Kendelse af 16-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 25-12-2018

Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for tab på investeringer i [virksomhed1] (bedrageri). Konsekvensændringer for underskud i 2013-2015.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet indkomsten med 1.700.000 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for tab på investeringer i [virksomhed1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2013

Ikke godkendt fradrag for fremført tab på 409.961 kr. til modregning i skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2014

Ikke godkendt fradrag for fremført tab på 437.123 kr. til modregning i skattepligtig Indkomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2015

Ikke godkendt fradrag for fremført tabssaldo på 507.070 kr. til modregning i skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomhed med udlejning af fast ejendom.

Klageren fratrak i selvangivelsen for 2012 i feltet for (privat) renteudgifter af anden gæld 1.700.000 kr.

[person1] har på vegne af klageren forklaret:

”Sagen er i korte træk

En ved navn [person2] ringede til [person3] i juni md. 2012. og tilbyder aktiekøb. [person3] overvejer, og acceptere efterfølgende. Alt går som det skal – betaling, overførsel af penge – og udbetaling af afkast. Derefter er der en [person4] som tager over – og tilbyder et nyt aktiekøb. [person3] acceptere, men her sker der nogle ændringer da [person3] skal have udbetalt sit afkast. [person4] oplyser at der er købere som ikke har råd til at købe de aftalte aktier, så [person3] skal være med til at opkøbe den del. [person3] sender flere penge for at handlen kan blive afsluttet. Det sker efterfølgende 2 gange mere – sidste gang har [person3] så krævet dokumentation, da det er mange penge han har sendt afsted. Den dokumentation er ikke kommet – men de ringer vare og truer og forsøger at presse [person3] (skrevet af [person5] for [person3].)”

I perioden 6. juni 2012 – 18. september 2012 overførte klageren i alt hhv. 6.060 USD og i262.001,90 euro. Pengene hævede han fra flere forskellige konti i [finans1]. De hævede beløb overførte han til én konto i [Japan], til 2 forskellige konti i Hong Kong og flere forskellige konti i Singapore. Klageren har omregnet bankoverførslerne til danske kroner, uden dog at tælle beløbene sammen. En sammentælling af de 14 banktransaktioner giver et beløb på i alt 1.986.409,47 kr.

Overførslerne er af klageren specificeret således:

Den 2. oktober 2012 indgav klageren anmeldelse til [politiet]. Af anmeldelseskvittering af 27. november 2012 fremgår, at gerningssted/adressen er [adresse1], [by1], som er klagerens private bopæl. Gerningstidspunktet er angivet som 15. maj 2012, kl. 00.01 – 2. oktober 2012, kl. 15.15. Sagens art er angivet som ”økonomisk kriminalitet, undersøgelse”. Om sagens genstand er noteret:

”Forurettede har under tilsyneladende falske forudsætninger indbetalt deposita og købt værdipapirer i flere tempi, hvori han undervejs blev afkrævet nye indbetalinger til ”[virksomhed1]” for at få sit udbytte. I alt indbetalt Dkr. 1.700.000.”

Af [politiet]s undersøgelser (rapport), som er sendt til klageren den 20. december 2012, fremgår, at politiet har foretaget undersøgelse på internettet af omtale af [virksomhed1]. Der er fundet artikler, herunder bl.a. en artikel fra 29. september 2012, der har overskriften: ”[...]”, der indeholder en investeringsadvarsel. [politiet] har spurgt SØK, om SØK har kendskab til lignende sager i Danmark. SØK har oplyst, at der ikke findes noget om [virksomhed1] i SØK´s journal eller i hvidvaskningssekretariatet. [politiet] har på baggrund af sine undersøgelser konkluderet, at gerningsstedet ikke er Danmark, men Japan, nærmere:

[virksomhed1]

[...]

[...]

[...], Japan

Senior Vice President [person6]

Direct: [...]

Tel: [...]

Fax: [...]

Email: [...@...com]

Domænenavnet [virksomhed1].COM er oprettet den 31. januar 2012 og er udløbet den 1. januar 2015.

[politiet] har henvist klageren til at anmelde forholdet i det respektive land evt. med bistand fra advokat og det pågældende lands ambassade i Danmark, såfremt en sådan findes.

Klageren har fra Den Danske Ambassade i Japan fået oplyst, at der ikke på den angivne adresse findes et firma ved navn [virksomhed1].

Klageren har i en e-mail af 15. december 2013 til sin revisor [person7] oplyst, at han den 17. oktober 2012 pr. mail blev kontaktet af [person6] Senior Vice President. Klageren har oplyst, at han den 18. december 2012 talte med [person6] i telefonen i 45 minutter, og han optog samtalen. Klageren har oplyst, at han efterfølgende har modtaget en e-mail fra [person8], Head of Mergers & Acquisitions. Klageren har oplyst, at han ikke har svaret på mailen.

Klagerens revisor har i en e-mail af 17. december 2013 til SKAT oplyst:

”Kort fortalt omkring sagen

[person3] bliver kontaktet af nogle udenlandske ”børsmæglere” som vil sælge [person3] nogle aktier.

[person3] overføre kr. 1.986.409 til disse mennesker, men modtager aldrig aktier. Akterne har aldrig eksisteret.

Vi har selvangivet kr. 1.700.000. Dette beløb bedes venligst rettes til det faktiske beløb som anført ovenfor. Vores grundlag for fradraget var det beløb som var anmeldt til politiet.

Da [person3] begynder at stille ubehagelige spørgsmål til transaktionerne bliver han truet på livet og henvender sig derfor til politiet.

Faktisk har [person3] været nød til at få hemmeligt telefon nummer og en ny mail adresse for at undgå fortsat blive truet på livet.

Rent skattemæssigt har vi betragtet tabet som en tab på en fordring, det vil sige negativ kapitalindkomst med henvisning til personskattelovens § 4.”

SKAT sendte den 13. april 2016 forslag om at ændre klagerens skatteansættelse for 2012-2015 inkl. Klageren fremsatte ingen indsigelse mod de varslede ændringer af indkomsten, og den 15. maj 2016 traf SKAT afgørelse i form af en ny årsopgørelse nr. 3 for 2012. Den 27. juni 2016 traf SKAT afgørelse for 2013 i form af en ny årsopgørelse nr. 2. Den 15. maj 2016 traf SKAT afgørelse i form af en ny årsopgørelse nr. 2 for 2014, og den 30. juni 2016 traf SKAT afgørelse i form af en ny årsopgørelse nr. 2 for 2015.

Landsskatterettens afgørelse

”Sagen vedrører fradrag for tab på fordringer, opstået i forbindelse med investering i aktier, der ikke eksisterer. Forholdet er meldt til politiet, som har konkluderet at der er tale om bedrageri jf. mail- korrespondance sendt til SKAT. Politiet har anskuet gerningsstedet som værende Japan med navn på virksomheden [virksomhed1]

Der er foretaget fradrag i feltet for renteudgifter af anden gæld med 1.700.000 kr. Din revisor har i mail af 17. december 2012, opgjort det faktiske beløb til 1.986.409 kr., og anmodet om, at det foretagne fradrag rettes til dette beløb.

Det fremgår, at beløbet kan relateres til 14 bankoverførsler til henholdsvis [Japan], Hong Kong samt Singapore.

Da der har været tvivl om praksis på området, har sagen været forelagt SKAT´s juridiske afdeling.

Som følge af, at der har været en række anmodninger om bindende svar omkring praksis, har svar fra juridisk afdeling, afventet Skatterådets behandling af disse.

Skatterådet har d. 17. marts 2016 offentliggjort en række afgørelser omkring tab på fordringer.

I 2 af sagerne (SKM2016.136.SR samt SKM2016.137.SR), har der været tale om bedrageri i relation til investering i forskellige aktiver. De faktiske forhold i sagerne, anses at være identisk med situationen i dit tilfælde.

I sagerne har skatterådet fastslået, at tab i forbindelse med bedrageri, der relaterer sig til privatsfæren, ikke er omfattet af kursgevinstloven, og derfor ikke kan fradrages efter bestemmelserne i kursgevinstlovens § 14. Skatterådet fastslår at tab ved bedrageri i pågældende tilfælde først og fremmest er omfattet af statsskattelovens § stk. 1 litra a, og der dermed ikke kan indrømmes fradrag for tabet i den skattepligtige indkomst.”

SKAT har derfor nedsat det foretagne fradrag for tab på fordringer til 0 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der i 2012 godkendes fradrag for tab på 1.700.000 kr. Der er nedlagt påstand om, at de foretagne reguleringer af fremførselsberettiget underskud i 2013-2014 på hhv. 409.961 kr. og 437.123 kr. tilbageføres. I 2015 må der forventes reguleringer desangående.

Der henvises til SKATs forslag af 13. april 2016. Da klageren ikke gjorde indsigelse mod forslaget, traf SKAT afgørelse i form af nye årsopgørelser.

Klageren blev i 2012 udsat for bedrageri, idet han ved telefonisk henvendelse fra [virksomhed1] via dette selskab er blevet lokket til at investere i aktier, som ikke findes. Klageren har således indbetalt deposita og har købt ikke eksisterende aktier i flere tempi. I alt fik klageren indbetalt 1.700.000 kr., før han i efteråret 2012 fik mistanke om, at der var noget galt. Klageren anmeldte forholdet til politiet, som konstaterede, at der ved 14 bankoverførsler i perioden 15. maj 2012 – 2. oktober 2012 var overført i alt 1.700.000 kr. fra klagerens bankkonti i [finans1] til hhv. [Japan], Hong Kong og Singapore.

Da kriminaliteten imidlertid ikke er udført under dansk jurisdiktion, er klageren henvist til at anmelde forholdet i Japan.

SKAT har ikke godkendt fradrag for beløbet med henvisning til, at tabet skal henføres til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, som et ikke fradragsberettiget formuetab. SKAT har henvist til afgørelser fra Skatterådet, der er offentliggjort som SKM2016.136 SR og SKM2016.137 SR. Der var tale om investeringer i sølv- og guldoptioner, aktier og kontanter. I begge sager udgav bagmændene sig for at være investeringseksperter eller børsmæglere.

Når en aftale misligholdes af sælger, har køber efter købeloven ret til at vælge at hæve handlen. Der opstår i den forbindelse civilretligt en pengefordring.

Pengefordringer er omfattet af kursgevinstlovens regler. Kursgevinstloven vedrører pengefordringer, og kursgevinstloven er udtømmende.

Personers fordringer er omfattet af kapitel 3 i kursgevinstloven, og idet klageren ikke er omfattet af undtagelserne i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, er der fradrag for tab på pengefordringer efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Det forhold, at debitor ikke kan identificeres, har ingen betydning. Der eksisterer civilretligt en fordring i kursgevinstlovens forstand.

Tabet er opstået flere år før offentliggørelsen af SKATs styresignal i SKM2016.173, som skærper praksis vedrørende kursgevinstlovens § 14 for så vidt angår bedrageri. De omhandlede bedrageriafgørelser, som der er henvist til i styresignalet, er først fra 2016.

Klageren er derfor ikke omfattet af styresignalet, og har derfor fradrag for sit tab, jf. SKM2011.847 SR og SKATs tilkendegivelse i forbindelse med [virksomhed7] konkurs. Dermed ligger også selve værdiansættelsen af fordringen fast. SKAT er ikke berettiget til at ændre praksis med tilbagevirkende kraft.

Hvis Landsskatteretten finder, at klageren er omfattet af styresignalet, gøres det gældende, at klagerens situation er omfattet af punkt 2 i styresignalet. Der er tale om en forudbetalt beløb, som der ikke er modtaget ydelse/varer for, så situationen kan sidestilles med SKM2016.135 SR for så vidt angår den ydelse, som der ikke blev leveret. Pengefordringen opstår i begge tilfælde som følge af besvigelse.

Klageren har fradrag for tabet, jf. styresignalets punkt 3. Der foreligger en administrativ praksis om fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, som hermed ændres med virkning for tab på forudbetalinger for levering af private ydelser, når der sker betaling den 13. maj 2016 eller senere

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. punktum, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2, fremgår, at kapitalindkomst omfatter skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven.

Landsskatteretten finder, at en fordring er et retligt krav på betaling af penge, der kan gøres gældende ved domstolene.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder bl.a. klagerens forklaringer over for [politiet], lægger Landsskatteretten til grund, at klageren i perioden 6. juni 2012 - 18. september 2012 indbetalte i alt 1.986.409,47 kr. på bankkonti i hhv. [Japan], Hong Kong og Singapore, som skulle udgøre betaling for køb af aktier. Det er oplyst, at klageren efter den første overførsel faktisk fik udbetalt afkast af sin aktieinvestering, men at de lovede aktier og afkast udeblev, hvorefter klageren fik mistanke om, at han havde været udsat for et bedrageri begået i Japan af ukendte gerningsmænd.

Bevisbyrden for skattemæssige tab påhviler klageren, ligesom det påhviler klageren at godtgøre, at der foreligger en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstloven.

Der foreligger ikke dokumentation for, at klageren har indgivet politianmeldelse til politiet i Japan, ligesom der ikke foreligger dokumentation for, at klageren har hævet sit aktiekøb, og overfor sælger har fremsat krav om tilbagebetaling. Det er således ikke godtgjort, at krav på levering af realydelsen er konverteret til et pengekrav. Debitor kan i øvrigt ikke identificeres, og fordringen er derfor ikke søgt inddrevet. Der foreligger ikke objektive beviser for fordringens eksistens, og derfor foreligger der heller ikke dokumentation for, at fordringen er endelig tabt, ligesom der ikke foreligger dokumentation for, at klageren har en fordring, der på anskaffelsestidspunktet kan ansættes til kurs 100. Klageren har under disse omstændigheder ikke godtgjort, at han har en pengefordring. De påståede tab er ikke dokumenterede, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for indkomstårene 2012-2015.