Kendelse af 21-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-07-2018

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] I/S

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] I/S i personligt regi. Det fremgår af CVR-registret, at virksomheden havde CVR-nummer [...1], og at virksomhedens ejere var anført til at være klagerens søn og datter. Der foreligger ikke nogen interessentskabskontrakt. Det fremgår af regnskabet for 2012, at virksomhedens resultat blev fordelt med 10 % til klageren, 70 % til klagerens datter, 10 % til klagerens ægtefælle og 10 % til klagerens søn. Det fremgår af en redegørelse for ændring af ejerforhold i 2013, at de faktiske ejerforhold frem til 2013 afspejlede resultatfordelingen. Det fremgår tillige af redegørelsen for ændring af ejerforhold, at ejerforholdet i virksomheden blev ændret fra 1. januar 2013, hvorefter klageren ejede 7 %, klagerens datter ejede 43 %, klagerens søn ejede 43 % og klagerens ægtefælle ejede 7 %.

Det fremgår af CVR-registret, at virksomheden blev startet den 1. april 2007 og ophørte den 30. december 2014. Virksomheden var registreret under branchekode 682030 ”Anden udlejning af boliger”. Klageren har oplyst, at virksomheden beskæftigede sig med istandsættelse og udlejning af fast ejendom. Udlejningen bestod i fremleje af de af klageren ejede ejendomme.

Ifølge virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 kan virksomhedens resultater specificeres således, kr.:

Klagerens andel af virksomhedens resultat udgjorde et underskud på -17.846 kr. i 2012, på -12.394 kr. i 2013 og på -11.632 kr. i 2014.

Virksomheden [virksomhed2]

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed2] i personligt regi sammen med hendes ægtefælle. Det er oplyst, at virksomheden beskæftigede sig med istandsættelse og udlejning af fast ejendom.

I de påklagede indkomstår har klageren og klagerens ægtefælle ejet følgende ejendomme, der har indgået i virksomheden:

[adresse2], [by1]: Ejendommen består af fire bygninger beliggende på [adresse2], [adresse3], [adresse4] og [adresse5]. Bygningerne er vurderet som beboelse ([adresse2]) og erhverv ([adresse3], [adresse4] og [adresse5]). Ejendommen ejes af klageren og klagerens ægtefælle.

[adresse6], [by2]: Ejendommen er vurderet som beboelse og ejes sammen med klagerens ægtefælle.

[adresse7], [by1]: Ejendommen er vurderet som beboelsesejendom. Ejendommen ejes af klagerens ægtefælle. Ifølge SKATs oplysninger havde klagerens ægtefælle registreret ejendommen som ubeboelig i indkomstårene 2012-2014. Ifølge SKATs oplysninger har klagerens ægtefælle erhvervet ejendommen d. 16. april 2009. Ifølge CPR har der ikke været registreret nogle personer på ejendommen, udover klagerens ægtefælle fra den 11. februar 2011 til den 1. januar 2012, siden klageren overtog ejendommen.

[adresse8], [by3]: Ejendommen er vurderet som beboelsesejendom. Ifølge SKATs oplysninger har klagerens ægtefælle erhvervet ejendommen d. 1. september 1999. Ejendommen er blevet solgt den 27. april 2017. Klagerens ægtefælle har oplyst til SKAT, at ejendommen har været anvendt som fritidsbolig, herunder som privat fritidsbolig fra 2005-2010, men at vurderingsmyndighederne ikke har villet ændre ejendommens status til sommerhus. Klagerens ægtefælle har tillige oplyst, at ejendommen i perioden 2011-2014 var ubeboelig.

Ifølge klagerens regnskaber for indkomstårene 2012-2017 og budget for indkomståret 2018 fremgår følgende:

Resultatet for 2012 blev fordelt med 50 % til klageren og 50 % til hendes ægtefælle. Resultatet for 2013 blev fordelt med 60 % til klageren og 40 % til ægtefællen. I 2014 blev resultatet igen fordelt med 50 % til klageren og 50 % til hendes ægtefælle.

Klageren har selvangivet kørselsudgifter i virksomheden med 74.510 kr. i indkomståret 2012, med 77.925 kr. i indkomståret 2013 og med 76.298 kr. i indkomståret 2014.

Klagerens ægtefælle har indsendt kørebøger for Hyundai I 30, [reg.nr.1], for indkomstårene 2012 og 2013, hvor klagerens ægtefælle har angivet distancerne, der er kørt samt hvilke steder der er kørt til/fra. Endvidere har klagerens ægtefælle indsendt kørebøger for Dacia Lodgy, [reg.nr.2], for indkomstårene 2013 og 2014, hvor klagerens ægtefælle har angivet distancerne, der er kørt, samt hvilke steder der er kørt til/fra. Kørebøgerne viser ikke hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen og ved slutningen af den daglige kørsel. Klageren har angivet, at han har kørt følgende antal km pr. år:

Klagerens ægtefælle har i kørebøgerne anført, at han skulle rense pillefyr på ejendommene [adresse2] og [adresse7] mindst to gange dagligt samt at der var en række luftblæsere til at varme tre lejligheder, hvoraf kun én blæser kørte ad gangen. Der er ikke fremlagt dokumentation for det anførte behov for vedligeholdelse/drift af ejendommens installationer.

Ifølge SKATs oplysninger er der følgende antal km mellem klagerens ejendomme:

Fra [adresse9] til [adresse2] er der 5 km.

Fra [adresse2] til [adresse7] er der 10 km.

Fra [adresse6] til [adresse9] er der 17 km.

Fra [adresse2] til [adresse6] er der 22 km.

Det følger af SKATs oplysninger, at Hyundai I 30, [reg.nr.1], blev erhvervet den 14. oktober 2009, og at bilen ifølge synsrapporterne havde kørt følgende antal km:

For så vidt angår ejendommen beliggende [adresse8], blev der ifølge klagerens regnskab fratrukket ejendomsomkostninger for i alt 29.413 kr. og der var en omsætning på 3.200 kr. for indkomståret 2014.

For ejendommen beliggende [adresse7] blev der fratrukket udgifter med 33.571 kr. for indkomståret 2012, med 35.370 kr. for indkomståret 2013 og med 53.277 kr. for indkomståret 2014. I indkomståret 2014 var der indtægter på ejendommen på 3.300 kr.

Skatteankestyrelsen har anmodet klagerens repræsentant om at fremsende lejekontrakter vedrørende driften af ejendommene i de påklagede indkomstår. Skatteankestyrelsen har ikke modtaget materialet.

Ifølge SKATs oplysninger har klageren og klagerens ægtefælle i indkomstårene 2006-2014 selvangivet følgende resultater af virksomhed, kr.:

Ejendommen [adresse1]

Klageren og klagerens ægtefælle erhvervede ejendommen beliggende [adresse1], [by4], den 1. juli 2000 for 635.000 kr. med omkostninger til købet på 23.222 kr. Ejendommen blev solgt den 1. september 2014 for 1.050.000 kr.

Der er ikke sket en opdeling af købesummen på bygninger og installationer i forbindelse med overdragelsen af ejendommen.

Klagerens ægtefælle har selvangivet genvundne afskrivninger på 181.502 kr. på baggrund af en ejendomsværdi af [adresse1] ultimo 2013 på 160.949 kr. Klagerens andel heraf udgør 90.751 kr. Klageren har opgjort et tab på i alt 586.402 kr. Af klagerens regnskab for indkomståret 2013 fremgår det, at der i 2013 blev afskrevet med 17.122 kr., at ultimoværdien af ejendommen udgjorde 143.827 kr. og at afskrivningsgrundlaget udgjorde 342.451 kr.

SKAT har ved beregning af de genvundne afskrivninger inddraget ejendommens nedskrevne værdi ultimo 2013 på 143.827 kr. efter de påførte afskrivninger i regnskabet for 2013 på 17.122 kr., hvorefter klagerens andel af de genvundne afskrivninger udgør 99.312 kr.

Klagerens ægtefælle har oplyst, at der blev afholdt følgende udgifter til vedligeholdelse eller forbedring i ejertiden:

Klagerens ægtefælle har i forbindelse med forbedring af ejendommen i 2010 anført udgifter til kørsel med 66.974 kr. Klagerens ægtefælle har indsendt kørebog for indkomståret 2010 for Hyundai I 30, [reg.nr.1], hvor klagerens ægtefælle har angivet distancerne, han har kørt samt hvilke steder han har kørt til/fra. Ifølge ægtefællens kørebog har denne kørt 18.309 km i forbindelse med ombygningen af ejendommen.

Klagerens ægtefælle har opgjort et tab på salg af ejendommen til i alt 586.402 kr. efter at der er fratrukket genvundne afskrivninger. Heraf udgør klagerens andel 293.201 kr.

[Skattecentret] har ved afgørelse af 18. december 2006 og i skrivelse af den 31. januar 2007 for klagerens ægtefælle opgjort godkendte forbedringsudgifter på ejendommen til følgende:

Klagerens ægtefælle ses ikke at have påklaget fordelingen af forbedringsudgifterne.

SKAT har beregnet avanceopgørelsen af ejendommen på grundlag af godkendte afholdte forbedringsudgifter på 640.710 kr. i 2010, hvori der er fratrukket forskellen mellem de selvangivne udgifter til kørsel og SKATs skøn over kørsel.

Servicefradrag i 2012

Klageren har i 2012 fratrukket udgifter til havearbejde med 15.000 kr. på [adresse9], [by1]. Klageren har oplyst til SKAT, at arbejdet er udført af [virksomhed1] I/S, der havde adresse på [adresse9], [by1]. På dette tidspunkt boede klageren, klagerens ægtefælle og klagerens søn på ejendommen.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for det udførte arbejde. Klageren har heller ikke fremlagt dokumentation for betaling af det udførte arbejde.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud i [virksomhed1] I/S på 17.846 kr. for indkomståret 2012, på 12.394 kr. for indkomståret 2013 og på 11.632 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har ændret virksomhedsresultatet i [virksomhed2] med 87.806 kr. for indkomståret 2012, med 56.307 kr. for indkomståret 2013 og med 52.178 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har ændret opgørelsen af genvundne afskrivninger på ejendommen [adresse1], [by4], til 99.312 kr. og har ændret klagerens andel af tab ved salg af ejendommen til 92.485 kr.

Endvidere har SKAT ikke godkendt for servicefradrag med 15.000 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

[virksomhed1] I/S anses ikke for at være erhvervsmæssig virksomhed hvor der kan godkendes fradrag for underskud.

Der er lagt vægt på at der ikke kan godkendes fradrag for underskud ved fremleje af ejendom, men at underskud herved er et formuetab efter statsskattelovens § 5, det fremgår af Landsskatterettens afgørelse SKM2016.30LSR.

Samtidig anses den øvrige virksomhed i I/S’et ikke for at være erhvervsmæssigt drevet, da der er tale om, at I/Set har indtægter vedrørende udførsel af arbejde for interessenterne og de afholdt udgifter ikke står i et rimeligt forhold til indtægterne.

Det er her vurderet at en ganske lille del af udgifterne vedrører fremleje af ejendomme.

En væsentlig del af udgifterne anses for at være private udgifter, her tænkes bl.a. på

Der kan herefter ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed, din andel udgør

2012 17.846 kr.

201312.394 kr.

201411.632 kr.

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vedrørende kørsel

SKAT finder ikke at det indsendte kørselsregnskab opfylder krav til et kørselsregnskab, og det anses ikke for sandsynligt at der er foretaget erhvervsmæssig kørsel af den størrelse der er oplyst, der er derfor skønsmæssigt godkendt fradrag for kørsel med 5.000 km pr. år hvilket giver følgende ændring af resultatet, ændringen er jf. statsskattelovens § 6a.

Ændring vedr. kørsel201220132014

Selvangivet kørsel74.51077.92576.298

Godkendt 5.000 km a 3,80/3,82/3,7319.00019.65018.650

Ændring vedr. [virksomhed2]55.51058.27557.648

Din andel 50/60/50 %27.75534.96528.824

Vedrørende [adresse8]

Det fremgår under oplysninger om virksomheden at ejendommen har anset for værende anvendt som privat fritidsbolig fra 2005-2010, og at ejendommen har været ubeboelig i 2011-2014. Du har derfor ikke betalt ejendomsværdiskat af ejendommen i disse år.

Der har ikke været tilmeldt nogen på adressen i 2014.

Det fremgår af en gammel lejekontrakt fra 2000, at den månedlige leje i 2000 var på 2.300 kr.

SKAT finder ikke at der er fradrag for udgifter vedrørende ejendommen i 2014. Udleje af ejendommen anses for omfattet af reglerne i ligningslovens § 15 O stk. 2, hvoraf det fremgår at udgifterne ikke kan overstige bruttolejeindtægten, der er derfor ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende [adresse8] i 2014. Din andel udgør 50 % af 26.213 kr. eller 13.106 kr.

Vedrørende [adresse7]

Der har ikke været tilmeldt lejere i ejendommen i din ejertid, bortset fra at du selv har stået tilmeldt i en periode i 2011.

Det fremgår af statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a at der er fradrag for udgifter der i årets løb er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er en betingelse for fradraget at der er en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften og at der er tale om en igangværende virksomhed.

Da der ingen drift er af ejendommen i 2012 og 2013, er der ikke tale om igangværende virksomhed, ejendommen er derfor ikke er erhvervsmæssig virksomhed, der kan ikke fratrækkes udgifter i forbindelse med at eje beboelsesejendommen, og det fremgår af ligningslovens § 14 at der ikke er fradrag for ejendomsskatterne.

Resultatet ændres derfor med 33.571 kr. i 2012 heraf din andel 50 % eller 16.785 kr., resultatet i 2013 ændres med 35.570 kr. heraf din andel 60 % eller 21.342 kr. og i 2014 ændres resultatet med 50.077 kr. heraf din andel 50 % eller 25.038 kr.

Afstemning af resultat af virksomhed201220132014

Selvangivet resultat af virksomhed-116.391-96.334-95.629

Heraf underskud vedr. I/S jf. punkt 1.417.84612.39411.632

Fratrukket resultat vedr. [virksomhed2] ifølge selvangivelsen-98.545-55.960-83.997

Din andel af resultat vedr. [virksomhed2] if. punkt 2.1-55.279-55.960-98.787

Ændring vedrørende kørsel27.75534.96528.824

Ændring vedrørende [adresse8] 13.106

Ændring vedrørende [adresse7] 16.78521.34225.038

Resultat af [virksomhed2] udgør efter ændringer-10.739347-31.819

Fratrukket ifølge selvangivelsen98.54555.96083.997

Ændring vedrørende [virksomhed2]87.80656.30752.178

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Salgssum vedrørende afskrivningsberettigede bygninger 58,88 % af 1.050.000618.240

Nedskrevet værdi ultimo 2013143.827

Fortjeneste474.413

De foretagne afskrivninger genvindes fuldt ud med 198.624 kr.

I den selvangivne opgørelse er der opgjort genvundne afskrivninger på 181.502 kr. fordi der er taget udgangspunkt i nedskrevet værdi primo 2013 i stedet for ultimo 2013.

Du skal derfor beskattes af genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 21 med 50 % af 198.624 kr. eller 99.312 kr.

...

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Tab ved salget kan opgøres således

Salgspris1.050.000

Købspris635.000

Købsomkostninger 23.222

658.222

10.000 kr. tillæg 2000-2013140.000

Forbedring 2000-2002 32.500-10.000 22.500

Forbedring 2003 1.501 kr. -10.000 0

Forbedring 2004 2.217 kr. -10.000 0

Forbedring 2010 640.710* – 10.000630.710-1.451.432

Tab til fremførsel til modregning i fremtidige fortjenester -401.432

* Da der ikke er indsendt et kørselsregnskab der opfylder krav til et kørselsregnskab, er der alene godkendt fradrag for et skønnet beløb i kørsel på 15.000 kr. mod selvangivet 66.974 kr., forbedringsudgifter i 2010 er derfor nedsat med 51.974 kr. til 640.710 kr.

Din mand har været tilmeldt på adressen 9. maj – 30. september 2014. Det er SKAT’s vurdering at det ikke har været med hensigten at tage varig bopæl at han har været tilmeldt adressen i denne periode, der er bl.a. henset til at ejendommen er solgt if. købsaftale af 3. september 2014 og at det anses for sandsynligt at der har været foretaget forhandlinger gennem en periode, da salget har været betinget af at køber kunne sælge ejendommen videre til [by1] Kommune.

Der er ikke betalt ejendomsværdiskat for den periode din mand har været tilmeldt adressen.

Kørselsregnskabet taget også udgangspunkt i at din mands bopæl er [adresse9] i den periode han har været tilmeldt [adresse1].

Din mand skriver i brev af 1. februar 2016 vedrørende [adresse1].

”[by1] kommune har siden 2011 lagt i forhandling med [virksomhed3] og beboerne i St. [by5] om forbedring af trafikforholdene i området, grundet de mange lastbiler, der kørte til og fra [virksomhed3]. Dette kom til at gå ud over os som udlejer. Udlejning af min nyrenoveret ejendom blev os nægtet, men jeg måtte gerne bo der selv, men jeg bor i [adresse9], som jeg har ejet siden 1968.”

SKAT anser derfor din mands adresseflytning til [adresse1] såvel som tidligere adresseflytninger til [adresse10] og [adresse7] for fiktive flytninger, der alene er sket med den begrundelse at udgå beskatning af eventuelle fortjenester ved salg af ejendommene.

Der skal gøres opmærksom på at der ikke er fradrag for tab ved salg af egen bolig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 stk. 4.

Du har selvangivet tab ved salg af ejendommen med 586.402 kr., SKAT har opgjort tabet til 401.432 kr., tabet er ændret med 184.970 kr. heraf din andel 50 % eller 92.485 kr.

Tabet er indberettet i rubrik 84 vedrørende tab på ejendomme til fremførsel med 92.485 kr. Tabet kan ses på årsopgørelsen fremover.

...

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 8 V stk. 3 at arbejdet ikke må udføres af personer der har bopæl på adressen.

Dvs. at det kun er [person2] der kan have udført havearbejde og vedligehold på jeres ejendom [adresse9], for at der kan godkendes fradraget. Det anses ikke for sandsynligt at [person2] har udført arbejdet da hun er mor til 4 børn, den yngste født i januar 2011.

Derfor kan der ikke godkendes fradrag for udgifter til vedligehold af [adresse9] med 15.000 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Min klient har i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 drevet virksomhederne [virksomhed1] og [virksomhed2].

Virksomhederne beskæftigede sig med istandsættelse og udlejning af fast ejendom.

SKAT har ved afgørelser af 17. april d.å. (Bilag 1 og 2) nægtet min klient fradrag for underskud af virksomheden [virksomhed1] i indkomstårene 2012 og 2013, samt ændret resultatet for [virksomhed2] i samme indkomstår.

SKAT har ved afgørelse af 25. april d.å. (Bilag 3) ligeledes nægtet min klient fradrag for underskud i [virksomhed1] for indkomståret 2014, samt ændret resultatet i [virksomhed2] i dette indkomstår.

Derudover har SKAT ved afgørelse af 17. april d.å. (Bilag 1) nægtet at godkende det af min klient selvangivne servicefradrag for 2012.

Endelig har SKAT ved afgørelse af 25. april d.å. (Bilag 3) ændret min klients skattepligtige indkomst således, at SKAT har medregnet genvundne afskrivninger ved salg af ejendommen beliggende [adresse1] i min klients skattepligtige indkomst for 2014, samt ændret min klients tab ved fast ejendom, der kan fremføres til modregning i fremtidige fortjenester for 2014.

[virksomhed1] – 2012, 2013 og 2014

SKATs vurdering af at virksomheden [virksomhed1] ikke er drevet erhvervsmæssigt hviler på et fejlagtigt grundlag.

[virksomhed1] beskæftiger sig med istandsættelse og udlejning af ejendomme.

Virksomheden blev i sin opstartsperiode ramt af finanskrisen. Finanskrisen har særlig ramt markedet for udlejning af ejendomme.

Det er derfor udefrakommende faktorer der har bevirket, at min klients virksomhed i en periode har givet underskud uanset, at virksomheden hele tiden har været indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1, at det tillægges vægt ved vurdering af om der foreligger en erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed, hvorvidt virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet.

I denne forbindelse tillægges det betydning om virksomheden opfylder det objektive krav om en vis minimum omsætning.

Det fremgår af [virksomhed1] årsrapporter for indkomstårene 2012 (Bilag 4), 2013 (Bilag 5)og 2014 (Bilag 6), at virksomheden i årene 2012, 2013 og 2014 havde en nettoomsætning på henholdsvis 199.165 kr., 188.560 kr. og 157.850 kr.

Nettoomsætningen i [virksomhed1] i den pågældende periode understøtter, at virksomheden er indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje og dermed er drevet erhvervsmæssigt.

Dette understreges af den praksis, der henvises til i Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1.

I dette afsnit gives der eksempler på tilfælde, hvor der ikke har eksisteret en omsætning af en størrelse, der har kunnet statuere erhvervsmæssig virksomhed.

Disse eksempler har alle en lavere omsætning end tilfældet er for min klients virksomhed i årene 2012, 2013 og 2014.

I Den Juridiske Vejledning henvises der til følgende praksis: SKM2007.107.HR, SKM2006.21.VLR og SKM2009.757.VLR.

Det gøres derfor gældende, at [virksomhed1] i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 har været drevet erhvervsmæssigt.

[virksomhed2] – 2012, 2013 og 2014

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af 7. marts d.å. (Bilag 7), at SKAT har ændret resultatet af virksomheden [virksomhed2] for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

SKAT har ændret resultatet af [virksomhed2], idet SKAT ikke vurderer, at det indsendte kørselsregnskab opfylder de krav der stilles til kørselsregnskaber. Herudover anser SKAT det ikke for sandsynligt, at der er foretaget erhvervsmæssig kørsel i det omfang, der er oplyst i det indsendte kørselsregnskab.

SKAT reducerer derfor skønsmæssigt det godkendte kørselsfradrag til at være 5.000 km. per år for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

SKATs skønsmæssige ansættelse af godkendt kørselsfradragsberettigede kilometer bevirker, at der for 2012 er en forskel på 55.510 kilometer imellem det selvangivne kørselsfradrag for [virksomhed2] og det af SKAT godkendte.

For 2013 er der en forskel på 58.275 km. imellem det selvangivne for [virksomhed2] og det af SKAT godkendte.

For 2014 er der en forskel på 57.648 km. imellem det selvangivne for [virksomhed2] og det af SKAT godkendte.

SKATs skønsmæssige ansættelse af godkendt fradragsberettigede kilometer for [virksomhed2] i 2012, 2013 og 2014 fremstår derfor som usandsynligt lav.

SKAT ændrer derudover resultatet for [virksomhed2], idet SKAT ikke anser ejendommene beliggende [adresse11] og [adresse7] som værende en del af den erhvervsmæssige virksomhed.

Det er ikke korrekt, at ejendommene beliggende [adresse11] og [adresse7] ikke skal anses som en del af den erhvervsmæssige virksomhed i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Min klient har i både 2012, 2013 og 2014 i videst mulig omfang forsøgt at udleje ejendommene.

Servicefradrag – 2012

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af 7. marts d.å. (Bilag 7), at SKAT ved deres afgørelse af 17. april d.å. (Bilag 1) vedrørende indkomståret 2012 ikke har godkendt fradrag for udgifter til vedligeholdelse af [adresse9].

SKAT henviser i deres forslag til afgørelse (Bilag 7) til ligningsloven § 8 V, stk. 3, hvor det fremgår, at der ikke kan godkendes servicefradrag ved arbejde udført af personer med bopæl på den adresse, hvor arbejdet udføres.

SKAT begrunder herefter nægtelsen af servicefradraget med, at det kun er [person2], der kan have udført havearbejde og vedligehold på ejendommen [adresse9], for at der kan godkendes fradrag. SKAT anser ikke dette for sandsynligt, da [person2] er mor til 4 børn, hvoraf den yngste er født i januar 2011.

SKATs vurdering er imidlertid ikke korrekt.

Genvundne afskrivninger ved salg af [adresse1] – 2014

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af 7 marts d.å. (Bilag 7), at SKAT har ændret genvundne afskrivninger for [adresse1] til at være 198.624 kr. idet, at SKAT har opgjort genvundne afskrivninger ultimo 2013.

SKATs opgørelse af genvundne afskrivninger for ejendommen er ikke korrekt, idet min klient ikke har foretaget afskrivninger på ejendommen i 2013.

SKATs ændring af genvundne afskrivninger for ejendommen beliggende [adresse1] er derfor ikke korrekt.

Tab ved salg af fast ejendom, der kan fremføres til modregning

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af 7. marts d.å. (Bilag 7), at SKAT har reduceret tabet ved salg af ejendommen beliggende [adresse1] med 184.970 kr., således at SKAT har opgjort tabet til at være 401.432 kr.

SKAT har blandt andet reduceret tabet ved salget af ejendommen, da SKAT vurderer, at det indsendte kørselsregnskab ikke opfylder de krav der stilles til et kørselsregnskab.

Det indsendte kørselsregnskab er ikke af en sådan beskaffenhed, at det kan medføre en reduktion i den størrelsesorden, som SKAT har foretaget.

SKATs reduktion af tabet i forbindelse med salg af ejendommen beliggende [adresse1] der kan fremføres til modregning er derfor ikke korrekt.”

Landsskatterettens afgørelse

[virksomhed1] I/S

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse eller hele lejligheden i en del af året, kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Det fremgår af ligningslovens § 15P, stk. 1 og 3.

Virksomheden har i indkomstårene 2012-2014 foretaget fremlejning af de af klageren ejede ejendomme. Det kan ikke udledes af virksomhedens regnskaber eller kontoudtog, hvilke ejendomme der har været fremlejet, desuden er der ikke udarbejdet lejekontrakter.

Landsskatteretten bemærker, at virksomhedens fremleje af klagerens ejede ejendomme skattemæssigt sidestilles med fremleje af en lejelejlighed, hvilket ikke anses for at udgøre erhvervsmæssig virksomhed. Der henvises til SKM2016.30.LSR.

For så vidt angår den øvrige del af virksomheden, der angår istandsættelse, har denne været underskudsgivende i samtlige indkomstår.

Henset til at udlejningen ikke kan anses for at være erhvervsmæssig, til at den øvrige virksomhed i alle årene har udvist underskud og at virksomheden givet ophøret i 2014 ikke havde udsigt til at blive overskudsgivende inden for en kortere årrække, finder Landsskatteretten ikke, at [virksomhed1] I/S var en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand i indkomstårene 2012-2014.

Da virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af virksomheden i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Ændring af resultat i [virksomhed2] - Kørselsfradrag

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

Der henvises til Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3.

Hvis der ikke foreligger et egentlig kørselsregnskab eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Klagerens kørebøger opfylder ikke formkravene, der er gældende for et kørselsregnskab. På dette grundlag kan den erhvervsmæssige kørsel fastsættes skønsmæssigt. Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at klagerens erhvervsmæssige kørsel reelt udgjorde den selvangivne kørsel. På baggrund af de foreliggende oplysninger finder retten endvidere ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs udøvede skøn på 5.000 km kørsel pr. år. Der er henset til at kørebøgerne ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for den foretagne kørsel, og til at klageren ikke har sandsynliggjort, at behovet for kørsel i virksomhedsregi var større end 5.000 km pr. år.

Ændring af resultat i [virksomhed2] – [adresse8]

Klageren har i de påklagede år drevet virksomhed med udleje af forskellige ejendomme. Udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt erhvervsmæssig virksomhed.

På baggrund af klagerens oplysning til SKAT vedrørende den faktiske anvendelse af ejendommen, lægges det til grund, at ejendommen i 2014 var en fritidsbolig.

Udlejning af fritidsboliger, der ikke er erhvervsmæssig udlejning, beskattes efter reglerne i ligningslovens § 15 O.

Såfremt udlejningen af ejendommen skal kunne anses for omfattet af erhvervsmæssig virksomhed, skal klagerens rådighed over ejendommen have været effektivt afskåret, således at klageren ikke havde mulighed for at anvende ejendommen privat, jf. SKM2002.229.HR og SKM2005.78.HR. Det er selve muligheden for at råde over ejendommen, der er afgørende for vurderingen – ikke hvorvidt klageren rent faktisk har benyttet ejendommen privat.

Det påhviler klageren at dokumentere, at den fulde og ubegrænsede ret til at disponere over ejendommen var overdraget til tredjemand.

Klageren har trods opfordring ikke indsendt lejekontrakter eller lignende dokumentation for, at rådigheden over ejendommen var afskåret i 2014. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at ejendommen ikke var erhvervsmæssig udlejet i 2014 og ejendommen kunne derfor ikke indgå i virksomheden.

Ændring af resultat i [virksomhed2] – [adresse7]

Klageren har i de påklagede år 2012-2014 fratrukket udgifter i virksomheden [virksomhed2] for ejendommen beliggende [adresse7], [by1].

For at der kan fratrækkes udgifter i virksomheden, fremgår det af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifterne afholdes for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Udgifterne skal således have en direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen i virksomheden førend de kan fratrækkes.

Der har ikke været nogen indtægter i indkomstårene 2012 og 2013 forbundet med ejendommen beliggende [adresse7], [by1]. I 2014 var der alene selvangivet en samlet lejeindtægt på 3.300 kr., for hvilken der ikke er indsendt en underliggende lejekontrakt, der nærmere redegør for den lejeaftale, som indtægten dækker over. Herudover har ejendommen fra indkomståret 2011 til 2014 været registreret som ubeboelig. På denne baggrund anser Landsskatteretten ikke ejendommen for at have været i drift som udlejningsejendom i de påklagede indkomstår. Ejendommen kan derfor ikke anses som en del af klagerens erhvervsvirksomhed i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten kan således tiltræde SKATs samlede ændring af resultatet af [virksomhed2] i indkomstårene 2012-2014

Genvundne afskrivninger – [adresse1]

Efter afskrivningslovens § 19, stk. 1 kan der på bygninger, der kun anvendes delvist afskrivningsberettiget, foretages afskrivning på den bygningsdels etageareals forholdsmæssige del af anskaffelsessummen.

Ifølge afskrivningslovens § 21, stk. 1, medregnes genvundne afskrivninger eller tab ved salg af bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller § 15, i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i stk. 2-6, medmindre § 24 finder anvendelse.

Efter afskrivningslovens § 21, stk. 2, skal fortjeneste opgøres for hver bygning eller installation omfattet af § 15, stk. 2, som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. Som genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger, på det solgte aktiv.

Ved salg af ejendom skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal bl.a. foretages for bygninger, grund, og bolig, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 2.

Klageren har overdraget ejendommen den 1. september 2014. Der er ikke ved ejendommens overdragelse foretaget en fordeling af salgssummen på de underliggende bygninger, installationer m.v.

SKAT har opgjort genvundne afskrivninger på ejendommen til 198.624 kr., hvoraf klagerens andel udgør 99.312 kr. SKAT har ved opgørelsen indregnet afskrivninger på ejendommen for 2013, i overensstemmelse med klagerens anførte afskrivninger i regnskabet for 2013. Landsskatteretten er enig i SKATs opgørelse af genvundne afskrivninger, idet oplysningerne i regnskabet rettelig må lægges til grund for beregningen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Tab ved salg af fast ejendom – [adresse1]

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, at anskaffelsessummen kan forhøjes med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. Det er alene den del af årets udgifter til forbedring eller vedligeholdelse der overstiger 10.000 kr., der kan lægges til anskaffelsessummen.

Det er skatteyderen der har bevisbyrden for, hun har afholdt udgifter til vedligeholdelse/forbedring og det er skatteyderen der bærer risikoen for, at hun ikke kan fremskaffe dokumentation i form af f.eks. fakturaer for de afholdte udgifter. Der henvises til SKM2016.64.BR.

På baggrund af [Skattecentret]s afgørelse af 18. december 2006 sammenholdt med [Skattecentret]s skrivelse af 31. januar 2007 lægges det til grund, at forbedringer over 10.000 kr., udgør 22.500 kr. pr. 31. december 2002, 0 kr. for indkomståret 2003 og 0 kr. for indkomståret 2004.

SKAT har beregnet avanceopgørelsen af ejendommen på grundlag af godkendte afholdte forbedringsudgifter på 640.710 kr. i 2010, hvori der er fratrukket forskellen mellem de selvangivne udgifter til kørsel og SKATs skøn over kørsel.

Hvis der ikke foreligger et egentlig kørselsregnskab eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Klagerens kørebøger opfylder ikke formkravene, der er gældende for et kørselsregnskab. På dette grundlag kan den erhvervsmæssige kørsel fastsættes skønsmæssigt. Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at klagerens erhvervsmæssige kørsel reelt udgjorde den selvangivne kørsel. På baggrund af de foreliggende oplysninger finder retten endvidere ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs udøvede skøn på 5.000 km kørsel pr. år. Der er henset til at kørebøgerne ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for den foretagne kørsel, og til at klageren ikke har sandsynliggjort, at behovet for kørsel i virksomhedsregi var større end 5.000 km pr. år.

På grundlag af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt.

Servicefradrag

Ifølge den dagældende ligningslovs § 8 V kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet, jf. stk. 2-6.

I Bekendtgørelse om forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet (nr. 240 af 15. marts 2012) fremgår en række betingelser, der skulle være opfyldt førend klageren kunne opnå fradrag ifølge dagældende ligningslovs § 8 V. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsens § 2, at den skattepligtige skal have skriftlig eller elektronisk dokumentation for det udførte arbejde. Endvidere fremgår det af Bekendtgørelsens § 3, at den skattepligtige skal have dokumentation for sin betaling af det udførte arbejde.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for at arbejdet er udført og ej heller fremlagt dokumentation for at have betalt det udførte arbejde. På dette grundlag finder Landsskatteretten, at klageren ikke har opfyldt betingelserne for at få fradrag for havearbejde på [adresse9] efter dagældende ligningslovs § 8 V.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.