Kendelse af 12-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2005: Anden personlig indkomst

1.300.000 kr.

0 kr.

1.300.000 kr.

2006: Udenlandsk udbytte, der er aktieindkomst

19.200 kr.

0 kr.

19.200 kr.

2006: Udenlandsk kapitalindkomst

108.800 kr.

0 kr.

108.800 kr.

2007: Udenlandsk udbytte, der er aktieindkomst

1.650 kr.

0 kr.

1.650 kr.

2007: Udenlandsk kapitalindkomst

9.350 kr.

0 kr.

9.350 kr.

2009: Udenlandsk udbytte, der er aktieindkomst

25.350 kr.

0 kr.

25.350 kr.

2009: Udenlandsk kapitalindkomst

143.650 kr.

0 kr.

143.650 kr.

2010: Udenlandsk udbytte, der er aktieindkomst

38.250 kr.

0 kr.

38.250 kr.

2010: Udenlandsk kapitalindkomst

216.750 kr.

0 kr.

216.750 kr.

2011: Udenlandsk udbytte, der er aktieindkomst

36.150 kr.

0 kr.

36.150 kr.

2011: Udenlandsk kapitalindkomst

204.850 kr.

0 kr.

204.850 kr.

2012: Udenlandsk udbytte, der er aktieindkomst

50.400 kr.

0 kr.

50.400 kr.

2012: Udenlandsk kapitalindkomst

285.600 kr.

0 kr.

285.600 kr.

2013: Udenlandsk udbytte, der er aktieindkomst

9.450 kr.

0 kr.

9.450 kr.

2013: Udenlandsk kapitalindkomst

53.550 kr.

0 kr.

53.550 kr.

2014: Udenlandsk udbytte, der er aktieindkomst

66.900 kr.

0 kr.

66.900 kr.

2014: Udenlandsk kapitalindkomst

379.100 kr.

0 kr.

379.100 kr.

Faktiske oplysninger

SKAT har i foråret 2015 – via de franske skattemyndigheder – modtaget kontroloplysninger vedrørende klagerens engagement i [finans1], Schweiz. Klageren er tilsendt de oplysninger, som SKAT har modtaget.

Som det fremgår af kontroloplysningerne, er klageren angivet som kontohaver af to konti/depoter. Det drejer sig om kontoen [...04] benævnt ”[person1] and [person2]” og kontoen [...72] (herefter benævnt ”[...72]”). Engagementet med [finans1] begyndte den 19. februar 2001. I december 2005 var det samlede indestående på kontoen ”[person1] and [person2]” opgjort til 302.262 USD og på ”[...72]” opgjort til 65.965 USD. I december 2006 udgjorde indeståendet henholdsvis 376.958 USD og 50.051 USD.

Herudover fremgår det af kontroloplysningerne, at klageren er ”attorney” på yderligere en konto benævnt ”[person2]” tilhørende klagerens daværende samlever, [person2].

SKAT har den 31. juli 2015 anmodet klageren om en række oplysninger og materiale vedrørende de omhandlede konti/depoter.

Klageren ønskede at lade sig repræsentere af sin datter, [person3], jf. fuldmagt af 16. august 2015.

I brev af 16. august 2015 oplyste [person3], at klageren intet kender til kontiene i [finans1], og at klageren aldrig har oprettet disse konti, foretaget indsætninger på disse konti eller haft adgang til værdier af denne størrelsesorden.

På baggrund af [person3]s brev af 16. august 2015 sendte SKAT et udsnit af de modtagne kontroloplysninger, hvoraf det fremgår, at klageren er ”account holder” eller ”attorney” på de oplyste konti.

SKAT har efterfølgende efter anmodning givet fuld aktindsigt i kontroloplysningerne vedrørende klagerens engagement med [finans1] i Schweiz, idet SKAT samtidig på ny har anmodet klageren om at indsende det efterspurgte materiale vedrørende kontiene.

Klagerens datter oplyste ved brev af 4. november 2015, at klageren havde kontaktet banken for at få afklaret ejerforholdet. Ved brev af 5. december 2015 oplyste klagerens datter, at banken havde anmodet hende om at kontakte banken telefonisk, hvilket ifølge det oplyste skulle ske den 7. december 2015.

SKAT anmodede den 12. februar 2016 atter klageren om at indsende det efterspurgte materiale. SKAT har intet hørt fra klageren, og SKAT har således fortsat ikke modtaget det efterspurgte materiale.

SKAT har tillige anmodet klageren om oplysninger/materiale for, hvordan renteindtægter, avancer og udbytte m.v. er medtaget/indtægtsført i klagerens selvangivelse fra kontienes oprettelse til og med indkomståret 2014.

Da SKAT ikke har modtaget oplysninger/materiale om afkast af kontiene, har SKAT valgt at fortsætte sagsbehandlingen også på dette punkt.

Kontoen/depotet ”[person1] and [person2]” indgår ikke i boopgørelsen efter [person2], der afgik ved døden den 20. oktober 2008.

SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 7. april 2016. SKAT har ikke modtaget bemærkninger til forslaget fra klageren.

Landsskatteretten har den 8. november 2018 for indkomstårene 2006 og 2007 truffet afgørelse om, at Boet efter [person2] er skattepligtig af halvdelen af avancen på kontoen ”[person1] and [person2]”.

SKATs afgørelse

Indestående på konti/depoter i [finans1]

SKAT har - henset til at SKAT ikke har modtaget det efterspurgte materiale - valgt at fortsætte sagsbehandlingen på det foreliggende grundlag og har i den forbindelse vurderet, at indestående på konti/depoter i [finans1] er indkomst, der ikke er medtaget i klagerens skatteansættelse for 2005 - altså udeholdte indtægter.

SKAT har i den forbindelse gennemgået klagerens skatteansættelse for 2005. Der ses ikke medtaget ind­ tægter i klagerens skatteansættelse i samme størrelsesorden, som indeståendet i [finans1] ultimo 2005.

SKAT har endvidere gennemgået klagerens skatteoplysninger for 2004. Disse oplysninger viser umiddelbart ikke, at klageren havde bankindestående, obligationer, aktier, investeringsbeviser eller øvrige værdipapirer i danske pengeinstitutter m.m. i den størrelsesorden, som indeståendet i [finans1] er opgjort til ultimo 2005, jf. kontroloplysningerne.

SKAT er tillige i besiddelse af en række oplysninger om overførsler af kontante midler mellem de største danske pengeinstitutter og udenlandske pengeinstitutter (Money Transfer oplysninger). Det fremgår ikke heraf, at klageren skulle have overført et beløb svarende til indeståendet på konti/depoter i [finans1] i 2005.

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalbeskatningsprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller udlandet, jf. statsskattelovens § 4. I mangel af konkrete oplysninger om hvorfra indestående på kontiene/depoterne stammer, har SKAT lagt til grund, at der er tale om personlig indkomst.

SKAT har vurderet, at klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at have underrettet SKAT om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2005 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT har især lagt vægt på, at den manglende indkomst må siges at udgøre en åbenlys og væsentlig mangel i klagerens skatteansættelse.

Betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 anses derfor for opfyldt.

Baseret på ovenstående gennemgang har SKAT anset indtægten for skattepligtig indkomst. SKAT anser Danmark for at have beskatningsretten til indkomsten.

SKAT har omregnet de udeholdte indtægter svarende til indestående på konti/depoter ultimo 2005 til danske kroner efter Nationalbankens årsgennemsnitskursen for USD (kurs 600,34). Indestående på kontoen/depotet ”[person1] and [person2]” udgør et beløb svarende til 1.814.600 kr. og indestående på kontoen/depotet ”[...72]” udgør et beløb svarende til 396.014 kr.

Da kontoen ”[person1] and [person2]” er ejet af klageren i lige sameje med [person2], anses et beløb svarende til halvdelen af indeståendet for indtægt, som klageren har optjent.

På baggrund heraf er den ikke medregnede indkomst skønsmæssigt ansat til 1.300.000 kr.

Afkast af indestående i [finans1]

Det er SKATs vurdering, at afkastet fra indestående/depot i [finans1], Schweiz, er indkomst, der ikke er medtaget på klagerens skatteansættelse i 2006 - 2014 - altså udeholdte indtægter.

SKAT har gennemgået klagerens skatteansættelser for 2006 - 2014. Et afkast fra indestående/depot i [finans1], Schweiz, fremgår ikke umiddelbart heraf.

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalbeskatningsprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige hertil af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller udlandet, jf. statsskattelovens § 4.

Renter er anset for at være omfattet af artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. Gevinst fra udenlandske investeringsbeviser samt gevinster fra obligationer er anset for at være omfattet af artikel 13, stk. 5, i samme overenskomst. Begge artikler fastslår, at bopælslandet (Danmark) har beskatningsretten til disse indkomstkategorier.

SKAT har vurderet, at klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at have underrettet SKAT om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2006 - 2014 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT har især lagt vægt på, at klageren konsekvent og systematisk har undladt at medtage afkastet fra indestående/depot i [finans1], Schweiz, på klagerens danske skatteansættelse for disse indkomstår.

Betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse for indkomstårene 2006 - 2011 efter skatteforvaltningslovens § 27 anses derfor for opfyldt.

Baseret på ovenstående gennemgang har SKAT anset indtægten for skattepligtig indkomst. SKAT anser Danmark for at have beskatningsretten til indkomsten.

Da klageren ikke har indsendt det efterspurgte materiale, er SKAT ikke i besiddelse af konkrete oplysninger om kontoen/depotets sammensætning eller udvikling i årene 2007 - 2014.

SKAT har derfor valgt at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

SKATs skønsmæssige ansættelse bygger på den opfattelse, at afkastet fra konto/depot i [finans1] kan opgøres som forskellen mellem kontienes/depoternes samlede kursværdi primo og ultimo i det enkelte år. Der er således antaget, at ændringer i depoternes kursværdi primo/ultimo alene kan tilskrives almindelig rentetilskrivning samt realiserede og urealiserede gevinster og tab.

For indkomståret 2006 er afkastet skønsmæssigt opgjort ved at tage udgangspunkt i kontienes/depoternes kursværdi primo og ultimo 2006, hvor den samlede kursværdi ifølge oplysningerne fra [finans1] er opgjort til henholdsvis 302.262 USD og 376.958 USD vedrørende kontoen/depotet ”[person1] and [person2]” og henholdsvis 65.965 USD og 50.051 USD vedrørende kontoen/depotet ”[...72]”. Afkastet er således opgjort til henholdsvis 74.696 USD og -15.914 USD, jf. også nedenstående tabel.

For årene 2007 - 2014 er kontienes/depoternes kursværdi ultimo året ikke kendt af SKAT. SKAT har i brev af 31. juli 2015 anmodet om en række oplysninger til belysning heraf, men SKAT har ikke modtaget de efterspurgte oplysninger.

Derfor har SKAT valgt at tage udgangspunkt i den årlige pensionsafkastprocent, der er offentliggjort fra Forsikring og Pension.

Pensionsafkastprocenten er hentet fra Forsikring og Pension fra deres årlige rapport om forsikrings- og pensionsbranchens økonomi.

I rapporten for 2014 er der tal for 2007-2014 i tabel 4, og i rapporten for 2010 er der tal for 2005-2006 i tabel 5.

Pensionsafkastprocenten er pensionsafkast opgjort i procent af pensionsselskabernes investeringsaktiver. Pensionsafkastprocenten dækker over en sammenblanding af aktiver, hvorved der tages højde for, at indeståendet i [finans1] er placeret i forskellige aktivtyper.

Pensionsafkast dækker bl.a. renteindtægter af og kursgevinster af obligationer og pantebreve, udbytte af og kursgevinster på aktier, anparter m.v.

Pensionsafkastprocenten er baseret på indberetninger til Forsikring og Pension af deres medlemmer, der dækker ca. 95 % af pensionsmarkedet i 2014.

SKAT har valgt at tage udgangspunkt i den pensionsafkastprocent, der er opgjort før beregning af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.

SKAT har herefter skønnet afkastet fra kontoen/depotet ”[person1] and [person2]” i [finans1] til følgende beløb:

År

Kursværdi primo

Årlig procentvis kursregulering

Kursværdi ultimo

Årets afkast skønnet

2006

302.262 USD

-

376.958 USD

74.696 USD

2007

376.958 USD

0,900 %

380.351 USD

3.393 USD

2008

380.351 USD

-3,085 %

368.617 USD

-11.734 USD

2009

368.617 USD

7,600 %

396.632 USD

28.015 USD

2010

396.632 USD

10,126 %

436.795 USD

40.163 USD

2011

436.795 USD

9,111 %

476.591 USD

39.796 USD

2012

476.591 USD

10,470 %

526.490 USD

49.899 USD

2013

526.490 USD

1,900 %

536.493 USD

10.003 USD

2014

536.493 USD

13,100 %

606.774 USD

70.281 USD

SKAT har omregnet det skønnede afkast fra kontoen/depotet ”[person1] and [person2]” i [finans1], Schweiz, til danske kroner efter Nationalbankens årsgennemsnitskurs for de enkelte år. For årene 2006 - 2008 medtages afkastet kun med 50 %, da kontoen frem til [person2]s død var ejet i lige sameje. Da kontoen ikke indgår i boopgørelsen efter [person2], skønnes klageren som medkontohaver at have overtaget hele kontoens indestående. Klageren beskattes derfor af det fulde afkast fra 2009.

År

Skønnet afkast fra konto/depot i [finans1]

Gennemsnitlig valutaårskurs for USD ifølge Nationalbanken

Afkast omregnet til danske kroner

Indkomsten medtages skønsmæssigt med

2006

74.696 USD

594,6975

444.215 kr.

222.000 kr.

2007

3.393 USD

544,5551

18.477 kr.

9.000 kr.

2008

-11.734 USD

509,8641

-59.827 kr.

-30.000 kr.

2009

28.015 USD

535,5082

150.023 kr.

150.000 kr.

2010

40.163 USD

562,5670

225.944 kr.

225.000 kr.

2011

39.796 USD

536,2177

213.393 kr.

213.000 kr.

2012

49.899 USD

579,7216

289.275 kr.

298.000 kr.

2013

10.003 USD

561,6029

56.180 kr.

56.000 kr.

2014

70.281 USD

561,9046

394.912 kr.

394.000 kr.

SKAT har skønnet afkastet fra kontoen/depotet ”[...72]” i [finans1] til følgende beløb:

År

Kursværdi primo

Årlig procentvis kursregulering

Kursværdi ultimo

Årets afkast skønnet

2006

65.965 USD

-

50.051 USD

-15.914 USD

2007

50.051 USD

0,900 %

50.501 USD

450 USD

2008

50.501 USD

-3,085 %

48.943 USD

-1.558 USD

2009

48.943 USD

7,600 %

52.663 USD

3.720 USD

2010

52.663 USD

10,126 %

57.996 USD

5.333 USD

2011

57.996 USD

9,111 %

63.280 USD

5.284 USD

2012

63.280 USD

10,470 %

69.905 USD

6.625 USD

2013

69.905 USD

1,900 %

71.233 USD

1.328 USD

2014

71.233 USD

13,100 %

80.565 USD

9.332 USD

SKAT har omregnet det skønnede afkast fra kontoen/depotet ”[...72]” i [finans1], Schweiz, til danske kroner efter Nationalbankens årsgennemsnitskurs for de enkelte år.

År

Skønnet afkast fra konto/depot i [finans1]

Gennemsnitlig valutaårskurs for USD ifølge Nationalbanken

Afkast omregnet til danske kroner

Indkomsten medtages skønsmæssigt med

2006

-15.914 USD

594,6975

-94.640 kr.

-94.000 kr.

2007

450 USD

544,5551

2.453 kr.

2.000 kr.

2008

-1.558 USD

509,8641

-7.944 kr.

-7.000 kr.

2009

3.720 USD

535,5082

19.919 kr.

19.000 kr.

2010

5.333 USD

562,5670

30.000 kr.

30.000 kr.

2011

5.284 USD

536,2177

28.334 kr.

28.000 kr.

2012

6.625 USD

579,7216

38.409 kr.

38.000 kr.

2013

1.328 USD

561,6029

7.459 kr.

7.000 kr.

2014

9.332 USD

561,9046

52.435 kr.

52.000 kr.

Ifølge oplysning om sammensætningen af pensionsselskabernes investeringer er ca. 15 % af investeringen placeret i aktier. SKAT har i brev af 31. juli 2015 anmodet om en række oplysninger til belysning af depotets sammensætning og udvikling i årene 2006-2014. SKAT har ikke modtaget svar herpå. Derfor har SKAT skønsmæssigt henført 15 % af det skønnede afkast til aktieindkomst og den resterende del til kapitalindkomst.

Det samlede afkast for begge konti/depoter fordeler sig således:

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Samlet afkast

128.000

110.000

-37.000

169.000

255.000

241.000

336.000

63.000

446.000

Aktieindkomst

19.200

1.650

-5.550

25.350

38.250

36.150

50.400

9.450

66.900

Kapitalindkomst

108.800

9.350

-31.450

143.650

216.750

204.850

285.600

53.550

379.100

Som det fremgår af ovenstående, kan der for indkomståret 2008 beregnes negativt afkast (tab). Afkas-tet for dette indkomstår sættes derfor til 0 kr., da skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke giver lovhjemmel til at foretage en indkomstnedsættelse, når ændringen sker på SKATs initiativ. Der kan tillige henvises til SKM2002.371.LSR.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen for indkomstårene 2005 – 2007 og 2009 – 2014 nedsættes til 0 kr.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til skattemyndighederne til fornyet behandling.

De faktuelle forhold er således, at klageren indledte et forhold med [person2] i 1995. På daværende tidspunkt havde klageren bopæl i [by1] og var fuldt skattepligtig i Danmark.

Klageren havde tidligere, med sin daværende mand, været bosiddende i Canada, forinden hun flyttede tilbage til Danmark, hvor hun arbejdede som sekretær i [virksomhed1].

I forbindelse med at klageren indledte et forhold med [person2] opsagde hun sin stilling i [virksomhed1] og flyttede sammen med [person2] i dennes hus i [by2], [adresse1].

I forbindelse hermed købte parret en lejlighed i [Frankrig], hvor de tilbragte en del af deres tid, men dog således at klageren fortsat var skattepligtig til Danmark.

Klageren valgte herefter, på råd fra [person2] og dennes rådgivere, at opsige sin pension i Danmark og overføre sine penge til en konto i Monaco, forinden [person2]s daværende rådgiver i [finans1] opfordrer hende til at oprette en konto i [finans1] og overføre pengene hertil.

Dette skete i april 2001, og saldoen var på mindre end 200.000 kr. Den konto pengene var overført til i [finans1] er således klagerens konto og har klientnummer ”[...72]”.

Det er [person2], der har administreret parrets økonomi og håndteret de økonomiske transaktioner, idet klageren var ”husmor og sørger for hjemmet”.

Klageren blev således ikke delagtiggjort i de transaktioner [person2] foretog, og grundlæggende ej heller i hvilke konti han oprettede, og hvilke midler der tilflød disse konti /blev hævet derfra. [person2] blev desværre alvorlig syg og døde i 2008, på hvilket tidspunkt parrets aktiver blev delt, idet [person2] forud for sin død havde håndteret denne del.

I forbindelse med SKATs henvendelse i 2015 viste det sig, at klageren har været misbrugt til oprettelse af andre konti med meget betydelige transaktioner, og at klagerens oprindelige konto – ”[...72]” – ligeledes har været anvendt til transaktioner i form af valutahandel og værdipapirhandel, som klageren ikke har været vidende om.

Der er fremlagtkopi af SKATs skrivelse af den 31. juli 2015, og kopi af klagerens svar her herpå af den 16. august 2015.

Som det fremgår af SKATs skrivelse vedrørte SKATs henvendelse tre konti:

1. kontonummer: [...04] – ”[person1] and [person2]”
2. kontonummer: [...72] – ”[...72]”
3. kontonummer: [...34]

Det er grundlæggende korrekt, at klageren har været kunde hos [finans1] i Schweiz, idet hun i april 2001 oprettede kontoen med kontonummer ”[...72]”. For så vidt angår de øvrige konti og bevægelserne herpå, har klageren intet kendskab hertil.

SKATs skrivelse og klagerens svar herpå udløste en efterfølgende længere dialog om sagen, startende med SKATs skrivelse af den 24. august 2015 til klageren med tilhørende underbilag vedrørende bevægelserne på kontiene.

Klageren besvarede denne skrivelse den 10. september 2015, hvor hun opponerede imod, at SKAT havde ekstraheret i bilagene, således at hun ikke kunne få overblik over sagen, ligesom hun fastholdt de tidligere fremsendte indsigelser.

Bemærk således, at det er SKATs ekstrahering af bilagene, der umuliggør for klageren at danne sig et overblik over de fremsendte bilag, således at klageren må ”gætte sig frem”.

SKAT besvarede skrivelsen af 10. september 2015 med skrivelsen den 23. september 2015, hvoraf fremgår, at SKAT har foretaget overstregningerne grundet SKATs tavshedspligt.

Klageren besvarede denne skrivelse den 10. oktober 2015, hvor klageren igen gør gældende, at hun ikke kan udrede sagens faktum, når SKAT forholder oplysninger om sagen, ligesom hun i øvrigt fastholder ikke at have kendskab til de dispositioner, der er foretaget på kontiene.

SKAT besvarede denne skrivelse den 20. oktober 2015, hvor SKAT nu pludselig giver aktindsigt i væsentligt forøget omfang.

Klageren fik yderligere aktindsigt den 17. november 2015. Samme dag fremsendte SKAT yderligere en skrivelse om sagen.

Klageren modtog herefter med datering den 7. april 2016 SKATs forslag til afgørelse, der er identisk med den senere afgørelse af den 17. maj 2016.

Klageren har den 21. december 2015fra [finans1] modtaget orientering om bankens forståelse af sagens faktum, således at [finans1] har oplyst, at konto ”[...72]” var klagerens konto, men tillige at [person4] havde fuldmagt til at disponere over kontoen, der var aktiv i perioden 10. april 2001 – 30. maj 2013.

For så vidt angår kontoen ”[person1] and [person2]” har [finans1] anført, at klageren var en af ”joint account holder”, og at kontoen var aktiv fra 26. april 2005 – 27. august 2008.

For så vidt angår konto [...34] anfører [finans1], at klageren alene havde fuldmagt til kontoen.

Det bemærkes således, at kontoen ”[person1] and [person2]” er lukket i august 2008, således at det alene af denne årsag er uberettiget, at SKAT har beregnet indtægt herfra til og med 2014.

Tilsvarende forholder det sig med kontonummer ”[...72]”, der er lukket den 30. maj 2013.

Det er indledningsvis gjort gældende, at klageren intet kendskab har haft til de kontobevægelser og de handler, der har været på depoter m.v., som klageren har været registreret ejer af, helt eller delvist, eller har haft fuldmagt til.

Klageren har intet kendskab til handlerne med værdipapirer og har aldrig disponeret over nogen konti. Alene af denne årsag er der ikke grundlag for at beskatte klageren af nogen forhøjelse.

Klageren har alene haft en mindre formue som følge af de aktiver, hun solgte i Danmark i forbindelse med kontoens oprettelse i 2001 og i forbindelse med delingen af parrets aktiver ved [person2]s død i 2008.

Det forhold, at klageren formelt set har været delejer af kontoen ”[person1] and [person2]” gør ikke klageren til indkomstskattepligtig af de midler, der tilgår kontoen i 2005.

Klageren kan allerhøjest blive afgiftspligtig af en eventuel gave fra [person2], idet det er uomtvisteligt, at pengene stammer fra hans formuesfære, da klageren aldrig har været ejer af en formue af denne størrelsesorden.

Der er dog ikke tale om nogen gave, idet midlerne alene er tilgået kontoen på [person2]s foranledning, og idet det alene er [person2], der har disponeret over kontoen og de handler, der har været foretaget. Klageren har aldrig haft adgang hertil eller har kunnet disponere over midlerne.

Hertil kommer, at SKATs afgørelse helt åbenlyst er forkert af den helt oplagte årsag, at kontiene har været lukket for en ret omfattende del af de indkomstår, hvor SKAT har forhøjet klageren af påståede indkomster fra investeringer af de af SKAT skønnede midler på kontiene.

Altså skønnede indeståender på konti, der har været lukket.

Det bemærkes således, at kontoen ”[person1] and [person2]” blev lukket i august 2008, således at det alene af denne årsag er uberettiget, at SKAT har beregnet indtægt herfra til og med 2014.Klageren har ingen viden om, hvad der er sket med midlerne, da hun aldrig har haft viden om deres eksistens, eller at de har været overført til kontoen.

Tilsvarende forholder det sig med kontoen ”[...72]”, der blev lukket den 30. maj 2013, hvorfor det naturligvis tillige er uberettiget, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst med en fiktiv beregning over indkomst for indkomståret 2014.

Ud over dette forhold er der under alle omstændigheder ikke grundlag for SKATs forhøjelse i denne sag. Faktum er, at klageren den 10. april 2001 oprettede kontoen ”[...72]” i [finans1], hvorfor der under alle omstændigheder ikke er grundlag for at anse primosaldoen i 2005 for et skattepligtig beløb unddraget dansk beskatning.

Det kan undre, at SKAT ikke forholder sig til, hvad ultimosaldoen 2004 er, eller tidligere for den sags skyld måtte have været, idet SKATs forhøjelse bygger på den præmis, at saldoen var 0 kr. inden 2005, og at saldoen i 2005 således er opstået ud af ingenting.

Dette er selvfølgelig ikke tilfældet og primosaldoen 2005 må således alt andet lige modsvare ultimosaldoen for 2004, og dermed er der ingen indkomst til beskatning.

Det er endelig gjort gældende, at indkomstårene 2005 – 2011 er forældet, da SKAT har sprunget 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT retter henvendelse ved sin initiale skrivelse af den 31. juli 2015, og beder om supplerende oplysninger i forhold til det materiale SKAT allerede er i besiddelse af.

SKAT opfordres i øvrigt til i sin udtalelse til klagen at oplyse og dokumentere præcis, hvornår SKAT modtager underretning om kontiene hos [finans1].

SKAT skal i henhold til praksis indrømmes en rimelig tid til at sætte sig ind i et ikke komplet materiale, men dette fordrer, at det forhold at tiden går ikke kan henføres til SKATs forhold.

Det fremgår klart af sagens faktuelle forhold, at SKAT fremsender ufuldstændigt materiale til klageren, hvor SKAT har det fuldstændige materiale, der således ikke har mulighed for at oplyse sagen bedre end sket, uagtet hun løbende fremkommer med indsigelser imod SKATs ekstrahering af bilagene og fremkommer med alle relevante indsigelser.

SKAT træffer således i sidste ende afgørelse på det grundlag, som SKAT har haft under hele forløbet, både før, under og efter kontakten med klagerens datter.

Udgangspunktet er således, at SKATs agterskrivelse skulle have været fremsendt senest den 31. januar 2016 og ikke først den 7. april 2016, altså mere end 2 måneder efter SKATs første henvendelse. Det er for sent, og afgørelsen vedrørende de ekstraordinært genoptagne indkomstår er derfor ugyldig.

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt følgende i anledning af klagen:

”Klager har som bilag 12 til klagen indsendt brev af 21. december 2015 fra [finans1], hvor banken bekræfter,

at [person1] er ene-kontohaver og retmæssig ejer af kontoen [...72], i SKATs afgørelse benævnt ”[...72]”. Kontoen er ifølge [finans1] oprettet 10. april 2001 og lukket 30. maj 2013.
at [person1] er med-kontohaver og en af de i fællesskab retmæssige ejere af kontoen [...04], i SKATs afgørelse benævnt ”[person1] and [person2] – [...04]”. Kontoen er ifølge [finans1] oprettet 26. april 2005 og lukket 27. august 2008.

Af klagen fremgår det ligeledes at [person1] erkender at have oprettet kontoen [...72][...72] i [finans1] bank i Schweiz, men nægter fortsat alt kendskab til de øvrige konti.

Klager har over for SKAT, siden første henvendelse nægtet alt kendskab til kontiene i [finans1] bank og har trods SKATs gentagne opfordringer ikke indsendt det efterspurgte materiale til oplysning af sagen, ej heller bekræftelsen fra banken (bilag 12).

Klager rejser påstand om, at kontienes indestående ultimo 2005 ikke kan beskattes som personlig indkomst ved klager i 2005, da kontoen [...72] er oprettet i 2001 og indestående stammer fra dette tidspunkt, hvilket der fortsat ikke er fremlagt bevis for, samt at klager ikke har haft kendskab til kontoen [...04] og aldrig ejet midler af denne størrelsesorden. Klager har fortsat ikke fremlagt bevis for hvem der har foretaget indsætningen og hvorfra pengene stammer.

SKAT kan alene holde sig til det faktum, at der findes en saldo på kontiene ultimo 2005, at [person1] er henholdsvis eneejer og delejer af kontiene, og at der ifølge hendes skatteoplysninger ikke har været indkomst eller bevægelser i formuen, der forklarer disse opstående formuer på konti i Schweiz. SKAT kan ikke forholde sig til en ultimosaldo for 2004, så længe der ikke foreligger dokumentation for denne saldo.

Klager gør endvidere gældende, at der ikke kan beregnes afkast af kontienes indestående efter kontienes lukning i henholdsvis 2008 og 2013. SKAT er først i forbindelse med klagen gjort bekendt med, at kontiene er lukket. Der er ikke fremlagt bevis for, om kontienes indestående i forbindelse med lukningen er udtaget til forbrug eller overført til andre konti, som ikke er angivet til SKAT. Kontienes indestående ved lukning må derfor antages fortsat at være i klagers formuesfære, hvorfor SKAT indstiller, at de beregnede afkast skal fastholdes.

Klager rejser endvidere påstand om ugyldighed for indkomstårene 2005 – 2011, da det er klagers opfattelse at SKAT har sprunget 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Klager gør gældende, at SKAT ved i første omgang at ekstrahere oplysninger om andre navne tilknyttet kontiene i forbindelse med aktindsigtsanmodning, har været til hinder for klagers mulighed for at oplyse sagen. SKAT finder, ikke at denne ekstrahering har været til hinder for at klagers mulighed for at fremskaffe fornøden dokumentation til at oplyse sagen. Det har lige fra SKATs materialeindkaldelse fremgået, hvilken dokumentation SKAT ønskede fremsendt til oplysning af sagen samt hvilken bank og hvilke konti det drejede sig om. Efter første henvendelse fra klagerens datter, er det endvidere over for klager oplyst, hvilken tilknytning til kontiene hun ifølge SKATs kontroloplysninger har.

SKAT har lige fra første kontakt opfordret [person1] til at fremskaffe oplysninger til belysning af sagen. Det sidste brev, SKAT modtager i sagen, er fra 5. december 2015, hvor [person3] oplyser, at de nu har kontakt til banken, og at de vil vende tilbage, så snart de har modtaget dokumentation fra [finans1].

Da SKAT den 12. februar 2016 endnu ikke har hørt fra klager, retter SKAT igen henvendelse til klagers datter med opfordring til, at materialet straks indsendes. Først da SKAT ingen reaktion modtager på denne henvendelse, står det SKAT klart, at klager ikke vil være behjælpelig med at oplyse sagen, og SKAT må derfor træffe afgørelse på grundlag af de oplysninger, der er modtaget fra de franske skattemyndigheder 5. marts 2015, som del af en større mængde rå-data på en større personkreds.

Af Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.1.4 fremgår bl.a. følgende:

”Udgangspunktet er, at reaktionsfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, jf. officialprincippet (se A.A.7.4.3.) og dette uanset, at der ikke er sket fortløbende sagsbehandling. Se f.eks. SKM2014.335.VLR , hvor der var længere pauser i SKATs sagsbehandling, hvilket dog ikke bevirkede, at reaktionsfristen begyndte at løbe, før SKAT havde modtaget de sidste tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle ansættelsesændring.

Reaktionsfristen løb ikke fra det tidspunkt, hvor SKAT som led i projektet modtog en stor mængde ubearbejdede data, ligesom fristen heller ikke løb fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til den skattepligtige. Derimod blev reaktionsfristen først anset for at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde fået tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse. Se SKM2013.910.BR .

Tilsvarende SKM2014.120.BR , og SKM2014.464.BR , hvor reaktionsfristen tidligst ansås at kunne løbe fra det tidspunkt, hvor fristen for at fremsende relevant dokumentation udløb, uanset at SKAT tidligere havde modtaget relevant rådata. Der kan gives SKAT en rimelig tid til at bearbejde et omfangsrigt og ikke entydigt bilagsmateriale.

Kundskabstidspunktet først blev anset for at indtræde ca. 2 måneder efter modtagelsen af ufuldstændige og til dels misvisende oplysninger. Se SKM2006.153.HR.

Tilsvarende SKM2012.459.VLR , hvor retten udtaler, at der må indrømmes skattemyndighederne en vis, rimelig frist til at undersøge oplysninger og dokumenter, der fremkom ved en ransagning. Reaktionsfristen løb derfor først fra det efterfølgende tidspunkt, hvor SKAT modtog bankudtog, der viste, at betalingen var skattepligtigt udbytte.

Er der tale om en ægtefællekonsekvensændring, fremgår det af SKM2011.675.ØLR , at reaktionsfristen i relation til konsekvensændringen hos ægtefælle 2, tidligst regnes fra det tidspunkt, hvor den forudgående ændring hos ægtefælle blev varslet. Efter SKATs opfattelse må dommen forstås således, at en konkret vurdering er afgørende for, hvornår reaktionsfrisen begynder at løbe vedrørende konsekvensændringen for ægtefælle 2. Fristen vil dog senest begynde at løbe på det tidspunkt, hvor ansættelsesændringen for ægtefælle 1 er gennemført.

Vedrørende forhøjelse på grundlag af hævninger med udenlandske kreditkort, fastslog byretten i SKM2014.634.BR , at reaktionsfristen tidligst måtte anses for at løbe fra den 17. september 2007, hvor skatteyderen under et møde hos SKAT meddelte, at han ikke kunne få fat i de oplysninger, som SKAT havde bedt om.

Reaktionsfristen skulle regnes fra udløbet af den frist SKAT havde fastsat for fremlæggelse af yderligere dokumentation, hvilken frist var fastsat efter at SKAT havde modtaget af en udbedt redegørelse om hævningerne, hvor hævningerne blev forklaret som midler fra et privat lån. Se SKM2012.168.ØLR .

Sagen drejede sig om hævninger på udenlandske kreditkort. SKAT anmeldte forholdet til politiet, der foretog ransagning og sendte det beslaglagte materiale til SKAT. Reaktionsfristen blev først regnet fra det efterfølgende tidspunkt, hvor klageren blev afhørt af politiet, idet Landsskatteretten lagde vægt på, at SKAT først på det tidspunkt fik tilstrækkeligt kundskab om klagerens relation til involverede udenlandske selskaber. Se SKM2014.683.VLR .”

Det er SKATs opfattelse, at fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. først udløber på et senere tidspunkt end den 4. april 2016 (datoen for udsendelsen af agteren). Der henvises her til SKM2014.120.BR og SKM2014.464.BR, hvor 6 måneders-fristen tidligst ansås at kunne løbe fra det tidspunkt, hvor fristen for at fremsende relevant dokumentation udløb, uanset at SKAT tidligere havde modtaget relevant rå-data.

...”.

Repræsentantens bemærkning til SKATs udtalelse

Repræsentanten har til SKATs udtalelse anført:

”Vi har modtaget SKATs udtalelse til klagen, som vi har følgende kommentarer til, idet det indledningsvist bemærkes, at vores påstand og hidtil fremførte anbringender i det hele fastholdes:

Det er korrekt, at Klager i første omgang nægtede kendskab til de konti, som SKAT spurgte til. På kontoudtogene fremsendt af SKAT fremgik, at der var foretaget en række handler, som Klager ikke var bekendt med eller havde foretaget. Af denne grund nægtede Klager, at have kendskab hertil.

Klager har herefter – gennem dennes datter – bedt SKAT om aktindsigt for at kunne fremsende det efterspurgte materiale vedrørende de konti, som SKAT ønsker at beskatte Klager af.

Klager har imidlertid ikke foretaget de handler eller transaktioner som SKAT henviser til, og har end ikke været vidende om, at disse handler/transaktioner har været gennemført, hvorfor det har været umuligt for Klager at efterkomme opfordringen fra SKAT.

Det er, som tidligere nævnt, Klagers tidligere ægtefælle [person2], som har foretaget handlerne, og han er som bekendt død tilbage i 2008.

Da Klager i sin tid oprettede sin egen konto (i 2001) skete det ved en overførelse af allerede beskattede midler, idet hun havde solgt en andelslejlighed og privat indbo. Det var et mindre beløb - ca. 150.000 - 200.000 kr., der blev brugt til at oprette kontoen.

Det er ikke muligt at føre bevis for, hvor midlerne som [person2] har arbejdet med stammer fra, idet Klager ikke vidste noget om det, og ikke kan få besked om det, da [person2] er død.

Andet afsnit side tre

SKAT anfører i andet afsnit på side 3, at SKAT alene kan forholde sig til det faktum, at der findes en saldo på kontiene ultimo 2005 og at Klager er henholdsvis eneejer og delejer af disse konti.

Kan SKAT løfte sløret for, hvormed den hjemmel SKAT tilsyneladende har for, at de blot kan undlade at undersøge formuers oprindelse. Det fremgår klar af grundloven, at der skal være hjemmel for at myndighederne kan gennemføre en beskatning, og der er ikke blevet præsenteret den hjemmel, hvormed SKAT finder at midlerne der stod på kontiene ultimo 2005.

Klager har forklaret, at midlerne blev indsat i 2001, som følge af salg af en andelslejlighed og privat indbo.

Klager har imidlertid ikke gemt den dokumentation for salget, der går mere end 15 år tilbage i tid.

Da SKAT imidlertid ikke alene kan forholde sig til, at der står midler på en konto i 2005, og antager at dette skal til beskatning, opfordres SKAT til at klarlægge, hvilken skattepligt der er tale om, og hvilken konkret beskatning og hjemmel for beskatning, som SKAT vil anvende i relation til midlerne på kontoen i 2005.

Tredje afsnit side tre

SKAT har ikke nogen form for hjemmel til at antage, at Klager er i besiddelse af midler, der stammer fra en lukket konto, ligesom der ikke er nogen hjemmel til at gennemføre en fiktiv afkastbeskatning på midler, der stammer fra en konto, der har været lukket siden 2008.

SKAT skal føre bevis for, at der rent faktisk er et grundlag for at gennemføre en beskatning. SKAT er end ikke tæt på at have ført dette bevis, og derfor gennemføres en fiktiv beskatning af årene 2008 – 2013, alene ud fra forudsætninger og gisninger.

Denne gennemførte beskatning er således helt uden for enhver form for lovgivningsmæssig kompetence, og bevidner om særdeles dårlig forvaltningsskik.

Klager har flere gange anført, at Klager ikke kendte til denne konto. SKAT har ikke kunne anføre, at Klager har haft midler til rådighed i den omhandlede periode, der kunne indikere, at Klager skulle have haft nogen andel af denne formue.

SKAT bygger hele sagen om på forudsætninger om, hvad SKAT tror der er sket. SKAT har ikke kunne dokumentere, eller sandsynliggøre nogle af sine postulater, og der er ikke grundlag for den ønskede beskatning.

Fjerde og femte afsnit side tre

Klager var ikke i stand til at efterkomme det ønskede fra Klager, idet [finans1] bank efter anmodning fra Klagers datter, ikke ville udlevere dokumentationen til Klager, idet Klager ikke blev anset for at have noget med kontiene at gøre på en måde, hvor Klager kunne få dokumenterne udleveret.

Fjerde og sjette afsnit, side tre

SKAT skriver til Klager efter materiale. SKAT anfører selv, at SKAT ikke modtager dette, efter SKAT gentagne gange har anmodet om dette. Ikke desto mindre træffer SKAT en afgørelse.

SKAT har således enten været i besiddelse af tilstrækkeligt materiale på et tidligere tidspunkt, hvorfor SKAT af den grund har overtrådt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet SKAT har haft kundskab igennem hele forløbet. Dette vil medføre, at afgørelsen er ugyldig.

Alternativt har SKAT ikke haft den nødvendige dokumentation, idet SKAT ikke modtog dette fra Klager, men så ville SKAT ikke være i stand til at træffe en underbygget afgørelse, der kan efterleve skatteforvaltningslovens begrundelsesregler og øvrige krav til en afgørelse. Herved vil sagen også være ugyldig.

Og det er SKAT selv der siger dette, når afsnit fire og seks på side tre sammenholdes. Enten er 6-månedersfristen sprunget, idet der var kundskab, eller også er der truffet en afgørelse, uden SKAT har haft fornødent grundlag herfor.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår bl.a., at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår bl.a., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det fremgår bl.a. af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke.

SKAT modtog i 2015 kontroloplysninger fra de franske skattemyndigheder om bl.a. klagerens engagement med [finans1]. Af disse oplysninger fremgår, at klageren var ”Account Holder” til to konti i [finans1] benævnt ”[person1] and [person2]” og ”[...72]”, hvilke konti var etableret henholdsvis den 26. april 2005 og 10. april 2001.

Landsskatteretten finder, at klageren er medejer af kontoen benævnt ”[person1] and [person2]”, der tillige var ejet af hendes tidligere samlever [person2], og ejer af kontoen benævnt ”[...72]”.

Landsskatteretten finder tillige, at klageren i indkomståret 2005 er skattepligtig af indestående på de nævnte konti ultimo 2005, jf. kontoudtog, dvs. indestående på kontoen benævnt ”[person1] and [person2]” med halvdelen af 376.958 USD og for så vidt angår kontoen ”[...72]” med 50.051 USD. Beløbene er omregnet til danske kroner med 1.814.600 kr. og 396.014 kr., hvorefter klageren er forhøjet med halvdelen af 1.814.600 kr., eller med 907.300 kr., og 396.014 kr., reguleret til i alt 1.300.000 kr. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren, der er fuldt skattepligtig til Danmark, ikke har dokumenteret, hvorfra indsætningerne på de to konti hidrører, og at klageren ikke forud for SKATs modtagelse af kontroloplysningerne har oplyst de danske skattemyndigheder om hendes ejerforhold til de to konti. Det er tillige tillagt vægt, at SKAT har forsøgt at indhente materiale om klagerens engagementer med [finans1].

Landsskatteretten finder endvidere, at gevinst og tab på de to konti i [finans1] i mangel af andre sikre oplysninger må opgøres skønsmæssigt, idet bemærkes, at klageren alene er skattepligtig af halvdelen af avancen på kontoen benævnt ”[person1] and [person2]”. Der ses ikke at være grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af kapitalindkomst/udbytte for så vidt angår de nævnte konti, idet SKAT ved skønsudøvelsen har taget udgangspunkt i den værdistigning eller -fald, der er konstateret ved det enkelte depots værdi primo året sammenholdt med depotets værdi ultimo året, jf. kontroloplysningerne. Det forhold, at kontiene ”[person1] and [person2]” og ”[...72]” er lukkede henholdsvis den 27. august 2008 og 30. maj 2013 kan ikke føre til et andet resultat, idet klageren ikke har redegjort for, hvor indeståendet på datoerne for lukningen af de omhandlede konti er placeret. Formodningen er derfor, at der stadig er afkast fra klagerens midler fra de lukkede konti.

Efter det oplyste har klagerens datter ved brev af 4. november 2015 meddelt SKAT, at [finans1] var kontaktet for at få afklaret ejerforhold til de nævnte konti. Ved brev af 5. december 2005 oplyste datteren, at banken havde anmodet hende om at kontakte den telefonisk, hvilket skulle ske den 7. december 2015. Den 12. februar 2016 kontaktede SKAT på ny klageren og anmodede om materiale til brug for sagen, men klageren fremsendte ikke noget materiale. Forslag til afgørelse blev udsendt den 7. april 2016.

Landsskatteretten finder, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, tidligst kan regnes fra et tidspunkt efter den 12. februar 2016, hvor SKAT blev klar over, at klageren ikke ville fremlægge materiale i sagen. Forslag til afgørelse af 7. april 2016 er udsendt inden udløbet af en 6 måneder frist, og fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er dermed overholdt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.