Kendelse af 24-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

Faktiske oplysninger

Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt af 2. april 2013, at klageren er ansat som direktør i [virksomhed1] ApS med CVR. nr. [...1], herefter omtalt som selskabet. Det følger af ansættelseskontrakten, at ansættelsen har virkning fra den 1. januar 1993.

Klageren er ikke aktionær i selskabet.

Det fremgår af selskabets hjemmeside, at selskabet opstod den 1. juli 1990 som en sammenlægning af klagerens og hovedaktionærens selskaber.

Det fremgår af opslag på www.cvr.dk, at klageren den 10. januar 1994 udtrådte af direktion i selskabet.

Lønnen er ifølge ansættelseskontrakten aftalt til 30.000 kr. pr. mdr.

Klageren har oplyst, at der er indgået en mundtlig aftale om en bonusordning, hvor klageren har fået udbetalt 1.000.000 kr. i indkomståret 2014 og udbetalt 1.250.000 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har på baggrund af selskabets regnskaber, lagt til grund at klageren og dennes ægtefælle har fået lån på favorable vilkår, herunder at der ikke er beregnet rente af lånene.

SKAT har oplyst, at de udbetalte bonusser er blevet anvendt til at udligne klagerens og dennes ægtefælles gæld til selskabet.

Selskabet ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1], som er erhvervet for 1.639.500 kr. den 29. oktober 1996.

Det fremgår af lejekontrakt underskrevet den 4. oktober 1996 af klageren som lejer og selskabet som udlejer, at klageren lejer lejemålet beliggende [adresse1], [by1], med virkning fra den 1. december 1996 og indtil det opsiges.

Den månedlige leje udgør 2.000 kr. og aconto udgør 900 kr., ifølge lejekontrakten. Lejen er ikke reguleret siden indgåelsen af lejemålet.

Det følger af lejekontrakten, at klageren har den indvendige vedligeholdelse.

SKAT har oplyst, at selskabet afholder udgifter til el, varme, bygningsforsikring og vedligeholdelse. SKAT har forudsat at klagerens aconto på 900 kr. dækker de faktiske udgifter.

Det fremgår af BBR, at ejendommen består af 1 parcelhus og 2 udehuse. Ifølge BBR består beboelsesejendommen af 423 m² boligareal og 0 m² areal til erhverv.

Der foreligger følgende ejendomsvurderinger til ejendommen:

Klageren har oplyst, at ejendommen har tre bygninger, der tidligere har fungeret som skole. Hovedbygningen er indrettet til beboelse med to lejligheder, hvor klageren lejer den ene lejlighed af selskabet. De resterende bygninger anvendes af selskabet.

SKAT har oplyst, at lejemålets beboelsesareal er 219 m².

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af delvis fribolig.

Som begrundelse herfor har SKAT anført:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT vurderer, at du har bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS.

Der er herved lagt vægt på følgende:

Ud fra en vurdering af ovenstående, anses du for at have bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS og væsentlig indflydelse på egen aflønning.

Den omstændighed, at det udelukkende er [person2] der står registreret som dirktør i Erhvervsstyrelsen ændre ikke SKAT's vurdering.

Ifølge ansættelseskontrakt dateret den 1/4 2013 er du er ansat som direktør.

Endvidere anses de ekstraordinære lønudbetalinger til udligning af gæld til [virksomhed1] ApS fortsat som værende et udtryk for, at du har en tæt tilknytning til [virksomhed1] ApS, og hermed en bestemmende indflydelse på egen aflønning.

Med denne bestemmende indflydelse følger et særligt regelsæt om beskatning af fri/delvis fri hel­ årsbolig, som skal anvendes ved fastsættelse af beskatningsgrundlaget. Ved vurdering af bestemmende indflydelse kan der lægges vægt på:

Personer med væsentlig indflydelse over egen aflønning og hovedaktionærer i ansættelsesforhold skal beskattes af fri bolig som et personalegode. Det fremgår af ligningslovens § 16 stk. 9, 2. pkt. Der er tale om B-indkomst, jævnfør kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2.

Beregningen af fri bolig efter ligningslovens § 16 stk. 9 fastsættes med en standardiseret sats som tager udgangspunkt i ejendomsvurderingen. Der beregnes henholdsvis 5 % og 1 % af et beregningsgrundlag med tillæg af ejendomsskatten efter ejendomsværdiskatteloven. Dette gælder tillige situationer, hvor medarbejderen betaler arbejdsgiveren for råderetten. I disse tilfælde nedsættes den op­ gjorte værdi af fri bolig med medarbejderens betaling til arbejdsgiveren.

Ifølge [virksomhed1] ApS' regnskab betaler [virksomhed1] ApS alle udgifter på ejendommen, også ejendomsskatter.

Det skal hertil bemærkes, at hvis [virksomhed1] ApS’ betaling af udgifter til eksempelvis varme, vand, vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner og lignende overstiger din betaling herfor, er differencen skattepligtig for dig.

I det følgende forudsættes det, at særskilt betaling på 900 kr., dækker de faktiske udgifter.

En beregning af delvis fri bolig er nærmere specificeret i vedlagte bilag.

[...]

Beregning:

Indkomstår 2012

Beregningsgrundlaget for de 5 % udgør, for ejendomme anskaffet 19. maj 1993 eller senere, det største beløb af enten den kontante anskaffelsessum forhøjet med forbedringsudgifter eller ejendomsvurderingen året før.

Den kontakte anskaffelsessum kendes ikke, men det forudsættes at denne værdi er lavere end vurderingen året før.

Indkomstår 2013

Beregningsgrundlaget for de 5 % udgør, for ejendomme anskaffet 19. maj 1996 eller senere, det største beløb af enten den kontante anskaffelsessum forhøjet med forbedringsudgifter eller ejendomsvurderingen året før.

Den kontakte anskaffelsessum kendes ikke, men det forudsættes at denne værdi er lavere end vurderingen året før.

Indkomstår 2014

Beregningsgrundlaget for de 5 % udgør, for ejendomme anskaffet 19. maj 1993 eller senere, det største beløb af enten den kontante anskaffelsessum forhøjet med forbedringsudgifter eller ejendomsvurderingen året før.

Den kontakte anskaffelsessum kendes ikke, men det forudsættes at denne værdi er lavere end vurderingen året før.

SKAT har den 4. juli 2017 fremkommet med følgende supplerende udtalelse:

”SKAT har taget udgangspunkt i den vurdering der foreligger. Vurderingen er efter vores oplysninger ikke påklaget. Vurderingen er grundlaget for beregningsmodellen for vurdering af fri bolig og ud fra et objektivt synspunkt skal denne anvendes. Herudover har vi taget højde for, at en del af boligarealet er udlejet. Der er her taget udgangspunkt i selskabets egne oplysninger til os.

Den vurdering der er på side 5 i SKATs sagsnotat er udelukkende et indledende regneeksempel som ikke er retvisende og den kan ikke anvendes.

Det fremgår tydeligt af sagsnotatet:

”For at få en fornemmelse for hvor vi ligger henne med en sådan beregning foretages en beregning, men den er udelukkende på kvm.-fordeling og det er ikke rigtigt da lagerbygningen overfor stuehuset bestemt ikke har samme kvm. Værdi som stuehuset og murstensbygningen i mellem stuehuset og lagerbygningen sandsynligvis heller ikke har samme værdi som stuehuset. I øvrigt kendes standen på hele ejendomme ikke.

MEGET løselig beregning – kun for at få en pejling:”

Ejendomsvurderingen er selskabet bekendt. Den omstændighed, at selskabet nu vurderer, at deres ejendom ikke er korrekt vurderet, giver ikke anledning til en ændret opfattelse af den foretagne vurdering af beskatning af fri bolig. Af bilag til selskabets mail fremgår det tillige, at det er ejers ansvar at oplysningerne til BBR om ejendommen er korrekte.

Vurderingen af grundlaget for beskatning af fri bolig er nøje beskrevet i sagsnotatet og der henvises hertil.

SKAT er fortsat af den opfattelse, at vores afgørelse er korrekt.”

SKAT er fremkommet med følgende udtalelse i brev af 26. september 2017:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Retsregler

Personer med væsentlig indflydelse over egen aflønning og hovedaktionærer i ansættelsesforhold skal beskattes af fri bolig som et personalegode. Se ligningslovens § 16, stk. 9. Værdien beskattes som personlig indkomst og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

Det er et krav, at arbejdsgiveren ejer den bolig, der stilles til rådighed for den ansatte, og at boligen er til rådighed for privat anvendelse.

Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde om en ansat, der ikke er hovedaktionær eller hovedanpartshaver, er omfattet af reglen. Det afgørende er, om den ansatte konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, kan f.eks. være:

Fri bolig

Det er SKATs opfattelse, at klager har en væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Klager er ansat i selskabet [virksomhed1] ApS. Stillingsbetegnelsen ifølge ansættelsesaftalen er direktør.

Klager har i en årrække opnået fordelagtige låneaftaler med selskabet for sig selv og sin ægtefælle. Både ægtefællen og klagerens søn er ansat i selskabet. I 2014 og 2015 har klager opnået væsentlige lønbonusser, som ikke fremgår af en skriftlig aftale.

[virksomhed1] ApS ejer ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen er anskaffet pr. 1. november 1996. Klager har pr. 1. december 1996 lejet en lejlighed i ejendommen, som ikke uden udlejerens skriftlige samtykke må bruges til andet end beboelse for klageren og hans familie. Det fremgår af den fremlagte lejekontrakt af 4. oktober 1996. Lejemålet fortsætter indtil det skriftligt opsiges. Lejemålet kan kun opsiges fra udlejers side efter bestemmelserne § 82 og 83 i lejeloven. Der er ikke i øvrigt særskilte bestemmelser i lejekontrakten omkring opsigelse i relation til klagers ansættelsesforhold i selskabet. Lejemålets areal er vist på en skitsetegning, som er vedlagt lejekontrakten.

Klager betaler i klageårene en husleje på 2.000 kr. pr. måned. Lejen er ikke reguleret siden lejekontraktens indgåelse i 1996.

Selskabets registrerede direktør er [person2], som er selskabets hovedanpartshaver. Det fremgår af selskabets hjemmeside på [...dk], at selskabet den 1. juli 1990 opstod som en sammenlægning af [virksomhed2] ApS([person3]) og [virksomhed3]([person2]).

På baggrund af ovenstående er det efter en konkret vurdering SKATs opfattelse, at klager som direktør i selskabet har væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform. Dette gælder uanset at klager ikke i erhvervsstyrelsen er registreret som direktør i selskabet.

Opgørelsen af beløb til beskatning som fri bolig

Ejendommen [adresse1], [by1] er ifølge BBR registreret med fritliggende enfamilieshus (parcelhus) og to udhuse. Vurderingen af ejendommen er derfor foretaget som en beboelsesejendom med 1 lejlighed.

Ifølge SKATs oplysninger er der ikke klaget over vurderingen ligesom oplysningerne i BBR fortsat viser, at ejendommen indeholder én beboelseslejlighed med køkken samt udhuse.

Det er derfor SKATs opfattelse, at vurderingen kan lægges til grund ved beregningen af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9.

SKAT har ved beregningen af beløbet som skal beskattes som fri bolig reduceret beregningsgrundlaget (ejendomsværdien pr. 1. oktober året før) med den værdi der ifølge vurderingen vedrører udhusene. Herefter er værdien nedsat med den del af ejendommen, som ifølge lejekontrakten ikke indgår i klagers lejemål samt klagerens huslejebetaling.

Det er derfor SKATs opfattelse, at den beregnede værdi på henholdsvis 65.796 kr., 66.451 kr. og 64.528 kr. er udtryk for værdien på den del af ejendommen som klager har rådighed over, jf. ligningslovens § 16, stk. 9”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal beskattes af værdi af fri bolig.

Til støtte herfor er anført:

”Begrundelse

Lovgrundlaget for beskatning af friboliger for en direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform skal findes i ligningslovens § 16, stk. 9 (procentreglerne), for så vidt der er tale om en bolig, som arbejdsgiver ejer.

Bestemmelsen omfatter i praksis helt overvejende hovedaktionærer, hvor selskabet ejer den bolig, som direktøren har fået stillet til rådighed.

Når der er tale om direktører, der ikke også er hovedaktionærer, vil der oftest være tale om, at de har fået en lejebolig stillet til rådighed, og så sker beskatningen som udgangspunkt på grundlag af markedslejen, jf. § 16, stk.3. Lejebolig var dog stillet til rådighed for indkomståret omfattet af SKM2011.865.SKAT.

[person3] har ikke fået stillet en lejebolig til rådighed af sin arbejdsgiver men har indgået en lejekontrakt, hvor lejen er aftalt til at udgøre 2.000 kr. plus forbrug pr. måned. Lejen er fastsat ud fra, at ejendommen er en gammel skole, som selskabet bruger til lagerplads.

C.A.5.13.1.2.1. Beskatning af helårsbolig for hovedaktionærer m.v. og personer med bestemmende indflydelse på egen aflønning:

"En ansat hovedaktionær eller hovedanpartshaver er altid omfattet af reglen. Derudover er det en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en ansat er omfattet af reglen. Det afgørende er, om den ansatte konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Det er en betingelse, at den pågældende person er ansat, medmindre der er tale om en hovedaktionær eller en hovedanpartshaver. Dette indebærer, at f.eks. bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af reglerne, medmindre de samtidig er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Indflydelsen på aflønningsformen skal være væsentlig. Det er ikke nok, at den pågældende person kan vælge at få en del af sin løn udbetalt i naturalier. En direktørtitel er heller ikke i sig selv nok til at fastslå, at der er væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, kan f.eks. være:

[person3] er ikke aktionær i selskabet. En fast løn på 30.000 kr. pr. mdr. kan ikke anses som meget betydelig løn. En stilling som teknisk direktør kan ikke betegnes som en overordnet stilling. [person3]s stilling og ansættelse kan således ikke betegnes, som at han har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Vurderet ud fra formuleringen i Ligningsvejledningen er det en temmelig snæver gruppe, der skal beskattes efter direktørreglen. Primært sigtes der mod personer, der har ejerinteresser, hvorimod det på den anden side ikke er tilstrækkeligt, at den ansatte kan vælge at modtage en del af sit vederlag i form af en bolig.

På basis af Ligningsvejledningen må det desuden kunne antages, at en meget betydelig løn eller en høj overordnet stilling kan pege i retning af, at den pågældende har væsentlig indflydelse på sin aflønningsform.

Praksis

I overensstemmelse med beskrivelsen i Ligningsvejledningen viser den foreliggende praksis, at direktørreglen skal anvendes, hvor kombinationen af en meget betydelig løn og en indflydelsesrig position i selskabet via en høj overordnet stilling foreligger.

Der foreligger således en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet i september 2001, SKM 2001.424, hvor en direktør blev beskattet efter markedsprisen. I begrundelsen blev der lagt vægt på, at der var tale om en højt placeret koncerndirektør med en høj løn i størrelsesordenen over 5 mio. kr. Der blev også i afgørelsen lagt vægt på, at der var tale om en bolig med en tocifret millionværdi, hvilket vel må forstås sådan, at den dyre bolig understøtter antagelsen om direktørens indflydelsesrige position.

Også i et bindende svar, der er refereret i SKM 2002.223, fandt Ligningsrådet, at den øverste direktør i en bank med en løn på 1.100.000 kr. plus pension og bil skulle henføres til persongruppen "direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform".

Sagen drejede sig konkret om fritidsboliger, men det var tillige oplyst, at direktøren havde ret til at overdrage sin helårsbolig til selskabet for 1.600.000 kr. kombineret med, at selskabet forpligtede sig til at udleje boligen til direktøren mod en bruttolønnedgang på 100.000 kr.

Et tilsvarende resultat fremgår af et bindende svar i SKM 2007.299. Sagen drejede sig om den øverste direktør i et dansk datterselskab, som ultimativt var ejet af den norske stat. Lønnen var over 2. mio. NOK samt op til 2 måneders bonus og 15 % pension. Hertil kom diverse goder, herunder en bolig med en leje på 174.000 kr. Direktørens familie boede i Norge. Direktøren havde ikke aktier i selskabet og gjorde gældende, at han ikke havde indflydelse på egen aflønning, idet hans vederlag udgjorde en samlet udstationeringspakke.

SKAT udtaler i sin indstilling, at ikke enhver direktør skal beskattes af markedslejen, men her er der tale om den øverste direktør, hvilket i sig selv giver stor indflydelse. Størrelsen af lønnen taler efter SKATs opfattelse i samme retning. Den omstændighed, at friboligen er en del af en lønpakke i forbindelse med en udstationering, får ikke afgørende betydning for, om direktøren hører til den gruppe, der skal beskattes af markedslejen.

Der foreligger tillige en Østre Landsretsdom (SKM 2006.506 ØLR) (løn 2002 ca. 1,5 mio. kr. plus bil og husleje på 20.000 pr. måned og en indirekte ejerandel på ca. 5 %), hvor en administrerende direktør og partner i et selskab blev beskattet efter direktørreglerne (her den faktiske leje). I dommen siges følgende:

"Landsretten lagde til grund, at aflønningen var forhandlet individuelt med selskabet og ikke var et resultat af en international overenskomst eller lignende. Det blev endvidere lagt til grund, at vilkåret om fri bolig blev indsat i direktørens ansættelseskontrakt på hans eget initiativ, og at han selv kunne træffe bestemmelse om boligen og dens beliggenhed. Uanset at selskabet indgik i en international koncern med ansatte ledere med større indflydelse og løn end direktøren, og uanset at direktøren ikke frit kunne fastsætte egne løn- og ansættelsesvilkår, men var henvist til en forhandling herom, fandt Landsretten efter det anførte om direktørens stilling og position i A/S og de dertil knyttede selskaber, at han måtte anses for omfattet af den i ligningslovens § 16, stk. 9, omhandlede personkreds."

Afgørelsen er stadfæstet af Højesteret, jf. TfS 2007.713.

Modsat fik en ikke-offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten i 2004 det udfald, at en administrerende direktør i et familieejet selskab kunne anvende satserne. Det blev lagt til grund, at der var tale om en reel bopælspligt, idet direktøren ikke ville modtage kompensation, hvis han valgte ikke at bo i selskabets ejendom, som var et parcelhus med en vurdering på 2,2 mio.kr.

I en bindende forhåndsbesked fra maj 2001, SKM 2001.219, fandt Ligningsrådet, at en medarbejder med en løn på ca. 500.000 kr. plus bil og med en ejerandel på 10 % kunne anvende Ligningsrådets satser.

Landsskatteretten nåede i TfS 1999.31 også til det resultat, at satserne kunne anvendes.

Landsskatteretten tilsidesatte derved Skatteankenævnets afgørelse, hvorefter en driftsleder, der var ansat i et selskab, der drev svineproduktion, havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Han fik en månedsløn på 24.000 kr. samt en yderligere årsbonus på 100.000 kr. Hertil kom fri bolig i det stuehus, der hørte til landsbrugsejendommen, der i øvrigt i et vist omfang var til disposition for selskabet, da de øvrige medarbejdere bl.a. spiste i køkkenet.

Afslutning

Da [person3] hverken har en meget betydelig løn eller en høj overordnet stilling, hvor han selv kan bestemme sin aflønningsform, er det det vores påstand, at han ikke falder ind under betegnelsen i LL § 16, stk. 9 ".. stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform."

Klageren er den 24. maj 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”I forbindelse med høring af SKATs udtagelse af 30. marts 2016, er det blevet os bekendt, at SKAT i deres opgørelse efter LL § 16, stk. 9, har anset ejendommen som et parcelhus, hvorfor udbygninger kun indgår med 5 %. Vi er på ingen måde enig i SKATs vurdering af, at der er tale om et parcelhus. Ejendommen er en nedlagt skole, og hovedhuset består af to lejligheder, hvorfor vurderingen må være fejlbehæftet på den ene eller anden måde.

SKAT har i deres notat side 5 tidligere anset, at lejen minimum skal udgøre 41.239 kr., hvilket er langt under det halve af, hvad der fremgår af SKATs afgørelser. Der skal her gøres opmærksom på, at der er tale om en nedlagt skole, beliggende på landet, uden naboer. Ejendommen består af 3 bygninger, hvor hovedbygningen er indrettet med 2 lejligheder, hvor [person3] lejer den ene lejlighed og hvor det ikke har været muligt at udleje den anden lejlighed pga. ejendommens beliggenheden.

Så ud over det er vores påstand om at [person3] på ingen måde har indflydelse på egen aflønning og omfattet af reglen i LL § 16 stk. 9, skal vi også gøre gældende at SKATs opgørelse efter LL § 16, stk. 9 som et parcelhus ikke er korrekt.

Skulle Skatteankestyrelsen finde at [person3] grundet sin ansættelse som teknisk direktør er omfattet af LL § 16, stk. 9 er det vores opfattelse at værdien maksimalt kan sættes til den af SKATs opgjorte værdi side 5.

Vi har vedhæftet BBR-Meddelelse, hvor det fremgår at der er tale om fritliggende enfamilieshus (parcelhus), hvilket jo ikke er korrekt, idet ejendommen er en tidligere skole, hvor hovedbygningen består af to lejligheder, se vedlagt side 3. Bygning 2 er ikke et udhus med skolebygningen og opført i 1930, hvor hovedhuset er opført i 1875.”

Klageren har den 5. juli 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse:

”Det er vores opfattelse, at det er de faktiske forhold som der skal lægges vægt på og ikke en fejlregistrering i BBR, hvilket der ligger op til flere afgørelse på. Se evt. SKM 2017.95LSR:

”Det er Landsskatterettens opfattelse, at der skal tages stilling til, om vurderingen er åbenbart forkert, når der blandt andet henses til ejendommens fremtræden og faktiske benyttelse.

Landsskatteretten finder, uanset benyttelseskoden, at ejendommens bygninger er anvendt til erhvervsmæssigt formål i væsentligt omfang, hvorfor der burde være foretaget en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 5 .”

SKAT skriver de ikke er bekendt med standen på ejendommen men det fremgår helt tydeligt at Bygning 2 ikke er et udhus med skolebygningen og at denne er opført i 1930, hvor hovedhuset er opført i 1875.

Igen skal vi gøre opmærksom på, at [person3] ingen indflydelse har på egen aflønningsform og derfor ikke omfattet af LL § 16 stk. 9 såfremt Skatteankestyrelsen finder, at [person3] har betalt for lidt i husleje er det vores opfattelse forholdet er omfattet af LL § 16, stk. 3, markedsleje.

Der skal her gøres opmærksom på, at der er tale om en nedlagt skole, beliggende på landet, uden naboer. Ejendommen består af 3 bygninger, hvor hovedbygningen er indrettet med 2 lejligheder, hvor [person3] lejer den ene lejlighed og hvor det ikke har været muligt at udleje den anden lejlighed pga. ejendommens beliggenheden.”

Klageren har den 28. august 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”

[...]

Det skal dog oplyses, at [person3] ikke er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS og ingen indflydelse har på selskabets beslutninger.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at [person3] er omfattet af LL § 16, stk. 9, med følgende begrundelse.

"Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af en fri bolig fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9"

I cirkulæret til loven uddybes under punkt 3.1, hvem der er omfattet af personkredsen:

"3.1. Personkredsen

De ændrede regler for beskatning af personalegoder i form af sommerbolig, lystbåd og helårsbolig finder kun anvendelse for en bestemt personkreds nemlig "en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform".

Ved afgrænsningen af den omfattede personkreds er valgt samme afgrænsning som i den hidtil gældende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 9. Afgørelsen af hvilke personer, der er omfattet af "en ansat, der er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning" beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige forhold i ansættelsesforholdet. Det er ikke muligt præcist at angive, hvilke personer, der vil være omfattet - det afgørende er, om vedkommende konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. En direktørtitel er derfor ikke i sig selv nok til at være omfattet af personkredsen. Det er endvidere en betingelse, at personen er ansat. Dette indebærer, at f.eks. bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af reglerne, medmindre de tillige er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Vedkommende skal ikke nødvendigvis være (hoved)aktionær, men en ansat hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet.

Der skal være tale om en væsentlig indflydelse på, hvordan aflønningen sker. Det er således ikke nok, at den pågældende person har indflydelse på sin aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at få en del af sin løn udbetalt i naturalier. Af forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, kan nævnes besiddelse af en stor del af aktiekapitalen i selskabet og/eller råden over en stor del af stemmeværdien i selskabet - uden at den pågældende person er hovedaktionær som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Endvidere kan en meget betydelig løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en høj overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den pågældende har væsentlig indflydelse på arbejdsgiveren/selskabets ledelse, pege i retning af, at den pågældende har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Skatteankestyrelsen har henset til, at [person3] har modtaget to lønbonusser på henholdsvis 1.000.000 kr. og 1.250.000 kr.

Disse lønbonusser er anvendt til at betale [person3]s/hustruens lån i [virksomhed1] ApS. Alternativt kunne [virksomhed1] ApS have givet [person3]/ hustru en gældseftergivelse, hvilket nok af SKAT ville blive anset som løn for [person3]. Det havde ikke fra selskabets side gjort nogen forskel, om der var fradrag efter SL eller KGL.

[person3] har været ansat siden 1993, og omregner man lønbonusserne til de år, som han har været ansat, vil det give en årlig bonus på 100.000 kr.

Vi skal således fastholde, at [person3] ikke er omfattet af LL § 16, stk. 9.

Vedrørende værdiansættelsen efter LL § 16, stk. 9, skal vi gøre opmærksom på at vi ikke er enig i SKAT opgørelsesmetode.

I forbindelse med høring af SKATs udtagelse af 30. marts 2016, er det blevet os bekendt, at SKAT i deres opgørelse efter LL § 16, stk. 9, har anset ejendommen som et parcelhus, hvorfor udbygninger kun indgår med 5 %. Ejendommen er en nedlagt skole, og består af 3 bygninger, hvor alle bygninger er af mursten (tegl, kalksten, cementsten). Hovedhuset består af to lejligheder og de andre er skolebygninger og ikke udhuse. Skolebygningen 2 er opført i 1930, hvor hovedhuset er opført i 1875. Det er således efter vores opfattelse ikke korrekt at vurderer skolebygningen som et udhus med en værdi på 5 % af den offentlige vurdering, idet skolebygningen både er yngre og har flere m2 end hovedhuset.

SKAT har også i deres notat side 5 tidligere anset, at lejen minimum skal udgøre 41.239 kr., hvilket er langt under det halve af, hvad der fremgår af SKATs afgørelser. Der skal her gøres opmærksom på, at der er tale om en nedlagt skole, beliggende på landet, uden naboer og det har ikke været muligt at udleje den anden lejlighed pga. ejendommens beliggenheden.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af en fri bolig fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Klageren er direktør i selskabet. Klageren ejer efter det oplyste ikke selv anparter i selskabet.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at klageren har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der er herved lagt vægt på, at klageren har opnået fordelagtige låneaftaler, klageren har fået lønbonusser på henholdsvis 1.000.000 kr. og 1.250.000 kr. samt at klagerens husleje på 2.000 kr. (eksklusive aconto) ikke er reguleret siden 1996.

Klager har beboet ejendommen siden 1996. Ejendommen er derfor stillet til rådighed for klageren og dennes familie i de pågældende indkomstår.

Den skattepligtige værdi af helårsbolig er 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v. til den skattepligtiges indkomst. Den skattepligtige værdi, nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Klageren er jf. ovenstående omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende beskatning af værdi af fri bolig. Det er uden betydning om den faktiske leje eventuelt er på niveau med markedslejen, idet der er særskilt hjemmel til beskatning jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Dette er endvidere fastslået i retspraksis i afgørelsen SKM.2008.981.LSR.

Ifølge vurderingslovens § 33, stk. 5, foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig, og på den øvrige del af ejendommen, hvis ejendommen benyttes erhvervsmæssigt i væsentlig omfang, hvilket efter praksis vil sige, at mindst 25 % af ejendomsværdien kan henføres til den erhvervsmæssige andel. Der er med andre ord tale om en fordeling efter værdi og ikke efter areal.

Der er ikke foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33, stk. 5. Det vil således være et skøn, hvor stor en andel af ejendomsværdien, der kan henføres til erhvervsarealet. Ved beregningen har SKAT i øvrigt alene foretaget beskatning af den del af ejendomsværdien, der kan henføres til klagerens lejlighed.

Værdien af fri helårsbolig vedrørende ejendommen, for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 opgøres som beregnet af SKAT. SKAT har for indkomståret 2012 beregnet værdi af fri bolig til 67.796 kr. Dette beløb skal være 65.796 kr.

Repræsentanten har henvist til SKATs sagsnotat, hvoraf værdi af fri bolig er opgjort til 41.239 kr.Landsskatteretten skal hertil bemærke, at beregningen i SKATs sagsnotat, ikke er korrekt efter ligningslovens § 16, stk. 9, idet grundværdien ikke er medtaget i beregningsgrundlaget.

Landsskatteretten stadfæster hermed i øvrigt SKATs afgørelse.