Kendelse af 30-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2020

Der klages over, at SKAT ikke har godkendt, at et nettotab på valutaterminskontrakter om køb og salg af tyrkiske lira mod henholdsvis danske kroner og euro i virksomhed kan fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens resultat, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Der klages endvidere over SKATs opgørelse over forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter.

SKAT har truffet afgørelse om, at valutaterminskontrakter i DKK/TRY og EUR/TRY ikke har erhvervsmæssig tilknytning.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren kan fratrække et tab i kapitalindkomsten på ikke erhvervsmæssige kontrakter på 170.482 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver et landbrug, hvor størstedelen af omsætningen vedrører indtægter fra produktion af korn. I indkomståret 2013 udgjorde virksomhedens nettoomsætning 2.511.684 kr. Resultat før og efter renter udgjorde henholdsvis 739.1144 kr. og 535.919 kr. I 2012 udgjorde nettoomsætningen 2.419.651 kr. Resultat før og efter renter udgjorde henholdsvis 799.675 kr. og 481.246 kr.

Virksomheden havde i 2013 erhvervsmæssige aktiver for ca. 40,7 mio. kr. Virksomhedens gældsforpligtelser udgjorde ca. 14,2 mio. kr. I 2012 var der erhvervsmæssige aktiver på ca. 41,2 mio. kr. og gældsforpligtelser på ca. 14,2 mio. kr.

Nettorenteudgifterne i virksomheden i 2013 og 2012 på henholdsvis -203.919 kr. og -318.429 kr. er i skatteregnskabet for 2013 specificeret således:

2013

2012

Renteindtægter (note 290)

257.692 kr.

294.418 kr.

Anden kapitalindkomst (note 293)

-188.051 kr.

-279.708 kr.

Renteudgifter (note 296)

-272.867 kr.

-333.139 kr.

Renter m.v. i virksomhed

-203.225 kr.

-318.429 kr.

Af note 293 i skatteregnskabet for 2013 fremgår, at anden kapitalindkomst i 2013 og 2012 på henholdsvis -188.051 kr. og -279.708 kr. (nettoudgift) er fremkommet således:

2013

2012

Fortjeneste danske obligationer (aktieindekseret)

49.550 kr.

0 kr.

Tab på danske obligationer

0

-5.500 kr.

Fortjeneste på udenlandske obligationer

37.271 kr.

0 kr.

Kursgevinst swap

171.027 kr.

0 kr.

Kurstab swap

0 kr.

-311.413 kr.

Løbende ind- og udbetalinger på valutaterminsforretninger (tab og gevinst)

-442.313 kr.

95.939 kr.

Kursregulering af udlandslån

0 kr.

-29.864 kr.

Kursregulering af udlandslån

-3.586 kr.

-28.870 kr.

-188.051 kr.

-279.708 kr.

Ifølge oplysninger i klagen til Skatteankestyrelsen er størstedelen af nettotabet på valutaterminsforretninger i 2013 på -442.313 kr. fremkommet som følge af, at klageren har køb og solgt tyrkiske lira mod danske kroner på termin (TRY/DKK). En mindre del af tabet er fremkommet som følge af, at klageren har købt og solgt tyrkiske lira mod euro (TRY/EUR). Ifølge udskrift fra banken blev der i 2013 handlet følgende valutaterminsforretninger:

Kontrakt nr.

Handelsdato

Valørdato

Køb

Salg

Afregnet

[...07]1

[...32]5

[...78]5

[...32]6

[...41]8

[...41]9

[...43]5

28.12.2012

05.02.2013

05.02.2013

05.02.2013

28.02.2013

28.02.2013

03.04.2013

04.02.2013

05.02.2013

05.02.2013

04.03.2013

04.03.2013

04.04.2013

04.04.2013

946.640 TRY

400.000 EUR 6.608,40 TRY 954.946,40 TRY

400.000 EUR 956.971,60 TRY

400.000 EUR

400.000 EUR 953.248,40 TRY 20.785,55 DKK

400.000 EUR 954.946,40 TRY

400.000 EUR

926.000 TRY

-26.270 kr.

13.090,70 kr.

-189,15 kr.

37.140,50 kr.

-37.140,50 kr.

97.040,42 kr.

2.607,61 kr.

[...62]8

[...03]7

[...43]8

[...44]1

[...43]9

[...35]4

[...35]5

[...60]5

[...60]6

[...18]8

[...18]9

[...18]5

[...18]6

[...23]8

[...23]9

[...47]8

[...51]1

[...47]9

03.04.2013

17.04.2013

03.06.2013

06.06.2013

03.06.2013

01.07.2013

01.07.2013

01.08.2013

02.08.2013

03.09.2013

03.09.2013

04.10.2013

04.10.2013

07.11.2013

07.11.2013

16.12.2013

27.12.2013

16.12.2013

04.04.2013

04.06.2013

04.06.2013

06.06.2013

03.07.2013

03.07.2013

05.08.2013

05.08.2013

05.09.2013

05.09.2013

07.10.2013

07.10.2013

08.11.2013

08.11.2013

12.12.2013

16.12.2013

30.12.2013

21.01.2014

99.557,71 DKK

947.847,53 TRY

3.000.000 DKK 45.570,08 TRY 995.639,76 TRY 2,958.145,29 DKK 995.639,76 TRY 2.890.840,04 DKK 995.639,76 TRY 2.879.720,74 DKK 995.639,76 TRY 2.868.585,50 DKK 995.639,76 TRY 2.700.264,94 DKK 995.639,76 TRY 2.649.876,90 DKK 7.506,89 EUR 995.639,76 TRY

30.971,60 TRY

3.000.000 DKK 993.417,61 TRY 137.673,09 DKK

3.000.000 DKK 995.639,76 TRY 2.949.068,04 DKK 995.639,76 TRY 2.879.720,74 DKK 995.639,76 TRY 2.868.585,50 DKK 995.639,76 TRY 2.860.473,03 DKK 995.639,76 TRY 2.690.254,67 DKK

995.639.76 TRY 56.104,54 DKK 2.639.403.67 DKK

-90,32 kr.

-110.392,02 kr.

-28.532,93 kr.

381,47 kr.

-41.058,20 kr.

-796,51 kr.

-53.548,49 kr.

-4.679,51 kr.

-127.573,32 kr.

127.573.32 kr.

-142.125,58 kr.

142.125,58 kr.

-152.731,14 kr.

-7.476,95 kr.

-28.113,08 kr.

3.864,67 kr.

-94.13 kr.

-139.559,25 kr.

click to open picture in new window

Gældsforpligtelserne i 2013 og 2012 på henholdsvis ca. 14,2 mio. kr. og ca. 14,2 mio. kr. er ifølge skatteregnskabet for 2013 sammensat således:

2013

2012

Realkreditinstitutter (note 445)

11.721.240 kr.

11.699.544 kr.

Leverandører

187.876 kr.

44.523 kr.

Pengeinstitutter (note 460)

1.991.575 kr.

1.991.575 kr.

Anden gæld

279.272 kr.

450.299 kr.

Moms og afgifter

0 kr.

37.078 kr.

Gældsforpligtelser

14.179.963 kr.

14.233.019 kr.

Af note 445 til skatteregnskabet for 2013 fremgår, at gælden til realkreditinstitutter består af et realkreditlån i danske kroner på opr. 5.966.000 kr. af typen S1 og et realkreditlån på opr. 765.000 euro. Sidstnævnte lån er optaget den 28. december 2011.

Realkreditgælden pr. 31. december 2013 og 2012 er sammensat således:

2013

2012

[finans1] S 1 DKK opr. 5.996.000

-5.996.000 kr.

-5.966.000 kr.

Kursregulering

0 kr.

-2.411 kr.

[finans1], EUR 765.000

-5.703.544 kr.

-5.682.175 kr.

Kursregulering

0 kr.

-12.658 kr.

Prioritetsgæld

-11.699.544 kr.

-11.692.974 kr.

Af note 460 til skatteregnskabet for 2013 fremgår, at gæld til pengeinstitutter den 31. december 2013 og 2012 er sammensat således:

2013

2012

0 kr.

-249 kr.

Udlandslån i CHF 207.766,44, i optaget 27.04.07 til kurs 4,57840

0 kr.

-1.270.638 kr.

Udlandslån i CHF 113.000 CHF optaget 12.11.2009 til kurs

4,93360

0 kr.

-691.074 kr.

DKK Structured Loan Operations, optaget 26.09.2012 til kurs 100

-1.289.981 kr.

0 kr.

DKK Structured Loan Operations, optaget 26.09.2012, kurs 100

-701.594 kr.

0 kr.

Gæld til pengeinstitutter

-1.991.575 kr.

-1.961.961 kr.

Af note 450 til skatteregnskabet for 2013 fremgår, at anden gæld pr. 31. december 2013 og 2012 består af markedsværdi på 2 renteswaps indgået med [finans1]:

2013

2012

[finans1] Swap IRS OD 4 1324550

-312.588 kr.

-138.886 kr.

[finans1] Swap IRS OD 4 1419591

-137.711 kr.

0 kr.

Anden gæld i alt

-450.299 kr.

-138.886 kr.

[finans1] Swap IRS OD 4 1324550 er indgået den 12. oktober 2011 med [virksomhed1] A/S. Samme dato indtrådte [finans2]. i aftalen i stedet for [virksomhed1] A/S. Hovedstolen i swappen er på 269.000 euro. I det ene ben skal klageren i swappens løbetid betale en fast rente på 3,30 % p.a. I det andet ben skal [finans2]. betale en variabel EUR EURIBOR 1 år til klageren. Renteperioden er 30. december – 30. december. Løbetiden er fra 30. december til 30. december 2019.

[finans1] Swap IRS OD 4 1419591 er indgået den 14. maj 2012 med [finans2]. Hovedstolen i swappen er på 269.000 euro. I det ene ben i swappen skal klageren betale en fast rente på 2,62 % p.a. til I det andet ben skal [finans2]. betale en variabel EUR EURIBOR 1 år til klageren. Renteperioderne er 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december. Løbetiden er fra 31. december 2012 til 30. december 2022.

SKAT har godkendt, at de to [finans1]-swaps har erhvervsmæssig tilknytning, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

I årene 2002-2012 selvangav klageren følgende nettoresultat på finansielle kontrakter:

Akkumuleret

2002

0 kr.

0 kr.

2003

117.321 kr.

117.321 kr.

2004

25.650 kr.

142.971 kr.

2005

-223.412 kr.

-80.441 kr.

2006

-155.750 kr.

-236.191 kr.

2007

1.088.941 kr.

852.750 kr.

2008

-53.851 kr.

798.899 kr.

2009

-131.531 kr.

667.368 la.

2010

12.679 kr.

680.047 kr.

2011

-458.563 kr.

221.484 kr.

2012

-215.474 kr.

6.010 kr.

Tabene i 2005, 2006, 2011 og 2012 er ifølge repræsentantens opgørelse erhvervsmæssige tab, som er fratrukket direkte i indkomstopgørelsen.

SKATs afgørelse

SKAT har bedt klageren om at redegøre for virksomhedens hensigt og formål med at indgå de finansielle kontrakter. SKAT har ikke modtaget en redegørelse herfor. Kontrakterne, som består af 2 swaps, valutaterminskontrakter i TRY/DKK og TRY/EUR og en struktureret obligation, er alle medtaget i virksomheden. Kontrakterne kan kun medtages i virksomheden, hvis de har tilknytning til klagerens landbrugsvirksomhed. Hvis kontrakterne ikke har tilknytning til landbrugsvirksomheden, er nettotab kildeartsbegrænset, og tabet kan ikke fratrækkes i virksomheden. SKAT har godkendt, at de 2 swaps og den strukturerede obligation har erhvervsmæssig tilknytning. SKAT har ikke godkendt, at valutaterminskontrakterne har erhvervsmæssig tilknytning.

For nettotab, der ikke har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, gælder, at tab kan fratrækkes i klagerens private kapitalindkomst, hvis tabet ikke overstiger tidligere selvangivne gevinster på finansielle kontrakter. Tab, der overstiger tidligere års selvangivne nettogevinster, skal fremføres til modregning i fremtidige gevinster på finansielle kontrakter. Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 4. Efter praksis er der mulighed for at modregne mellem kontrakter med og uden erhvervsmæssig tilknytning.

Ministeren for skatter og afgifter har besvaret et spørgsmål fra Folketingets skatte- og afgiftsudvalg om den skattemæssige behandling af gevinster og tab på terminshandler med udenlandsk valuta, når sådanne handler foretages af privatpersoner i enkeltstående tilfælde, på følgende måde (Folketinget 1985-1986, spørgsmål, nr. 53 (alm. del - bilag 12):

"Privatpersoners valutaterminsforretninger indgås med pengeinstitutter eller andre autoriserede valutahandlere. Valutaterminsforretningerne går ud på, at en bestemt udenlandsk valuta købes eller sælges til en bestemt kurs til levering på et fastsat fremtidigt tidspunkt. Kursen på dette tidspunkt vil være afgørende for, om den pågældende har haft en gevinst eller et tab på terminsforretningen.

I praksis anser ligningsmyndighederne sådanne valutaterminsforretninger for en art væddemålskontrakter. Dette indebærer; at en eventuel kursgevinst er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra f, mens et tab ikke er fradragsberettiget. Synspunktet væddemålskontrakt vil antageligt ikke kunne gøres gældende i de tilfælde, hvor valutaterminsforretningen er indgået for at dække en valutakursrisiko, som den pågældende er udsat for i anden sammenhæng.

Dette vil således kunne bevirke, at valutaterminsforretningen skatteretligt set må bedømmes i sammenhæng med det arrangement som terminsforretningen dækker. Den skatteretlige bedømmelse af valutaterminsforretningen må da følge af de skatteretlige regler, som gælder for arrangementet. Det afhænger af den enkelte valutaterminsforretnings karakter, om der foreligger en sådan sammenhæng".

Ved lov nr. 439 af 10. juni.1997 (L 194, fremsat den 13. marts 1997) blev der vedtaget en ny kursgevinstlov, og reglerne om beskatning af finansielle kontrakter i §§ 8 C- 8 G i lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, blev stor set uændret overført til §§ 29 - 32.

I forbindelse med behandling af lovforslaget blev der fremsat spørgsmål til Folketingets Skatteudvalg om kursgevinstlovens § 32, stk. 1, sidste led, tidligere kursgevinstlovens § 8 G, om personers tab på kontrakter (bilag 17 til L 194).

Følgende fremgår af Skatteministerens svar til Skatteudvalget:

"Hvorvidt en finansiel kontrakt kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, må bero på en konkret vurdering foretaget med udgangspunkt i den gældende praksis på området. Da det er umuligt på forhånd at fastlægge alle de tænkelige situationer, finansielle kontrakter kan indgå i, er det heller ikke hverken muligt eller hensigtsmæssigt at opstille sort­hvide regler for, hvornår en kontrakt kan anses for at have erhvervsmæssig tilknytning og hvornår der ikke kan anses at foreligge erhvervsmæssig tilknytning. For så vidt angår valutaterminskontrakter, der vedrører valutalån, har Landsskatteretten i en række kendelser fastslået, at valutaterminskontrakter indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, hvor den danske krone ikke er en af valutaerne, men hvor der inddrages en tredje valuta, ikke kan anses for kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. På den baggrund må det rimeligt klart kunne fastslås, at valutaterminskontrakter, der indgås til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, efter praksis kun kan anerkendes som erhvervsmæssige, såfremt de valutaer, der indgår, er den danske krone og lånets valuta. Dette er der heller ikke noget urimeligt i. Hvis man inddrager en tredje valuta i stedet for danske kroner, er der ikke tale om kurssikring af den valuta, der er nødvendig til at betale renter og afdrag på valutalånet, men derimod om indgåelse af en ny finansiel kontrakt med henholdsvis yderligere risiko for tab og med mulighed for gevinst. Endvidere ses denne praksis ikke at være i modstrid med det omtalte eksempel i pkt. 157 i det nuværende cirkulære til kursgevinstloven, idet pointen i eksemplet netop er, at kontrakten indgås med henblik på at sikre virksomhedens tilgodehavender m.m."

Følgende fremgår af pkt. 157 i cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 til kursgevinstloven:

"Efter § 8 G gælder der begrænsninger i retten til at fradrage tab på personers ikke erhvervsmæssige kontrakter. Hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig tilknytning må afgøres ud fra en konkret vurdering. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere affattelse af § 6, stk. 1, hvorefter personers gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta indgik i indkomstopgørelsen, såfremt fordringen eller gælden havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Eksempelvis anses en valutaterminskontrakt, der indgås med henblik på at sikre en virksomheds tilgodehavender og leverancer, for at have erhvervsmæssig tilknytning."

Det fremgår af TS-cirkulære 2000-32, at kontrakter, der er indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, kun kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, såfremt kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med en betalingsforpligtelse i relation til lånet. Det forudsættes, at den ene af kontraktens to valutaer er den valuta, som lånet er optaget i, og den anden valuta er den valuta, som lånet fremover skal være i. Endelig skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige låns næste rentetermin og restgæld. Cirkulæret er ophævet, men indskrevet i ligningsvejledningen.

Af Den Juridiske Vejledning for 2013, afsnit C.B.1.8.4.2, fremgår følgende om erhvervsmæssig tilknytning:

”Hvis kontrakten lyder på et beløb svarende til virksomhedens leverancer eller de bagvedliggende låns restgæld, og løbetiden svarer til løbetiden på de bagvedliggende aftaler/lån, taler det for, at kontrakten er erhvervsmæssig...

Kontrakten kan kun anses for erhvervsmæssig, hvis kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med virksomhedens tilgodehavender eller betalingsforpligtelser. Hvis den valuta, den bagvedliggende kontrakt/lånet er udstedt i, ikke indgår i kontrakten, taler det imod, at kontrakten er erhvervsmæssig. ...

Hvis kontrakten lyder på et større beløb end restgælden, eller hvis løbetiden er længere end løbetiden på det bagvedliggende lån, taler det imod, at kontrakten er erhvervsmæssig.”

Af offentliggjorte afgørelser på området kan henvises til SKM 2007.411.SR, SKM 2011.20. SR, SKM 2013.769.LSR, SKM 2013.772.LSR, SKM 2015.320.LSR og SKM2014.477.LSR.

Landsskatteretten har i SKM2014.462 (senere Vestre Landsrets dom SKM 2015.764) ikke anset en selvstændig erhvervsdrivendes swapaftale for at have erhvervsmæssig tilknytning.

I nærværende sag er der indgået valutaterminsforretninger, hvor der købes og sælges TRY/EUR/DKK.

Af virksomhedens regnskab for 2013 fremgår, at virksomhedens gæld foreligger i EUR og DKK.

Lån i [finans1] med hovedstol på 5.996.000 kr. er i danske kroner, og der er derfor ingen risiko på valutaen. Anden gæld på 1.991.575 kr. er ligeledes i danske kroner, og dermed er der ingen risiko på valutaen.

I virksomhedens regnskab er der medtaget et valutalån på 765.000 EUR, som bliver rentetilpasset en gang om året. Renteswapaftalerne, som begge har en hovedstol på 269.000 EUR - i alt 538.000 EUR, med udløb i 2022, bliver ligeledes rentetilpasset en gang årligt. Da renteswapaftalernes hovedstol ikke overstiger det bagvedliggende låns restgæld, og fordi der er sammenfald i referencerenten, er det SKATs opfattelse, at risiko på valutalånet er afdækket ved indgåelse af renteswapaftalerne.

Valutaterminsforretningerne er indgået i TRY/EUR og TRY/DKK, og kan ikke anerkendes for at være indgået med henblik på at minimere kursrisikoen på valutalånet i euro. Når der sælges euro mod køb af tyrkiske lira, eller når der sælges lira mod køb af danske kroner, svarer det til, at der optages yderligere lån i valutaen. I størstedelen af kontrakterne er der indgået aftale om køb af tyrkiske valuta mod salg af danske kroner. Når der er tale om køb af valuta, svarer det til investering i valutaen, og der er derfor ikke tale om risikoafdækning. Disse terminskontrakter opfylder derfor ikke ovennævnte krav til erhvervsmæssig tilknytning, idet de ikke afdækker en risiko i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse.

SKAT har af de anførte grunde fundet, at de handlede valutaterminsforretninger ikke har erhvervsmæssig tilknytning.

SKAT har opgjort kapitalindkomsten i virksomheden således:

Gevinst på danske obligationer er anset som en løbende betaling på swapaftale

49.550 kr.

Fortjeneste på udenlandske obligationer

37.271 kr.

Kursgevinst på swap, som er godkendt som havende erhvervsmæssig tilknytning

171.027 kr.

Kurstab swap

0 kr.

Løbende ind- og udbetalinger på swaps, som er godkendt som havende erhvervsmæssig tilknytning

-56.105 kr.

Kursregulering udlandslån

-3.586 kr.

198.157 kr.

Det resterende selvangivne tab på 386.208 kr. (442.313 kr. – 56.105 kr.) er omfattet af tabsbegrænsningsreglerne i kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og stk. 4.

Det bemærkes, at der er fremsendt dokumentation for tab på -477.323 kr., som er fremkommet således:

Primo værdi valutaterminsforretninger

-776 kr.

Realiseret tab på valutaterminsforretninger

-336.988 kr.

Ultimo værdi valutaterminsforretninger

-139.559 kr.

-477.323 kr.

Da valutaterminsforretningerne ikke anses for at have erhvervsmæssig tilknytning, skal kontrakterne behandles som private aktiver/passiver uden for virksomheden, og kontrakterne kan ikke indgå i virksomheden.

Nettogevinst på finansielle kontrakter, der skal medregnes i virksomheden, udgør 164.472 kr. Beløbet er fremkommet således:

Gevinst på struktureret obligation

49.550 kr.

Kursgevinst på swap

171.027 kr.

Ind- og udbetalinger på swaps

-56.105 kr.

I alt

164.472 kr.

Nettogevinst på finansielle kontrakter, som har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, på 164.472 kr., giver adgang til fradrag for tab på kontrakter, som ikke har erhvervsmæssig tilknytning.

Indkomst vedrørende finansielle kontrakter uden for virksomheden har SKAT opgjort til -170.482 kr. Beløbet er fremkommet således:

Tab på valutaterminsforretninger

-164.472 kr.

Nettogevinst i 2002-2012 til modregning

-6.010 kr.

Godkendt fradrag i privat kapitalindkomst i 2013

-170.482 kr.

SKAT har opgjort kildeartsbegrænset tab til fremførsel til 306.841 kr. Beløbet er fremkommet således:

Tab på valutaterminsforretninger i 2013

477.323 kr.

Modregnet gevinst i virksomhed

-164.472 kr.

Modregnet gevinst i 2002-2012

-6.010 kr.

Tab til fremførsel

306.841 kr.

SKAT er ikke enig med klagerens repræsentant i, at der i 2013 kan opnås fradrag i den private kapitalindkomst på 242.201 kr. Det følger af kildeartsbegrebet, at der alene kan opnås fradrag svarende til de nettogevinster, der er beskattet i årene 2002-2012. I årene 2002-2012 er der netto beskattet 6.010 kr. Beløbet er fremkommet ved at akkumulere de beskattede resultater på finansielle kontrakter i årene 2002-2012 på:

Akkumuleret

2002

0 kr.

0 kr.

2003

117.321 kr.

117.321 kr.

2004

25.650 kr.

142.971 kr.

2005

-223.412 kr.

-80.441 kr.

2006

-155.750 kr.

-236.191 kr.

2007

1.088.941 kr.

852.750 kr.

2008

-53.851 kr.

798.8999 kr.

2009

-131.531 kr.

667.368 la.

2010

12.679 kr.

680.047 kr.

2011

-458.563 kr.

221.484 kr.

2012

-215.474 kr.

6.010 kr.

SKAT har efterfølgende til Skatteankestyrelsen udtalt, at ifølge SKM2016.587.HR vil der normalt foreligge en erhvervsmæssig tilknytning, når kontrakterne er indgået med henblik på at afdække en kursrisiko ved lån eller tilgodehavende i fremmed valuta eller omlægning af en sådan valuta. Det samme kan efter omstændighederne gælde for valutaterminsforretninger, der indgås med henblik på at reducere finansieringsomkostningerne ved at stille den pågældende, som om et lån var omlagt til den fremmede valuta. Dette må forudsætte, at der er en tæt sammenhæng mellem valutaterminsforretningerne og lånet.

Klageren har ikke i sagen fremlagt beviser eller på anden måde sandsynliggjort, at indgåelse af terminsforretningerne vil reducere finansieringsomkostningerne. Da klageren har købt euro og tyrkiske lira, har han investeret i valutaen. Der er ikke fremlagt beviser for, at der er en tæt sammenhæng mellem lånets og terminsforretningernes renteterminer og beløbsstørrelser.

Vedrørende den subsidiære påstand bemærkes, at tab i 2005 og 2006 skal modregnes i de gevinster, der er medregnet i 2007.

Skattestyrelsen har efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens indstilling bl.a. bemærket:

”Skattestyrelsen finder det fortsat ikke godtgjort, at de omhandlede valutaterminskontrakter har tilknytning til de erhvervsmæssige lån, jf. SKM2016.587.HR. Ved denne vurdering er der særligt henset til, at de underliggende lån er indgået i Euro og DKK, hvorfor valutaterminskontrakter ikke ses at afdække klagers risici på lånene.

Vedrørende klagers subsidiære påstand, er det Skattestyrelsens opfattelse, at opgørelsen af tidligere års nettogevinst, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 4, skal beregnes på grundlag af såvel erhvervsmæssige som ikke erhvervsmæssige kontrakter. Synspunktet ses også understøttet i SKM 2001.412.LSR.

For nærværende sag har det den konsekvens, at de lidte tab på finansielle kontrakter for 2005 og 2006 skal indgå i den samlede opgørelse, uanset om der er tale om erhvervsmæssige eller ikke-erhvervsmæssige finansielle kontrakter.

Med disse ord tiltrædes Skatteankestyrelsens indstilling.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand, om at der skal godkendes fradrag for tab på valutaterminskontrakter i 2013 på 477.323 kr. Kontrakterne har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Påstandsbeløbet er efterfølgende ændret til 271.286 kr.

Klageren har nedlagt en subsidiær påstand om, at der godkendes fradrag for i kapitalindkomsten uden for virksomheden på 406.673 kr., idet de forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster kan opgøres til 242.201 kr. Når årets nettogevinster på 164.472 kr. tillægges, medfører det, at fradraget skal forhøjes fra 170.482 kr. til 406.673 kr.

Klageren har i årene 2002-2012 inkl. haft følgende skattepligtige nettogevinster på finansielle kontrakter:

År

Årets nettoresultat

af finansielle kontrakter

Akkumulering

2002

0 kr.

0 kr.

2003

117.321 kr.

117.321 kr.

2004

25.65 kr.

142.971 kr.

2005

-223.412 kr.

-

2006

-155.750 kr.

-

2007

1.088.941 kr.

1.088.941 kr.

2008

-53.851 kr.

1.035.090 kr.

2009

-131.531 kr.

903.559 kr.

2010

12.679 kr.

916.238 kr.

2011

-458.563 kr.

457.675 kr.

2012

-215.474 kr.

242.201 kr.

Landsskatteretten skal træffe afgørelse ud fra den praksis, som er indført af Skatteministeriet og Skatterådet. Dette fremgår blandt andet af Vestre Landsrets præmisser i SKM2015.764, hvor landsretten udtalte, at efter den foreliggende administrative praksis efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, kunne swapaftaler i 2008 under omstændigheder som i denne sag anses for at være tilknyttet erhvervsmæssig virksomhed, hvis swapaftalens hovedstol ikke oversteg det oprindelige låns hovedstol, og hvis der var overensstemmelse mellem lånets valuta og en af swapaftalens valutaer. Da swapaftalen på 25 mio. kr. blev indgået, var der alene udbetalt et lån svarende til 20 mio. minus omkostninger, og lånet var i euro, mens swapaftalen omfattede schweizerfranc og danske kroner. Skatteyderen havde herefter ikke bevist, at han har ret til fradrag for tab på swapaftalen efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, som denne må fortolkes i lyset af administrativ praksis. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der var givet tilsagn om yderligere lån på 4,5 mio. kr., at skatteyderen havde anden erhvervsmæssig gæld i danske kroner, eller at Danmark havde besluttet, at kursen på danske kroner skal følge kursen på euro.

I 2013 fremgik det af den Juridiske Vejledning 2013-1, at finansielle kontrakter kan anerkendes som erhvervsmæssige, hvis de er indgået for at stille den erhvervsdrivende, som om virksomhedens lån var omlagt til andre rentevilkår, f.eks. fra fast til variabel forrentning og/eller til en anden valuta. F.eks. kan en valutaterminskontrakt, der sælges for at opnå en gevinst som følge af renteforskellen mellem valutaen på virksomhedens lån og en lavere forrentet valuta, anses for at have erhvervsmæssig tilknytning, jf. gengivelsen ovenfor, hvor den relevante tekst er markeret med fed.

For så vidt angår valutaterminskontrakter blev den administrative praksis slået fast af Skatteministeriet og Skatterådet ved afgørelsen offentliggjort i SKM 2011.20.SR. I afgørelsen oplistes de kriterier, der skal være opfyldte for, at terminskontrakter kan anses for erhvervsmæssige.

Formålet med låneplejen er at reducere finansieringsudgifterne i relation til den skattepligtiges erhvervsmæssige lån,
Deltagelse i låneplejen højst kan ske med et beløb svarende til restgælden på den skattepligtiges erhvervsmæssige lån, og
Alle kontrakter tager udgangspunkt i det bagvedliggende låns valuta.

Valutaterminskontrakter, som klageren i 2013 indgik i TRY/DKK og TRY/EUR, opfylder alle kriterierne for at blive anerkendt som erhvervsmæssige, jf. den af Skatteministeriet og Skatterådet stadfæstede praksis.

Det har været klagerens formål at reducere sine låneomkostninger og opnå de fordele, der svarer til eventuel optagelse af lån i TRY. Effekterne ved indgåelse af valutakontrakter vil overordnet være de samme som ved en egentlig omlægning af lånet. Såfremt et lån i danske kroner omlægges til en anden valuta, har det betydning for forrentningen, dels for det beløb, der skal tilbagebetales. Låntager tjener på rentedifferentialet, og vil samtidigt opnå en gevinst eller tab som følge af udsving i valutakursen. Ved salg af valuta på termin opnås tilsvarende dels en terminspræmie, dels en gevinst eller tab som følge af udsving i valutakursen. Såfremt der ses bort fra eventuelle udsving i valutakursen, vil gevinsten på en sådan kontrakt svare til renteforskellen mellem den danske rente og den lavere udenlandske rente.

Der er højst indgået kontrakter med et beløb svarende til restgælden på den skattepligtiges erhvervsmæssige lån.

Valutaterminskontrakterne tager alle udgangspunkt i valutaerne i klagerens erhvervsmæssige lån. Klageren har erhvervsmæssige lån i danske kroner og euro.

Såfremt Landsskatteretten ikke kan godkende, at valutaterminskontrakterne har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, skal der godkendes et fradrag i den private kapitalindkomst i 2013 på 406.673 kr. Der henvises til bemærkningerne til L99 2001, 2. samling og Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.8.4.2.

I nærværende sag er tab fra 2005 og 2006 ikke fremført og modregnet i den gevinst, der er konstateret på kontrakter i 2007.Disse tab skal således ikke reducere den gevinst, der kan modregnes i. Derfor kan der fradrages yderligere 242.201 kr. i 2013.

Repræsentanten har efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i relation til den subsidiære påstand bemærket:

”Det er vores opfattelse, at ”nettotabskontoen” skal opgøres af tab på ikke-erhvervsmæssige tilknyttede kontrakter samt gevinster på både ikke-erhvervsmæssige og erhvervsmæssige tilknyttede kontrakter.”

”Efter kursgevinstlovens § 32, stk. 3 er der mulighed for at fradrage et tab på visse kontrakter i nettogevinster opgjort efter aktieavancebeskatningslovens regler, når tabet ikke kan indeholdes i indkomstårets gevinst eller tidligere indkomstårs nettogevinster efter kursgevinstlovens § 32, stk. 2.

Med ændringerne i kursgevinstlovens § 32, stk. 3, om modregning af tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter i nettogevinst på aktier har det næppe været hensigten, at et tab, der fradrages i nettogevinst på aktier, ligeledes skal indgå i nettotabsopgørelsen efter kursgevinstlovens regler.

En inddragelse af et sådan fradraget tab opgjort efter kursgevinstlovens bestemmelser men fradraget i nettogevinst opgjort efter aktieavancebeskatningslovens regler vil medføre, at tabet vil blive ”genbeskattet” indirekte ved opgørelse af nettotabskontoen.

Ligeledes må et tab, der er fradraget efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. punktum, skulle anses for fradraget som en driftsomkostning vedrørende den erhvervsmæssige virksomhed. En indirekte genbeskatning af et erhvervsmæssigt tab ved at lade tabet indgå i ”nettotabskontoen” synes ikke at have været hensigten med lovreglerne, jf. nærmere nedenfor.

Tabsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 32 er en videreførelse af den tidligere tabsbegrænsningsregel i kursgevinstlovens § 8 G, som ændret ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 (lovforslag L194, 1996-97), hvorfor praksis vedrørende den tidligere gældende § 8 G må være vejledende i fortolkningen af den nugældende § 32.

Til kursgevinstlovens tidligere tabsbegrænsningsregel i § 8 G fremgik følgende af det nu ophævede cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, afsnit 158:

”Tabsfradragsbegrænsningen i § 8 G, stk. 2, indebærer, at tab på ikke-erhvervsmæssige øvrige kontrakter kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, en nettoopgørelse for de 5 senest forudgående indkomstår for samtlige ikke-aktiebaserede kontrakter set under ét udviser gevinst, som ikke er anvendt til modregning af tab fra ældre indkomstår. Fradrag kan således foretages, hvis der er konstateret en gevinst, hvori der ikke er modregnet tab på andre ikke-erhvervsmæssige øvrige kontrakter. Tab kan fradrages, uanset om gevinsten vedrører en kontrakt med eller uden erhvervsmæssig tilknytning, og tab kan fradrages, uanset om den tabgivende og gevinstgivende kontrakt ikke er af samme type, f.eks. en valutaterminskontrakt og en obligationsoption.”

I SKM2001.412.LSR anfører Landsskatteretten da også:

”Retten bemærker herefter, at det i kursgevinstlovens § 8 G er fastsat, at for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 kan tab på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F, og for hvilke det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, alene fradrages i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. Efter § 8 G, stk. 2 kan tab på kontrakt, som nævnt i stk.1, fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F. - Det bemærkes i denne forbindelse videre, at det følger af cirkulære til kursgevinstloven, cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 158, at ved nettoopgørelsen efter § 8 G, stk. 2, kan tab fradrages uanset om gevinsten vedrører en kontrakt med eller uden erhvervsmæssig tilknytning, og uanset om den tabsgivende og gevinstgivende kontrakt ikke er af samme type.

Landsskatteretten er på baggrund af ovenstående bemærkninger enig med skattemyndighederne og told- og skatteregionen i, at kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2, giver adgang for tabsfradrag for ikke erhvervsmæssige tilknyttede kontrakter i tidligere års nettogevinst, beregnet på grundlag af resultatet af såvel erhvervsmæssige som ikke erhvervsmæssige kontrakter.”

Det fremgår således af cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, afsnit 158 og af Landsskatterettens bemærkning i SKM2001.412.LSR, jf. ovenfor, at et tab på en ikke-erhvervsmæssig kontrakt kan modregnes i gevinster uanset om gevinsten vedrører en kontrakt med ikke-erhvervsmæssig eller erhvervsmæssig tilknytning.

Der omtales alene gevinster i erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige kontrakter i forhold til den modregning, der kan ske af tab på ikke- erhvervsmæssige kontrakter.

Såfremt tab på erhvervsmæssig tilknyttede kontrakter skal indgå i opgørelsen af ”nettotabskontoen”, vil det betyde, at der sker indirekte genbeskatning af en erhvervsmæssig udgift.

Tab, der er fratrukket efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. punktum, må på baggrund af ovenstående efter vores opfattelse ikke skulle indgå i opgørelsen af ”nettotabskontoen”.

Kurstabssaldoen bør derfor opgøres som nedenfor.

Gevinster og ikke- erhvervsmæssige tab

Erhvervsmæssige tab

”Nettotabskonto”

2002

0 kr.

0 kr.

2003

117.321 kr.

117.321 kr.

2004

25.650 kr.

142.971 kr.

2005

-223.412 kr.

142.971 kr.

2006

-155.750 kr.

142.971 kr.

2007

1.088.941 kr.

1.231.912 kr.

2008

-53.851 kr.

1.178.061 kr.

2009

-131.531 kr.

1.046.530 kr.

2010

12.679 kr.

1.059.209 kr.

2011

-332.356 kr.

-138.886 kr.

726.853 kr.

2012

95.939 kr.

-311.413 kr.

822.792 kr.

2013

-271.286 kr.

551.506 kr.

Det er således klagerens opfattelse, at tab på erhvervsmæssige tilknyttede kontrakter ikke skal indgå i opgørelsen af ”nettotabskontoen”.”

Repræsentanten har efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens indstilling bl.a. tilkendegivet, at hun er enige med Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen i, at årenes nettogevinster skal opgøres på grundlag af såvel erhvervsmæssige som ikke erhvervsmæssige kontrakter.

Repræsentanten har endvidere bl.a. anført:

”Det er derimod vores opfattelse, at det enkelte indkomstårs nettogevinst opgøres samlet set for erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige kontrakter.

Udviser indkomståret samlede nettoopgørelse et tab, vil det tab alene kunne fradrages i den udstrækning, at tabet vedrører erhvervsmæssige kontrakter.

Udviser det enkelte indkomstår en nettogevinst, skal denne samlede gevinst, tilskrives ”nettotabssaldoen”, hvori tab på ikke-erhvervsmæssige finansielle kontrakter kan fradrages.

Det er således alene ved opgørelse af indkomstårets nettogevinst, at det erhvervsmæssige tab skal indgå, hvilket er i overensstemmelse med det af Landsskatteretten anførte i SKM 2001.421.LSR.

Dette synspunkt understøttes efter vores opfattelse også af lovforarbejderne. Det skal således bemærkes, at tabsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 32 er en videreførelse af reglerne i den tidligere gældende bestemmelse i § 8 G.”

Retsmøde

På retsmødet udleverede repræsentanten en materialesamling. Repræsentanten bemærkede, at hun er enig i den beløbsmæssige opgørelse. Til støtte for, at der skal godkendes fradrag for tab på 271.286 kr., henviste repræsentanten til Højesterets dom af 21. juni 2015, offentliggjort som SKM2016.587.HR. Til støtte for den subsidiære påstand anførte repræsentanten, at der skal gives fradrag for tabet i indkomståret 2013, idet tabet kan indeholdes i nettotabssaldoen opgjort på baggrund af de gevinster, hvori der ikke tidligere er modregnet tab på andre ikke-erhvervsmæssige kontrakter, hvilket følger af kursgevinstlovens § 32, stk. 2. Videre henviste hun til lovforarbejderne gengivet i materialesamlingens bilag 1 og 2, hvorefter hun læste det markerede på side 13 og 14 højt, og konkluderede, at der således er fradrag i det omfang, der ikke er foretaget fradrag for andre ikke-erhvervsmæssige kontrakter i tidligere års skattepligtige gevinster, idet hun bemærkede at det følger af betænkningen til L194, at tabsbegrænsningsreglen skal være mindst mulig restriktiv (materialesamlingen bilag 3, side 19).

Opsummerende forklarede repræsentanten – under henvisning til bemærkninger til § 32 i materialesamlingen side 70 – at det er klagerens opfattelse af det enkelt indkomstårs nettogevinster skal opgøres samlet, uanset om kontrakterne er erhvervsmæssige eller ikke-erhvervsmæssige, og hvis opgørelsen af nettogevinsten i det enkelt år udviser et tab, skal det vurderes, om det er erhvervsmæssigt relateret eller ej. Er det tilfældet, kan tabet fradrages efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Er det derimod ikke tilfældet, kan tabet alene fradrages, hvis det kan indeholdes i tidligere års nettoopgørelser.

Skattestyrelsen anførte, at kernen er, om valutaterminskontrakterne han anses for at være erhvervsmæssige eller ikke-erhvervsmæssige, og at Højesteretsdommen (SKM2016.587.HR) klart udtaler, at der skal være en meget nær tilknytning til de underliggende lån, før valutaterminskontrakter kan anses for at være erhvervsmæssige. Det er klageren, der har bevisbyrden for denne nære tilknytning, og at denne bevisbyrde ikke er løftet, idet valutaterminskontrakterne er indgået i tyrkiske lira, hvilket ikke er tilfældet for de underliggende lån. Det kan udledes af Højesteretsdommen, at det er en betingelse, at virksomheden har søgt at afdække en erhvervsmæssig risiko for de underliggende lån, hvilket ikke er dokumenteret. Klageren har derimod forhøjet sin samlede risiko, idet risikoen for de underliggende lån ikke er sikret, når kontrakterne er indgået i en tredje valuta. Allerede af den grund bør vi ikke komme videre, da valutaterminskontrakterne således er et kildeartsbegrænset tab, idet de ikke er erhvervsmæssige.

Vedrørende opgørelse af den akkumulerede saldo viser praksis, at der i den akkumulerede saldo både skal medregnes erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige kontrakter. De konstaterede tab i 2005 og 2006, skal således medregnes i den samlede saldo, hvorefter der skal ske beskatning af 6.010 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013 af kursgevinstloven, at skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk. 2-5. Uanset 1. pkt. kan tab fradrages, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 eller kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 2. pkt. gælder ikke tab på aftaler vedrørende fast ejendom, jf. stk. 5.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, 1. pkt. fremgår, at tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 4, fremgår, at tab, der ikke er fradraget efter stk. 2 eller stk. 3, kan fradrages i de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter og derefter i nettogevinster på aktier efter reglerne i stk. 2, 2 – 4. pkt. og stk. 3. Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere indkomstår.

Det fremgår af forarbejderne til kursgevinstlovens § 32, stk. 1 (Folketingstidende 1996-97, tillæg A, lovforslag nr. L 194, s. 4114), at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig tilknytning, beror på en konkret vurdering. Det fremgår, at terminskontrakter kan have erhvervsmæssig tilknytning, hvis de indgås for at sikre driftsrelaterede risici f.eks. tilgodehavender eller leverancer.

Klageren har ingen erhvervsmæssig gæld i tyrkiske lira. Valutaterminskontrakterne er derfor ikke indgået for at afdække betalinger på underliggende lån i tyrkiske lira.

Højesteret har i en dom, der er offentliggjort som SKM2016.587 tilkendegivet, at en valutaterminskontrakt, der indgås med henblik på at reducere finansieringsomkostningerne ved at stille den pågældende, som om et lån var omlagt til den fremmede valuta, efter omstændighederne kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Højesteret fandt, at dette måtte forudsætte, at der er en tæt sammenhæng mellem valutaterminskontrakterne og lånet.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden finder, at klageren ikke har godtgjort, at der er en tæt forbindelse mellem klagerens underliggende gæld og indgåelsen af valutaterminskontrakterne, der set i forhold til klagerens gæld er i en tredje valuta. De tre retsmedlemmer finder således, at klageren derfor ikke har godtgjort, at tabet på valutaterminskontrakterne i tyrkiske lira har tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed.

For så vidt angår den subsidiære påstand bemærker disse retsmedlemmer, at kursgevinstlovens § 32, stk. 2 – 4, indeholder en prioriteringsrækkefølge for modregning af tab. Tab, der kan fradrages i et tidligere indkomstår, kan ikke fremføres til et senere år. Tabet skal udnyttes i det tidligst mulige indkomstår, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 4, sidste pkt. Et tab kan således ikke fremføres til modregning i et senere år, hvis det har kunnet fradrages i et tidligere indkomstår, jf. SKM2018.14.LSR.

Det følger af ordlyden af kursgevinstlovens § 32, stk. 4, at der ved den beløbsmæssige stillingtagen til tab, der kan fremføres, skal foretages en nettoopgørelse, hvori indgår såvel erhvervsmæssige gevinster og tab samt ikke erhvervsmæssige gevinster og tab, jf. SKM2001.412.LSR. De erhvervsmæssige tab i 2005 og 2006, som klagerens repræsentant oprindeligt ikke har modtaget i sin opgørelse, skal derfor i lighed med de erhvervsmæssige tab i 2008, 2009, 2011 og 2012 medtages. De erhvervsmæssige tab er fratrukket direkte i indkomsten i det år, hvori tabene er opstået. Fradragsbegrænsningen i kursgevinstlovens § 32, stk. 2 vedrører alene fradrag for tab på ikke erhvervsmæssige kontrakter og bestemmelsen indebærer ikke en genbeskatning af fradrag på erhvervsmæssige kontrakter, som anført af repræsentanten. Disse retsmedlemmer derfor enig med SKAT i, at der i årene 2002-2013 er beskattede nettogevinster på 6.010 kr., hvorfor disse retsmedlemmer finder, at SKATs afgørelse skal stadfæstes.

Et retsmedlem finder, at klageren har godtgjort, at valutaterminskontrakterne har erhvervsmæssig tilknytning, jf. herved Højesterets dom gengivet i SKM2016.587.HR. Lånet ville have været erhvervsmæssigt, såfremt det var optaget i tyrkiske lira, og ifølge dommen kan som alternativ hertil anvendes finansielle instrumenter, hvis det reducerer låneomkostningerne m.v. Betingelsen om, at det valgte instrument kan rummes inden for den samlede lånemasse ses opfyldt. Dette retsmedlem kan derfor tiltræde repræsentantens principale påstand.

Retten træffer afgørelse efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.