Kendelse af 04-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-12-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2013

281.889 kr.

0 kr., subsidiært en lavere skønsmæssig ansættelse

281.889 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2013 indkomståret/indkomstårene xxx virksomhed med salg af flybilletter og formidling af pengeoverførsler. Bogføring og regnskab er udarbejdet samlet for de to driftsområder. Det fremgår af virksomhedens regnskaber for indkomståret 2013, at virksomheden havde en omsætning på 6.228.727 kr. Virksomheden havde i året et driftsresultat før renter på -74.936 kr.

Klagerens repræsentant har under sagens behandling i SKAT oplyst, at forretningsgangen i virksomheden var den, at betaling skete til en døgnboks eller via Dankort.

Det fremgår af bankkontoudtog vedrørende pengeoverførselsvirksomheden, at der i 2013 var kontante indsætninger for i alt ca. 11.400.000 kr. ud af samlede indsætninger på i alt ca. 15.300.000 kr. For så vidt angår salg af flybilletter var der kontante indsætninger på i alt ca. 4.700.000 kr. ud af samlede indsætninger på i alt ca. 7.500.000 kr.

Klageren var i 2013 gift med [person1], med hvem han havde tre børn, der var født i henholdsvis 1999, 2004 og 2006. Klagerens husstand bestod i 2013 af klageren, ægtefællen og deres tre børn.

SKAT har for indkomståret 2013 opgjort klagerens husstands privatforbrug til 104.233 kr. Der er ved beregningen inddraget klagerens og klagerens hustrus personlige skatteoplysninger samt pengeoverførsler foretaget til udlandet i klagerens navn på i alt 106.685 kr.

Klagerens repræsentant har fremlagt en kapitalforklaring for klageren med en opgørelse af klagerens faktiske udgifter i indkomståret 2013. Det fremgår heraf, at der er opgjort udgifter på 329.456 kr. som ”private hævninger”. Udgiftsposten er af klagerens repræsentant forklaret som værende vedrørende private udgifter, delvist betaling for udgifter til virksomhed samt afdrag på private lån.

SKAT har fremlagt oplysninger fra Danmarks Statistik om, at det gennemsnitlige forbrug for en tilsvarende husstand for året 2013 har udgjort mellem ca. 300.000 kr. og 490.000 kr.

SKAT har ved en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale konstateret følgende overførsler til udlandet i klagerens navn foretaget i 2013:

Dato

Navn

Beløb inkl. Kommission

Pin-nr.

06-01-2013

[person2]

3.000,00

[...]101

23-02-2013

[person2]

866,00

[...]295

22-02-2013

[person2]

1.447,00

[...]291

20-02-2013

[person2]

1.431,00

[...]284

19-02-2013

[person2]

1.300,00

[...]282

18-02-2013

[person2]

1.433,00

[...]268

18-02-2013

[person2]

1.433,00

[...]269

12-02-2013

[person2]

600,00

[...]242

05-02-2013

[person2]

4.500,00

[...]199

04-03-2013

[person2]

5.882,00

[...]321

06-03-2013

[person2]

2.000,00

[...]327

22-03-2013

[person2]

3.000,00

[...]362

10-04-2013

[person2]

6.000,00

[...]402

22-04-2013

[person2]

3.000,00

[...]435

03-05-2013

[person2]

5.000,00

[...]454

03-06-2013

[person2]

6.700,00

[...]534

03-07-2013

[person2]

7.300,00

[...]623

18-07-2013

[person2]

1.000,00

[...]680

31-07-2013

[person2]

6.500,00

[...]739

05-08-2013

[person2]

2.500,00

[...]763

13-08-2013

[person2]

1.101,00

[...]791

26-08-2013

[person2]

8.114,00

[...60]238

23-09-2013

[person2]

2.579,00

[...]962

11-09-2013

[person2]

5.456,00

[...]899

14-10-2013

[person2]

1.052,00

[...]099

11-10-2013

[person2]

5.260,00

[...]092

10-10-2013

[person2]

5.236,00

[...]088

08-10-2013

[person2]

5.216,00

[...]058

03-10-2013

[person2]

1.000,00

[...]011

03-10-2013

[person2]

2.625,00

[...]020

01-10-2013

[person2]

2.623,00

[...]001

09-12-2013

[person2]

1.531,00

[...]458

I alt

106.685,00

Klagerens repræsentant oplyste under sagens behandling i SKAT, at pengeoverførslerne var sket i privatøjemed og derfor skulle anses som privatforbrug.

SKAT har efter en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale blandt andet påpeget, at der ikke foreligger kasserapport eller kassekladder samt at virksomheden ikke har foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Der er endvidere ikke sket bogføring af kasse eller virksomhedens bankkonti. Der er ikke foretaget løbende bogføring, men alene kvartalsvist på baggrund af indleverede indtægts- og udgiftsbilag fra klageren. I virksomhedens regnskab er der foretaget modposteringer af indtægter og udgifter på en ”afstemnings-/modposteringskonto”, konto 20600 ”Hævet privat”. SKAT har ikke modtaget en nærmere redegørelse for denne konto.

SKAT har påpeget, at de enkelte formidlede pengeoverførsler ikke er en del af virksomhedens bogføring. Det er alene kommissionsbeløbene opnået i forbindelse med pengeoverførslerne, der er bogført. SKAT har endvidere påpeget, at der ikke er sket bogføring af virksomhedens kommissionsindtægter vedrørende pengeoverførsler i januar, februar og marts 2013. Der forekommer herudover transaktioner, hvor der fejlagtigt ikke er bogført kommissionsbeløb, selvom virksomheden tog kommission for pengeoverførslerne. SKAT har endvidere ikke kunnet sammenholde de bogførte kommissioner med kontoudtog fra virksomhedens bankkonti.

SKAT har ved en stikprøvekontrol af fremlagte kvitteringer for pengeoverførsler og af udstedte fakturaer for salg af flybilletter kun i begrænset omfang kunne afstemme betalingerne med indbetalinger på virksomhedens bankkonti.

Klagerens repræsentant har under sagens behandling i SKAT forklaret, at de manglende bilag og matchende bogføring skyldtes, at klagerens tidligere revisor havde rådgivet klageren om, at han ikke var forpligtet til at bogføre og afstemme virksomhedens konti.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 281.889 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”[...]

Som selvstændig erhvervsdrivende er du pligtig til at bogføre virksomhedens indtægter og udgifter, jf. reglerne i bogføringsloven.

Gennemgangen af det modtagne regnskabsmateriale viser, at der ikke er sket bogføring af hverken kasse eller danske og udenlandske bankkonti. Der foreligger således hverken beholdningsopgørelser eller et ført og afstemt kasseregnskab.

Det kan som tidligere nævnt i dette brev konstateres, at modpostering af indtægter og udgifter er sket på en ”afstemnings-/modposterings”, konto 20600 ”Hævet privat”, der ikke foreligger nogen forklaring på.

Det fremgår bl.a. af den beskrivelse, der blev fremsendt sammen med mail af 12/12 2014 fra advokat [person3], at samtlige indtægter burde være indeholdt i en bogførte omsætning. Det er SKATs opfattelse, ud fra den manglende bogføring af kasse og bank, at der ikke foreligger nogen sikkerhed for, at alle virksomhedens indtægter indgår i det selvangivne resultat. Det har således ikke været muligt at opgøre og kontrollere virksomhedens reelle skattepligtige indkomst.

Dette kan bl.a. ses i sammenhæng med, at der er indtægter der er blevet udgiftsført og kommission/provision for et kvartal, der ikke er medregnet samt en række yderligere beskrevne bogføringsfejl.

Du har forklaret, at der ikke er ført daglige kasserapporter, da det kun har været dig, som har haft adgang til kassen.”

SKAT kan bemærke, at uanset det kun er dig, der har haft adgang til kassen, skal der efter bogføringslovens regler foreligge et ført og afstemt kasseregnskab, herunder daglige kasserapporter.

Når SKAT har gennemgået selvangivelsen og det skattemæssige årsregnskab, skal SKAT tage stilling til, om det bogførings- og regnskabsmateriale, der ligger til grund for regnskabet, udgør tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter selvangivelsen.

Hvis der konstateres mangler i bogførings- og regnskabsmaterialet, skal der herefter tages stilling til, om manglernes omfang og karakter giver grundlag for at ændre indkomstansættelsen efter et skøn.

Hvis SKAT skal kunne anse et skattemæssigt årsregnskab for tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal regnskabet være udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab. Bogføringen skal desuden være foretaget løbende igennem indkomståret.

Dette indebærer, at SKAT ikke vil anse et regnskab, der kun er udarbejdet på grundlag af indtægts- og udgiftsbilag, som foreligger ved årets slutning, for tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det skattemæssige årsregnskab skal mindst bestå af hovedposterne resultatopgørelse, balance og bevægelserne i virksomhedens egenkapital.

Regnskab med tilhørende oplysninger skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for SKATs kontrol.

Den skattemæssige konvertering til årsregnskabet skal udarbejdes på en sådan måde, at det er muligt at konstatere sammenhængen til det foregående års skattemæssige opgørelse.

Det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Bogføringen skal tilrettelægges, så alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de bogførte registreringer, hvoraf de er sammensat.

Den enkelte bogførte registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. Dette kan kun fraviges, hvis der er tale om automatisk genererede registreringer, f.eks. for beregning af moms.

Hvis der er udstedt et eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Der skal dagligt føres et kasseregnskab (kassekladde). Heri skal registreres alle ind- og udbetalinger, der sker til og fra-kassen. Der skal dagligt ske optælling af kassebeholdningen og den skal afstemmes med kasseregnskabet.

Alle ind- og udbetalinger på bankkonti skal ligeledes bogføres.

Ifølge bogføringslovens § 7 skal alle transaktioner dokumenteres med et bilag, som gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Det betyder, at virksomheden skal udstede et salgsbilag (som minimum en dagsdato-kvittering) i forbindelse med et hvert salg eller anvende et kasseapparat.

Endvidere skal der føres kasserapport/kassekladde eller lignende over dagens ind- og udbetalinger jf. bogføringslovens § 7, stk. 1 og stk. 3.

Såfremt der er mangelfuldt regnskabsgrundlag og dette kan tilsidesættes kan SKAT foretage en skønsmæssig ændring af skatteansættelsen, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Husstandens privatforbrug vil også skulle vurderes i sammenhæng med den skønsmæssige ansættelse.

Den manglende bogføring af kasse og bank betyder, at SKAT ikke har mulighed for at foretage kontrol og afstemning af virksomhedens indtægter og udgifter. Dette skal ses i sammenhæng med de mange beskrevne bogføringsfejl i øvrigt.

SKAT har således kunnet konstatere følgende fejl og mangler i forbindelse med gennemgangen af det fremsendte regnskabsmateriale:

Der foreligger ikke bogføring af kasse eller danske og udenlandske bankkonti. Der foreligger således ikke beholdningsopgørelser.
Der foreligger ikke kasserapporter eller kassekladder.
Modposteringer af indtægter og udgifter er foretaget på en ”afstemnings-/modregningskonto”, konto 20600 ”Hævet privat”. Der foreligger ingen forklaring på denne afstemningskonto.
Der foreligger ikke et ført og afstemt kasseregnskab, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der er rigtig mange kontanter i virksomheden. Ifølge fremsendte bankkontoudtog for [virksomhed1] bankkonto [...33] er der i 2013 kontante indsætninger for et beløb på i alt ca. 11.400.000 kr. ud af samlede indsætninger på kontoen på i alt ca. 15.300.000 kr. Derudover fremgår det af [virksomhed2]s bankkonto [...14], at der i 2013 indgår kontante indsætninger på i alt ca. 4.700.000 kr. ud af samlede indsætninger på kontoen på i alt ca. 7.500.000 kr.
Ifølge fremsendte opgørelser over pengeoverførsler foretaget i 2013 har kunderne overført penge via [virksomhed1] for i alt ca. 15.000.000 kr. Den manglende bogføring og de manglende salgsregistreringer gør det ikke muligt at afstemme og kontrollere dette.
Som indtægt i [virksomhed1] medregnes alene en opgjort kommission/provision. Manglende bogføring og manglende regnskabsmateriale gør det ikke muligt at opgøre og afstemme den modtagne kommission/provision. Det er derfor ikke muligt at opgøre og kontrollere virksomhedens omsætning.
Manglende bogføring af kasse og bankkonti, samt manglende regnskabsmateriale, betyder, at det ikke er muligt at følge transaktionerne i virksomheden. Der er ikke noget kontrolspor, der gør det muligt at følge transaktionerne fra ”vugge til grav” i hverken [virksomhed1] eller [virksomhed2]. Der kan ikke foretages en kontrol af rigtigheden af de bogførte indtægter og udgifter. Der er dermed intet grundlag for at opgøre og vurdere virksomhedens reelle skattepligtige indkomst. Det betyder, at SKAT ikke har mulighed for at kontrollere, om alle indtægter indgår i det selvangivne resultat.
Der er ikke foretaget løbende bogføring, men alene kvartalsvis bogføring på baggrund af indleverede indtægts og udgiftsbilag.
Det mangelfulde materiale gør det ikke muligt at foretage en afstemning af kundeindbetalinger til hverken [virksomhed1] eller [virksomhed2].
Indsætninger og hævninger på bankkontoen er ikke dokumenteret og kan derfor ikke kontrolleres.
Du har haft 2 bankkonti i Pakistan, som ikke er bogført og ikke i øvrigt fremgår af regnskabsmaterialet. SKAT har alene kendskab til disse, fordi du på et tidligere tidspunkt har sendt en erklæring til SKAT om en konto i Pakistan.
Der er indtægter, der fejlagtigt er blevet udgiftsført
Der mangler bogføring af et kvartals kommissionsindtægter.
Der foreligger mange bogføringsfejl.
Det er oplyst, at du, siden opstarten, har haft fokus på at drive og udvikle dine forretninger og kundemasse og derfor ikke har haft det fornødne overskud til at prioritere den regnskabsadministrative del.
Det er oplyst, at du ikke har haft det fornødne overblik og kendskab til hvorledes en løbende bankafstemning og udarbejdelse af kasserapporter burde være foretaget.
Det er oplyst til SKAT, at der ikke er ført daglige kasserapporter, da det kun var dig, der har haft adgang til kassen.
Det er oplyst til SKAT, at du har været af den opfattelse, ”at det ikke var nødvendigt at føre kasseapparat”.
Det er oplyst til SKAT, at manglende bilag og matchende bogføring generelt skyldes, at din tidligere revisor rådgav dig om, at enkeltmandsvirksomheder ikke var forpligtet til at bogføre og afstemme virksomhedens konti.
Det er oplyst til SKAT, at din tidligere revisor har forklaret, at da du ikke driver ApS eller A/S var det unødvendigt at matche konti med faktura m.v.
Det er oplyst til SKAT, at din tidligere revisor har oplyst, at da det var en mindre virksomhed, du drev, skulle du ikke gemme underliggende bilag.

Du har således ikke overholdt reglerne i bogføringsloven eller i skattekontrolloven, og regnskabsmaterialet er ikke anset for egnet som fyldestgørende grundlag for skatteansættelsen.

På grundlag af ovenstående beskrevne og begrundede forhold har SKAT tilsidesat regnskabet for [virksomhed2]/[virksomhed1] for indkomståret 2013 og der foretages en skønsmæssig forhøjelse, efter skattekontrollovens § 5, stk. 3.

SKAT kan således ikke godkende det foretagne fradrag for underskud af virksomheden på 89.889 kr. Indkomsten forhøjes derfor med 89.889, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Som en følge af det mangelfulde regnskabsgrundlag har SKAT endvidere foretaget en opgørelse af dit og din ægtefælles privatforbrug for 2013. Opgørelser, begrundelser og ændringer, som følge heraf, fremgår nedenfor under punkt 2.

[...]

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1 og 6B. Som erhvervsdrivende er du bogføringspligtig og skal udarbejde regnskab m.v.

SKAT har, som det fremgår ovenfor under punkt 1, tilsidesat regnskabsgrundlaget og foretaget en skønsmæssig opgørelse af resultatet af virksomhed [virksomhed2]/[virksomhed1], som følge af mangelfuld bogføring m.m.

SKAT har i sammenhæng med tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget foretaget en bedømmelse og gennemgang af dit og din ægtefælles privatforbrug for 2013.

Du har ikke, som det fremgår ovenfor, sendt korrekt opgjort privatforbrug, jf. skattekontrollovens § 6 B, da opgørelserne bl.a. ikke omfatter din ægtefælle. Der er endvidere tale om opgørelser, der er ikke opgjort ud fra en korrekt foretaget bogføring.

Der er endvidere ikke foretaget regulering af fald i henholdsvis ejendomsværdi og båd. Det fremgår af fremsendt opgørelse af privatforbruget, at det er forbrugt til private udgifter, delvis betaling for virksomhedens udgifter og afdrag på private lån.

Det kan oplyses, at eventuelle virksomhedsudgifter ikke er en del af privatforbruget. Såfremt der afholdes udgifter for virksomheden, skal der ske bogføring af dette via egenkapital eller mellemregningskonto i virksomheden.

Dette er ikke sket. Der er en konto i virksomheden [virksomhed2]/[virksomhed1] vedrørende ”hævet privat”. SKAT har kunnet konstatere, som det er beskrevet ovenfor, at der ikke er tale om en mellemregningskonto med virksomheden, men reelt en ”nonsenskonto”, som er brugt som modpostering i mangel af bogføring af kasse- og bankbeholdning.

Det fremsendte privatforbrug er endvidere ikke opgjort i hovedposter. Der er alene opgjort et samlet privatforbrug.

SKAT har derefter opgjort dit og din ægtefælles privatforbrug for 2013 på baggrund af de kontroloplysninger, der indberettes til SKAT fra bl.a. arbejdsgivere, banker m.v. Oplysningerne i regnskabet for [virksomhed3] er lagt til grund for opgørelsen, da SKAT, som tidligere nævnt i dette brev, har fravalgt at foretage en gennemgang af regnskabsmaterialet for denne virksomhed. Privatforbrugsopgørelse, med specifikationer, fremsendes sammen med dette brev.

Det er oplyst, i de fremsendte formueopgørelser, at du har haft en båd. Værdien af båden er ansat til 74.500 kr. primo 2013 og til 60.000 kr. ultimo 2013. Disse oplysninger lægges til grund i det af SKAT opgjorte privatforbrug.

Det fremgår også af fremsendte formueopgørelser, at du har haft et privat lån på 30.000 kr. primo 2013. Lånet eksisterer ikke ultimo 2013. Disse oplysninger lægges også til grund i det af SKAT opgjorte privatforbrug.

Ifølge indberettede oplysninger til SKAT, har du haft en Citroën C 4 Picasso indregistreret i 2013.

SKAT har skønsmæssigt ansat værdien af denne bil til 10.000 kr. både primo og ultimo 2013, jf. vedlagte privatforbrugsopgørelse.

Det skal endvidere også henses til, at din ægtefælle har modtaget pension fra Norge.

Det vides ikke om din ægtefælle har betalt skat til Norge af denne pension. Hvis det er tilfældet, er den eventuelt betalte skat en del af privatforbruget. Din ægtefælle betaler ikke skat i Danmark af pensionen, men har fået fuld lempelse af eventuel betalt skat (exemptionlempelse).

Ud fra SKATs oplysninger om beskatning i Norge af pensioner, skal der betales 15 % af bruttopensionen, hvis personen er bosat i et andet nordisk land. Der skal betales skat af pensionen i Norge, uanset om pensionen udbetales af [virksomhed4], en tidligere arbejdsgiver, norsk pensionskasse eller en anden udbetaler i Norge.

Det gælder også uanset om personen anses som skattemæssigt udrejst eller aldrig har boet i Norge.

Den som udbetaler pensionen i Norge skal trække skat før pensionen udbetales til personen.

Personen kan have krav på at betale en lavere skat end 15 %, når mindst 90 % af personens indkomst er skattepligtig i Norge.

Ifølge et dokument, SKAT har vedrørende din ægtefælles pension, modtager hun pension fra [virksomhed4] ([virksomhed4]).

Det anses derfor for sandsynligt, at din ægtefælle minimum har betalt 15 % af pensionen på ca. 140.000 kr. = 20.000 kr. (afrundet). Dette beløb er således en del af jeres privatforbrug.

SKAT lægger resultatet i den vedlagte privatforbrugsopgørelse til grund for din skatteansættelse. Det anses, at det tilsidesatte regnskabsgrundlag for [virksomhed2]/[virksomhed1] er så utilstrækkeligt, at det ikke er muligt at foretage en rekonstruktion af regnskabsgrundlag m.m., der vil kunne give et retvisende billede af virksomhedernes resultat, samt din og din ægtefælles privatforbrug. Det er endvidere også tillagt betydning, at der i indgår store kontante beløb på [virksomhed1] og [virksomhed2]s bankkonti, og der ikke samtidig foreligger et ført og afstemt kasseregnskab.

Som det fremgår under punkt 2.1.2. har SKAT konstateret, at du har foretaget pengeoverførsler til udlandet i 2013. Dette forhold skal indgå i privatforbrugsopgørelsen for 2013. Dette skyldes, at der er tale om faktisk konstateret forbrug, der påvirker privatforbruget ud over de ”normale” faste og variable omkostninger i en husstand.

Dit og din ægtefælles privatforbrug for 2013 kan herefter opgøres således:

Samlet privatforbrug ifølge privatforbrugsopgørelse, se vedlagte opgørelse med specifikationer

210.918

kr.

Pengeoverførsler foretaget af dig i 2013, jf. ovenfor

-106.685

-

Resterende beløb til privatforbrug til 2 voksne og 3 børn

104.233

kr.

Der skal her også henses til en eventuel betalt skat til Norge, som betyder et mindre beløb til rådighed til privatforbrug.

Det kan oplyses, at forhøjelsen af din skatteansættelse vedrørende ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed ikke giver, hverken større eller mindre privatforbrug til rådighed, hvorfor den vedlagte privatforbrugsopgørelse for 2013 ikke er reguleret med forhøjelsen på 86.889 kr.

Dette er begrundet i, at forhøjelsen af skatteansættelsen ikke resulterer i indtægter/midler, der har været til rådighed til privatforbrug.

Det er SKATs opfattelse, at det opgjorte privatforbrug for 2013 ikke levner plads til et antageligt privatforbrug for en familie med to voksne og 3 børn.

Det er SKATs opfattelse, at der i et antageligt privatforbrug bl.a. indgår følgende poster:

Husleje
Lys, vand og varme
Mad og drikkevarer
Køb af tøj m.m.
Vask
Hygiejne
Telefon og internet
Tv- og radiolicens
Forsikringer
Drift og brændstof til bil
Vægtafgift og reparation
Evt. daginstitution
M.m.

Ifølge Danmarks Statistik (Statistikbanken) er det muligt at lave en beregning på, hvad et privatforbrug udgør, ud fra konkrete forudsætninger som husstandens størrelse, bolig, m.m.

SKAT har via Statistikbanken lavet en beregning af et antageligt privatforbrug ud fra følgende forudsætninger, som er anset at være gældende for dig og din familie:

Husstand med mindst 3 børn
Selvstændige
Indkomstgruppe 300.000 kr. – 499.999 kr.
Ejet lejlighed
Bor og lever i [by1]

En beregning, der indeholder disse forudsætninger, viser et privatforbrug på mellem ca. 300.000 og 490.000 kr.

SKAT har derefter, på baggrund af ovenstående beskrevne forhold, ansat din og din ægtefælles privatforbrug skønsmæssigt til 300.000 kr. i 2013.

Din indkomst for 2013 forhøjes derefter med 195.000 kr. – afrundet beløb (104.233 kr. – 300.000 kr.), jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Beløbet er skattepligtigt ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, stk. 1, nr. 2 af andet vederlag, som indgår i den personlige indkomst.”

Skattestyrelsen har i brev af 26. februar 2019 fremsat følgende udtalelse til klagerens repræsentants uddybede klage til Skatteankestyrelsen:

”[...]

Kommentarer til klagens punkt ”Ad punkt 1.1.1.: Regnskab og bogføring”

Det fremgår af klagen, at samtlige indtægter er indeholdt i kasseregnskabet, jf. bilag 1. Som bilag 1 er fremsendt kontospecifikationer for 2013 for [virksomhed2] Travel/[virksomhed1]. Der er således ikke tale om fremsendelse af kasseregnskab, men fremsendelse af virksomhedens kontospecifikationer.

Som bilag 2/3 er vedlagt årsregnskab for 2013 for [virksomhed2]/[virksomhed1].

Repræsentanten skriver, at tidligere fremsendte indtægts- og udgiftsbilag sammen med bilag 1 og bilag 2/3 udgør beholdningsopgørelser og kasseregnskab og at der derfor foreligger fyldestgørende regnskabsgrundlag.

Der er ikke fremsendt kasseregnskab, kasserapporter eller foretaget daglige kasseafstemninger. Der er alene fremsendt kontospecifikationer. Vi har i forbindelse med sagsbehandlingen kunnet konstatere, at modpostering af indtægter og udgifter er sket på en ”afstemningskonto”, konto 20600 ”Hævet privat”.

Advokat [person3], [virksomhed5] [virksomhed6] S.M.B.A har, ved tidligere fremsendt mail af 12. december 2014 oplyst til Skattestyrelsen, at der ikke er ført daglige kasserapporter, da det kun har været ejer, som har haft adgang til kassen. Han har endvidere oplyst, at bogføringen er foretaget kvartalsvis på baggrund af indleverede indtægts- og udgiftsbilag og at registreringerne ikke enkeltvist er afstemt i forhold til banktransaktionerne for de pågældende perioder.

Som det også er beskrevet i afgørelse af 6. april 2016, foreligger der ikke afstemte beholdningsregnskab og det fremsendte materiale, vedlagt som bilag 1 og 2/3, udgør ikke fyldestgørende regnskabsgrundlag.

Repræsentanten skriver i klagen, at de mange kontante indsætninger på virksomhedens konti skyldes, at dette er betalingsmåden, som mange kunder i kundekredsen er vant til.

Den manglende kassebogføring og kasseafstemning betyder, at der ikke kan foretages kontrol af, om de mange kontante betalinger og dermed om alle virksomhedens indtægter er blevet bogført. En gennemgang af 2 virksomhedskonti viser, at der er kontante indsætninger med i alt ca. 16.000.000 kr. Det kan derfor heller ikke kontrolleres, om der mangler bilag i det fremsendte materiale. Repræsentanten skriver, at det er en fejl, at det tidligere er blevet oplyst til Skattestyrelsen, at der er meget regnskabsmateriale, der ikke kan fremskaffes, men at der foreligger fyldestgørende regnskabsmateriale.

Repræsentanten har ikke kommenteret at ”kasseregnskabet” består af bogføring på en afstemningskonto og at der ikke er foretaget løbende bogføring af hverken kasse eller bank. Den tidligere repræsentant [person3] har i øvrigt, i brev af 11. september 2015, oplyst til Skattestyrelsen, at der ikke kunne redegøres for bogføring på afstemningskontoen, da det var en konto, den tidligere revisor havde foreslået oprettet.

Det er således ikke vores opfattelse, at der foreligger fyldestgørende regnskabsgrundlag. Den tidligere repræsentant [person3] har i brev af 11. september 2015 endvidere oplyst, at de manglende bilag og den matchende bogføring generelt skyldes at klagerens tidligere revisor havde rådgivet om, at enkeltmandsvirksomheder ikke var forpligtet til at bogføre og afstemme virksomhedens konti, hvorfor klageren havde skiftet revisor.

Der foreligger således ikke dagligt ført kasseregnskab, hvori alle ind- og udbetalinger, der sker til og fra-kassen, er registreret. Der er endvidere ikke foretaget daglig optælling af kassebeholdningen og der er derfor ikke sket afstemning med kasseregnskabet.

Der er endvidere ikke foretaget bogføring af alle ind- og udbetalinger på bankkontiene.

Det vides ikke, hvordan klagerens nuværende repræsentant kan oplyse, at der foreligger fyldestgørende regnskabsgrundlag og regnskabsmateriale og at de meget få fejl i bogføringen skyldes dårlig revisorrådgivning.

Der henvises i øvrigt til afgørelsen af 5. april 2016 og sagsnotat, hvori det mangelfulde regnskabsgrundlag og regnskabsmateriale er yderligere beskrevet.

Kommentarer til klagens punkt ”Ad punkt 1.1.2.: Selvangivet overskud af virksomhed”

Vi har ingen kommentarer til dette punkt udover, at det under punktet ”Klagens afsluttende bemærkninger på side 9” er beskrevet, hvorfor det ikke anses, at klager skal have fradrag for underskud i virksomheden [virksomhed2]/[virksomhed1], og at den foretagne ansættelse skal fastholdes.

Kommentarer til klagens punkt ”Ad punkt 1.1.3.: [virksomhed1]”

Det fremgår af klagen, at det er en fejl, at Skattestyrelsen har anset et beløb på 17.782 kr. for værende en indtægt og ikke en udgift. Beløbet er blevet bogført på konto 2019 ”[virksomhed1] – kommission/provision til [finans1]”.

Det kan oplyses, at den tidligere repræsentant, i mail af 7. april 2015, har bekræftet, at der er tale om en bogføringsfejl, hvorfor denne er enig i, at der er tale om en indtægt og ikke en udgift.

Det kan endvidere oplyses, at det ud fra ordlyden i fremsendte opgørelser fra [finans1], fortsat er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om indtægter og ikke udgifter. Der henvises til afgørelsens bilag 8, samt klagens bilag 4.

Det kan dog ikke afstemmes eller kontrolleres, om der er tale om en indtægt, eller en udgift, idet beløbene ikke kan afstemmes til bankkonto, ligesom, der ikke, som udbedt, er fremsendt bilag, der ligger til grund for beløbene på opgørelserne fra [finans1].

Det fremgår af klagen, at bilag 5 er en bekræftelse på, at der er tale om kommissionsudgifter, som er betalt til [finans1].

Bilag 5, som er dateret 25. oktober 2016, er sendt fra [SS], [...@...com] til [virksomhed2] ApS. Det fremgår af bilaget, at det bekræftes, at [finans1] har modtaget kommission fra [virksomhed2] for at frigøre transaktionerne fra [virksomhed1].

Der fremgår et kontonummer af dokumentet. Denne konto har tilhørt [virksomhed2] i årene 2016-2018.

Bekræftelsen er, som nævnt dateret i oktober 2016 og bekræfter ikke konkrete overførsler/betalinger. Der er således ikke tale om, at det bekræftes, at beløbet på 17.782 kr. er en udgift afholdt af [virksomhed2]/[virksomhed1] overfor [finans1] i indkomståret 2013. Det kontonummer, der fremgår af bilaget, er endvidere også først oprettet efter 2013.

Uanset dette anser vi det reelt for uden betydning, om der er tale om en udgift eller en indtægt, da regnskabsgrundlaget er tilsidesat og ansættelsen er opgjort på baggrund af et skøn.

I nederste afsnit på klagens side 3 oplyses det, at de 3 bogførte bilag på konto 2019, der er betegnet som agentprovision, er bogført forkert, som en mindre bogføringsfejl. Der redegøres for fejlen. Vi har ikke bemærkninger til dette, ud over, at der netop er tale om bogføringsfejl, og at regnskabsgrundlaget generelt er mangelfuldt og behæftet med fejl.

Det oplyses på klagens side 4, at der er fremsendt dokumentation for bankgebyrer, jf. bogføring på konto 2018. Som dokumentation er der fremsendt bankkontoudtog, hvoraf der fremgår hævninger.

Disse bankkontoudtog, som også tidligere er blevet fremsendt til os, dokumenterer alene hævninger på kontoen, men det dokumenterer ikke selve udgiften. Der er derfor fortsat ikke, som hævdet af repræsentanten, sendt dokumentation for udgifterne bogført på konto 2018.

Som bilag 10 er vedlagt en opgørelse fra [finans1], hvor der henvises til, at denne skulle have været bogført på konto 2019 og ikke konto 2018 og at der er tale om en mindre bogføringsfejl.

Vi har ingen bemærkninger til dette ud over allerede beskrevet omkring opgørelserne fra [finans1] og det mangelfulde regnskabsgrundlag, som er behæftet med fejl og mangler.

Det beskrives herefter i klagen, hvordan der er sket udbetaling af kommissionsudgifter til [finans1] og modtagelse af kommissionsindtægter.

Vi kan i denne forbindelse henvise til redegørelse og begrundelse i afgørelse af 5. april 2016, hvori det mangelfulde regnskabsgrundlag er beskrevet. Der kan derfor ikke foretages opgørelse og afstemning af det oplyste, eller kontrol af virksomhedens indtægter og udgifter.

Det er endvidere beskrevet i afgørelsen, at der kan være andre fejl omkring bogføring af kommission/provision, da der på konto 1020 alene er bogført kommission for de første 3 måneder af 2013. Den tidligere repræsentant har oplyst til os, at der er tale om en bogføringsfejl, og at der ikke foreligger yderligere specificering for de første 3 måneder.

Det beskrives i klagen, at specifikationerne for de 3 første måneder, grundet en systemfejl, blev udarbejdet manuelt og der blot er tale om en forglemmelse. Der er som bilag 12a-c vedlagt tre regneark med opgørelser for jan-marts 2013. Det materiale, der måtte ligge til grund for opgørelserne i regnearkene er ikke fremsendt.

Dette underbygger efter vores opfattelse et mangelfuldt regnskabsgrundlag.

Kommentarer til klagens punkt ”Ad punkt 1.1.4.: Gennemgang af pengeoverførselskvitteringer”

Det er beskrevet i afgørelse af 5. april 2016, at vi har foretaget en stikprøvevis gennemgang, på 4 måneder, af fremsendte pengeoverførselskvittering og afstemt disse over til indsætninger på virksomhedens bankkonto. Det har ikke været muligt at foretage kontrol af kontante indbetalinger pga. manglende kassebogføring.

Ved gennemgang af 637 kvitteringer for månederne januar – april 2013 har det alene været muligt at afstemme 78 kvitteringer over til navngivne indsætninger på [virksomhed1] bankkonto [...33].

Denne afstemning er dokumentereret i et regneark.

De forklaringer, der fremføres i klagen under dette afsnit kan således ikke tillægges betydning, idet der ikke på nuværende tidspunkt kan fremlægges materiale eller forklaringer, der kan rettes op på manglende løbende bogføring m.m. af både kasse og bank.

Kommentarer til klagens punkt ”Ad punkt 1.1.5.: [virksomhed2]”

Der henvises generelt til Skattestyrelsens bemærkninger i afgørelse af 5. april 2016 ”Punkt 1.1.5. [virksomhed2]”, hvori forholdene omkring denne virksomhed er beskrevet.

Det er beskrevet i afgørelsen, at der ikke er fremsendt materiale, der dokumenterer grundlaget for den modtagne bonus. Ligesom de udstedte fakturaer ikke indeholder specifikationer af hverken kunde eller solgt produkt.

Der er alene fremsendt periodevis opgjorte posteringsbilag og betalingsnotaer, der viser samlede overførsler til [Forening1], som klagers virksomhed, er agent for.

Det fremgår af samtlige fakturaer, at betaling skal ske til konto [...14] eller pr. check til indehaver.

I klagen redegøres der for forholdene omkring kontrakten med [Forening1], og der fremsendes bl.a. kontrakt, samt en faktura vedrørende bonus. Der redegøres endvidere for benyttelsen af [Forening1]’s faktureringssystem.

Endelig oplyses det, at med hensyn til de kontante betalinger, er disse ikke bogført grundet revisorens mangelfulde rådgivning. Det fremgår videre, at der er fremlagt dokumentation for alle [virksomhed2]s køb og salg af flybilletter, hvorfor der foreligger et fyldestgørende regnskabsgrundlag.

Den mangelfulde bogføring af kasse og bank m.m., sammenholdt med et stort omfang af kontanter i virksomheden, betyder netop, at der ikke foreligger et fyldestgørende regnskabsgrundlag. Skattestyrelsen har endvidere beskrevet manglende dokumentation for køb og salg af flybilletter i afgørelsen.

Det materiale, der fremsendes sammen med klagen, er allerede tidligere fremsendt til os, hvorfor vurderingen af dette allerede indgår i forbindelse med den ændrede ansættelse.

Det anses derfor ikke, at der er fremlagt nye oplysninger, der ændrer på den foretagne ændring i afgørelsen.

Kommentarer til klagens punkt ”Ad punkt 1.1.6. (punkt 1.1.7 i afgørelse af 5. april 2016): Gennemgang af bankkontoudtog”

Ad konto [...33] – Driftskonto registreret i [virksomhed1] navn

Det oplyses i klagen, at der ikke er sket særskilt bogføring af kontante indsætninger, grundet dårlig revisorrådgivning.

Der redegøres endvidere for indsætning af ”runde beløb”. Det oplyses, at uanset, der ikke foreligger en kassebogføring kan de samlede indsætninger følges til kontoen.

Som det fremgår af vores afgørelse udgør de kontante indsætninger på denne konto i alt ca. 11.500.000 kr. De samlede indsætninger på kontoen udgør i alt ca. 15.400.000 kr.

Vi er således ikke enig med klagers repræsentant i, at de samlede indsætninger kan følges på kontoen og at man ved en samlet indregning af alle kvitteringer kan komme frem til, hvilke kvitteringer, der hører til de enkelte samlede indsætninger.

Der foreligger, i mangel af kassebogføring m.m., endvidere dokumentation for, i hvilket omfang de kontante indbetalinger i virksomheden, er indsat i banken.

Der henvises videre til bemærkningerne og begrundelse i afgørelse af 5. april 2016.

Ad konto [...16] – Valuta konto i [virksomhed1] navn

Vi har ikke yderligere bemærkninger til det i klagen fremførte, ud over det, der allerede fremgår af afgørelsen vedrørende denne konto.

Ad konto [...33]

Der redegøres i klagen for, at årsagen til, at der indsættes ”runde” beløb i banken skyldes, at det for kundekredsen er meget almindeligt at skæve beløb ”rundes”. Det anføres videre, at det har betydet, at klager reelt set har givet afkald på noget af sin fee.

Grundet manglende kassebogføring m.m., kan årsagen til indsætninger af ”runde” beløb i banken ikke konstateres eller kontrolleres. Der kan af samme årsag ikke foretages en reel opgørelse og afstemning af virksomhedens indtægter og udgifter.

Det er i øvrigt vores opfattelse, at indsætningerne af ”runde” beløb skyldes, at det er et ”rundt” beløb, der tages fra-kassen og indsættes i banken, og ikke enkelt transaktioner, der er betalt i ”runde” beløb.

Af de samlede indsætninger på ca. 7.500.000 kr. på kontoen udgør kontante indsætninger ca. 4.700.000 kr.

Der henvises endvidere til bemærkninger og begrundelse i afgørelsen.

Ad to konto i Pakistan

Der redegøres i klagen for brugen af de 2 pakistanske konti.

Den mangelfulde bogføring, betyder, at der heller ikke er sket bogføring af kontiene i Pakistan.

Vi har ikke yderligere bemærkninger til klagens indhold, end allerede fremsat ovenfor. Der henvises alene til afgørelsen indhold vedrørende kontiene i Pakistan.

Kommentarer til klagens punkt ”Ad punkt 1.1.7.: Samarbejdsparter”

Vi har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt, udover allerede fremsatte bemærkninger ovenfor. Der henvises endvidere til bemærkningerne til dette punkt i afgørelsen.

Klagens afsluttende bemærkninger på side 9

Det anføres i klagen, at der alene foreligger få mindre fejl vedrørende den selvangivne indtægt, og at vores afgørelse er truffet på et fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår videre, at ved en eventuel ændring bør der tages udgangspunkt i de faktuelle tal i stedet for et skøn.

Det konkluderes, at der foreligger fyldestgørende regnskabsmateriale til at udregne indtægtsgrundlaget, hvorfor der ikke burde foretages en skønsmæssig ansættelse.

Endelig konkluderes det, at vi hverken har påvist større tælle- og skrivefejl eller andre væsentlige fejl.

Det kan oplyses, at vi er meget uenig i, at der ikke er påvist større tælle- og skrivefejl, eller andre væsentlige fejl.

Det er vores opfattelse, at der er tale om grundlæggende væsentlige fejl, når der ikke er foretaget bogføring af hverken kasse eller danske og udenlandske bankkonti.

Dette skal endvidere sammenholdes med, at der er tale om en virksomhed, hvor der forekommer store mængder kontanter.

Hvis et skattemæssigt årsregnskab skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal regnskabet være udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab.

Da dette ikke foreligger, foreligger der ikke fyldestgørende regnskabsgrundlag og dette kan derfor tilsidesættes og der kan foretages en skønsmæssig ændring af skatteansættelsen.

På grundlag af ovenstående er det vores opfattelse at der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage en skønsmæssig ansættelse.

Der henvises i øvrigt til vores bemærkninger i ”Punkt. 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse” fra side 26 i afgørelse af 5. april 2016.

Repræsentanten er ikke fremkommet med bemærkninger til opgørelsen af privatforbruget og den skønsmæssige forhøjelse som følge af privatforbrugsopgørelsen.

Det er således vores opfattelse at ændringen af indkomsten for 2013 skal fastholdes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2013 på 281.889 kr. nedsættes til 0 kr.

Der er fremsat subsidiær påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse ansættes til et lavere beløb end det af SKAT opgjorte.

Klageren har i uddybet klage af 15. januar 2017 anført følgende begrundelse for påstanden:

”Ad punkt 1.1.1.: Regnskab og bogføring

Bogføringen er foretaget kvartalsvist på baggrund af virksomhedens indtægts- og udgiftsbilag, jf. de til SKAT tidligere sendte kvartalsmapper. Alle regnskabsbilag har været arkiveret og er indeholdt i de til SKAT tidligere fremsendte 11 ringbind for henholdsvis [virksomhed2] og [virksomhed1]. Samtlige indtægter er således indeholdt i kasseregnskabet, jf. bilag 1, de udarbejdede fee reports er tidlligere fremsendt m.v. er tidligere fremsendt med ringbindene og årsregnskab for både [virksomhed2]/[virksomhed1] og [virksomhed3] foreligger, jf. bilag 2 og 3. Der foreligger således beholdningsopgørelser og kasseregnskab samt alle bilag for virksomheden. Der er således fremvist et fyldestgørende regnskabsgrundlag for virksomheden for indkomståret 2013.

De mange kontante indsætninger på virksomhedens konti skyldes, at dette er betalingsmåden som rigtig mange kunder i kundekredsen er vant til. Den enkelte kunde bestemmer selv hvordan denne ønsker at betale og ofte foretrækkes det vante, betaling med kontanter. Der foreligger dog kvitteringer for alle salg af flybilletter og pengeoverførsler uanset om disse er sket via bankkonto, dankort eller kontant. Der mangler således ingen bilag. Det er derfor beklageligt, at det ved en fejl tidligere til SKAT er oplyst, at der mangler bilag. Ligeledes er det en fejl, at det over for SKAT er blevet anført, at meget af regnskabsmaterialet ikke kan fremskaffes. Tværtimod kan regnskabsmaterialet fremskaffes, og der foreligger et fyldestgørende regnskabsgrundlag jf. det følgende.

De meget få fejl der har været i bogføringen, som der vil blive redegjort for nedenfor, har skyldes dårlig revisorrådgivning og er ubetydelige og uden særlig betydning for at kunne holde et korrekt regnskabsgrundlag. Der foreligger således et fyldestgørende regnskabsgrundlag og regnskabsmateriale.

Ad punkt 1.1.2.: Selvangivet overskud af virksomhed

Revisoren har ved opgørelsen af det selvangivne resultat foretaget en regnefejl. Det selvangivne resultat burde således have udgjort 369.542 kr. før renter, jf. det i årsrapporterne opgjorte i bilag 2 og 3. Det må lægges til grund, at revisoren ved en fejl har fratrukket renteudgifterne fra det samlede skattemæssige resultat, 369.542 kr. Det selvangivne resultat 357.589 kr. svarer til 369.542 kr. fratrukket 11.953 kr. Renteudgifterne udgør 11.952 kr.

I den overbevisning om at have udregnet rigtigt, har revisoren således ved en regnefejl lagt samme beløb, 11.953 kr., til virksomhedens underskud på 74.936 kr. Der skulle således have været selvangivet 74.936 kr., hvilket udgør fradragsbeløbet og ikke 86.889 kr. Disse beløb som skulle have været selvangivet fremgår dog af årsrapporterne for både [virksomhed2]/[virksomhed1] og [virksomhed3], hvorfor regnefejlen givetvis ikke er bevidst. Der er således blot tale om en menneskelig fejl, der er undskyldelig.

Klienten bør således få fradrag for underskud på 74.936 kr. og virksomhedens overskud er 369.542 kr.

Ad punkt 1.1.3.: [virksomhed1]

SKAT har i afgørelsen anført, at der i virksomhedens regnskab fejlagtigt er udgiftsført kommission/ provision fra [finans1] på konto 2019, således at der ikke er tale om en udgift på 17.782 kr. men derimod en indtægt. Dette er en klar fejl fra SKATs side.

Der foreligger fakturaer for alle kommissionsudgifter og disse har været fremsendt SKAT (jf. eksempel på en af disse fakturaer i bilag 4). Fakturaerne er skrevet på engelsk og det antages at SKAT har misforstået indholdet af disse. Af bilaget fremgår tydeligt, at [finans1] skriver "commission received". Ligeledes kan min klient fremvise en bekræftelse fra [finans1] om, at de fremsendte fakturaer er udtryk for min klients kommissionsudgifter og ikke indtægter, jf. mail fra [finans1] i bilag 5. Heraf fremgår en bekræftelse på, at der er tale om kommissionsudgifter som [finans1] har modtaget fra min klient. Der er således tale om en korrekt bogført udgift på 17.782 kr., og ikke en bogføringsfejl som i afgørelsen fremført. Der er hermed som nævnt i ovenstående tale om en klar fejl fra SKATs side.

Vedrørende de tre bogførte bilag på konto 2019, der i afgørelsen er betegnet som agentprovision, er der her tale om en mindre formel bogføringsfejl. Da der ikke står navn på de tre fakturaer men kun adresse (se en af fakturaerne til eksempel i bilag 6), er revisoren blot gået ud fra, at afsenderen af fakturaen er [finans1]. Kommissionsindtægten hidrører dog fra [finans2] og "[virksomhed7], [adresse1], [by2], United Kingdom" udgør således blot adressen. Min klient har den 3. marts 2011 indgået aftale med [finans2] om at være agent for denne (jf. bilag 7) og efterfølgende har "[finans3] ApS ApS" fra den 1. maj 2012 overtaget samarbejdet med min klient på vegne af [finans2] (jf. bilag 8). Det er dog kun adressen, der fremgår af de tre fakturaer, der ikke angiver selve navnet, hvorfor der her blot er tale om en undskyldelig fejl fra revisorens side.

Vedrørende bankgebyrerne, jf. konto 2018, kan de alle dokumenteres ved kontoudskrift for [virksomhed1] konto [...16] (jf. bilag 9). Der foreligger således dokumentation fra banken.

Bilag 796 er ved en fejl bogført som bankgebyr på konto 2018. Der er dog stadig tale om en udgift, da bilaget udgør en kommissionsudgift til [finans1], jf. bilag 10, som redegjort for ovenfor. Denne skulle således blot have været bogført på konto 2019 og ikke 2018. Bilaget udgår således stadig en udgift og der er derfor blot tal om en mindre formel fejl, som ikke ændrer på min klients samlede udgifter. Alle øvrige bankgebyrer er i øvrigt selvangivet korrekt.

Vedrørende udbetalingen af kommissionsudgifterne til [finans1], gælder følgende; Min klient har foretaget pengeoverførsler som agent for [finans1], jf. kontrakten indgået mellem [virksomhed1] og [finans1] i bilag 11 a. Denne beskriver under punkt 16 de gældende forhold vedrørende kommission/provision og henviser til "Schedule A", jf. bilag 11 b. Heraf fremgår beløbet på 4 USD, der skulle betales i kommission til [finans1] for hver transaktion min klient foretog til det enkelte land nævnt i bilaget. Der afregnedes kommission på de samlede transaktioner hver måned, og blev overført samlet til [finans1]. Der foreligger således dokumentation for både aftale med [finans1] og for udbetalingen af kommission til [finans1].

I de til SKAT tidligere fremsendte ringbind fremgår specifikationerne vedrørende konto 1020, [virksomhed1] - månedsprofit. Kommissionsindtægterne fremgår af kolonnen "fee". Af kolonnen "[finans4] earning" fremgår indtægter fra veksling af valuta. Det er ikke altid at min klient har valgt at tjene på veksling af valuta, hvilket er årsagen til, det ikke er altid, at der fremgår beløb i kolonnen "[finans4] Earning" i specifikationerne.

Som markedsføringsstrategi og for at tillokke og bibeholde nye kunder, valgte virksomheden ind imellem ikke at opkræve kommission for den enkelte pengeoverførsel. Dette har fungeret som en god markedsføringsstrategi, da flere kunder er kommet igen og tillige har hjulpet på billetsalget. At der forekommer pengeoverførsler uden bogført kommission er således ikke en bogføringsfejl.

SKAT har ydermere fremvist et overførselsbilag, hvor kommissionsbeløbet er højere end det kommissionsbeløb der er angivet på specifikationen. Der er her blot tale om en systemfejl. Min klients virksomhed benyttede sig af et softwareprogram, som automatisk genererer "profit/fee reports". Programmet har været testet før brug og fungerede optimalt. Der har således ikke været grund til at tro, at de genererede reporter skulle være behæftet med fejl. Der er derfor tale om en systemfejl, der ikke kunne have været opdaget før specifikationen blev udskrevet, og revisoren har således taget udgangspunkt i disse tal ved bogføringen. Der skal dog gøres opmærksom på, at SKAT kun har fremvist et eksempel på et sådant tilfælde.

Der er på konto 1020 "[virksomhed1] - måneds profit" ikke bogført kommission for de første tre måneder af 2013. Grundet systemfejl blev specifikationen for disse måneder udarbejdet manuelt, jf. bilag 12a-12c, og der er derfor blot tale om en forglemmelse.

SKAT har anført, at der er tilfælde, hvor der fremgår et beløb på en faktura, og at der i forbindelse med bogføringen af fakturaen "byttes rundt" på tallene. SKAT har dog ikke fremført dokumentation herfor, hvorfor det lægges til grund, at der ikke er belæg for dette udsagn.

Ovenstående beskriver således, at der hverken mangler stort antal bilag eller er store mangler med store fejlrisici. Tværtimod har min klient gemt alle bilag og har det fulde beholdningsregnskab. De få fejl der foreligger, grundet revisorens mangelfulde bogføring er således ikke så væsentlige, at SKAT ikke vi l være i stand til at beregne indkomstgrundlaget ud fra det foreliggende regnskabsmateriale.

SKAT har tidligere modtaget ringbind med alle overføringsbilag, herunder fakturaer vedrørende kommisionsindtægter og -udgifter. Der mangler hermed ingen bilag og al dokumentation har således været fremført.

Ad punkt 1.1.4.: Gennemgang af pengeoverførselskvitteringer

SKAT har i afgørelsen anført, at SKAT har konstateret navngivne indbetalinger på bankkonto [...33], hvor der ikke sidder et overførselsbilag i ringbindene. Der er dog ikke fremført dokumentation herfor. Det skal dog bemærkes, at det er hændt før, at en kunde hos [virksomhed2] har overført købsbeløbet til [virksomhed1]' konto i stedet for [virksomhed2], i den tro at det ikke gjorde nogen forskel, når ejeren af begge forretninger er den samme. I et sådant tilfælde vi l der naturligvis ikke være en kvittering for dette beløb, da der givetvis ikke er tale om en ydelse hos [virksomhed1] men hos [virksomhed2].

SKAT mener også at have konstateret, at der er overførselsbilag i ringbindene, hvor indbetaling ikke fremgår af bankkonto og at der samtidig er andre beløb fra vedkommende på bankkontoen. Ud fra dette har SKAT sluttet, at den pågældende kunde både har foretaget bankoverførsel og kontant indbetaling. Denne slutning er dog baseret på både ikke-dokumenteret og fejlagtigt grundlag. For hver enkelt pengeoverførsel [virksomhed1] har udført for en kunde, er der blevet udskrevet et overførselsbilag. Der kan således kun være tale om en betaling for en pengeoverførsel. Hvis det af SKAT beskrevne eksempel foreligger, kan betalingen på kontoen kun skyldes, at denne er sket senere end selve ydelsen, dvs. pengeoverførslen, i forretningen. Dette er i takt med at min klient før er gået med til, at en kunde kan betale senere i forhold til pengeoverførslen, når den pågældende var stamkunde.

Der mangler således ingen bilag, som SKAT fejlagtigt har sluttet.

SKAT har ligeledes anført, at pin-id vedrørende overførslerne foretaget via [finans1] "springer meget", og at SKAT derfor ikke har haft mulighed for at foretage en kontrol af "eventuelle manglende numre". Det skal her bemærkes, at der ikke er numre, der mangler, og at der derfor ej heller kan eksistere en manglende kontrol. Når en kunde ønsker at foretage en pengeoverførsel, sker det at kunden ændrer mening i forhold til den ønskede pengeoverførsel. Her er min klient nødt til at slette den igangværende transaktion med tilhørende pinid for at kunne foretage den ønskede ændring. Der oprettes således automatisk en ny pin-id på det nye overførselsbilag. Det samme sker ved en eventuel tastefejl fra sælgeren. Heraf følger et såkaldt "spring". Der er således ikke tale om manglende overføringsbilag.

SKAT har ligeledes anført at 2f-40 fakturaer er udstedt med det samme fakturanummer to gange. SKAT har ikke specificeret hvilke fakturaer der er tale om, hvorfor det bestrides, at der foreligger fakturasammenfald.

Ad punkt 1.1.5.: [virksomhed2]

[virksomhed2] har selvangivet en bonus på 20.475 kr. vedrørende opnået bonus fra bookingselskaber. Når [virksomhed2] solgte et vist antal billetter, fik virksomheden en bonus herfor, jf. kontrakten med [virksomhed8] ApS som bevis for aftaleforholdet i bilag 13. Kontrakten bliver jævnligt fornyet, og denne kontrakt i bilaget er således den seneste ændringsaftale. Min klient har mistet den ældre kontrakt og har bedt [virksomhed8] om at sende ham en kopi af denne. I henhold til denne kontrakt fik min klient pr. "segment" 7 kr. før ændringsaftalen i bilag 13, og den samlede bonus blev herefter udregnet en gang om året. Der er også fremvist faktura for den udbetalte bonus,jf. bilag 14.

Min klient var agent for [Forening1], jf. aftalen i bilag 15. Som følge heraf har min klient betalt honorarer til [Forening1]. Som medlem af [Forening1] benytter agenten sig af [Forening1]s faktureringssystem "[x1]", jf. bilagets side 2. Det er også via dette system, at opkrævninger fra [Forening1] vil kunne fremgå. Når en kunde køber en flybillet af min klient, anvendes systemet til at udstede billetten og [Forening1] kan således se udstedelsen automatisk. Efter en salgsperiode på en uge sender [Forening1] herefter min klient en faktura vedrørende opkrævning for den forløbende uges billetsalg jf. bilag 16, hvoraf fremgår et eksempel på en af [Forening1] fremsendt faktura med oversigt over hvad opkrævningen dækker. Denne betaler klienten ved en bankoverførsel.

Med hensyn til de kontante betalinger, er disse ikke bogført grundet revisorens mangelfulde rådgivning. Der er dog dokumentation for alle [virksomhed2]s køb og salg af flybilletter, hvorfor der foreligger et fyldestgørende regnskabsgrundlag.

Ad punkt 1.1.6.: Gennemgang af bankkontoudtog

Ad konto [...33] - Driftskonto registreret i [virksomhed1] navn

SKAT har anført, at SKAT er af den opfattelse, at det kun er en del af kassebeholdningen, der bliver indsat i banken. Denne konklusion er skabt udelukkende på baggrund af de "runde" beløb, der er indsat i banken. Det skal dog anføres at de runde beløb skyldes, at det er almindeligt blandt kunderne i målgruppen, at man vælger runde beløb ved betaling af en pengeoverførsel. Størstedelen af min klients kunder har pakistanske eller nepalesiske rødder, og disse kunder foretrækker således, at overføre runde beløb som f.eks. 5000 kr. frem for skæve beløb som f.eks. 5032,70 kr., som af kundekredsen vil betragtes som atypisk.

Når der blev betalt kontant, blev indbetalingerne samlet og afleveret i døgnboks i banken. Der er som nævnt ovenfor ikke sket særskilt bogføring af kontante indsætninger, grundet dårlig revisorrådgivning. Der foreligger dog fakturaer for alle pengeoverførsler, uanset betalingsform og dokumentation for betalingerne foreligger som nævnt.

Der foreligger dokumentation i form af bankkontoudtog, hvoraf fremgår de kontante indsætninger. Det er givet at man ikke går i banken for at indsætte en enkelt indsætning, hvorfor det er de samlede kontante indsætninger som kan følges på bankkontoen. Der er således ikke bogført kontanter, men de samlede indsætninger kan følges på kontoen, og ved en samlet indregning af alle kvitteringer kan man komme frem til, hvilke kvitteringer der hører til de enkelte samlede indsætninger.

Vedrørende "payment from [person4]" (SKATs tidligere sendte bilag 1) på samlet beløb på 80.075 kr. skal det bemærkes, at beløbene er indsat af samme indbetaler, [BA], cpr. [XX], som har fået foretaget transaktionerne. lndbetaleren kan således identificeres, og vedkommende kan bekræfte at have været kunde hos min klient og at have foretaget de enkelte transaktioner som fremgår af bilaget. Disse overførsler kan således dokumenteres.

Ad konto [...16] - Valutakonto i [virksomhed1] navn

Overførslerne til [finans1] vedrører som nævnt ovenfor kommissionsudgifterne som [virksomhed1] betaler [finans1] for hver transaktion. De beregnes i slutningen af måneden og overføres samlet.

Ifølge SKATs opgørelse over bevægelserne på kontoen, har SKAT opdelt overførsler i grupperinger benævnt "[finans1]" og "[...]". Disse to såkaldte grupperinger er den samme modtager, nemlig [finans1]. Således er [x2] benyttet som forkortelse ([finans1] Money Transfer).

Som SKAT selv har anført i afgørelsen, er indbetalingerne til valutakontoen sket fra [virksomhed1] driftskonto. Penge der overføres til udlandet skal veksles til USD. Der er således tale om penge der er overført til [finans1] som udgifter, jf. ovenfor, og penge som er overført til den pakistanske konto i USD ("[virksomhed1] PK") som følge af kundernes overførsler til Pakistan, jf. kvitteringerne for alle overførsler i de til SKAT sendte ringbind.

Ad konto [...33] - Driftskonto i [virksomhed2]s navn

SKAT har, ligesom for [virksomhed1] driftskonto, anført at SKAT er af den opfattelse, at det kun er en del af kassebeholdningen, der bliver indsat i banken, udelukkende fordi der er indsat runde beløb i banken. Som nævnt, er det for kundekredsen meget almindeligt at skæve beløb rundes. Reelt set har min klient således givet afkald på noget af sit fee, ifølge den enkelte faktura, når beløbene er rundet ned til hele tal, hvilket betyder at min klient har fået færre indtægter.

Selvom kontante indsætninger ikke er bogført særskilt, foreligger der dog dokumentation for grundlaget for alle indsætninger. Således foreligger der også fakturaer for alle kontante betalinger og dermed kontante indsætninger.

SKAT har anført, at det fremgår af de fremsendte fakturaer, at betaling kan ske til "konto [...14]" eller "check udstedt til undertegnede", og at det efter "ca. 1/7 2013" fremgår af fakturaerne, at betaling kan ske til "konto 1[...14]". Der skal her gøres opmærksom på, at der er tale om den samme konto med det samme kontonummer. Ved sidstnævnte talrække er der blot ikke anført registreringsnummer. Der er således ikke noget bemærkelsesværdigt ved det af SKAT anførte i denne henseende.

SKAT har anført at det ved en stikprøvekontrol ikke har været muligt at foretage en afstemning fra salgsfakturaerne til konto [...14] og at SKAT derfor ikke ved hvordan betalingen af fakturaerne er sket. Hertil skal bemærkes at betaling er sket ved enten betalingskort, pengeoverførsel eller kontanter. Ligesom for [virksomhed1] har min klient for [virksomhed2], når kunderne betalte kontant, samlet kontanterne i en pengeboks og indleveret det samlede beløb til banken. Da det givetvis ikke er det enkelte beløb der indleveres hos bankes, fremgår det enkelt beløb ikke af bankkontoen, men derimod fremgår det samlede beløb for flere betalinger.

I det foreliggende regnskabsgrundlag fremgår alle fakturaer for salg af rejser, herunder flybilletter der er betalt med kontanter, jf. bl.a. bilag 1. Ligeledes har skat fået alle fakturaer, også fakturaer, der er betalt kontant. Således foreligger et fyldestgørende regnskabsgrundlag.

Ad to konti i Pakistan

Vedrørende de to konti i Pakistan skal det bemærkes, at der sendes beløb i USD til kontoen i USD i Pakistan. Beløbene bliver herefter konverteret ti PKR og betaling til modtagerne sker fra kontoen i PKR. De to pakistanske konti anvendes således i forbindelse med pengeoverførslerne der foretages af [virksomhed1] for kunder, som ønsker at overføre penge til modtagere i Pakistan. Kvitteringerne for pengeoverførslerne foreligger som nævnt og kan dokumentere grundlaget for transaktionerne mellem [virksomhed1] konti. En kontrol af årets samlede transaktioner kan således foretages, og der foreligger et fyldestgørende regnskabsgrundlag.

Ad punkt 1.1.7.: Samarbejdsparter

Det fremsendte brev, som SKAT henviser til vedrørende [Forening1], er en godkendelse på min klients anmodning om at agere som agentbureau for [Forening1], jf. bilag 15. Der er således tale om en aftale indgået mellem min klient og [Forening1], jf. aftalelovens§ 1. Som medlem af [Forening1] benytter min klient sig af [Forening1]s faktureringsystem "[x1]", jf. samme bilag og øvrig forklaring ovenfor.

Der foreligger endvidere en kontrakt indgået mellem [virksomhed1] og [finans1]. Denne beskriver under punkt 16 de gældende forhold vedrørende kommission/provision, jf. bilag 11 a, og henviser til "Schedule A", jf. bilag 11 b. Heraf fremgår beløbet på 4 USD der skal betales i kommission til [finans1] for hver transaktion til det enkelte land nævnt i bilaget. Der foreligger således dokumentation for samarbejdsforholdet indgået med både [Forening1] og [finans1]. Ligeledes er fremført dokumentation for øvrige samarbejdsforhold, jf. bilag 7, 8 og 13.

Således er det fremført at samtlige indtægter er indeholdt i den bogførte omsætning. Alle bilag foreligger, alle indtægter og udgifter kan dokumenteres og der foreligger således et fyldestgørende regnskabsgrundlag.

Efter gennemgang af SKATs afgørelse kan det således konstateres, at SKAT har truffet afgørelse på både fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag.

Der foreligger således kun få mindre fejl vedrørende den selvangivne indtægt. Kommissionsudgifterne har været korrekt bogført, og de få fejl, der foreligger, har været formelle og undskyldelige eller begrundet i systemfejl i software. Der er meget få og mindre bogføringsfejl, der skyldes revisorens mangelfulde rådgivning.

SKATs afgørelse har derfor været truffet på et både fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag og har derfor været åbenbart urimelig.

Hvis SKAT skulle få medhold i, at der foreligger en mangelfuld bogføring, må det dog alligevel konkluderes at der foreligger et tilstrækkeligt regnskabsgrundlag.

Ved en evt. ændring af min klients indkomst bør Skatteankestyrelsen således komme frem til, at der skal tages udgangspunkt i de faktuelle tal i stedet for at foretage et skøn, da afgørelsen ellers vil være åbenbart urimelig.

Hvis Skatteankestyrelsen alligevel skulle vælge at skønne, vil det ikke give mening at forhøje den skattepligtige indkomst med det i selvangivelsen angivne fradrag på 86.889 kr., når SKAT netop har konstateret, at det er faktuelt forkert. Det vil være uhensigtsmæssigt at forhøje med et beløb, der skulle være behæftet med fejl. Hvis Skatteankestyrelsen mener, at den skattepligtige indkomst skal forhøjes, burde forhøjelsen ske med det beløb SKAT mener er det korrekte underskud 74.936 kr. Dette skal lægges til det overskud SKAT mener skulle have været selvangivet 269.542 kr.

Det må således konkluderes, at der foreligger fyldestgørende regnskabsmateriale til at udregne indtægtsgrundlaget, hvorfor SKAT ikke burde have foretaget skatteansættelsen skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

SKAT har hverken påvist større tælle- og skrivefejl eller andre væsentlige fejl. Tværtimod har der kun været tale om formelle og uvæsentlige fejl. De få bogføringsfejl har været undskyldelige og har således hverken skyldtes groft uagtsom eller forsætlig manipulation af bogførings- og regnskabsmaterialet.

SKATs afgørelse af 5. april 2016 burde således omgøres. Skatteankestyrelsen burde således foretage ansættelsen med baggrund i min klients eget regnskabsmateriale, hvis Skatteankestyrelsen skulle finde at min klient indkomstansættelse kan tilsidesættes.”

Landsskatterettens Skatteankenævnets/Landsskatterettens - slet ikke-relevant myndigehd afgørelse (slet den ikke relevante myndighed)

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Der er ikke foretaget effektive, daglige kasseafstemninger i virksomheden. Der er hertil ikke sket bogføring af virksomhedens bankkonti, og bogføringen er ikke sket løbende, men derimod alene kvartalsvis på baggrund af indleverede indtægts- og udgiftsbilag. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Henset til den manglende kasseafstemning og mangelfulde bogføring finder retten det ikke muligt at efterprøve, hvorledes virksomhedens resultat var sammensat i 2013. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud i indkomståret 2013.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Det fremgår af SKATs privatforbrugsopgørelse, at klagerens husstands privatforbrug i indkomståret 2013 udgjorde 104.233 kr.

Da dette privatforbrug ikke giver mulighed for, at klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. De skønnede indtægter bringer husstandens privatforbrug op på linje med det nedre statistiske privatforbrug for lignende husstande. Det er ikke dokumenteret, at klagerens husstand har haft en mere beskeden livsførelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.