Kendelse af 24-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2021

Faktiske oplysninger

Nærværende sag omhandler alene klage over skatteansættelserne. Klage over moms behandles i særskilt sag.

Virksomhedsaktiviteter

Klageren anskaffede ejendommen [adresse1], [by1], pr. 1. april 2010. Klageren bor på ejendommen og driver fra ejendommen virksomhed med revisionsfirma, udlejning af lejlighed og gennem tiden forskellige landbrugsaktiviteter. Klageren udlejer endvidere beboelsesejendommen [adresse2], [by2], som han har ejet siden 1. oktober 2007.

Klageren har overfor SKAT(nu Skattestyrelsen) oplyst, at landbrugsdelen på [adresse1] blev startet op med Hereford kvæg til afgræsning og arealpleje, men kvæget blev solgt i starten af 2011.

På ejendommen [adresse1] var der 3 hestebokse, da han overtog ejendommen, og i 2010 udvidede de med yderligere 3 bokse. Stalden var på det tidspunkt indrettet delvist med løsdrift til køer.

Klageren har derudover ved skrivelse af 8. april 2015 overfor SKAT beskrevet landbrugsaktiviteten således:

”...

Vi fik i 2011 opmuret indgangen til løsdriften, og lagt betongulv således traktor og hestefoder kunne stå i stalden. Når køerne var væk, var der ligeledes mere foldareal til heste, og vi kunne tage Agrohytten i brug som løsdrift. I sommerperioderne kunne jeg have op til 15 heste opstaldet. Således bruges der ca. 4 hektar til hestefolden.

De resterende 3 hektar blev der i 2011 og 2012 plantet hvede. I 2012 blev der samtidigt plantet græs, således vi kunne høste vores eget hestefoder i 2013. Med 3 hektar kunne vi producere ca. 100-150 baller wrap om året, hvoraf vi selv skulle bruge ca. 30-40. Jeg skulle sælge den resterende produktion til vores naboer. De valgte desværre allerede i 2013 at indstille driften af hestehold, hvorfor vi brændte inde med en overproduktion. Samtidigt valgte landmanden som assisterede med maskinpark at gå på pension ultimo 2013, hvorfor jeg nu står med 3 hektar græsmark. Det er for dyrt at bruge maskinstation, hvorfor at marken i 2015 indhegnes og omlægges til hestefolde og naturridebane. Wrap købes fremadrettet fra nabogårde, idet prisen herfor er billigere end ved egenproduktion, og jeg har ikke en risiko overskudslager.

Jeg har selv heste. Lige nu har vi kun én. Jeg ridder dem op og sælger dem. Det er samtidigt også lettere at udleje bokse, når man selv har hest. Desuden er jeg nødsaget til at udleje hestebokse, idet heste ift lovgivningen ikke må stå alene. Jeg havde tidligere flere heste, som blev solgt uden avance, men var gode nok til at komme i gang på. Grundet finanskrisen er markedet for heste styrtdykket, og selvom heste indkøbes billigt, er det svært at videresælge med avance. Liggetiden skal være overordentlig lille. Lovgivningen for salg af heste blev ændret i 2012, hvilket gjorde at salg af heste blev indstillet.

...

Jeg indstillede derfor opridning af ungheste, idet risikoen var for stor. Jeg solgte den anden hest jeg havde. Overvejede faktisk at give den væk, idet reglerne ikke er gældende for gaveoverdragelser. Jeg har beholdt en hest aht netværk/kendskab. Den har talent for spring, så når den bliver rated kan det ske at den bliver solgt.

Gården har også indtægter fra udlejning af værelse. Det er ikke supergodt, og det har været lidt af en svingdør. Jeg søgte bl.a. efter lejere på [...] og [...], idet jeg herved måske kunne få passeassistance. Jeg fik i 2013 en lejer til at forpagte stalden, idet jeg lige var blevet far, og havde rigtig travlt med arbejde. Det lykkedes hende at få kørt det hele i sænk på 40 dage, hvorefter hun opsagde aftalen og lejemålet. På så kort tid flyttede alle dem som var opstaldet, og jeg stod med reelt set en tom stald og en ensom hest. Èn opstalder valgte dog at blive, men jeg gav hende lov til at stå gratis. Samtidigt havde jeg et stort lager af hestefoder (wrap) som jeg ikke kunne komme af med. Sandheden er – det er let at passe en hest, men det er umuligt at passe en hestepige.

Grundet travlhed med mit arbejde har jeg ikke fokuseret på opstaldningen for 2014. Min kone har imidlertid via mødregruppen fået yderligere opstaldere hertil. For at gøre stedet attraktivt står de gratis frem til 1/1 2015, idet passevagter m.v. skal fordeles. Jo færre opstaldere der er jo mere byrdefuldt. Når der er fuldt hus, er antallet er vagter beskedent. Grundet bortforpagtningen ultimo 2013 har jeg reelt set skulle starte forfra med udlejning af hestebokse. Jeg har netop fået udlejet den sidste boks, og der er nu fuldt hus igen. Jeg overvejer samtidigt at udvide med yderligere 3 bokse.

Omkring rentabiliteten i landbrugsdriften, så har det vært dyrt at ryde op fra de tidligere ejere. Det har samtidigt været dyrt at lærer på den hårde måde, og endeligt belaster leasingudgifter på TDKK 72 årligt regnskabet tungt. Jeg leasede en traktor i 2011 over 4 år, hvilket måske har været lidt vel til den aggressive side. Med fuldt udlejede bokse, og ingen leasingudgifter, tab på foder og hesteopdræt, så burde driften være rentabel i 2016.”

Antal udlejede bokse pr. måned ifølge klagerens oversigter for 2012 og 2014:

Der foreligger ikke en oversigt pr. måned over udlejede bokse for 2013. Ifølge den samlede oversigt udgør bokslejen i alt 40.800 kr.

Ifølge kontrakt lejer [person1] fra 1. september 2013

Den månedlige leje udgør 2.400 kr. Det fremgår endvidere af kontrakten, at der pr. 1. september er 5 heste opstaldet, og at lejer selv forestår indkøb af foder.

Klageren har ved nærværende klage påklaget de af SKAT foretagne ændringer af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014, hvor SKAT har foretaget en fordeling mellem erhvervsmæssig og privat andel af udgifter til hestehold, herunder på driftsmidler.

Klagen omhandler således følgende skattemæssige ændringer i SKATs afgørelse:

Driftsmidler - SKATs ændringer af afskrivninger for 2013 og 2014 (- er udtryk for at SKAT har godkendt yderligere afskrivning):

De enkelte poster er beskrevet nedenfor under SKATs afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har vedrørende de påklagede forhold ikke godkendt fradrag for private andele af hestehold med 55.244 kr. i indkomståret 2012, i alt 24.125 kr. (49.205 kr. – 25.080 kr.) i indkomståret 2013 og i alt 43.454 kr. (33.267 kr. + 10.187 kr.) i indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for de påklagede forhold i afgørelsen anført følgende:

”SKAT:

2012:

...

2013:

...

2014:

...

2.Regulering udgifter – private udgifter, privat andel og delvis momsfradrag med skattemæssige konsekvensrettelser

...

2.4SKATs bemærkninger og begrundelse

Efter en konkret vurdering på baggrund af det fremsendte materiale og det oplyste, er det SKATs opfattelse at virksomhedsdriften i årene 2012-2014 har bestået af flere driftsgrene:

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om 3 adskilte aktiviteter, hvor spørgsmålet om erhvervsmæssig drift må vurderes særskilt for de 3 aktiviteter.

Der henvises til tidligere vedlagte landsskatteretsafgørelse af 22. november 2013, hvoraf det fremgår at forpagtningen ikke kunne anses for at være en integreret del af den øvrige landbrugsvirksomhed.

Det fremgår endvidere af Vestre Landsretsdom af 10. juni 2005, at indtægter ved indvinding af sand og værelsesudlejning ikke var naturligt forbundne med stutterivirksomhed, hvorfor indtægter ved disse ikke kunne tillægges betydning ved vurderingen af om stutterivirksomheden var erhvervsmæssig drevet.

Revisionsvirksomhed, udlejning af hestebokse og stutteri samt udlejning af bolig og lejlighed anses således for 3 adskilte aktiviteter, hvor spørgsmålet om erhvervsmæssig drift må vurderes særskilt for de 3 aktiviteter.

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori det bl.a. tillægges betydelig vægt, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet).

Det accepteres normalt, at en virksomhed i en opstartsfase har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis det konstateres, at virksomheden ikke er rentabel.

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT vurderet at udlejning af hestebokse ikke er en erhvervsmæssig virksomhed. Men da du har oplyst, at udlejningen af hestebokse er ophørt pr. 1/9-2015, har SKAT valgt ikke at foretage yderligere for indkomstårene 2012-2014.

Med hensyn til køb og salg af heste, er det SKATs vurdering, at der ikke er tale om stutteridrift. Du har i dine bemærkninger anført, at du er enig heri.

SKAT mener heller ikke, at du er næringsdrivende med opdræt eller køb og salg af heste, idet du kun har solgt én hest i perioden 2012-2014. Endvidere har du indstillet aktiviteten, dels på grund af finanskrisen, men også på grund af ændret lovgivning for salg af heste i 2012.

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at anskaffelse af hesten [x1] - er sket af privat interesse, der ikke kan anses at være drift af erhvervsmæssig virksomhed.

I dom af 4. juli 2005 fandt Højesteret at en stutterivirksomhed, der blev drevet på grundlag af en enkelt avlshoppe, ikke havde et sådant omfang, at den kunne anses for erhvervsmæssigt. I Vestre Landsretsdom af 5. december 2007 var den driftsmæssige og økonomiske intensitet så beskeden, at det allerede af den grund er udelukket at kvalificere aktiviteterne som erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT kan endvidere ikke imødekomme din anmodning om, at alle driftsomkostninger fratrækkes, og at virksomhedens indkomst og momsgrundlag forhøjes med en tilsvarende værdi som eksterne opstaldere betaler.

Her er der henset til ”[x1]” og ”[x2]” ikke kan komme ind under reglerne om ”sats for privat benyttelse” af hestehold jf. den juridiske vejledning afsnit C.C.4.3.2., da hestene ikke er et erhvervsmæssigt hestehold.

Udgifterne der kan henføres til det private hestehold kan ikke anses for bagatelagtigt i forhold til de samlede omkostninger. De udgifter, der kan henføres til de private heste, skal herefter udgå af virksomhedens regnskab.

Da udgifterne til de private heste er fratrukket fuldt ud i regnskabet, skal udgifterne reduceres med en forholdsmæssig andel, svarende til de private heste, jf. Landsskatteretsafgørelse af 3. juni 2010 og Landsskatteretsafgørelse af 5. november 2008, hvoraf det fremgår, at fællesudgifterne vedrørende egne heste og fremmede opstaldede heste, skal fordeles forholdsmæssigt.

Ifølge momslovens § 37 er der momsfradrag for de udgifter, som vedrører momspligtige indtægter.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a er der fradrag for de udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Der er derfor ikke fradrag for købsmoms af udgifterne jf. momslovens § 37 og ikke fradrag for driftsudgifterne jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 vedrørende den del der kan henføres til egne heste.

2012

Ifølge din opgørelse over udlejning af hestebokse har der gennemsnitlig i løbet af året været udlejet 4,83 hestebokse pr. måned, idet der samlet set har været betalt for 58 opstaldninger af en måneds varighed i løbet af året (58/12 x 100 = 4,83).

Egne heste i indkomståret:

1 hest ([x2]) 12 mdr.

1 hest ([x1]) 8 mdr.

20 mdr. svarende til 1,67 heste pr. måned (20/12 x 100)

Gennemsnitlige antal heste (egne og opstaldede) for 2012 har herefter udgjort:

Opstaldede 4,83

Egne 1,67

6,50

Den private andel af heste kan herefter fastsættes til: 1,67/6,50 x 100 = 25,70 afrundet til 25 %

Den private andel som fremgår af SKATs forslag af 16. december 2015 fastholdes herefter.

2013

Der foreligger ikke en opgørelse over udlejning af hestebokse pr. måned. Men i alt er indtægterne ved boksudlejning opgjort til kr. 40.800. I perioden 1. september – 31. december 2013 udgør indtægterne 4 x 2.400 kr. = 9.600 kr. jf. kontrakt med [person1]. Ved lejeperiodens start var der 5 heste opstaldet.

For perioden 1. januar – 31. august 2013 udgør indtægterne fra boksudlejning herefter 31.200 kr. hvilket svarer til gennemsnitlig 4,88 heste/mdr. ved en boksleje på 800 kr. (31.200/8 mdr. = 3.900/800).

Egne heste i indkomståret:

Perioden 1/1-31/8

1 hest ([x2]) 8 mdr.

1 hest ([x1]) 6 mdr.

Perioden 1/9-31/12

1 hest ([x2]) 4 mdr.

18 mdr. svarende til 1,50 heste pr. måned (18/12)

Opstaldede heste:

Perioden 1/1-31/8 – 4,88 stk. a 8 mdr.39 mdr.

Perioden 1/9-31/12 – 5 stk. a 4 mdr.20 mdr.

59 mdr. svarende til 4,92 heste pr. måned (60/12)

I alt 77 mdr.

Gennemsnitlige antal heste (egne og opstaldede) for 2013 har herefter udgjort:

opstaldede4,92

egne 1,50

6,42

Den private andel af heste kan herefter fastsættes til: 1,50/6,42 x 100 = 23,36 % afrundet til 23 %

Selvom drift med udleje af hesteboksene har været bortforpagtet i 4 mdr., skal den privat andel opgøres ud fra hele årets opstaldninger, idet den private hest ([x2]) også har været på ejendommen i den bortforpagtede periode.

Den private andel som fremgår af SKATs forslag af 16. december 2015 nedsættes herefter fra 25 % til 23 %.

2014

Ifølge din opgørelse over udlejning af hestebokse har der gennemsnitlig i løbet af året været udlejet 4,58 hestebokse pr. måned, idet der samlet set har været indtægter fra 55 heste i løbet af året (55/12 = 4,58)

Egne heste i indkomståret:

1 hest ([x2]) 12 mdr. svarende til 1hest pr. måned (12/12)

Gennemsnitlige antal heste (egne og opstaldede) for 2014 har herefter udgjort:

Opstaldede4,58

Egne1,00

5,58

Den private andel af heste kan herefter fastsættes til: 1/5,58 x 100 = 17,92 afrundet til 17 %

Den private andel som fremgår af SKATs forslag af 16. december 2015 nedsættes herefter fra 25 % til 17 %.

...

2.4.2 - Reguleringer af moms og skat for årene 2012-2014:

Reguleringer vedrørende køb og salg af privat hest ([x1]) samt regulering af lager:

Da SKAT jf. ovenstående anser hestene ”[x2]” og ”[x1]” for private, kan den fratrukne lagerregulering kr. 3.356 pr. 31/12-2012 og kr. 17.204 pr. 31/12-2013 vedrørende de private heste på konto 2010 – ”foder og halm” ikke fratrækkes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1.

Endvidere skal køb og salg af ”[x1]” holdes udenfor regnskabet.

Den selvangivne omsætning kr. 25.260 fra salget på konto 1030 og det selvangivne køb kr. 20.000 på konto 2470 tilbageføres derfor.

Konto 2020 – Dyrlæge

Udgifter til dyrlæge er trukket fra med:

SKAT har i forslaget af 16. december 2015 anset, at de fratrukne dyrlægeudgifter i indkomstårene 2012-2014 vedrører egne heste, og derfor ikke kan fratrækkes.

Du har på møde den 2. februar 2016 oplyst, at nogle af dyrlægeudgifterne vedrører ormekur til alle heste. Både egne og opstaldede heste. Du har efterfølgende fået refunderet udgifterne fra opstalderen. Der er dog ikke givet ormekur i 2014.

Ifølge dine oplysninger vedrører nogle af dyrlægeudgifterne også [x1], som på et tidspunkt havde spiserørsforstyrrelser.

2012:

Henset til dine oplysninger og ved gennemgang af de fratrukne udgifter til dyrlæge i 2012, kan SKAT godkende fradrag for følgende bilag:

De øvrige udgifter til dyrlæge vedrører [x1], [x2], hund og kat. Endvidere anses de fratrukne udgifter til ”sko” at vedrøre de private heste.

2013:

Henset til dine oplysninger og ved gennemgang af de fratrukne udgifter til dyrlæge i 2013, kan SKAT godkende fradrag for følgende bilag:

De øvrige udgifter til dyrlæge vedrører [x1], [x2] og kat. Endvidere anses de fratrukne udgifter til ”sko” at vedrøre de private heste.

2014:

Henset til dine oplysninger og ved gennemgang af de fratrukne udgifter til dyrlæge i 2014, kan der ikke godkendes fradrag for nogen af dyrelægeudgifter.

Udgifterne til dyrlæge vedrører [x2], hund og kat. Endvidere anses de fratrukne udgifter til ”sko” at vedrøre [x2].

...

Forhøjelse af skat kr. 5.759

Konto 2010 – foder og strøelse

Udgifter til foder og strøelse er trukket fra med:

Da køb af foder og strøelse til egne heste indgår i de fratrukne beløb, skal der henføres følgende beløb til private køb:

2012:

...

Privat andel af driftsudgift:32.990 kr. x 25 % = 8.247 kr.

2014:

...

Privat andel af driftsudgift:18.134 kr. x 17 % = 3.083 kr.

2013:

Da opstaldning af heste er bortforpagtet i perioden 1. september – 31. december 2013, er udgift til køb af foder m.v. i denne periode umiddelbart private køb til egne heste.

SKAT har anset at bilag 924 – bogført 2/12 - (køb af spåner kr. 2.695,16 ex. moms – moms udgør kr. 673,79) og bilag 994 – bogført 31/12 - (køb af halmballer kr. 19.230 ex. moms – moms udgør kr. 4.807,50) er køb, som også vedrører indkøb af foder til heste for en hel sæson. Der godkendes derfor fradrag for udgifterne med undtagelse af den andel, der kan henføres til de private heste.

De øvrige mindre køb af foder i perioden, har SKAT ligeledes godkendt, men undtagelse af den del der kan henføres til de private heste.

Privat andel af køb af foder og strøelse kan herefter opgøres til:

2013:

...

Privat andel af driftsudgift:32.275 kr. x 23 % = 7.423 kr.

Konto 2460 – Landbrugskonsulent/ekstern assistance - 2012

Bilag 813 – ”[...]” - 2012:

Ved gennemgang af regningen er følgende udgifter anset for foder til hestene, hvoraf der skal henføres 25 % til privat andel:

Vending halm 750 kr.

Presning halm 1.140 kr.

Lev wap baller 40 stk. 14.000 kr.

Lev. Halm 26 stk. 3.900 kr.

19.790 kr.

Moms 4.948 kr.

I alt 24.738 kr.

...

Privat andel af driftsudgift19.790 kr. x 25 % = 4.947 kr.

Konto 4220– Rep og vedligeholdelse af drift:

Udgifter til rep. og vedligeholdelse af drift er trukket fra med:

2012:

På bilag 598 er der anført moms med kr. 1.141. Momsen er ikke fratrukket.

...

SKAT

Fratrukket i alt kr. 6.493

moms bilag 598kr. -1.141

kr. 5.352

privat andel – 25 % af kr. 5.352 = kr. -1.338

kr. 4.014

Ikke godkendt moms: 18 % af kr. 855 kr. 154

kr. 4.168

Fratrukket kr. 6.493

Forhøjelse kr. 2.325

2013:

...

SKAT

Fratrukket i alt kr. 4.330

privat andel – 23 % af kr. 4.330 = kr. - 996

kr. 3.334

Ikke godkendt moms: 13 % af kr. 573kr. 74

kr. 3.408

Fratrukket kr. 4.330

Forhøjelse skatkr. 922

...

Konto 6900 - Småanskaffelser

Udgifter til småanskaffelser er trukket fra/aktiveret med:

...

2013:

Udgiften til småanskaffelser er i regnskabet fordelt således:

Revision kr. 13.607

[adresse1] kr. 40.716

kr. 54.323

...

2014:

Udgiften til småanskaffelser er i regnskabet fordelt således:

Revision kr. 12.258

[adresse1] kr. 45.621

kr. 57.879

Konto 6900 – småanskaffelser ”[adresse1]”:

Bilag 980 består blandt andet af køb af kapsav.

SKAT har i forslaget af 16. december 2015 anset udgiften til køb af kapsav for en privat udgift.

Ifølge dine bemærkninger har du oplyst, at kapsaven har været anvendt erhvervsmæssigt til blandt andet at skære i jern.

Henset til de foreliggende oplysninger godkender SKAT fradrag for købet.

Ved gennemgang af bilagene er følgende udgifter anset for private køb til egne heste:

...

Forhøjelse skat kr. 1.229

Bilag 1242 består af 2 regninger. Den ene regning vedrører køb af 172,9 m2 herregårdssten, mens den anden regning vedrører køb af 50 m2 herregårdssten.

Udgiften udgør samlet 9.785 kr. + 2.985 kr. = 12.770 kr. ex moms. Momsen udgør 2.446 kr. + 746 kr. = kr. 3.192.

På regningen vedrørende køb af de 50 m2 fliser har du skrevet ”fliser ved staldgavl”.

SKAT har i forslaget af 16. december 2015 vurderet, at der kan godkendes fradrag for købet af de 50 m2. Købet af 172,9 m2 må anses at vedrøre køb af fliser til privat terrasse m.v.

SKAT har imødekommet din bemærkning om, at fordelingen af de 172,9 m2 fliser kan fordeles med 50/50 mellem privat og erhverv.

...

Forhøjelse af skat kr. 9.785x 50 % = 4.893

...

SKAT:

Konto 5060 – Leasing

Der er tale om leasing af bobcat og traktor. Ud fra dine oplysninger om, hvad de er anvendt til, er det SKATs vurdering, at leasingudgiften anses at være udgifter, som både vedrører egne heste og de opstaldede heste samt at vedrøre såvel momspligtig og momsfri omsætning, og der skal derfor beregnes en privat andel og delvis momsfradrag.

Udgift til leasing er trukket fra med:

2012:

...

2013:

...

2014:

...

Traktor – konto 5010, 5020, 5030 og 5040:

Udgift til ”traktor” vedrører flere konti og er trukket fra med:

Det er SKATs vurdering, at udgifterne vedrørende ”traktor” vedrører egne heste og de opstaldede heste samt at vedrøre såvel momspligtig og momsfri omsætning, og der skal derfor beregnes en privat andel og delvis momsfradrag.

2012:

...

2013:

...

2014:

...

...

Samlede reguleringer vedrørende punkt 2:

...

SKAT har herefter forhøjet din skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a for

Indkomståret 2012 med kr. 55.244

Indkomståret 2013 medkr. 71.070

Indkomståret 2014 medkr. 60.527

3.Driftsmidler

...

2012:

...

Da du ifølge regnskabet for 2012 ikke har foretaget afskrivninger på driftsmidler, har SKAT ikke opgjort afskrivninger i indkomståret 2012.

2013

Driftsmidler - § 5D

...

Der er i regnskabet foretaget afskrivninger med kr. 11.174 svarende til 25 % af kr. 44.695.

Da SKAT jf. ovenstående har ændret afskrivningsgrundlaget, kan afskrivninger i 2013 godkendes fratrukket med 25 % af kr. 29.710 = kr. 7.428.

SKAT har herefter forhøjet din skattepligtige indkomst med kr. 3.746 svarende til fratrukne afskrivninger kr. 11.174 og opgjorte afskrivninger kr. 7.428.

Driftsmidler i øvrigt:

Ifølge de foreliggende oplysninger består årets tilgang af køb af pillefyr og rendegraver.

Pillefyr:

Pillefyret, som er anskaffet i indkomståret, er placeret i beboelsesdelen og er ifølge de foreliggende oplysninger ikke erhvervsmæssig anvendt. Pillefyr anses for at være en installation (bygningsbestanddel).

Du kan ikke afskrive på installationer i ejendomme med en eller to lejligheder, når lejlighederne bliver brugt til beboelse jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4. Endvidere er fyret først monteret i 2014 (bilag 949).

Værdien kr. 15.762 skal derfor udgå af driftsmiddelsaldoen.

Rendegraver:

...

Driftsmidler som anvendes delvis erhvervsmæssigt skal afskrives særskilt for enkelt driftsmiddel jf. afskrivningslovens § 11, stk. 1.

Tilgang ifølge kontospecifikationer og regnskabkr. 24.800

Privat andel af moms – 23 % kr. 1.426

Ikke fradragsberettiget moms – 13 % af kr. 4.774 = kr. 621

Korrigeret afskrivningsgrundlag kr. 26.847

Årets afskrivninger – 25 % kr. – 6.712

Skattemæssig saldo, ultimokr. 20.135

Afskrivninger 6.712 kr.

Heraf privat – 23 % -1.544 kr.

Erhvervsmæssige afskrivninger 5.168 kr.

SKAT nedsætter herefter din skattepligtige indkomst med opgjorte afskrivninger kr. 5.168.

Rendegraveren skal derfor udgå af driftsmiddelsaldoen vedrørende driftsmidler i øvrigt.

Den afskrivningsberettigede saldoværdi af øvrige driftsmidler opgjort i regnskabet til kr. 443.480, ændres herefter til:

Korrigeret afskrivningsgrundlag primo jf. 2012kr. 302.116

Tilgang ifølge regnskab kr. 40.562

Tilbageførsel af tilgang jf. ovenstående kr. - 40.562

Korrigeret afskrivningsgrundlag kr. 302.116

Årets afskrivninger – 25 % kr. –75.529

Skattemæssig saldo, ultimo kr. 226.587

Der er i regnskabet foretaget afskrivninger med kr. 73.575.

Da SKAT jf. ovenstående har ændret afskrivningsgrundlaget, kan afskrivninger i 2013 godkendes fratrukket med kr. 75.529.

SKAT har herefter nedsat din skattepligtige indkomst med kr. 1.954 svarende til differencen mellem opgjorte afskrivninger og fratrukne afskrivninger.

Havetraktor:

Korrigeret afskrivningsgrundlag primo 2013kr. 16.580

Afskrivninger 25 % kr. –4.145

Skattemæssig saldo, ultimokr. 12.435

Afskrivninger4.145 kr.

Heraf privat – 25 % -1.036 kr.

Erhvervsmæssige afskrivninger3.109 kr.

SKAT har herefter nedsat din skattepligtige indkomst med opgjorte afskrivninger kr. 3.109.

Småanskaffelser:

Korrigeret afskrivningsgrundlag primo 2013kr. 96.589

Afskrivninger 25 % kr. -24.147

Skattemæssig saldo, ultimokr. 72.442

Afskrivninger24.147 kr.

Heraf privat – 23 % -5.554 kr.

Erhvervsmæssige afskrivninger18.593 kr.

SKAT har herefter nedsat din skattepligtige indkomst med opgjorte afskrivninger kr. 18.593.

2014:

Driftsmidler - § 5D

...

Der er i regnskabet foretaget afskrivninger med kr. 8.380 svarende til 25 % af kr. 33.521.

Da SKAT jf. ovenstående har ændret afskrivningsgrundlaget, kan afskrivninger i 2014 godkendes fratrukket med kr. 5.571.

SKAT har herefter forhøjet din skattepligtige indkomst med kr. 2.839 svarende til differencen mellem fratrukne afskrivninger kr. 8.380 og opgjorte afskrivninger kr. 5.571.

Øvrige driftsmidler:

...

Der er i regnskabet foretaget afskrivninger med kr. 87.476.

Da SKAT jf. ovenstående har ændret afskrivningsgrundlaget, kan afskrivninger i 2014 godkendes fratrukket med kr. 55.647.

SKAT har herefter forhøjet din skattepligtige indkomst med kr. 31.829 svarende til differencen mellem opgjorte afskrivninger og fratrukne afskrivninger.

Rendegraver:

Korrigeret afskrivningsgrundlag primo 2014kr. 20.135

Afgang ifølge regnskab kr. -20.000

Tab kr. 135

Heraf erhvervsmæssig: 91 % af kr. 135 = kr. 123

SKAT har herefter nedsat din skattepligtige indkomst med tab ved salg af rendegraver kr. 2.099.

...

Havetraktor:

Korrigeret afskrivningsgrundlag primo 2014kr. 12.435

Da saldoværdien er under kr. 12.600, kan beløbet restafskrives jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1, svarende til den erhvervsmæssige andel: 75 % af kr. 12.435 = 9.326 kr.

SKAT har herefter nedsat din skattepligtige indkomst med kr. 9.326.

Småanskaffelser:

Korrigeret afskrivningsgrundlag primo 2014kr. 72.442

Afskrivninger 25 % kr. -18.111

Skattemæssig saldo, ultimokr. 54.331

Afskrivninger18.111 kr.

Heraf privat – 17 % -3.079 kr.

Erhvervsmæssige afskrivninger15.032 kr.

SKAT har herefter nedsat din skattepligtige indkomst med opgjorte afskrivninger kr. 15.032.

Samlede reguleringer vedrørende punkt 3:

...

SKAT har herefter ændret din skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a for

Indkomståret 2013 medkr. -25.080

Indkomståret 2014 medkr. 10.187

...”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt primær påstand om, at den private andel af hestehold skal ansættes til i alt 16.200 kr. om året i hvert af årene 2012-2014.

Der er nedlagt sekundær påstand om, at den private anvendelsesprocent skal fastsættes til 10 %.

Klageren har til støtte for påstanden anført følgende i klage af 2. oktober 2016 vedrørende skatteansættelserne:

Kort om virksomheden

Jeg er enig i SKAT opdeling af afdelinger (s. 18), som alle er integreret i det samme CVR nummer, [...1]. Fokus er i dette øjemed udlejning af hestebokse og stutteri. Det så sagt, så har der aldrig været stutteri drift i denne afdeling, og det kommer der i øvrigt aldrig. SKAT anfører endvidere selv, at de ikke betragter driften som værende et stutteri.

Vi driver udlejningen fra en lille gård beliggende op ad byzone til [by2]. Vi har 7 hektar jord, samt forpagtet en hektar yderligere ind, med ønske om på sigt at købe dette areal. Forpagtningsudgiften svarer stort set til hektarstøtten.

Da vi anskaffede gården i 2010, købte vi hereford-kødkvæg, således at jorden kunne arealplejes. Efter en uheldig kælvning, hvor kalven stort set blev savet død, og koen led en smærtefuld død, omlagde vi hele driften til hesteudlejning.

Da vi overtog gården i 2010 fik vi etableret 3 hestebokse i stalden. Der var i forvejen 3 i stalden. I tilknytning til stalden er der en 65 m2 flytbar agro hytte, som anvendtes som løsdrift. I denne kan der opstaldes 4 heste. Ergo plads til i alt 10 heste.

I sommerperioden 1/5 – 30/9 kan vi reelt have det dobbelte antal opstaldet, idet hestene står på døgnfold. Vi har dog oplevet, at ind- og udskiftning i hesteflokken stresser rangorden, hvilket skaber uro, bidmærker og en del ekstra dyrlægeregninger. Ergo har vi fast haft en vedtaget kapacitet på 10 heste.

Henset til at vi ikke kunne benytte alle 7 hektar som foldarealer, omlagde 4 hektar til slet, således vi kunne producere og sælg wrap (halm hestefoder) af høj kvalitet til vores opstaldere, samt de to nabogårde 200 m herfra. Vi anskaffede i dette øjemed en traktor til DKK 227.000 på en fire års leasingaftale, og året efter en minigraver, også på leasingbasis. Disse klassificeres skattemæssigt som driftsudgifter. Havde de derimod været købt på gældsbrev, ville de kunne være afskrevet, og herved kunne udgå af SKAT’s korrektionsgrundlag, ved netop at vælge ikke at afskrive herpå. Mere herom senere. Grundet finanskrisen har det stort set været umuligt at optage lån i banker, hvorfor leasing har været det eneste alternativ. Disse 2 anlægsaktiver er anskaffet med henblik på minimum 20 års brug og ejerskab (anlægsinvesteringer).

I 2012 lukkede den ene nabogård forpagtningen af hestebokse, og stod tom (sat til salg), hvorved vi stod tilbage med en overproduktion af wrap ift eget behov, og ift det som kunne afsættes til naboerne. Denne drift blev derfor øjeblikkelig indstillet. Også fordi det åbenbart er kutyme for hestepiger at købe dette sort, hvorfor jeg ikke kunne konkurrere prismæssigt. Jeg fik dog solgt 1/3 af produktionen til den tilbageværende gård til dumpingpriser.

Generelt skete der i 2012 et stort fald i markedet for heste, hvorved vi konstant stod med en overkapacitet. Vi havde i forvejen selv én hest ([x2]), som vi frem til 2011 blev beskattet af som ”fri hest”. Fra 2012 og fremefter stod standardsatsen til DKK 0 i den juridiske vejledning, hvorfor vi ikke korrigere indkomsten herfor.

I 2012 fik vi mulighed for at for 2 heste opstaldet, mod at vi til gengæld skulle købe hendes tredje hest ([x1]). [x1] var en stor flot Oldenburger på 4 år med en perfekt stamtavle og et godt sind. Henset til, og vi fik udnyttet vores kapacitet, samt at prisen for [x1] blot var 20.000 indgik vi byttehandlen. Vi tjente ca. 1.700 om måneden på at få de andre heste ind. Tidspunktet var 1. maj, vi kunne derfor have [x1] stående omkostningsfrit på døgnfold, og sælge ham til efteråret. Han skulle blot langeres, og vi havde en klar pris idé på ca. 45.000.

Det viste sig imidlertid komplet umuligt at sælge ham. Vi havde eksterne piger til at ride ham, fremvise ham mm. Tilmed også udleje ham. Måske var han for stor, og store heste spiser meget. Det så sagt, havde jeg vist, hvilken praksis SKAT anlægger for heste, så havde jeg aldrig indgået byttehandlen. ERGO ER DER ET KLART GRUNDLAG FOR OMGØRELSE. Derudover blev lovgivning for salg af heste i 2012 ekstremt forbrugerbeskyttende, hvorved risikoen ganske enkelt er urimeligt stor.

Vi har ikke selv heste længere. Vi har dog et par enkelte opstaldet, til at arealpleje jorden. I skrivende stund er det 3 heste og et føl.

Driften er sat i bero, idet jeg har travlt med at fokuserer på min revisionsvirksomhed. Dertil kommer et hus med to små børn på 3 og 1 år. Idet der ikke er nærmere omkostninger med opstart, vil dette på sigt ske igen.

SKAT’s anvendte model

SKAT’s model beror på en højesterets dom fra 2006, som omfatter forhold i 1998. Metoden bygger på, at omkostningen for eget hestehold skønnes ved at tage en forholdsmæssig andel af omkostningerne fordelt antallet af egne heste og heste i alt.

Jeg har 2 kritikpunkter til dette metodevalg.

For det første: er der tale om en metode som tidsmæssigt ligger forud for vedtagelse af LL§2 omkring sekundær betalinger/korrektioner. Dvs. at beskatning bør ske på arms længde vilkår, baseret på de priser som eksterne opstaldere har betalt for samme ydelse. Ligeledes vil dette også bevirke, at de købte driftsmidler m.v. ikke klassificeres som blandede benyttelse. Med SKAT’s metode bevirker det reelt, at jeg skal betale en 13 gange højere pris. Vægtning heri er særlig tung, idet jeg betaler for tunge leasingudgifter, for anlægsinvesteringer som skal anvendes i lang tid fremadrettet. Havde jeg været klar over dette, ville jeg have haft min hest opstaldet hos naboen i stedet for.

Den uheldige virkning heraf er, jeg i dag har traktor og mingraver som anvendes 100 % erhvervsmæssigt, som jeg via metodevalget har betalt 26 % privat.

For det andet: Metoden bygger på en fordeling ift det samlede antal opstalede heste, og ikke kapaciteten. Dvs at jeg skal betale en forholdsmæssig andel af erhvervsmæssig tomgangsleje. Det kan vel næppe være rimeligt.

Henset til ovenstående omgørelse, vil en fordelingsnøgle på 10 % være mere rimeligt, idet vores private hest trækker 10 % af den samlede kapacitet.

Alternativ modelvalg

SKAT har oplyst, at de ved første instans ikke væsentligt kan ændre en sagsfremstilling. Hvorfor vides ikke, men effektivt kan det næppe være.

Baseret på ovenstående argumentation, er jeg af den opfattelse, at byttehandlen kan skattemæssigt lægges til grund for omgørelse. [x1] blev indkøbt som en lagervare med henblik på videresalg, samt bedre udnyttelse af kapacitet. Både hvad angår at få flere opstaldere ind, men også bruge [x1] som til dækning af ledig kapacitet, idet han reelt ville står gratis.

SKAT (s 19) anfører at vi alene har solgt én hest, hvorfor man ikke kan kalde dette en aktivitet, og at der skal ske flere handler til. Nu skal man vel ikke slå sig selv i hovedet flere gange, for at SKAT også kan lægge det til grund, at selv én gang går ondt. Dertil kommer, at anlæggene til videresalg af heste på et lavt niveau allerede er tilstede, hvorfor aktiviteten ”salg af hest” ikke som ses isoleret, men komplementær til den drift der allerede er. Reelt set svarer dette til en mekaniker som renoverer biler på eget værksted, og videresælger disse. Modsætningen er dog, at mekanikeren ikke hæfter 2 år for skjulte fejl og mangler (på et levende dyr) med omvendt bevisbyrde.

SKAT (s19) henviser til, VL dom af 4 juli, hvor en enkelt avlshoppe ikke kunne anses som stutterivirksomhed. Dette er jeg fuldt ud enig i, fordi gennemløbet for drægtighed, graviditet, foling opridning til salgsklar hest er ca. 21/2 år. Dette vil ALDRIG være rentabelt, og vil andet lige trækker uforholdsmæssigt meget på kapaciteten. Jeg finder dog ikke henvisningen relevant, idet SKAT og jeg er enig i, at min virksomhed ikke er et stutteri, eller det der ligner. [x1] blev indkøbt som en samlet handel på en ledig og eksisterende kapacitet, med henblik på vidersalg efter 2-4 måneder. [x1]n var endvidere allerede tilredet, men fordi opstalderen ikke havde tid til 3 heste, var udviklingen af ham gået lidt istå. Hun havde heller ikke tid til at fremvise og salgsklargøre ham, hvilket blev afspejlet i prisen. Omkostningerne i denne periode ville være tæt på DKK 0, hvis vi så ellers kunne været kommet af med ham.

Det er følgelig min primære påstand, at der bør ske beskatning efter LL§2 principper, hvilket vil indebærer en stald på 800x12 = 9.600 pr. år, samt pasning for 550x12 = DKK 6.600 inkl moms for pasning, foder og wrap for årene 12, 13 og 14, samt konsekvensrettelse i SKAT’s

Min sekundærer påstand er, er såfremt beskatning efter LL§2 ikke kan finde anvendelse, så den private anvendelsesprocent fastsætte til 10 % jf. ovenstående

Jeg fremkommer ikke med forslag til konsekvensrettelser, idet der for den sekundærer påstand er relativt mange iterationer. Der ønskes følgelig alene an afgørelse omkring satsen for privatanvendelse på 10 %

Faktuelle fejl

s. 23Det anføres midtpå, at udgifter vedrører hund. Der er ikke et eneste bilag som kan henføres til hund. Disse er særskilt betalt privat. Hvad angår katte, så er det et nødvendigt onde i relation til mødding og rottebekæmpelse. Der er dog tale om udgifter for under DKK 500 til katte, hvilket anses for værende uvæsentligt.

DKK 1.672 + moms vedrører dyrlæge til [x1], og bør konskvensrettes jf. ovenstående.

...

Som anført ovenfor, så vil jeg ikke fremkomme med et konkret beløb til korrektion, idet der er tale om et omfattende regnearbejde med mange internt afhængige variable. Det er derfor enighed omkring model og satser.”

Klageren har i supplerende indlæg til sagen anført følgende:

”Struktur

1. Frist

2. Ligningsloven § 2

3. Omgørelse

Ad1: SKAT anfører at anmodning ikke er rettidig. Det fremgår alene af sagsfremstillingen, at jeg kan klage til skatteankenævnet, men ikke at der er tidsbegrænsning herpå. Hvorfor oplyses denne frist ikke? Ærligt, med det som jeg har oplevet fra SKAT det seneste år, så er jeg af den opfattelse, at det er en bevidst strategi.

Ad2: Det store omdrejningspunkt i skattekorrektion ligger i metoden for værdiansættelse af private andele. Jeg fastholder, at værdiansættelsen skal ske på lige vilkår med øvrige opstaldere (arms længde princippet jf. LL§ 2)

SKAT anfører, at jeg i mailkorrespondance ikke har stillet yderligere spørgsmål, end det som de har svaret i mail. Men hvor mange gange kan jeg stille det samme spørgsmål

På mødet, og i korrespondance med SKAT anførte jeg, at LL§ 2 burde lægges til grund for korrektionen. SKAT anførte, at jeg ikke var i selskabsform, hvorfor reglerne ikke kunne anvendes. Dette bestrad jeg allerede den gang, og sendte senere mail med lovtekstens formulering.

Heraf fremgår at loven henviser til såvel fysiske som juridiske personer. Ergo ikke blot selskaber. Havde dette været tilfældet, ville den sikkert være placeret i Selskabsskatteloven, og ikke Ligningsloven. Dette besvarede [person2] d. 3. feb 2016 med følgende:

”Hej [person3] Tak for din mail. Nu behandler vi indkomstår hvor du driver en personlig ejet virksomhed, så nedenstående er ikke relevant. Prøv evt. at læse SKM2003.132.ØLR omhandlende stutteri i selskab.”

Omkring SKM 2003, så er der fortsat tale om praksis før vedtagelsen af LL§2. Jeg kan tilsyneladende ikke trænge igennem, og må følgelig vente på en sagsfremstilling som jeg agtede at klage over.

Omkring den videre forståelse af LL§2, er der desværre rigtig mange som henviser bestemmelse til SEL 3B. Dette er kun delvist korrekt, idet formålet med LL§2 var, ikke blot at ramme kontrollerede transaktioner, men også de tilfælde hvor ejerskabet er under 50 % (koncernbetragtning). Man ønskede således at indføre en generel beskatning efter arms længde princippet, således at også kapitalfonde eller lignende konstellationer kunne reguleres. Henvisning til 3B er derfor alene, at armslængde princippet også finder anvendelse i LL§2.

Med formuleringen af LL§2 stk. 1 pkt. 1 må vi da være enige i, at fysiske personer også er omfattet.

SKAT anfører endvidere, at der skal være en anden part. Hvor fremgår det af? Den anden part er jo min virksomhed, og fordelingen mellem indkomstmodtageren i mit CVR nummer.

Det er således min opfattelse, at korrektionen af indkomsten skal korrigeres til den pris som eksterne opstaldere betaler. Havde jeg vidst at det ville koste mig 13 gange så meget at have en hest stående på egen gård, havde jeg nok valgt ikke at få en hest, eller alternativt have den opstaldet hos naboen.

Ad3: SKAT forholder sig ikke til mit synspunkt om grundlag for omgørelse, for den ekstra hest som indgik i en opstaldningsaftale. Hensigten med aftalen var, at denne skulle videresælges hurtigst muligt. Havde jeg været vidende om metoden for private andele (jf. ovenstående) så ville jeg på ingen måde have indgået aftalen. Hesten blev i øvrigt udlånt det meste af perioden.

Hvorfor kommenterer SKAT ikke dette i deres udtalelse.

Forholdet er helt klart indenfor for rammerene for omgørelse, hvorved der ikke bør ske korrektion som følge heraf. Alternativt, at de forholdstal for privat anvendelse nedsættes til én hest.”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren påstår, at den private andel af udgifter til heste i henhold til ligningslovens § 2 skal ansættes efter armslængdeprincippet til den pris som eksterne opstaldere betaler.

I nærværende sag er der tale om drift af klagerens personlige erhvervsvirksomhed. Klagerens personlige erhvervsvirksomhed er ikke en selvstændig juridisk enhed eller et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor der ikke er tale om kontrollerede transaktioner mellem en skattepligtig og en fysiske person i henhold til ligningslovens § 2, da klageren selv er den skattepligtige fysiske person. Fastsættelsen af den private andel af udgifterne til hestehold skal således ikke foretages efter armslængdeprincippet i ligningslovens § 2.

SKAT har i deres afgørelse blandt andet anført følgende:

”Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT vurderet at udlejning af hestebokse ikke er en erhvervsmæssig virksomhed. Men da du har oplyst, at udlejningen af hestebokse er ophørt pr. 1/9-2015, har SKAT valgt ikke at foretage yderligere for indkomstårene 2012-2014.”

SKAT har herefter ikke godkendt fradrag for privat andel af hesteholdet. Landsskatteretten tager således ikke stilling til, om klagerens hestehold er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i de påklagede indkomstår.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter.

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter, som kan henføres direkte til klagerens egne heste, som eksempelvis dyrlæge og hestesko.

SKAT har godkendt fuldt fradrag for udgifter, som kan henføres direkte til lejeres heste, som eksempelvis dyrlæge.

Øvrige udgifter, som ikke direkte ud fra bilagsmaterialet har kunnet henføres direkte til enten klagerens egne eller lejernes heste har SKAT fordelt skønsmæssigt. Der er tale om udgifter til ormekur, ormepiller, foder, strøelse, afskrivninger på driftsmidler m.v.

Da faciliteterne vedrørende heste både benyttes af lejere og af klageren selv, er det ikke muligt at foretage en nøjagtig fordeling af udgifterne, hvorfor fordelingen må foretages skønsmæssigt.

SKAT har ved fordelingen af udgifterne til hestehold taget udgangspunkt i den faktiske belægning af hestebokse i de enkelte indkomstår ved det faktiske antal lejere pr. måned og det faktiske antal private heste pr. måned og godkendt fradrag for den forholdsmæssige andel af de samlede udgifter, som vedrører lejere.

Retten finder, på det foreliggende grundlag, hvor klageren ikke har dokumenteret, fordelingen af omkostningerne mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse, at SKATs fordeling, hvor der er taget udgangspunkt i den samlede belægning og godkendt fradrag for den forholdsmæssige andel, som vedrører udlejede bokse, er rimelig.

SKAT har taget udgangspunkt i det antal hestebokse, som rent faktisk har været anvendt af enten lejere eller private heste og fordelt udgifterne mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse forholdsmæssigt. Tomme hestebokse indgår således forholdsmæssigt i fordelingen af udgifterne mellem erhvervsmæssige og private udgifter. Retten finder udgiftsfordelingen rimelig, idet udgifterne relaterer sig til den faktiske brug af faciliteterne.

Klagerens sekundære påstand om en privat andel på 10 % ses ikke dokumenteret eller underbygget af den faktiske belægning af bokse eller andet. Klageren har ikke drevet stutteri fra ejendommen, og hesten [x1] ses ikke at have indgået i en erhvervsmæssig aktivitet med opdræt eller avl af heste til videresalg. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at hesten er anskaffet i forbindelse med indgåelse af aftale om udlejning af hestebokse, da den i ejertiden ikke er indgået i en erhvervsmæssig aktivitet, hvorfor hesten ikke ses at give anledning til en anden fordeling mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse. Klagerens sekundære påstand kan derfor ikke tages til følge.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.