Kendelse af 02-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har den 27. juni 2007 stiftet selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] med en egenkapital på 125.000 kr. Selskabet har fra den 29. oktober 2013 været under konkurs. Konkursbehandlingen blev afsluttet den 2. december 2015 og virksomheden blev opløst.

Ifølge årsrapporten for 2011 har selskabets aktivitet været udførelse af entrepriser, mandskabsudlejning og dermed beslægtet virksomhed. Det fremgik endvidere, at klageren ejede hele anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS.

Klageren har været registreret som direktør i selskabet i perioden 27. juni 2007 til 20. august 2013.

Igennem hele selskabets levetid var selskabets revisor [person1] fra [virksomhed2].

Af selskabets årsrapport for 2011 fremgik blandt andet, at selskabet havde fem ansatte.

I indkomstårene 2012 og 2013 udførte selskabet bl.a. bygge- og renoveringsarbejde samt nedrivning for virksomhederne [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] NS.

Pr. 31. december 2011 havde klageren et tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS på 32.616 kr. i henhold til årsrapporten for 2011.

For indkomståret 2012 har klageren selvangivet lønindkomst på i alt 349.920 kr. Der var tale om løn fra hvor der var indeholdt 27.984 kr. i AM-bidrag og 79.695 kr. i A-skat. Derudover har der været lønindeholdelse på i alt 67.423 kr.

For indkomståret 2013 har klageren selvangivet lønindkomst på i alt 262.440 kr. Der var tale om løn fra hvor der var indeholdt 20.988 kr. i AM-bidrag og 61.261 kr. i A-skat. Derudover har der været lønindeholdelse på i alt 51.822 kr.

Der har i indkomstårene 2012 og 2013 været en del overførsler mellem [virksomhed1] ApS’ bankkonto [...63] og klagerens konto [...62], overførslerne skete løbende over årene.

I indkomståret 2012 har der samlet været nettooverførsler til klageren på 2.057.397 kr. og i indkomståret 2013, har der været nettooverførsler på 1.419.548 kr.

Af kontoudtoget for klagerens konto [...62] fremgik, at der i 2012 og 2013 var foretaget overførsler til personer, der i samme periode var ansat i [virksomhed1] ApS. Disse overførsler opgjorde SKAT til 72.303 kr. i indkomståret 2012 og 21.052 kr. i indkomståret 2013:

Indkomståret 2012:

Indkomståret 2013:

SKAT har herefter opgjort det skattepligtige beløb:

"Indkomståret 2012:

Nettooverførsler fra [virksomhed1] ApS2.057.397 kr.

Udbetalt løn til dig fra [virksomhed1] ApS:

Selvangivet A-indkomst349.920 kr.

Tilbageholdt AM-bidrag-27.984 kr.

Tilbageholdt A-skat-79.695 kr.

Lønindeholdelse-67.423 kr.-174.818 kr.

Betalt løn vedrørende [virksomhed1] ApS til tredjemand (bilag 4)-72.303 kr.

Tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS pr. 31. december 2011 (bilag 1)-32.616 kr.

------------------

Overførsler uden erhvervsmæssig anledning i alt1.777.660 kr.

------------------

Indkomståret 2013:

Nettooverførsler fra [virksomhed1] ApS1.419.548 kr.

Udbetalt løn til dig fra [virksomhed1] ApS:

Selvangivet A-indkomst262.440 kr.

Tilbageholdt AM-bidrag-20.988 kr.

Tilbageholdt A-skat-61.261 kr.

Lønindeholdelse-51.822 kr.-128.369 kr.

Betalt løn vedrørende [virksomhed1] ApS til tredjemand (bilag 4)-21.052 kr.

------------------

Overførsler uden erhvervsmæssig anledning i alt1.270.127 kr.

------------------

”

Repræsentanten har opgjort de lønudgifter, som klageren har betalt på vegne af selskabet således:

Indkomståret 2012:

Indkomståret 2013:

Klageren har oplyst, at [person9] var [person11], som fremgik af selskabets lønningsliste. [person4] var [person12], der ligesom [person10] var praktikant i selskabet. Hverken [person12] eller [person10] modtog løn fra selskabet, men var lønnet af [by1] Kommune.

Til e-indkomst har selskabet, for indkomståret 2012, indberettet følgende lønoplysninger vedrørende ovenstående personer:

Til e-indkomst har selskabet, for indkomståret 2013, indberettet følgende lønoplysninger vedrørende ovenstående personer:

Repræsentanten har oplyst, at klageren, fra konto [...62], har afholdt ikke dokumenterede udgifter for selskabet:

Indkomståret 2012:

Indkomståret 2013:

Repræsentanten har endvidere oplyst, at en del af de til klagerens konto overførte beløb, blev hævet kontant og anvendt til betaling af [virksomhed14], [virksomhed15] og [virksomhed16] A/S. Der var ikke fremlagt dokumentation for betalingerne.

Der var ikke indsendt årsrapport for [virksomhed1] ApS for 2012 og 2013 til Erhvervsstyrelsen. Grunden hertil var, ifølge repræsentanten, at klageren i 2012 fik amputeret sin ene finger og i den forbindelse var indlagt på hospitalet i mere end tre måneder.

Det fremgik af afsnit 3 i Cirkulæreskrivelse nr. 3 vedrørende [virksomhed1] ApS, at kurator ikke modtog en urevideret balance eller lignende for 2012 og 2013, og at kurator modtog udstedte fakturaer for udført arbejde.

Af Kreditorinformation nr. 7 vedrørende [virksomhed1] ApS fremgik, at der var en del kontante hævninger fra selskabets bankkonto [...63]. Det fremgik af afsnit 1.1.5 ”Ulovligt kapitalejerlån”, at klageren havde meddelt kurator, at han ikke havde yderligere dokumentation, der kunne dokumentere, hvad de resterende hævninger og overførsler til klagerens egen bankkonto var anvendt til. Det drejede sig om i alt 4.566.326 kr. I beløbet var der ikke taget højde for, at klageren ligeledes havde overført beløb til selskabets bankkonto [...63].

Det fremgik endvidere af Kreditorinformation nr. 7, at klageren var den eneste, der havde haft adgang til selskabets bankkonto.

Det var ikke været muligt for repræsentanten, at få udleveret det foreliggende materiale fra kurator, ligesom SKAT forgæves har forsøgt at få materialet udleveret.

Kurator har til repræsentanten bl.a. oplyst:

”Vi har ikke haft meget bogføringsmateriale (en lille del ubetalte fakturaer, som vi forsøgte at inddrive), for selskabet har været baseret kontante dispositioner i køb og salg. Til brug for konkursbehandlingen har vi brugt selskabets kontoudtog og offentliggjorte årsrapporter.”

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst med løn fra [virksomhed1] A/S, for indkomståret 2012 med 1.777.660 kr. og for indkomståret 2013 med 1.270.127 kr.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”...

Det kan konstateres, at der er sket en del overførsler mellem [virksomhed1] ApS’ bankkonto [...63] (bilag 2) og din bankkonto [...62] (bilag 3) i 2012 og 2013, og der derved netto er tilgået dig 2.057.397 kr. i 2012 (bilag 4) og 1.419.548 kr. 2013 (bilag 4). Du er den eneste der i dette tidsrum har haft adgang til [virksomhed1] ApS ApS’ bankkonto.

Det kan endvidere konstateres, at du ikke kan dokumentere, om der har været en erhvervsmæssig anledning til disse overførsler. Der er her henset til følgende forhold:

Transaktioner mellem et selskab og hovedanpartshaver er underlagt skærpede beviskrav.

Det kan ses af kontoudtoget for din bankkonto [...62] (bilag 3), at der er overført midler til personer, der har været ansat i [virksomhed1] ApS i 2012 og 2013. Disse overførsler anses derfor, at være overførsler vedrørende [virksomhed1] ApS.

De samlede overførsler til dig fra [virksomhed1] ApS, som ikke anses at have en erhvervsmæssig anledning fratrukket udbetalt løn til dig fra [virksomhed1] ApS, kan herefter opgøres til følgende:

Indkomståret 2012:

Nettooverførsler fra [virksomhed1] ApS2.057.397 kr.

Udbetalt løn til dig fra [virksomhed1] ApS:

Selvangivet A-indkomst349.920 kr.

Tilbageholdt AM-bidrag-27.984 kr.

Tilbageholdt A-skat-79.695 kr.

Lønindeholdelse-67.423 kr.-174.818 kr.

Betalt løn vedrørende [virksomhed1] ApS til tredjemand (bilag 4)-72.303 kr.

Tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS pr. 31. december 2011 (bilag 1)-32.616 kr.

------------------

Overførsler uden erhvervsmæssig anledning i alt1.777.660 kr.

------------------

Indkomståret 2013:

Nettooverførsler fra [virksomhed1] ApS1.419.548 kr.

Udbetalt løn til dig fra [virksomhed1] ApS:

Selvangivet A-indkomst262.440 kr.

Tilbageholdt AM-bidrag-20.988 kr.

Tilbageholdt A-skat-61.261 kr.

Lønindeholdelse-51.822 kr.-128.369 kr.

Betalt løn vedrørende [virksomhed1] ApS til tredjemand (bilag 4)-21.052 kr.

------------------

Overførsler uden erhvervsmæssig anledning i alt1.270.127 kr.

------------------

Som direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS er du den eneste, der har haft fuldmagt til selskabets bankkonto. Da den erhvervsmæssige anledning til overførslerne fra selskabets bankkonto til dig på i alt 1.777.660 kr. i 2012 og på i alt 1.270.127 kr. i 2013 ikke er dokumenteret, anses midlerne at være tilgået dig privat.

Til udbytte henregnes alt hvad der er udloddet fra selskabet til hovedanpartshaveren jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og Den juridiske vejledning for 2016-1 afsnit C.B.3.1 ”Det skattemæssige udbyttebegreb”. I nogle tilfælde kan maskeret udbytte omkvalificeres til løn til hovedanpartshaver. Nettooverførslerne på i alt 1.777.660 kr. i 2012 og på i alt 1.270.127 kr. i 2013. anses for løn til dig jf. statsskattelovens § 4 og Den juridiske vejledning for 2016-1 afsnit C.B.3.6 ”Hvordan beskattes maskeret udbytte/udlodning” ud fra følgende forhold:

Lønnen beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Da der er tale om personlig indkomst, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 % jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at SKATs forhøjelse skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”...

3 Nærmere om de omhandlede overførsler mellem selskabets konto og [person13]s konto

Som bilag 8 fremlægges kontoudskrifter for perioden 4. juli 2011 - 9. september 2011, perioden 4. december 2011 - 4. september 2013 og perioden 24. september 2013 - 31. december 2013 vedrørende [person13]s private konto i [finans1] med kontonummer [...62].

Endvidere fremlægges som bilag 9 kontoudskrifter for perioden 31. marts 2011 - 4. september 2011 og perioden 31. december 2011 - 31. december 2013 vedrørende selskabets konto i [finans1] med kontonummer [...63].

[person13] har oplyst, at en del af de overførsler, som skete til hans private konto i [finans1], vedrørte refusion af udlæg bl.a. til betaling af selskabets udgifter til [virksomhed16] A/S .

I det omfang der skulle ske kontant betaling af selskabets kreditorer m.v., valgte [person13] ofte at overføre pengene til sin egen konto og hæve dem kontant herfra, hvilket er forklaringen på, at der er sket en større mængde overførsler fra selskabet til hans konto.

I forbindelse med sagens behandling hos Skatteankestyrelsen har Advokatfirmaet gentagne gange forsøgt at få kurators bilagsmateriale udleveret. Det har imidlertid - trods henvendelse til både kurator og Sø- og Handelsretten - endnu ikke vist sig muligt.

Da bilagsmaterialet potentielt kan have betydning for skattesagen, er det under­ tegnedes opfattelse, at Skatteankestyrelsen bør rette henvendelse til kurator og anmode om, at bilagsmaterialet udleveres til brug for sagen. Jeg skal i den anledning venligst opfordre Skatteankestyrelsen hertil.

For god ordens skyld bemærkes, at Skatteankestyrelsen er omfattet af officialprincippet som offentlig myndighed og derfor er forpligtet til at søge sagen oplyst bedst muligt, inden der træffes afgørelse.

3.1 Nærmere om [person13]s løn fra selskabet

I indkomståret 2012 modtog [person13] i alt kr. 349.920 i løn fra [virksomhed1] ApS. I indkomståret 2013 blev der udbetalt i alt kr. 262.440 til [person13].

Lønindtægterne i disse to år er begge selvangivet, ligesom der ligeledes er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse beløb.

Det fremgår ligeledes af årsrapporten, at [person13] havde indskudt midler til brug for selskabets drift, hvilket også er bekræftet af kurator i cirkulæreskrivelse nr. 7 af den 10. september 2015, der fremlægges som bilag 10.

Det bemærkes, at posteringer vedrørende selskabets mellemværende med [person13] blev registreret på mellemregningskontoen.

3.2 Nærmere om selskabets udgifter til løn

En del af de midler, som blev overført fra selskabet til [person13]s konto i [finans2], vedrører betaling af løn til selskabets medarbejdere i indkomståret 2012 og 2013.

Det fremgår af selskabets regnskab for 2011, at selskabet i regnskabsåret 2011 havde fem fuldtidsbeskæftigede medarbejdere. Herudover havde selskabet fire­ fem medarbejdere ansat på deltid.

Det kan konstateres af opgørelsen i SKATs bilag 4, at SKAT har medtaget en række overførsler fra [person13]s bankkonto til følgende personer, der i samme periode var ansat i [virksomhed1] ApS:

[person13] har imidlertid betalt løn til selskabets medarbejdere fra sin private konto, i et langt større omfang end det som fremgår af SKATs opgørelse.

I denne forbindelse fremlægges som bilag 11 en opgørelse over de overførsler, som [person13] har foretaget fra sin private konto til virksomhedens medarbejdere i indkomstårene 2012 og 2013. Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af kontoudskrifter for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2013 vedrørende [person13]s private konto i [finans1] med kontonummer [...62].

Af opgørelsen kan det konstateres, at [person13] i alt har overført kr. 354.702,63 i indkomståret 2012 og kr. 270.251,50 i indkomståret 2013 fra sin private konto til personer, som har været ansat i i den omhandlede periode.

3.3 Nærmere om selskabets udgifter til leje af mandskab

Ved siden af selskabets egne medarbejdere lejede selskabet [virksomhed1] ApS mandskab fra virksomheden [virksomhed16] A/S med CVR-nr. [...2].

Som bilag 12 fremlægges selskabsrapport vedrørende [virksomhed16] A/S. Heraf fremgår bl.a., at [virksomhed16] A/S blev stiftet den 1. oktober 2006 inden for branchekoden 412000: Opførelse af bygninger. Herudover fremgår det ligeledes, at selskabet drev aktiviteter med udførelse af anlægsarbejde og projekteringsvirksomhed i byggesektoren samt anden virksomhed efter ledelsesbeslutning.

Det fremgår endvidere af selskabsrapporten, at [virksomhed16] A/S i årene 2012 og 2013, som nærværende sag vedrører, blev drevet fra adressen [adresse1], [by5], jf. bilag 12.

Ifølge [person13] havde [virksomhed1] ApS en gæld på over kr. 800.000 til [virksomhed16] A/S, hvilket medførte, at en af personerne fra selskabet ved navn [person14] dagligt ringede til [person13] for at rykke ham for betaling af selskabets udestående.

Ifølge [person13] forlangte [person14] kontant betaling som forudsætning for at fortsætte samarbejdet, idet han ikke ønskede at løbe en risiko for, at der ikke var midler tilbage på [virksomhed1] ApS' konto, inden han fik betaling.

[person13] så sig af denne grund nødsaget til at hæve kontanter både fra selskabets konto og sin egen private konto. Ifølge [person13] foregik betalingen til [virksomhed16] A/S på den måde, at der blev overført midler fra selskabets konto til [person13]s private konto, som herefter blev hævet og betalt til [virksomhed16] A/S. Dette skyldes, at [person13] alene kunne hæve maksimum kr. 15.000 ad gangen, og han derfor foretog hævninger fra begge konti til betalingen af leje af mandskab fra [virksomhed16] A/S.

Som bilag 13 fremlægges en opgørelse over hævninger fra [person13]s private konto og fra selskabets konto i indkomstårene 2012 og 2013. Det kan af opgørelsen konstateres, at [person13] har hævet kontante midler fra sin egen private konto og selskabets konto i et betydeligt omfang i indkomståret 2012 og 2013. Herudover kan det konstateres, at [person13] flere gange foretog hævninger fra både sin private konto og selskabets konto den samme dag. Eksempelvis kan nævnes den 3. januar 2012, hvor [person13] hævede kr. 10.000 fra selskabets konto og fra sin private konto i [finans1].

Ifølge [person13] blev der udarbejdet kvitteringer, hvoraf det fremgik, hvor stor en del af gælden [virksomhed1] ApS havde betalt til [virksomhed16] A/S. [person13] udarbejdede ligeledes arbejdssedler, hvor der blev foretaget registrering af biler m.v. i forhold til det udførte arbejde.

Ovennævnte kvitteringer og arbejdssedler er beklageligvis smidt ud i forbindelse med selskabets konkurs, idet [person13] på daværende tidspunkt var af den opfattelse, at dette materiale ikke længere var relevant at opbevare.

Selskabet har endvidere afholdt udgifter til betaling af underleverandører, eksempelvis [virksomhed14] og [virksomhed15]. En del af de midler, som blev overført fra selskabet til [person13]s konto i [finans1], vedrører betaling af disse underleverandører.

[person13] har forklaret, at fakturaer fra selskabets underleverandører blev betalt, ved at der blev overført midler fra selskabet til [person13]s private konto, som herefter blev hævet og anvendt til at betale fakturaerne med. I denne forbindelse henvises ligeledes til opgørelsen fremlagt som bilag 13, hvoraf det kan konstateres, at [person13] har hævet betydelige kontante midler fra sin private konto og fra selskabets konto i indkomstårene 2012 og 2013.

Herudover henvises til [person13]s private kontoudskrifter og kontoudskrifter vedrørende selskabet fremlagt som bilag 8 og 9, hvoraf det kan konstateres, at der ikke er sket betaling af selskabets underleverandører ved elektroniske overførsler.

En del af de midler, som blev overført fra selskabet til [person13]s konto i [finans2], vedrører de udlæg, som [person13]s har foretaget vedrørende selskabets udgifter til byggematerialer og benzin, m.v.

En del af udgifterne er betalt ved kontante midler, som [person13] har hævet fra henholdsvis sin private konto og selskabets konto.

Herudover har [person13] betalt en del af udgifterne ved brug af betalingskort. Som bilag 14 fremlægges oversigt over udgifter, som [person13] har afholdt på vegne af selskabet fra sin private konto i [finans1]. Dette gælder eksempelvis udgifter til [virksomhed10], [virksomhed13] og [virksomhed11]. Derudover har [person13] afholdt udgifter til [virksomhed9], hvor det kun er muligt at handle som erhvervsdrivende. Det kan af opgørelsen konstateres, at en lang række af udgifterne er afholdt inden for almindelig arbejdstid.

...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at der ikke er grundlag for at anse overførsler foretaget fra selskabet [virksomhed1] ApS' konto til [person13]s private konto for at udgøre løn fra selskabet til [person13].

Dette følger af, at de omhandlede beløb er anvendt til betaling af selskabets erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med leje af mandskab hos [virksomhed16] A/S og således i deres helhed er [person13]s indkomstopgørelse uvedkommende.

Det gøres i den forbindelse gældende, at Skatteankestyrelsen skal tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn over de skattepligtige lønindtægter, da SKAT ved skøns­ udøvelsen har lagt forkerte forudsætninger til grund. [person13] har således ikke erhvervet ret til de overførte beløb, som i stedet er gået til betaling af udgifter på vegne af selskabet m.v.

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke anser det for tilstrækkeligt godtgjort, at de omhandlede beløb er [person13]s indkomstopgørelse uvedkommende, gøres det i anden række gældende, at de hævede midler skal betragtes som et aktionærlån.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person13] af de hævninger, som er foretaget fra selskabets konto i perioden 1. januar 2012 - 14. august 2012, idet [person13] var solvent på de tidspunkter, hvor de enkelte hævninger blev foretaget. For så vidt angår de hævninger fra selskabet konto, der blev foretaget i perioden 17. august 2012 - 31. december 2013, gøres det gældende, at disse ikke vedrører yderligere løn til [person13] og herefter skal beskattes som udbytte.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

1 Nærmere om SKATs skøn

...

Ved vurderingen af SKATs skøn i nærværende sag er det centralt at være opmærksom på, at SKAT ikke har indhentet relevant materiale fra kurator- dette, på trods af at SKAT må formodes at have haft kendskab til, at selskabet var under konkursbehandling. Det fremgår således bl.a. af SKATs afgørelse, at SKAT har gennemgået "cirkulæreskrivelse nr. 7" fra kurator.

Som offentlig myndighed er SKAT underlagt officialprincippet, hvilket bl.a. indebærer, at SKAT er forpligtet til at søge en sag oplyst, førend der træffes afgørelse.

SKAT er ligeledes forpligtet til at træffe en materielt korrekt afgørelse på det bedst mulige grundlag.

Det gøres i den forbindelse gældende, at SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen var forpligtet til at indhente eventuelle relevante bilag - herunder regnskabs­ materiale m.v. fra kurator. Det er evident ud fra cirkulæreskrivelserne, at kurator har været i besiddelse af materialet. Det udgør således en sagsbehandlingsfejl, at SKAT ikke - trods positivt kendskab hertil - ikke indhentede materialet fra kurator.

Sagsbehandlingsfejlen har medført, at skattesagen ikke er blevet behørigt oplyst, hvilket igen skaber betydelig usikkerhed omkring det skøn, som SKAT har udøvet i sagen over omfang og størrelse af de beløb, som [person13] har erhvervet ret til.

Som det fremgår af sagsfremstillingen har [person13] afholdt en lang række udlæg af "egen lomme", som er hævet fra hans private konto - bl.a. til betaling af underleverandører og øvrige udgifter for selskabet.

SKAT har ikke i det udøvede skøn taget højde herfor, hvilket ligeledes medfører, at det udøvede skøn ikke er retvisende.

Der henvises til den udarbejdede oversigt fra [person13] samt til de fremlagte kontoudtog, hvoraf hævningerne fremgår.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT ikke i sagen har udarbejdet privatforbrugsopgørelser eller på anden vist har påvist, at de overførte beløb var nødvendige for, at [person13] kunne opretholde et positivt privatforbrug.

Når dette sammenholdes med kontoudtogenes udvisende, er det evident, at [person13] ikke har erhvervet ret til de beløb, som hævedes fra kontoen og benyttedes til betaling af leverandører m.v. for selskabet.

Det har formodningen imod sig, at [person13] skulle have haft et så omfattende privatforbrug for de omtvistede indkomstår, at der er brugt flere millioner udover familiens sædvanlige indtægter.

Dette forhold svækker således ligeledes SKATs udøvede skøn, der samlet set ikke kan anses for at være retvisende.

Det gøres derfor gældende, at Skatteankestyrelsen i det hele skal underkende det af SKAT udøvede skøn og i stedet erstatte skønnet med Skatteankestyrelsens eget skøn.

I den forbindelse bør Skatteankestyrelsen som ovenfor nævnt kontakte kurator/Sø- og Handelsretten og fremskaffe de bilag, som kurator er i besiddelse af, da disse er centrale for sagens korrekte afgørelse.

2 Nærmere om beskatning af aktionærlån

SKAT har beskattet [person13] af de indsatte beløb som yderligere løn fra selskabet. Det gøres heroverfor gældende, at såfremt [person13] skal beskattes af de pågældende beløb, skal de anses for at være en del af [person13]s løbende mellemregning med selskabet, jf. også de fremlagte kontokort, jf. bilag 6.

Beløbene skal således anses for at være lån fra selskabet til [person13]. Det er i den forbindelse først og fremmest afgørende, hvorvidt de pågældende lån er ydet før eller efter den 15. august 2012.

Det beløb som [person13] var selskabet skyldig pr. 15. august 2012, er således alene skattepligtigt, såfremt SKAT kan godtgøre, at [person13] var insolvent på dette tidspunkt, jf. den dagældende praksis vedrørende beskatning af aktionærlån.

...

Når dommen sammenholdes med nærværende sag er det evident, at SKAT ikke i nærværende sag har løftet bevisbyrden for, at [person13] var insolvent - allerede fordi SKAT ikke engang har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse eller en formueopgørelse.

Det gøres på den baggrund gældende, at den del af forhøjelsen, som vedrører overførsler til og med 15. august 2012, ikke kan beskattes.

Endelig gøres det gældende, at et eventuelt beløb til beskatning under alle omstændigheder må anses for at være udbytte og ikke løn fra selskabet. Dette, da [person13] allerede har selvangivet og indberettet sin løn fra selskabet.

Yderligere udbetalinger har således karakter af udbytte og modsvarer ikke en arbejdsindsats i selskabet. Det bemærkes i den forbindelse, at udgangspunktet er, at en udbetaling behandles som udbytte, jf. bl.a. Landsskatterettens afgørelse af den 27. februar 2018, j.nr. 15-3255137, hvori Landsskatteretten fandt, at der var tale om udbytte efter ligningslovens§ 16 A.”

Af bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag fremgår:

”Det kan i denne forbindelse oplyses, at det fremsendte forslag til afgørelse ikke kan tiltrædes. Dette, særligt henset til at kurator og Sø- og Handelsretten efter det oplyste er i besiddelse af den relevante dokumentation til understøttelse af klagers synspunkter, men trods klagers bestræbelser på indhentning af dette materiale ikke har indvilliget i at udlevere dette til brug for sagen, hvilket har forhindret den nødvendige oplysning af sagen.

Herudover ønsker klager understreget, at det omtvistede skattekrav er opstået på baggrund af dispositioner foretaget i en række selskaber, som klager ikke har haft indflydelse på, hvorfor beskatningen efter klagers opfattelse bør ske hos disse selskaber.”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Formelt

Det følger af officialprincippet, at skattemyndighederne skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse. Se hertil Østre Landsrets dom i SKM2014.325.ØLR, hvor Landsretten fandt, at SKAT, forinden afgørelsen blev truffet, havde gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente regnskabsmateriale, samt foretaget undersøgelser, der måtte kræves efter officialprincippet.

I nærværende sag har SKAT, så vidt det har været muligt, forsøgt af opfylde officialprincippet ved gentagne gange, at anmode kurator om udlevering af oplysninger og dokumentation. Af cirkulæreskrivelse nr. 3 fremgik, at kurator ikke var i besiddelse af bogføring, men kun kopier af fakturaer for udført arbejde. Skatteankestyrelsen har ligeledes anmodet klageren om indsendelse af lønsedler, bogføring og mellemregningskonti. Repræsentanten har hertil svaret, at det ikke har været muligt at fremskaffe yderligere materiale. Repræsentanten har endvidere oplyst, at klageren ikke længere er i besiddelse af kvitteringer og arbejdssedler idet disse er smidt ud i forbindelse med selskabets konkurs.

SKAT har skønsmæssigt fastsat klagerens skattepligtige indkomst i henhold til modtagne kontoudtog fra selskabets bankkonti og klagerens private bankkonti.

Kurator for konkursboet har ikke udleveret det foreliggende materiale, ligesom klageren og hans repræsentant ikke har været i stand til, at indsende yderligere dokumentation.

Retten finder, at skattemyndighederne har foretaget de fornødne bestræbelser for at fremskaffe det ønskede materiale. Officialprincippet anses derfor at være opfyldt, og der er således ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig.

Sagens realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Ifølge statsskattelovens § 4, litra c, medregnes løn samt goder udover pengelønnen til den skattepligtige indkomst for en lønmodtager eller en erhvervsdrivende uanset om indtægterne stammer fra Danmark eller udlandet. Denne indkomst er skattepligtig for modtageren, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E, der omhandler lån ydet fra og med 14. august 2012, gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, at hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Lånet beskattes som løn.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af SKM2008.905H.

Det er ubestridt, at der er foretaget mange overførsler af større beløb fra selskabets bankkonto til klagerens bankkonto i indkomstårene 2012 og 2013.

Klageren har efterfølgende hævet beløbene kontant, hvorfor der ikke foreligger pengestrømme, der viser, at de hævede beløb har været anvendt til at afholde erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

Der foreligger ingen regnskaber i selskabet, ligesom klageren ikke har fremlagt selskabets bogføring for de to indkomstår.

Da klageren, som direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, har haft rådighed over selskabernes konti, lægges det til grund, at klageren har overført beløbene fra selskabets bankkonto til klagerens bankkonto. Der er ikke fremlagt regnskaber for selskabet, ligesom klageren ikke har dokumenteret, at de overførte beløb er medgået til betaling af selskabets underleverandører m.v. Klageren har herefter ikke løftet bevisbyrden for, at overførslerne ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst. Overførslerne anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Klageren må som direktør og medarbejder i selskabet have ydet en indsats for, at selskabet har kunnet generere en omsætning. Det er sandsynligt, at selskabets indtægter stammer fra arbejde, som klageren har udført for selskabet og de overførte beløb anses derfor at være løn for klageren, og beskattes dermed som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Det bemærkes, at uanset, at SKAT ikke har beregnet klagerens privatforbrug, medfører det ikke en ændret vurdering, da den yderligere beskatning ikke udspringer af et skøn, men er baseret på konstaterede indsætninger af midler, som klageren ikke har kunnet godtgøre er skattefrie.

Allerede fordi der ikke er fremlagt en mellemregningskonto mellem klageren og selskabet, kan overførslerne fra selskabets konto til klagerens konto i perioden fra 1. januar 2012 til 13. august 2012 ikke anses som aktionærlån, der ikke skal beskattes, fordi klageren ikke var insolvent.

Det anses herefter med rette, at SKAT har anset de overførte beløb på samlet 1.849.963 kr. i indkomståret 2012 og 1.291.179 kr. i indkomståret 2013, som personlig indkomst.

Fradrag for udgifter til underleverandører, driftsudgifter m.v.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Klageren har ikke via pengestrømme, fakturaer eller andre objektive kendsgerninger dokumenteret, at en del af de til ham overførte beløb, er medgået til betaling af selskabets udgifter.

For så vidt angår betaling til [...], [virksomhed11], [virksomhed10], [virksomhed12] og [virksomhed13], foreligger der ingen fakturaer, bogføring m.v., der dokumenterer, at klageren har afholdt udgifter på selskabets vegne.

Der er herefter ikke grundlag for, at modregne udgifter hertil i de modtagne beløb.

Løn til ansatte

Bevisbyrden for, at klageren via sin private bankkonto, har afholdt selskabets udgifter til løn / sort løn, påhviler som udgangspunkt klageren.

Udgifter til sort løn, kan som udgangspunkt alene anerkendes i det omfang, at de pågældende medarbejdere kan identificeres, hvilket kan udledes af SKM2011.209H.

For så vidt angår [person10] og [person4] ([person12]), har disse personer ikke været på selskabets lønningsliste, ligesom klageren har forklaret, at de to har været i praktik i selskabet og derfor har fået lønnen udbetalt fra [by1] Kommune. Henset til klagerens forklaring, kan betalinger til de to personer ikke anses som løn. Der foreligger ikke timesedler, lønsedler eller andet der godtgør, at selskabet har haft udgifter til løn til de to personer, hvorfor det ikke anses for dokumenteret, at overførslerne vedrører løn fra selskabet. De overførte beløb til [person10] på samlet 22.500 kr. i indkomståret 2012 og 2.500 kr. til [person4] i indkomståret 2012 kan derfor ikke modregnes i det beskattede beløb.

Af klagerens kontoudtog fremgår, at der 5 gange overføres beløb til [...]. Da der er flere ansatte i selskabet, som hedder [...], kan det ikke afgøres til hvem pengene er udbetalt. Da personen ikke kan identificeres, anses det ikke for godtgjort, at beløbene udgør løn. Beløbet på samlet 4.400 kr. i indkomståret 2012 kan derfor ikke modregnes i det beskattede beløb.

Efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger, anses det for sandsynliggjort, at klageren har afholdt en del af selskabets udgifter til løn, udover de udgifter som selskabet har indberettet til eIndkomst.

For så vidt angår udbetalinger til [person2], [person3], [person6], [person5] og [person8], er det personer, som i forvejen er på selskabets lønningsliste, og som dermed kan identificeres. Klageren kan derfor modregne lønudgifter til disse personer, i de tilfælde, hvor selskabet ikke i forvejen har indberettet lønnen til eIndkomst, og dermed må anses at have fradraget lønnen i selskabet. Det ses, at der fra selskabets konto ligeledes er udbetalt løn til de 4 personer. Opgørelsen af det beløb, som kan modregnes i det hos klageren beskattede beløb, hjemvises herefter til Skattestyrelsen.