Kendelse af 06-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at klageren har været registeret med virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden startede den 1. oktober 2002 under navnet [virksomhed2]/ [person1] og har senest været registeret under branchekoden ”812100 Almindelig rengøring i bygninger”. Virksomheden ophørte den 15. september 2016.

Klageren har endvidere været registreret som ejer af selskabet [virksomhed3] S.M.B.A med CVR-nr. [...2] og selskabet [virksomhed4] ApS med CVR-nr. [...3]. [virksomhed3] S.M.B.A blev opløst efter konkurs den 4. september 2011, og [virksomhed4] ApS blev tvangsopløst den 13. november 2014.

Klageren har ikke selvangivet for indkomståret 2010.

Som følge af, at klageren ikke har selvangivet for virksomheden, fremsendte SKAT den 4. oktober 2011 forslag om at ændre klagerens indkomst. Det fremgår af forslaget, at SKAT forslog, at klageren blev skønsmæssigt ansat med 110.000 kr. i overskud af virksomhed i indkomståret 2010.

Det er i SKATs afgørelse oplyst, at klagerens husstand i 2010 bestod af klageren, klagerens tidligere ægtefælle samt deres 4 børn.

Ved skønnets udøvelse har SKAT lagt vægt på klagerens personlige skatteoplysninger, og at klagerens husstand efter forhøjelsen ville få et passende privatforbrug. SKAT har ansat et passende privatforbrug til 320.000 kr. ud fra oplysninger i Danmarks Statistik.

Klageren har ikke gjort indsigelse mod forslaget. Den 15. november 2011 fik klageren derfor en ny årsopgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Klageren har ikke klaget over SKATs skønsmæssige forhøjelse.

Klageren anmodede den 29. april 2015 om ekstraordinær genoptagelse.

Det fremgår af anmodningen, at klageren oplyste, at han ikke har drevet selvstændig virksomhed i 2010.

SKAT fremsendte den 4. marts 2016 forslag til afgørelse. Det fremgår heraf, at SKAT foreslog ikke at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2010.

Den 18. marts 2016 gjorde klagerens tidligere repræsentant indsigelse mod forslaget. Den tidligere repræsentant gjorde gældende, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, såfremt takseringen var sket med baggrund i solidarisk hæftelse. Endvidere fremgår blev, at SKAT ikke havde nogen oplysninger om, at klageren har drevet selvstændig virksomhed i 2010.

SKAT traf afgørelse den 7. april 2016 i overensstemmelse med forslaget.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”...

1.4. SKATS bemærkninger og begrundelse

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 udløb den 1. maj 2014. Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

SKAT kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det er SKATs opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2010 ikke har begået fejl eller har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelsen.

Du har for indkomståret 2010 være registreret som ejer af rengøringsvirksomheden [virksomhed5] v/[person1]. Det er således SKATs opfattelse, at vi ikke har begået myndighedsfejl ved at foretage en skønsmæssig ansættelse af resultat af selvstændig virksomhed.

SKAT har ved skønnet af overskud af virksomhed lagt vægt på at husstanden har et passende privatforbrug. For indkomståret 2010 bestod husstanden ud over dig af din tidligere ægtefælle samt jeres 4 fælles børn på henholdsvis 0 år, 5 år, 12 år og 15 år. Vi har på grundlag af den skønsmæssige ansættelse, samt indberettede oplysninger til SKAT beregnet husstandens samlet privatforbrug til 323.426 kr. For indkomståret 2010 udgjorde det gennemsnitslige privatforbrug i henhold til Danmarks Statistik 320.367 kr. prisfremskrevet fra 2008. Det er således SKATs opfattelse, at det skønnet resultat af selvstændig virksomhed ikke kan anses for urimelig.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Din advokat skriver i sine indsigelser, at:

Der er intet i dit svar eller andet, som kan medføre en skønsmæssig ansættelse for min klient med overskud af virksomhed i 2010 med kr. 110.000.

Hvis den skønsmæssige taksering er sket ud fra et princip om solidarisk hæftelse jf. Selskabsskattelovens § 8, så er der tale om en åbenbar ulovlig skatteansættelse, som i sig selv giver ret til ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Ud fra dit brev må det lægges til grund, at SKAT ikke har nogen oplysninger om, at min klient skulle have drevet virksomhed i 2010.

Ifølge SKATs oplysninger, så er virksomheden [virksomhed5] v/[person1] registreret som enkeltmandsvirksomhed, der er således ikke foretaget skønsmæssig ansættelse ud fra princippet om solidarisk hæftelse.

Da du er registreret som med ovenstående virksomhed, har du i medfør af skattekontrollovens § 4 pligt til at selvangive. Det er således fortsat SKATs opfattelse, at vi ikke har begået myndighedsfejl, ved at foretage en skønsmæssig ansættelse af din indkomst, herunder resultat af virksomhed.

Som ovenfor beskrevet, er skønnet af resultatet af din virksomhed (overskud af virksomhed) skønnet ud fra, at husstanden har plads til et passende privatforbrug. SKAT har anvendt det gennemsnitlige privatforbrug, der ifølge Danmarks Statistik prisfremskrevet fra 2008, var på 320.367 kr. for en husstand med 2 voksne.

For indkomståret 2010 bestod husstanden af dig, din tidligere ægtefælle samt jeres 4 fælles børn.

På grundlag af den skønsmæssige ansættelse og øvrige indberettede oplysninger til SKAT udgjorde husstandens privatforbrug ifølge SKATs oplysninger 323.426 kr. Hvorfor vi ikke mener, at det skønnet resultat af virksomheden kan anses for urimeligt.

Din advokats indsigelser til SKATs forslag af den 3. marts 2016 har således ikke ændret SKATs opfattelse i forhold til om der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse.

SKAT kan derfor ikke imødekomme, at skatteansættelsen for indkomståret 2010 genoptages ekstraordinært, idet vi ikke mener at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

...”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling kommet med følgende bemærkninger:

”...

Det skal bemærkes, at både [person1] (skatteyder), var gift og samlevende med hans tidligere ægtefælle i indkomståret 2010. Det skal hertil også bemærkes, at de fortsat efter skilsmisse har samme adresse.

Både skatteyder og hans ægtefælle har søgt om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010. Hvorfor vi har behandlet anmodningerne samtidig. Det skal hertil bemærkes, at vi også har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse til hans ægtefælle, og at denne også er påklaget til Skatteankestyrelse (Journalnr.: [...]).

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Advokaten gør gældende i sin klage, at SKAT har foretaget forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

Det skal hertil bemærkes, at SKAT har foretaget skønsmæssig ansættelse pga. indsendelse af selvangivelse.

Advokaten oplyser i klagen, at skatteyder har lånt penge af familie og venner til forsørgelse m.v. SKAT har ikke tidligere været bekendt med oplysningen, hverken på tidspunktet for den skønsmæssig ansættelse af indkomsten eller i forbindelse med behandlingen af anmodningen om ekstraordinær genoptagelse.

Det er endvidere vores opfattelse, at vi ikke ved skønsmæssig ansættelse af indkomsten pga. manglende aflevering af selvangivelse, er forpligtet til at indhente kontoudtog. Ved skønsmæssig ansættelse lægges formueoplysninger indberettet fra tredjemand bl.a. til grund. Det er derimod vores opfattelse, at skatteyder på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse burde have gjort gældende, at han har lånt penge af familie og venner, og at dette så ville skulle dokumenteres f.eks. med kontoudtog.

Det fremgår dog ikke af klagen, at det er dokumenteret, at skatteyder har lånt penge af familie og venner.

Det er endvidere vores opfattelse, at skulle skatteyder have haft lånt penge af familie og venner til forsørgelse, så vidste han også det på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse af indkomsten. Hvilket således er væsentligt mere end 6 måneder siden, han er blevet bekendt med det. Vi mener derfor heller ikke, at dette kan begrunde ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det skal understreges, at den skønsmæssige ansættelse af indkomsten er udelukkende foretaget på grund af manglende selvangivelse. Der er ved den skønsmæssige ansættelse lagt vægt at husstanden har plads til et passende privatforbrug. Det skal hertil bemærkes, at husstanden for indkomståret 2010 bestod af 2 voksne og 4 børn, samt at begge ægtefæller if. indberettet oplysninger fra tredjemand ikke har indtægter før de begynder at få kontanthjælp i slutningen af året.

Ved skønsmæssig af ansættelse af indkomsten for gifte personer, har vi anvendt det gennemsnitlige privatforbrug opgjort af Danmarks Statistik for gifte personer. Det skal hertil sige, at det vel at mærke er gifte personer uden børn.

Vi vil dog bemærke, at bilag 2 i klagen er et uddrag af sagsnotatet i forbindelse med sagsbehandling af skatte- og momsansættelse indkomstårene 2011 og 2012.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010.

Der er til støtte for påstanden anført:

”...

Klager har af flere forskellige gange forsøgt at få registreret en personligt ejet virksomhed, men hver gang har SKAT nægtet registrering, medmindre der blev stillet sikkerhed. Da min klient ikke har kunnet stille den af SKAT krævede sikkerhed, har min klient aldrig kunnet drive virksomhed, da det pågældende CVR-nr. aldrig er blevet registreret for moms eller A-skat m.v.

Da SKAT er bekendt med, at der ikke er sket registrering for moms og A-skat m.v., må det have stået SKAT klart, at klager ikke drev virksomhed.

Klage har i 2010 lånt penge fra familie og venner til forsørgelse m.v. SKAT har ikke indhentet kopi af bankkontoudtog eller andet, der har kunnet bevise, at klager har modtaget beløb til indsættelse på sin private bankkonto. SKAT har intet grundlag for at antage, at klager har haft udeholdt eller anden omsætning, som har skullet været beskattet.

SKAT har ikke foretaget tilstrækkelige grundige undersøgelser efter officialmaximen til at kunne have truffet en materiel korrekt afgørelse, og når man gennemgår SKATs afgørelse, så er der ikke anført en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor der er foretaget en forhøjelse.

SKAT har formentlig på et tidspunkt foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klager vedrørende indkomstår 2010 med kr. 110.000 ud over den registrerede modtagne kontanthjælp kr. 25.252, men forhøjelsen er uberettiget og ulovhjemlet, idet SKAT tilsyneladende har fordelt en for klager af SKAT opgjort ukendt restance på kr. 520.750 på klage og klager tidligere ægtefælle jf. bilag 2, udskrift af sagsnotat fra SKAT, hvoraf den reelle begrundelse for de foretagne forhøjelser kan udledes, nemlig at SKAT ikke anser et af klager drevet SMBA for at være en realitet, og som følge deraf er der som angivet ”beregnet” et ”virksomhedsresultat”, der er fordelt på klager og klagers daværende ægtefælle.

Der eksisterer ikke nogen solidarisk hæftelse for selskabsdeltagerne af et SMBA ud fra Selskabsskatteloven, hvorfor den foretagne forhøjelse er ulovhjemlet og ulovlig, idet klager ikke er rette indkomstmodtager for en af SKAT i øvrigt udokumenteret, beregnet ”virksomhedsresultat”.

Allerede som følge af den manglende solidariske hæftelse i forhold til SMBA’et, er der tale om en urimelig forhøjelse for indkomstår 2010, hvorfor SKAT skal pålægges at genoptage de pågældende indkomstår og nulstille den ugyldige og ulovlige forhøjelse.

Yderligere forbeholdes.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af skattekontrollovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1 og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, fortages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7 er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

Yderligere kan en genoptagelse kun foretages efter et af de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for indkomståret 2010 udløb den 1. maj 2014. Klageren har den 29. april 2015 fremsendt anmodning om genoptagelse til SKAT. Anmodningen ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Genoptagelse vil derfor kun kunne ske, hvis klageren opfylder en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2.

Der ses ikke at foreligge nogen af de objektive forhold, som anført i bestemmelsens nr. 1-7.

De i sagen foreliggende forhold kan endvidere ikke anses for sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klageren har gjort gældende, at SKAT ikke har handlet i overensstemmelse med officialmaximen.

Myndighederne har som følge af officialmaximen pligt til at sørge for, at en sag er tilstrækkelig oplyst, herunder sikre at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse i en sag. Manglende opfyldelse af officialprincippet, kan medføre at en afgørelse anses for ugyldig. For at en afgørelse kan tilsidesættes som ugyldig, skal manglen være af konkret væsentlighed, der vil kunne ændre afgørelsens udfald.

Landsskatteretten finder ikke, at der er begået væsentlige myndighedsfejl eller sket en tilsidesættelse af officialprincippet i forbindelse med SKATs sagsbehandling. SKAT har truffet afgørelse på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, herunder oplysningen om, at klageren har drevet erhvervsvirksomhed i indkomståret 2010 og at en beregning af husstandens privatforbrug. Forud for, at afgørelsen blev truffet, har SKAT udsendt et forslag, hvori de gav klageren mulighed for at fremkomme med oplysninger til sagen herunder at selvangive indkomsten, og dermed undgå den skønsmæssige ansættelse.

Der foreligger endvidere ikke oplysninger i sagen, der godtgør, at SKAT skulle havde begået andre sagsbehandlingsfejl, og derfor er afgørelsen ikke ugyldig.

Det er oplyst, at klageren har lånt penge fra familie og venner til forsørgelse. Der er ikke fremlagt dokumentation til støtte herfor, eksempelvis i form af et underskrevet og dateret lånedokument.

SKAT har foretaget den skønsmæssige ansættelse på baggrund af de oplysninger, der har været tilgængelige for SKAT, herunder lagt vægt på at klagerens husstand skulle have et rimeligt privatforbrug. Det forhold, at SKAT ikke har indhentet klagerens kontoudtog, ses ikke at ændre på udfaldet. Landsskatteretten bemærker, at klageren har været registeret med selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, og har ikke selvangivet sin indkomst. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 5, stk. 3. Klageren har ikke dokumenteret eller på anden vis godtgjort, at det af SKATs fastsatte skøn er forkert.

Endvidere anses 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for at være overskredet for det påklagede indkomstår.

Det følger af praksis, at kundskabstidspunktet for de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, som udgangspunkt kan anses som det tidspunkt, hvor årsopgørelsen er modtaget, eller senest det tidspunkt, hvor årsopgørelsen er endelig og tilgængelig i skattemappen.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klagerens årsopgørelse for indkomståret 2010 har udskrivningsdato den 15. november 2011. 6-måndersfristen anses derfor for at være sprunget. Der findes ikke at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde dispensation af fristen.

På baggrund af ovenstående anses klageren ikke at opfylde betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.