Kendelse af 07-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Ikke fradragsberettigede rejseudgifter

18.551

0

18.551

Indkomståret 2012

Ikke fradragsberettigede rejseudgifter

22.454

0

22.454

Indkomståret 2013

Ikke fradragsberettigede rejseudgifter

26.630

0

26.630

Indkomståret 2014

Ikke fradragsberettigede rejseudgifter

23.098

0

23.098

Faktiske oplysninger

Aktiviteten i [virksomhed1] ApS er salg og montering af køletårne, samt vedligeholdelse heraf samt salg af dykpumper m.v. Det oplyses af revisor, at eneanpartshaver [person1] siden selskabets stiftelse i 1982 i alle år har fungeret som direktør, sælger, indkøber og lagerforvalter m.fl., hvorfor alle opgaver har ligget på hans skuldre.

Selskabet har eneforhandlingen af [virksomhed2]-køletårne i Danmark og i Sverige indtil grænsen [by1]/[by2],jf. kontrakt af 22. marts 1982 med [virksomhed2] GmbH.

Selskabet har regnskabsåret 1. juli - 30. juni.

Regnskabsåret 2013/2014

Varesalg, kr. 176.163 eksl. moms (konto 1035), fordelt med:

3 fakturaer til [virksomhed3] Amba, [adresse1], [by3], kr. 103.394. 1 faktura til [virksomhed4], [by4], kr. 10.488 1 faktura til [virksomhed5], [adresse2], [by5], kr. 62.281

Varekøb, EU-lande fra leverandører, kr. 33.402 (konto 1326) fordelt med:

[virksomhed2] Gmbh, [adresse3], [Tyskland], kr. 28.024 (leverer reservedele til køletårne) og

[virksomhed6] AB, [adresse4], [Sverige], kr. 5.378 (leverer propeller)

Selskabet har adresse [adresse5], [by6]. Der betales ingen husleje.

Revisor [person2], har i mail af 3. december 2015 oplyst, at [virksomhed1] ApS tidligere har haft lejekontrakt på en del af lejemålet, [adresse5], men lejemålet for en del år siden blev overdraget til medlejer. Det er aftalt med medlejer, at [virksomhed1] ApS kan bibeholde adgang til kontor og postadresse på adressen, [adresse5], [by6] uden huslejebetaling.

[person1] er eneanpartshaver og direktør i selskabet.

Det er eneanpartshaveren, som har deltaget i de rejser m.v., hvor selskabet har afholdt rejseudgifter m.v.

Selskabet har i indkomstårene afholdt udgifter til rejser således:

Indkomst år

Periode

Rejseafregnings- bilagsnr.

Beløb

kr.

I alt

kr.

Fradraget rejseudgifter

2011

1/7-31/12-2010

37

8.919,54

1/1-30/6- 2011

111

9.630,85

18.550,39

18.551 kr.

2012

1/7-31/12-2011

41

6.937,32

1/1- 30/6-2012

83

15.455,07

22.392,39

22.454 kr.

2013

1/7-31/12-2012

25

12.984,13

1/1- 30/6- 2013

94

14.977,85

27.961,98

27.792 kr.

2014

1/7-31/12-2013

31

8.150,19

I alt

1/1- 30/6- 2014

75

14.292,94

22.443,13

23.098 kr.

91.895 kr.

Der er fremlagt dokumentation for rejseudgifter m.v. i form af boner, regninger m.v. Der er tale om udgifter til overnatning, mad, drikkevarer m.v. jf. bilag bilag 37, 111, for 2011, bilag 41, 83 for 2012, bilag 25, 94 for 2013 og bilag 31, 75 for 2014.

Klageren har desuden fremlagt oversigt over overslag, som er afgivet i den seneste indkomstår og bekrfætelse fra [virksomhed2] på, at han deltog i messe i 2014.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 8, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages rejseudgifter, som er afholdt i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det for­ mål, at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Det er SKATs opfattelse, at hovedparten af rejserne primært har været af generel karakter med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt og ikke afholdt med formål at opnå salg af varer og tjeneste­ ydelser i det pågældende og senere indkomstår. Rejseudgiften kr.1.162 for perioden 25/2-1/3-2013 hos selskabets kunde, [virksomhed3] (bilag 94), anses for at være afholdt med det formål, at opnå salg i indkomståret 2013.

Der er i årsregnskaberne for 2011-2014 fratrukket udgifter til repræsentation og ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tilbageført 75 % af repræsentationsudgifterne, så det er vores opfattelse, at der er taget højde for afgrænsningen af repræsentationsudgifter contra de fratrukne rejseudgifter.

På baggrund af selskabets indsendte rejseafregningsbilag har SKAT udarbejdet oversigter (vedlagt) over de indsendte rejsebilag.

(.........)

Vi har gennemgået de faktiske indsendte rejsebilag og rejsebilagenes oplysninger om hvortil rejserne er foregået. Revisor har i mail af 11. november 2015 oplyst hvilke kunder og leverandører der er besøgt for de enkelte rejseperioder i 2010-2014 og antal km. Vi har sammenholdt de faktiske bilags oplysninger med revisors oplysninger om besøg hos leverandører og kunder, og har konstateret, at der generelt ikke er overensstemmelse mellem oplysninger på bilagene og revisors oplysninger om besøg af leverandører/kunder i Danmark, Sverige, Tyskland og Belgien.

Der henvises til følgende eksempler: Perioden 2/7-8/7-2011

Revisor oplyser, at der har været en rejse på 2871 km.til Tyskland vedr. [virksomhed2] (antages at være, [virksomhed2]), BRD samt [virksomhed3] (formentlig i Danmark). De 2871 km er ikke nærmere specificeret med adresser eller delmål.

De indsendte bilag for perioden viser en udgift til [bro], lørdag den 2/7, dags dato bilag, [virksomhed7] vedr. overnatning mandag 4/7-2011 og dags dato bilag vedr. overnatning [virksomhed8] den 5/7-2011.

De indsendte bilag viser ikke at rejsen er foregået til [by7] i Sydtyskland hvor leverandør [virksomhed2] ligger eller til kunde, [virksomhed3], og ej heller at rejsen har haft et erhvervsmæssigt formål

Perioden 18/3- 27/3- 2012

Revisor oplyser, at der har været en rejse på 1.930 km og at rejsen er foregået til leverandør [virksomhed6] AB, [...]. De 1930 km er ikke nærmere specificeret med adresser, erhvervsmæssigt formål eller delmål på rejsen.

Revisor oplyser i brev af 10. februar 2016, at [virksomhed6] AB er beliggende i [by8] i Sverige.

De indsendte bilag for perioden viser en færgeudgift, [...] for 4 personer(sønda den 18/3), indkøb af ugeblade og chokolade, udgifter til [virksomhed9], Leje af ski i [...] i [by9], Diverse Mad og drikkevarer for 8 personer i [by9], afsluttende m restaurantbesøg, [virksomhed9], søndag den 25/3-2012.

Rejseudgifterne viser ikke at rejsen er foregået til [by8] i Sverige, og at rejsen har haft et erhvervsmæssigt formål. Det bemærkes, at afstanden fra skiopholdet i [by9] er 309 km til [by8], jf. hjemmesiden:

http:// [...com].html

Perioden 31/3-8/4-2012

Revisor oplyser, at der har været en rejse på 2170 km til leverandør [virksomhed10], BRD. De 217 km er ikke nærmere specificeret med adresser, erhvervsmæssigt form.ål eller delmål på rejsen.

De indsendte bilag for perioden viser en udgift til [bro] lørdag den 31/3, og herefter ud lukkende dags dato bilag hos [virksomhed8], mad og overnatning, dags dato bilag [virksomhed7]­ treff uden adresse- overnatning, dags dato bilag, [virksomhed11] ingen dato eller sted.

De indsendte bilag viser således ikke at der er foretaget en rejse til leverandør [virksomhed10], [by10], i Tyskland (503 km. fra [by11] v. den dansk/tyske grænse), og at rejsen har haft til formål, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed1] ApS.

Perioden 16/3-26/3-2013

Revisor oplyser, at der har været en rejse på 2752 km og at rejsen er foregået til leverandør [virksomhed6] AB, [...]. De 2752 km er ikke nærmere specificeret med adresser, erhvervsmæssigt formål eller delmål på rejsen.

Revisor oplyser i brev af 10. februar 2016, at [virksomhed6] AB er beliggende i [by8] i Sverige.

De indsendte bilag for perioden viser en færgeudgift, [...] for 4 personer (søndag den 16/3), indkøb af chokolade, leje af en hytte, udgift til skilift i 5 dage i [by9], diverse mad og drikkevarer købt i [by9].

De indsendte bilag viser ikke at rejsen er foregået til [by8] i Sverige, og ej heller at rejsen har haft et erhvervsmæssigt formål. Det bemærkes, at afstanden fra skiopholdet i [by9] er 309 km til [by8], jf. hjemmesiden:. http://se.[...].html

Perode n 31/7-4/8-2013

Revisor oplyser, at der har været en rejse på 2951 km og at rejsen er foregået til leverandør

[virksomhed12] i Belgien, [by12], [virksomhed13], og kunde, [virksomhed3]. De 2951 km er ikke nærmere specificeret med adresser, erhvervsmæssigt formål eller delmål på rejsen

Det fremgår ikke af det indsendte materiale hvilken relation [virksomhed13] har til [virksomhed1] ApS.

Af det indsendte materiale fremgår det at der i den nævnte periode har været afholdt udgift til græn sehandel den 31.7.2013 i [virksomhed14], hvor der er indkøbt 3 kasser øl, snaps, sodavand, mandler m.v.

Den 31.7. er der også afholdt udgifter til entrebilletter til [museum] i [by13]. Senere samme dag er der afholdt udgifter til 3 [...]menuer med vin og senere overnatning på Hotel [...] i [by14]. Perioden afsluttes med fredag den 2/8-2013 med dags dato bilag noteret med overnatning fra [virksomhed8] og [virksomhed7] uden adresse.

De indsendte bilag for perioden viser ikke at der har været en rejse til leverandør, [virksomhed12] i Belgien eller [virksomhed13] og kunde, [virksomhed3], og at rejsen har haft et erhvervsmæssigt formål.

Perioden 18/6- 22/6-2014, km. 3184

Revisor oplyser, at der har været en rejse på 3184 km og at rejsen er foregået til leverandør [virksomhed10], [by10], Tyskland og leverandør [virksomhed12] i Belgien, [by12], [...] og kunde, [virksomhed3]. Det fremgår ikke af det indsendte materiale hvilken relation [...] har til [virksomhed1] ApS.

De 3184 km er ikke nærmere specificeret med adresser, erhvervsmæssigt formål eller delmål på rejsen

Af de indsendte bilag for ovennævnte perioden fremgår udelukkende 2 stk. dags dato bilag. Den ene er dags dato fra [virksomhed7]--hotel anført med 1 x schlafen mit frühstück af 19.6.14. Den anden er fra [virksomhed8] anført med 1 schnitzel og 1 bier af 20.6.14.

De indsendte bilag viser ikke at rejsen har været til de nævnte leverandører i Belgien og Tyskland og ej heller [virksomhed3]. Det erhvervsmæssige formål med rejsen er derfor ikke sandsynliggjort eller dokumenteret.

Ved en gennemgang af de indsendte bilag kan det konstateres, at de faktiske bilags oplysninger om adresser generelt ikke kan afstemmes med de modtagne oplysninger omkring besøg hos de oplyste kunder/ leverandører, jf. revisors i mail af 11. november 2015.

Det bemærkes, at det er skatteyder der har bevisbyrden for, at rejsen har haft den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen i indkomståret eller de umiddelbart derpå følgende indkomst­ år. Se SKM2005.409.HR.

SKAT anser det ikke ud fra det indsendte bilagsmateriale og karakteren af bilagsmaterialet tilstrækkeligt dokumenteret, at rejserne har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet.

SKAT lægger her vægt på:

• at rejsernes indhold efter selskabets beskrivelse afrejserne må karakteriseres som rejser af generel karakter, og at der ud fra den fremsendte dokumentation ikke har været særskilte erhvervsmæssige aktiviteter.

• at der er betalt for hotel og restaurantbesøg m.v. for 2 eller et større antal personer, trods det forhold at selskabet alene har direktør og eneanpartshaver, [person1] ansat.

• at bilagene viser at rejserne har haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, bl.a. rejser til [by9] fra 13-17. marts 2011, 18.-25. marts 2012, 16.-23. marts 2013 med udgifter til ski/lift

Det oplyses af revisor, at besøget i [by9] hænger sammen med besøg hos leverandører. Vi har ikke modtaget dokumentation for at [person1] har besøgt leverandører i Sverige for de 3 perioder i marts i 2011, 2012 og 2013, hvor selskabet har afholdt udgifter til skirejse.

• Endvidere er der rejser med museumsbesøg den 27. juli 2010, 5. juni 2012, 24. juli og 25. juli 2012, 30. juli 2013, 31. juli 2013

• at bilagene viser, at der er flere indkøb af privat karakter ved Harislee (vin, øl, spiritus og nødder) den 1/6-3/3-2011, 6/6 (bordershop), 29/10 ([virksomhed15]), rejsebilag 94-udateret bilag ([virksomhed16]), rejsebilag 75 -udateret bilag ([virksomhed16])

• at mange af rejserne er foretaget i weekenden, og vedrører flere personer, trods det forhold at selskabet alene har direktør og eneanpartshaver, [person1] ansat.

• at mange af udgifterne til restaurantbesøg vedrører restaurantbesøg for 2 personer, trods det forhold at selskabet alene har direktør og eneanpartshaver [person1] ansat.

• at mange af rejsebilagene er klippet til så dato ikke ses, flere bilag er udateret eller dags dato bilag.

Selskabets betaling af rejseudgifter for indkomståret 2011, kr. 18.551 kr., indkomståret 2012, kr. 22.454, indkomståret 2013, kr. 26.630 (fratrukket 27.792 kr. - godkendt 1.162 kr.) og indkomståret 2014, kr. 23.098 anses for maskeret udbytte til eneanpartshaver, [person1], jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at rejseudgifterne er fradragsberettigede.

Til støtte for påstanden er fremført:

”De i afgørelsen gennemførte ændringer af indkomsten for de pågældende år kan ikke accepteres. Der henvises til vore beskrivelser, opgørelser og argumenter i henhold til vores brev af 10. februar

2016 med tilhørende bilag (bilag 2 og 3).

Vi skal dog opsummere følgende:

1. Det er vigtigt at forstå hvordan virksomheden fungerer og har gjort det i hele selskabets levetid (se afsnit" Faktiske forhold" i bilag 2 side 1-3), herunder at selskabet skal opfylde sine forpligtelser overfor leverandøraftaler m.v.

2. Hovedbegrundelsen for at nægte fradrag for rejseudgifter er, at disse er af generel karakter og har et turistmæssig islæt. Der er tale om generelle besøg hos kunder og leverandører, samt rejse ved udførsel af opgaver hos kunder. Direktøren har søgt, at indhente ordrer især i de sidste 5-7 år for at få yderligere omsætning i selskabet. Dette har foregået ved uopfordret henvendelse til kunder i Tyskland, Sverige og Danmark. Samtidigt har man holdt sine leverandøraftaler vedlige ved besøg hos leverandører og deltagelse på messer m.v.

3. Der er af Skat ikke foretaget beskrivelse af hvad rejseudgifter af generel karakter er og hvorfor disse ikke skulle kunne være med til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten

4. Der har været holdt møde på undertegnedes kontor, hvor det aftaltes, at undertegnede skulle afhjælpe med en oversigt over perioder, hvordan kørselsregnskab og rejseafregninger hang sammen.

Disse perioder er ifølge Skat ikke sammenhængende, hvilket vi er uforstående overfor, herunder kan jeg nævne:

a. Eksempelvis kan jeg oplyse, at perioden 31/7-4/8-2013 har bilag fra Tyskland omfattende overnatning og bespisning.

b. På rejserne er det ikke nødvendigvis selskabet der har udgiften til frokost, men det k ligeså godt være kunden eller leverandøren der afholder denne.

c. Der er ikke nødvendigvis overnatning ved ethvert besøg eller hvert sted.

d. Det er sjældent, at der anvendes store hoteller, men normalt at direktør [person1] anvender små overnatningslogier, som han i øvrigt har lært at kende genne årene.

Det kan derfor ikke anderkendes, at denne form for rejser og udgifter hertil ikke skulle medføre fradragsret i selskabets indkomst.

5. Der henvises adskillige steder til, at man ikke har fået oplyst relationer m.v. til kunder m.fl. Dette må bestrides på det kraftigste med henvisning til, at sagsbehandler på møde på undertegnedes kontor fik forevist, hvordan virksomheden fungerer, og at der ligger fortegnelser og oversigter for alle selskabets leveår over ordrer, aftaler, omsætningstal avancer m.v. (flere af de nævnte virksomheder i Skat's materiale fremgår heraf), samt Skat blev oplyst, at man kunne bare spørge, så ville vi fremfinde det nødvendige materiale, herunder kontakte kunder m.fl., der kan bekræfte forholdene. Selskabet eller undertegnede har aldrig modtaget nogen henvendelse herom.

6. Selskabet har i alle leveår haft rejseudgifter og fungeret således, at det er personlig kontakt, der anvendes og kun til dels telefonisk kontakt. Selskabet har ingen hjemmesid og anvender ikke mail m.v. Alt foregår på " god gammeldags maner". Oversigten i bil 3 viser også med al tydelighed, at rejseaktiviteten er faldet i de sidste 7 år (38 % i gennemsnit) i takt med at omsætningen er faldet. Dette indikerer klart, at en del af rejseudgifterne hænger sammen med udførsel af opgaver og en del med hænger sammen med kundepleje m.v.

7. Den personlige kontakt i forbindelse med en ordre, foregår først i forbindelse med møde inden tilbudsgivning, samt ved aflevering og gennemgang af tilbud, herefter accept og planlægning af forløbet, herunder naturligvis den faktiske udførsel, afslutning og opfølgning af og på ordren.

Det er i denne forbindelse væsentligt at tage højde for, at selskabet anvender fremmed assistance i forbindelse med de fleste store ordrer, og naturligvis afholder samtlige udgifter hertil - også for den fremmed assistance. Derfor kan der være flere deltagere på nogle rejseudgifter og der er naturligvis fradragsberettiget rejseudgifter og kørsel i sammenhæng udførsel af ordrer.

8. Der har i de 4 år, som afgørelsen omhandler været omsætning for kr. 1.352.578, men der godkendes kun rejseudgifter for kr. 1.162 til trods for, at de gennemsnitlige rejseudgifter i hele selskabets levetid ligger på over kr. 29.000 årligt. Hvor er den sunde fornuf t, og hvordan skal selskabets ansatte/assistance kunne komme til og fra arbej dspladser, samt have opholdsomkostninger ved længere afstande for dette lille beløb i 4 år ?

9. Der henvises til bilag 2 side 4-5 pkt. 1-8 og pkt. 1-4 for yderligere detaljer om, hvorfor det manglende fradrag påklages.

10. Det virker utrygt som virksomhedsleder, at man vil komme med forklaringer og al den dokumentation, som det er muligt og tager initiativ til et møde med sagsbehandlere således, at man kan forklare netop den særlige måde hvorpå denne virksomhed kører - for så alligevel ende op med at blive II kørt over II uden at dialogen fortsættes. Det skal pointeres, at der er tale om en virksomhed, der har kørt i mange år og altid har opfyldt sine forpligtelser overfor omverdenen, herunder Skat og samfundet.

11. Det er således, at selskabet og direktør [person1], som ansvarlig virksomhedsleder og skatteyder naturligvis har taget tingene til efterretning og nu udbetaler løn månedligt til dækning af faste opgaver og får bonus, når han får ordrer i bogen, samt naturligvis får godtgørelse for kørsel i sin egen bil for kørsel i selskabets tjeneste, samt nu laver rejseafregninger for hver rejse, hvor de tidligere har været samlet for perioder.

12. Det skal sluttelig tilknyttes, at det findes meget bekymrende, at der ikke gives fradrag for rejseudgifter afholdt i forbindelse med udførte arbejder, der er faktureret, hvilket ikke kan være i overensstemmelse med Statsskattelovens§ 6a.

13. Forholdet vedrørende beskatning af udbetalt befordringsgodtgørelse til [person1] CPR-nr.. ... - sagsID [...] accepteres heller ikke, men jeg skal venligst anmode om, at dette behandles i sammenhæng med sagen for [person1] - på forhånd tak.

Såfremt der fortsat fastholdes ingen fradrag for rejseudgifterne, skal der anmodes om fornyet gennemgang af rejseafregninger m.v. således, at direktør [person1] har mulighed for at forklare og dokumentere de forhold, som Skat stiller spørgsmål ved og derved minimere den ej fradragsberettiget del.”

Klageren og repræsentanten har på kontormøde supplerende anført:

selskabets produkter, som hovedsageligt havde været køletårne til store virksomhed, institutioner m.v., som havde brug for at få nedkølet den varme produktion m.v. forårsagede.
Klageren fremviste i den forbindelse regnskabsmateriale, statistiker m.v., som viste virksomhedens aktiviteter m.v. siden dets etablering.
at selvom omsætningen var faldet i selskabet forsøgte han løbende at skaffe nye ordrer og fremviste eksempler herpå for de påklagede indkomstår. De rejseudgifter selskabet havde afholdt var således dels forsøg på at skaffe ordre og dels besøg ved eksisterende kunder for at bevare kontakt. Der var således stadig lidt omsætning ved salg af reservedele m.v.
faldet i omsætningen skyldes, at virksomheder m.v. var begyndt at udnytte overskudsvarmen og behovet for køletårne var derfor formindsket. Han var så at sige blev hentet af udviklingen og det var ikke lykkedes ham at finde alternative produkter.
at i de gode år havde han haft op til 160 ordre om året og bemærkede, at det ofte var store beløb pr. ordre. I 2014 havde han imidlertid alene ordre på reservedele. Han fremviste bilagsmateriale til at underbygge det.

Rep. fremførte, at selskabets udgifter var driftsudgifter og, at klageren i alle år havde rejst rundt på samme måde og besøgt kunder, messer m.v. dels for at pleje kunder og dels for at afgive tilbud m.v. og følge udvikling. Nogen gange var han ledsaget af montører, som han indlejede. Det forhold, at selskabets omsætning var faldt kunne ikke ændre ved, at det stadig var driftsudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fratrækkes. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifter afholdt til rejser, reklame og lignende med henblik på at opnå salg af varer og tjenesteyder kan fratrækkes efter bestemmelsen i ligningslovens § 8.

Udgifter af privat karakter, der afholdes for selskabets aktionærer, er skattepligtig indkomst for aktionæren. Det fremgår af ligningslovens § 16A.

Det er ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke f.eks. en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, herunder, at udgiften henhører til det pågældende indkomstår.

Det er en forudsætning for fradrag, at udgiften vedrører driften af selskabet og bevisbyrden for dette skærpes, hvis der er tale om interesseforbudne parter og det er skatteyderen, der har bevisbyrden, jf. Højesteretsdom i SKM2005.409.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Selskabet har afholdt rejseudgifter herunder til indkøb af drikkevarer m.v. i grænsebutikker samt overnatning, herunder for flere personer, i områder, hvor det ikke er godtgjort, at der foreligger en driftsmæssig begrundelse for selskabet. Derudover er der afholdt udgifter til restaurant besøg, hvor flere personer har deltaget, uden formål og deltagere er anført. Selskabet har imidlertid også afholdt rejseudgifter til områder, hvor selskabet har haft kunder m.v. og selvom det ikke er godtgjort, at udgifterne har en direkte og konkret forbindelse til selskabets indkomsterhvervelse er sådanne udgifter ikke private udgifter afholdt for hovedanpartshaveren.

Udgifter til drikkevarer m.v. i grænsebutikker, muesumsbesøg, restaurantsbesøg og til dels hotelovernatninger m.v. må på det foreliggende grundlag anses for private udgifter afholdt i hovedanpartshaverens interesse, hvorved særligt er lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at udgifterne har relation til selskabets indkomstskabende aktivitet.

Den dokumentation, der foreligger for udgifterne i øvrigt godtgør heller ikke, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter, idet udgiftsbilagene ikke på tilstrækkelig vis er påført oplysninger om formål med rejserne og deltagere og derfor ikke ses at have en direkte og konkret forbindelse til selskabets indkomsterhvervelse i de aktuelle indkomstår.

Retten stadfæster således SKATs ansættelse.