Kendelse af 21-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-07-2018

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] I/S

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] I/S i personligt regi Det fremgår af CVR-registret, at virksomheden havde CVR-nummer [...1], og at virksomhedens ejere var anført til at være klageren og klagerens søster. Der foreligger ikke nogen interessentskabskontrakt. Det fremgår af regnskabet for 2012, at virksomhedens resultat blev fordelt med 10 % til klageren, 70 % til klagerens søster og 10 % til hver af klagerens forældre. Det fremgår af en redegørelse for ændring af ejerforhold i 2013, at de faktiske ejerforhold frem til 2013 afspejlede resultatfordelingen. Det fremgår tillige af redegørelsen for ændring af ejerforhold, at ejerforholdet i virksomheden blev ændret fra 1. januar 2013, hvorefter klageren ejede 43 %, klagerens søster ejede 43 %, klagerens far ejede 7 % og klagerens mor ejede 7 %.

Det fremgår af CVR-registret, at virksomheden blev startet den 1. april 2007 og ophørte den 30. december 2014. Virksomheden var registreret under branchekode 682030 ”Anden udlejning af boliger”. Klageren har oplyst, at virksomheden beskæftigede sig med istandsættelse og udlejning af fast ejendom. Udlejningen bestod i fremleje af de af klagerens forældre ejede ejendomme.

Ifølge virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 kan virksomhedens resultater specificeres således, kr.:

Klagerens andel af virksomhedens resultat udgjorde et underskud på -17.846 kr. i 2012, på -76.132 kr. i 2013 og på -71.456 kr. i 2014.

[virksomhed2]

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed2] i personligt regi. Virksomheden var tilmeldt CVR-registret fra den 1. januar 2011 til den 15. oktober 2014, hvor virksomheden ophørte. Virksomheden var oprettet under branchekode 855100 ”Undervisning inden for sport og fritid”.

Klagerens repræsentant har oplyst, at virksomheden beskæftigede sig med vejledning og hjælp med personlig træning og kost.

Ifølge klagerens regnskaber for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 kan resultaterne specificeres således, kr.:

Befordring i 2012

Klageren har i 2012 fratrukket befordring mellem sit hjem og arbejde for 23.096 kr.

Det er oplyst, at klageren har arbejdet 453 timer for [virksomhed3] i [by1] i løbet af 2012. Klageren har oplyst, at han er timelønnet og, at hans arbejde afhænger af efterspørgslen. Skatteankestyrelsen har anmodet klagerens repræsentant om at indsende dokumentation for befordringen i indkomståret 2012. Skatteankestyrelsen har ikke modtaget noget materiale.

Taksten for kørsel mellem hjem og arbejde var i 2012 på 2,10 kr. pr. km.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud i [virksomhed1] på 17.846 kr. for indkomståret 2012, på 76.132 kr. for indkomståret 2013 og på 71.456 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Endvidere har SKAT ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud i [virksomhed2] på 12.152 kr. for indkomståret 2012, på 172.029 kr. for indkomståret 2013 og på 91.451 kr. for indkomståret 2014, idet virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.

SKAT har nedsat klagerens befordringsfradrag med 17.888 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” 1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

[virksomhed1] I/S anses ikke for at være erhvervsmæssig virksomhed hvor der kan godkendes fradrag for underskud.

Der er lagt vægt på at der ikke kan godkendes fradrag for underskud ved fremleje af ejendom, men at underskud herved er et formuetab, det fremgår af Landsskatterettens afgørelse SKM2016.30LSR.

Samtidig anses den øvrige virksomhed ikke for at være erhvervsmæssigt drevet, da der er tale om at I/Set har indtægter vedrørende udførsel af arbejde for interessenterne og de afholdt udgifter ikke står i et rimeligt forhold til indtægterne.

Det er her vurderet at en ganske lille del af udgifterne vedrører fremleje af ejendomme.

En væsentlig del af udgifterne anses for at være private udgifter, her tænkes bl.a. på

Der kan herefter ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, din andel udgør

2012 17.846 kr.

201376.132 kr.

...

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs vurdering, at virksomheden din trainers intensitet og rentabilitet i hele virksomhedens levetid har været så begrænset og ikke i et omfang der gør, at der kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand efter praksis.

Der har ikke været en honorering af den arbejdsindsats, der er ydet i virksomheden. Virksomheden har kun kunnet videreføres, da der har været anden indtægt til dækning af underskuddene.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

SKAT finder efter en samlet bedømmelse ikke, at der ved virksomhedens drift er lagt tilstrækkelig vægt på, at virksomheden skal give en rimelig fortjeneste og at der primært er tale om dækning af private udgifter. På den baggrund kan SKAT ikke anse virksomheden for erhvervsmæssigt drevet for de omhandlede år.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af [virksomhed2] med kr. 12.152 i 2012, med 172.029 kr. i 2013 og med 91.451 kr. i 2014 jf. statsskattelovens § 4 -6.

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har i 2012 modtaget løn på 109.302 kr. fra [virksomhed3] i [by1] for 453 timers arbejde og fratrukket kørsel med 23.096 kr.

Taksten for kørsel mellem hjem og arbejde var i 2012 på 2,10 kr. pr. km, hvilket svarer til at du har fratrukket kørsel for 10.998 km, da der ikke er fradrag for de første 24 km pr. dag og der er 64 km fra bopæl til arbejde tur/retur, kan det beregnes at du har fratrukket kørsel for 275 ture.

SKAT har beregnet dit befordringsfradrag i 2012 til 62 dage af 64 km -24 km

eller 40 km pr. dag a 2,10 kr. eller5.208 kr.

Fratrukket23.096 kr.

Din indkomst ændres jf. ligningslovens § 9 C med 17.888 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT skal nedsætte klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”SKAT har ved afgørelser af 17. april d.å. (Bilag 1, 2 og 3) nægtet min klient fradrag for underskud af virksomhederne [virksomhed1] (CVR-nr. [...1]) og [virksomhed2] (CVR-nr. [...2]) i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Herudover har SKAT ved afgørelse af 17. april d.å. (Bilag 1) ændret det af min klient selvangivet befordringsfradrag for 2012.

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af 7. marts d.å. (Bilag 4), at SKAT har nægtet min klient fradrag for underskud i virksomhederne idet SKAT har vurderet, at virksomhederne ikke er drevet erhvervsmæssigt.

[virksomhed1] beskæftiger sig med udlejning og restaurering af ejendomme.

[virksomhed2] beskæftiger sig med vejledning og hjælp vedrørende træning og ernæring.

Det fremgår af [virksomhed2]’s hjemmeside ([...dk]), at virksomhedens vision blandt andet er, at blive den fortrukne udbyder af personlig træning i [by1] og opland, samt den foretrukne samarbejdspartner for virksomheder, som ønsker at sætte fokus på et sundt arbejdsliv.

[virksomhed1]

SKATs vurdering af, at virksomheden [virksomhed1] ikke er drevet erhvervsmæssigt hviler på et fejlagtigt grundlag.

[virksomhed1] beskæftiger sig med udlejning og restaurering af ejendomme.

Virksomheden blev i sin opstartsperiode ramt af finanskrisen. Finanskrisen har særlig ramt markedet for udlejning af ejendomme.

Det er derfor udefrakommende faktorer der har bevirket, at min klients virksomhed i en periode har givet underskud uanset, at virksomheden hele tiden har været indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1, at en af de ting der tillægges vægt ved vurdering af, om der foreligger en erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed er, om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet.

I denne forbindelse tillægges det betydning, om virksomheden opfylder det objektive krav om en vis minimum omsætning.

Det fremgår af [virksomhed1] årsrapporter for indkomstårene 2012 (Bilag 5), 2013 (Bilag 6)og 2014 (Bilag 7), at virksomheden i årene 2012, 2013 og 2014 havde en nettoomsætning på henholdsvis 199.165 kr., 188.560 kr. og 157.850 kr.

Nettoomsætningen i [virksomhed1] i den pågældende periode understøtter, at virksomheden er indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje og dermed er drevet erhvervsmæssigt.

Dette understreges af den praksis der henvises til i Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1.

I dette afsnit gives der eksempler på tilfælde, hvor der ikke har eksisteret en omsætning af en størrelse, der har kunne statuere erhvervsmæssig virksomhed.

Disse eksempler har alle en lavere omsætning end tilfældet er for min klients virksomhed i årene 2012, 2013 og 2014.

I Den Juridiske Vejledning henvises der til følgende praksis: SKM2007.107.HR, SKM2006.21.VLR og SKM2009.757.VLR.

Det må derfor lægges til grund, at [virksomhed1] i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 har været drevet erhvervsmæssigt.

[virksomhed2]

SKATs vurdering af, at virksomheden [virksomhed2] ikke er drevet erhvervsmæssigt hviler på et fejlagtigt grundlag.

Det fremgår af cvr.dk, at virksomheden [virksomhed2] er startet i 2011. Virksomheden beskæftiger sig med vejledning og hjælp med personlig træning og kost.

Det er typisk for virksomheder af denne type at have en lidt længere opstartsperiode, da det tager tid at etablere og opbygge sit renomme over for potentielle kunder.

Derudover har virksomheden været plaget af finanskrisen, men der er nu fremgang for virksomheden.

Virksomhedens resultat for indkomståret 2014 er således 80.578 kr. bedre end virksomhedens resultat for indkomståret 2013.

Endvidere underbygger virksomhedens hjemmeside [...dk], at virksomheden er drevet erhvervsmæssigt og med systematisk indtægtserhvervelse for øje.

Det må derfor lægges til grund, at [virksomhed2] i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 har været drevet erhvervsmæssigt.

Befordringsfradrag

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af 7. marts d.å. (Bilag 4), at SKAT har reduceret det af min klient selvangivne befordringsfradrag.

En del af min klients arbejde med vejledning og hjælp vedrørende træning og ernæring foregår på timebasis.

SKAT har beregnet min klients berettigede befordringsfradrag ud fra, at min klient har modtaget løn på 109.302 kr. fra [virksomhed3] i [by1] i 2012 for 453 timers arbejde.

SKAT omregner dette til at være 12,24 uger af 37 timer eller hvad der svarer til 62 arbejdsdage af 7,4 timer.

Arbejde med vejledning og hjælp vedrørende træning og ernæring i et fitness center foregår imidlertid sjældent således, at en arbejdsdag udgør i gennemsnit 7,4 timer.

Min klient er lønnet på timebasis og antallet af arbejdstimer per dag afhænger derfor af efterspørgslen af min klients ydelser på daglig basis.

SKATs skønsmæssige beregning af min klients berettigede befordringsfradrag er derfor ikke korrekt, da min klients 453 timers arbejde i [virksomhed3] i [by1] skal spredes ud over flere dage, da min klient ikke i gennemsnit har arbejdet 7,4 timer om dagen i [virksomhed3] i [by1] i indkomståret 2012.

Dette betyder, at min klient i langt flere dage, og dermed i større udstrækning end skønsmæssigt ansat af SKAT, har kørt til og fra arbejde i indkomståret 2012.

SKATs reduktion af min klients kørselsfradrag for 2012 er derfor ikke korrekt”.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

[virksomhed1] I/S

Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse eller hele lejligheden i en del af året, kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Det fremgår af ligningslovens § 15P, stk. 1 og 3.

Virksomheden har i indkomstårene 2012-2014 foretaget fremlejning af de af klagerens forældre ejede ejendomme. Det kan ikke udledes af virksomhedens regnskaber eller kontoudtog, hvilke ejendomme der har været fremlejet, desuden er der ikke udarbejdet lejekontrakter.

Landsskatteretten bemærker, at virksomhedens fremleje af klagerens forældre ejede ejendomme skattemæssigt sidestilles med fremleje af en lejelejlighed, hvilket ikke anses for at udgøre erhvervsmæssig virksomhed. Der henvises til SKM2016.30.LSR.

For så vidt angår den øvrige del af virksomheden, der angår istandsættelse, har denne været underskudsgivende i samtlige indkomstår.

Henset til at udlejningen ikke kan anses for at være erhvervsmæssig, til at den øvrige virksomhed i alle årene har udvist underskud og at virksomheden givet ophøret i 2014 ikke havde udsigt til at blive overskudsgivende inden for en kortere årrække, finder Landsskatteretten ikke, at [virksomhed1] I/S var en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand i indkomstårene 2012-2014.

Da virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af virksomheden i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

[virksomhed2]

Klageren har i indkomstårene 2012-2014 drevet virksomhed med personlig træning.

Ifølge klagerens regnskaber har virksomheden udvist underskud i alle de påklagede indkomstår.

Ud fra en konkret vurdering anser Landsskatteretten ikke klagerens virksomhed for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2012-2014.

Der er lagt vægt på, at virksomheden har været underskudsgivende før renter i alle de påklagede indkomstår. Det ændrer ikke på dette resultat, at virksomheden befandt sig i en opstartsperiode når der henses til de betydelige underskud, der blev fratrukket i virksomheden. Der henvises til Østre Landsret dom af 11. maj 2006, offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

Da virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C.

Der indrømmes fradrag for det faktiske antal arbejdsdage, hvor der er kørt mellem sædvanlig bopæl og arbejdsstedet. Det påhviler klageren at godtgøre eller i høj grad at sandsynliggøre, antallet af dage med kørsel mellem hans hjem og det faste arbejdssted, der har været i det enkelte indkomstår, jf. Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.

Taksten for kørsel mellem hjem og arbejde var i 2012 på 2,10 kr. pr. km.

Klageren har trods opfordring ikke indsendt lønsedler eller anden dokumentation for, at klageren har kørt 275 ture i 2012. På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten det ikke for sandsynliggjort, at klageren har arbejdet flere dage end det af SKAT opgjorte. Landsskatteretten kan derfor tiltræde SKATs skønsmæssige opgørelse af befordringsfradraget for indkomståret 2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.