har i forbindelse med Skattankestyrelsens udsendelse af forslag til afgørelse bemærket følgende i brev af 11. september 2019:

”...

Sagen har 2 klagepunkter, der redegøres for særskilt herunder.

1.Fradrag for underskud af virksomhed

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2012, 2013 og for 2014, idet klager ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort i tilstrækkeligt omfang, at der var selvangivet korrekt vedrørende dette punkt.

Klager har ikke kunne fremvise behørige regnskaber, der har kunnet validere de selvangivne underskud. Regnskaberne har manglet status, daglig kasseafstemning og der var endvidere differencer mellem momsangivelser og bogføring. Endelig mangler der forklaring på differencerne fra de foreliggende regnskaber til de beløb, der blev selvangivet som underskud af virksomhed.

Der er fradragsret for underskud af virksomhed jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a i det det omfang, at der er tale om udgifter, der er afholdt til at sikre, erhverve og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen hjemler således fradrag for de driftsomkostninger en erhvervsdrivende har. Omvendt er al indkomst skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Erhvervsdrivende skal kunne forvise dokumentation for de afholdte udgifter og skal endvidere udarbejde et skattemæssigt årsregnskab jf. skattekontrollovens § 3. Regnskabet skal opfylde kravene i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder og endvidere skal opfylde kravene i bogføringsloven.

Da der er tale om at opgørelsen af indkomster og fradrag efter statsskattelovens diverse §’er påvirker den skattepligtige indkomst, administrerer SKAT reglerne herfor restriktivt og stramt.

Det anses ikke, at klager har opfyldt de ovenfornævnte betingelser og forpligtigelser, således af regnskaberne og selvangivelsen kan lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. SKAT anses derfor med rette at have nægtet fradrag for fradrag for underskud af virksomhed. Der er nægtet fradrag for underskud således:

2.Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed

SKAT har lavet en skønsmæssig ansættelse af klagers indkomst, idet der har været tale om et negativt privatforbrug. Forhøjelserne er korrekt hjemlet i skattekontrollovens § 6, stk. 6 og samme lovs § 5, stk. 3.Ved udgangspunktet i tilgængelige oplysninger om indtægtsforhold og i de beregnede privatforbrug, har klager således ikke haft midler til at opretholde selv en beskeden levestand.

SKAT har foretaget en privatforbrugsberegning, hvor der også er taget hensyn til ægtefælles økonomi, idet det har været forudsat, at klager har fællesøkonomi med ægtefællen. Der er ikke modtaget indsigelser imod dette.

De beregnede privatforbrug og forhøjelserne er her angivet pr. indkomstår:

Det forhold at privatforbrugene svinger fra år til år og ikke er enartet i niveau, gør ikke at de skønnede beløb synes forkerte eller urimelige. Ved forhøjelserne gives der plads til at klager og hendes ægtefælle har kunnet opretholde en acceptabel levestandard. Det bemærkes, at der ikke er foretaget et skøn/ en forhøjelse for indkomståret 2012, netop fordi privatforbruget rummede plads til at dække leveomkostninger i det indkomstår.

Det fremgår af statsskattelovens 4, at der til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eler ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Der henvises til SKM 2011.208 HR. og for praksis til den juridiske vejledning afsnit A.C.1.4.4.2.2.

Klager har ikke fremvist dokumentation eller andet, der har kunnet sandsynliggøre hvorledes leveomkostningerne ellers var blevet dækket. Der tænkes her på dokumentation for, at Klager var tilført midler der enten allerede var beskattede, eventuelle lån, arv etc.

De skønsmæssige forhøjelser indstilles fastholdt.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at fradrag for underskud af virksomhed skal godkendes med henholdsvis 139.332 kr., 136.007 kr. og 153.565 kr. i indkomstårene 2012-2014. Endvidere har klageren nedlagt påstand om, at skønsmæssigt ansat overskud af klagerens virksomhed nedsættes til 0 kr. i indkomstårene 2013 og 2014.

Under retsmøde har repræsentanten nedlagt subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klageren har ved sin tidligere repræsentant anført følgende:

”(...)

Det gøres overordnede gældende, at SKATs afgørelser af 18. maj d.å. (Bilag 1, 2 og 3) hviler på et fejlagtigt grundlag.

SKAT har ved afgørelserne forhøjet min klients virksomheds resultat for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

SKAT har forhøjet resultatet af min klients virksomhed med henholdsvis 139.992 kr. i 2012, 236.007 kr. i 2013 og 353.565 kr. i 2014, og henviser som hjemmelsgrundlag for dette til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og skattekontrolloven § 5, stk. 3 og § 6, stk. 6.

SKATs foretagne forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014 samt det forhold, at SKAT har nægter min klient fradrag for de fratrukne omkostninger i virksomheden for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 er sket på et fejlagtigt grundlag, idet ansættelsen ikke stemmer overens med det faktiske resultat af virksomheden.

Min klients virksomhed befandt sig i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 i opstartsfasen og kæmpede med at etablere en kundebasis, samt at udvikle og tilpasse sig markedet. Dette har krævet store omkostninger, og min klients virksomhed har derfor ikke haft et resultat af den størrelse, som SKAT skønsmæssigt har ansat virksomheden til i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Endvidere er virksomhedens underskud i disse år et udtryk for omkostninger afholdt for at sikre, vedligeholde og erhverve virksomhedens indkomst.

Desuden skal det fremhæves, at min klients virksomhed først åbnede en fysisk butik i 2011.

Virksomhedens åbning af en fysisk butik medførte en del opstartsudgifter, herunder omkostninger til inventar, depositum, istandsættelse af lokaler, råvarer og produktionsudstyr.

Åbningen af en fysisk butik var endvidere forbundet med en række faste omkostninger, herunder blandt andet udgifter til husleje.

Virksomheden leverede derfor underskud i de første indkomstår, herunder i årene 2012, 2013 og 2014.

Det gøres derfor gældende, at SKATs afgørelser af 18. maj d.å. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 (Bilag 1, 2 og 3) ikke er korrekte, idet min klients virksomhed har haft underskud i disse indkomstår.

Herudover gøres det gældende, at underskuddet i virksomheden er et resultat af omkostninger afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens omkostninger, og underskuddet er dermed fradragsberettiget, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

(...)”

Klagerens repræsentant har udtalt sig på retsmøde den 22. juni 2020. I forbindelse med retsmøde udleverede repræsentanten et påstandsdokument. Følgende bemærkninger fremgår af påstandsdokumentet:

”...

Nærmere om regnskaberne og momsindberetningerne

-Alene baggrund for at regulere for fejlene, og ikke grundlag for at tilsidesætte indkomstopgørelserne i deres helhed, og derved nægte fradrag for underskud.

-Der foreligger fuld dokumentation for de af [virksomhed2] v/[person1] afholdte udgifter i de omhandlede indkomstår. (Alle udgiftsbilag 2013 og 2014 uploadet)

-[virksomhed2] v/[person1] havde lejeudgifter i 2012, der ikke var medtaget i det fremsendte regnskab. (MS side 18)

-Det selvangivne underskud er fuldt ud baseret på reelle dokumenterbare udgifter.

-Regnskab i excel for 2012. (MS side 27)

-Det skal derfor ikke tillægges afgørende betydning, at resultatopgørelsen ikke var fuldt ud bogført.

-Virksomhedens karakter har ikke gjort det nødvendigt at lave en daglig kasseafstemning.

-Bogføringen var indimellem bagefter og tilførelse af kontanter til kassen er formentlig bogført på en forkert dato – men alle udgifter og indtægter er bogført.

-Momsindberetningerne er alene udtryk for virksomhedens køb og salg af varer i Danmark.

-Huslejen udgjorde i 2013 og 2014 henholdsvis 108.797 kr. og 93.022 kr.

-I 2013 udgjorde [virksomhed2] v/[person1]s vareindkøb uden moms i andre EU-lande 20.248 kr.

-I 2014 udgjorde [virksomhed2] v/[person1]s vareindkøb uden moms i andre EU-lande 42.809 kr.

-Vareindkøb uden moms i andre EU-lande, er opgjort på baggrund af underliggende bilag og fakturaer og fuldt ud dokumenterbart.

Nærmere om den skønsmæssige forhøjelse.

-Privatforbruget er sammenholdt med Danmarks Statistiks gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af samme størrelse – 2 personer under 60 år uden børn.

-Skøn kunne ikke udøves alene på oplysninger fra Danmarks Statistik.

-Der var ikke ved den af SKAT foretagne reduktion på 25 % taget tilstrækkelig højde for As særdeles begrænsede privat forbrug.

-Skønsudøvelse kunne ikke eller ikke alene ske på grundlag af abstrakt gennemsnitstal.

-Skønsudøvelse skulle udøves på grundlag af en konkret vurdering af, hvad skatteyderen og dennes familie faktisk har haft til rådighed.

-Der er udarbejdet en fuldstændig oversigt over indtægter og udgifter i de enkelte år baseret på kontoudtog fra parrets bank- konti (MS side 37)

-Det fremgår af forbrugsoversigterne, at [person1] og [ægtefælle] fik henholdsvis 37.384 kr., 75.095 kr. og 52.294 kr. tilbage i overskydende skat i 2012, 2013 og 2014.

-Herudover har de fået udbetalt henholdsvis 15.992,24 kr. i 2012, 9.033,82 kr. i 2013 og 9.119,85 kr. i 2014 i feriepenge

-Endeligt har de i 2013 og 2014 fået henholdsvis 50.000 kr. og 24.500 kr. i bidrag til fælles husholdning fra samboende.

-Ægteparret havde efter samtlige udgifter og overførsler til [virksomhed2] v/[person1] fortsat 11.341,73 kr. til rådighed.

-Overdragelsesaftale mellem [virksomhed1] v/[person1] og [virksomhed2] ApS om overdragelse af [virksomhed2] v/[person1].

-Overdragelsessummen for virksomheden udgjorde 202.000 kr. (MS side 60)

-Berigtigede ved overtagelse af virksomhedslån og kassekredit.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4 (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens dagældende §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR.

Det følger af den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, at Skatteforvaltningen har mulighed for at foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at underskud af erhvervsmæssig virksomhed kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Klageren har i indkomstårene 2012-2014 selvangivet underskud af virksomhed med henholdsvis 139.332 kr., 136.007 kr. og 153.565 kr. Virksomhedens resultatopgørelser udviste i samme periode nettoresultater på henholdsvis -30.889 kr. i 2012, -151.832 kr. i 2013 og -153.565 kr. i 2014.

SKAT har nægtet fradrag for underskud i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 og forhøjet klagerens indkomst med de selvangivne underskud på henholdsvis 139.332 kr., 136.007 kr., 153.565 kr. Endvidere har SKAT skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst i indkomstårene 2013 og 2014 med henholdsvis 100.000 kr. og 200.000 kr.

Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til at nægte fradrag for underskud samt fastsætte klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at de af klageren indsendte resultatopgørelser og Excel-ark ikke kan afstemmes til klagerens momsindberetninger til SKAT. Landsskatteretten anser ikke klagerens oversigter for at kunne danne grundlag som virksomhedsregnskab. Det bemærkes endvidere, at det af kontospecifikationerne fremgår, at der har været en negativ kassebeholdning indkomstårene 2013 og 2014, hvorfor der ikke kan have været foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke har udarbejdet et behørigt regnskab i overensstemmelse med mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder samt bogføringsloven.

På baggrund heraf, samt det forhold, at det af momsindberetningerne fremgår, at der er overskud i virksomheden, finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud i de påklagede indkomstår.

Klageren og hendes ægtefælle havde tilsammen et vejledende privatforbrug på henholdsvis 278.080 kr., 20.917 kr. og -211.072 kr. i indkomstårene 2012-2014.

Ifølge Danmarks Statistisk udgjorde det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af samme størrelse som klagerens henholdsvis 361.316 kr. i 2012, 365.238 kr. i 2013 og 355.427 kr. i 2014.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler følgende:

Retsmedlemmerne finder, at klagerens husstands privatforbrug i de påklagede indkomstår ikke er tilstrækkeligt til at opretholde et beskedent underhold. De af SKAT ikke-godkendte fradrag for underskud af virksomhed bringer privatforbruget op på 417.412 kr. i 2012, 156.924 kr. i 2013 og -57.507 kr. i 2014. Den yderligere forhøjelse af virksomhedsindkomsten med 100.000 kr. i 2013 og 200.000 kr. i 2014 bringer privatforbruget op på 256.924 kr. i 2013 og 142.493 kr. i 2014.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkeliggrad sandsynliggjort, at hun eller hendes ægtefælle har haft skattefrie midler eller midler, der allerede er beskattet, til rådighed til at leve for. De fremlagte forbrugsopgørelser anses ikke for tilstrækkeligt grundlag til at hjemvise sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Der er herved særligt henset til, at forbrugsopgørelserne ikke er privatforbrugsopgørelser, idet der slet ikke er taget hensyn til formueforskydninger.

Henset hertil, og fordi klagerens husstands privatforbrug selv efter SKATs forhøjelser ligger væsentligt under det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af samme størrelse i indkomstårene 2013 og 2014, anser retsmedlemmerne, at det af SKAT udøvede skøn må anses for at være lempeligt. Retsmedlemmerne finder derfor ikke anledning til at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn for indkomstårene 2012-2014.

Det forhold, at klagerens husstands privatforbrug i 2012 udgør 56.096 kr. mere end det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af samme størrelse i samme periode, kan ikke føre til et andet resultat. Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 vedrører alene ikke godkendt fradrag for underskud. Der er derfor forhøjelsen uvedkommende, at klagerens husstand herefter har et privatforbrug, der ligger over gennemsnittet.

Et retsmedlem udtaler følgende:

Dette retsmedlem finder på baggrund af det på retsmødet fremlagte materiale, at SKATs skønsmæssige forhøjelse på baggrund af klagerens privatforbrug skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og da Landsskatteretten derfor ikke finder grundlag for at ændre SKATs skøn på baggrund af klagerens privatforbrug, stadfæstes SKATs afgørelse.