Kendelse af 22-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 05-12-2020

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2012 og 2013 enkeltmandsvirksomheden indkomståret/indkomstårene xxx [virksomhed1] v/ [person1] som frisørsalon beliggende [adresse1][by1]. Virksomheden blev momsregistreret den 10. august 2001 med CVR-nr. [...1] og blev registreret som arbejdsgiver den 1. marts 2014.

Klageren har selvangivet virksomhedens overskud til 143.951 kr. i indkomståret 2012 og 146.372 kr. i indkomståret 2013.

På baggrund af oplysninger i selvangivelserne og formueoplysninger fra klageren og dennes ægtefælle beregnede SKAT husstandens privatforbrug til:

Indkomstår 2012: -687.911 kr.

Indkomstår 2013: 558.273 kr.

SKAT indkaldte virksomhedens regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2014. SKAT bemærkede i den forbindelse, at virksomheden kun benyttede forenklede fakturaer, hvorefter SKAT forgæves anmodede om udlevering af disse.

SKAT konstaterede i forbindelse med gennemgang af det indsendte regnskab, herunder de udleverede kassekladder, at der ikke var foretaget daglige optællinger og kasseafstemninger eller fremlagt bilag, der kunne understøtte virksomhedens opgjorte omsætning i kassekladderne. På baggrund af dette tilsidesatte SKAT virksomhedens regnskab.

SKAT indhentede bankkontoudtog fra konti i [finans1], [finans2] samt [finans3].

Ved gennemgangen af klagerens regnskabsmateriale samt kontoudtog konstaterede SKAT indsætninger på klagerens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke kunne afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde 947.710 kr. i 2012 og 59.292,45 kr. i 2013:

Indsætninger 2012:

Indsætninger i 2013:

SKAT anmodede om en redegørelse vedrørende de pågældende indsætninger.

Klageren forklarede, at indsætningen den 2. august 2012 med 749.960 kr. stammer fra et lån med 6 % i rente. Af et kontoudtog fra [finans1] af 31. august 2012 fremgår beløbet indsat på klagerens konto med tilhørende tekst ”Loan with 6 percent interest rate”.

SKAT anmodede forgæves om dokumentation for lånet hos både klageren, klagerens søn samt klagerens revisor.

(indsæt relevante oplysninger fra SKATs afgørelse/sagasfremstillinge om relevant bilagsmateriale/oplysninger, SKAT har fremskaffet)

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt årsrapport for [virksomhed1] for 2012 og 2013, kassekladder for 2012 og 2013 og støttebilag.

Klageren har endvidere fremlagt en kopi af en lånekontrakt vedrørende indsætningen af 2. august 2012 på 749.960 kr. Det fremgår af klagen, at den oprindelige lånekontrakt er formuleret på libanesisk, og at der er fremlagt en dansk oversættelse. Lånekontrakten er dateret den 15. juli 2012.

Af lånekontrakten fremgår ([x1]) som långiver samt adresse. Af lånekontrakten fremgår endvidere, at lånets rente er 6 %, og at lånet afbetales med 8 afdrag, begyndende 5 år fra underskriftsdatoen.

Klageren har fremlagt 2 dokumenter med overskriften ”Udenlandsk overførsel”. Det fremgår af dokumenterne, at der er overført 99.375 kr. den 27. december 2017 med teksten ”Lån ([x1])” og ”Repayment loan with 6 percent interest rat.” og 53.000 kr. den 2. januar 2019 med teksten ”Lån ([x1])” og ”1 repayment loan with 6 percent interest rat.”^.

Det fremgår af en skrivelse fra ([x1]) med overskriften ”payments for loan” af 26. september 2019, at ([x1]) godkendte, at der kun blev overført 53.000 kr. for afdraget i 2018 grundet klagerens økonomiske problemer. Endvidere beskriver ([x1]), hvordan det er blevet aftalt, at klageren betaler den resterende sum over de kommende år sammen med de resterende afdrag.

For de øvrige indsætninger har klageren forklaret, at der er betalt skat af disse, da klageren løbende har betalt B-skat og moms. Til støtte for denne forklaring har klageren fremlagt indbetalingskvitteringer for B-skat i 2013 for rate nr. 1, 3, 5, 6, 7, 8 og 9. Klageren har endvidere fremlagt kvittering af 19. juni 2013 på frivillig betaling af klagerens restskat for 2012 på 8.624 kr.

Det fremgår af klagerens R75, at der blev betalt B-skat i 2012 af 10 rater a 2.711 kr. i alt 27.110 kr. og B-skat af 10 rater på 5.454 kr. i alt 54.450 kr. i 2013.

For indsætningen af 14. maj 2013 på 8.292,45 kr. med teksten ”Indbetaling v. check” har klageren forklaret, at det var et tilgodehavende relateret til en fraflytning. Til støtte for denne forklaring har klageren fremlagt en skrivelse fra [virksomhed2], adresseret til klageren af 7. maj 2013, med overskriften ”Vedrørende lejemålet [adresse2], [by1]”. Skrivelsen var vedrørende en flytteopgørelse ved en istandsættelse af et fraflyttet lejemål. Af skrivelsen fremgår ”Saldo i dit favør 8.292,45 kr.” Skrivelsen var ledsaget af en check adresseret til klageren, hvor beløbet 8.292,45 kr. fremgår.

SKAT har i deres privatforbrugsberegning medregnet indestående på konto nr. [...58]. Klageren har forklaret, at denne konto tilhører [virksomhed3] ApS.

Klagerens revisor har udarbejdet kapitalforklaring, hvor revisoren har beregnet klagerens husstands privatforbrug til 224.199 kr. i 2012 og 342.684 kr. i 2013. Revisoren har ikke medregnet denne konto i førnævnte kapitalforklaring.

Klagerens revisor har udarbejdet 2 privatforbrugsoversigter for årene 2012-2018.

Klagerens repræsentant har forklaret, at bilag 30 er klagerens privatforbrug medregnet forhøjelserne i 2012 og 2013, og bilag 31 viser klagerens privatforbrug efter revisorens beregning.

Klagerens privatforbrug i bilag 30 og 31 er oplistet således:

Klageren har fremlagt selskabsrapport, årsrapport for 2012 samt kontoudtog på [virksomhed3] ApS. Der er endvidere fremlagt udskrift fra TastSelv – Skatteoplysninger, hvor kontoen med konto nr. [...58] fremgår af klagerens personlige konti.

[virksomhed3] ApS var anført som indehaver på kontoudtog af 31.12.2013 anført med klagerens adresse og klagerens personnummer.

Klageren har endvidere fremlagt kontooversigt af 31.12.2012, hvor adressen er [adresse3], [by1], også anført med klagerens CPR-nr.

Af selskabsrapporten fremgår anpartsselskabets CVR-.nr. [...2] og adressen som [adresse4], [by1] Anpartsselskabets personkreds var afgrænset til klageren, som var direktør med 100 % ejerandel. Klageren overtog anpartsselskabet den 22. juni 2011.

SKAT har i afgørelsen godkendt udgifter for virksomhedens husleje. Af fremlagte regnskab fremgår husleje anført med 66.864 kr.

SKAT har nægtet fradrag for udgifter med i alt 23.760,20 kr. for varekøb, el, rengøring, telefon, småanskaffelser, bogføringsassistance samt inventar.

Klageren har fremlagt fakturaer for udgifter til [virksomhed4]. Fakturaerne fra [virksomhed4] indeholder klagerens navn, virksomhed og virksomhedens adresse. Det fremgår endvidere, at der faktureres for et abonnement i perioden november 2012 til januar 2014.

Der er fremlagt 5 kvitteringer fra [virksomhed5] ApS, hvoraf det fremgår, der er indkøbt ”kassekladde gul 2014” og ”regningsblok”. En kvittering er dateret til 28. oktober 2013, de resterende er udaterede, og en enkelt er ulæselig.

Der er fremlagt fakturaer fra [virksomhed6] med teksten ”Regnskaber for 2. halvår 2012” betalt den 1. marts 2013, ”momsregnskab for 1. halvår 2013” betalt den 10. september 2013 og ”Regnskab for 2. halvår 2013” betalt den 27. februar 2014, alle anført med 3.000 kr.

Klageren har forklaret, at der var noteret afholdte udgifter i de fremlagte kassekladder for 2012. Af kassekladderne fremgår blandt andet ”El”, ”El [virksomhed7]”, ”[virksomhed7]” og ”[virksomhed7]” anført henholdsvis med 4.654 kr., 2.531 kr., 2.541 kr. og 2.593 kr. Dertil var der anført ”[virksomhed4]” 3 gange, afholdt med 305 kr., 383 kr. og 359 kr. Endvidere fremgår ”[virksomhed8]” 2 gange med henholdsvis 403 kr. og 597 kr. Klageren har anført ”[virksomhed6]” med 3.000 kr., ”Telefonregning” med 361 kr. og ”Maskinklip.” med 1.299 kr. Der er anført ”Miljøforanstaltning” med 661 kr. og ”Miljø/affald” med 3.973 kr.

I kassekladderne var der anført moms og B-skat på udgiftssiden.

SKAT afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 971.470 kr. for indkomståret 2012 og med 59.292,45 kr. for indkomståret 2013. SKAT har endvidere nægtet fradrag for driftsudgifter med 23.760 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

1. udokumenteret udgifter

(...)

1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Bogføringen er sket på grundlag af de foreliggende udgiftsbilag og kassekladde. Det fremgår ikke af regnskabsmaterialet om hvordan den daglige omsætning er beregnet. Regnskabsmaterialet indeholder ikke forenklet fakturaer eller dokumentation for om der dagligt er foretaget kasseafstemning.

Virksomheden kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Virksomheden er nægtet fradrag for 23.760, 20 kr. afholdt i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012, da udgifterne ikke er dokumenteret ved bilag.

SKAT agter derfor at forhøje virksomhedens overskud med 23.760,20 kr. for indkomstår 2012.

2. Regnskabsgrundlag – bankindsættelser - privatforbrug

(...)

2.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der gives indskærpelse til virksomheden om, at den fremover skal overholde faktureringsbestemmelserne og enhver registrering, skal dokumenteres ved bilag.

Regnskabsgrundlaget tilsidesættes, da dette ikke findes egnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af virksomhedens resultat henset til, at der ikke forefindes en kasseafstemning og at bogført omsætning ikke kan følges til underliggende bilag.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

SKAT har gennemgået [person1]s bankkontoudtog hvoraf det fremgår, at der er kommet store indsættelser på kontoen. Der er foretaget indsættelser på i alt 947.710 kr. i 2012 og 59.292 kr. i 2013. Beløbene ses ikke indeholdt i [person1]s skattepligtig indkomst.

SKAT har for indkomstår 2012 beregnet [person1]s husstands privatforbrug til – 687.911 kr. Privatforbruget er beregnet før vi konstaterede de store indsættelser på bankkontoen. Det negative privatforbrug støtter vores forhøjelse af [person1]s skattepligtig indkomst.

Indsættelser på 59.292 kr. i indkomstår 2013 anses ligeledes for skattepligtig indkomst.

På den baggrund agter SKAT at forhøje virksomhedens overskud 971.470 kr. for indkomstår 2012 og 59.292 kr. for indkomstår 2013. Det er SKATs opfattelse at indsættelserne kommer af kontantsalg fra virksomheden [virksomhed1], som ikke er medregnet i virksomhedens overskud for 2012 og 2013.

3. Afgørelse

Virksomhedens indehaver er ikke fremkommet med bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse af 28. april 2016. Afgørelsen træffes derfor i overensstemmelse med SKATs forslag til afgørelse af 28. april 2016. Overskud af virksomhed forhøjes med 971.470 kr. for indkomstår 2012 og 59.292 kr. for indkomstår 2013.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT den 18. juli 2016 kommet med følgende bemærkninger:

”...

Vi har følgende kommentarer:

SKAT har tilsidesat virksomhedens regnskab da den ikke findes egnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af virksomhedens resultat henset til at regnskabsmaterialet ikke opfylder bogføringslovens bestemmelser.

Ifølge bogføringslovens bestemmelser skal bogføringen tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik. I bogføringsskik indgår en række specifikke kriterier bl.a. krav om, at kontrolsporet skal være opfyldt, dvs. oplysninger, som dokumenterer registreringernes rigtighed og således sikrer, at det altid er muligt at verificere grundlaget for de enkelte registreringer.

Efter gennemgang af virksomhedens bogføring har SKAT konstateret, at der ikke forefindes kasseafstemning i virksomhedens regnskabsmateriale, som indeholder oplysninger om morgenbeholdning og aftenbeholdning. Der foreligger ingen dokumentation for, at virksomheden har ført et afstemt kasseregnskab, idet der ikke foreligger opgørelser over den daglige kontantbeholdnings sammensætning eller registrering af eventuelle daglige kontantbeholdnings sammensætning som kan sandsynliggøre, at der har fundet en fysisk optælling og dermed en afstemning, sted. Virksomheden foretager således ikke effektive kasseafstemninger.

For at virksomhedens regnskab skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den opgjorte skattepligtige indkomst, forudsættes det, at det er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Bogføringen er sket på grundlag af de foreliggende udgiftsbilag og kassekladde. Virksomhedens regnskabsmateriale indeholder ikke kassebilag herunder Z-bon eller forenklet fakturaer vedrørende salg til kunder. Det fremgår ikke af regnskabsmaterialet om hvordan den daglige omsætning er beregnet. På den baggrund finder SKAT ikke, at virksomhedens omsætning er beregnet på et tilfredsstillende grundlag, da opgørelsen ikke anses for tilstrækkelig dokumenteret.

Med ovenstående begrundelser fastholder SKAT, at virksomhedens regnskabsgrundlag tilsidesættes, da dette ikke findes egnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af virksomhedens resultat henset til, at der ikke forefindes en kasseafstemning og at bogført omsætning ikke kan følges til underliggende bilag.

En virksomhed kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

En virksomhed, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget. Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter.

[person1] har ikke fremlagt nogen form for bilagsmateriale for afholdte udgifter i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012. Han har ikke fremvist dokumentation for driftsudgifter eller fremkommet med bemærkninger til SKATs forslag om nægtelse af fradrag for driftsudgifter.

SKAT har ikke nægtet virksomheden fradrag for huslejeudgifter.

3. "De i sagen omhandlede indsætninger på [person1]s bankkonto er ikke skattepligtig indkomst, hvorfor SKAT ikke har grundlag for den påståede forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst. Indsætning den 2. august 2012 på i alt 749.960 kr. er således et lån til [person1]. SKATs privatforbrugsopgørelser over [person1]s husstands privatforbrug er mangelfulde.".

Efter gennemgang af [person1]s bankkontoudtog for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2013 konstaterede SKAT, at der var indsætninger på i alt 947.710 kr. i 2012 herunder en indsætning på 749.960 kr. med tekst ([x1]), Loan with 6 percent interest rate. I 2013 var der indsætninger på i alt 59.292,45 kr.

SKAT har opgjort husstandens privatforbrug for indkomstår 2012 og 2013 på baggrund af oplysninger som [person1] har selvangivet, formueoplysninger samt virksomhedens regnskab. Herudover er ægtefællens skattepligtige indkomst samt formueoplysninger også medtaget i opgørelsen. Børnenes indkomst er ikke medregnet, da det er deres egne midler til egen underhold.

I brev af 29. maj 2015 blev [person1] bedt om at redegøre for anledning til indsætningen på 749.960 kr. og dokumentation herfor. [person1] blev yderligere bedt om at indsende oplysninger om husstandens privatforbrug, da SKAT havde beregnet den til -687.911 kr. for indkomstår 2012 hvilket ikke er realistisk.

Den 20. juli 2015 oplyste [person1]s søn [person2] telefonisk, at lånedokumentet som de nu havde modtaget og oplysninger om husstandens privatforbrug var afleveret til virksomhedens revisor.

Den 26. august 2015 mailede virksomhedens revisor, at det ønskede materiale vil blive fremsendt i næste uge.

[person1] har ikke fremlagt lånedokument, der kan sandsynliggøre, at der er tale om reelle gældsforhold. Der foreligger heller ikke dokumentation for at lånet er delvist tilbagebetalt. SKAT finder det atypisk for et lån at der ikke er sket delvis tilbagebetaling af lånet.

Det er SKATs opfattelse at der ved bankoverførsel ikke var udarbejdet et lånedokument, da [person1]s søn den 20. juli 2015 oplyser, at de nu har modtaget lånedokumentet.

Overfor SKAT er der ikke dokumenteret, at indsætningen den 2. august 2012 er lån. Private lån skal dokumenteres. [person1] har ikke fremlagt lånedokumenter til dokumentation for den hævdede låneforhold. [person1] har heller ikke godtgjort at indsættelserne på hans bankkonto ikke er skattepligtig.

SKAT har ikke modtaget oplysninger fra [person1], til husstandens privatforbrug opgjort af SKAT for indkomstår 2012 og 2013. [person1] er heller ikke fremkommet med bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse af 28. april 2016. Det er SKATs opfattelse at privatforbrugsopgørelserne ikke er mangelfuld.

SKAT fastholder derfor forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomstår 2012 og 2013.

Det er skats vurdering at indsætningerne på [person1]s bankkonto er udtryk for indkomst, som han har oppebåret i indkomstår 2012 og 2013.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 26. september 2019 kommet med følgende bemærkninger:

”...

Vi har følgende bemærkninger til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Tilsidesættelse af regnskab

Skattestyrelsen har tilsidesat virksomhedens regnskab, da det ikke findes egnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af virksomhedens resultat henset til, at regnskabsmaterialet ikke opfylder bogføringslovens bestemmelser.

Ifølge bogføringslovens bestemmelser skal bogføringen tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik. I bogføringsskikken indgår en række specifikke kriterier blandt andet krav om, at kontrolsporet skal være opfyldt, dvs. oplysninger, som dokumenterer registreringernes rigtighed og således sikrer, at det altid er muligt at verificere grundlaget for de enkelte registreringer.

Ifølge [person1]s advokat benyttede [person1] i de i sagens omhandlede år kassekladder. I kassekladderne er der for hver dag noteret virksomhedens morgen- og aftenbeholdning i kassen, dagens omsætning, varekøb og øvrige udgifter.

Det er vores vurdering, at kassekladderne ikke giver et retvisende billede. Det er ikke muligt at verificere grundlaget for de enkelte registreringer i kassekladden. [person1] har hverken udstedt forenklet faktura eller anvendt kasseapparat i virksomheden. Det fremgår ikke, hvordan dagens omsætning er beregnet. Den daglig omsætning er ikke dokumenteret.

Moms registrerede virksomheder skal udstede en faktura over leverancer af varer og momspligtige ydelser, uanset om kunden er en anden erhvervsdrivende eller en privatperson.

Virksomheder, der overvejende eller udelukkende sælger til private forbrugere, skal udstede en forenklet faktura, medmindre de benytter et salgsregistreringssystem for eksempel et kasseapparat og udleverer en kassebon til køberen.

Ifølge bogføringsloven skal enhver registrering dokumenteres ved bilag. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

[person1] har ikke foretaget kasseafstemninger. Der foreligger ingen dokumentation for, at der er ført et afstemt kasseregnskab, idet der ikke foreligger opgørelser over den daglige kontantbeholdnings sammensætning eller registrering af eventuelle daglige kontantbeholdnings sammensætning, som kan sandsynliggøre, at der er fundet en fysisk optælling og dermed en afstemning sted.

Virksomheden foretager således ikke effektive kasseafstemninger.

Det skal bemærkes, at aftenbeholdning på kassekladderne fra dagen før bliver videreført som morgenbeholdning næste dag. Dette fremgår af alle kassekladder for 2012 og 2013.

Som eksempel nævnes kassekladde for tirsdag den 2. januar 2013, som viser følgende:

Morgenbeholdning Dagens salg Afholdte udgifter Aftenbeholdning

40.256 kr. 943 kr. 6.359 kr. 34.840 kr.

Morgenbeholdning onsdag den 3. januar 2013 er ifølge kassekladden 34.840 kr. De 34.840 kr. er aftenbeholdning fra dagen før. Dette illustrerer, at [person1] ikke har foretaget en optælling af kassen.

Det synes usandsynligt, at virksomheden har så mange penge liggende i butikken, set i forhold til virksomhedsstørrelse, og den daglig omsætning.

Ved tilsidesættelse af regnskabet har vi henset til, at daglige effektive kasseafstemninger anses for at være af væsentlige betydning for regnskabets værdi som dokumentation.

Da virksomheden hverken har foretaget kasseafstemninger og der i regnskabet mangler dokumentation for dagens omsætning, danner regnskabet ikke et fyldestgørende grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Vi har derfor tilsidesat virksomhedens regnskab og kan fastsætte det skattepligtige resultat efter et skøn ifølge skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Vi fastholder, at virksomhedens regnskabsgrundlag ikke er fyldestgørende grundet manglende kasseafstemning og at omsætningen ikke kan følges til underliggende bilag og kan derfor tilsidesættes.

Regnskabsmaterialet

Virksomhedens regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2014 blev indkaldt ved brev den 4. august 2014.

Kontoudskrifter, kassekladder, kopi af momsangivelser og lønsedler blev udleveret ved Skattestyrelsen, [adresse5] 8b, [by1]. Bilagsmaterialet blev udleveret ved Skattestyrelsen den 17. marts 2015. Da forenklet fakturaer ikke blev udleveret, blev [person1] bedt om at indsende forenklet fakturaer til Skattestyrelsen.

Den 26. august 2015 modtog vi mail fra revisoren, at det ønskede materiale vil blive fremsendt i næste uge. Vi modtog ikke forenklet fakturaer.

Alt regnskabsmateriale som blev indleveret af [person1] er returneret samlet, den 1. juli 2016 med pakkepost. Heri indgik også de kassekladder, som vi har modtaget kopi af fra [person1]s advokat. Vi er derfor uforstående overfor, at [person1] ved mødet hos Skatteankestyrelsen den 10. september 2019 har anført at: "en del af det materiale som SKAT har anført, at de ikke havde modtaget, var kommet retur til ham fra SKAT mens andet, som han også havde indleveret aldrig var kommet".

Udgifter

En virksomhed kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

En virksomhed, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget. Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter.

Ifølge bogføringsloven skal enhver registrering dokumenteres ved bilag. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

[person1] har ikke fremlagt nogen form for bilagsmateriale for afholdte udgifter i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012. Han har ikke fremvist dokumentation for driftsudgifter eller fremkommet med bemærkninger til SKATs forslag om nægtelse af fradrag for driftsudgifter.

Vi har ikke nægtet virksomheden fradrag for huslejeudgifter, da det er en fast udgift.

Af det fremsendte bilagsmateriale vedrører en telefonregning indkomstår 2012. De andre bilag er udstedt i 2013 og kan derfor ikke anvendes som dokumentation for fradrag for indkomstår 2012.

Vi har modtaget følgende bilag:

[virksomhed4]:

Fakturanr.: [...06]019

Fakturanr.: [...06]021

Fakturanr.: [...06]022

Fakturanr.: [...06]023

Fakturanr.: [...06]024

Fakturanr.: [...06]025

Fakturadato: 03.12.2012

Fakturadato: 03.04.2013

Fakturadato: 03.06.2013

Fakturadato: 03.08.2013

Fakturadato: 03.10.2013

Fakturadato: 03.12.2013

[virksomhed5]: dato fremgår kun på en bon, og den er udstedt i 2013.

Faktura fra revisor, [virksomhed6] er udstedt den 21. februar 2013.

[person1] har ikke sandsynliggjort, at de udgifter Skattestyrelsen har nægtet fradrag for, er afholdt i virksomheden.

Lån ydet af ([x1])

I brev af 29. maj 2015 har vi bedt [person1] om en redegørelse for indsættelse på 750.000 kr. på hans bankkonto med tekst loan with 6 percent interest rate. Vi har også bedt om dokumentation herom.

Den 20. juli 2015 oplyste [person1]s søn [person2] telefonisk, at lånedokumentet, som de nu har modtaget er afleveret til revisoren.

Det er vores opfattelse, at der ved bankoverførslen ikke var udarbejdet et lånedokument, da [person1]s søn den 20. juli 2015 oplyser, at de nu har modtaget lånedokumentet.

[person1] har ikke fremlagt lånedokument efter anmodning fra Skattestyrelsen, til brug for vores sagsbehandling, eller da han modtog forslag til afgørelsen eller i 2016, da vores afgørelse blev påklaget. Det er vores opfattelse, at dokumentet er udarbejdet efterfølgende og afbetalingsrate er foretaget for at undgå beskatning.

Vi har følgende bemærkninger til lånedokumentet:

Et lånedokument er et juridisk gældende dokument som skal indeholde informationer om den person som låner og den person som udlåner pengene. På den fremlagte lånedokument er oplysninger som pasnummer, cpr-nr., navne og underskrifter på vidner overstreget. Det fremlagte dokument er ikke fyldestgørende.

Foreliggende lånedokument er i kopi. Der ses heller ikke anført sted for underskrifter på lånedokumentet. Vi finder, at det er vigtigt, at det originale lånedokument bliver fremlagt.

Af lånedokumentet fremgår det at 1. afbetalingsrate skal betales 5 år fra underskriftsdato. Vi har modtaget betalingsoplysninger dateret den 27. december 2017, bilag 18, hvoraf det fremgår, at [person1] betaler 99.375 kr. til ([x1]). Det er vores vurdering, at der skal foreligge udskrift af bankkonto, hvor af det fremgår, at pengene er hævet fra bankkontoen og ikke på et senere tidspunkt er tilbageført.

Vi har beregnet 1. rate til: 125.458,65 kr. med udgangspunkt i lånedokumentet.

Der er ikke overensstemmelse mellem det aftalte beløb, som vi har beregnet og det faktiske beløb, som fremgår af det fremlagte kopi af bankoverførsel på 99.375 kr., [person1]s bilag 18.

Det fremgår ikke af lånedokumentet, at de 5 år fra lånedokumentet er underskrevet til første afdrag er rentefrit, hvorfor vi i vores beregning af 1. afdrag har medtaget renter fra lånets optagelse frem til forfald af afdrag den 15. juli 2017.

Det bemærkes, at [person1]s oplysninger til Skatteankestyrelsen, på mødet den 10. september 2019, ikke er i overensstemmelse med den aftalte tilbagebetaling i det fremlagte lånedokument, da afdraget skal være betydelig højere.

" ... fremlagt overførselsdokument på en overførsel på 53.000 kr. Det var af betalingsraten for 2018 og de 53.000 kr. fremkom ved at raten for 2017 var højere end det aftalte og derfor udgjorde den mindre rate for 2018."

Endvidere henledes opmærksomheden på, at [person1] har misligholdt låneaftalen, da 1. afdrag ikke er betalt den 15. juli 2017, som aftalt, men i stedet betales 5 måneder senere end underskrivelsesdatoen dvs. den 27. december 2017.

Betaling af 2. rate den 2. januar 2019 er ligesom 1. rate ikke betalt som aftalt i det fremlagte lånedokument, den 15. juli 2018. Den betales 5 måneder senere end aftalt.

Vilkårene i aftalen er ikke overholdt derfor bringer det tvivl om rigtigheden af lånedokumentet.

...”

Skattestyrelsen er den 1. april 2020 kommet med følgende udtalelse forud for retsmødet:

”...

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 6 2020 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at regnskabsgrundlaget ikke opfylder kravene i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder og bogføringsloven.

Der ses ikke at være foretaget konkrete kasseafstemninger, og der er ikke anvendt kasseapparat eller forenkle fakturaer / kvitteringer, dækkende de enkelte salg.

Desuden er flere transaktioner ikke dokumenteret med fyldestgørende underbilag.

Regnskabsgrundlaget kan herefter tilsidesættes og virksomhedens resultat ansættes ved skøn på baggrund af foreliggende oplysninger.

Skattestyrelsen har således på baggrund af indsætninger på klagers bankkonti forhøjet virksomhedens overskud med:

2012 947.710,00 kr.

2013 59.292,45 kr.

Samt nægtet fradrag for driftsomkostninger i 2012 med 23.760,- kr. eksl. udgifter til huslejen.

I indkomståret 2012 er der foretaget en indsætning på 749.960,- kr. angivet som lån fra [x1].

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at på baggrund af det nu indsendte materiale, må man nære betænkelighed med at tilsidesætte lånet som værende ikke reel.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen at den skønnede forhøjelse for indkomståret 2012 nedsættes med det angivne lån.

Skattestyrelsen er ligeledes enig med Skatteankestyrelsen at der indrømmes et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på 5.000,- kr. udover huslejeudgiften, idet en frisørsalon i et vist omfang har / afholder driftsomkostninger.

For indkomståret 2013 er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen at den skønsmæssige forhøjelse nedsættes med 8.292,45 der nu er dokumenteret at stamme fra en rest tilbagebetaling af depositum fra lejemål.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af overskud af virksomhed med 947.710 kr. for 2012 og 59.292 kr. for 2013 skal nedsættes til 0 kr.

Endvidere skal der godkendes fradrag for 23.760 kr. som driftsudgifter i indkomståret 2012.

Repræsentanten har i det supplerende indlæg af 11. juli 2019 anført følgende:

”...

SAGSFREMSTILLING

...

2 NÆRMERE OM [virksomhed1]

[virksomhed1]s årsregnskaber for regnskabsårene 2012 og 2013 blev udarbejdet af [virksomhed6] ApS, der i år 2013 skiftede navn til [virksomhed9] ApS med CVR-nummer [...3].

Virksomhedens årsregnskab for regnskabsårene 2012 og 2013 fremlægges som bilag 3 og 4.

[virksomhed1] benyttede kassekladder til at notere det daglige salg, da [virksomhed1] ikke havde et kasseapparat.

Kopi af kassekladder for årene 2012 og 2013 fremlægges som bilag 5 og 6.

Advokatfirmaet har på baggrund af dagens omsætning, der fremgår af kassekladderne, udarbejdet et støttebilag, hvor [virksomhed1]s samlede omsætning i årene 2012 og 2013 er opgjort.

Støttebilag over det daglige salg ifølge kassekladderne fremlægges som bilag 7. Støttebilaget indeholder en samling af de oplysninger, der er noteret i kassekladderne, og delt op i tre kolonner. Af første kolonne fremgår den pågældende dato, af anden kolonne fremgår denne dags omsætning og af tredje kolonne fremgår en evt. bemærkninger om salonen har været lukket, og dagens omsætning derfor var kr. 0.

Overordnet kan det konstateres, at virksomheden alene holdt lukket i tilfælde af sygdom og på helligdage.

Endeligt fremlægges [person1]s og [person1]s ægtefælle, ([person3]), skatteoplysninger for indkomstårene 2012 og 2013 som bilag 8-11.

I det følgende er [virksomhed1]s daglige kasseafstemning samt omsætning nærmere beskrevet.

2.1 [virksomhed1]s kasseafstemning

Som nævnt benyttede [virksomhed1] i de i sagen omhandlede år alene kassekladder. Dette betød, at [virksomhed1] alene modtog kontant betaling.

Virksomheden udfyldte ét hæfte pr. måned i årene 2012 og 2013. På forsiden af hæfterne fremgår den pågældende måned og årstal som kassekladderne omhandler. Herudover er forsiden stemplet med virksomhedens navn, adresse, telefonnummer samt CVR-nummer.

De dage, hvor forretningen holdt lukket, fremgår det øverst på kassekladden, at forretningen var lukket den pågældende dag f.eks. pga. sygdom eller helligdag. Det fremgår eksempelvis øverst på kassekladden for den 4. maj 2012, jf. bilag 5, at butikken holdt lukket pga. Store Bededag.

I kassekladderne er der for hver dag noteret virksomhedens morgenkassebeholdning, dagens omsætning, varekøb og øvrige udgifter samt aftenkassebeholdning. Der er således hver dag foretaget en kasseafstemning.

Som eksempel herpå er kassekladden for 2. januar 2012, hvor det fremgår, at morgenens kassebeholdning var på kr. 169, og at dagens omsætning var på kr. 883. Derfor var aftenens kassebeholdning kr. 1.052, hvilket fremgår nederst på kassekladden.

2.2 [virksomhed1]s omsætning

Af resultatopgørelsen i [virksomhed1]s årsregnskab for 2012, jf. bilag 3, fremgår, at [virksomhed1] havde en samlet omsætning på kr. 230.992, og at årets resultat var kr. 143.951. Det kan af [person1]s skatteoplysninger for indkomståret 2012, jf. bilag 8, konstateres, at [person1] i indkomståret 2012 selvangav denne omsætning til SKAT.

Under rubrik 320 vedrørende Nettoomsætning i [person1]s skatteoplysninger for indkomståret 2012 fremgår, at [person1] i indkomståret 2012 selvangav netop en omsætning på kr. 230.992.

Af virksomhedens resultatopgørelse for 2013, jf. bilag 4, fremgår det, at virksomheden havde en samlet omsætning på kr. 247.685. Det fremgår endvidere heraf, at årets resultat var kr. 146.372. Årets resultat for 2012 og 2013 var cirka på samme niveau.

2.3 [virksomhed1]s udgifter

Af [virksomhed1]s årsregnskaber for 2012 og 2013, jf. bilag 3 og 4, samt af kassekladderne, jf. bilag 5 og 6, fremgår, at [virksomhed1] havde få faste udgifter.

Selskabet afholdt i de i sagen omhandlede år faste udgifter til husleje, el, telefon, internet, regnskabsassistance samt B-skat og moms.

[person1] har oplyst, at samtlige udgifter blev betalt kontant. Konkret foregik det således, at [person1] hævede det eksakte beløb fra-kassebeholdningen, hvorefter han kørte til det nærmeste posthus for at foretage indbetalingen kontant.

I den forbindelse noterede han i kassekladden den pågældende dag under ”varekøb i alt”, hvad betalingen dækkede over. En gennemgang af kassekladderne viser, at de hyppigst forekommende udgifter var ”B-skat”, ”moms”, ”husleje”, ”[virksomhed4], samt ”[virksomhed8]”.

Da SKAT har nægtet virksomheden fradrag for udgifter til varekøb, el, rengøring, telefon, småanskaffelser, bogføringsassistance samt inventar, vil disse udgifter blive behandlet selvstændigt i afsnit 5 nedenfor.

... ...

Foruden de udgifter, som SKAT har nægtet [virksomhed1] fradrag for, afholdte [virksomhed1] tillige udgifter til husleje, B-skat og moms. For så vidt angår udgifter til husleje afholdt [virksomhed1] i årene 2012 og 2013 hver måned udgifter til betaling af lejemålet beliggende [adresse1][by1]

V, hvor frisørsalonen var beliggende. Konkret foregik det således, at [person1] hævede beløbet fra-kassebeholdningen i starten af hver måned, hvorefter han indbetalte pengene kontant på udlejers konto [...15] i [finans4].

Eksempler på betalingskvitteringer for indbetaling af husleje i indkomstårene 2013 fremlægges som bilag 12. Det kan konstateres, at der er beløbsmæssig og datomæssig sammenhæng mellem de fremlagte indbetalingskvitteringer, jf. bilag 12, og oplysningerne om hævninger i kassekladderne, jf. bilag 6.

Som eksempel herpå er betalingskvittering dateret den 2. januar 2013 på kr. 6.000. Af betalingskvitteringen fremgår, at der den pågældende dag blev indsat kr. 6.000 på konto [...15] i [finans4] med posteringsteksten ”[person1]”. Der er på betalingskvitteringen endvidere påskrevet med håndskrift ”salon husleje”.

Af kassekladden for den 2. januar 2013 fremgår under ”andre udgåede beløb”, at der den pågældende dag blev hævet kr. 6.000 fra-kassebeholdningen med forklaringen ”husleje”. Dette gør sig tilsvarende gældende for de øvrige fremlagte betalingskvitteringer.

... ...

For så vidt angår udgifter til betaling af B-skat fremgår det [person1]s skatteoplysninger for indkomståret 2012, jf. bilag 8, under afsnittet ”betalte skatter m.v.”, at [virksomhed1] i indkomståret 2012 i alt indbetalte kr. 27.110 i B-skat fordelt over 10 rater af hver kr. 2.711.

Ved en gennemgang af [virksomhed1]s kassekladder for indkomståret 2012, jf. bilag 5, fremgår det, at hævningerne fra-kassebeholdningen på hver kr. 2.711 blev foretaget hhv. den 20. januar, den 19. februar, den 20. marts, den 20. april, den 19. maj, den 20. juli, den 19. august, den 24. september, den 22. oktober og den 22. november 2012.

Det fremgår af [person1]s skatteoplysninger for indkomståret 2013, jf. bilag 9, under afsnittet ”betalte skatter m.v.”, at [virksomhed1] i indkomståret 2013 i alt indbetalte kr. 63.164 i B-skat fordelt over 10 rater a hver kr. 5.454 samt en enkelt indbetaling af restskat på kr. 8.624.

Ved en gennemgang af [virksomhed1]s kassekladder for indkomståret 2013, jf. bilag 6, fremgår det, at hævningerne på kassebeholdningen på hver kr. 5.454 blev foretaget hhv. den 21. januar, den 20. februar, den 20. marts, den 23. april, den 21. maj, den 20. juli, den 21. august, den 30. september, den 25. oktober og den 20. november 2013. Herudover blev pengene til betalingen af restskat på kr. 8.624 hævet fra-kassebeholdningen den 19. juni 2013.

Det kan således konstateres, at [virksomhed1] løbende svarede skat af omsætningen i [virksomhed1].

Eksempler på indbetalingskvitteringer for indbetalinger af B-skat i indkomstårene 2012 og 2013 vedlægges som bilag 13.

Det fremgår af indbetalingskvitteringerne under ”Indbetalerens navn og adresse”, at indbetalingerne blev foretaget af [person1], [adresse2][by1] Herudover fremgår ratebeløbet samt indbetalingens forfaldsdato. Nederst til højre fremgår det indbetalte beløb, gebyr for indbetalingen samt hvor betalingen blev foretaget.

Det fremgår eksempelvis af indbetalingskvitteringen med forfaldsdatoen 1. januar 2013, at beløbet på kr. 5.454,00 blev indbetalt den 21. januar 2013 på [posthus], samt at der blev betalt et gebyr på kr. 30.

Sammenholdes de fremlagte indbetalingskvitteringer med kassekladderne, kan det konstateres, at der blev foretaget kontanthævninger af kassebeholdningerne de samme dage, som der blev foretaget indbetalinger af B-skat. Herudover kan det konstateres, at de hævede beløb fra-kassebeholdningerne beløbsmæssigt svarede til beløbet for den indbetalte B-skat.

Det fremgår eksempelvis af kassekladden under ”andre udgåede beløb”, at der den 21. januar 2013 blev trukket kr. 5.454 ud af kassebeholdningen med forklaringen ”B-skat og AM-bidrag”. Der er således overensstemmelse mellem indbetalingskvitteringerne og kassekladderne.

Det bemærkes, at der er overensstemmelse herimellem for alle skatteindbetalinger i disse to indkomstår.

3 [person1]S BANKKONTI

[person1] havde i årene 2012 og 2013 en bankkonto i [finans1] samt to bankkonti i [finans2], hvoraf den ene konto i [finans2] først blev oprettet den 4. april 2013.

Kontoudtog for kontonummer [...52] i [finans1] for årene 2012 og 2013, kontoudtog fra kontonummer [...48] i [finans2] for år 2013 samt kontoudtog for kontonummer [...31] i [finans2] fra kontoens stiftelse den 4. april 2013 frem til udgangen af 2013 fremlægges som bilag 14-16.

4. INDSÆTNINGER PÅ [person1]S BANKKONTI

I årene 2012 og 2013 blev der foretaget en række indsætninger på [person1]s bankkonti som SKAT har skønnet, at han skal beskattes af.

Indsætningerne udgjorde i indkomståret 2012 i alt kr. 947.710 og i indkomståret

2013 blev indsat kr. 59.292,45. Beløbene fordeler sig på følgende indsætninger:

(...)

Indsætningerne kan opdeles i tre kategorier.

Den første er indsætningen den 2. august 2012 på kr. 749.960, der er et lån ydet af ([x1]).

Den anden kategori er indsætningen den 14. maj 2013 på kr. 8.292,45, der er indbetalt

af [virksomhed2] i forbindelse med [person1]s fraflytning fra en lejlighed.

Den tredje kategori er de øvrige kontantindsætninger, der stammer fra omsætning i [virksomhed1]. Det er oplyst af [person1], at beløbene blev indsat på [person1]s konto, når der var betalt B-skat og moms. Kontantindsætningerne stammer således fra allerede beskattede midler.

I det følgende afsnit gennemgås de indsætninger som SKAT har skønnet, at [person1] skal beskattes af.

4.1. Lån på kr. 749.960,00 ydet af ([x1]) den 2. august 2012

Som nævnt var indsætningen den 2. august 2012 på kr. 749.960,00 et lån.

Lånet var ydet af en person fra udlandet ved navn ([x1]), og var ydet i forbindelse med, at [person1] skulle købe et hus.

Specifikation fra [finans1] vedrørende overførslen, lånedokument på dansk, lånedokument på libanesisk samt kopi af långivers pas fremlægges som bilag 17.

[person1] har forklaret, at [person1] og ([x1]) forud for stiftelsen af lånet udarbejdede to gældsbreve; ét på dansk og ét på libanesisk, jf. bilag 17.

Det fremgår af gældsbrevet, der er udarbejdet på dansk, at det er dateret den 17. juli 2012 og at det bærer titlen ”Lånekontrakt”. Endvidere fremgår, at ([x1]) indgik aftale med [person1] om at yde et lån på kr. 750.000. Der var aftalt en rentesats på 6 % samt at [person1] skulle tilbagebetale lånet over 8 afdrag. Ifølge gældsbrevet skulle det første afdrag forfalde 5 år fra underskriftsdatoen. Endelig fremgår endvidere af gældsbrevet, at lånedokumentet er underskrevet af begge parter samt at det er underskrevet af to vidner.

Efter indgåelsen af gældsbrevet overførte ([x1]) det lånte beløb til [person1].

Af den fremlagte specifikation fra [finans1], jf. bilag 17, der er dateret den 2. august 2012, fremgår, at det overførte beløb var fra ([x1]) (...).

Af specifikationen fremgår endvidere, at det modtagne beløb var kr. 750.000,00, samt at [finans1] tog et gebyr på kr. 40 for at håndtere overførslen. Endeligt fremgår følgende af specifikationen for beløbet: ”loan with 6 percent interest rate”.

Der var således aftalt en rente på 6 %.

Som anført i gældsbrevet skulle [person1] begynde at tilbagebetale lånet fem år efter, at det blev ydet. [person1] begyndte derfor i 2017 at tilbagebetale lånet.

Betalingsspecifikationer for tilbagebetaling af første rate den 27. december 2017 fremlægges som bilag 18.

Heraf fremgår det, at [person1] har betalt kr. 99.375 den 27. december 2017 til ([x1]), (...).

Endvidere fremgår følgende af teksten på betalingsspecifikationen: ”1 repayment loan with 6 percent interest rat.”.

4.2 Indsætningen den 14. maj 2013 på kr. 8.292,45

Som nævnt hidrører indsætningen den 14. maj 2013 på kr. 8.292,45 fra [virksomhed2].

Indsætningen er et tilgodehavende som [person1] fik udbetalt i forbindelse med familiens fraflytning af lejemålet beliggende [adresse2] [by1]. [person1] boede i lejemålet med sin familie og flyttede efterfølgende til [adresse6], [by2].

Flytteopgørelse fra [virksomhed2] dateret den 7. maj 2013 fremlægges som bilag 19.

Det fremgår af flytteopgørelsen, at [person1] i forbindelse med fraflytningen af lejemålet havde et tilgodehavende på kr. 8.292,45 fra [virksomhed2]. Det fremgår endvidere, at tilgodehavendet var en del fra det indskud på kr. 21.100 som [person1] indbetalte i forbindelse med indflytningen i lejemålet. Endelig fremgår det, at ”beløbet fremsendes på check via vores bank.”

Check dateret den 8. maj 2013 fremlægges som bilag 20.

Af checken fremgår det, at denne var stilet til [person1], og beløbet var på nøjagtigt samme beløb som tilgodehavendet, hvilket var på kr. 8.292,45. Det bemærkes, at checken var udstedt dagen efter flytteopgørelsen fra [virksomhed2].

Indsætningen på kr. 8.292,45 var således et tilgodehavende fra [virksomhed2], og pengene stammer derfor fra [person1].

4.3 De øvrige kontantindsætninger, der hidrører fra omsætning i [virksomhed1]

Ifølge [person1] stammer de øvrige indsætninger fra omsætning i [virksomhed1], som ifølge [person1] også fremgår af kassekladderne.

Ved at sammenholde kassekladderne med kontantindsætningerne kan det konstateres, at der for nogle af kontantindsætningerne er en beløbsmæssig sammenhæng mellem hævningerne fra-kassebeholdningen, der fremgår af kassekladderne, og den efterfølgende kontantindsætning på [person1]s konto.

Eksempelvis blev der den 30. maj 2012 indsat kr. 14.000 på [person1]s konto i [finans1], jf. bilag 14. Af kassekladden den 30. maj 2012 fremgår det under ”Andre udgåede beløb”, at [person1] den pågældende dag trak kr. 14.000 ud af kassebeholdningen.

Ligeledes blev der den 10. december 2012 indsat kr. 15.000 på [person1]s konto i [finans1]. Af kassekladden 10. december 2012 fremgår det under ”Andre udgåede beløb”, at [person1] den pågældende dag trak kr. 15.000 ud af kassebeholdningen.

Tilsvarende systematik gør sig gældende for indkomståret 2013. Eksempelvis blev der den 30. oktober 2013 indsat kr. 7.000 på [person1]s konto i [finans1]. Af kassekladden 30. oktober 2013 fremgår under ”Indsat i Bank”, at [person1] den pågældende dag trak kr. 15.000 ud af kassebeholdningen.

5 NÆRMERE OM SKATS NÆGTELSE AF FRADRAG FOR UDGIFTER I INDKOMSTÅRET 2012 PGA. MANGLENDE DOKUMENTATION

I indkomståret 2012 havde [virksomhed1] en række udgifter til bl.a. el, rengøring og telefon.

For en række af disse udgifter har SKAT i afgørelsen af den 30. maj 2016 nægtet [person1] fradrag for i kr. 23.760,20 i indkomståret 2012 med den begrundelse, at udgifterne ikke er dokumenteret ved bilag.

5.1 Udgifter til varekøb

SKAT har i afgørelsen nægtet [person1] fradrag for virksomhedens udgifter til varekøb på kr. 1.039 i indkomståret 2012.

Det fremgår af virksomhedens kassekladder for indkomståret 2012, jf. bilag 5, at virksomheden afholdte udgifter til en klippemaskine fra hjemmesiden [...dk] til kr. 1.299 den 3. december 2012.

5.2 Udgifter til el

SKAT har i afgørelsen nægtet [person1] fradrag for virksomhedens udgifter til el på kr. 9.855,20 i indkomståret 2012.

Af virksomhedens kassekladder for indkomståret 2012, jf. bilag 5, fremgår, at virksomheden hvert kvartal afholdte udgifter til [virksomhed7]. Det fremgår af kassekladderne, at [virksomhed1] afholdte udgifter til el til [virksomhed7] på kr. 4.654 den 7. februar 2012, kr. 2.531 den 7. maj 2012, kr. 2.541 kr. den 7. august 2012 samt kr. 2.593 kr. 8. november 2012. Ifølge kassekladderne afholdte [virksomhed1] således i alt udgifter på kr. 12.319 i indkomståret 2012 til betaling af el til [virksomhed7].

Af kassekladderne ses det, at der blev trukket kr. 4.654 ud af kassebeholdningen den 7. februar 2012 med påskriften ”EL”, at der blev trukket kr. 2.531 ud af kassebeholdningen den 7. maj 2012 med påskriften ”EL-[virksomhed7]”, at der blev trukket kr. 2.541 ud af kassebeholdningen den 7. august 2012 med påskriften ”[virksomhed7] energy” og endeligt ses det, at der blev trukket kr. 2.593 den af kassebeholdningen den 8. november 2012 med påskriften ”[virksomhed7]”.

5.3 Udgifter til rengøring

SKAT har i afgørelsen nægtet [person1] fradrag for virksomhedens udgifter til rengøring på kr. 3.707,00 i indkomståret 2012.

Af kassekladderne fremgår det, at [virksomhed1] afholdt udgift til miljøafgift den 11. april 2012 på kr. 661. Udgift til miljøafgift er i virksomhedens årsregnskab en del af den omhandlede post.

5.4 Udgifter til telefon

På flere af fakturaerne er der desuden vedhæftet en betalingskvittering.

Eksempelvis er der på fakturaen for oktober 2013 vedhæftet en betalingskvittering fra [posthus], hvoraf det fremgår, at der den 4. november 2013 blev betalt kr. 369,00 til [virksomhed4] på [posthus].

Af kassekladden fra samme dag under ”Andre udgåede SKAT har i afgørelsen nægtet [person1] fradrag for virksomhedens udgifter til telefon på kr. 1.126 i indkomståret 2012.

Det fremgår af side 7 i virksomhedens årsregnskab for indkomståret 2012, jf. bilag 3, at selskabet afholdte udgifter til telefon på i alt kr. 1.126 i indkomståret 2012.

[person1] har oplyst, at udgifterne blev afholdt til et løbende ”[virksomhed4] [...]” abonnement, der var tilknyttet telefonnummeret [...]. [person1] har endvidere oplyst, at nogle fakturaer og betalingskvitteringer, der fremlægges som bilag 21, skulle vise betalingerne hertil.

Som eksempel på en faktura er en faktura udstedt af [virksomhed4] den 3. december 2012 på kr. 359,25 inkl. moms. Heraf fremgår det, at den er stilet til ”[virksomhed1] v/[person1] v/ [person1], [adresse1][by1]”. På den anden side af fakturaen fremgår, at fakturaen vedrører betaling af et ”[virksomhed4] [...]” abonnement samt en række tillægsydelser for perioden 1. november 2012 til den 31. december 2012. Herudover fremgår det af fakturaens første side, at betalingsfristen var den 2. januar 2013.

Af selskabets kassekladde fremgår, at betalingen skete den 2. januar 2013. På kassekladden den 2. januar 2013 fremgår det under ”andre udgåede beløb”, at der blev trukket kr. 359,00 ud fra selskabets kassebeholdning med forklaringen ”[virksomhed4]”.

Det bemærkes, at der er lignende udgifter til telefon i 2013, hvor SKAT ikke har nægtet fradrag for udgifter til telefonbeløb” fremgår, at der blev hævet kr. 369,00 fra-kassebeholdningen med forklaringen ”[virksomhed4]”.

5.5 Udgifter til småanskaffelser

SKAT har i afgørelsen nægtet [person1] fradrag for virksomhedens udgifter til småanskaffelser på kr. 353,00 i indkomståret 2012.

[virksomhed1]s årsregnskab for indkomståret 2012, jf. bilag 3, fremgår, at selskabet afholdte udgifter til småanskaffelser på i alt kr. 353,00 i indkomståret 2012.

[person1] har oplyst, at småanskaffelserne vedrørte indkøb til kontorforsyning, herunder blandt andet indkøb af regningsblokke og kassekladder.

Af virksomhedens kassekladder for indkomståret 2012, jf. bilag 5, fremgår, at virksomheden med måneders mellemrum trak mindre beløb ud af kassebeholdningen. Det fremgår af kassekladderne, at [virksomhed1] trak kr. 85 kr. ud af kassebeholdningen den 7. januar 2012 med forklaringen ”kontorforsyning”, kr. 100 den 12. april 2012 med forklaringen ”kontorforsyning”, kr. 135 den 2. juni 2012 med forklaringen ”kontorforsyning” samt kr. 46 den 25. oktober 2012 med forklaringen ”[virksomhed10] og [virksomhed11]”. Ifølge kassekladderne afholdte [virksomhed1] således i alt udgifter til småanskaffelser på kr. 366 i indkomståret 2012.

At der altid er foretaget køb hos [virksomhed5] ApS, fremgår kvitteringer for 2014 fra [virksomhed5] ApS beliggende på [adresse7], [by1], der fremlægges som bilag 22.

5.6 Udgifter til bogføringsassistance

SKAT har i afgørelsen nægtet [person1] fradrag for virksomhedens udgifter til bogføringsassistance på kr. 4.800 i indkomståret 2012.

Af [virksomhed1]s årsregnskab for indkomståret 2012, jf. bilag 3, fremgår, at selskabet afholdte udgifter til bogføringsassistance på i alt kr. 4.800 i indkomståret 2012.

Som nævnt ovenfor anvendte [virksomhed1] [virksomhed6] ApS til udarbejdelse af årsregnskab i indkomstårene 2012 og 2013. Af revisorpåtegningen i årsregnskabet for indkomståret 2012, jf. bilag 3, fremgår, at [virksomhed6] ApS ydede assistance ved udarbejdelsen af årsregnskabet, men at de ikke foretog revision.

Selskabet afholdt udgifter på kr. 3.000 inkl. moms halvårligt i 2012. Af kassekladderne fremgår, at virksomheden trak kr. 3.000 ud af kassebeholdningen den 19. februar 2012, der vedrørte betaling for bogføringsassistance for 2. halvår 2011, kr. 3.300 den 23. august 2012, der vedrørte betaling for bogføringsassistance for 1. halvår 2012 samt kr. 3.000 den 1. marts 2013, der vedrørte betaling for bogføringsassistance for 2. halvår af 2012.

Faktura samt betalingskvittering, der dokumenterer afholdelsen af udgifter til bogføringsassistance i 2. halvår af 2012, fremlægges som bilag 23. Den fremlagte faktura er dateret den 21. februar 2012 og udstedt af ”[virksomhed6](...).

Det fremgår af fakturaen, at denne var stilet til [virksomhed1], att: [person1], [adresse1][by1] Under punktet ’varebetegnelse’ fremgår, at fakturaen vedrørte betaling for ’regnskab for 2. halvår 2012’ samt at det totale beløb inkl. moms var kr. 3.000. Under punktet ’betalingsbetingelser’ fremgår, at betalingen var aftalt ”7 dage netto kontant”.

På fakturaen er der desuden vedhæftet en kvittering for indbetaling af pengene. Heraf fremgår, at der den 1. marts 2013 blev betalt kr. 3.000 til ’[virksomhed6] (...)’ på [posthus] samt et gebyr på kr. 30,00 for håndtering af kontantindbetalingen.

Det fremgår af kassekladden for samme dag, den 1. marts 2013, under ’andre udgåede beløb’, at der blev trukket kr. 3.000 ud af kassebeholdningen med forklaringen ’[virksomhed6]’.

... ...

Selskabet anvendte også [virksomhed6] ApS til bogføringsassistance i indkomståret 2013. I den forbindelse blev der betalt to fakturaer af kr. 3.000 for assistance i hhv. 1. og 2. halvår af 2013.

Fakturaer vedrørende bogføringsassistance for indkomståret 2013 fremlægges som bilag 24.

5.7 Udgifter til inventar

SKAT har i afgørelsen nægtet [person1] fradrag for virksomhedens udgifter til inventar på kr. 2.880.

Det fremgår af side 8 i virksomhedens årsregnskab for indkomståret 2012, jf. bilag 3, at selskabet afholdte udgifter til bogføringsassistance på i alt kr. 4.800 i indkomståret 2012.

6 NÆRMERE OM [person1]S PRIVATFORBRUG

SKAT har udarbejdet privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2012 og 2013, der fremlægges som bilag 25.

I SKATs privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2012 er medtaget en forskydning på private bankindeståender fra kr. 127.914 til kr. 1.054.329, hvilket er oplysninger indhentet fra [person1]s skatteoplysninger, jf. bilag 8 og 9.

Af [person1]s skatteoplysninger for indkomståret 2012 fremgår det, at der er indeståender på kr. 756.096 på bankkonto i [finans1] med kontonummer [...44]. Det bemærkes, at det er samme år, hvor [person1] optager lån på kr. 750.000 fra ([x1]).

Af skatteoplysningerne fremgår det endvidere, at indeståender på en bankkonto i [finans3] med kontonummer [...58] er medtaget.

Bankkontoudtog for kontonummer [...58] fremlægges som bilag 26.

Af bankkontoudtog for denne bankkonto fremgår det, at bankkontoen tilhører selskabet [virksomhed3] ApS.

Virksomhedsoplysninger for [virksomhed3] ApS fremlægges som bilag 27. Revisor ([person4]) har udarbejdet nye kapitalforklaringer for [person1] for indkomstårene 2012 og 2013, der fremlægges som bilag 28 og 29.

(...)

ANBRINGENDER

(...)

1DEN SKØNSMÆSSIGE ANSÆTTELSE AF VIRKSOMHEDENS OVERSKUD

1.1Retsgrundlaget

(...)

... ...

Finder skattemyndighederne, at regnskabet er tilsidesætteligt, kan skattemyndighederne som nævnt foretage et skøn.

Ved selve skønsudøvelsen er det væsentligt at være opmærksom på, at formålet med en skønsmæssig ansættelse er at etablere et grundlag for fastsættelsen af den skattepligtige indkomst, der er bedre end det selvangivne eller det, der fremgår af regnskabet.

Det forhold, at skattemyndighederne har adgang til at foretage et skøn, er derfor ikke ensbetydende med, at der rent faktisk skal foretages et skøn, hvilket bl.a. fremgår af retspraksis på området.

Finder skattemyndighederne anledning til at foretage en skønsmæssig ansættelse, er myndighederne underlagt en pligt til at tilstræbe en så korrekt ansættelse af skatteyderens indkomst som muligt, og denne ansættelse skal ske på baggrund af en samlet bedømmelse af alle relevante forhold i sagen.

Helt overordnet er det skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at skatteyder har modtaget yderligere skattepligtige indtægter end de selvangivne, hvilket bl.a. fremgår af en artikel af advokat Torben Bagge offentliggjort i RR.2015.06.68.

Det er således som udgangspunkt SKAT, der skal påvise, at [person1] har realiseret skattepligtig indkomst i 2012 og 2013, og det er således SKAT, der har bevisbyrden for, at [person1]s selvangivelse for dette indkomstår ikke er behørig.

For så vidt angår prøvelsen af skøn, fremgår det af fast retspraksis, at SKATs skøn alene kan opretholdes, hvis ikke det stiller skatteyder åbenbart urimeligt, ligesom skønnet ikke må være udøvet på et forkert grundlag.

Det kan af praksis konkluderes, at hvis skatteyder kan sandsynliggøre, at det udøvede skøn er baseret på et forkert grundlag, er konsekvensen, at skønnet i dets helhed skal tilsidesættes, eller at der skal foretages et nyt skøn, jf. bl.a. Landsskatterettens kendelse af den 19. august 2013, journalnr. 12-0190370.

1.2Den konkrete sag vedrørende grundlaget for skønsudøvelsen

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at fortage en skønsmæssig ansættelse af virksomheden [virksomhed1]s skattepligtig indkomst, idet der ikke er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskab. De af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2012 og 2013 kan heller ikke danne grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, idet disse er mangelfulde

For så vidt angår [virksomhed1]s regnskab har i kassekladderne, jf. bilag 5 og 6, anført den pågældende dags omsætning.

Af kassekladderne fremgår endvidere virksomhedens kassebeholdning om morgenen og om aftenen, hvilket viser, at kassebeholdning er gjort op for hver dag.

Endeligt fremgår også, hvis virksomhedens har haft udgifter, som er betalt af [virksomhed1].

På den baggrund kan det konstateres, at regnskabet opfylder kravene til et regnskab, hvorfor regnskabet ikke kan tilsidesættes. Der er derfor heller ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse på baggrund af mangelfuldt regnskab.

... ...

For så vidt angår SKATs forhøjelse på baggrund af privatforbrugsopgørelser gøres det gældende, at disse ikke kan danne grundlag for en skønsmæssig ansættelse, idet privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2012 er behæftet med væsentlige fejl, der betyder, at privatforbruget er opgjort til at være negativt.

Disse fejl skyldes, at SKAT har medtaget lånet på kr. 750.000, som blevet ydet af ([x1]) den 2. august 2012, og at SKAT har medtaget indeståender på kontonummer [...58].

At det indsatte beløb på kr. 749.960 er et lån understøttes af, at der i forbindelse med lånoptagelsen blev udarbejdet et lånedokument på almindelige markedsvilkår, og [person1] efterfølgende er begyndt af tilbagebetale lånet, jf. bilag 18.

At det er en fejl, at SKAT har medtaget indeståenderne på bankkonto kontonummer [...58] skyldes, at bankkontoen ikke tilhører [person1], men derimod selskabet [virksomhed3] ApS, hvilket fremgår af kontoudtog for bankkontoen, jf. bilag 26.

Det bemærkes, at kontonummer [...58] fejlagtigt fremgår af [person1]s skatteoplysninger, jf. bilag 8 og 9.

Idet SKATs privatforbrugsopgørelser ikke har medtaget disse to forhold, har revisor ([person4]) udarbejdet en ny kapitalforklaring, hvor disse oplysninger er korrigeret, og hvor han har opgjort privatforbruget til at være kr. 224.199. [person1]s privatforbrug er således ikke negativt som opgjort af SKAT.

På baggrund heraf gøres det gældende, at SKAT ikke har grundlag for at foretage et skøn efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, idet SKAT hverken har påvist, at [virksomhed1]s regnskab er tilsidesætteligt, eller at [person1]s privatforbrug er negativt.

1.3Den konkrete sag vedrørende SKATs skønsudøvelse

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at der er grundlag for at foretage et skøn over [person1]s skattepligtige indkomst gøres det gældende, at skønnet beror på forkerte forudsætninger, idet SKAT har medtaget indsætninger, der ikke er skattepligtige.

SKAT har i skønnet for det første medtaget indsætningen på kr. 746.960, der er et lån ydet af ([x1]).

I forbindelse med optagelsen af lånet blev der er udarbejdet gældsbrev, hvoraf det fremgår, at lånet er ydet på markedsvilkår. At gældsbrevet også er udtryk for det mellem parterne aftalte understøttes af, at lånet udbetales i overensstemmelse med det, der fremgår af gældsbrevet. Endvidere begynder [person1] at tilbagebetale lånet i 2017, jf. bilag 18, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med det aftalte i gældsbrevet.

Der er således ingen tvivl om, at indsætningen på kr. 746.960 er et lån, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af indsætningen.

For det andet har SKAT medtaget en indsætning på kr. 8.292,45, der dækker over tilbagebetaling fra [virksomhed2] i forbindelse med en flytning.

Under sagsfremstillingens punkt 4.2. er fremlagt dokumentation for, at indsætningen på kr. 8.292,45 er indsat fra [virksomhed2]. Der er både fremlagt en flytteopgørelse, ligesom der er fremlagt en check. I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at der er datomæssig sammenhæng mellem flytteopgørelsen, dateringen af checken og indsætningen på bankkontoen.

På baggrund heraf gøres det gældende, at SKATs skøn beror på et forkert grundlag, idet SKAT har medtaget indsætninger, der ikke er skattepligtig indkomst.

2FRADRAG FOR DRIFTSOMKOSTNINGER

(...)

2.1Retsgrundlag

(...)

Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR 2004.1516, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at opnå et skattemæssigt fradrag er opfyldt.

Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed.

Følgende fremgår af SKATs juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.C.2.2.1.1 Introduktion vedrørende fradrag for udgifter;

”Krav til dokumentation for skattefradrag.

I afsnit A.B.3.1.4 beskrives bogføringsloven i forhold til regnskabet

efter skattelovgivningen. Det fremgår, at hvis den skattepligtige

opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige

også som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab

efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det udelukker ikke i

sig selv fradragsret efter f.eks. statsskatteloven, at den skattepligtige

ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der

dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne

købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog

fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen

er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes,

at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, f.eks. hvor

der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation,

eller under visse omstændigheder i forbindelse med

skønsmæssig ansættelse.

[...]

Bevis for, at der er tale om en fradragsberettiget udgift

Det er ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation

for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger

en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke f.eks. en privatudgift,

påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen

skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt.

udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser

for fradrag er opfyldt, herunder, at udgiften henhører til det pågældende

indkomstår.

Det bemærkes, at skatteyderens betegnelse for udgiften ikke

er afgørende, men derimod, hvad udgiften reelt dækker over.

Bevisbyrden skærpes, hvis der er personsammenfald, eller

parterne er interesseforbundne. Se afsnit C.C.2.2.1.11 om interesseforbundne

parter.” (mine fremhævninger)

Dette er tillige omtalt af Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 1, 7. udgave 2015, side

248, hvoraf følgende fremgår:

”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i

princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved

et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af

faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige

uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse.” (min

fremhævning)

Som det fremgår heraf, kan der altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften.

På baggrund af det ovenfor anførte kan det helt overordnet konkluderes, at fradragsberettigede driftsomkostninger skal være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det kan videre udledes, at der alene kan stilles krav om, at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor.

Der skal i denne forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af den 4. april 2013, j.nr. 12-0189675.

Sagen drejede sig om, hvorvidt klager kunne få fradrag for udgifter til et kinesisk selskab. Klager drev virksomhed inden for reklamebranchen og havde i den forbindelse indgået aftale med et kinesisk selskab, der som underleverandør for klager angiveligt havde udført et varesammenligningsprojekt og en billeddatabase.

Både SKAT og Skatteankenævnet havde nægtet at godkende fradrag for udgifterne til selskabet, idet klager ikke fandtes at have løftet bevisbyrden for, at betingelserne for at fradrage udgifterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, var opfyldt. Fradrag blev bl.a. nægtet på baggrund af, at der var indgået mundtlige aftaler mellem parterne om det arbejde, der skulle udføres.

Der forelå intet skriftligt aftalegrundlag for det udførte arbejde, på trods af at klager og selskabet havde samarbejdet i over to år. Herudover var de mundtlige aftaler ikke understøttet af skriftlig korrespondance, specifikationer og følgeskrivelser m.v., hvilket fandtes besynderligt henset til parternes flerårige samarbejde.

Klager havde ligeledes foretaget uregelmæssige overførsler til selskabet for det udførte arbejde, og de udstedte fakturaer fra selskabet var ikke specificerede, og det var ikke objektivt dokumenteret, at selskabet reelt havde udført et stykke arbejde for klager.

SKAT havde sågar modtaget oplysninger fra selskabets revisor om, at der ikke var erhvervsmæssig aktivitet i det kinesiske selskab. Herudover havde klager hhv. klagers samlever ikke afgivet samstemmende forklaringer vedrørende selskabets arbejdsresultat.

Imidlertid fandt Landsskatteretten det tilstrækkeligt dokumenteret, at klagerens virksomhed havde afholdt udgifterne til varesammenligningsprojektet og billeddatabasen, idet der – på trods af ovenstående – forelå tilstrækkelig dokumentation for pengestrømmene, og idet modydelsen var tilstrækkeligt sandsynliggjort. På denne baggrund blev klager tilkendt fradrag for udgifterne til selskabet i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Tilsvarende kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 1. oktober 2013, j.nr. 12-0236744.

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt klager var berettiget til fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Klager drev selvstændig rengøringsvirksomhed, hvor klager havde benyttet sig af en underleverandør til udførelsen af rengøring på nærmere angivne lokaliteter.

Som dokumentation for betalingen af underleverandøren var klager i besiddelse af tre fakturaer udstedt af den pågældende underleverandør samt fem dags datokvitteringer.

Endvidere var klager i besiddelse af udbetalingsbilag fra klagers bankforbindelse, hvoraf det fremgik, at der var blevet foretaget en række kontante hævninger på klagers konto. Der var ikke umiddelbart en beløbsmæssig sammenhæng mellem fakturaernes pålydende og de udstedte dags dato-kvitteringer/udbetalingsbilag, hvilket medførte, at SKAT ikke havde godkendt fradrag for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde.

SKATs afgørelse blev stadfæstet af Skatteankenævnet, som ligeledes fandt, at klager ikke havde dokumenteret pengestrømmen fra rengøringsvirksomheden til den pågældende underleverandør.

Skatteankenævnet lagde i afgørelsen vægt på, at de udskrevne dags dato-kvitteringer ikke var blevet udskrevet i kronologisk rækkefølge, ligesom det ikke var muligt at identificere kvitteringsudstederen.

Endvidere var der ikke sket korrekt bogføring af de omhandlede beløb i virksomhedens bogholderi, ligesom det blev anset for usædvanligt at betale de udstedte fakturaer kontant.

Sagen blev påklaget til Landsskatteretten, som ændrede skatteankenævnets afgørelse og godkendte fradrag for en del af virksomhedens udgifter til fremmed arbejde med følgende begrundelse;

”På baggrund af de foreliggende udbetalingsbilag fra [finans3] og dagsdatokvitteringerne anses det for sandsynliggjort, at der i de tilfælde, hvor der er overensstemmelse mellem dateringerne på udbetalingsbilagene og dags datokvitteringerne har været afholdt udgifter til fremmed arbejde.” (min fremhævning)

På baggrund af det ovenfor anførte kan det helt overordnet konkluderes, at fradragsberettigede driftsomkostninger skal være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Det kan videre udledes, at der alene kan stilles krav om, at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor, hvilket i særdeleshed fremgår af ovennævnte kendelser fra Landsskatteretten.

2.2Den konkrete sag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for udgifter på i alt kr. 23.760,20 for indkomståret 2012, idet det er sandsynliggjort, at virksomheden har haft afholdt disse udgifter.

Indledningsvis skal det bemærkes, at der er enkelte forskelle mellem SKATs opgørelse af beløbet som SKAT nægter fradrag for, og beløbene, som fremgår af [virksomhed1]s årsregnskab.

Af SKATs afgørelse af den 30. maj 2016 fremgår, at SKAT har opgjort beløbet til kr. 23.760,20 på baggrund af [virksomhed1]s regnskab. SKAT har bl.a. opgjort el til at udgøre kr. 9.855,2, selvom det af [virksomhed1]s årsregnskab for 2012 fremgår, at udgifter til el er opgjort til kr. 6.652.

SKATs opgørelse af el må betragtes som en tastefejl, og der kan under alle omstændigheder alene nægtes fradrag for beløb, som er fradraget i [virksomhed1]s regnskab.

For så vidt angår SKATs opgørelse af de øvrige beløb er det ikke nærmere specificeret, hvorledes SKAT har opgjort disse. Det er eksempelvis uvist, hvilke udgifter der skal henføres til kategorien ”varekøb”, og hvilke udgifter der i stedet skal henføres til kategorien ”småanskaffelser”. Dette betyder også, at der kan forekomme mindre beløbsmæssige afvigelser under de enkelte kategorier af udgifter nedenfor.

... ...

For så vidt angår selve nægtelse af fradrag for udgifter har SKAT som eneste argument anført, at der mangler fremlæggelse af bilag for de afholdte udgifter.

I nærværende indlæg er der fremlagt dokumentation for afholdelse af udgifter til eksempelvis bogføringsassistance, hvor der under sagsfremstillingens punkt 5.6. er fremlagt fakturaer og betalingskvittering herfor. Der kan i den forbindelse henvises til sagsfremstillingens punkt 5 i sin helhed.

Ved at SKAT har nægtet fradrag for alle udgifter, hvor der ikke var et bilag, har SKAT dermed hverken taget højde for, at udgifterne er naturligt forbundet til selve driften af virksomheden, eller at nogle udgifter var nødvendige for, at frisørsalonen overhovedet kunne drives. Eksempelvis må virksomheden have haft udgifter til el, da der ellers ikke kunne være lys i forretningen. Der må således have været udgifter til el i eller andet omfang.

Ved fremlæggelsen af dokumentation i sagsfremstillingens punkt 5 samt udgifternes art, der naturligvis er forbundet med driften af en virksomhed, kan det konstateres, at det er sandsynliggjort, at [virksomhed1] har haft udgifter til i sagen omhandlede udgifter.

...”

Der blev den 10. september 2019 afholdt møde i Skatteankestyrelsen.

På mødet gjorde repræsentanten gældende, at det selvangivne overskud af virksomheden skulle trækkes fra SKATs forhøjelse af overskuddet i begge år, så indsætningerne ikke udgjorde yderligere fastsat overskud af virksomheden.

På mødet fremlagde klageren et overførselsdokument, som klageren forklarede, var afbetalingen af lånet fra ([x1]) for 2018.

Klageren gjorde gældende, at indestående på konto nr. [...58] ved [virksomhed3] ApS ikke skulle medregnes i klagerens privatforbrugsopgørelse for 2012. Klageren fremlagde udskrift fra SKAT TastSelv Erhverv.

Klageren oplyste, at der ikke var mere dokumentation, der kunne fremskaffes til driftsudgifter.

I forbindelse med udsendelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

”...

Det kan indledningsvist bemærkes, at jeg naturligvis er enig i de beløb, som Skatteankestyrelsen har nedsat forhøjelsen med.

Det fastholdes ligeledes overordnet, at der ikke er grundlag for beskatning af de resterende omtvistede beløb.

... ...

Til dokumentation af udviklingen i [person1]s privatforbrug i perioden 2012-2018 fremlægges som bilag 30 og 31 privatforbrugsopgørelser i diagramform for den pågældende periode udarbejdet af revisor ([person4])

Bilag 30 viser privatforbrugets omfang uden medtagelse af SKATs indkomstforhøjelser.

Heraf fremgår, at familiens privatforbrug alle årene lå mellem kr. 158.000 og kr. 242.000, hvilket er rimeligt for en husstand med to voksne.

Bilag 31 viser omfanget af privatforbruget, hvis indkomstforhøjelserne medregnes.

Som det fremgår heraf, vil en forhøjelse af [person1]s indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 medføre et uforholdsmæssigt højt privatforbrug i størrelsesordenen kr. 293.000-421.000.

De udarbejdede privatforbrugsopgørelser dokumenterer således, at der ikke er grundlag for forhøjelsen.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, som skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Yderligere overskud af virksomhed:

SKAT har som følge af virksomhedens manglende afstemning af kassebeholdning og manglende bogføringsbilag tilsidesat virksomhedens regnskab.

Virksomheden har fremlagt årsrapport, kassekladder for 2012 og 2013 og støttebilag med opgørelse af daglig omsætning. Klageren har forklaret, at virksomheden benyttede forenklet faktura i stedet for kasseapparat. Klageren har ikke fremlagt udstedte forenklede fakturaer.

Regnskabet, kassekladderne og støttebilaget er ikke ledsaget af forenklede fakturaer, og den daglige omsætning i virksomheden er derfor ikke dokumenteret, da det ikke er muligt at efterprøve registreringernes rigtighed og henføre bogføringen til indtægtsbilagene.

Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er fremlagt dokumentation for kasseafstemninger og dagens omsætning, og at regnskabsmaterialet ikke kan udgøre et fyldestgørende og retvisende billede af virksomhedens omsætning.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at regnskabet skal tilsidesættes, og at der kan foretages en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst.

SKAT har opgjort den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens yderligere overskud med udgangspunkt i indsætninger på klagerens konto.

På klagerens private konto var der indsat beløb svarende til 947.710 kr. i indkomståret 2012 og 59.292 kr. i indkomståret 2013.

Indsætningen af 2. august 2012 på 749.960 kr.

Klageren har anført, at indsætningen foretaget den 2. august 2012 på 749.960 kr. er et lån fra ([x1]). Klageren har fremlagt lånekontrakt, kontoudtog på overførsler til ([x1]) samt erklæring fra ([x1]) omhandlende aftaleforholdet for tilbagebetalingen. Af indhentede kontoudtog fremgår teksten ”Loan with 6 percent interest”.

På baggrund af en konkret vurdering af det fremlagte materiale finder Landsskatteretten det dokumenteret, at indsætningen af 2. august 2012 er et låneforhold, der ikke skal beskattes hos klageren som yderligere overskud af virksomhed.

Landsskatteretten lægger vægt på, at der er fremlagt en underskrevet og dateret lånekontrakt, der beskriver renten og tilbagebetalingen af lånet.

Da lånekontrakten er dateret den 15. juli 2012, anses den for at være udarbejdet i forbindelse md lånoptagelsen og dermed allerede på overførselstidspunktet. Det forhold, at lånekontrakten ikke er fremlagt for SKAT, ændrer ikke på afgørelsen. Landsskatteretten finder, at teksten på kontoudtoget i sammenhængen med den fremlagte lånekontrakt understøtter, at intentionen med indsætningen var et lån allerede på tidspunktet for overførslen.

Landsskatteretten finder endvidere, at låneforholdet understøttes af den fremlagte dokumentation på overførslerne for tilbagebetaling til ([x1]) i indkomstårene 2017 og 2018. Forholdet omkring afdragenes størrelse ændrer ikke på denne opfattelse, da det ikke fremgår af lånekontrakten, at de 8 afdrag skal udgøre det samme beløb.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at SKATs ansatte overskud af virksomhed skal nedsættes med 749.960 kr. i indkomståret 2012.

Indsætningen af 14. maj 2013 på 8.292,45 kr.

For så vidt angår indsætningen af 14. maj 2013 på 8.292,45 kr. har klageren fremlagt en check og en flytteopgørelse fra [virksomhed2]. Klageren har forklaret, at indsætningen er relateret til denne check som tilgodehavende efter istandsættelsen af et fraflyttet lejemål.

Efter en samlet vurdering af det fremlagte finder Landsskatteretten det dokumenteret, at indsætningen relaterer sig til et tilgodehavende fra en fraflytning af klagerens private bopæl. Der er her lagt vægt på, at indsætningen har samme beløb som checken og er overensstemmende med kontoudtogets tekst ”Indbetaling v. check”, ligesom der er fremlagt dokumentation i form af flytteopgørelse.

Landsskatteretten finder derfor, at indsætningen ikke skal medregnes i klagerens overskud af virksomhed.

SKATs afgørelse nedsættes derfor med 8.292,45 kr. i indkomståret 2013.

Øvrige indsætninger i 2012 og 2013

For så vidt angår de øvrige indsætninger på i alt 197.750 kr. i 2012 og 51.000 kr. i 2013 har klageren forklaret, at disse er omsætning i virksomheden, men at der løbende er svaret B-skat af denne omsætning. Klageren har fremlagt indbetalingskvitteringer og årsopgørelse til støtte herfor.

På trods af fremlagte kvitteringer for B-skat er der ikke fremlagt dokumentation for, at indbetalingerne kan henføres til den omsætning, som fremgår af indsætningerne.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke har dokumenteret, at der allerede er betalt skat af den omsætning, der er konstateret ved bankindsætningerne.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at SKAT har opgjort klagerens privatforbrug til -687.911 kr. i 2012 og 587.273 kr. i 2013 før konstateringen af de omtalte indsætninger. Klageren anser SKATs privatforbrugsberegning for fejlbehæftet, blandt andet fordi SKAT medregner indestående fra konto nr. [...58], som klageren har forklaret tilhører klagerens selskab [virksomhed3] ApS.

Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, og ikke skønsmæssigt ud fra et lavt privatforbrug, er klagerens privatforbrug uden betydning for forhøjelsen. Af denne grund har de fremlagte oplysninger vedrørende [virksomhed3] ApS ikke relevans for afgørelsen.

Klagerens overskud af virksomhed forhøjes derfor med 197.750 kr. i 2012 og 51.000 kr. i 2013 på baggrund af de konstaterede indsætninger i 2012 og 2013.

Driftsudgifter

SKAT har nægtet fradrag for udgifter med 23.760 kr. og kun godkendt fradrag for salonens husleje.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret fradrag for udgifter med 23.760 kr. i 2012.

Landsskatteretten lægger vægt på, at de opgjorte udgifter i 2012 ikke er understøttet af bilag, fakturaer eller kvitteringer fra 2012, kun med undtagelse af en regning fra [virksomhed4] på 359 kr.

Fakturaen fra [virksomhed6] med teksten ”Regnskab for 2. halvår 2012” anført med 3.000 kr. er afholdt den 1. marts 2013. Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at de fremlagte kvitteringer fra ”[virksomhed5] ApS” er afholdt i 2012, da kun én kvittering er dateret den 28. oktober 2013, og resten er udateret.

Kassekladdernes noteringer af udgifter er endvidere ikke understøttet af bilag og fejlbehæftet, da B-skat og moms også er anført som udgifter, og noteringerne af udgifter i kassekladden kan ikke træde i stedet for reel dokumentation for udgifternes afholdelse.

Landsskatteretten finder, at fremlagte kvitteringer og bilag for afholdte udgifter i 2013 og 2014 ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre afholdelsen af driftsudgifter i 2012.

Det er et krav, at fradragsberettigede udgifter skal være understøttet af bilag, der kan dokumentere en direkte og umiddelbar forbindelse til virksomhedens drift i løbet af det pågældende indkomstår.

På baggrund heraf har klageren ikke dokumenteret, at der er afholdt udgifter for 23.760 kr. i 2012.

På trods heraf er det Landsskatterettens opfattelse, at der må være afholdt visse udgifter til virksomhedens almindelige, daglige drift. Der er her henset til, at der ved almindelig drift af en frisørsalon må afholdes udgifter til eksempelvis el, telefon og indkøb af produkter og klippeværktøj.

På baggrund af dette godkender Landsskatteretten et skønsmæssigt fradrag på 20.000 kr. for indkomståret 2012.