Kendelse af 13-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2017

Der er bedt om et bindende svar. Der er stillet følgende spørgsmål:

”

SKAT har svaret:

”

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår, at følgende er anført i forbindelse med anmodning om bindende svar:

"[virksomhed1] ApS ejes af [person1]. [person1] har to sønner, [person2] og [person3]. [person2] er hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS. [person3] er hovedanpartshaver i [virksomhed3] ApS.

Det fremgår af årsrapporten 2015 for [virksomhed1] ApS, at selskabet har en egenkapital på 7.506.983 kr.

Selskabet har tilgodehavender på 3.883.637 kr. De består af

[virksomhed3] ApS' kapital var ved udgangen af regnskabsåret 2014/2015 -575.000 kr., men ledelsen forventer et positivt resultat på 100.000 kr. i dette regnskabsår.

På baggrund af [virksomhed3] ApS har en negativ selskabskapital, har [virksomhed1] ApS valgt at nedskrive tilgodehavendet hos [virksomhed3] ApS med 425.000 kr.

[virksomhed2] ApS havde en egenkapital ved udgangen af det seneste regnskabsår på 3.448.000 kr.

Tilgodehavenderne i [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS forrentes på markedsvilkår og [virksomhed1] ApS beskattes her af. [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS fratrækker ikke renteudgifterne, da man ikke har betalt dem, jf. ligningslovens § 5, stk. 8.

[virksomhed1] ApS har ansat tilgodehavenderne i [virksomhed2] ApS til kurs 100 og [virksomhed3] ApS til kurs 72. Ved værdiansættelsen har man henset til, at [virksomhed2] ApS har en egenkapital på 3.447.732 kr. i regnskabsåret 2014/2015. [virksomhed3] ApS har en negativ egenkapital på 574.755 kr., men forventer et positivt resultat på 100.000 kr. i indeværende regnskabsår. Sammenholder man dette resultat med nedskrivningen, hvorfor man ikke forventer, at det er nødvendigt at hensætte yderligere til tab, da den negative selskabskapital næsten er retableret."

SKATs afgørelse

Spørgsmål 1 og 2

Det er SKATs opfattelse, at hvis [virksomhed1] ApS eftergiver helt eller delvis sit tilgodehavende i [virksomhed2] ApS og i [virksomhed3] ApS, vil [person1] blive beskattet af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A, da der er tale om indirekte formueoverførsel fra [person1] til [person3] og [person2].

Der henvises endvidere til Højesterets dom af den 9. februar 2004 (SKM2004.106.HR). Spørgsmålet besvares benægtende.

Spørgsmål 3 og 4

Det er SKATs opfattelse, at hvis [virksomhed1] ApS eftergiver helt eller delvis sit tilgodehavende i [virksomhed2] ApS og i [virksomhed3] ApS kan [virksomhed1] ApS ikke fratrække tabet på tilgodehavendet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 1, da selskaberne anses for at være koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. I den forbindelse henvises der til Den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit C.D.1 1.1.2. og afsnit C.B.1.3.3.3.3.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at nedskrivningen af ansvarlig lånekapital udelukkende sker, da der er tale om familieforhold og at der ikke er tale om markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2.

Spørgsmålene besvares benægtende.

Spørgsmål 5 og 6

Det er SKATs opfattelse, at hvis [virksomhed1] ApS eftergiver helt eller delvis sit tilgodehavende i [virksomhed2] ApS og i [virksomhed3] ApS, skal [virksomhed1] ApS ikke beskattes af det eftergivne beløb, jf. kursgevinstlovens § 4, jf. § 6 og § 8.

Spørgsmålene besvares benægtende.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har påklaget spørgsmål 1 og 2.

Repræsentanten har anført, at det er SKATs opfattelse, at [person1] skal maskeret udlodningsbeskattes af en hel eller delvis eftergivelse af [virksomhed1] ApS’ tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS.

[virksomhed1] ApS overvejer at eftergive tilgodehavenderne hos [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS helt eller delvis. Man ønsker i den forbindelse SKATs tilkendegivelse af de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser herved.

Ifølge kursgevinstlovens § 4 sammenholdt med aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, skal man

lægge ejerandelene sammen for [person1] og [person2] ved opgørelsen i relation til hovedaktionærbegrebet i de nævnte bestemmelser, når man skal opgøre, om kreditor og debitor er koncernforbundne i forhold til eftergivelsen af tilgodehavendet i [virksomhed2] ApS.

Tilsvarende gør si1 gældende for [virksomhed1] ApS i forhold til [virksomhed3] ApS.

Der vil ikke indgå andre kreditorer i gældseftergivelsen. [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er ikke sambeskattede og har ikke været det på noget tidspunkt.

Der er derfor ikke tale om en samlet ordning, men om en singulær ordning for både [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, da det ikke er alle kreditorerne i selskaberne, der deltager.

Spørgsmål 1 og 2 bør besvares med "nej", da tilgodehavenderne eftergives på selskabsniveau og ikke på personniveau. En eventuel beskatning styres af reglerne i kursgevinstloven og eventuel statsskatteloven. Boafgiftsloven finder derfor ikke anvendelse, da der ikke gives nogen gave fra en person til en anden person.

Repræsentantens opfattelse

Hvis man ser på praksis om gaveafgift i tilfælde om maskeret udbytte udlodning, drejer det sig om sager med salg af fast ejendom, hvor de pågældende ejendomme er direkte tilgået en person med nær tilknytning til hovedaktionæren. Priserne på ejendommene har ligget fast og derfor har der ikke været tvivl om værdien, der blev overført til personen. Nærværende sager vedrører ikke fast ejendom.

SKAT henviser til nogle lovbemærkninger om sambeskattede selskaber i en situation omkring tilskud og selskabsskattelovens § 31D. Det fremgår af bemærkningerne, at beskatning vil afhænge af de nærmere omstændigheder. I eksemplet i lovbemærkningerne vedrører det overdragelse af en fast ejendom til en for lav værdi. Repræsentanten mener ikke, at bemærkningerne kan bruges analogt på nærværende sag, da selskaberne i de bindende svar aldrig har været sambeskattede, og der heller ikke er tale om nogen tilskudssituation i de bindende svar.

SKAT henviser til SKM2004.106.HR, som vedrører vilkårlig indkomstflytning. Repræsentanten mener, at denne sag ikke er sammenlignelig med nærværende sager. I nærværende sager er der tale om reelle gældsforhold mellem ikke sambeskattede selskaber, gældsforholdene forrentes på markedsvilkår og fremgår af selskabernes regnskaber. [virksomhed1] ApS beskattes af renteindtægterne, selvom de ikke betales. [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS fratrækker tilsvarende heller ikke renteudgifterne.

Der kan også henvises til SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C.8.3.6, hvorefter trippelbeskatning indtræffer, når der sker en begunstigelse af en hovedaktionærs nærtstående. I nærværende sager sker gældseftergivelsen på selskabsniveau og ikke personniveau. Gældseftergivelsen følger reglerne i kursgevinstloven. Hvis der er en gevinst, beskattes den efter kursgevinstlovens § 21.

Repræsentanten mener, at [person1] ikke skal beskattes af maskeret udbytte. Hvis hendes selskab havde foretaget et tilsvarende udlån til tredjemand, ville man ikke have udbyttebeskattet hende af beløbet, men kun nægtet [virksomhed1] ApS fradrag for tabet i forbindelse med eftergivelsen. Lånene i nærværende sager er indgået på markedsvilkår.

Det er sammenfattende repræsentantens opfattelse, at der ikke er praksis for at beskatte [person1] af maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Skatteankestyrelsen anmodes om at omgøre SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at hel eller delvis eftergivelse fra [virksomhed1] ApS af et tilgodehavende i [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS anses for maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, idet der – uanset at eftergivelsen sker på selskabsniveau – er tale om en indirekte formueoverførsel fra [person1] til hendes sønner, [person2] og [person3], jf. spørgsmål 24 til L 110 for Folketingets Skatteudvalg, Folketingsåret 2006/07.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.