Kendelse af 27-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse af 17. marts 2016

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2013

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten

414.666 kr.

69.111 kr.

414.666 kr.

Indkomståret 2014

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten

1.039.216 kr.

285.702 kr.

1.039.216 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2013 og 2014 indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1] engroshandel med affaldsprodukter. Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomheden for indkomstårene 2013 og 2014. Virksomheden var momsregistreret.

SKAT har kontaktet klageren den 21. juli 2015 og anmodet klageren om, at indsende regnskaber og regnskabsmateriale for 2013 og 2014. SKAT har sendt en rykkerskrivelse den 4. september 2015.

Klageren har kontaktet SKAT den 22. september og oplyst, at hans revisor var død og det derfor ikke var muligt at skaffe bilagene. Ifølge klageren har revisoren haft alle regnskabsbilagene for indkomstårene 2013 og 2014. Klageren har oplyst, at han kender navnet men ikke adressen på den afdøde revisor.

Klageren og SKAT har aftalt, at klageren ville fremsende bankkontoudskrifter senest den 1. oktober 2015.

SKAT har sendt en rykkerskrivelse til klageren den 14. oktober 2015. Klageren har kontaktet SKAT den 23. oktober 2015 og oplyst, at kontoudskrifterne var indsendt, men at klageren ville forsøge at genfremsende kontoudskrifterne. SKAT har modtaget kontoudskrifterne men ikke for hele indkomstperioden.

SKAT har indhentet de manglende kontoudskrifter fra klagerens bank, og indhentet oplysninger fra klagerens samarbejdspartnere. SKAT har ud fra disse oplysninger opgjort virksomhedens omsætning og omkostninger.

På baggrund af ovenstående har SKAT skønsmæssigt forhøjet klagerens virksomhedsoverskud for indkomstårene 2013 og 2014 og skønsmæssigt ansat klagerens momstilsvar.

SKAT har opgjort overskuddet af klagerens virksomhed til 414.666 kr. for indkomståret 2013 og 1.039.216 kr. for indkomståret 2014, som er sammensat således:

2013

Indsat i bank uden bilag fra kunder 68.352 kr.

Bruttoomsætning ifølge bilag fra kunder 414.672 kr.

Salgsmoms af indsætninger og moms ifølge bilag - 22.284 kr.

Nettoomsætning efter moms 460.740 kr.

Omkostninger - skøn 10 % - 46.074 kr.

Skønnet overskud af virksomhed 414.666 kr.

2014

Indsat i bank uden bilag fra kunder 618.545 kr.

Bruttoomsætning ifølge bilag fra kunder 673.531 kr.

Salgsmoms af indsætninger og moms ifølge bilag - 137.466 kr.

Købsmoms ifølge bilag 75 kr.

Nettoomsætning efter moms 1.154.685 kr.

Omkostninger - skøn 10 % - 115.469 kr.

Skønnet overskud af virksomhed 1.039.216 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 414.666 kr. for indkomståret 2013 og med 1.039.216 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”(...)

Du har ikke selvangivet resultat af virksomhed for 2013 og 2014, selv om du er momsregistreret med virksomhed i perioden 1/1 2013 - 30/12 2014.

Vi har bedt dig om at indsende dit regnskabsmateriale for 2013 og 2014. Du har oplyst, at materialet ligger hos din afdøde revisor, og at du ikke kan få fat i det. Efter aftale har du indsendt nogle af dine bankkontoudskrifter. Vi fik ikke alle kontoudskrifterne, og vi har derfor bedt din bank om at indsende dem, der manglede. Ud fra kontoudskrifterne har vi bedt nogle af dine kunder om at indsende oplysninger om deres samhandel med dig.

Vi har indsat oplysninger om indsætninger og hævninger på bankkontoen, samt det materiale, som vi har fået fra dine kunder, i regneark. Vi har lavet to regneark pr. år fordelt på indtægter og udgifter.

Ud fra disse foreslog vi i brev af 19/1 2016, at dit overskud af virksomhed blev fastsat til 414.666 kr. for 2013 og 1.039.216 kr. for 2014. Vi gav følgende begrundelse:

”Efter skattekontrollovens § 1, stk. 1 skulle du have selvangivet din indkomst for 2013 og 2014. Det har du ikke gjort.

Skattekontrollovens § 3, stk. 4, jævnfør § 5, stk. 3, bestemmer, at SKAT kan foretage en ansættelse af din indkomst efter et skøn, hvis der ikke findes et skattemæssigt årsregnskab, som er lavet efter de regler, som skatteministeren har fastsat.

Reglerne om det skattemæssige regnskab står i skatteministeriets bekendtgørelse nr. 594 af 13/6 2006 (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder). Af reglerne fremgår de almindelige krav til det skattemæssige årsregnskab og reglerne for opbevaring heraf. Det fremgår også, at visse oplysninger skal stå i det skattemæssige årsregnskab, og at nogle oplysninger skal kunne gives, hvis vi beder om dem.

Af mindstekravsbekendtgørelsens § 7, stk. 1 fremgår, at det skattemæssige årsregnskab skal indsendes, hvis vi beder om det, og at det skal være lavet efter skattemæssige regler eller indeholde skattemæssige korrektioner i forhold til årsregnskabet. Af § 7, stk. 2 fremgår, at det skattemæssige årsregnskab mindst skal bestå af hovedposterne i resultatopgørelse, balance, bevægelserne i virksomhedens egenkapital samt konvertering i hovedposter. Efter stk. 5 skal det være muligt at følge sammenhængen til forrige års skattemæssige opgørelser.

Det skattemæssige årsregnskab skal kunne udledes af bogføringen. Bogføringen skal tilrettelægges sådan, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser og de skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de enkelte posteringer. Det står i mindstekravsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 og 2.

Reglerne om bogføring står i bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15/6 2006).

Af bogføringslovens § 7, stk. 1 - 3 fremgår, at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt, hurtigst muligt i rækkefølge efter transaktionens foretagelse, henvise til bilag og kunne afstemmes med beholdninger. § 8 bestemmer, at alle registreringer skal kunne følges fra bilag til årsregnskab og alle registreringer skal efter § 9, stk. 1 kunne dokumenteres ved et bilag.

Vi har ikke modtaget et årsregnskab, der opfylder disse krav. Vi mener derfor, at vi kan foretage et skøn over resultatet af din virksomhed og dermed over din indkomst efter skattekontrollovens § 3, stk. 4, jævnfør § 5, stk. 3.

Vi har bedt om samhandelsoplysninger hos følgende virksomheder, der har indsat beløb på dine bankkonti:

• [virksomhed2] ApS

• [virksomhed3] A/S

• [virksomhed4] ApS

• [virksomhed5] ApS

• [virksomhed6] A/S

• [virksomhed7] ([person1])

• [virksomhed8] A/S

• [virksomhed9] ApS

Vi har følgende bemærkninger til det materiale, som vi har fået fra de enkelte kunder:

[virksomhed2] ApS

Vi har modtaget en række afregninger vedrørende perioden 1/1 - 2/4 2013. Afregningerne er påført din virksomheds CVR-nr. [...1] og navn, men er ikke indgået på din bankkonto. På afregningerne er nævnt bankkontonr. [...66]. Vi kan ikke se, at denne konto tilhører dig.

Da din virksomheds CVR-nr. og navn står på afregningerne, og [virksomhed2] ApS ved at sende afregningerne til os tilkendegiver, at det er din virksomhed, som de har handlet med, anser vi beløbene for at indgå i din virksomheds omsætning.

Der er indsat yderligere beløb vedrørende afregninger fra [virksomhed2] ApS. Vi har ikke fået en kopi af disse afregninger. Da beløbene er indgået på din bankkonto, anser vi også disse beløb for at indgå i din virksomheds omsætning.

Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a.

[virksomhed10] A/S

Vi har modtaget en række afregninger fra [virksomhed10] A/S. Afregningerne er påført din virksomheds CVR-nr. og navn. Vi kan afstemme afregningsbeløbene med dine bankkonti.

Vi anser beløbene for at indgå i din virksomheds omsætning. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a.

[virksomhed4] ApS

Vi har modtaget en række afregninger fra [virksomhed4] ApS. Afregningerne er påført din virksomheds CVR-nr. og navn. Vi kan afstemme nogle af afregningsbeløbene med dine bankkonti.

Der er dog flere afregningsbeløb, der ikke er indsat på dine bankkonti.

Vi anser alle afregningsbeløbene for at indgå i din virksomheds omsætning, da afregningerne er udskrevet til din virksomhed. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a.

[virksomhed5] ApS

Vi har modtaget en faktura (fakturanr. 47) udskrevet af din virksomhed den 30/4 2014 på i alt

187.500 kr. inkl. moms for konsulentbistand. Beløbet er betalt med 62.500 kr. den 14/3 2014 og med 125.000 kr. den 5/5 2014.

Vi anser fakturabeløbet for at indgå i din virksomheds omsætning. Beløbet er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra a.

[virksomhed6] A/S

Vi har modtaget en række afregninger fra [virksomhed6] A/S. Afregningerne er påført din virksomheds CVR-nr. og navn. Vi kan afstemme afregningsbeløbene med dine bankkonti.

Vi anser alle afregningsbeløbene for at indgå i din virksomheds omsætning. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a.

[virksomhed7] ([person1])

Vi har modtaget diverse bilag i form af opgørelser over salg og køb samt nettobeløb til udbetaling,

mv. Der er tale om køb og salg af mange forskellige ting på auktion.

Vi anser indtægterne ved auktionssalgene for at indgå i din virksomheds omsætning. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a.

[virksomhed8] A/S

[virksomhed8] A/S har oplyst, at de ikke har haft samhandel med din virksomhed med CVR-nr. [...1].

Vi kan dog se, at [virksomhed8] A/S har indsat flere beløb på din bankkonto.

Vi anser beløbene for at indgå i din virksomheds omsætning. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a.

[virksomhed9] ApS

[virksomhed9] har oplyst, at de ikke har haft samhandel med din virksomhed med CVR-nr. [...1]. Vi kan dog se, at [virksomhed9] ApS har indsat flere beløb på din bankkonto.

Vi anser beløbene for at indgå i din virksomheds omsætning. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a.

Vi anser også øvrige indsatte beløb på bankkontiene for at indgå i din virksomheds omsætning.”

Ifølge brevet fra din revisor er der enighed om nettoomsætningens størrelse, der er opgjort til

460.740 kr. for 2013 og 1.154.685 kr. for 2014.

Omkring fradrag for erhvervsmæssige udgifter har vi skrevet således til dig i forslaget:

”Ved opgørelsen af virksomhedens resultat er der fradrag for erhvervsmæssige udgifter. Det står i statsskattelovens § 6, litra a.

Nogle af de bilag, som vi har fået fra [virksomhed7], vedrører køb af varer. Vi har godkendt fradrag for køb ifølge disse bilag. Vi har også godkendt fradrag for køb ifølge de øvrige bilag, som vi har modtaget fra dine kunder.

Når vi ser på dine kontoudskrifter, kan vi se, at du har haft udgifter til biler (brændstof), kontorhold og diverse bankgebyrer. Vi har indsat disse udgifter i regneark. For 2013 er der kun hævet beløb til køb af brændstof fra december måned og telefonudgifter fra november måned. For 2014 er der hævet til køb af brændstof for hele året.

Vi har opgjort de hævede beløb til udgifter for 2014 til 131.116 kr. eksklusiv moms. Udgifterne har herefter udgjort ca. 11,4 % af indtægterne. Herfra skal dog modregnes en privat andel af biludgifter.

Ud fra dette skønner vi, at de erhvervsmæssige udgifter udgør 10 % af indtægterne. Vi anser de samme forhold for at være gældende for 2013, selv om vi ikke kan se, at der er hævet beløb til udgifter i de første 10 måneder. Det gør vi, fordi vi har modtaget afregningsbilag fra dine kunder, der viser, at du har haft omsætning i hele året 2013.

Vi kan se, at der i vidt omfang er hævet større ”runde” beløb på bankkontoen. Vi kan ikke se, hvad pengene er brugt til. Du har derfor ikke dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter efter statsskattelovens § 6, litra a.

Vi gør også opmærksom på, at der med virkning fra den 1/7 2012 er indsat en ny bestemmelse,

§ 8 Y, i ligningsloven. Bestemmelsen betyder, at der kun er skattemæssigt fradrag for køb af varer og ydelser på mere end 10.000 kr. inklusiv moms, hvis betalingen er sket via et pengeinstitut. Virksomheden kan dog få fradrag, hvis der er indberettet oplysninger om købet på SKATs hjemmeside. Reglen gælder dog først for betalinger med check fra den 19/11 2012.

Vi kan ikke se, at du har foretaget indberetning af kontanthandler.

Når SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, tager vi ofte udgangspunkt i et skønnet privatforbrug ud fra de oplysninger, vi har om personen. Ud fra de oplysninger, som er indberettet af f.eks. arbejdsgivere, offentlige myndigheder, banker, realkreditinstitutter, fagforeninger, m.v. kan vi beregne dit privatforbrug til -16.464 kr. for 2013 og 76.367 kr. for 2014. Da du har drevet virksomhed, skal det beregnede privatforbrug også reguleres med f.eks. primo- og ultimoværdier på debitorer, kreditorer og lager. Da du ikke har indsendt dit regnskabsmateriale, har vi ikke mulighed for at beregne et korrekt privatforbrug, som vi kan tage udgangspunkt i. Ud fra dine bankkonti har du en stor grad af kontantøkonomi ved dit varekøb. Vi kan ikke se, om du har betalt for de skrotvarer, som du sælger, eller om der er tale om, at du får skrotvarerne gratis for at fjerne dem. Vi kan derfor ikke tage udgangspunkt i et beregnet privatforbrug, og vi har i stedet brugt indsætninger på og identificerbare udbetalinger fra dine bankkonti som grundlag for vores skøn over din virksomheds resultat. ”

Vi mener, at denne begrundelse stadig er gældende. Vi har dog nogle flere bemærkninger / yderligere begrundelse til sagen:

Den 9/3 2016 har vi kontaktet din revisor pr. telefon for eventuelt at få identificeret din afdøde revisor, [person2], da vi ikke har kunnet identificere ham. Det har vi gjort i et forsøg på at skaffe dit regnskabsmateriale hos en eventuel arbejdsgiver eller en kurator i et dødsbo. Vi kan stadig ikke identificere ham.

Vestre Landsret har i en dom afsagt den 4/6 2013 nægtet fradrag for driftsomkostninger i en virksomhed, der blandt andet handlede med skrot. Landsretten begrunder dette med, at en skatteyder som udgangspunkt selv må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter, og at skattemyndighederne kan foretage et skøn over udgifterne, hvis dokumentationen ikke kan skaffes. Der er desuden ikke dokumenteret en fast administrativ praksis for, at der kan foretages et standardmæssigt fradrag for driftsudgifter, når der foretages en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i denne type sager. Landsretten siger i dommen, at der er mindst lige så stor sandsynlighed for, at der ikke har været fradragsberettigede udgifter til drift af virksomheden, som for at der har været fradragsberettigede udgifter af en vis størrelse. Vi har vedlagt en kopi af dommen.

Ud fra bankkontoudskrifterne har vi godkendt et skønsmæssigt fradrag på 10 % til udgifter som

f.eks. drift af bil og telefon, som vi anser for at være sædvanlige fradragsberettigede udgifter ved drift af en virksomhed. Vi har vedlagt regneark, der viser, hvordan vi er kommet frem til denne fradragsprocent. Vi har godkendt fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a.

Vi kan derimod ikke godkende fradrag for køb af skrot, da du ikke har dokumenteret købet ved bilag, eller sandsynliggjort fradraget og dets størrelse via bankoverførsler. Din revisor har oplyst, at der løbende er foretaget hævninger af større kontantbeløb til brug ved køb hos personer og virksomheder, der ikke ønsker en bankoverførsel af pengene, men som i stedet vil have pengene udbetalt kontant. Ud fra dommens indhold, mener vi ikke, at udgifterne er dokumenteret eller sandsynliggjort. I den forbindelse har vi også set på, at du har oplyst, at du har afleveret dine bilag til en nu afdød revisor, men at du ikke kan identificere ham ud over et navn.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den gennemførte forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes til 69.111 kr. for indkomståret 2013 og 285.702 kr. for indkomståret 2014.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Vi har til brug for vort skøn på vareforbrug indhentet en udtalelse/erklæring fra [virksomhed2] ApS, omkring typiske avancer, der er jo en del "elastik" i avancer så vi vil forslå, at man bruger et gennemsnit på 25 % i begge år.

For indkomståret 2013 medfører dette en ændring som nedfor angivet:

Nettoomsætning efter moms ifølge SKAT's opgørelse 460.740

Beregnet/skønnet vareforbrug (75 %) -345.555

Omkostninger skønnet til 10 % -46.074

Beregnet/skønnet overskud 69.111

Vi skal således foranlediget anmode om nedsættelse af det skønnede overskud til kr. 69.111

For indkomståret 2014 medfører dette en ændring som nedfor angivet:

Nettoomsætning efter moms ifølge SKAT's opgørelse1.004.685

Konsulentbistand uden vareforbrug 150.000

1.154.685

Beregnet/skønnet vareforbrug (75 %) -753.514

Omkostninger skønnet til 10 % -115.469

Beregnet/skønnet overskud 285.702

Vi skal således foranlediget anmode om nedsættelse af det skønnede overskud til kr.

285.702

Med hensyn til vareforbrug/varekøb kan det supplerende oplyses, at den overvejende del af købet sker fra private eller mindre selvstændige erhvervsdrivende, hvor beløbene er under kr. 10.000,- Der er ikke nogen som vil afvente en bankoverførsel i forbindelse med salg af skrot - så det er bydende nødvendig, at have kontanter med, mobil pay var ikke aktuelt.

Klient har oplyst, at der ikke er "faste leverandører" hvor der kan indhentes dokumentation for varekøb.

(...)”

afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive indkomsten til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Der er ikke aflagt regnskab for skrotvirksomheden. Nettoindkomsten ved salg af skrot kan derfor ansættes skønsmæssigt. Det følger af statsskattelovens § 4 sammenholdt med § 6, stk. 1, litra a, at det er nettoindkomsten, som skal beskattes.

Virksomhedens regnskabsmateriale er bortkommet. Virksomheden kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

SKAT har opgjort den skattepligtige omsætning på grundlag af konkrete indsætninger på klagerens bankkonti samt oplysninger fra de samhandelspartnere, som beløbene vedrører.

Det lægges til grund, at der er enighed mellem SKAT og klageren om, at klageren ved salg af metalskrot realiserede omsætning inklusiv moms på henholdsvis 460.740 kr. for indkomståret 2013, og 1.154.685 kr. for indkomståret 2014. Uenigheden mellem klageren og SKAT vedrører således alene skønnet over de fradragsberettigede udgifter.

Det påhviler klageren at fremlægge virksomhedens bilagsdokumenter og indlevere selvangivelse indenfor fristerne, uanset at den manglende indsendelse af det skriftlige grundlag skyldes den tidligere revisors dødsfald.

Det påhviler således klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at SKATs skøn over de fradragsberettigede udgifter er udøvet på et åbenbart fejlagtigt grundlag eller, at skønnet har medført et resultat, der er åbenbart urimeligt. Det fremgår af praksis, jf. blandt andet byrettens dom offentliggjort i SKM2012.743.BR. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for varekøb, afholdte driftsudgifter, eller er fremkommet med forklaringer, der kan godtgøre hvordan han er kommet i besiddelse af metalskrottet, f.eks. ved køb fra registrerede mellemhandlere eller privatpersoner.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre det udøvede skøn over de fradragsberettigede udgifter, som er fastsat til 10 pct. af omsætningen.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.