Kendelse af 14-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

SKAT har nægtet at godkende tilbageregulering af modtagen rentekompensation samt nægtet at godkende fradrag for indskud på kapitalpension.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren modtog ved brev af 4. november 2015 fra [virksomhed1] meddelelse om, at pensionskassen i forbindelse med en revisionsmæssig gennemgang havde konstateret, at klagerens invalidepension ikke var registreret korrekt i pensionskassens system. Klageren havde herved modtaget for lidt i invalidepension.

Pensionskassen rettede fejlen, hvilket betød yderligere udbetaling af invalidepension for perioden 1. oktober 2009 – 30. november 2015 med følgende beløb:

2009

21.750 kr.

2010

95.700 kr.

2011

95.700 kr.

2012

87.000 kr.

2013

87.000 kr.

2014

87.000 kr.

2015

79.750 kr.

I alt

553.900 kr.

Pensionskassen skrev bl.a. tillige til klageren:

”Du er samtidig berettiget til renter af den manglende pension og det samlede rentebeløb er 138.915,89 kr. før skat. Selve rentebeløbet er skattepligtig kapitalindkomst, og du skal selv oplyse beløbet på selvangivelsen for 2015.”

Klagerens repræsentant har anmodet om tilbagefordeling af den i 2015 modtagne efterbetaling af pension på 553.900 kr. samt om tilbagefordeling af rentekompensation på 138.915,89 kr. Endvidere har repræsentanten anmodet om maksimum skattenedslag i relation til fradrag for indbetaling til kapitalpension.

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt tilbagefordeling af efterbetaling af invalidepension.

SKAT har ikke godkendt tilbageregulering af rentekompensation, idet renterne er anset for forfaldne på tidspunktet for den endelige retserhvervelse af såvel erstatningen som rentekravet. Renterne skal medregnes på forfaldstidspunktet, hvilket vil sige i 2015. Der er henvist til statsskattelovens § 4 og princippet i ligningslovens § 5, stk. 6.

SKAT har endvidere ikke godkendt fradrag for efterfølgende indskud til kapitalpension. Ifølge pensionsbeskatningslovens § 18 kan der fradrages indkomstårets forfaldne bidrag og præmier til pensionsordninger, herunder kapitalpension. Indbetalinger kan kun fratrækkes, såfremt disse er foretaget inden årets udgang.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at rentekompensationen på 138.915,89 kr. skal fordeles ud på de respektive indkomstår, samt at klageren skal have fuldt fradrag for indskud til kapitalpension i indkomstårene 2009-2015.

Repræsentanten har opgjort renterne således:

2009: Rentekompensation

(21.750 x 138.915,89 / 553.900)

5.455 kr.

2010: Rentekompensation

(95.700 x 138.915,89 / 553.900)

24.001 kr.

2011: Rentekompensation

(95.700 x 138.915,89 / 553.900)

24.001 kr.

2012: Rentekompensation

(87.000 x 138.915,89 / 553.900)

21.819 kr.

2013: Rentekompensation

(87.000 x 138.915,89 / 553.900)

21.819 kr.

2014: Rentekompensation

(87.000 x 138.915,89 / 553.900)

21.819 kr.

2015: Rentekompensation

(79.750 x 138.915,89 / 553.900)

20.001 kr.

I alt

138.915 kr.

Repræsentanten har oplyst, at klageren tidligere var ansat som børnepædagog og levede sammen med sin kæreste, der på tragisk vis omkom i en traktorulykke for øjnene af hende.

Traktorulykken havde den voldsomme følge, at klageren i direkte forlængelse heraf udviklede skizofreni og som følge heraf måtte sygemeldes. I indkomståret 2009 fik klageren tilkendt førtidspension.

Der er i nærværende sag således tale om ganske særlige omstændigheder både i relation til [virksomhed1]s udbetalingsfejl samt klagerens sygdom.

Repræsentanten har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende,

at der er tale om særlige omstændigheder,
at klageren opnåede retten til omhandlede renter i de respektive indkomstår,
at klageren skatteretligt skal stilles, som var renterne blevet udbetalt sammen med pensionen, da renterne delvist er kompensation for inflationen mellem indkomstårene og udbetalingstidspunktet for pensionen,
at fejlen beror på forhold hos [virksomhed1] og ikke ved klageren,
at klageren bliver økonomisk hårdt straffet som følge af [virksomhed1]s fejl, herunder særligt beregning af pension samt boligsikring.

Det bestrides ikke, at renterne skal beskattes, men det bestrides, at renterne alene skal beskattes i indkomståret 2015 som anført af SKAT.

SKAT har betegnet renterne af kompensationen som vedrørende en erstatning. Kompensationen kan ikke sidestilles med en erstatning, idet bemærkes, at visse erstatninger er skattefrie.

Renter af erstatningsudbetalinger – f.eks. personskadeerstatninger, men også for andre erstatningsudbetalinger – beskattes fuldt ud på linje med andre renteindtægter. Men er der gået flere år, før erstatningen kommer til udbetaling, som gør sig gældende i nærværende sag, kan der blive tale om en ekstraordinær høj indkomst det pågældende år og dermed en beskatning af renterne med op til højeste marginale skattesats.

For at tage højde for denne situation for så vidt angår særligt kapitalerstatninger for personskade er der fastsat en særlig bestemmelse i skattelovene, hvorefter skatteyderen kan vælge at fordele renteindtægten af en erstatning over den periode, som renteindtægten vedrører, med henblik på at opnå en mere jævn beskatning af renterne.

Bestemmelsen om en sådan tilbagefordeling vedrører kun renter fra en sen udbetaling af kapitalbeløb til dækning af invaliditet, da man i praksis kun havde mødt problemer i disse tilfælde. Det er derimod uden betydning, om der er tale om erstatningsbeløb, der udbetales fra en forsikring eller fra andre kilder. Det var ved vedtagelsen af særreglerne forudsat, at skattemyndighederne altid, når der fordeles mere end tre år tilbage i tiden, skal give tilladelse til at genoptage ansættelserne for de pågældende år. Repræsentanten mener, at en analog anvendelse bør være gældende i nærværende sag.

Repræsentanten er dog enig med SKAT i, at beskatningen af rentekompensationen skal behandles efter retserhvervelsesprincippet.

Retserhvervelsestidspunktet eller pligtpådragelsestidspunktet er ikke altid entydigt, fordi der kan være tvivl om, hvad der i den konkrete situation må anses som den retsstiftende kendsgerning.

Udgangspunktet i henhold til retserhvervelsesprincippet er, at en given indtægt skal beskattes, når der er erhvervet ret til indtægten. Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på f.eks. en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

Det er gjort gældende, at pension og den dertilhørende rente er to sider af samme sag. Da klageren således erhvervede ret til pensionen, så erhvervede hun alt andet lige også ret til den dertilhørende rente. Der kan her drages en parallel til beskatning af lejeindtægter, idet lejeindtægter medregnes i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet i det år, lejen vedrører, uanset hvornår betaling har fundet sted.

Hvis man således lejer sin bolig ud i f.eks. indkomståret 2009, men betalingen herfor erlægges i indkomståret 2010, skal lejeindtægter alligevel beskattes i indkomståret 2009. På tilsvarende vis da klageren erhvervede ret til sin pension i 2009 med tilhørende rente, skal denne tilhørende rentekompensation ligeledes rettelig beskattes i indkomståret 2009, uanset om rentekompensationen er blevet udbetalt i 2009. Fejlen beror ene og alene ved [virksomhed1], hvilket klageren ikke skal lide under.

Rentekompensationen også skal ses i lyset af inflationen i de mellemliggende indkomstår. Således er klageren de facto i årenes løb fra og med indkomståret 2009 gået glip af en større købekraft i de respektive indkomstår, hvorved klageren alt andet lige har fået en værdiforringelse. Rentekompensationen tager således delvist højde for inflationen. Det forekommer ganske urimeligt, såfremt klageren skal beskattes af hele rentekompensationen i 2015.

Repræsentanten er af den opfattelse, at beskatningen af rentekompensationen i nærværende sag derfor skal ske i de respektive indkomstår, som rentekompensationen vedrører.

Vedrørende indskud på kapitalpension har repræsentanten anført, at [virksomhed1] ikke løbende har udbetalt det beløb, som klageren har været berettiget til i de omhandlede indkomstår, hvilket medfører, at hun ikke løbende har haft råd til at indsætte på sin kapitalpension med deraf skattenedsættelse til følge. Det bemærkes, at det ville hun have gjort, såfremt hun af [virksomhed1] havde fået udbetalt pengene retmæssigt.

Renteindtægten for hele perioden pålydende 138.915,89 kr., som udbetales den 10. november 2015, overstiger dermed beskatningsgrænsen for kapitalindkomst i indkomståret 2015, hvilket er utilsigtet.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 6, at en skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil udbetalingen, kan, senest i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det år, hvori kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele renteindtægten over den periode, den vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages.

Renteindtægter skal som hovedregel medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling (forfaldsprincippet). Dette gælder, uanset om renteindtægterne følger af en negativ eller positiv rente, jf. Den juridiske vejledning, 2017-1, C.A.11.1.3.1.

Renteindtægterne kan ikke fordeles over indkomstårene 2009 – 2015. Der er lagt vægt på, at renteindtægterne, der af pensionskassen er beregnet til 138.915,89 kr., er udbetalt på grund af forkert beregning af invalidepension. Der er ikke hjemmel til at tilbagefordele renteindtægterne til de nævnte indkomstår, idet efterbetaling af for lidt udbetalt invalidepension ikke kan sidestilles med erstatning for personskade som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 6, uanset klagerens personlige forhold.

Det fremgår bl.a. af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af ordningen fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1.

Der kan alene fradrages indbetalinger til en kapitalpension i det indkomstår, hvori indbetalingen sker, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1. Klageren er derfor ikke berettiget til at foretage fradrag for pensionsindbetalinger med tilbagevirkende kraft.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.