Kendelse af 13-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2012:

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

51.508 kr.

51.508 kr.

Indkomståret 2013:

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

68.178 kr.

68.178 kr.

Indkomståret 2014:

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

33.469 kr.

33.469 kr.

Indkomståret 2015:

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

87.026 kr.

87.026 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] fra [adresse1], [by1], [by2] (kaldet [kro1] eller [kro2]) i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. maj 2009. Virksomhedens aktiviteter består af salg af grillmad, is, drikkevarer og mad ud af huset. Derudover arrangeres der forskellige arrangementer, bl.a. Trance aften, musikarrangementer, fester og diskotek.

Der er henvist til artikel i lokalavisen [...] af 1. juli 2010, hvoraf fremgår følgende:

”[kro1] har åbnet diskotek

Dansen finder sted i de gamle bygningers ishus

Trods lokal murren om, at bygningen burde rives ned, fortsætter [person1] med at udvide sin vifte af tilbud på [kro1].

Juli måned har han åbnet diskotek for det yngre publikum.

Musikken kommer fra et mobilt diskotek, mens det er de gamle bygningers ishus, der benyttes som dansegulv.

Minder fra fiskeriet

[person1] åbnede [kro2], fordi han ikke kunne udholde den tanke, at bygningen skulle rives ned.

"Min far, bedstefar og oldefar har fisket her fra stranden. Her har været fiskeeksport i bygningerne, og min bedstefar, [person2], har arbejdet her", fortæller han.

Derfor er mange minder forbundet med bygningerne.

”Det gik mit hjerte for nær, når folk sagde, at det skulle rives ned", fortæller [person1].

En blandet forretning

I dag er der en butik med tøj, en bar, en grill og diskoteket.

Grillen har også fået et løft.

"Vi satser på dagens ret, et lille menukort og så grillmad. Folk kommer langvejs fra for at få vores stjerneskud", fortæller [person1].

Det kan man godt forstå, for udsigten fra kroen er der ikke noget galt med.”

Klageren driver også [virksomhed2] i [by3] ved [by4].

Klageren har drevet virksomheden ved siden af, at han har modtaget førtidspension.

Klagerens revisor har oplyst følgende til SKAT under henvisning til en telefonsamtale den 7. januar 2013:

”(...)

Budget 2013/2014:

Budget tallene for 2013 er udarbejdet uden hensyntagen til prospektet ”Nyt liv ved [by1] strand og by”, men under forudsætning af en større forsikringssum end den netop realiserede fra [virksomhed3] forsikring.

Som det fremgår af artiklen i [avisen] af tirsdag 1. januar 2013 (vedhæftet), så er der til trods for [finans1]s afslag på tilskud til projektet ifølge [person3] fortsat planer om en helhedsplan for [by1] by. Her henvises der til netop afholdt møde mellem [person1] og borgmester for [kommune] [person4], hvor [kommune] indvilger i at passe de udvendige arealer omkring [adresse1]. I er velkomne til at kontakte borgmester [person4] for yderligere detaljer om aftalen.

Der er på nuværende tidspunkt etableret P-område ved [adresse1], hvor kommunen forestår græsslåning samt renovation. Endvidere er der etableret adgangsvej til havet, således at besøgende kan køre til vandet med rullestol m.m.

Disse udvendige tiltag og fornyelser forventes sammen med de foretagne forbedringer inden for at kunne medføre øget omsætning i 2013 og 2014 svarende til det budgetterede, og altså uafhængig af den fra [finans1] annoncerede udbygning.

Udlejning af lokaler:

Der er tale om udlejning af lokaler på [adresse1], og arrangementerne offentliggøres på Facebook. Her fremgår det, hvor mange deltagere, der er tilmeldt. Det fremgår endvidere, at der er arrangementer halvandet år frem. Der er d.d. afholdt 2 arrangementer i januar 2013, og der er yderligere booket 2 arrangementer i januar. Der forventes øget aktivitet i de kommende måneder, hvor der bl.a. vil blive afholdt temaarrangementer.

Udover Facebook, er der også lavet brochurer til markedsføring. Brochurer fra 2011 og 2012 er vedhæftet.

Man er endvidere blevet optaget i ”[by1]guiden” for 2013.

Der udarbejdes ikke kontrakter for udlejning af lokaler. Der aftales en pris med kunden. Prisen for lokaler aftales med kunden ud fra de forudsætninger, som måtte lægge til grund for arrangementet afhængig af varigheden af arrangementet og prisen på drikkevarerne m.m.

(...)

Det er [person1]s klare opfattelse, at der er tale om en erhvervsdrivende virksomhed, som er drevet professionelt, men hvor de første indkomstår er præget af væsentlige omkostninger på istandsættelse af lokaler. Disse omkostninger har været nødvendige at

afholde for at bevare bygningen og kundegrundlaget.

Fødevarestyrelsen har endvidere givet restauranten elitesmiley som symbol for veldrevet virksomhed gennem en årrække.

[person1] er uddannet inden for restaurationsbranchen med næringsbrev, og har jævnfør det budgetterede en klar forventning om, at der uden ekstraordinære omkostninger vil kunne opnås en rentabel drift på kort sigt.

(...)”

Der var i 2006 udarbejdet en projektbeskrivelse for [virksomhed4], hvori indgik 10 hotelværelser i forbindelse med et indre fælles opholdsareal.

Der var endvidere i oktober 2012 udarbejdet en helhedsplan for [by1] stand og by. Heri indgik [kro2]. Det fremgår af en artikel i [avisen] den 18. december 2012, at [finans1] afslog en ansøgning fra [kommune] om støtte til at give [kro2] i [by1] nyt liv. Håbet var, at [finans1] ville give støtte til at renovere [kro2], og at der både kunne være restaurant, butikker med lokale fødevarer, erhvervslokaler, omklædningsrum og varmestue til kitesurfere m.v.

Det fremgår også af artiklen, at udvalgsformanden for kultur- og udviklingsudvalget, fortsat kunne se gode muligheder for området.

Klageren har lejet ejendommen [adresse1], [by1] Strand, [by2]. Ejendommen er lejet af [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS. Klageren er opkrævet en på 4.500 kr. pr. måned, eller 3.600 kr. pr. måned eksklusiv moms.

Klageren har oplyst, at der den 19. marts 2013 gik ild i ejendommen. Hele taget på huset blev ødelagt, og der opstod store vandskader. Huset var afspærret og forseglet i næsten 2 måneder. Herefter måtte klageren starte forfra. Der skulle genetableres tag, vægge, vinduer og døre. Det blev først lavet hen imod slutningen af oktober måned 2013.

Der er fra klageren modtaget dokumentation fra forsikringsselskabet [virksomhed3] på, at han har modtaget erstatning den 24. april 2013 på 18.289 kr. i forbindelse med denne skade. Der foreligger ikke en skadesanmeldelse.

Der er fra klageren tillige modtaget dokumentation fra forsikringsselskabet [virksomhed3] på, at de den 10. april 2013 har opsagt kundeforholdet med klageren. Forsikringen er herefter ophørt pr. 30. april 2016.

Klageren har videre oplyst, at i december måned 2013 blæste der cirka 100 kvm tag af ejendommen, og at der i 2014 skete en indtrængning af vand fra havet således at huset blev oversvømmet.

Ifølge klageren er der ikke anmeldt skader vedrørende brand- storm- og vandskader i 2014. Udlejerne [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS c/o [person5] har foretaget indberetning af skader via deres forsikringsselskab og har fået udbetaling af forsikringssummer, der ikke berører klageren.

Klageren har vedlagt fotos af bygningen og indretningen heraf før og efter de omtalte begivenheder.

Klageren har videre oplyst, at han på grund af lokalplanen ikke længere kunne drive diskotek. Der henvises til brevet – varsel af tilsyn – fra [kommune] af den 19. juli 2013.

Klageren har fremsendt bilag, hvoraf det fremgår, at han i årene 2012 og 2013 har haft problemer med sin leasede softicemaskine.

Resultater m.v.

Oversigt over virksomhedens skattemæssige resultater samt klagerens øvrige indkomster i indkomstårene 2009 - 2014.

År

Skattemæssigt resultat af virksomhed før renter

Nettorenter i

virksomheden

Anden indkomst i form af førtidspension m.v.

2009

-193.105 kr.

0 kr.

212.508 kr.

2010

-109.226 kr.

0 kr.

219.096 kr.

2011

-78.780 kr.

0 kr.

229.500 kr.

2012

-51.508 kr.

0 kr.

236.400 kr.

2013

-68.178 kr.

0 kr.

217.036 kr.

2014

-33.469 kr.

0 kr.

244.536 kr.

2015

-87.026 kr.

0 kr.

238.747 kr.

Ved Landsskatterettens afgørelse af den 20. juli 2016 er der godkendt fradrag for underskuddet på 78.780 kr. for indkomståret 2011. Af præmisserne fremgår følgende:

”Der er vurderet, at der i det påklagede indkomstår 2011 var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn.

Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at der i indkomståret 2011 var udsigt til en ombygning og modernisering af [kro2], herunder et tilskud til projektet. Projektet skulle ifølge [kommune] være en del af en helhedsplan for [by1].

Der er tillige lagt vægt på, at resultat i 2011 har været påvirket af, at klageren pr. 1. december 2011 har fået stjålet varelager og inventar.

Der er tillige lagt vægt på, at klageren i såvel 2009, 2010 og 2011 har gjort reklame for virksomhe­ dens aktiviteter, og a t han har haft en ikke uvæsentlig omsætning i virksomheden.

Klageren har derfor drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2011. SKATs ansættelse nedsættes på den baggrund med 78.780 kr.”

Klageren er blevet anmodet om at fremsende regnskaber for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015.

Driftsresultatet af virksomheden [virksomhed1] / [kro2] før renter kan ifølge regnskaberne for indkomstårene 2012 - 2015 specificeres således

Indkomstår

2012

2013

2014

2015

Varesalg

295.401 kr.

303.352 kr.

426.871 kr.

384.842 kr.

Tilskud m.m.

50.396 kr.

74.864 kr.

119.218 kr.

123.778 kr.

Vareforbrug

-189.077 kr.

-239.606 kr.

-267.681 kr.

-248.089 kr.

Lønomkostninger

Ikke oplyst

Ikke oplyst

-47.109 kr.

-95.807 kr.

Salgsomkostninger

-11.814 kr.

-47.932 kr.

-9.884 kr.

-11.566 kr.

Lokaleomkostninger

-115.969 kr.

-110.503 kr.

-115.433 kr.

-81.868 kr.

Bilomkostninger

-15.518 kr.

-8.055 kr.

-21.053 kr.

-5.844 kr.

Småinventar

Ikke oplyst

Ikke oplyst

1.980 kr.

0 kr.

Øvrige omkostninger

-64.926 kr.

-40.298 kr.

-116.417 kr.

-152.470 kr.

Resultat

-51.508 kr.

-68.178 kr.

-33.469 kr.

-87.026 kr.

Klageren har oplyst, at modtagne erstatninger fra forsikringsselskabet [virksomhed3] på 18.289 kr. i året 2013 og tilbagebetaling af forsikringspræmie ved ophør af forsikring hos [virksomhed3] på 2.429 kr. i året 2013 er medregnet under virksomhedens indtægter.

Klageren har oplyst, at ud af udgiften til lokaler udgør 43.200 kr. pr. år husleje, den øvrige del udgør udgifter til reparation og vedligeholdelse af lokaler.

Budgetter

Der er udarbejdet et budget af revisor vedrørende indkomstårene 2013 og 2014. Dette udviser et overskud på 92.900 kr. før renter i 2013 og et overskud før renter i 2014 på 256.182 kr. I budgettet indgår en omsætning for året 2013 med 780.000 kr. heraf indtægter ved udlejning af lokaler med 290.000 kr. og en omsætning for året 2014 med 1.170.000 kr. heraf indtægter ved udlejning af lokaler med 435.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 51.508 kr. for indkomståret 2012, på 68.178 kr. for indkomståret 2013, på 33.469 kr. for indkomståret 2014 og på 87.026 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Det er fortsat SKATs vurdering, at virksomheden også for 2012, 2013, 2014 og 2015, ikke kan anses som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

Dette begrundes med, at der ikke anses at være udsigt til at der vil blive tale om rentabel virksomhed, hvor der vil være en forrentning af den investerede kapital og indtjening af akkumulerede underskud samt en rimelig aflønning af den ikke ubetydelige arbejdsindsats.

Der er endvidere lagt vægt på, at de forventede oveskud for 2013 og 2014 ikke blev realiseret, men der i mod endte i et underskud.

Der kan således ikke godkendes fradrag for underskuddene jf. Statsskattelovens § 6”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 51.508 kr. for indkomståret 2012, på 68.178 kr. for indkomståret 2013, på 33.469 kr. for indkomståret 2014 og på 87.026 kr. for indkomståret 2015, idet han driver en erhvervsmæssig virksomhed.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”I henhold til brev af 30. maj 2016. Fra skat. Om afgørelser om ændring af min skat.

Det er hermed klager over den afgørelse da der i brevet fremgår at denne kategori som skat har bedømt min virksomhed til er helt forkert. Den er erhvervsmæssig.

Virksomheden har baggrund af forskellige omstændigheder giver underskud igennem den tid den er i på nuværende tidspunkt. Årsagerne til dette har været omfattende udgifter i henhold til lokaler dvs. såsom indretning efter de gældende regler og derfor denne form for virksomhed fra myndigheders side.

Desuden har der været indbrud gentagne gange, hvor alt inventar er blevet stjålet, der har været stormflod, Orkan ved navn [...], og en omfattende ildebrand over hele huset over etage blev brændt og vandskade så der måtte lave sig et nyt tag og installationer i ejendommen som gjorde at der ikke har været mulighed for at oplære et overskud i henhold til det lagte budget.

Desuden er der henvist til at på nuværende tidspunkt er det umuligt at få en finansiering igennem et pengeinstitut, som man kunne få en anden måde at skaffe kapital til denne virksomhed.

Når de selv indføre en vanskeligheder er forbi vil der også være et betydeligt overskud, virksomheden bliver drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet, desuden er ejeren i besiddelse af de nødvendige faglige forudsætninger for at drive virksomheden og virksomheden har et omfang og varighed af en betydelig størrelse og af den sædvanlige for virksomheder at den pågældende art.

Desuden har virksomheden en størrelse og omfang at den vil kunne give kunne give på trods af underskuddet et betydeligt overskud som ville lægge langt over flere millioner kroner i forbindelse med salg til tredje person.

På en god ordens skyld skal det på tale at en af årsagerne til at der fortsat er underskud i virksomheden er at der har været utrolig meget sagsbehandling og kommunikation med skat og forskellige beløb fra skal sidde at blive tilbageholdt desuden er ejerens passion og forskellige andre ting fra det offentlige blevet ændret pga. de mange forskellige beregninger af mine skatteforhold, som har påvirket virksomheden/ejeren økonomiske muligheder for at kunne drive sin virksomhed f.eks. i henhold til Bank.

Ejeren/dvs. jeg er utrolig ked af at min virksomhed blive betragtet som bierhverv, det synes jeg er en fornærmelse over for ikke alene jeg som person men også for de ansatte som er ansat i en virksomhed på nuværende tidspunkt, den størrelsesorden som omsætning er på nuværende tidspunkt som det også kan se fremgår af de forskellige årsopgørelse/regnskaber som er kommet fra virksomheden igennem den årrække de omtaler kan de se at det er en stigning i omsætningen, I henhold til 2013 forventede jeg et overskud, det blev ødelagt af en omfattende brand som ødelagte hele den øverste del af huset, ejeren fik først taget på huset i slutningen af august måned dækker over derfor kunne jeg ikke får overskud i det pågældende år. I 2014 blev huset blev oversvømmet og 200 m2 af huse stag blæste af og dermed kunne der ikke blive den fornødne tid til at skabe den omsætning der var lagt op til i dette år.

I 2013 blev der lagt nyt tag og dermed var der et stort stykke tid hvor jeg ikke havde mulighed for at kunne holde så meget åben som jeg havde ønsket, desuden, kom der krav fra forskellige myndigheders side at der skulle foretages visse ændringer i henhold til indretning af serveret lokaler.

I 2014 var involveret i flere retssager i forbindelse med forsikring, leje og licensaftaler i forbindelse med det opståede problemer såsom brand og oversvømmelser sager, der førte til at jeg intet fik ud af disse sager med billedet til at betale et større beløb til forskellige advokater og andre hvor det viste sig at jeg ikke var forsikret i henhold til de policer som jeg havde til dækning af disse ting.

Jeg føler mig diskrimineret, og at de fortsat forsøger at få mig til at gå fallit jeg har endnu ikke fået flere penge tilbage end jeg har betalt skat til den i de forskellige år, I henhold til det henviser til det er bibeskæftigelse, er jeg uenig i dette da jeg ikke har andet arbejde og at jeg arbejder i en virksomhed på lige fod med de ansatte, jeg kan ikke forstå at de sammenligner min pension med arbejde, men pension har jeg fået fordi jeg har mene efter at jeg er kommet galt afsted i tjenesten, i min verden kan man ikke sammenligne den med erhverv, jeg er handicappet og jeg har naturligvis ret til at arbejde så meget som jeg vil, og derfor ønsker jeg at min virksomhed bliver behandlet som alle mulige andre virksomhed og ikke som bierhverv, der er hvis man tog de lønninger fra som jeg betaler for hjælp, disse lønninger er jo en følge af mine handicaps, hvis de ikke længere ikke skulle udbetales ville der jo være et overskud i virksomheden.

Så derfor ønsker jeg og håber at når alle disse klagepunkter er blevet belyst af Skatteankestyrelsen i [by5], vil de komme til den afgørelse at ligesom den klage som indgik over 2009, 2010, 2011 og når dette er færdige vil der muligvis vil være et betydeligt overskud i 2012, pga. forskellige sager og klager i henhold til udførelse af dette årsregnskab, i forbindelse med sagsforløb med de fortløbende årstal kan d.å. ikke gøres op på nuværende tidspunkt.

(...)

For en god ordens skyld vedlægger jeg brev fra Skatteankestyrelsen af 3. maj på 1016 hvori de giver mig fuld medhold i klagen således at min virksomhed godkendes som en erhvervsmæssig virksomhed, på lige fod med andre som udfører selvstændige erhverv.

Vidste på de nogen måde henviser til som en begrundelse for, at de vil ligestille mit erhverv/arbejde i min virksomhed som bierhverv pga. handicap, og det er at få udbetalt baggrund af disse vil jeg gå rettens vej for det er diskrimination at en person som har blevet handicappet pga. en arbejdsskade og derved har fået en begrænsning i sin mulighed for at kunne udføre sit erhverv, der for har jeg naturligvis større omkostninger og det vil naturligvis stadig tage lidt længere tid for mig at kunne frembringe det som jeg ønsker et overskud og muligheder for at kunne arbejde på lige fod som normale mennesker.

(...)

Der en sag ved Skatteankestyrelsen i [by5], der blev foretaget en visitering hvor de giver min virksomhed medhold i min klage at den er en erhvervsmæssig virksomhed, der indtil år 2011. Jeg har fået oplyst i dag at den muligvis vil blive afsluttet i løbet af foråret her. Sag nr. for denne er [...].”

Klageren har sendt følgende supplerende bemærkninger til klagen:

”I henhold til deres forespørgsel om resultatet og mine bemærkninger i henhold til denne sag der skal behandles hos dem.

Der har hele tiden været ude for kommende årsager. I 2011/2012 var det den sag, som også er blevet behandlet hos skatteankenævnet, hvor [virksomhed7] s.m.b.a. var blevet over flyttet over til at være en del af min virksomhed/ personligt ejet.

I den forbindelse var der stor i forbindelse med afviklingen af dette selskab og en hel del administrativt arbejde i forbindelse med erstatningskrav fra en medarbejder og kreditorer og andre som havde krav på tilgodehavende på indkøb og leje af lokaler som den forholdene værende medarbejder stadigvæk benyttede og kørte videre som om det stadigvæk var mit selskab som skulle honorere disse krav, der er vedlagt der er ved lang kopi af søgsmål imod mig så de kan se at det ikke er noget jeg finder på. Dette er skyld i at jeg måtte bruge utrolig meget tid på disse sagsforløb, derfor har jeg ikke kunne lave så stor en indtjening som jeg kunne have gjort hvis jeg ikke havde haft disse sager at slås med. Vi skal jo helle ikke glemme det indbrud i december 2011, hvor der mindste rigtige mange ting og andet der skulle have været brugt i driften af min virksomhed.

Der var også skader på bygning, det påførte mig også et stort tab. Der har siden været mange forsøg på indbrud.

I 2013 den 18. marts blev mine lokaler ramt af en katastrofe, dvs. at der gik ild i huset hvor mine lokaler har til huse. Hele taget er på huset blev ødelagt, en kæmpe vandskader opstod. Politiet indlede en stor efterforskning, huset blev afspærret og forseglet i den forbindelse. Dette var huset næsten i to måneder, der resulterede i at jeg ikke havde adgang til huset, det som var i huset blev derfor fuldstændig ødelagt.

Den anden ting i dette var at jeg blev sigtet for at skulle have været skylden i denne brand.

Men politiet efter omhyggeligt efterforskning, ikke fandt grund til denne formodning, men i den tid denne sag blev behandlet, havde jeg ikke adgang til mine lokaler.

Så måtte jeg start forfra. Desuden skulle der jo genetableres tag, vægge, vinduer og døre. Dette blev først i orden hen imod slutningen af oktober måned d.å.

I det samme år blæste der cirka 100 m2 tag af i december måned d.å., så kunne jeg starte forfra da huset igen blev vandskade da havet stod rigtig højt og oversvømmet de nederste dele af huset.

Anden årsag var bl.a. også at jeg ikke måtte holde diskotek mere, da kommunen i henhold til deres lokalplan ikke kunne acceptere at der blev afholdt diskotek, derfor blev mine på en mulighederne i muligheder for at forøge indtjening mindre end jeg havde forventet. Efter dette måtte jeg omlægge en drift til at koncentrere mig om salg af is, grillmad, selskaber og levering af mad ud huset.

Der har efterfølgende været et kæmpearbejde med at få genetableret det som jeg havde lavet i huset, har der været utrolig stort arbejde med at få forsikringsselskaberne til at behandle skader der har været på mit inventar og de efterfølgende retssager i forbindelse med erstatningskrav mod mig, I henhold til erstatningskrav fra leasing selskaber, hvor mine forsikringer ikke har været tilstrækkelige, der har påvirket resultatet så det ikke har været muligt at få et overskud af driften.

Jeg er også hæmmet af mine handicaps, og det er jo derfor at jeg for min pension, den har jeg fået tildelt da jeg har et mene på 85 procent, jeg fastholder at driften er erhvervsmæssigt og er meget ked af at man skal kalde det for bibeskæftigelse, jeg har jo to ansatte til at hjælper mig, med de ting som jeg ikke kan godt selv, hvis jeg ikke havde haft en handicappet ville det have været en helt anden sag, så vil jeg ikke har været nødvendig for mig at bruge så lang tid på at få min virksomhed til at give et overskud, da et overskud er blevet udskudt pga. blandt andet finansiering, og de ting der er sket i henhold til uheld, naturkatastrofer, under forsikring, dårlig rådgivning og andet. Ud mit synspunkt er det chikane, jeg har ikke fået min pension fordi jeg ikke kunne arbejde men fordi mine handicaps efter den sidste skade var så stor, Pension/ skade får jeg for den store mene grad jeg har. Jeg vedlægger forskellige ting, forsøg på at dokumentere at det som jeg har fortalt med dette brev er korrekt og sandt.

Som jeg hele tiden har hævdet, at der efter en årrække på den tre til seks år, ville jeg have en lille virksomhed, som ville kunne give et pænt overskud. Årsagen til at være udeblevet udefra kommende begivenhed og den alternative måde som jeg er blevet nødt til at finansiere driften af min virksomhed på. Hvis disse årsager ikke havde været indtruffen, ville der have været et pænt overskud i driften.

Jeg vedlægger foto af bygningen og indretning før og efter omtalte begivenheder, så de selv kan danne Dem et indtryk af forholdene, desuden vil jeg som omtalt vedlægge kopier af forskellige skrivelser fra kommuner, forsikringer og advokater som har været involveret i de omtalte begivenheder. Der vil naturligvis vis De ønsker det fremskaffes flere og de må gerne kontakt Politiet angående den omtalte band i 2013.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by6] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Klageren har drevet virksomheden fra den 1. maj 2009 og i indkomstårene 2009 - 2015 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 20. juli 2016 godkendt et fradrag på 78.780 kr. for indkomståret 2011. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at der i indkomståret 2011 var udsigt til en ombygning og modernisering af [kro2], herunder et tilskud til projektet. Projektet skulle ifølge [kommune] være en del af en helhedsplan for [by1].

Der er tillige lagt vægt på, at resultat i 2011 har været påvirket af, at klageren pr. 1. december 2011 har fået stjålet varelager og inventar.

Der er tillige lagt vægt på, at klageren i såvel 2009, 2010 og 2011 har gjort reklame for virksomhedens aktiviteter, og at han har haft en ikke uvæsentlig omsætning i virksomheden.

Klageren har derfor drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2011.

For indkomstårene 2012 og 2013 var der forsat planer om en ombygning og modernisering af [kro2], herunder et tilskud til projektet.

For indkomstårene 2013 og 2014 har klageren været udsat for såvel brand, storm og vandskader på ejendommen. Disse begivenheder må anses for ekstraordinære begivenheder for klageren, der har påvirket såvel hans omsætning som hans omkostninger i årene 2013, 2014 og 2015.

Hertil kommer, at klageren som følge af lokalplanen fra og med indkomståret 2013 ikke længere kunne drive diskotek fra ejendommen.

På den baggrund må resultaterne for indkomstårene 2013 – 2015 i høj grad tilskrives ekstraordinære begivenheder for klageren.

Klageren har forsat haft en ikke uvæsentlig omsætning i virksomheden.

Klageren har derfor drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2012 - 2015.

Der gives derfor klageren medhold i, at virksomhedens underskud i de påklagede år kan fratrækkes.