Kendelse af 18-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-06-2018

Indkomstår:2012 - 2014

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2012 til 2014 modtaget kontanthjælp fra [by1]s Ydelsesservice med henholdsvis 122.940 kr. 126.264 kr. og 127.188 kr.

I tidligere indkomstår har klageren modtaget kontanthjælp:

2011:120.514 kr.

2010:117.204 kr.

2009: 112.980 kr.

2008:109.656 kr.

2007: 125.821 kr.

2006:138.528 kr.

Klageren har ifølge SKAT modtaget boligsikring, med følgende beløb:

2014:7.788 kr.

2013:7.764 kr.

2012:7.728 kr.

Klageren havde ingen anden selvangiven indkomst bortset fra renteindtægter på:

2014: 12 kr.

2013: 47 kr.

2012: 4 kr.

Klageren har, for indkomstårene 2012 til 2014, ikke været registreret med virksomhed.

Ifølge folkeregisteroplysninger har klageren siden 1. maj 2006 været tilmeldt adressen:

[adresse1],

[by1]

Klagerens søn [person1] var ligeledes tilmeldt adressen.

SKAT har modtaget oplysninger fra politiet om, at klageren har modtaget indbetalinger på konto [...42] i [finans1].

SKAT modtog oplysning om, at der var indsat følgende beløb (check) på kontoen:

Der var overført følgende beløb til kontoen:

Beløbet var indbetalt af [person2], [by2].

Der blev til SKAT indsendt en håndskreven låneaftale dateret den 20. maj 2014 vedr.beløbet på 260.000 kr., der blev overført til klagerens konto den 21. maj 2014. Af låneaftalen fremgik, at långiver [person2], [by2] udlånte 260.000 kr., der forrentes med 3 % p.a. indtil tilbagebetaling er sket. Af dokumentet fremgik endvidere, at udlånet på 260.000 kr. stammede fra en hævet aldersopsparing og at klageren havde modtaget beløbet den 26. maj 2014.

Sammen med låneaftalen var der indsendt et tillæg benævnt ”side 1” og ”side 2”. Tillægget var ikke dateret. Udlånet på 260.000 kr. var anført med datoen den 27. maj 2014. Det fremgik af samme tillæg ”side 1”, at [person2], den 5. september 2013 havde udlånt 105.000 kr. til klageren. Der forelå intet særskilt lånedokument vedrørende udlånet på 105.000 kr. i indkomståret 2013.

Forrentningen af lånet på 105.000 kr. var anført til 3 % p.a. indtil privatlånet var tilbagebetalt.

Af låneaftalen fremgik ikke aftaler omkring afvikling af lånet herunder eventuelle afdrag. Der var ifølge de foreliggende oplysninger ikke betalt renter, og klageren har ikke selvangivet renteudgifter vedrørende låneforholdet.

Klageren har til SKAT oplyst, at de overførte beløb på 137.500 kr. den 19. oktober 2012, 56.805 kr. den 18. januar 2013 og 350.000 kr. den 24. april 2013 ligeledes var private lån fra [person2]. Der blev til SKAT indsendt en erklæring fra [person2], dateret den 10. november 2015, det fremgik heraf, at der var tale om private lån og at lånene blev forrentet med 3 % pa.

Under et møde med SKAT, den 10. november 2014, oplyste [person2] og klageren, at der ikke forelå nogen decideret sikkerhed for lånene. Det blev oplyst, at [person2] havde en form for sikkerhed i to minkpelse og nogle værdifulde amerikanske møbler. Det blev til SKAT oplyst, at pelsene samt møblerne blev opbevaret hos [person2], og at klageren kunne komme og bruge pelsene, når hun ville. Det blev endvidere oplyst, at klageren skulle tilbagebetale lånene, når hun havde mulighed herfor.

Til kontormøde i Skatteankestyrelsen oplyste repræsentanten, at [person2] blandt andet havde håndpant i de smykker som klageren lånte penge til, pelse og designermøbler. Repræsentanten har efterfølgende indsendt et pantedokument, der i brevhovedet er dateret den 2. marts 2013. Pantedokumentet var ikke dateret ved underskrift af begge parter. Af pantedokumentet fremgik:

”[person3] har i forbindelse med sine lån hos [person2] udleveret flere af sine aktiver i form af eksklusive møbler, herunder tæpper, lamper og lignende, og beklædningsgenstande som sikkerhed for optagne lån. Håndpant i disse aktiver var en forudsætning for optagelse af lån.

[person2] har forud for lånene taget disse aktiver i sin varetægt, således at [person3] ikke har haft mulighed for at benytte eller udøve anden form for rådighed over møblerne.

[person3] har undtagelsesvist, f.eks. i forbindelse med begravelse, haft adgang til den ene af hendes to minkpelse, om end det har fundet sted ganske kortvarigt. Disse minkpelse har en estimeret værdi af 50.000-67.000 kr. per styk.

Møblerne har en samlet værdi af mellem 260.000-295.000 kr., idet der tale om designermøbler, heriblandt flere stole af forskellig slags fra Eames og Arne Jacob.sen, lamper fra Philippe Starck og Ph, Wegener sofaarrangement med plads til hhv. 2 og 3 personer og dertilhørende Wegener skænk. Desuden har [person2] overtaget rådigheden over flere ægte tæpper af varierende størrelser og en enkelt vase udført i marmor.

Aktiverne stammer fra [person3]s ægteskaber og har været i hendes besiddelse i gennem flere år.

[person3] kendte ikke til møblernes værd i på tidspunktet for modtagelsen af dem, ligesom kendskab til deres faktiske værdi først blev hende bekendt i forbindelse med optagelse af lånene.

[person2] har efter aftale med [person3] mulighed for at afhænde disse aktiver til markedspris eller overtage ejendomsretten til dem, såfremt [person3] ikke formår at indfri sine lån hos [person2] efter påkrav.

[person2]s bror, [person4], overtager - i tilfælde af långivers død -aktiverne og indtræder i aftalen på samme vilkår som anført. Såfremt aktiverne ikke er afhændet eller overtaget af [person2] på tidspunktet for [person2]s død, aftaler [person3] og [person4], hvem der skal indtræde i låneforholdet i tilfælde af [person4]'s død.”

Klagerens repræsentant har, til Skatteankestyrelsen, indsendt en erklæring dateret den 10. april 2018. Erklæringen var, den 11. april 2018, underskrevet af [person2] og klageren. Heraf fremgik:

”Jeg, [person2] (CPR.: xxxxxx-xxxx),skal hermed bekræfte, at have modtaget følgende aktiver i håndpant fra [person3] (CPR.:[...]).

Håndpant i de nedenfor nævnte aktiver var en forudsætning for de lån, der blev ydet [person3] (fremover debitor) i perioden 2012 - 2014, ligesom jeg i tilfælde af manglende opfyldelse fra debitors side ville opnå ejendomsretten over disse aktiver - enten med henblik på at salg aktiverne eller beholde dem.

Aktiverne omfatter tre luksuspelse fra [virksomhed1] i [by1], som var/ er en eksklusiv forhandler af beklædningsgenstande til kvinder. Det drejer sig om to mink pelse af særlig høj kvalitet, som havde en estimeret værdi af 50.000 - 67.000 kr. stykket, hvoraf den ene er hvid med grå/ sorte vertikale linjer, mens den er anden er brun uden øvrige særlige kendetegn. Endvidere modtog jeg en tredje pelsudført i polarræv, som havde en vejledende pris i omegnen af 20.000 kr. Certifikat og kvittering for disse pelse blev også overrakt til mig i forbindelse bevilling af lånet i oktober 2012. Disse pelse var en forudsætning for det første lån, der blev ydet debitor i oktober 2012, hvorfor jeg havde en realistisk mulighed for at søge mit tilgodehavende hos debitor opfyldt, såfremt hun skulle misligholde sin(e) forpligtelse(r) overfor mig.

Debitor har en enkelt gang eller to haft lånt polarræven i forbindelse med en bisættelse af en nærtstående, eller har de udelukkende været i min varetægt.

Aktiverne omfatter smykker, der består af arvegods fra debitors familiemedlemmer i udlandet, og forlovelsesringe fra debitors tidligere ægtefæller. Smykkerne har tilsammen en estimeret værdi af 120.000 kr. Disse aktiver har siden etableringen af låneforholdene i 2013 befundet sig i min varetægt og er det fort sat, ligesom debitor heller ikke har haft adgang til at låne nogle disse aktiver på noget tidspunkt.

Hertil kommer, at jeg har modtaget sikkerhed i en række møbler af høj kvalitet fra anerkendte designere, heriblandt Poul Henningsen, Philippe Stark, Hans J. Wegener, Charles and Ray Eames og andre. Debitor kendte ikke til aktivernes værdi på tidspunkt et for optagelse af lånene hos mig, idet debitor er blevet overakt disse aktiver fra sine tidligere ægtefæller som var meget interesseret i design. Debitor blev først bekendt med værdien på tidspunktet for etableringen af vores låneforhold, og håndpant i disse aktiver var ligeledes en forudsætning for min bevilling af lån.

Det drejer sig om:

2 x Eames Lounge Chair t il en estimeret værdi af 28-000 - 30.000 kr. stykket. Eames er i gennem de seneste år steget kraftigt i popularitet, hvorfor det ikke uden videreafvisesat det kommer til påvirke markedsprisen positivt, især i de senere år med øget fokus på designermøbler.

1 x Wegener GE sofa 290 med plads til 3 pers. til en estimeret værdi af 25.000 kr.

1 x Wegener GE sofa 285 med plads til 2 pers. til en estimeret værdi af 15.000 kr.

1 x Wegener skænk til en estimeret værdi af 49.000 - 53.000 kr.

2 x PH bord lamper til en estimeret værdi af samlet 8.000 - 10.000 kr.

4 x forskellige persiske tæpper af i forskellige størrelser til en estimeret værdi af samlet 15.000 - 18.000 kr. Disse tæpper er imidlertid blevet angrebet af møl, idet jeg ikke har opbevaret dem forsvarligt, hvorfor der er kommet huller i dem.

1 x Philippe Starck Lalala radio for Thomsen til en estimeret værdi af 4.000 kr.

4 x Philippe Stark Walla Walla væglamper for Flos til en estimeret værdi 10.000 kr.

1 x marmor vase af ukendt fabrikat til en værdi af 3.000 kr. Den blev ødelagt under min varetægt da jeg væltede ind i den om natten en gang i foråret 2015. Den blev som følge heraf blevet bortskaffet, da den ikke længere repræsenterede en økonomisk værdi.

Debitor havde endvidere givet mig tilsagn om, at hun stod til at arve en del af noget fast ejendom beliggende i Polen da hendes søster havde siddet i uskiftet bo eller lignende. Det forholder sig imidlertid på den måde, at ejendommen er blevet eksproprieret med henblik på at etablere en motorvej. Værdien er endnu ikke opgjort.

Samlet set anså jeg det derfor realistisk at kunne søge størstedelen af mit tilgodehavende opfyldt eller i hvert fald dækket gennem disse aktiver, såfremt debitor skulle misligholde sin(e) forpligtelse{r) overfor mig. Desuden er der tale om møbler medpotentiale til at stige i værdi, hvorfor jeg efter omstændighederne kan opnå endnu større sikkerhed for mit tilgodehavende.

Supplerende bemærkning:

Jeg ydede debitor lånene som følge af dårlig samvittighed, idet jeg tilbage i efteråret 2003 påtog mig ansvaret for at passe på debitors hjem, mens debitor var bortrejst. Debitors hjem blev imidlertid udsat for et groft indbrud og omfattende hærværk et par dage efter at debitor var bortrejst. Jeg undlod på trods af disse omstændighed er, at orientere debitor herom, selv om jeg havde fået flere kontaktnumre til debitor. Debitor mistede som følge heraf en række aktiver, heriblandt penge og nogle ure, som debitor havde fået i varetægt af den biologiske fader til deres søn. Disse aktiver skulle have været overrakt til deres søn i anledning af dennes 18 års fødselsdag. Debitor havde ikke en ide om urernes værdi, da de ikke umiddelbart fremstod værdifulde.

Debitor har i forbindelse med sin fraflytning i 2018 givet mig yderligere aktiver af beskeden værdi i håndpant.”

Der er ikke indsendt dokumentation for indkøbsprisen for de omtalte genstande, ligesom der ikke er fremlagt fotografier heraf.

SKAT har oplyst, at de tilsvarende beløb, der blev indsat ved check, efterfølgende blev overført pr. bank. Ved overførslerne var der i posteringsteksten på klagerens bankkonto og henholdsvis på bankoverførselsnota anført:

”[...99]”

”[virksomhed2]”

”[person1]”

[virksomhed2] har til SKAT oplyst, at de har solgt følgende:

Betalingsstrøm: bankoverførsel 134.200 kr. den 25.10.2012 til firmaet.

500.000 kr. inkl. moms (herreur)

I alt 508.000 kr.

Betalingstrømme: bankoverførsler 56.000 kr. den 18.01.2013 + 350.000 kr. den 23.04.2013 + 102.000 kr. den 24.09.2013 = i alt 508.000 kr.

Betalingstrøm: bankoverførsel 260.000 kr. den 27.05.2014

SKAT har for indkomstårene 2012 – 2014 beregnet klagerens privatforbrug ud fra de foreliggende indkomst- og formueforhold samt ud fra dokumenterede pengeoverførsler fra dels [person2] og dels overførsler til [virksomhed2].

Privatforbruget var for indkomståret 2012 opgjort til 107.275 kr., for indkomståret 2013 til 119.356 kr. og for indkomståret 2014 opgjort til 127.003 kr.

SKAT har oplyst, at klageren på mødet den 10. november 2015 fremlagde en lejekontrakt vedrørende leje af lejlighed. Det fremgik af lejekontrakten, at den månedlige husleje ved indgåelsen af lejekontrakten i 2006 var fastsat til kr. 7.150 kr. inkl. aconto varme. Klageren fremviste, ifølge SKAT, ligeledes en kvittering, hvoraf det fremgik, at klageren på det tidspunkt betalte 7.500 kr. månedligt i husleje. Klagerens samlede husleje inkl. aconto varmebidrag beløb sig til mellem 85.800 kr. og 90.000 kr. årligt.

SKAT har efter betaling af husleje, inkl. aconto varme, på 85.000 kr. årligt opgjort et resterende beløb til privatforbrug på 22.275 kr. for indkomståret 2012, 34.356 kr. for indkomståret 2013 og 42.003 kr. for indkomståret 2014.

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde det gennemsnitligt årlige forbrug indenfor udvalgte forbrugsarter for indkomstårene 2012-2014:

”Der er ved indhentelse af oplysninger taget udgangspunkt i en enlig person under 60 år.

SKAT har fra dette beløb fratrukket udgiften til boligbenyttelse på 39.068 kr. og elektricitet til opvarmning på 12.155 kr., idet disse udgifter er dokumenteret. Privatforbruget var herefter pr. år skønnet til 117.231 kr.

SKAT har herefter skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 85.000 kr. for indkomståret 2012, 75.000 kr. for indkomståret 2013 og 70.000 kr. for indkomståret 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med pengeoverførsler fra [person2] på 137.850 kr. i indkomståret 2012, 511.805 kr. i indkomståret 2013 og 260.000 kr. i indkomståret 2014. SKAT har tillige forhøjet klagerens indkomst med 85.000 kr. i indkomståret 2012, 75.000 kr. i indkomståret 2013 og 70.000 kr. i indkomståret 2014 på grund af usandsynligt lavt eller negativt privatforbrug,

Til støtte herfor har SKAT anført:

”[...]

1.1.2 Ind- og udbetalinger bank og foreliggende oplysninger om private lån samt samhandelsoplysninger fra [virksomhed2]

SKAT har indhentet og modtaget kontoudskrifter vedrørende konto [...42] i [finans1]. Kontoudskrifterne er modtaget dels fra dig og dels har SKAT indhentet de manglende kontoudskrifter for perioden 01.01.2012 - 31.05.2013 i [finans1]. Reglen står i skattekontrollovens § 8 D.

Kopi af samtlige kontoudskrifter fra [finans1] er vedlagt i sagens bilagsmappe under faneblad 2.

SKAT har foretaget en afstemning af ind- og udbetalinger på dine bankkonti til dine foreliggende indkomst- og formueforhold.

Der er i den forbindelse konstateret, at der finder indbetalinger sted, der ikke stammer fra selvangivne forhold.

Ligeledes er det konstateret, at der har fundet udbetalinger sted i form af bankoverførsler til bankkonto nr. [...99].

Følgende ind- og udbetalinger har givet anledning til nærmere undersøgelser hos SKAT:

1.1.2.1 Udbetalingerne fra din bankkonto og indhentede oplysninger køb hos [virksomhed2]

Der er som nævnt foretaget følgende større bankoverførsler fra din konto:

Du har på et møde med SKAT den 10.11.2015 oplyst, at pengene er anvendt til køb af ure, men at du i øvrigt gjorde gældende, at det i var din private sag, hvad pengeoverførslerne var anvendt til.

SKAT har foretaget en kontrol af hvem indehaver er af bankkonto nr. [...99], som fremgår af posteringsteksten på kontoudtogen. Kontrollen viser, at indehaver af kontoen er

[virksomhed2] ApS, cvr [...1]

[virksomhed2].

[adresse2]

[by1]

Branche: detailhandel med ure, smykker af høj kvalitet.

SKAT har med henvisning til skattekontrollovens § 8 D anmodet banken om underbilag vedrørende samtlige ovenfor anførte overførsler. Det fremgår af overførselsnotaer, at der er tale om pengeoverførsler til [virksomhed2]. Kopi af de modtagne underbilag i form af overførselsnotaer er vedlagt sagens bilagsmappe under faneblad 3.

Det fremgår af posteringsteksten på overførselsnotaerne, at tekst til modtager ([virksomhed2]) er:

24.10.2012 kr. 134.200 ”[person1]”

18.01.2013 kr. 56.000 ”[person1] (ur)”

02.05.2013 kr. 350.000 ”[person1]”

23.09.2013 kr. 102.000 ”[person1]”

27.05.2014 kr. 260.000 ”[person1]”

Det fremgår videre af de fra politiet modtagne oplysninger, at der på bankoverførselsbilaget vedrørende bankoverførsel kr. 350.000 kr. og 260.000 kr. i rubrikken ”evt. tekst til modtager” er anført ”[person1]”. Der kan henvises til faneblad 1 i den til sagen hørende bilagsmappe.

SKAT har noteret sig, at din hjemmeboende søn hedder: [person1].

SKAT har indhentet samhandelsoplysninger hos [virksomhed2] (E [virksomhed2] ApS). Der er modtaget fakturaer og sammenhængen til ovenstående pengestrøm findes at være således:

(herreur)

Betalingsstrøm: bankoverførsel 134.200 kr. den 25.10.2012 til firmaet.

kr. 500.000 inkl. moms (herreur)

I alt kr. 508.0000

Betalingstrømme: bankoverførsler kr. 56.000 den 18.01.2013 + 350.000 kr.

den 23.04.2013 + 102.000 kr. den 24.09.2013 = i alt 508.000 kr.

Betalingstrøm: bankoverførsel kr. 260.000 den 27.05.2014, dvs. et tilgodehavende

depositum hos forretningen.

Der kan for nærmere henvises til modtagne samhandelsoplysninger i form af fakturaer i sagens bilagsmappe under faneblad 4.

1.1.2.2 Indbetalinger og faktuelle oplysninger om private lån fra [person2]

Som tidligere nævnt har der fundet følgende indbetalinger sted, der ikke stammer fra selvangivne forhold i 2012-2014.:

SKAT har anmodet dig om en redegørelse og dokumentation for, hvorfra midlerne stammer, herunder oplysning om, hvorvidt der er tale om skattefrie indtægter.

Du har gjort gældende, at samtlige indbetalinger som anført ovenfor stammer fra private lån fra din ven, ejendomsmægler:

[person2]

[adresse3]

[by2]

Pengestrømmen er dokumenteret ved kopi af bankchecks og overførsels/adviseringsbilag fra bank. Kopi af checks og overførselsbilag er vedlagt i bilagsmappen under faneblad 5.

Du har indsendt en håndskreven låneaftale dateret den 20.05.2014 vedr. lånebeløbet 260.000 kr., der er overført til din konto den 21.05.2014. Det fremgår af låneaftalen, at långiver er [person2], [adresse3], [by2]. Lånebeløbet 260.000 kr. forrentes med 3 % p.a. indtil tilbagebetaling er sket. Det er desuden anført, at udlånet på 260.000 kr. stammer fra hævet aldersopsparing og at du har modtaget beløbet herfra den 26.05.2014. Kopi af låneaftale er vedlagt i bilagsmappen under faneblad 6. Låneaftalen fremgår videre af de oplysninger, der er modtaget fra politiet – se evt. under faneblad 1. Der foreligger ikke noget i låneaftalen omkring afvikling af lånet, herunder afdrag, og hvornår betaling af renter skal finde sted. Det fremgår af låneaftalen, at lånet forrentes med 3 % p.a., men der er ifølge de foreliggende oplysninger ikke betalt renter. Du har ikke selvangivet renteudgifter af låneforholdet. Der er ikke foretaget eller påbegyndt afvikling af lånet og der er således ikke betalt afdrag.

Sammen med ovennævnte låneaftale er der indsendt efter SKATs opfattelse et form for tillæg til aftalen, der er benævnt ”side 1” og ”side 2”. Se faneblad 6. Tillægget er ikke dateret. Udlånet på 260.000 kr. er anført med dato 27.05.2014 og forklaring om forretning på 3 % p.a. og hvorfra [person2]s midler stammer.

Det fremgår videre af samme tillæg ”side 1”, at [person2] har lånt dig 105.000 kr. den 05.09.2013. Beløbet er indbetalt med check på din bankkonto den 05.09.2013. Tillægget benævnt ”side 1” og ”side 2” er først udfærdiget i 2014 i forbindelse med udlånet på 260.000 kr., da sidstnævnte udlån på ”side 1” er nævnt med dato 27.05.2014. Udlånet på 105.000 kr. finder sted i 2013. Der er ikke forelagt et skriftligt lånedokument, der stammer alene fra lånets oprettelse.

Forrentning på lånet 105.000 kr. er anført til værende 3 % p.a. indtil privatlånet er betalt tilbage. Der foreligger ikke noget i aftalen omkring afvikling af lånet herunder eventuelle afdrag. Der er ifølge de foreliggende oplysninger ikke betalt renter. Du har ikke selvangivet renteudgifter vedrørende låneforholdet. Der er ifølge de foreliggende oplysninger ikke påbegyndt tilbagebetaling af beløbet.

Det er gjort gældende, at de overførte midler den 19.10.2012 137.500 kr., den 18.01.2013 56.805 kr. og den 24.04.2013 350.000 kr. også er private lån fra [person2]. Det fremgår af afgivne mundtlige oplysninger fra dig, og af en erklæring fra [person2] tilsendt i en mail til SKAT. Kopi af mail og tilhørende dokumentation for pengestrømmen er vedlagt i sagens bilagsmappe under faneblad 7. Mailerklæringen, der er fremlagt omkring låneforholdene er således udarbejdet efter låneoptagelsen. Det er anført i mailen, at de anførte beløb forrentes med 3 %. Ifølge de oplysninger, der fremgår af mailen er der ikke indgået eventuel aftale om betaling af afdrag og lånets forfaldstidspunkt. Der er ikke betalt renter af de anførte beløb, og der foreligger desuden ingen selvangivne forhold herom. Der er ifølge de foreliggende oplysninger ikke påbegyndt tilbagebetaling af beløbet. Der er således ikke sket hel eller delvis tilbagebetaling af lånet.

[person2] bekræfter videre i mailen, at samtlige de overførte midler fra ham er ydede private lån, og at der aldrig har været tale om gaver.

Eventuel sikkerhedsstillelse har været drøftet på afholdt møde med dig den 10.11.2015, hvor [person2] bistod dig omkring de anførte låneforhold. I oplyste, at der ikke foreligger nogen decideret sikkerhed for lånene. I gjorde dog gældende, at [person2] har en form for sikkerhed i to minkpelse og nogle værdifulde amerikanske møbler, som du ejer. Minkpelsene, der er oplyst af dig til at have en anslået værdi på omkring 50.000 kr. og 67.000 kr. samt møblerne er opbevaret hos [person2]. Det er oplyst, at du kan komme og bruge pelsene, når du vil. Der er således ikke tale om håndpant, hvor du er berøvet dispositionsmuligheden over genstandene.

I oplyste videre på mødet, at du skal betale lånene tilbage, når du kommer til at tjene penge.

1.1.2.3 Forklaringer afgivet om private lån fra [person2]

Der er afholdt møde med dig den 10.11.2015 omkring de overførte midler fra [person2]. [person2] deltog delvist under mødet, og har bistået dig med forklaringer årsagen til udlånene.

Du og [person2] har omkring jeres forhold forklaret, at I har været bekendte i over 20 år og der er tale om et venskabeligt forhold. [person2] hjælper dig med mange ting, herunder kører han for dig, da du ikke har kørekort og ingen bil. Han kører f.eks. for dig, når du skal ud og handle ind, på apoteket eller hvis du skal til lægen eller på hospitalet.

Du har videre forklaret, at du på et tidspunkt var udrejst til Amerika, og at [person2] i den forbindelse fik en nøgle til din lejlighed på [adresse4] i [by1], da han skulle passe katten, vande blomster m.v. Under udrejsen sker der et indbrud i din lejlighed. Det fandt sted i 2003. Der blev på mødet fremvist en anmeldelse af tyveri til politiet. Det var [person2], som opdagede indbruddet,og anmeldte det.

Du forklarede, at der var mange værdier i lejligheden såsom pelse, skind, US-dollar, smykker og ure. Værdierne var egne værdier fra USA. Du havde nogle æsker i lejligheden bag sofaen, hvori der var nogle ure og nogle US-dollar som det var meningen, at din søn [person1] skulle have, når han fyldte 18 år, fra sin ukendte far. De ure som var i æskerne, var ikke Rolex ure, så du troede ikke, at urene havde nogen større værdi, men det havde de. Urene blev stjålet ved indbruddet, og den ukendte far gjorde gældende, at det var din skyld, at urene blev stjålet ved indbruddet, og at du skulle erstatte dem.

Du mente, at indbruddet var [person2]s skyld, fordi han ikke havde passet ordentligt på lejligheden. Du fik først besked om indbruddet, da du og din søn kom tilbage til Danmark fra Amerika 3 uger senere. [person2] havde ikke telefonisk givet dig besked om indbruddet. Hertil oplyste [person2] på mødet, at indbruddet jo var sket, da han kom frem til lejligheden, og at han ikke kendte til værdierne i lejligheden udover de dyre møbler.

Du har siden indbruddet bebrejdet [person2] herom, og derfor skulle han låne dig pengene til erstatning for de ting, der blev stjålet.

Det er videre oplyst, at du ikke havde nogen indboforsikring og så vidt det er forstået af undertegnede blev der ikke foretaget nogen indbrudsopgørelse af de stjålne ure m.v. bortset fra sønnens spillemaskiner (playstations m.v.), der også forsvandt ved indbruddet. Der foreligger i sagen ingen dokumentation for de stjålne værdier i form af politianmeldelse.

[person2] blev under mødet forespurgt, om en forklaring på udlånene af de betydelige midler til dig herunder 350.000 kr. og en forklaring på, hvorfor et af lånebeløbene lød på et så skævt beløb som 137.850 kr. [person2] fik ikke mulighed for at afgive forklaring, idet han blev bedt om at forlade mødelokalet af dig.

SKAT har under hensyn til sagens belysning efterfølgende forsøgt at få en forklaring fra [person2] om låneforholdene. [person2] har forklaret om baggrunden for udlånet på 350.000 kr. Hans forklaring er, at beløbet skulle anvendes til køb af et andelsboligbevis til din søn [person1]. Handlen kom aldrig i stand. Han stillede som betingelse, at beløbet blev anvendt til køb af en bolig.

Renterne af udlånene er aldrig blevet betalt.

SKAT har for indkomstårene 2012 – 2014 beregnet dit privatforbrug udfra de foreliggende indkomst- og formueforhold samt udfra dokumenterede pengeoverførsler fra dels [person2] og dels overførsler til [virksomhed2].

SKATs beregninger af privatforbruget kan specificeres således:

Der er ved ovennævnte beregninger ikke taget hensyn til din hjemmeboende søns indkomst- og formueforhold. Hans privatforbrug er således ikke indregnet som en del af husstandens samlede privatforbrug i ovennævnte opgørelser.

På mødet afholdt den 10.11.2015 fremlagde du en lejekontrakt vedrørende leje af din lejlighed. Det fremgik af lejekontrakten, at den månedlige husleje ved indgåelsen af lejekontrakten i 2006 er fastsat til kr. 7.150 kr. inkl. a´conto varme. Du fremviste desuden en kvittering, hvoraf det fremgår, at du på nuværende betaler omkring kr. 7.500 månedligt i husleje.

SKAT skal hertil bemærke, at alene huslejen inkl. a´conto varmebidrag årligt udgør mellem 85.800 – 90.000 kr.

1.2 Dine bemærkninger

Ingen bemærkninger.

Din repræsentant advokat [person5] har i mail af 28.03.2016 anmodet om et møde med undertegnede, idet I ikke kunne tiltræde det udsendte forslag til ændring af ansættelsen af

15.03.2016. Din repræsentant foreslog 3 mulige mødedatoer i tilsendt mail af 06.04.2016, datoerne 25., 26. eller 27. maj 2016. Mødet blev herefter aftalt til torsdag den 26.05.2016 kl. 12.00 i SKATs lokaliteter på [adresse5] i [by1]. En orientering herom blev udsendt den 14. april 2016 til din repræsentant pr. mail herunder med oplysning om at repræsentanten skulle informere dig herom. Ligeledes fremgår det af mailen, at mødetidspunktet evt. kunne ændres, såfremt I skulle være forhindret.

Den 18. maj 2016 blev der fremsendt en mail til repræsentanten med anmodning om bekræftelse af mødet. Den 24. maj anmodede repræsentanten om at få mødet udsat, med henvisning til, at du var svær at få fat i og ikke bruger e-mail, hvorfor han udsendte et brev til dig om mødet.

Den 24. maj 2016 oplyste undertegnede i en mail til repræsentanten, at du tidligere er truffet på

tlf. [...]. Desuden blev det oplyst, at udsættelse af mødet kunne imødekommes til senest den 07. juni 2016, hvorefter der ville blive udsendt afgørelse, såfremt der ikke blev anmodet om nyt møde. SKAT har ikke modtaget svar på mailen.

Der træffes derfor afgørelse på det foreliggende grundlag. Der er desuden henset til, at der, i henhold til skattestyrelseslovens § 27, stk. 2, skal udsendes afgørelse senest 3 måneder efter varsling af ændring af ansættelse for indkomstårene 2012 og 2013 er afsendt.

...

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT finder, at du i indkomstårene 2012-2014 har haft skattepligtig indkomst i form af indtægter, som du har undladt at selvangive eller i øvrigt at underrette SKAT om.

SKAT finder det godtgjort, at du har modtaget følgende beløb, indsat på din bankkonto i [finans1], fra [person2], [adresse3], [by2]:

Du har således dokumenteret pengeoverførslen fra [person2] i henhold til skattekontrollovens

§ 1.

Du har gjort gældende, at samtlige ovennævnte beløb vedrører penge som du har lånt privat af [person2].

Der er fremlagt låneaftaler vedrørende to af lånebeløbene og en mailerklæring fra [person2] omkring udlånene. [person2] har herunder bekræftet, at der er tale om private udlån og der ikke er tale om gaver. De nærmere omstændigheder omkring lånene er beskrevet i de ovenstående afsnit. Der skal desuden henvises til kopi af låneaftaler m.v. i nærværende sagsbilagsmappe under faneblad 6 og 7.

SKAT finder ikke, at låneaftalerne/erklæringen har en sådan beskaffenhed, at det kan give grundlag for en betryggende accept af, at der er tale om reelle lån. I den foreliggende situation, hvor der over en længere periode er der overført midler fra [person2] i den omhandlede størrelsesorden sammenholdt med de foreliggende oplysninger om dine indtægtsforhold (kontanthjælp) og privatforbrugets størrelse, påhviler det dig at godtgøre, at de omhandlede beløb er retlige lån.

Privatforbrugets niveau er beregnet til (se afsnit 1.1.3):

2014: 127.003 kr.

2013: 119.356 kr.

2012: 107.275 kr.

Privatforbrugets niveau herunder de faste årlige udgifter til husleje inkl. a´conto varme på omkring 85.000 – 90.000 kr. sammenholdt med de foreliggende oplysninger om dine indtægtsforhold i form af kontanthjælp og boligsikring (se afsnit 1.1.1) medvirker til, at der efter SKATs opfattelse ikke er tale om, at der består en retlig forpligtelse til tilbagebetaling af lånene.

SKAT ligger til grund, at der i skattemæssig henseende er tale om gaver. En gave foreligger, når et formuegode helt eller delvist vederlagsfrit overføres fra giver til modtager, og overdragelsen er udslag af gavmildhed, og ikke sker til opfyldelse af en retlig forpligtigelse. De omhandlede beløb findes at være vederlagsfrit overførte midler til dig fra [person2], og er et udslag af gavmildhed. Der er tale om et gavemiljø, idet [person2] er en nær ven af dig igennem 20 år. Der er ifølge praksis formodning for gavmildhed i et gavemiljø/interessefællesskab. I et gavemiljø foreligger der skærpende beviskrav for, at der ikke foreligger gavmildhed. Der kan henvises til afgørelse gengivet i SKM 2003.247 VLR. Bevisbyrden for, at der foreligger en retlig forpligtende aftale om tilbagebetaling af de omhandlede beløb, påhviler således dig som beløbsmodtager.

SKAT henser desuden til lånedokumenternes beskaffenhed, og at der ikke foreligger samstemmende forklaringer om formålene med lånene. Se afsnit 1.1.2.3.

Vedrørende lånebeløbet på 260.000 kr. i 2014 foreligger der en aftale om forrentning af lånet med 3 % p.a., men der har ikke fundet betaling af renter sted. Der er ikke stillet sikkerhed for lånet. Der er ikke truffet nærmere aftale om afvikling af lånet, og der er således videre ikke sket hel eller delvis tilbagebetaling af lånet.

Vedrørende udlånet på 105.000 kr. i 2013 er der udfærdiget en form for tillægslåneaftale, som efter SKATs opfattelse ikke er oprettet i forbindelse med overførslen af beløbet. Der er henset til, at tillægget er udateret og tillægget tidligst kan være udfærdiget i 2014, idet lånet på 260.000 kr., der er givet i 2014, er anført i samme dokument. Der er ikke betalt renter som anført i lånetillægget. Der er ikke stillet sikkerhed for lånet. Der er ikke anført aftale om afvikling af lånet, og lånet er ikke tilbagebetalt delvist eller helt.

Vedrørende udlånet på 137.500 kr. i 2012 og kr. 56.805 kr.i 2013 samt 350.000 kr. i 2013 er der ikke i forbindelse med udbetalingerne oprettet skriftlige låneaftaler eller stillet sikkerhed. Der er under den verserende skattesag fremlagt en erklæring fra [person2] pr. mail. Der er ikke tale om låneerklæringer, der er underskrevet af låntager. Der er efter det oplyste ikke sket tilbagebetaling, og der er ikke fastsat nogen dato eller nærmere omkring afvikling af lånene.

I skattemæssig henseende findes det således ikke at stå klart, at der reelt har skullet ske tilbagebetaling af lånene.

Efter SKATs opfattelse er arrangementerne i formen sat op som udlån med forretning, men SKAT finder det ikke godtgjort, at der foreligger en retlig forpligtelse til tilbagebetaling af lånene. I den foreliggende situation er der henset til:

Bottom of Form 2

Det er således SKATs opfattelse, at der allerede på tidspunktet for lånenes ydelse er givet vederlagsfrie formuefordele, som må anses for skattepligtige gaver.

Disse gaver skal der betales indkomstskat af. Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra C. Gaveerhvervelser skal efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, medtages ved indkomstopgørelsen, medmindre gaven falder ind under afsnit II i boafgiftsloven. Det fremgår af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b. [person2] er ikke omfattet af den omhandlede personkreds (nærtstående) i boafgiftslovens § 22. stk. 1, litra a-f. Gaverne er derfor ikke omfattet af reglerne om gaveafgift i boafgiftslovens § 23.

De overførte midler beskattes som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3, stk. 1.

Din indkomst forhøjes med 137.850 kr. i indkomståret 2012 vedrørende pengeoverførsel fra [person2] den 19.10.2012 i henhold til statsskattelovens § 4, litra C.

Din indkomst forhøjes med 511.805 kr. i indkomståret 2013 vedrørende pengeoverførsel fra [person2] den 18.01.2013 56.805 kr., den 23.04.2013 350.000 kr. og den 05.09.2013 105.000 kr. i henhold til statsskattelovens § 4, litra C.

Din indkomst forhøjes med 260.000 kr. i indkomståret 2014 vedrørende pengeoverførsel fra [person2] den 21.05.2014 260.000 kr. i henhold til statsskattelovens § 4, litra C.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, sidste pkt., at nettoindkomsten er skattepligtig uden hensyn til hvorledes den anvendes, hvad enten den anvendes til f.eks. privatforbrug, formueforøgelse eller til gaver.

SKAT vil gøre dig opmærksom på, at såfremt de overførte midler reelt er hel eller delvis erstatning for de stjålne værdier i din lejlighed, anses disse erstatninger også for værende skattepligtige efter statsskattelovens § § 4-5.

SKAT skal gøre dig opmærksom på, at giver du eventuelle gaver (bortset fra lejlighedsgaver) til den nærmeste familie over afgiftsgrænsen eller til øvrige personer skal dette gaveanmeldes. Du kan læse mere om reglerne på www.skat.dk ? Borger ? Mere ? Gaver.

2. Skønsmæssig ansættelse af indkomsten - privatforbrug

2.1 De faktiske forhold

Du har i indkomstårene 2012-2014 modtaget kontanthjælp fra [by1]s Ydelsesservice med henholdsvis 122.940 kr. 126.264 kr. og 127.188 kr.

Du har ifølge vore foreliggende oplysninger modtaget boligsikring, der kan specificeres således:

2014:7.788 kr.

2013:7.764 kr.

2012:7.728 kr.

Du har ingen anden selvangiven indkomst bortset fra renteindtægter:

2014: 12 kr.

2013: 47 kr.

2012: 4 kr.

Du har for ingen af årene været registreret med eventuel virksomhed.

Ifølge folkeregisteroplysninger har du har siden 01.05.2006 været tilmeldt adressen:

[adresse1],

[by1]

Din søn [person1] står tilmeldt på samme adresse.

SKAT har for indkomstårene 2012 – 2014 beregnet dit privatforbrug udfra de foreliggende indkomst- og formueforhold samt udfra dokumenterede pengeoverførsler fra dels [person2] og dels overførsler til [virksomhed2].

SKATs beregninger af privatforbruget kan specificeres således:

Der finder følgende indbetalinger sted på din bankkonto, som der ikke er taget hensyn til ved opgørelsen af privatforbruget for 2013 og 2014:

Der er tale om modtagne erstatningsbeløb vedrørende afbestilte rejser ifølge modtagne underbilag fra bank, der er vedlagt bilagsmappen under faneblad 3. Der er ved beregningerne af privatforbruget ikke taget hensyn til de modtagne erstatningsbeløb, idet det er forudsat, at der afholdt rejseudgifter af samme beløbsmæssige størrelse for at kunne få erstatning for afbestilte rejser.

Der er ved ovennævnte privatforbrugsberegninger ikke taget hensyn til din hjemmeboende søns indkomst- og formueforhold. [person1]s privatforbrug er således ikke indregnet som en del af husstandens samlede privatforbrug i ovennævnte opgørelser.

På mødet afholdt den 10.11.2015 fremlagde du en lejekontrakt vedrørende leje af din lejlighed. Det fremgik af lejekontrakten, at den månedlige husleje ved indgåelsen af lejekontrakten i 2006 er fastsat til kr. 7.150 kr. inkl. a´conto varmebidrag. Du fremviste desuden en kvittering, hvoraf det fremgår, at du på nuværende betaler omkring kr. 7.500 månedligt i husleje.

Dine årlige huslejeudgifter inkl. a´conto varme udgør derfor mellem 85.800 kr. – 90.000 kr.

Gennemsnitligt årligt forbrug indenfor udvalgte forbrugsarter ifølge Danmarks Statistiks beregninger for 2012-2014:

Der er ved indhentelse af oplysninger taget udgangspunkt i en enlig person under 60 år.

Oplysninger er hentet i Danmarks Statistik, Statistikbanken. Udtræk herfra er vedlagt i kopi i sagens bilagsmappe under faneblad 8.

2.2 Dine bemærkninger

Ingen bemærkninger.

Din repræsentant advokat [person5] har i mail af 28.03.2016 anmodet om et møde med undertegnede, idet I ikke kunne tiltræde det udsendte forslag til ændring af ansættelsen af

15.03.2016. Din repræsentant foreslog 3 mulige mødedatoer i tilsendt mail af 06.04.2016, datoerne 25., 26. eller 27. maj 2016. Mødet blev herefter aftalt til torsdag den 26.05.2016 kl. 12.00 i SKATs lokaliteter på [adresse5] i [by1]. En orientering herom blev udsendt den 14. april 2016 til din repræsentant pr. mail herunder med oplysning om at repræsentanten skulle informere dig herom. Ligeledes fremgår det af mailen, at mødetidspunktet evt. kunne ændres, såfremt I skulle være forhindret.

Den 18. maj 2016 blev der fremsendt en mail til repræsentanten med anmodning om bekræftelse af mødet. Den 24. maj anmodede repræsentanten om at få mødet udsat, med henvisning til, at du var svær at få fat i og ikke bruger e mail, hvorfor han udsendte et brev til dig om mødet.

Den 24. maj 2016 oplyste undertegnede i en mail til repræsentanten, at du tidligere er truffet på tlf. [...]. Desuden blev det oplyst, at udsættelse af mødet kunne imødekommes til senest den 07. juni 2016, hvorefter der ville blive udsendt afgørelse, såfremt der ikke blev anmodet om nyt møde. SKAT har ikke modtaget eventuel anmodning om afholdelse af et senere møde.

Der træffes derfor afgørelse på det foreliggende grundlag. Der er desuden henset til, at der i henhold til skattestyrelseslovens § 27, stk. 2, skal udsendes afgørelse senest 3 måneder efter, hvor varsling af ændring af ansættelse for indkomstårene 2012 og 2013 er afsendt.

...

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har for 2012 – 2014 modtaget en årsopgørelse. Det fremgår af årsopgørelserne:

Efter skattekontrollovens § 16 har du pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af denne årsopgørelse at underrette SKAT, hvis ansættelsen af din indkomst eller ejendomsværdiskat er for lav. Undladelse heraf kan medføre strafansvar,medmindre du er under den kriminelle lavalder.

Fristen på 4 uger regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.

SKAT finder ikke, at de selvangivne indkomster giver mulighed for et rimeligt privatforbrug i indkomstårene 2012 – 2014.

.

Privatforbrugets niveau er beregnet til:

2014: 127.003 kr.

2013: 119.356 kr.

2012: 107.275 kr.

Privatforbrugets niveau skal sammenholdes med faste årlige udgifter til husleje inkl. a´conto varme omkring 85.000 – 90.000 kr.

Resterende beløb til privatforbruget udgør herefter, forudsat at huslejen inkl. a´conto varme udgør kr. 85.000 kr. årligt:

2014: 42.003 kr.

2013: 34.356 kr.

2012: 22.275 kr.

Det resterende privatforbrug skal dække følgende almindeligt forekommende forbrugsarter:

Mad og drikke, beklædning, fodtøj, lys og vand, medicin, hygiejne, dagligvarer i øvrigt, telefoner, licens, tv/internet, evt. kæledyr, underhold, evt. rejser, vedligeholdelse, transport m.v.

Dit privatforbrug findes herefter at være usandsynligt lavt.

Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks tal for gennemsnitligt årlige privatforbrug for en enlig

kr. 168.454 minus boligudgifter og elektricitet til opvarmning (39.068 kr. + 12.155 kr.) er dit privatforbrug herefter negativt. Det gennemsnitlige årlige forbrug ekskl. husleje og varme for en enlig udgør 117.231 kr.

2014: 42.003 kr. – 117.231 kr. = - 75.228 kr.

2013: 34.356 kr. – 117.231 kr. = - 82.875 kr.

2012: 22.275 kr. – 117.231 kr. = - 94.956 kr.

Der er herved ikke taget hensyn til din hjemmeboende søns forbrug.

SKAT finder derfor, at du har haft midler fra ubeskattede indtægtskilder og følgende udeholdte indkomster for at opretholde et rimeligt privatforbrug. Selvangiven indkomst i form af kontanthjælp og boligsikring samt din oplyste formue har ikke kunne sikre dig et rimeligt privatforbrug.

Alene henset til, at de selvangivne indkomster i indkomstårene 2012 – 2014 ikke findes at have levnet dig plads til et efter forholdene sandsynligt privatforbrug kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Der skal henvises til domstolspraksis, hvorefter der kan foretages en skønsmæssig ansættelse af indkomsten alene, hvis dit privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt. Se HRD af 21. juni 1967 i UfR 1967.635 H og SKM 2002.70.HR:

På ovennævnte grundlag og med henvisning til skattekontrollovens § 5, stk. 3, forhøjes din indkomst derfor skønsmæssig med

2014: 70.000 kr.

2013: 75.000 kr.

2012: 85.000 kr.

Den foretagne indkomstforhøjelse fører ikke til et privatforbrug, der er højere end sandsynligt og bringer efter en konkret vurdering dit privatforbrug op på et rimeligt niveau.

Der kan for videre henvises til:

SKM 2016.75 BR

SKM 2012.81 BR

SKM 2011.209 HR

SKM 2009.37 HR

3. Indsigelse over SKATs sagsbehandling - inhabilitet

Du har i din mail af 12. marts 2016 til Folketingets ombudsmand gjort indsigelser over sagsbehandlingen. Du har med henvisning til forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, fundet, at sagsbehandler [person6] er inhabil som følge af påståede modsætningsforhold, der skulle være opstået i forbindelse med mødet i [by3] den 10. november 2015.

Efter din opfattelse har du og nærværende sagsbehandler [person6] indgået i verbale diskussioner, hvor dårlig stemning skulle have medført, at en kollega forlod lokalet. Den dårlige stemning skulle vække tvivl om [person6]s upartiskhed ved sagsbehandlingen.

Det er ikke [person6]s og den deltagende kollegas opfattelse af mødets forløb. SKAT finder i øvrigt ikke, at nærværende sagsbehandler er inhabil uanset dialogens form på mødet, idet dette ikke giver grundlag for at antage, at [person6] skulle have en særlig personlig interesse i sagen herunder sagens udfald. Det er SKATS opfattelse, at der ikke foreligger et personligt modsætningsforhold mellem dig og sagsbehandleren.

Der skal henvises til UfR 2004.1460 H og specielt ombudsmandens sag j. nr. 2000-0520-009.

Uddrag fra Karnov er vedlagt i sagens bilagsmappe under faneblad 9.

SKATs sagsbehandler er derfor ikke inhabil.

Almindelig- kort og ekstraordinær ansættelsesfrist 2012-2013

Den almindelige frist for at ændre din skatteopgørelse er den 01. maj i det 4. år efter det år, som selvangivelsen vedrører. Den almindelige frist står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Der foreligger desuden en særlig mulighed for at ændre opgørelsen af skatten, efter at fristen er udløbet og det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der er tale om forhold, som vi først er blevet bekendt med efter at den almindelige frist er udløbet og der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Udover den almindelige og ekstraordinære ansættelsesfrist fremgår det af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste. pkt., at der kan fastsættes kortere frister for ansættelsesændringer.

Kort ligningsfrist er en forkortet frist for SKATs ændringer af indkomstskat for personer med enkle økonomiske forhold. De skattepligtige der anses for at have enkle økonomiske forhold fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 1095 af 11.15.2005 vedrørende indkomståret 2012 og af § 2 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 vedrørende indkomståret 2013 og 2014. Der er tale om personer, der alene modtager en årsopgørelse.

Når der er tale om enkle økonomiske forhold skal SKATs forslag om ændringer af en skatteansættelse sendes senest 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Ændringen skal gennemføres senest 01. oktober i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Det fremgår af bekendtgørelsernes § 1, 1. pkt.

Du anses umiddelbart at have enkle økonomiske forhold, idet du alene har modtaget en årsopgørelse for indkomstårene 2012-2014.

Fristen for udsendelse af forslag for indkomståret 2014 er senest 1. juli 2016 og ændringen skal gennemføres senest 1. oktober 2016.

Fristen for udsendelse af forslag for indkomstårene 2012 og 2013 er umiddelbart udløbet.

Principalt indkomstårene 2012 og 2013- gavebeskatning

I henhold til § 1, stk. 1 nr. 4 i bekendtgørelsen nr. 1095 af 15-11-2005 vedrørende indkomståret 2012 og §1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 534 af 22-05-2013 vedrørende indkomståret 2013, gælder den korte frist ikke, hvis skatteansættelserne for 2012 og 2013 grunder sig på samme forhold, som de der har givet anledning til ændring af ansættelsen for 2014.

SKAT finder, at de foreslåede ændringer er begrundet i forhold for 2014 og de samme tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af skatteansættelsen for 2012 og 2013. Der er således tale om helt tilsvarende forhold for 2012 og 2013 som for 2014.

Der er tale om samme ”låne/gaveforhold” med den samme långiver vedrørende ændringen med beskatningen af overførte midler fra [person2]. Der er tale om samme skatteretlige vurdering af de samme civilretlige forhold mellem de samme parter. Du har i indkomståret 2014 anden personlig indkomst i form af overdragne midler fra [person2], som SKAT ikke har været bekendt med. Det samme forhold gør sig gældende for indkomståret 2013 og 2012.

Den ordinære 3 års ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk.1, 1. pkt. om varsling om ændring af indkomsten for 2012 er således gældende. Forslag om ændring af indkomsten for 2012 og 2013 skal herefter sendes senest 1. maj 2016.

Subsidiært indkomstårene 2012 og 2013 vedrørende gavebeskatning og principalt vedrørende privatforbrug 2012-2013

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen nr. 1095 af 15-11-2005 vedrørende indkomståret 2012 og af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22-05-2013 vedrørende indkomståret 2013, at den korte frist gælder ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan der foretages ekstraordinær ansættelse, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at ansættelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT finder, at det kan ses for groft uagtsomt, at ansættelsen af skat for 2012-2013 er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet SKAT ikke har været bekendt med pengeoverførslerne fra [person2], hvor pengeoverførslerne anses for skattepligtige gaver, der ikke er selvangivet. Der er således tale om udeholdte indtægter fra indkomstbeskatning. Der er tale om betydelige beløb og SKAT har været i utilregnelig uvidenhed om, at skatteansættelserne var foretaget på et ufuldstændigt grundlag.

Du har ikke foretaget selvangivelse af de skattepligtige gaver i de indkomstår, hvor retserhvervelsen fandt sted. Du oplyste heller ikke SKAT på anden måde om de betydelige beløb, der blev overført fra [person2], eller foretog undersøgelse af de eventuelle skattemæssige konsekvenser. SKAT har reelt været uden mulighed for at tage de overførte midlers skattemæssige virkning i betragtning ved skatteansættelserne for 2012 og 2013.

SKAT er derfor af den opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. For så vidt angår varsel er dette sket indenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Forslag om ændring af indkomsten for 2012 og 2013 skal herefter sendes senest den 1. maj 2016. Der kan henvises til SKM 2015.496 BR.

Ligeledes finder SKAT at reglerne for ekstraordinær ansættelse kan finde sted vedrørende skønsmæssig ansættelse af indkomsten med en begrundelse, at de selvangivne indkomster vedrørende indkomstårene 2012 og 2013 ikke har givet mulighed for et rimeligt privatforbrug, idet privatforbruget er opgjort til at være negativt. Der kan henvises til SKM 2011.156 VLR. Vi finder, at du i hvert fald groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelserne på et urigtigt grundlag eller ufuldstændigt grundlag. SKAT finder, at du har haft midler fra ubeskattede indtægtskilder og følgende udeholdte indkomster for at opretholde et rimeligt privatforbrug. Du må være bekendt med, at selvangiven indkomst i form af kontanthjælp og boligsikring samt din oplyste formue ikke kunne sikre dig et rimeligt privatforbrug.

SKAT er derfor af den opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. For så vidt angår varsel er dette sket indenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Forslag om ændring af indkomsten for 2012 og 2013 skal herefter sendes senest den 1. maj 2016. Der kan henvises til SKM 2015.496 BR

Der kan videre henvises til eksempelvis følgende afgørelser på området:

SKM 2012.325 B

SKM 2012.53 B

SKM 2011.156 VLR

SKM 2008.56 BR

SKM 2001.575 LSR

SKM 2004.450 LSR

...”

Til repræsentantens spørgsmål om fastsættelse af privatforbrug, har SKAT svaret:

”Repræsentanten har stillet følgende spørgsmål, som han ønsker besvaret af SKAT:

”Der er forskellige principper for fastsættelsen af privatforbruget, når skattemyndigheden skal fastsætte et sådant. Jeg ønsker at SKAT oplyse, hvilket princip de har brugt i denne sag”.

Vi har følgende besvarelse:

1. Når SKAT foretager et skøn – her i forhold til privatforbruget – finder de almindelige forvaltningsretlige principper og retsgrundlag anvendelse.

De væsentligste i den forbindelse er begrundelse, høring, legalitetsprincippet, officialprincippet og

proportionalitetsprincippet. Der kan for nærmere henvises til. sagsbehandlingsreglerne i Den juridiske vejledning 2017-2 afsnit A.A.7.4.

Det er SKAT opfattelse, at sagsbehandlingsreglerne i forbindelse med skønnet er overholdt.

2. SKAT kan dog også forstå repræsentantens spørgsmål således, at der ønskes besvarelse om anvendt metode ved fastsættelsen af privatforbrugs skønnets størrelse. SKATs skønsmæssige regulering er foretaget på baggrund af, at privatforbruget er baseret på Danmarks Statistiks gennerelle gennemsnit. Der er således taget udgangspunkt i et objektivt grundlag.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at SKATs forhøjelse skal nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2012 – 2014.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”De beløb som SKAT kvalificerer som gaver udgør lån, hvorfor beløbene ikke skal indgå i den skattepligtige indkomst.

Endvidere gøres det gældende, at de skønsmæssige ansættelser af min klients privatforbrug er sket med urette.

Sagen burde have været genoptaget af SKAT, idet SKAT i en anden sag har truffet afgørelse, der kvalificerer tilsvarende lån - ikke som gaver - men som lån.

I øvrigt er SKATs sagbehandler inhabil.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har repræsentanten anført:

”Hele tankegangen bag sagen herunder de skønsmæssige forhøjelser af privatforbruget bygger på et urigtigt grundlag.

Min klient har været gift med en meget velstående amerikaner, og i forbindelse med opløsningen af dette ægteskab, har min klient erhvervet en stor formue bestående af smykker, møbler og pelse.

Hvis min klient solgte disse aktiver, havde hun midler til at leve for i mange år frem.

Der er tale om oprindeligt skattefri erhvervelser, som det er lovligt at leve af.

Jeg har kendt en kvinde, der måtte flygte til Danmark, og hun havde en stor pose guldmønster med, som hun levede af til hendes dages ende. Der var ikke nogen skattemyndighed, der efter hende, fordi hun ikke havde skattepligtige indtægter til at leve af.

På samme måde er [person3] berettigget til at leve af hendes smykker, m.v.

[person3] vælger imidlertid en anden model end den ældre dame, som jeg kendte. I stedet for straks at sælge smykkerne, så belåner hun disse. Det kan der være flere gode begrundelser for. Men realiteten bliver formentlig, at belåningen af disse aktiver i større eller mindre omfang bliver et forstadige til et salg.

I en sådan situation er SKAT ikke berettiget til at skønne et privatforbrug og samtidig gøre gældende, at optaget lån er skattepligtig gave til at dække dette privatforbrug.

Indenfor de næste 14 dage vil der blive fremsendt fotografier, der viser de pågældende formuegenstande.

Jeg er ved at undersøge om der kan skaffes kvitteringer, der dokumenterer indkøbsprisen for de pågældende genstande. Denne undersøgelse vil formenlig kræve en frist på 1 1/2 måned.

Endelig tager jeg forbehold for, at der udmeldes syn og skøn.”

Endvidere har repræsentanten i mail af 22. november 2017 blandt andet skrevet:

”1)

De formuegenstande som jeg henviste til i min mail af d. 19/9-17 er erhvervet i USA.

Det er forbundet med store vanskeligheder at fremskaffe den fornødne dokumentation fra USA.

...

3)

Der er forskelige principper for fastsættelsen af privatforbruget, når skattemyndigheden skal fastsætte et sådant.

Jeg ønsker at SKAT oplyse, hvilket princip de har brugt i denne sag.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalia

Af forvaltningslovens § 3, stk. 1 fremgår, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. Det fremgår af forvaltningslovens § 3, stk. 3.

Klagerens repræsentant har påstået, at SKATs sagsbehandler er inhabil.

Der foreligger ikke oplysninger, der kan begrunde, at der skulle være grundlag for at anse SKATs sagsbehandler for inhabil, jf. forvaltningslovens § 3.

SKATs afgørelse kan derfor ikke anses som ugyldig.

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten skal forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Dette følger af fast praksis, som er tiltrådt af Højesteret i dommene U.1967.635 og SKM2002.70.HR. Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af SKM2013.274.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til klagerens bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af eksempelvis SKM2010.500.BR

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægten stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Indsætninger på bankkonto

Til SKAT er der indsendt et lånedokument vedrørende overførslen i maj 2014 på 260.000 kr. Af lånedokumentet fremgår, at lånet forrentes med 3 % p.a. Der fremgår intet om hvornår lånet skal være tilbagebetalt ligesom der ikke foreligger en afdragsprofil. Der fremgår ligeledes intet om sikkerhed for lånet.

Der er, til SKAT, ligeledes indsendt en form for tillæg til lånedokumentet, dokumentet er ikke dateret. Udover beløbet på 260.000 kr., som klageren har fået udbetalt i maj 2014, fremgår et det udbetalte beløb på 105.000 kr., som klageren har fået udbetalt i september 2013. Da udbetalingen på 260.000 kr. fremgår af dokumentet, anses dokumentet for udarbejdet efter udbetalingen af 105.000 kr. har fundet sted.

Der foreligger ikke lånedokumenter vedrørende øvrige overførsler og indbetalinger til klagerens konto.

Der er, til SKAT, indsendt en mail fra [person2], dateret den 10. november 2015, heri bekræfter [person2], at han har udlånt de anførte beløb til klageren. Erklæringen er udarbejdet efter SKAT har påbegyndt sagsbehandlingen.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen indsendt et pantedokument, dateret den 2. marts 2013. Dokumentet har ikke tidligere været omtalt, og har ikke været fremlagt under SKATs sagsbehandling. Af dokumentet fremgår blandt andet, at klageren har haft adgang til den ene af hendes to pelse. Ordlyden i dokumentet indikerer, at det er udarbejdet efter SKATs afgørelse, til brug for Skatteankestyrelsens sagsbehandling. Af dokumentet fremgår endvidere, at [person2] efter aftale med klageren kan afhænde de omtalte aktiver, dette er ikke sket til trods for, at klageren ikke har afbetalt på de anførte lån.

Repræsentanten har endvidere indsendt en erklæring, dateret den 10. april 2018, hvori [person2] bekræfter, at han har modtaget håndpant i forskellige aktiver, og at håndpant i aktiverne var en forudsætning for at yde lån til klageren. Af dokumentet fremgår endvidere, at [person2] anså det for realistisk at han kunne få sit tilgodehavende dækket gennem aktiverne, såfremt klageren skulle misligholde sine forpligtelser overfor ham. Dette er ikke sket selvom klageren ikke har afbetalt på de anførte lån.

Efterfølgende udarbejdede dokumenter anses ikke at kunne tillægges betydning, hvilket kan udledes af SKM2015.109.BR.

Der er ikke oprettet gældsbreve i forbindelse med de enkelte udlån til klageren. Det gældsbrev, som foreligger, anses ikke at indeholde sædvanlige lånevilkår og godtgør ikke, at der har været tale om lån, ligesom det fremlagte pantedokument alene anses, at være blevet oprettet efterfølgende.

Der er konstateret indsætninger på klagerens bankkonti, og det ses ikke at være dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse indsætninger stammer fra midler, der ikke skal undergives beskatning, og det anses derfor med rette, at SKAT har henført indsætningerne til den skattepligtige indkomst.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er underbygget ved objektive kendsgerninger, f.eks. gældsbreve, der er udstedt i forbindelse med udbetaling af midlerne, ligesom det fremlagte gældsbrev ikke indeholder sædvanlige lånevilkår. Der er i sagen endvidere ikke fremlagt anden form for dokumentation, der viser at der er tale om midler, som hidrører fra lån, der ikke skal beskattes hos klageren.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Skønsmæssig ansættelse

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug efter betaling af husleje og varme, for indkomståret 2012 til 22.275 kr., for indkomståret 2013 til 34.356 kr. og for indkomståret 2014 til 42.003 kr. Når der henses til, at det af Danmarks Statistiks opgjorte gennemsnitlige privatforbrug pr. år udgør 117.231 kr., anses klagerens privatforbrug ikke at være rimeligt.

Landsskatteretten finder derfor, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Klagerens indkomst er for indkomståret 2012 blevet skønsmæssigt forhøjet med 85.000 kr., for indkomståret 2013 med 75.000 kr. og for indkomståret 2014 med 70.000 kr.

Klageren har ikke fremlagt en opgørelse af det konkrete privatforbrug, ligesom det ikke er godtgjort, at klageren har haft et privatforbrug, der skulle være lavere end det af SKAT opgjorte.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at der er grundlag for, at nedsætte de af SKAT, skønnede beløb.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.