Kendelse af 22-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-05-2021

Generelle oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomhed med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. januar 1998 og beskæftiger sig med køreundervisning. Indtil den 31. december 2016 blev virksomheden drevet fra klagerens private bopæl i [by1] under navnet "[person1]" og derefter fra erhvervslokaler i [by2] under navnet "[virksomhed1]".

Køreskolevirksomheden, der i indkomstårene 2013 og 2014 ikke var tilmeldt virksomhedsskatteordningen, har haft en del samarbejde med [virksomhed2], herunder om teoriundervisning m.v.

Der er ikke indsendt skattemæssigt regnskab for indkomstårene 2013 og 2014, men der er selvangivet overskud af selvstændig virksomhed på henholdsvis 80.119 kr. og 171.443 kr. På baggrund af et regnskab, som SKAT har opstillet, er det selvangivne overskud blevet forhøjet til henholdsvis 152.661 kr. og 179.089 kr. Af det af SKAT opstillede regnskab fremgår en samlet omsætning på henholdsvis 310.545 kr. og 316.452 kr. (ekskl. moms).

Udover køreskolevirksomheden har klageren i 2013 og 2014 undervist i traktorkørsel på [by3] Tekniske Skole^,.

Klagerens husstand rådede i 2013 og 2014 over følgende motorkøretøjer, der - ifølge SKATs afgørelse baseret på synsrapporterne henholdsvis oplysninger fra klageren for så vidt angår motorcyklen - har kørt som følger i 2013 og 2014 (i gennemsnit):

Beregningen af den gennemsnitlige kørsel i klagerens Mitsubishi Colt er baseret på km-stand ifølge synsrapport af 24. februar 2014. Når denne beregning opdateres med oplysninger om km-stand ifølge synsrapport af 16. februar 2016 kan den samlede gennemsnitlige kørsel i 2013 og 2014 opgøres som følger:

Klagerens husstand bestod i 2013 og 2014 af i alt tre voksne, heraf to med kørekort. Af klagen fremgår det desuden, at klagerens hustru har en afstand til sit arbejde på 9 km, men at hun var langtidssygemeldt i 2014.

Af klagerens hustrus personlige skatteoplysninger fremgår det, at hun i 2013 og 2014 var ansat i [by2] Kommune med et årligt timetal på henholdsvis 1778 timer og 1924 timer. Afstanden mellem bopælen og [by2] er 18 km frem og tilbage.

Privat andel af biludgifter

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomståret 2013 fratrukket 57.640 kr. i driftsudgifter og 54.452 kr. i afskrivninger vedrørende skolevognen. I 2014 er der tilsvarende fratrukket 61.131 kr. i driftsudgifter og 40.818 i afskrivninger. Der er ikke fratrukket en privat andel af udgifterne til skolevognen, og der foreligger ikke kørselsregnskab eller anden form for opdeling mellem privat og erhvervsmæssig andel af kørslen i denne bil.

I de pågældende indkomstår har klageren i forbindelse med traktorundervisning modtaget kørselsgodtgørelse fra [by3] Tekniske Skole for kørsel i sin private Mitsubishi Colt for henholdsvis 5.640 km fordelt på 112 dage og 7.695 km fordelt på 131 dage.^, Det fremgår af klagerens kørselsregnskaber for kørslen i forbindelse med traktorundervisningen.

Klageren har i et brev til SKAT af 28. november 2015 oplyst, at han ofte har kørt skolevogn og undervist på [by3] Tekniske Skole samme dag. Han har derfor valgt at parkere sin Mitsubishi Colt ved [virksomhed2]. Han har samtidig oplyst, at hans kørsel i den pågældende bil har givet plads til såvel kørsel mellem bopælen eller [virksomhed2] og den tekniske skole som øvrig privatkørsel. Han har videre oplyst, at han kun har haft transport mellem bopælen og [by3] Tekniske Skole i et fåtal af arbejdsdagene, antageligvis 37 gange i 2013.

Klageren har desuden i en mail til SKAT af 19. februar 2016 oplyst, at hans Mitsubishi Colt ikke har kørt mellem bopælen og [by3] Tekniske Skole, da den - som tidligere beskrevet - har været parkeret i [by3]. For denne bil har der således kun været transport mellem [virksomhed2] og [by3] Tekniske Skole, og altså ikke mellem bopælen og skolen.

Afstanden mellem klagerens bopæl og [by3] Tekniske Skole er 40 km frem og tilbage og mellem [virksomhed2] (der på daværende tidspunkt havde adresse på [adresse1] i [by3]) og [by3] Tekniske Skole 4 km frem og tilbage.^,

SKAT har henset til virksomhedens art og omfang samt kørselsomfanget vurderet, at skolevognen ikke er anvendt 100 % erhvervsmæssigt, og under henvisning til praksis ansat den private kørsel i denne bil til 8.000 km årligt plus kørsel mellem hjem og arbejde, hvortil der skal lægges eventuel feriekørsel.

SKAT har endvidere vurderet, at en del af klagerens private kørsel er foregået i skolevognen, da klagerens Mitsubishi Colt ikke har kørt så meget, at der er plads til både den kørsel, klageren af [by3] Tekniske Skole har fået udbetalt kørselsgodtgørelse for, og kørsel mellem bopælen og [by3] Tekniske Skole. Den private del af kørslen i skolevognen er skønsmæssigt ansat til 4.000 km årligt, således at det samlede antal privat kørte kilometer i skolevognen bliver 12.000 km årligt svarende til 26,4 % af den samlede kørsel i skolevognen.

Klageren har i forbindelse klagesagsbehandlingen oplyst, at han normalt i skolevognen er kørt fra bopælen, hvor køreskolevirksomheden er registreret, og til [by3] Station eller en køreskoleelevs hjemadresse for at hente eleven. Efter et par times køreskoleundervisning er han ca. tre gange om ugen i sin private Mitsubishi Colt, der har stået parkeret ved [virksomhed2], kørt til [by3] Tekniske Skole, hvor han har kørt traktorundervisning i denne bil til hen på eftermiddagen. Han er derefter returneret til [virksomhed2] og har evt. igen anvendt skolevognen til undervisning, hvorefter han er kørt hjem i denne bil. Ifølge klageren er der således ingen privat kørsel, heller ikke til og fra arbejde, ligesom der ikke er nogen privat kørsel i skolevognen. Klageren har desuden oplyst, at han på grund af sit arbejde kører meget lidt privat.

Skattestyrelsen har ved en fornyet vurdering af sagen fastholdt en skønsmæssigt fastsat kørsel på 8.000 km, idet kørslen mellem hjem og arbejde samt eventuel feriekørsel efter sagens oplysninger dog ikke længere skønnes til 4.000 km, men derimod alene til 2.516 km i 2013 og 3.159 km i 2014.

For 2013 har Skattestyrelsen opgjort den private kørsel mellem hjem og arbejde m.v. som følger:

Kørsel mellem sædvanlig bopæl og [by3] Tekniske Skole 20 km

Traktorundervisning, 30 % af 5.640 km fordelt på 37 dage46 km

Kørsel mellem [by3] Tekniske Skole og [virksomhed2] 2 km

I alt pr. dag i 37 dage68 km

For 2014 har Skattestyrelsen opgjort den private kørsel mellem hjem og arbejde m.v. som følger:

Kørsel mellem sædvanlig bopæl og [by3] Tekniske Skole 20 km

Traktorundervisning, 30 % af 7.695 km fordelt på 39 dage 59 km

Kørsel mellem [by3] Tekniske Skole og [virksomhed2] 2 km

I alt pr. dag i 39 dage81 km

Det svarer til en samlet privat kørsel på 10.516 km eller 23 % af den samlede gennemsnitlige kørsel i 2013 og 11.159 km eller 24 % af den samlede gennemsnitlige kørsel i 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for privat andel af biludgifter på henholdsvis 29.592 kr. og 26.914 kr. i indkomstårene 2013 og 2014 svarende til 26,4 % af de samlede fratrukne udgifter.

SKAT har som begrundelse herfor i afgørelse af 8. december 2015 anført følgende:

"(...)

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Privat andel af biludgifterne:

SKAT kan ikke ud af det indsendte materiale se, at der er fratrukket en privat andel af virksomhedens biludgifter.

Der er ikke indsendt et kørselsregnskab eller anden form for opgørelse eller opdeling af de kørte km i henholdsvis en privat og en erhvervsmæssig andel.

Virksomhedens bil Toyota Avensis med registreringsnummeret [reg.nr.1] har jævnfør synsrapporter af 30-10-2012 og 22-08-2014 kørt ca. 87.000 km i perioden mellem de to synstidspunkter. Dette svare til ca. 3.782 km pr. måned eller 45.391 km. pr. år.

Henset til virksomhedens art og omfang, samt at der jævnfør synsrapporterne er kørt gennemsnitlig 45.391 km årligt er det SKATs opfattelse, at bilen ikke er anvendt 100 % erhvervsmæssigt.

Den private andel af en bils kørsel ansættes jævnfør praksis til minimum 8.000 km årlig plus kørsel mellem hjem og arbejde. Hertil tillægges en eventuel feriekørsel.

Ved siden af køreskolen underviser du også på [by3] Tekniske skole i kørekoret til Traktor. Her har du fået udbetalt 21.545 og 25.457 kr. i kørselsgodtgørelse, hvilket jævnfør den indsendte dokumentation svare til 5.640 km i 2013 og 7.695 km i 2014. Jævnfør kørselsrapporterne er der her kørt i en Mitsubishi Colt med registreringsnummer [reg.nr.2].

Denne bil har jævnfør synsrapporter af 02-03-2012 og 24-02-2014 kørt ca. 10.000 i perioden 02-03- 2012 - 24-02-2014, hvilket svare til ca. 5.000 km årligt.

I perioden 14-01-2013 - 24-02-2014 har du fået udbetalt kørselsgodtgørelse for 137 arbejdsdage og 7.110 km. Der er 40 km frem og tilbage mellem din privatadresse og [by3] Tekniske skole. Det giver en transport mellem hjem og arbejde på 40 x 137 = 5.480 km i perioden 14-01-2013 - 24-02-2014. Den samlede kørsel i perioden 14-01-2013 - 24-02-2014 bliver herefter på i alt 12.590 km.

Da Mitsubishien alene har kørt 10.000 km i perioden 14-01-2013 -24-02-2014 kan ikke al kørsel være foregået i denne bil, idet

- Der er kørt ca. 2.590 km for meget.

- Der må ikke være kørt i Mitsubishien i perioden 02-03-2012 - 14-01-2013

Det er som heraf SKATs formodning, at en del af kørslen er foregået i virksomhedens bil Toyota Avensis. Der skal som følge heraf tillægges et antal km til den private kørsel, idet denne kørsel også er virksomheden uvedkommende. Henset til at der forefindes flere biler på privatadressen er denne kørsel skønsmæssigt ansat til 4.000 km årligt. Ved skønnet er der især henset til dels de øvrige køretøjer, dels at der således også er plads til privat kørsel i Mitsubishien.

Det samlede antal kørte private km bliver herefter på 12.000 km pr. år., svarende til 12.000/45.391 x 100 = 26,4 % af det samlede antal kørte km.

I 2013 er der opgjort og fratrukket 57.640 kr. i driftsudgifter og 54.452 kr. i afskrivninger vedrørende virksomhedens bil, i alt 112.092 kr.

Den private andel af biludgifterne som der ikke kan godkendes fradrag for med henvisning til Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a kan herefter opgøres til 26,4 % af 112.092 kr. = 29.592 kr.

I 2014 bliver den private andel på 61.131 + 40.818 = 101.949 kr. x 26,4 % = 26.914 kr. som der ikke kan godkendes fradrag for med henvisning til Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

(...)"

SKAT har i afgørelse af 6. april 2016 fastholdt sin vurdering vedrørende privat andel af biludgifter og som begrundelse herfor anført følgende:

"(...)

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

Vedrørende den beregnede private andel af bilomkostningerne bedes du indsende et kørselsregnskab samt elevernes lektionsplaner således, at der kan beregnes en præcis erhvervsmæssig kørsel.

Dine bemærkninger omkring de to øvrige privatbiler ses ikke umiddelbart at kunne ændre det fremsendte forslag, idet der ikke ses at være registreret andre biler på adressen [adresse2], [by1]. Da der er tilmeldt to voksne personer mere på adressen, formodes det, at de bruger disse to biler i et eller andet omfang.

Til vurdering af hvor meget Mitsubishien har kørt bedes du indsende oplysninger og dokumentation for de tidspunkter du har kørt for [by3] Tekniske skole. Disse kan så sammenholdes med dine øvrige elevers lektionsplaner.

Det skal her bemærkes, at SKAT finder det usandsynligt, at Mitshubishien har kørt under 3000 km i tidsrummet 02-03-2012 (synsdato) - 14-01-2013, hvilket er nødvendigt for at din kilometeropgørelse vedrørende denne bil kan hænge sammen. Du bedes indsende dokumentation for Mitshubishiens samlede kørsel i perioden 02-03-2012 - 14-01-2013, f.eks. i form af mekaniker regninger eller lignende hvor bilens kilometertæller er aflæst og noteret.

Du oplyser i dit brev af 5. januar 2016, at SKAT ved tidligere kontroller ikke har stillet krav om at du skal føre et kørselsregnskab.

Dette er korrekt, idet SKAT ikke har lovhjemmel til at stille krav om, at du føre et egentlig kørselsregnskab. Det anbefales dog af SKAT, at man føre et kørselsregnskab, idet dette efter praksis er den bedste måde til at sandsynliggøre virksomhedens erhvervsmæssige antal kørte kilometer.

Du har i indkomstårene 2013 og 2014 haft rådighed over følgende biler:

Toyota Avensis med reg. Nr. [reg.nr.1] Bilen har i perioden 30-10-2012 og 22-09-2014 kørt ca. 87.000 km. Dette svarer til en gennemsnitlig kørsel pr. år til 87.000/24 = 43.500 km.

Samtlige antal kørte km er oplyst til at være erhvervsmæssige.

Mitshubishi Colt med reg. Nr. [reg.nr.2]. Bilen har i perioden 02-03-2012 og 24-02-2014 kørt ca. 10.000 kr. Heraf er der udbetalt kørselsgodtgørelse for de 7.110 km i perioden 14-01-2013 - 24-02-2014, rest til privatkørsel 2.890 km. I perioden 02-03-2012 - 24-02-2014. Dette svarer til en gennemsnitligt privat kørsel pr. år til 1.445 km.

Toyota Celica med reg. Nr. [reg.nr.3]. Bilen har i perioden 02-07-2012 – 12-06-2014 kørt ca.

15.000 km. Disse km er oplyst til at være privat kørsel. Dette svarer til en gennemsnitlig privat kørsel pr. år til ca. 7.500 km.

Sammenholdes disse tre bilers kørsel giver det ca. 8.000 km pr. år til privat brug samt kørsel mellem hjem og arbejde samt eventuel feriekørsel.

Jævnfør praksis ansættes den private kørsel ved bopælens første bil til mindst 8.000 km pr. plus kørsel mellem hjem og arbejde samt eventuel feriekørsel.

Vedrørende bopælens anden bil ansættes den private kørsel jævnfør praksis til 6.000 km plus kørsel mellem hjem og arbejde.

Du oplyser ikke i din mail hvem det er, der er tilmeldt på privatadressen ud over dig, der har kørekort.

Henset til, at der alene er plads til 8.000 km. privat kørsel inklusiv kørsel mellem hjem og arbejde plus eventuel feriekørsel, kan der ikke forslås nogen ændring af det fremsendte forslag/kendelse af 11. november 2015 og 8. december 2015 vedrørende dette punkt.

Her er der også henset til, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort i hvilken bil transporten mellem hjem og [by3] Tekniske skole er foregået i.

Der er ligeledes henset til at SKAT ikke har godkendt, at den udbetalte kørselsgodtgørelse fra [by3] Tekniske skole kan udbetales uden skattefrit pga. manglende kontrol fra [by3] Tekniske Skoles side af hvilken bil der er kørt i og det faktiske antal kørte km f.eks. ved aflæsning/anførelse af bilens kilometertæller ved start og stop af den erhvervsmæssige kørsel.

Her kan der henvises til punkt 1 i kendelse fremsendt den 8. december 2015 for yderligere oplysninger vedrørende dette.

(...)"

Skattestyrelsen har i sin udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen kan delvist tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at det af klager er oplyst, at han alene 37 dage ud af i alt 112 dage i indkomståret 2013 har befordret sig direkte mellem sin sædvanlige bopæl og [by3] Tekniske Skole. Dette svarer til ca. 30 % af det samlede antal dage. Der ses ikke at være objektive momenter der taler imod klagers udlæg, hvorfor Skattestyrelsen lægger dette til grund for nærværende udtalelse.

1. Privat andel af biludgifter

Vedrørende dette punkt fastholder Skattestyrelsen, at sagens faktiske forhold taler for klagers private anvendelse af skolevognen. Dog bemærker Skattestyrelsen, at den skønsmæssige opgørelse til dels begrundes ud fra en antagelse om, at klager befordrer sig direkte mellem sin sædvanlige bopæl og [by3] Tekniske Skole i den omhandlede periode.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den forslåede korrektion af klagers befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C, jf. nedenstående punkt 3, bør inddrages i den skønsmæssige opgørelse af klagers behov for privat anvendelse af den omhandlede skolevogn. Til illustration af ovenstående henvises til bilaget ”sammentælling kørselsgodtgørelse” hvoraf det fremgår, at kørsel mellem hjem og arbejde på 40 km medregnes alle dagene i den omhandlede periode. Til trods for at der ifølge klager alene er kørt direkte mellem hjem og [by3] Tekniske Skole 30 % af tiden. For 2013 har SKAT og Skatteankestyrelsen beregnet en daglig mertransport på 40x112 = 4.480 km., hvor der alene bør tillægges en mertransport på 40x37 + 4x75 = 1.780 km. Der er således tale om en difference på 2.700 km for indkomståret 2013. Dette antal kilometer bør ikke indgå i den samlede vurdering vedrørende klagers private anvendelse af skolevognen. Samme forholdsmæssige fordeling vil skulle lægges til grund for indkomståret 2014.

I henhold til ovenstående gennemgang indstiller Skattestyrelsen den skønsmæssige opgørelse hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

(...)”

Skattestyrelsen har i en fornyet udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført følgende:

”(...)

Privat andel af biludgifterne

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager for indkomståret 2013 har arbejdet i 112 dage. Klager har ifølge egne oplysninger foretaget befordring mellem sædvanlig bopæl og [by3] Tekniske skole i skolevognen 37 dage af de 112 dage. Dette svarer til ca. 30 % af det samlede antal dage.

For indkomståret 2014 fremgår, at klager har arbejdet i alt 131 dage. Der er ikke oplyst præcist antal dage, hvor klager har befordret sig direkte mellem sædvanlig bopæl og [by3] Tekniske skole, men Skattestyrelsen skønner, at kørslen forholdsmæssigt er det samme, dvs. ca. 30 % af det samlede antal dage.

Ved afgørelse af 6. april 2016 har SKAT ændret klagers skatteansættelse, herunder privat andel af biludgifter og momsfradrag heraf til den omhandlede skolevogn i klagers personlige virksomhed. I afgørelsen har SKAT henvist til, at klagers private andel efter praksis kan ansættes til 8.000 km + plus kørsel mellem hjem og arbejde, hvortil eventuel feriekørsel tillægges.

Ved fornyet gennemgang fastholder Skattestyrelsen den skønsmæssigt fastsatte kørsel på 8.000 km. Henset til sagens oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at kørslen mellem hjem og arbejde samt eventuel feriekørsel ikke bør skønnes til 4.000 km.

Det bemærkes, at klager ifølge egne oplysninger alene har brugt skolevognen til privat kørsel ca. 30 % af det samlede antal dage i 2013, og vi har anlagt et skøn ud fra samme forholdsmæssige fordeling for 2014. For 2013 er der kørt 37 dage og for 2014 er der skønsmæssigt kørt 39 dage med privat kørsel. For disse dage har klager kørt mellem sædvanlig bopæl og [by3] Tekniske Skole, da klagers private bil efter egne oplysninger har stået på [virksomhed2], henset til de øvrige dages færden, er det Skattestyrelsens opfattelse, at klager har anvendt skolevognen til denne kørsel.

Endvidere har klager også ifølge egne oplysninger kørt privat i forbindelse med traktorundervisningen. For 2013 er der ifølge sagens oplysninger betalt godtgørelse for 5.640 km og 2014 for 7.695 km. Dette antal kilometer lægges til grund ved opgørelsen. Skattestyrelsen skønner således, at ca. 30 % af de 5.640 km henholdsvis 7.695 km har været kørt i skolevognen.

Indkomståret 2013

Skattestyrelsen kan således opgøre klagers daglige (for de 37 dage) private kørsel i skolevognen for 2013 som følger:

I 2013 har klager således kørt privat 68 km i 37 dage, i alt 2.516 km. Det er Skattestyrelsens opfattelse at dette tal bør tillægges de skønnede 8.000 km, hvorefter klagers private kørsel for 2013 opgøres som følger:

(8.000km + 2.516km) / 45.391 km = 23 %

For indkomståret 2013 har klager fratrukket 57.640 kr. i driftsudgifter og 54.452 kr. i afskrivninger vedrørende skolevognen, sammenlagt 112.092 kr.

Klagers private andel af dette er herefter 112.092 * 0,23 = 25.781 kr.

Beregningsgrundlaget for privat andel af moms af biludgifter er 11.664 kr. for 2013.

Da 23 % af kørslen anses for at være privat kørsel, kan der ikke godkendes fradrag for denne del af købsmomsen svarende til 2.682 kr. for afgiftsperioden 2013.

Indkomståret 2014

Klagers daglige (for de 39 dage) private kørsel i skolevognen for 2014:

I 2014 har klager således kørt privat 81 km i 39 dage, i alt 3.159 km. Det er Skattestyrelsens opfattelse at dette tal bør tillægges de skønnede 8.000 km, hvorefter klager private kørsel for 2014 opgøres som følger:

(8.000 km + 3.159 km) / 45.391 km = 24 %For indkomståret 2014 har klager fratrukket 61.131 kr. i driftsudgifter og 40.818 kr. i afskrivninger vedrørende skolevognen, sammenlagt 101.949 kr.

Klagers private andel af dette er herefter 101.949 * 0,24 = 24.467 kr.

Beregningsgrundlaget for privat andel af moms af biludgifter er 13.108 kr. for 2014.

Da 24 % af kørslen anses for at være privat kørsel, kan der ikke godkendes fradrag for denne del af købsmomsen svarende til 3.145 kr. for afgiftsperioden 2014.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for de udgifter til bil i indkomstårene 2013 og 2014 på henholdsvis 29.592 kr. og 26.914 kr., som SKAT har anset som privat andel.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"(...)

Jeg vil klage over disse tre punkter:

(...)

Punkt 1

Privat andel af bil omkostninger for 2013 og 2014.

Beløb 2013 = 29592 kroner - i procent 26,4 %

Beløb 2014 = 26914 kroner- i procent 26,4 %

(...)

Normal beskatning af skolevogn, hvis man ikke ejer en privatbil = 10-20 %.

Jeg har to privatbiler og en motorcykel. SKAT har slet ikke taget hensyn til, at jeg har to private biler og en motorcykel. Der er kun to personer i husholdningen med kørekort Det giver ikke mening med to privatbiler, hvis ikke det er for at undgå beskatning af skolevogn. I 2014 blev min ene private bil ikke brugt meget, da min kone var langtids sygemeldt Så jeg har næsten haft 100 % rådighed over to private biler og en motorcykel.

Kørselsforbrug i kilometer:

Motorcykel = 4000 km pr. år

Mitsubishi = 5000 km pr. år

Toyota Celica = 8000 km pr. år.

Kørselsforbrug i alt med private køretøjer = 17000 km pr. år.

SKAT påstår, at jeg ved siden af det, har kørt 12000 km privat i min skolevogn. Det vil betyde, at jeg kører lige meget privat som erhverv. Det er fuldstændig utænkeligt Jeg kører så lidt som nødvendigt, når jeg har fri.

Afstanden til min kones arbejde er 9 kilometer. Så kørsel til arbejde for min kone er ikke mange kilometer pr. år. Jeg starter altid om morgenen med at hente eleven på dennes privatadresse eller jeg samler eleven op fra [by3] Station. Derfor har jeg ikke noget privat kørsel til arbejde. For det andet er min køreskole registreret på hjemmeadressen.

Jeg håber Skatteankestyrelsen er enig i, at denne behandling ikke er rimelig, så jeg kan føle, at der er noget retfærdighed i samfundet

(...)

Desuden synes jeg, at det er et ligegyldigt spørgsmål, hvem i min husstand, der har kørekort. Det har ikke nogen betydning. Det der kan have betydning er, at der kun er to med kørekort - hvilket jeg også har oplyst til Skattevæsenet. Jeg har også værkstedsregninger, der kan bevise, at jeg ikke har kørt i min skolevogn, som [person2] påstår. Alt fra Skatterevisor [person2]s side er påstande.

(...)"

Klageren har i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse bl.a. anført, at han har flere værkstedsregninger, som kan bevise, at hans skolevogn var på værksted samtidig med, at Skat/Skatteankestyrelsen påstår, at skolevognen var på [by3] Tekniske Skole. Regningerne er ikke blevet fremlagt.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde en række nærmere bestemte formkrav.

Hvis der ikke foreligger et egentlig kørselsregnskab eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Klageren har ikke ført et kilometerregnskab, og han har således ikke godtgjort, at der ikke har været privat kørsel i skolevognen. Det er derfor med rette, at omfanget af klagerens erhvervsmæssige og private kørsel er ansat skønsmæssigt af SKAT.

I den påklagede afgørelse har SKAT ved skønnet anset en privat kørsel på i alt 12.000 km årligt for at være retvisende. Den private andel af kørslen i indkomstårene 2013 og 2014 er herefter beregnet til 26,4 % af den samlede kørsel i skolevognen på 45.391 km om året.

Ved en fornyet vurdering af sagen har Skattestyrelsen fastholdt en skønsmæssigt fastsat kørsel på 8.000 km, idet kørslen mellem hjem og arbejde samt eventuel feriekørsel dog alene skønnes til 2.516 km i 2013 og 3.159 km i 2014. Den private andel af kørslen i indkomstårene 2013 og 2014 er herefter beregnet til henholdsvis 23 % og 24 % i 2013 og 2014.

Det er oplyst, at der ud over skolevognen er to private biler i husstanden, der gennemsnitligt har kørt henholdsvis 7.077 og 7.500 km i hvert af de pågældende år. Hertil kommer en privat motorcykel, der ifølge klagerens oplysninger har kørt 4.000 km om året.

Det fremgår desuden af sagens oplysninger, at klageren har undervist i traktorkørsel på [by3] Tekniske Skole med fremmøde henholdsvis 112 og 131 dage i de pågældende indkomstår, og at han ifølge sine egne oplysninger i 2013 har kørt direkte mellem bopælen og [by3] Tekniske Skole i alt 37 gange svarende til 30 % af antallet af fremmødedage. I denne forbindelse har klageren fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i sin private Mitsubishi Colt for gennemsnitligt 6.667 km i hvert af de pågældende år.

Efter klagerens første forklaring har den private Mitsubishi Colt holdt parkeret ved [virksomhed2] i [by3], ligesom han kun har haft kørsel mellem bopælen og [by3] Tekniske Skole i et fåtal af arbejdsdagene, eksempelvis 37 gange i 2013. Klageren har efterfølgende oplyst, at han i sin Mitsubishi Colt alene har haft transport mellem køreskolen og den tekniske skole, og at bilen ikke har kørt mellem bopælen og den tekniske skole.

Der er ikke foretaget fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C i forbindelse med undervisningen på [by3] Tekniske Skole.

Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens fornyede vurdering, hvorefter den private andel af skolevognens kørsel ansættes til 10.516 km i 2013 og 11.159 km i 2014 svarende til henholdsvis 23 % og 24 % af den samlede gennemsnitlige kørsel i denne bil.

Der er lagt vægt på, at klageren ifølge sine egne oplysninger 37 gange i 2013 er kørt direkte mellem bopælen og [by3] Tekniske Skole, hvilket svarer til 30 % af arbejdsdagene der. Klageren har ikke oplyst hvilken bil, han ved disse lejligheder har anvendt, men da skolevognen ifølge klagerens oplysninger dagligt har været til stede på bopælen, hvorimod den private Mitsubishi Colt ifølge klageren udelukkende har holdt parkeret ved [virksomhed2] og ikke kørt mellem bopælen og den tekniske skole, har retten lagt til grund, at klageren 30 % af arbejdsdagene på den tekniske skole har anvendt skolevognen både til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads og i forbindelse med traktorundervisningen.

I forhold til den private Mitsubishi Colt er der lagt vægt på, at klageren i 2014 har fået udbetalt kørselsgodtgørelse for flere kilometer kørt erhvervsmæssigt i bilen, end bilen gennemsnitligt har kørt i det pågældende år, og at bilens samlede kørsel - såfremt 2013 og 2014 ses under et - ikke levner plads til både den kørsel, som klageren har fået udbetalt kørselsgodtgørelse for, og den kørsel, som han ifølge sine egne oplysninger har haft mellem køreskolen og den tekniske skole.

I forhold til den private Toyota Celica er der lagt vægt på, at denne bil gennemsnitligt har kørt 7.500 km i hvert af årene 2013 og 2014, hvilket må anses for lavt i lyset af, at denne bil som den eneste har været til rådighed for privat kørsel samt kørsel mellem hjem og arbejde for de to andre voksne i husstanden.

I forhold til den private motorcykel er der lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for klagerens oplysninger om omfanget af kørslen. Der er desuden henset til, at en motorcykel i forhold til en bil har mere begrænsede anvendelsesmuligheder, hvorfor privat kørsel på motorcykel ikke fuldt ud kan anses for at kunne erstatte privat kørsel i bil.

På baggrund af en samlet vurdering finder retten det herefter godtgjort, at skolevognen har været anvendt til privat kørsel, og retten tiltræder som nævnt Skattestyrelsens fornyede vurdering af omfanget af den private kørsel i skolevognen, hvorefter den private andel af kørslen i indkomstårene 2013 og 2014 er beregnet til henholdsvis 23 % og 24 % i 2013 og 2014.

For indkomståret 2013 har klageren fratrukket 57.640 kr. i driftsudgifter og 54.452 kr. i afskrivninger vedrørende skolevognen, sammenlagt 112.092 kr. Klagerens private andel af dette udgør herefter (112.092 kr. x 0,23) 25.781 kr.

For indkomståret 2014 har klageren fratrukket 61.131 kr. i driftsudgifter og 40.818 kr. i afskrivninger vedrørende skolevognen, sammenlagt 101.949 kr. Klagerens private andel af dette udgør herefter (101.949 kr. x 0,24) 24.467 kr.

Det forhold, at klagerens hustru i 2014 har været langtidssygemeldt kan under de konkrete omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker herved, at sygdom ikke i sig selv er ensbetydende med et mindre privat kørselsbehov.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet klagerens private andel af skolevognen nedsættes fra 29.592 til 25.781 kr. for indkomståret 2013 og fra 26.914 kr. til 24.467 kr. for indkomståret 2014.

Udbetalt kørselsgodtgørelse

Faktiske oplysninger

I indkomstårene 2013 og 2014 har klageren i forbindelse med traktorundervisning modtaget kørselsgodtgørelse fra [by3] Tekniske Skole for kørsel i sin Mitsubishi Colt for henholdsvis 5.640 km fordelt på 112 dage og 7.695 km fordelt på 131 dage.^, Det fremgår af klagerens kørselsregnskaber for kørslen i forbindelse med traktorundervisningen.

I de samme år har klagerens Mitsubishi Colt som nævnt ovenfor ifølge synsrapporterne gennemsnitligt kørt 7.077 km/år.

Klageren har i et brev til SKAT af 28. november 2015 oplyst, at han ofte har kørt skolevogn og undervist på [by3] Tekniske Skole samme dag. Han har derfor valgt at parkere sin Mitsubishi Colt ved [virksomhed2]. Han har samtidig oplyst, at hans kørsel i den pågældende bil har givet plads til såvel kørsel mellem bopælen eller [virksomhed2] og den tekniske skole som øvrig privatkørsel. Han har videre oplyst, at han kun har haft transport mellem bopælen og [by3] Tekniske Skole i et fåtal af arbejdsdagene, antageligvis 37 gange i 2013. Det svarer til 30 % af det samlede antal arbejdsdage.

Klageren har desuden i en mail til SKAT af 19. februar 2016 oplyst, at hans Mitsubishi Colt ikke har kørt mellem bopælen og [by3] Tekniske Skole, da den - som tidligere beskrevet - har været parkeret i [by3]. For denne bil har der således kun været transport mellem [virksomhed2] og [by3] Tekniske Skole, og altså ikke mellem bopælen og skolen.

Afstanden mellem klagerens bopæl og [by3] Tekniske Skole er 40 km frem og tilbage og mellem [virksomhed2] (der på daværende tidspunkt havde adresse på [adresse1] i [by3]) og [by3] Tekniske Skole 4 km frem og tilbage.^,

Ved en fornyet vurdering af sagen har Skattestyrelsen fastholdt, at klageren alene er berettiget til fradrag, jf. ligningslovens § 9 C, for den del af sin befordring, der ikke anses for erhvervsmæssig og dermed fradragsberettiget i klagerens personlige virksomhed, samt at han - i overensstemmelse med det ovenfor anførte vedrørende privat andel af udgifterne til skolevognen - alene har kørt mellem sædvanlig bopæl og [by3] Tekniske Skole i 37 dage i 2013 og 39 dage i 2014, altså ca. 30 % af det samlede antal arbejdsdage.

For 2013 har Skattestyrelsen opgjort den del af befordringen, der er berettiget til fradrag, jf. ligningslovens § 9 C, som følger:

Kørsel mellem sædvanlig bopæl og [by3] Tekniske Skole samt

I forbindelse med traktorundervisning pr. dag i 37 dage 68 km

Fradrag jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2 24 km

Fradragsberettiget befordring pr. dag i 37 dage 44 km

I alt (37 dage x 44 km)1.628 km

For de resterende 75 dage (112-37) er privat kørsel opgjort som følger:

Kørsel mellem [virksomhed2] og [by3] Tekniske Skole tur/retur 4 km

Traktorundervisning, 70 % af 5.640 km fordelt på 75 dage 53 km

I alt pr. dag i 75 dage 57 km

Fradrag jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2 24 km

Fradragsberettiget befordring pr. dag i 75 dage 33 km

I alt (75 x 33 km) 2.475 km

Det svarer til et befordringsfradrag på (1.628 + 2.475) 4.103 km x 2,13 kr.. eller i alt 8.739 kr.

For 2014 har Skattestyrelsen opgjort den del af befordringen, der er berettiget til fradrag, jf. ligningslovens § 9 C, som følger:

Kørsel mellem sædvanlig bopæl og [by3] Tekniske Skole samt

I forbindelse med traktorundervisning pr. dag i 39 dage 81 km

Fradrag jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2 24 km

Fradragsberettiget befordring pr. dag i 39 dage 57 km

I alt (39 dage x 57 km) 2.223 km

For de resterende 92 dage (131-39) er privat kørsel opgjort som følger:

Kørsel mellem [virksomhed2] og [by3] Tekniske Skole tur/retur 4 km

Traktorundervisning, 70 % af 7.695 km fordelt på 92 dage 59 km

I alt pr. dag i 92 dage 63 km

Fradrag jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2 24 km

Fradragsberettiget befordring pr. dag i 92 dage 39 km

I alt (92 x 39 km) 3.588 km

Det svarer til et samlet befordringsfradrag på (2.223 + 3.588) 5.811 km x 2,10 kr. eller i alt 12.203 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med udtalt kørselsgodtgørelse på henholdsvis 21.545 kr. og 25.457 kr. i indkomstårene 2013 og 2014 og i stedet godkendt fradrag efter ligningslovens § 9 C på henholdsvis 15.709 kr. og 20.705 kr. i de pågældende indkomstår.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

Udbetalt kørselsgodtgørelse:

Det fremgår af Ligningslovens § 9, stk. 4, at det er en betingelse for, at der kan udbetales skattefri godtgørelse for befordring, at der sker en effektiv kontrol af de kørte erhvervsmæssige km, herunder aflæsning af kilometerstanden og kotrol af i hvilken bil kørslen er foretaget.

Det er SKATs opfattelse, at din arbejdsgiver ikke har opfyldt denne betingelse, idet det fremgår af samtlige afregningsbilag, at den erhvervsmæssige kørsel er foregået i Mitsubishi med registrerings nummer [reg.nr.2], hvilket ikke fysisk har været muligt pga. forskellen mellem bilens faktiske antal kørte km på 10.000 og det antal km, der er udbetalt kørselsgodtgørelse sammen med transport mellem hjem og arbejde på i alt 12.590 km, i perioden 14-01-2013 - 24-02-2014.

Dette medfører at den udbetalte kørselsgodtgørelse på 21.545 kr. i 2013 og 25.457 kr. i 2014 skal medregnes ved indkomstopgørelse som personlig indkomst jævnfør Ligningslovens § 9, stk. 4.. Der kan i stedet gives en ligningsmæssigt fradrag efter Ligningslovens § 9 c.

Fradraget der kan gives efter Ligningslovens § 9 C kan opgøres således:

2013

SKAT har opgjort dit befordringsfradrag for indkomståret 2013 til 15.709 kr. ud fra følgende:

Du har været på arbejde 111 gange i 2013

Du har kørt 10.096 km vedrørende erhvervsmæssig kørsel samt kørsel mellem hjem og arbejde (40 km pr. dag)

2014

SKAT har opgjort dit befordringsfradrag for indkomståret 2014 til 20.705 kr. ud fra følgende:

Du har været på arbejde 139 gange i 2014

Du har kørt 13.255 km i 2014 vedrørende erhvervsmæssig kørsel samt kørsel mellem hjem og arbejde (40 km pr. dag)

Der er som følge af ovennævnte godkendt et ligningsmæssigt fradrag vedrørende befordring på 15.709 kr. i 2013 og 20.705 kr. i 2014 med henvisning til ligningslovens § 9 c.

(...)"

Skattestyrelsen har i sin udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen kan delvist tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at det af klager er oplyst, at han alene 37 dage ud af i alt 112 dage i indkomståret 2013 har befordret sig direkte mellem sin sædvanlige bopæl og [by3] Tekniske Skole. Dette svarer til ca. 30 % af det samlede antal dage. Der ses ikke at være objektive momenter der taler imod klagers udlæg, hvorfor Skattestyrelsen lægger dette til grund for nærværende udtalelse.

(...)

3. Befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C

Af henholdsvis SKATs opgørelse samt den af Skatteankestyrelsen foreslåede beregning fremgår, at klagers befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C udgøres af den erhvervsmæssige kørsel, jf. bilag sammenlagt med kørsel mellem hjem og arbejde fratrukket bundgrænsen på 24 km dagligt. Hertil bemærker Skattestyrelsen, at det af klager er oplyst, at befordringen til [by3] Tekniske Skole og tilbage hovedsageligt foretages mellem [virksomhed2] og [by3] Tekniske Skole, hvor der alene er en afstand på 4 km (tur/retur). Ifølge klager befordres der ud af alle 112 dage i 2013 alene ca. 37 dage direkte fra klagers sædvanlige bopæl til [by3] Tekniske Skole, dette svarer til ca. 30 %. De øvrige 75 dage (112-37) befordres der alene mellem [virksomhed2] og [by3] Tekniske Skole.

Det er i henhold til ovenstående således Skattestyrelsens opfattelse, at en indeholdelse af 40 km, jf. SKATs og Skatteankestyrelsens beregning resulterer i et dobbelt fradrag for de dage, hvor klager har kørt fra [virksomhed2] til [by3] Tekniske Skole, da klager allerede har opnået fradrag for en del af den samlede befordring i sin personlige virksomhed for kørslen i skolevognen mellem sin bopæl og [virksomhed2]. Henset til dette er det Skattestyrelsens opfattelse at den talmæssige opgørelse bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Ovenstående er også tilfældet for indkomståret 2014.

(...)”

Skattestyrelsen har i en fornyet udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført følgende:

”(...)

Befordringsfradrag

Vedrørende befordringsfradrag, fastholder Skattestyrelsen, at klager alene er berettiget til fradrag, jf. ligningslovens § 9 C, for del af klagers befordring, der ikke anses for erhvervsmæssig og dermed fradragsberettiget i klagers personlige virksomhed.

Skattestyrelsen fastholder, at klager alene har kørt mellem sædvanlig bopæl og [by3] Tekniske Skole i 37 dage for 2013 og 39 dage for 2014, altså ca. 30 % af klagers samlede antal arbejdsdage.

Indkomståret 2013

Med henvisning til ovenstående daglige private kørsel i skolevognen, lægger Skattestyrelsen til grund at der for de 37 dage samlet er kørt 68 km mellem sædvanlig bopæl og [by3] Tekniske Skole, hertil fratrækkes 24 km, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2. Der ses således for de 37 dage at være befordret 44 km der vil være fradragsberettiget, i alt 1.628 km.

For de resterende 75 dage (112-37) er der foretaget følgende private kørsel:

- Kørsel mellem [virksomhed2] og [by3] Tekniske Skole = 4 km (tur/retur).

- Traktorundervisning, 70 % af 5.640 fordelt på 75 dage = 53 km.

Med henvisning til ovenstående beregning, lægger Skattestyrelsen til grund, at der for de resterede 75 dage af indkomståret 2013 er kørt 57 km, hertil fratrækkes 24 km, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2. Der ses således for de 75 dage at være befordret 33 km der vil være fradragsberettiget, i alt 2.475 km.

Samlet for 2013 vil klagers befordringsfradrag således være 8.379 kr. ((1.628 +

2.475) * 2.13).

Indkomståret 2014

Med henvisning til ovenstående daglige private kørsel i skolevognen, lægger Skattestyrelsen til grund, at der for de 39 dage samlet er kørt 81 km mellem sædvanlig bopæl og [by3] Tekniske Skole, hertil fratrækkes 24 km, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2. Der ses således for de 39 dage at være befordret 57 km der vil være fradragsberettiget, i alt 2.223 km.

For de resterende 92 dage (131-39) er der foretaget følgende private kørsel:

- Kørsel mellem [virksomhed2] og [by3] Tekniske Skole = 4 km (tur/retur).

- Traktorundervisning, 70 % af 7.695 fordelt på 92 dage = 59 km.

Med henvisning til ovenstående beregning, lægger Skattestyrelsen til grund, at der

for de resterede 92 dage af indkomståret 2014 er kørt 63 km, hertil fratrækkes 24

km, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2. Der ses således for de 92 dage at være befordret

39 km, der vil være fradragsberettiget, i alt 3.588 km.

Samlet for 2014 vil klagers befordringsfradrag således være 12.203 kr. ((2.223 +

3.588) * 2.10).

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af hans personlige indkomst med den udtalte kørselsgodtgørelse på henholdsvis 21.545 kr. og 25.457 kr. i indkomstårene 2013 og 2014 nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"(...)

Jeg vil klage over disse tre punkter:

(...)

(...)

Punkt 2

Godkendelse af kørselsgodtgørelse for

2013 = 21543 kroner

2014 = 25457 kroner

SKAT vil ikke godkende kørselsgodtgørelse med begrundelsen at der ikke er ført start kilometer og slut kilometer.

Jeg har lavet kørselsregnskab efter de anvisninger, jeg har fået fra [by3] Tekniske Skole. De har fortalt, hvordan jeg skulle udfylde regnskabet, og aftalt at jeg skulle køre 15 km pr. lektion/elev. Det har jeg gjort, så jeg har fulgt de anvisninger [by3] Tekniske Skole har givet mig. Det må være [by3] Tekniske Skoles ansvar, at sørge for, at kørselsregnskabet er i orden med SKAT. [by3] Tekniske Skole har haft dette regnskab med traktorkørelærere i rigtig mange år, hvor SKAT har accepteret det. Jeg mener ikke, at det er rimeligt, at jeg får en udgift for at tjene samfundet, fordi en skole ikke har styr på deres regnskab. SKAT må afregne med [by3] Tekniske Skole.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Kørselsgodtgørelse

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen.

Det gælder dog ikke godtgørelse for bl.a. befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri. Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil.

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

Det følger af § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefri godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser for erhvervsmæssig kørsel er opfyldt, jf. eksempelvis SKM2002.525.VLR, SKM2007.247.HR og SKM2009.430.HR.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. SKM2013.136.BR.

Det bemærkes, at det ikke tillægges betydning i forhold til skattepligten, om udbetaling af godtgørelser i medfør af ligningsloven, der viser sig ikke at opfylde betingelserne for skattefrihed, beror på arbejdsgiverens fejl, jf. TfS 1994, 495 Ø.

Efter de foreliggende oplysninger kan betingelserne i § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse ikke anses for opfyldt, allerede fordi klageren i 2014 har fået kørselsgodtgørelse for flere kilometer kørt erhvervsmæssigt i sin Mitsubishi Colt, end bilen gennemsnitligt har kørt i det pågældende år, og henset til, at bilens samlede kørsel - såfremt 2013 og 2014 ses under et - ikke levner plads til både den kørsel, som klageren har fået udbetalt kørselsgodtgørelse for, og den kørsel mellem køreskolen og den tekniske skole, som klageren ifølge sine egne forklaringer har haft. Det må således lægges til grund, at hans arbejdsgiver ikke har ført kontrol med antallet af kørte kilometer.

Landsskatteretten finder derfor, at SKAT med rette har forhøjet klagerens personlige indkomst i indkomstårene 2013 og 2014 med den udbetalte kørselsgodtgørelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Befordringsfradrag

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at SKAT for indkomstårene 2013 og 2014 har godkendt et befordringsfradrag på henholdsvis 15.709 kr. og 20.705 kr. efter ligningslovens § 9 C som følge af, at kørselsgodtgørelsen er anset for skattepligtig.

Der er klaget over, at kørselsgodtgørelsen er anset for skattepligtig, men ikke over de godkendte befordringsfradrag.

Retten kan dog uanset klagens formulering foretage afledte ændringer. Det følger af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.

Da godkendelsen af befordringsfradraget er afledt af den påklagede afgørelse vedrørende kørselsgodtgørelsen, anser retten sig for kompetent til at påkende spørgsmålet om befordringsfradrag, uanset at der ikke udtrykkeligt er klaget herover.

Såfremt arbejdsgiveren ikke udbetaler hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter ligningslovens § 9 C. Det følger af ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt.

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Den normal kilometersats for befordringsfradrag er henholdsvis 2,13 kr. og 2,10 kr. i indkomstårene 2013 og 2014. Det følger af bekendtgørelse nr. 1081 af 20. november 2012 henholdsvis bekendtgørelse nr. 1300 af 12. november 2013 om Skatterådets takster for henholdsvis 2013 og 2014 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.

Der indrømmes fradrag for det faktiske antal arbejdsdage, hvor der er kørt mellem sædvanlig bopæl og arbejdsstedet. Antal dage med kørsel mellem bopæl og arbejdssted skal kunne sandsynliggøres. Det gælder særligt, når der er tale om mange arbejdsdage i forhold til et normalt arbejdsår, jf. Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009 offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Retten finder, at SKAT med rette har godkendt et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C som følge af, at kørselsgodtgørelsen anses for skattepligtig. Retten bemærker dog, at det faktiske antal dage, hvor klageren har undervist på [by3] Tekniske Skole, fremgår af hans kørselsregnskaber.

I overensstemmelse med Skattestyrelsens opgørelse finder retten, at klagerens befordringsfradrag for indkomståret 2013 kan opgøres til 8.739 kr. ((1.628 + 2.475) 4.103 km x 2,13 kr.)

Tilsvarende finde retten, at klagerens befordringsfradrag for indkomståret 201 kan opgøres til 12.203 kr. ((2.223 + 3.588) 5.811 km x 2,10 kr.)

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, således at det godkendte fradrag efter ligningslovens § 9 C nedsættes fra 15.709 kr. til 8.739 kr. for indkomståret 2013 og fra 20.705 kr. til 12.203 kr. for indkomståret 2014.

Privat andel af telefonudgifter

Faktiske oplysninger

I klagerens regnskab for 2013, således som dette er opstillet af SKAT, er der fratrukket udgift til telefoner samt internet for 6.895,55 kr. i 2013. Der er ikke beregnet privat andel heraf.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for privat andel af telefonudgifter på 2.500 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

Privat andel af telefonudgifter.

I virksomhedens regnskaber er der fratrukket udgift til telefoner samt internet for henholdsvis 6.895,55 i 2013 og 10.457,33 i 2014.

Der ses ikke at været beregnet en privat andel af disse udgifter. Når en telefon er opstillet på privat­ adressen eller hvis en arbejdsrelateret mobiltelefon medbringes på privatadressen uden for arbejdstiden, formodes det at telefonen også anvendes til privat opkald m.v. Der skal som følge heraf beregnes en privat andel jævnfør Ligningslovens § 16, stk. 1 og 12. Værdien ansattes til 2.500 kr. i 2013 og 2.600 kr. i 2014.

Virksomhedens skattepligtige resultat forhøjes som følge af dette med henholdsvis 2.500 kr. for indkomståret 2013 og 2.600 kr. i indkomståret 2014 med henvisning til Ligningslovens § 16, stk. 1 og 12.

(...)"

SKAT har i afgørelse af 6. april 2016 fastholdt sin vurdering af privat andel af telefonudgifter og som begrundelse herfor anført følgende:

"(...)

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

Privat andel af telefonudgifterne fastholdes, idet den rubrik du har selvangivet 2.500 kr. i for indkomståret alene er et statistikbeløb. Beløbet bliver ikke medtaget på selvangivelse/årsopgørelse for indkomståret 2013.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der for indkomståret 2013 godkendes fradrag for den udgift til telefon på 2.500 kr., som SKAT har opgjort som privat andel.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"(...)

Jeg vil klage over disse tre punkter:

(...)

Punkt 3

Telefon privat andel i 2013.

Jeg har angivet 2500 kroner i punkt 350 på selvangivelsen fra 2013. Der står det som anden indkomst. SKAT påstår, at det kun er til statistik. Selvom jeg har angivet 2500 kroner i min selvangivelse, har SKAT stadig beskattet dette beløb. Dette mener jeg ikke kan passe, så der må være en fejl i selvangivelsen.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet samt vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. for den skattepligtiges private benyttelse, udgør 2.500 kr. for indkomståret 2013.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1 og 12, jf. personskattelovens § 20.

Landsskatteretten finder, at SKAT med rette har forhøjet klagerens indkomst med 2.500 kr. for privat andel af telefonudgifter i indkomståret 2013, idet der ikke i klagerens regnskab for køreskolevirksomheden i det pågældende år, således som dette er opstillet af SKAT, er beregnet fradrag for privat andel af telefonudgifterne. Den private andel på 2.500 kr. skal derfor efterfølgende tillægges det skattemæssige resultat af virksomheden og dermed klagerens personlige indkomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.