Kendelse af 13-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 05-12-2020

Indkomståret 2014

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til arbejdsværelse på 6.209 kr.

SKAT har endvidere forhøjet klagerens ejendomsværdiskat med 797 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 13. september 1999 og beskæftiger sig med salg og servicering af industribatterier og internt transportmateriel.

Virksomheden blev drevet fra klagerens private bopæl på [adresse1], [by1] Der blev ligeledes anvendt en kassevogn i forbindelse med levering, montering og servicering af tidligere leverancer.

SKAT har været ude og besigtige værelset og har oplyst, at der var tale om et kontor på 12-14 kvm på 1. sal i klagerens hus. Værelset var indrettet med et skrivebord, computerarbejdsplads, reoler samt arkivmateriale. Man skal igennem arbejdsværelset for at komme til et privat gæsteværelse.

Klageren har oplyst, at al fakturering, bogholderi samt øvrige administrative opgave foregik fra værelset.

Klageren har endvidere oplyst, at der ligeledes blev anvendt en garage på 50 kvm, hvor der blev opbevaret værktøj og materialer samt mindre reparationer, demonteringer og opbygninger. Ifølge SKAT fremgår det af den daværende ejendomsvurdering, at garagen vægtede med 3 kvm.

Klageren har i det påklagede indkomstår 2014 fratrukket følgende lokaleomkostninger:

SKAT har godkendt et fradrag på 220 kr. ekskl. moms for udgifter til erhvervsaffald.

Derudover fremgår det af klagerens regnskab, at virksomheden har haft en omsætning på 1.246.263 kr. og udgifter til drift af biler og maskiner på 105.113 kr., hvoraf de 49.175 kr. er afholdt til brændstof.

Ifølge SKAT har klageren beregnet et nedslag i ejendomsværdiskatten på 10,78 % svarende til 797 kr. Klageren har selvangivet ejendomsværdiskat med 7.837 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter arbejdsværelse på 6.209 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har forhøjet ejendomsværdiskatten med 797 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har den 24. januar 2015 modtaget din revisors beskrivelse af arbejdsværelset samt selv besigtiget arbejdsværelse ved tilbagelevering af regnskabsmaterialet den 9. februar 2016.

Arbejdsværelset på 12 – 14 kvm. er indrettet på 1. sal. Arbejdsværelset er indrettet som et almindeligt kontor med skrivebord, computerarbejdsplads, reoler samt arkivmateriale. Fra arbejdsværelset er der gennemgang til et privat gæsteværelse. Jf. din revisors skrivelse benyttes arbejdsværelset udelukkende til erhvervsmæssige formål.

Praksis for fradrag for arbejdsværelse i eget hjem er meget restriktive, da udgifterne som udgangspunkt anses for at være af privat karakter.

I særlige tilfælde godkendes der dog fradrag, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

Efter besigtigelse af arbejdsværelset er det SKATs opfattelse, at arbejdsværelset ikke har skiftet karakter via møbleringen, så det er blevet uanvendeligt som opholdsrum, og dermed til private formål. (se SKM2015.276.LSR)

Herudover er der lagt vægt, at arbejdsværelset fungerer som et gennemgangsrum til privat gæsteværelse, samt at arbejdsværelset har indgang fra husets fordelingsgang.

Endelig opfyldet arbejdsværelset heller ikke betingelsen om at blive anvendt i væsentligt grad til arbejde indenfor normal arbejdstid. Dine indtægter erhverves ved arbejde hos de enkelte kunder. I SKM.2003.488.HR blev der blandt andet lagt vægt på, at et kontor, der er indrettet i en privat bolig, normalt også kan bruges til private formål, og at fradrag for udgiften i almindelighed kræver, at kontoret i væsentligt omfang bliver brugt som den erhvervsdrivendes hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Da den erhvervsdrivende stort set kun arbejdede på sit kontor 1-3 timer om aftenen, fandt Højesteret ikke, at han opfyldte kravet om, at han skulle bruge kontoret i sin bolig i væsentligt omfang som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Denne dom finder SKAT meget sammenlignelig med dine forhold.

SKAT kan derfor ikke godkende fradrag for dit arbejdsværelse. Det eneste fradrag, der kan godkendes af ovenstående under punkt 1.1. er derfor udgifter til erhvervsaffald, som fremgår af bilag 2470. Udgiften ekskl. rykkergebyr (som ikke er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a) udgør 275 kr. inkl. moms.

Der foretages derfor følgende ændringer af din indkomst:

SKATs bemærkninger til indsigelse modtaget den 20. februar 2016:

Angående arbejdsværelset må vi fortsat fastholde, at betingelserne for fradragsret for nedslag i ejendomsværdiskatten samt tilhørende forbrugsudgifter ikke er opfyldt. Arbejdsværelset opfylder således ikke de 2 betingelser, om at:

(...)

Vi har i den forbindelse tidligere henvist til SKM2015.276.LSR samt SKM.2003.488.HR. To afgørelser som stemmer meget godt overens med dine forhold.

Angående garagen på 50 m2 har det ikke tidligere været nævnt, at denne blev brugt erhvervsmæssigt. Vi skal i den forbindelse henvise til den seneste ejendomsvurdering, og påpege at garagen blot vægter med 3 kvm. i selve ejendomsvurderingen. Et evt. nedslag i ejendomsværdiskatten ville derfor skulle beregnes ud fra denne vægtning, hvilket ville betyde et nedslag på under 2 %.

Din revisor anfører, at garagen ikke anvendes til opbevaring af private effekter, men benyttes 100 % erhvervsmæssigt. I den forbindelse skal det påpeges, at det ikke er den blotte tilstedeværelse af private effekter, der afgør, om der kan gives nedslag i ejendomsværdiskatten for 100 % erhvervsmæssig anvendelse. Det afgørende er derimod, om indretningen udelukker, at garagen kan benyttes privat. Da dette ikke forekommer at være sandsynligt, vil der af den grund ikke kunne godkendes nedslag i ejendomsværdiskatten.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse på 5.562 kr. for indkomståret 2014.

Klageren har endvidere fremsat påstand om, at ejendomsværdiskatten ikke skal forhøjes med 797 kr. for indkomståret 2014.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”(...)

Min kunde driver en mindre virksomhed, som sælger og servicerer industribatterier og internt transportmateriel. Virksomheden drives fra den private bopæl. Der anvendes en Mercedes kassevogn i forbindelse med udførslen af opgaverne, som består i levering, montering og servicering af tidligere leverancer.

Udover det 100 % erhvervsmæssigt anvendte kontor i villaen anvendes garagen på 50 kvm til opbevaring af værktøj og materialer- mindre reparationer, demonteringer og opbygninger foregår ligeledes i garagen, der ikke anvendes til andet formål. Man har anden plads til rådighed til private aktiviteter og opbevaringer.

Jeg henviser i øvrigt til min medsendte skrivelse af 19/2-16 til SKAT - med tilføjelse af følgende:

Vor klage vedrører alene følgende poster:

Fradrag varme, el, vand og renovation vedr. arbejdsværelse kr. 6,209. Vi kan dog acceptere en forhøjelse på kr. 647 vedr. vand.

Forhøjelse af momstilsvar kr. 2.770. Heraf kan vi ikke acceptere kr. 1.391, som vedrører ovenstående forbrug.

Reducering af fradrag for elafgifter kr. 1.586. Beløbet svarer til ca. 2000 kwt, som er den anslåede erhvervsmæssige del.

Forhøjelse af ejendomsværdi skat kr. 797. Det selvangivne svarer til værdien af de udelukkende erhvervsmæssigt anvendte m2.

Vedr. SKATS påstand "nægtelse af fradrag for arbejdsværelse" er vi helt uenige. Nægtelse af fradrag for erhvervsmæssige andele af diverse forbrugsafgifter er langt mere vidtgående, og i klar strid med grundlæggende principper for fradragsret af udgifter, der tjener til at sikre og vedligeholde indkomsten. SKATs påstande i relation til kontoret er helt urimelige både, hvad angår behovet og lokalets indretning. Hele møbleringen, som udover reoler og skriveborde til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, består alene af 1 enkelt stol som en kunde eller revisor kan sidde i ved besøg. Værelset er klart indrettet således at det ikke kan bruges til private formål.

"Normal arbejdstid" i virksomheden går fra tidlig morgen til sen aften. Al fakturering og bogholderi arbejde, herunder debitorstyring foregår fra værelset - udover øvrige administrative opgaver.

Værkstedet/lageret, som SKAT i første omgang syntes at have glemt, er indiskutabelt udelukkende erhvervsmæssigt anvendt. I relation til den offentlige vurdering er værdiansættelsen naturligvis relevant. Men, i relation til forbrug af el m.v. er kun areal og anvendelse relevant. Så vidt vi ved har SKAT ikke beset værkstedet/lageret.

(...)”

Klageren har den 17. september 2020 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

Det er misvisende når man fastholder at afgøre sagen ud fra regler/praksis for fradrag for arbejdsværelse i hjemmet.

Det famøse kontor på 1. sal i huset, som ganske rigtigt i mangel af andre muligheder OGSÅ benyttes som GENNEMGANG til et gæsteværelse, er kun en mindre del af tvisten. Jvf. vore tidligere bemærkninger fastholdes at værelset, udover gennemgangen, bl.a. grundet sin beskedne størrelse, alene benyttes til erhvervsmæssige formål.

Sagen omhandler i virkeligheden blandet anvendelse af el m.v. i en ikke ubetydelig virksomhed (omsætning kr. 1.246.263) ved salg og servicering af industribatterier til trucks m.m. Hvorfor medarbejderen fra SKAT ved sit besøg ignorerede værkstedet (som uanset særlige vurderingsregler ER på ca. 50 kvm), og som UDELUKKENDE anvendtes til erhvervsformål er nok fordi han havde fået den forkerte opfattelse, at der "kun" var tale om en "arbejdsværelsessag"

Vi må få det indtryk at skattemedarbejderen fra starten begik en fejl og "glemte" værkstedet/lageret - og, nu underdriver værkstedets vægt i sagen. Hovedparten af el forbruget foregår nok i værkstedet.

Det er trist at konstatere at Skatteankenævnets forslag til sagsfremstilling tydeligt drejes i samme retning. Der bruges mange ord med velkendte argumenter vedr. arbejdsværelse i hjemmet.

Påstanden om at klageren ikke har godtgjort ...osv. Og en påstand om at skatteyder ikke har dokumenteret at virksomheden har haft merudgifter er helt urimelig. Der er ikke tale om en bi- eller hobbyvirksomhed. Alene elforbrugets størrelse (husstanden består af 2 voksne personer) burde være "dokumentation" nok.

Vi bemærker at Skatteankestyrelsen indledningsvis anfører adressen [adresse2] for virksomheden. Den korrekte adresse er [adresse1]. Har det betydning vedr. vurderingen af værkstedets relevans?

Nu har sagen samlet støv i mange år på bl.a. skatteankestyrelsens hylder - ellers burde den i virkeligheden sendes retur til SKAT til fornyet vurdering. Det er tydeligt at den oprindelige afgørelse er truffet på et ufuldstændigt grundlag.

På grund af indehaverens alder er virksomheden nu under langsom afvikling.

Sagsfremstillingens bemærkninger såsom "Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort at privat benyttelse af garagen har været udelukket." - finder vi helt urimelige ikke mindst fordi skattemedarbejderen jo IKKE har ønsket at bese lokalet??? Hvordan mener man at skatteyder bedre kunne godtgøre anvendelsen?? Det ER vel klart, at de materialer, som muliggør en omsætning på mere end 1,2 mil. kr. kræver bl. a. plads?

Vedr. andelen af ejendomsværdiskatten fastholdes, at den erhvervsmæssige andel er korrekt beregnet under hensyntagen til den erhvervsmæssige anvendelse af arealerne.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at privat benyttelse af garagen har været udelukket. Her er henset til garagens karakter, samt at den er placeret i forbindelse med klagerens private bolig.

Landsskatteretten vurderer ligeledes, at værelset i klagerens bolig ikke var så specielt indrettet, at privat benyttelse var udelukket. Der er her lagt vægt på det oplyste om, at lokalet var indrettet som et almindeligt kontor samt at værelset ikke var tilstrækkeligt adskilt fra klagerens øvrige bolig, idet det udgjorde et gennemgangsværelse for et af boligens øvrige rum.

Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Klageren har ikke godtgjort, at kontoret og garagen i klagerens private hjem blev anvendt som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Endvidere finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for forbrugsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet klageren ikke har dokumenteret, at virksomheden har haft en merudgift til forbrug i forbindelse med arbejdet i virksomheden.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Ejendomsværdiskat

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, at ejeren af en bolig skal betale staten ejendomsværdiskat af boligværdien.

Hvis den skattepligtige udøver erhvervsvirksomhed i et omfang, der ikke berettiger til en vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1 (tidligere § 33, stk. 5 i dagældende ejendomsvurderingslov), nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den erhvervsmæssige del svarende andel af ejendomsværdiskatten. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2.

Klageren har reduceret ejendomsværdiskatten med 797 kr. Idet Landsskatteretten ikke finder det dokumenteret, at værelset samt garagen anvendes erhvervsmæssigt, kan der ikke godkendes et nedslag i ejendomsværdiskatten.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.