Kendelse af 07-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet). Klagerens ægtefælle er ligeledes ansat i selskabet.

Selskabets hovedformål er at drive service/reklamevirksomhed.

Befordringsgodtgørelse

Klageren havde i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 bopæl på adressen [adresse1], [by1]. Selskabet havde bl.a. adresse samme sted.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klagerens arbejdssted var ”Kontor [by2] samt kontrol på ruter”. Det er oplyst, at klageren kørte til adressen [adresse2], [by3], hvor selskabet havde lager/kontor.

Selskabet udbetalte i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 henholdsvis 88.396 kr., 91.416 kr. og 59.086 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B. Det svarer til, at der er udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for i alt ca. 71.818 km.

Selskabet udbetalte endvidere i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 henholdsvis 75.778 kr., 70.802 kr. og 40.481 kr. til klagerens ægtefælle i skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B. Det svarer til, at der er udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for i alt ca. 52.351 km.

Klageren selvangav endvidere i de påklagede indkomstår befordringsfradrag svarende til, at der var kørt i alt ca. 240.000 km. Klagerens ægtefælle selvangav i samme periode befordringsfradrag svarende til, at der var kørt i alt ca. 230.000 km.

Klageren har oplyst, at han har kørt i egen bil.

Der er fremlagt kørelister for indkomståret 2013, hvor klagerens navn, dato for kørsel, rute og antal kilometer fremgår. Ruterne fremgår f.eks. som ”Jylland 4 ([...])” eller ”Rute 3 ([...])” og er således ikke angivet med adresser eller eventuelle delmål. Det er markeret, om kørslens formål har været opsætning eller kontrol, ligesom kørelisten er underskrevet af klageren. Det fremgår ikke af listerne, hvilken sats der er anvendt, eller hvordan den skattefri befordringsgodtgørelse er beregnet. Det fremgår ikke af listerne, hvilken bil der er kørt i.

Der er ikke fremlagt kørelister for indkomståret 2012, samt for månederne februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december for indkomståret 2014.

SKAT har oplyst, at der er fremlagt en liste over ”ruter” med oplysning om antal kilometer, som ruten er opmålt til, f.eks. således:

Rute 3 ([...])1.074 km

Møde [by4] t/r 305 km

Rute 1 ([...] Rammer)1.074 km

Rute 1 ([...]) 738 km

Ifølge kontroloplysninger indberettet fra SKAT (R75) bestod klagerens families bilpark i perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2014 af følgende biler:

SKAT har ud fra bilernes synsrapporter beregnet, at bilerne har kørt i alt ca. 132.600 km i perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2014. Heraf regnes ca. 8.000 km pr. år til privat kørsel, hvilket svarer til, at bilerne maksimalt kan have kørt ca. 108.600 km erhvervsmæssigt over tre år.

Befordringsfradrag for indkomståret 2014

Klageren har for indkomståret 2014 selvangivet et befordringsfradrag på 174.716 kr. svarende til, at klageren har kørt 86.574 km. SKAT har alene godkendt et befordringsfradrag for indkomståret 2014 på 31.878 kr. svarende til 1 tur/retur om ugen i 44 uger til [by3].

Der er ifølge opslag på www.krak.dk ca. 309 km hver vej mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen (ca. 618 km tur/retur).

Der er fremlagt fakturaer for brobizz udstedt til [virksomhed1] ApS. Fakturaerne vedrører perioden fra den 5. januar 2014 til den 29. december 2014.

Byretten har ved dom af 19. november 2018, offentliggjort som SKM2019.55, truffet afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til befordringsfradrag for indkomståret 2013.

Skønsmæssigt ansat overskud af udlejningsejendomme

SKAT har oplyst, at klageren – udover privatboligen – er ejer eller medejer af nedenstående ejendomme:

Ejendommene har været anvendt til udlejning. Klageren har ikke selvangivet resultatet af udlejningsejendommene for indkomstårene 2012 til 2014.

SKAT har derfor skønsmæssigt beregnet resultatet af udlejningsejendommene, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 7, og opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Der er enighed mellem klageren og SKAT om SKATs skønsmæssige ansættelse af omkostninger. Tvisten består således alene om SKATs skønsmæssige ansættelse af lejeindtægter. Der er endvidere enighed om ansættelsen af lejeindtægter for så vidt angår [adresse4].

Klageren har efterfølgende fremlagt en række lejekontrakter for de forskellige ejendomme. Det gælder for samtlige kontrakter, at de ikke er underskrevet af parterne. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for indgående huslejebetalinger eller depositum.

SKAT har fremlagt kopi af opslag på portalen ”[...dk]” fra februar måned 2016, der viser ledige lejeboliger for området Jylland - Syd og Sønderjylland, [by1]. Det fremgår heraf:

SKAT har oplyst, at det fremgår af CPR-kontorets oplysninger, at følgende personer har været tilmeldt adresse på ejendommene:

[adresse3]

Parcelhus fra 1967 på 165 m2 beboelse med fire værelser, to toiletter, badeværelse og eget køkken. Garage på 40 m2 og udhus på 22 m2.

SKAT har skønsmæssigt ansat den månedlige husleje til 4.500 kr. pr. måned svarende til 27,3 kr. pr. m2.

Det er klagerens opfattelse, at den månedlige husleje alene udgjorde 3.300 kr. pr. måned.

Der er fremlagt en lejekontrakt mellem klageren som udlejer og [person5] som lejer, hvor det fremgår, at den månedlige husleje udgjorde 3.200 kr. Det fremgår endvidere, at lejeforholdet begyndte den 1. juli 2013, og at lejeren fraflyttede den 30. april 2015. Lejekontrakten er ikke underskrevet af nogen af parterne. Klageren har i forbindelse med høringen fremsendt et billede af en underskrevet lejekontrakt for ejendommen.

[adresse5]

Parcelhus fra 1830 med om- og tilbygning i 1984 på 202 m2 beboelse med fem værelser, to toiletter, badeværelse og eget køkken. Udhuse på henholdsvis 61 m2 og 147 m2.

SKAT har oplyst, at det fremgår af CPR-oplysninger, at ejendommen er beboet af to familier.

SKAT har skønsmæssigt ansat den månedlige husleje til henholdsvis 3.000 kr. pr. måned og 2.500 kr. pr. svarende til 27,22 kr. pr. m2.

Det er klagerens opfattelse, at den månedlige husleje alene udgjorde 2.000 kr. pr. måned.

Der er fremlagt en lejekontrakt mellem klageren som udlejer og [person12] og [person8] som lejere, hvor det fremgår, at den månedlige husleje udgjorde 2.000 kr. Det fremgår endvidere, at lejeforholdet begyndte den 1. juli 2014, og at lejerne fraflyttede den 1. februar 2015. Lejekontrakten er ikke underskrevet af nogen af parterne. Klageren har i forbindelse med høringen fremsendt et billede af en underskrevet lejekontrakt for ejendommen.

[adresse6]

Parcelhus fra 1911 på 96 m2 beboelse med tre værelser, et toilet, badeværelse og eget køkken. Udhuse på 120 m2.

SKAT har skønsmæssigt ansat den månedlige husleje til 3.000 kr. pr. måned svarende til 31,25 kr. pr. m2.

Det er klagerens opfattelse, at den månedlige husleje alene udgjorde 2.500 kr. pr. måned.

Der er fremlagt en lejekontrakt mellem klageren som udlejer og [person13] som lejer, hvor det fremgår, at den månedlige husleje udgjorde 2.500 kr. Det fremgår endvidere, at lejeforholdet begyndte den 15. september 2014, og at lejeren fraflyttede januar 2015. Lejekontrakten er ikke underskrevet af nogen af parterne. Klageren har i forbindelse med høringen fremsendt et billede af en underskrevet lejekontrakt for ejendommen.

SKATs afgørelse

SKAT har anset den udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 som værende skattepligtig.

SKAT har for indkomståret 2014 ikke godkendt det af klageren selvangivne befordringsfradrag, men i stedet godkendt et befordringsfradrag på 31.878 kr. svarende til 1 tur/retur om ugen mellem klagerens bopæl og arbejdspladsen.

SKAT har skønsmæssigt ansat overskud af udlejningsejendomme for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”1. Kørselsgodtgørelse

(...)

Som hovedanpartshaver i virksomheden stilles der skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale kørselsgodtgørelse skattefrit er opfyldt.

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B eller for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A eller § 31, stk. 4, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Ligningslovens § 9 B, stk. 1, omfatter udgifter til følgende befordring:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage

b) Befordring mellem arbejdspladser og

c) Befordring inden for samme arbejdsplads.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, blandt andet

Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

Vi mener ikke, at selskabet har ført den fornødne kontrol med, at de skattefrie kørselsgodtgørelser der udbetales, stemmer overens med den faktiske kørsel. Det begrunder vi med, at

Det bemærkes endvidere, at der ifølge vores beregninger, ikke er sammenhæng mellem dine bilers antal kørte kilometer og de kilometer der er udbetalte som skattefri kørselsgodtgørelse samt fratrukket som befordringsfradrag.

Samlet, må det på grund af ovenstående beskrevne forhold konkluderes, at arbejdsgiver ikke kan have ført den fornødne kontrol med udbetalingerne af de skattefrie kørselsgodtgørelser, og at konklusionen heraf er, at de udbetalte beløb i sin helhed er skattepligtige.

Det fremgår både af Juridiske Vejledning samt Bekendtgørelsen, at hele beløbet anses for personlig indkomst, hvis betingelserne ikke er opfyldt.

Vi mener derfor, at udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelser, skal anses som personlig skattepligtig indkomst efter Statsskattelovens § 4.

Din skattepligtige indkomst forhøjes i 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 88.396 kr., 91.416 kr. og 59.086 kr.

Efter Ligningslovens § 9C, er der eventuelt mulighed for fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdssted. Det bemærkes, at efter vores beregninger, er der ikke plads til erhvervsmæssige kørte kilometer i din bil. Du kan på www.skat.dk under kørselsfradrag finde satser samt opgørelsesmetoder. ”

(...)

2. Ikke godkendt befordringsfradrag

(...)

Det fremgår af ligningslovens § 9 C, at fradrag for befordring er ubegrænset. Det fremgår dog af praksis jf. Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.1.3, punkt ”Ekstraordinært lange afstande”, at ekstraordinært lang afstand medfører krav til skatteyder om dokumentation af den daglige befordring.

Du har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har kørsel i det omfang du har oplyst.

Du kan få et fradrag på 2,10 kr. pr. km for 96 km og 1,05 kr. pr. km for de sidste 498 km. Du får ikke fradrag for de første 24 km om dagen. Du er ikke omfattet af reglerne om forhøjet befordringsfradrag.

Vi har skønnet, at du kan få fradrag for 1 tur/retur om ugen i 44 uger til [by3], jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Vi har beregnet befordringsfradraget til 31.878 kr.

Vi har ved skønnet lagt vægt på, at afstanden mellem hjem og arbejdsplads er ekstraordinært lang, samt at der ikke er fremlagt dokumentation.

Din skattepligtige indkomst forhøjes med (174.716 kr. – 31.878 kr.) i alt 142.838 kr.”

(...)

3. Ikke selvangivet lejeindtægter

(...)

Udlejning af ejerboliger, som du ikke bor i, i en periode på mindst 12 måneder, anses som erhvervsmæssig udlejning. Over/underskud ved udlejningen er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 b.

Vi vurderer, ud fra CPR-kontorets oplysninger, at ejendommene har været anvendt til udlejning. Du har ikke selvangivet resultat af din udlejningsvirksomhed for indkomstårene 2012 – 2014.

For at få klarlagt dine virksomhedsforhold har vi indkaldt ejendomsregnskaber og huslejekontrakter for 2012 - 2014. Du har ikke reageret på vores indkaldelser. SKAT har derfor mulighed for at opgøre din indkomst og moms efter et skøn. Hjemlen fremgår af skattekontrollovens § 6 stk. 7 og af opkrævningslovens § 5 stk. 2.

Til brug for beregning af lejeindtægten på ejendommene, har vi foretaget opslag på portalen ”[...dk]”. Opslaget er hentet i februar måned 2016 og viser ledige lejeboliger til leje for området Jylland – Syd- og Sønderjylland, [by1].

Vi har skønsmæssigt beregnet resultatet af udlejningsejendommene sådan:

Ud fra ejendommens beboelsesareal og indhentede m2 pris på udlejning af lejligheder i området, har vi beregnet lejeindtægten ved udlejning.

Ejedomsværdiskat, renovering m.v. fremgår af ejendomsskatteopgørelsen.

Ved forespørgsel er det oplyst, at udgift til fuld forsikring af ejendomme på 90 – 160 m2 er på 2.000 – 3.000 kr. pr. år.

Vi har skønsmæssigt vurderet ejendommens vedligeholdelse til 5.000 kr. pr. år ved fuld udlejning.

Ejendommen [adresse3]

Er købt 01.10.2006 og er ifølge CPR kontorets oplysninger beboet 10,5 mdr. i 2012, 6 mdr. i 2013 og 12 mdr. i 2014. Den månedlige husleje er skønnet til 4.500 kr. pr. mdr. som svar til 27,3 kr. pr. m2.

Ejendommen [adresse4]

Er købt 01.08.2013 og er ifølge CPR kontorets oplysninger beboet 3 mdr. i 2013 og 12 mdr. i 2014. Den månedlige husleje er skønnet til 3.000 kr. pr. mdr. som svarer til 34,1 kr. pr. m2.

Ejendommen [adresse5]

Er købt 01.09.2013 og er ifølge CPR kontorets oplysninger beboet af 2 familier i 2014 i henholdsvis 6,5 mdr. og 4,0 mdr. Den månedlige husleje er skønnet til henholdsvis 3.000 kr. pr. mdr. og 2.500 kr. pr. mdr., som svarer til en gennemsnitlig leje på 27,22 kr. pr. m2.

Ejendommen [adresse6]

Er købt 07.08.2014 og er ifølge CPR kontorets oplysninger beboet 3,5 mdr. i 2014. Den månedlige husleje er skønnet til 3.000 kr. pr. mdr. som svarer til 31,25 kr. pr. m2.

Skattepligtig indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 forhøjes med henholdsvis 37.587 kr., 20.441 kr. og 81.531 kr. efter statsskattelovens § 4 og § 6.”

SKAT har i høringssvaret udtalt følgende:

” Befordringsfradrag

Der er vedlagt faktura fra [virksomhed2] udstedt til selskabet [virksomhed1] ApS. Det er BroBizz nr. [...92] der er brugt i 2014. Det bemærkes, at i 2013 er det BroBizz nr. [...99].

Som det fremgår af vores forslag side 5, har vi anmodet selskabet [virksomhed1] ApS om, at redegøre for selskabets 17 biler. Vi har ikke modtaget oplysninger fra selskabet.

Vi mener, at der mangler oplysninger der godtgør, at BroBizz i 2013 og 2014 er anvendt i forbindelse med privat transport over Storebælt. At passagen ikke er foretaget i selskabets biler.

Vi har beregnet, at familiens biler i perioden 01.01.2012 - 31.12.2014 har kørt ca. 132.600 km. Det skal holdes op mod, at der i samme periode er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til familien med 124.169 km og befordringsfradrag beregnet ud fra et kørselsforbrug på ca. 470.000 km.

Som det fremgår, er der udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse og fratrukket befordringsfradrag med væsentligt flere (ca. 460.000 km) i forhold til hvad bilerne har kørt.

Vi fastholder vores indstilling.

[by1] er beliggende i [by6] Kommune og er i 2014 ikke omfattet af forhøjet befordringsfradrag.

Kørselsgodtgørelse

Ikke nye oplysninger. Der henvises til punktet "befordringsfradrag". Vi fasholder vores indstilling.

Udlejningsejendomme

Modtaget lejekontrakter. Det bemærkes, at lejekontrakterne ikke er underskrevet af parterne, hvorfor der bør ses dokumentation for indgåede huslejebetalinger og depositum, som ifølge lejekontrakterne skal indsættes på konto [...69] og [...02].”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den udbetalte befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 anses som værende skattefri.

Der er endvidere fremsat påstand om, at SKAT godkender det af klageren selvangivne befordringsfradrag på 174.716 kr. Der er fremsat subsidiær påstand om, at SKAT godkender et befordringsfradrag på 101.486 kr.

Klageren har endvidere fremsat påstand om, at det af SKAT skønsmæssigt ansatte overskud af udlejningsejendomme for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 ansættes til henholdsvis 24.987 kr., 13.235 kr. og 48.880 kr.

Der er til støtte for påstandene anført:

” Befordringsfradrag

Det gøres det helt overordnet gældende, at den af SKAT foretagne ændring af indkomsten for indkomståret 2014 ikke er korrekt. SKAT har foretaget en skønsmæssig beregning af befordringsfradraget på et fejlagtigt grundlag.

I henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan der gives et ligningsmæssigt fradrag for de faktiske antal arbejdsdage i forhold til de kørte kilometer mellem hjem og arbejde, hvor befordringen er fundet sted. Det følger af bestemmelsen, at:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer. ”

Befordringsfradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at skatteyderen over for Skattemyndighederne oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Det følger dog af Landsskatterettens kendelse i SKM2006.669.LSR, at der skal lægges væsentlig vægt på den vej, som den pågældende selv har valgt, når bare denne er valgt ud fra geografisk forhold, tidsmæssigt forbrug og økonomisk rimelighed. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages.

Endvidere følger det af Den juridiske vejledning 2014, afsnit C.A.4.3.3.2.1, at befordringsfradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed hvilke faktiske udgifter befordringen medfører. Fradraget opgøres i alle tilfælde med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, den skattepligtige har haft befordring til og fra arbejde. Der beregnes ikke befordringsfradrag for fri-, ferie- og sygedage.

Derudover berører Den juridiske vejledning også hvorledes fradragets størrelse opgøres efter Skatterådets satser for det pågældende indkomstår.

Derudover følger det af Den juridiske vejledning 2014, afsnit C.A.4.3.3.1.3, at befordringsfradraget efter ligningslovens § 9 C er ubegrænset, hvilket betyder at der er adgang til fradrag for ekstraordinært lange afstande. Fradraget beregnes også i tilfælde af ekstraordinært lange afstande som udgangspunkt på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Det fremgår også af praksis, at der er krav til skatteyder om dokumentation af den daglige befordring ved ekstraordinært lange afstand.

Det er en forudsætning for befordringsfradrag, at transporten rent faktisk har fundet sted, ligesom omfanget heraf skal godtgøres.

Beregning af fradragets størrelse

I henhold til Den juridiske vejlednin afsnit C.A.4.3.3.2.1 beregnes fradragets størrelse på baggrund af Skatterådets satser. For indkomståret 2014 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads er følgende satser gældende.

0-24 km, inklusiv Intet fradrag

25-120 km, inklusiv 2,10 kr. pr. km.

Over 120 km 1,05 kr. pr. km.

I henhold til ovenstående satser for antal kørte kilometer, er afstanden mellem vor klients hjem, [adresse1] – [by1], og arbejdsplads, [adresse2] – [by3], blevet beregnet til 309 km, jf. oplysninger fra www.krak.dk. Vor klient skal køre denne strækning tur/retur hver gang han køre fra sit hjem i [by1] til sin arbejdsplads i [by3], hvorfor antal kørte kilometer pr. dag beregnes til 309 km x 2, som svarer til en kørsel på 618 km pr. dag.

I medfør af ovenfor anførte satser for indkomståret 2013, vil vi i det følgende lave en opgørelse over fradrag for de faktiske antal arbejdsdage i forhold til de kørte kilometer mellem hjem og arbejde, hvor befordringen er fundet sted.

Afstand mellem hjem – arbejdsplads:

Hjem: [adresse1], [by1] Arbejdsplads: [adresse2], [by3]

Afstanden mellem vor klient hjem og arbejdsplads er jævnfør kraks oplysninger 309 km og da strækningen køres tur/retur, er kørsel pr. dag beregnet til 618 km pr. dag.

Der er intet fradrag for befordring på de første 24 km af den faktiske kørsel på 618 km, hvorfor denne fratrækkes, således at den fradragsberettigede befordring gives for de resterende 594 km.

Daglig befordring:

Fradrag for 25-120 km: 96 km x 2,10 kr. pr. km = 201,60 kr.

Fradrag for over 120 km: 498 km x 1,05 kr. pr. km = 522,90 kr.

Fradrag pr. dag i alt 724,50 kr.

Vor klient har kørt i sin bil mellem hjem og arbejdsplads i 2014, som er dokumenteret ved BroBizz kvitteringer fra januar – december 2014 jf. bilag 3, for kørsel over Storebælt mellem Fyn og Sjælland. Vor klient skal passere Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland for at møde på arbejdet i [by3].

Opgørelse over dokumenteret og sandsynliggjort kørsel mellem hjem i [by1] og arbejdsplads i [by3] for vor klient i indkomståret 2014 samt beregning af befordring pr. måned på baggrund af tidligere beregnet befordring pr. dag 737,34 kr. pr. dag.

Af fremgår af kvitteringerne at vor klient i indkomståret 2014 har kørt ture fra sit hjem [by1] til sin arbejdsplads i [by3] og retur. Kørslen i bil mellem hjem og arbejdsplads er dokumenteret ved BroBizz kvitteringer for kørsel over Storebælt mellem Fyn og Sjælland. Vor klient opfylder dermed kravet om dokumentation af den daglige befordring ved ekstraordinært lange afstande. I nærværende sag, er det sandsynliggjort at transporten rent faktisk har fundet sted i de pågældende måneder i indkomståret 2014. På baggrund heraf, har vor klient sandsynliggjort sin kørsel mellem sin sædvanlige bopæl og sin arbejdsplads.

Forhøjet befordringsfradrag

Vor klient har bopæl i en udkantskommune. Derfor skal opgørelsen beregnes anderles end ellers. Det følger af Ligningslovens § 9 C stk.3, at der beregnes et højere fradrag for visse udkantskommuner. Derfor kan befordringsfradraget beregnes således:

Daglig befordring:

Fradrag for 25-120 km: 96 km x 2,10 kr. pr. km = 201,60 kr.

Fradrag for over 120 km: 498 km x 2,10 kr. pr. km = 1045,80 kr.

Fradrag pr. dag i alt 1.247,4 kr.

Ud fra en opgørelse på 140 befordringsdage giver det et befordringsfradrag på 174.716 kr.

Subsidiær påstand

I tilfælde af at det ikke findes, at vor klient bor i en udkantskommune skal befordringsfradraget opgøres således:

Daglig befordring:

Fradrag for 25-120 km: 96 km x 2,10 kr. pr. km = 201,60 kr.

Fradrag for over 120 km: 498 km x 1,05 kr. pr. km = 522,90 kr.

Fradrag pr. dag i alt 724,50 kr.

Ud fra en opgørelse på 140 befordringsdage giver det et befordringsfradrag på 101.486 kr.

Der foreligger verserende en sag om befordringsfradrag for indkomståret 2013 i Skatteankestyrelsen, hvor SKAT har udtalt, at der kan godkendes et fradrag for 92.651 kr. jf. bilag 9.

Kørselsgodtgørelse

Efter Ligningslovens § 9 b kan der udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for a) befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage b) befordring mellem arbejdspladser c) befordring inden for samme arbejdsplads.

Eftersom vor klient har udført speditionsarbejde, er det at anse for at være befordrings inden for samme arbejdsplads eller befordring mellem arbejdspladser, kan der udbetales skattefri kørselsgodtgørelse, så længe godtgørelsen ikke overstiger de af Skatterådet fastsatte satser og der føres den fornødne kontrol med befordringen.

Det følger af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2 stk. 1, at:

”Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

I dette tilfælde består bogføringsbilagene af ”kørerlister” og lønsedler, hvor vor klients navn, adresse og CPR-nr. fremgår af lønsedlen.

Vedrørende punkt 2 om kørslens erhvervsmæssige formål fremgår af kørerlisterne under rute, samt den afkrydsede kolonne med opsætning eller kontrol. Dette punkt må derfor være opfyldt, på baggrund af materialet, som SKAT har haft til rådighed.

Vedrørende punkt 3 om dato for kørslen fremgår datoen af kørerlisterne.

Vedrørende punkt 4 om kørslens mål med eventuelle delmål, fremgår er en adresseliste med de adresser, hvor arbejdet er udført og målene med den erhvervsmæssige kørsel. Kørslen er derfor at anse som kørsel mellem forskellige arbejdspladser.

Vedrørende punkt 5 om angivelse af antal kørte kilometer, fremgår disse af kørerlisterne.

Vedrørende punkt 6 og 7 om de anvendte satser og beregningen for godtgørelsen er noteret på lønsedlerne.

Vor klient har som arbejdsgiver ligeledes underskrevet regnskaberne i forbindelse med udførelsen af kontrollen af, at kørslen reelt er foretaget.

Derfor er kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 opfyldt for, at vor klient kan få udbetalt kørselsgodtgørelsen skattefrit.

SKAT begrunder sin afgørelse med, at:

”Vi mener ikke, at selskabet har ført den fornødne kontrol med, at de skattefrie kørselsgodtgørelser der udbetales, stemmer overens med den faktiske kørsel. Det begrunder vi med, at

Det kan konstateres af ovenstående gennemgang af kravene til underbilagene er opfyldt. Derfor kan SKATs begrundelse ikke ses som korrekt, i forhold til, at der ikke er ført et kørselsgodtgørelse. Det fremgår ligeledes ikke af materialet, at der skulle være tale om et regnskab ud fra planlagte ruter.

Vor klient har anvendt sine egne biler i forbindelse med den erhvervsmæssige kørsel.

SKAT skriver i sin begrundelse, at de registrerede biler for vor klients hustand, samlet har kørt 132.600 km. Der samlet blevet udbetalt kørselsgodtgørelse for 71.818 km kørte kilometer og til vor klients ægtefælle for 52.351 km. Dette giver et samlet antal kørte kilometer, som der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for på 124.169 km. SKAT ansætter automatisk den private kørsel til 8.000 km pr. år. Vi er uenige i denne opgørelse da vor klient og ægtefælle har haft et meget lavt antal kørte kilometer privat i de omhandlede år. Vi vil derfor henlede opmærksomheden på, at bilparken har kørt det mere end det antal kilometer, der er udbetalt kørselsgodtgørelse for.

Som det fremgår af kørerlisterne, er der forskellige opgaver, der medfører, at samme ruter skal køres flere gange, eftersom arbejdet både skal kontrolleres og udføres. Derfor vil samme ruter fremkomme af flere kørelister for medarbejdere.

Det er derfor vores klare opfattelse, at vor klients lønindkomst ikke skal nedsættes med de i påstanden nævnte beløb.

Skønsmæssig ansættelse af udlejningsejendomme.

SKAT har skønsmæssig ansat overskuddet for udlejningsejendomme på baggrund af husleje niveauet i lokalområdet. Niveauet er for nogle ejendomme væsentlig højere end den reelle husleje indtægt. Vi er enige i SKATs skønsmæssige ansættelse af omkostninger.

Vedrørende [adresse3]

SKAT har opgjort huslejen på baggrund af at ejendommen har været udlejet 10,5 måneder i 2012, 6 måneder i 2013 og 12 måneder i 2014. SKAT har skønsmæssig ansat huslejen til kr. 4.500 pr. måned. Lejen har i imidlertid kun været kr. 3.300 pr. måned. Derfor skal indtægten ændres til:

Vedrørende [adresse4]

SKAT har opgjort huslejen på baggrund af at ejendommen har været udlejet 3 måneder i 2013 og 12 måneder i 2014. SKAT har skønsmæssig ansat huslejen til kr. 3.000 pr. måned, hvilket også har været den reelle leje. Vi er derfor enige med SKAT i indkomst ansættelsen fra denne ejendom.

Vedrørende [adresse6]

SKAT har opgjort huslejen på baggrund af at ejendommen har været udlejet 3,5 måneder i 2014. SKAT har skønsmæssig ansat huslejen til kr. 3.000 pr. måned, Den reelle husleje har været 2.500 kr. pr. måned.

Vedrørende [adresse5]

SKAT har opgjort huslejen på baggrund af, at ejendommen har været udlejet hhv. 6,5 og 4 måneder i 2014, da der er tale om et to familie hus. SKAT har skønsmæssig ansat huslejen til kr. 3.000 og kr. 2500 pr. måned. Den reelle leje har kun været 2.000 kr. om måneden. Huset

har i øvrigt kun været udlejet til en familie. Vor klient har ikke kendskab til, at en person ved navn [person9] bor, eller har boet på [adresse5]. Huset er i øjeblikket kun udlejet til [person11] og [person10], som betaler samme husleje som [person7] og [person8]. Se Bilag 10

Resultatet for overskud fra udlejningsejendomme skal derfor ændres til 24.987 kr. for 2012, 13.235 kr. for 2013 og 48.880,50 kr. for 2014.”

Klageren har i forbindelse med høringen udtalt følgende:

”Lidt om firmaet.

Reklameopsætningsfirma der arbejdede for [virksomhed3] og [virksomhed4].

Arbejdsopgaver at skifte reklame i samtlige [virksomhed5] butikker i danmark og [virksomhed6] butikker samt [virksomhed7] hver uge alle togstationer i danmark hver 14 dag, samtlige butikker udskiftning af reklame på kundevogne hver tredje uge samt billboards hver 14 dag.

Derudover skulle vi lave selvkontrol på opsætterne.

Dette er mange steder og derfor lavede vi faste udmålte ruter for at gøre km.sedlerne nemmere at udfylde.

En del af dette blev kørt i private biler hvor jeg skulle kontrollere og godkende som øverste leder.

Vi havde kontor og lager i [by2] det var et krav fra vores arbejdsgivere der for skete udkørsel derfra.

Da jeg i december 2011 flyttede til Sønderjylland kontaktede jeg skat for at høre hvordan jeg skulle forholde mig angående transport til [by2],her fik jeg at vide det ville være godt med en brobizz for at dokumentere min transport da benzin regninger ikke dokumenterede at jeg var på sjælland.

Da jeg havde ansatte samt min kone der skulle til [by2] lavede vi samkørsel som var en fordel for alle samt miljøet og derved havde vi alle ret til kørselsfradrag, det er ikke som det fremgår fra jeres side vores bil der har kørt alle km.men ca. en tredjedel.

Vores ene bil holdt på kontoret i [by3] så den kunne bruges til kontrol.

I jeres beregninger lægger i min hustrus km oven i mine dette er forkert da vi aldrig kørte i to biler til sjælland. Samt i fratrækker 8000km pr. bil til privatkørsel hvilket jeg mener er forkert dette skal kun gøres for en bil.

Vedr. kører lister så er 12-13-14 tilsendt skat og som omtalt tidligere er de udmålte for næmheds skyld.

1 2014 kontakter jeg skat vedrørende om jeg boede i udkants danmark og dette blev bekræftet eller ville jeg ikke bruge dobbelt kørselsfradrag

Vedr. kørselsafstand så syntes i det er langt men så kan jeg ikke forstå den afstand er et lovkrav når du skal søge arbejde, det kan ikke passe at hvis du er arbejdsløs skal søge arbejde i hele landet men har du arbejde så er afstanden ekstrem lang.

Vedr. udlejning af huse så troede jeg at det var min som ejer derbestemte huslejen og ikke kommunen.

Jeg medsender vand og renovation fra 2014 kan ikke få fat i2013 og2012 da disse kun gemmes i 5 år men de har været nogenlunde ens. følgende personer kender jeg ikke og har ikke været lejere.florence stenbakken,steen knudsen.”

Landsskatterettens afgørelse

Befordringsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1:

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Da klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet, og der således består et interessefællesskab, hvor klageren har skulle føre kontrol med sine egne kørelister, må der stilles et skærpet beviskrav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale godtgørelserne skattefrit var opfyldt. Det følger af Vestre Landsrets dom i SKM2010.778.

De fremlagte kørelister lever ikke op til betingelserne i bekendtgørelsens § 2, idet der bl.a. mangler oplysninger om adresser, eventuelle delmål, de anvendte satser samt beregningen af godtgørelserne. Det fremgår ikke af listerne, hvilken bil der er kørt i. Der foreligger således ikke bogføringsbilag, der indeholder oplysninger, der muliggør, at arbejdsgiveren har kunne føre en fornøden kontrol med antallet af kørte kilometer i egen bil.

Godtgørelserne er endvidere ikke udbetalt efter de udfyldte kørelister, men derimod på baggrund af et regnskab ud fra planlagte ruter, der ikke er ført på den enkelte ansatte. Det bemærkes, at der endvidere ikke er fremlagt kørelister for hele perioden. Arbejdsgiveren har derfor ikke ført en fornøden kontrol med, at grundlaget for udbetalingerne af godtgørelserne var i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens § 2. Udbetalingerne af godtgørelserne kunne derfor ikke ske skattefrit, jf. f.eks. byrettens dom i SKM2013.136.

Det er fastslået af domstolene, at arbejdsgiverens kontrol er en betingelse for skattefriheden, se f.eks. TfS1994.495Ø og SKM2001.504ØLR.

Landsskatteretten skal endvidere bemærke, at det er en betingelse for at kunne udbetale befordringsgodtgørelse skattefrit, at der køres i egen bil. Det er oplyst, at klageren har kørt i egen bil, men det fremgår imidlertid ikke af kørelisterne, hvilken bil der er kørt i, hvorfor arbejdsgiveren ikke har kunne føre kontrol hermed. Hertil har klageren i forbindelse med høringen oplyst, at klageren og dennes ægtefælle kun har kørt i egen bil ca. 1/3 af den samlede kørsel.

Der er endvidere et misforhold mellem oplysningerne om klagerens bilers faktiske kilometerstand og det antal kilometer, som klageren har selvangivet befordringsfradrag for og modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for. Landsskatteretten finder derfor ikke, at det er realistisk, at klageren har kørt i egne biler i det påståede omfang.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at betingelserne for at udbetale godtgørelserne skattefri ikke var opfyldt. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Befordringsfradrag for indkomståret 2014

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometersats, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Det er en forudsætning for at opnå befordringsfradraget, at befordringen mellem bopæl og arbejdssted rent faktisk har fundet sted, og at skatteyderen ikke har haft arbejdsgiverbetalt befordring. Bevisbyrden påhviler derfor som udgangspunkt skatteyderen, og beviskravet vil typisk blive skærpet i de tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang.

Hvis afstanden mellem bopæl og arbejdsstedet er ekstraordinær lang, har skatteyderen bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påståede omfang. Det har Højesteret fastslået i dommen SKM2004.162.

I Vestre Landsrets dom i SKM2004.331 fandt retten, at en afstand på 140 km mellem skatteyderens bopæl og arbejdsstedet var en ekstraordinær lang afstand, der betød, at der påhvilede skatteyderen et skærpet beviskrav.

Afstanden på ca. 309 km hver vej mellem klagerens bopæl og arbejdssted i nærværende sag overstiger således klart det sædvanlige, og det påhviler derfor klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at der har fundet en daglig befordring sted mellem bopæl og arbejdssted.

Byretten har i SKM2019.55, der vedrører klagerens ret til befordringsfradrag for indkomståret 2013, lagt til grund, at selskabet afholdte udgifterne til brobizz. Retten fandt endvidere, at klageren, i mangel på anden dokumentation, f.eks. for privat afholdte brændstofudgifter, ikke alene ved sin forklaring og fremlagte brobizz-afregninger havde sandsynliggjort eller dokumenteret, at den faktiske befordring havde fundet sted i det selvangivne omfang, samt at udgiften til befordring ikke havde været afholdt af selskabet. Retten fastslog endvidere, at der var et misforhold mellem oplysningerne om klagerens bilers faktiske kilometerstand og det antal kilometer, som han havde selvangivet og modtaget befordringsgodtgørelse for.

Da der er tale om tilsvarende faktiske forhold i nærværende sag, finder Landsskatteretten ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort at have befordret sig for egen regning i det påståede omfang. Konsekvensen er, at der ikke kan godkendes et befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse på dette punkt, således at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med i alt 174.716 kr. svarende til det selvangivne befordringsfradrag.

Skønsmæssigt ansat overskud af udlejningsejendomme

Indtægter ved udlejning af fast ejendom er skattepligtige og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, eller er den mangelfuld, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Klageren har haft lejeindtægter, der ikke er selvangivet, og SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte et skønsmæssigt resultat af klagerens udlejningsvirksomhed.

Ved skønnet over udlejningsværdien tages der udgangspunkt i den leje, som ejendommen skønsmæssigt kan indbringe ved udlejning til tredjemand, jf. statsskattelovens § 4, litra b, sidste pkt., og som lovligt kan opkræves efter lejelovgivningens regler. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 1. februar 2005, offentliggjort i SKM2005.112.

Værdien af det udlejede skal fastlægges ved sammenligning med en leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller områder for tilsvarende bolig med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesplan.

SKAT har fastsat beregningen af lejeindtægterne på ejendommene ved at sammenligne med prisniveauet for lejeboliger i området, hvor kvadratmeterprisen på udlejningen af lignende ejendomme lå på mellem 22 kr. pr. kvadratmeter til 76 kr. pr. kvadratmeter svarende til mellem 3.050 kr. pr. måned i husleje og 5.305 kr. pr. måned i husleje.

SKAT har for klagerens udlejningsejendomme fastsat kvadratmeterprisen på udlejning til henholdsvis 27,3 kr. pr. kvadratmeter, 27,22 kr. pr. kvadratmeter og 31,25 kr. pr. kvadratmeter svarende til huslejer på henholdsvis 4.500 kr. pr. måned, 3.000 kr. pr. måned/2.500 kr. pr. måned og 3.000 kr. pr. måned.

Klageren har i forbindelse med klagesagen indsendt lejekontrakter på ejendommene, hvor det fremgår, at huslejen udgjorde henholdsvis 3.300 kr. pr. måned, 2.000 kr. pr. måned og 2.500 kr. pr. måned. Lejekontrakterne er ikke underskrevet af parterne, og der er ikke modtaget dokumentation for indgående huslejebetalinger på klagerens konto. Det forhold, at klageren efterfølgende har fremsendt billeder af underskrevne lejekontrakter for ejendommene ses ikke at ændrer dette.

Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke tilstrækkeligt har godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn er foretaget på et urigtigt grundlag. Det bemærkes, at det udøvede skøn over udlejningsværdien ikke fremstår urimeligt fastsat, når sammenlignes med lignende ejendomme i området.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for så vidt angår dette punkt.