Kendelse af 07-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedaktionær i [virksomhed1] ApS (selskabet).

Klageren har i 2009 og 2011 modtaget henholdsvis 929.592 kr. og 1.026.999 kr. fra det kinesiske selskab, [virksomhed2] Limited, som klageren via sit selskab har haft et mangeårigt samarbejde med. De omhandlede beløb er indsat på klagerens personlige bankkonto. Der foreligger lånedokument vedrørende lånet af 27. maj 2011 på 200.000 $. For lånet i 2009 ses intet lånedokument. Lånet er beskrevet i ”Statement of claim”.

Af Monye transfer oplysningerne fremgår at beløbene er oplyst som værende ”Salary april maj juni” for 2009 og ”payment til [person1]” for 2011.

Det er oplyst, at selskabets var økonomisk truet og, at det kinesiske selskab havde en interesse i, at de overlevede. De lånte derfor klageren personligt de omhandlede beløb.

Der er fremlagt 2 breve fra november 2012 fra et kinesisk advokatfirma, hvor de 2 lånebeløb kræves tilbagebetalt. Der er fremlagt låneaftale for lånet fra 2011.

Der er fremlagt stævning fra 2013 til ”The High Court of The Hong Kong special administration Region court of first instance”, hvor klageren pålægges at anerkende gældsforholdene. Med stævningen er vedlagt en opgørelse af kravene. Det fremgår af ”Statement of claim”, at lån 1 blev anerkendt af klageren i 2011. Det fremgår videre, at lån 2 blev givet i maj 2011 og, at det skulle indfries 30. november 2011. Det fremgår videre, at den samlede gæld inkl. påløbne renter blev opgjort 20. november 2013 og forsøges inddrevet.

Af ”The High Court of The Hong Kong special administration Region court of first instance” fremgår:

”Within 14 days after the service of this Writ on you, counting the day of service, you must either satisfy the claim or return to the Registry of the High Court the accompanying ACKNOWLEDGMENT OF SERVICE stating therein whether you intend to contest these proceedings or to make an admission.

If you fail to satisfy the claim or to return the Acknowledgment within the time stated, or if you return the Acknowledgment without stating therein an intention to contest the proceedings, the Plaintiff may proceed with the action and judgment may be entered against you forthwith without further notice.”

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation, som viser den efterfølgende korrespondance om tvisten.

Klageren har hverken for 2009 eller for 2011 selvangivet løn fra det kinesiske selskab.

Klageren har til skatteankestyrelsen ved telefonmøde udtalt, at han havde haft en opfattelse af, at han havde krav på løn for det arbejde, som han udførte i 2009 og 2011 i Hong Kong og, at denne løn kunne modregnes i lånet. Det ville Hong Kong firmaet imidlertid ikke anerkende og derfor var striden opstået. Klageren havde ikke haft noget på skrift omkring sit ansættelsesforhold, så derfor var sagen endt som den var endt.

Han anførte videre på kontormødet, at han således skyldte firmaet i Hong Kong en masse penge og overvejede, om han kunne indløse gælden mod at tage til Hong Kong og arbejde for firmaet. Han ville dog sikre sig mod retsforfølgelse og have en ansættelsesaftale, inden han turde rejse til Hong Kong, da han ellers risikerede at blive arresteret.

Repræsentanten tilkendegav på telefonmødet, at klageren reelt havde arbejdet i 2009 i Hong Kong og, at lånet var udtryk for løn, hvis påstanden om, at det var lån, ikke blev anerkendt.

Klageren har fremlagt en opgørelse over rejsedage i 2009. Den viser 185 rejsedage, heraf 34 i Kroatien og 22 i Tyskland. Der er ikke dokumentation for overnatninger for alle disse dage.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af 929.592 kr. i 2009 og 1.026.999 kr. i 2011, som er beløb klageren har modtaget fra udlandet.

SKAT har som begrundelse anført:

”Ifølge indberetninger fra danske pengeinstitut fra udlandet har du modtaget de følgende beløb fra udlandet:

28.09.2009: 929.592 DKK

01.06.2011: 1.026.999 DKK

Beløbene er efter de foreliggende oplysninger indsat på din konto nr. [...86] i [finans1].

Vi har tidligere i breve af den 18. september 2015 og den 12. oktober 2015 bedt dig indsende materiale indeholdende redegørelse og dokumentation for pengeoverførslerne.

Du har efterfølgende kontaktet os pr. telefon den 28. oktober 2015. Du oplyste at de nævnte beløb var lånebeløb som du havde modtaget fra Hong Kong. Du oplyste endvidere at du ville indsende dokumentation for lånene. Du oplyste endvidere at de modtagne beløb var blevet videresendt til dit selskab.

Den 3. november 2015 har vi modtaget kopi af 2 rykkerskrivelser fra firmaet [virksomhed3] i Hong Kong. Af skrivelserne fremgår at du bliver rykket for betaling af lån på hhv.

200.000 USD og 1.000.000 HKD. Brevene var sendt til dig i november 2012.

Efterfølgende har du kontaktet os pr. telefon den 24. november 2015 hvor du oplyste, at der var tale om beløb som var lån som du havde modtaget fra firmaet [virksomhed2] Limited. Du blev bedt om at indsende kopi af lånedokumenterne. Samtidig oplyste du at du også havde udført arbejde for [virksomhed2] Limited. Du oplyste endvidere at du aldrig havde betalt lånene tilbage.

Vi har endnu ikke modtaget kopi af lånedokumenterne.

Beløbene anses for skattepligtige jf. statsskatteloven §4 og reglen om globalindkomstprincippet.

Af de indberettede oplysninger fra danske pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra udlandet fremgår yderligere oplysninger om dine beløbsoverførsler. Beløbene er overført med teksten:

” Salary April May June July, payment to [person1] [finans1] ”.

Der ses ikke at være dokumentation for at beløbene skulle være overført til dit selskab.

Det fremgår af dine oplysninger af den 10. februar 2016 at der er uoverensstemmelsen mellem dig og det kinesiske selskab, om hvorvidt du har lønkrav. SKAT anser ikke at der er grund til at afvente afgørelsen på denne uoverensstemmelse før der er grundlag for beskatning af de modtagne beløb.

SKAT anser derfor de modtagne beløb for skattepligtig lønindkomst.

De 2 indsendte rykkerskrivelser på lånebeløb på hhv. 200.000 USD og 1.000.000 HKD giver ikke anledning til at ændre skattepligten på de modtagne beløb.

Ud fra de foreliggende oplysninger anser SKAT ikke at de modtagne beløb kan blive beskattet efter reglerne i ligningslovens §33A. Den indsendte dokumentation godtgør ikke at du har arbejdet i udlandet i perioden fra 20. marts 2009 til 24. september 2009 for det kinesiske selskab [virksomhed2] Limited. Ligeledes er der ikke indsendt dokumentation for at arbejdet i perioden i 2011 kan blive beskattet efter reglerne i ligningslovens §33A.

Du skal selvangive alle dine indtægter og fradrag, uanset hvor i verden de stammer fra (Globalindkomstprincippet). Det betyder, at du sammen med din almindelige selvangivelse skal sende en selvangivelse for din udenlandske indkomst. Reglerne om globalindkomstprincippet står i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

Ekstraordinær ansættelse

Det er SKAT´s opfattelse, at du ved ikke at have selvangivet modtagne indtægter i henhold til Money Transfer-oplysninger har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

I de tilfælde, hvor der er tale om, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt kan der ske ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, der ly- der således:

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ansættelsen for indkomståret 2009 og 2011 er herefter genoptaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, idet du ved ikke at have medregnet indtægter for de omhandlede indkomstår anses for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

En ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for 2009 og 2011 er betinget af, at varsling sker senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der giver grundlag for en ekstraordinær ansættelsesændring, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.

SKATs kontrol af dine indkomstforhold er startet op i forbindelse med projekt Money transfer II, hvor SKAT har modtaget oplysning fra udvalgte banker om pengeoverførsler til og fra udvalgte lande. Det er her konstateret, at du har modtaget overførsler fra [virksomhed2] Limited.

SKAT har opstartet sagsbehandling af disse overførsler i brev af 18. september 2015, hvori du er bedt om at redegøre og dokumentere overførslerne til din bankkonto.

Du er yderligere i brev af den 12. oktober 2015 blevet bedt om at redegøre for bankoverførslerne. Du har den 24. november 2015 givet yderligere oplysninger om de modtagne pengeoverførsler.

SKAT anser herefter beløbene for at være skattepligtige. Det er derfor den 24. november 2015 at SKAT kommer til kundskab om, at du har indkomst, der er selvangivelsespligtig.

SKAT mener derfor, at 6 måneders fristen tidligst kan begynde at løbe fra den 24. november 2015, da SKAT her er kommet til kundskab om, at der er grundlag for en ændring af din skatteansættelse”

SKAT har til skatteankestyrelsens forslag udtalt:

”SKAT har atter en gang vurderet sagen, set i i lyset af de nye oplysninger som er fremlagt overfor Skatteankestyrelsen.

Med hensyn til indkomståret 2009 fastholdes afgørelsen fra SKATs side. Der er herved lagt vægt på klagers egen forklaring overfor SKAT, samt den forklarende tekst på overførslen fra den udenlandske samarbejdspartner.

Samtidig ses der ikke at være et lånedokument i sagen, som dokumenterer forholdet.

For indkomståret 2011 er der for Skatteankestyrelsen fremlagt dokumentation i form af gældsbrev underskrevet af klager og den udenlandske kreditor, hvor provenuet eller modværdien af fordringen umiddelbart efterfølgende er overført til klagers konto.

Fordringen er efterfølgende sendt til inkasso på grund af misligholdelse, og kreditor har udtaget stævning ved værneting – retten i Hong Kong.

Uagtet dokumentationen ikke anses for fuldstændig kan vi tilslutte os Skatteankestyrelsens vurdering, hvorefter der – bestyrket af de objektive fakta - er tale om et lån.

SKAT kan ikke godkende repræsentantens påstand om at indkomsten i indkomståret 2009 skulle være omfattet af ligningslovens § 33 A.

Den fremlagte dokumentation opfylder ikke betingelserne for at anse indkomsten omfattet af denne bestemmelse.

Samlet set kan SKAT tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af indkomsten skal frafaldes. Der nedlægges i øvrigt påstand om, at løn som måtte være optjent i 2009 vil være omfattet af ligningslovens § 33A.

Til støtte for påstandene har repræsentanten fremført:

”[person1] ejer et selskab som driver virksomhed med salg af fyrværkeri til det danske marked. Varerne indkøbes i Asien, blandt andet fra det kinesiske selskab, [virksomhed2] Limited, som koncernen har et mangeårigt samarbejde med.

I 2009 var situationen den, at min kundes koncern var økonomisk truet.

Da de danske selskaber er en af det kinesiske selskabs gode kunder, havde det kinesiske selskab en klar interesse i at sikre de danske selskabers overlevelse.

Det kinesiske selskab tilbød derfor et lån. Da det kinesiske selskab var bekendt med de danske selskabers økonomi, var man imidlertid ikke indstillet på at lånene pengene til de danske selskaber, hvorfor man valgte at udlåne pengene til min kunde personligt, således at han hæftede direkte for lånene.

Lånedokumenter vedlægges. Her fremgår det, at min kunde har skrevet under på at han skylder pengene.

Samtidig med låneaftalen aftalte parterne, at min kunde skulle udføre arbejde for [virksomhed2] i Kina, hvor deres virksomhed ligger samt andre lande, hvor det kinesiske selskab har aktiviteter.

Baggrunden for arbejdsaftalen var, at selskabet, der jo som nævnt ovenfor leverer fyrværkeri til det europæiske marked, herunder til min kundes koncern, havde brug for hjælp med at udforme fyrværkeri, som kunne opfylde nye EU-krav for CE- mærkning af fyrværkeri.

Derfor indvilligede min kunde i at udføre arbejde i en tidsbegrænset periode for det kinesiske selskab, hvorefter han indgik i selskabets arbejde i samarbejde med selskabets øvrige medarbejdere. Dette faldt sammen med lavsæsonen for hans danske selskab, idet fyrværkeriaktiviteten foregår i vinterperioden, mens der ikke er aktivitet i sommerperioden, hvorfor hans danske selskab ikke havde behov for hans arbejdsindsats i denne periode.

Min kunde opfattede aftalen sådan, at han naturligvis skulle have løn for arbejdet, og han var også af den opfattelse, at han ved arbejdsperiodens ophør kunne modregne lønnen helt eller delvist i låneprovenuet (som det kinesiske selskab i øvrigt først udbetalte noget senere end forudsat ved låneaftalens indgåelse).

Imidlertid blev arbejdsaftalen kun indgået mundtligt, og min kunde fik derfor ikke udleveret nogen skriftlig ansættelsesaftale, som kunne dokumentere lønkravet.

Det bemærkes, at det i Kina ikke er usædvanligt, at aftaler ikke indgås på skrift.

Opholdet i udlandet varede mere end 6 måneder. Han rejste således ud d. 20. marts 2009 og returnerede til Danmark d. 24. september 2009. I perioden havde han kun et ophold i Danmark i forbindelse med afholdelse af ferie, idet han holdt ferie i perioden 8. juni (indrejsedato) – 14. juli (udrejsedato), svarende til 37 dage i Danmark, inkl. rejsedage. Der henvises til fremlagte opgørelser over rejsedage og den fremlagte dokumentation, som dokumenterer flyrejser m.v.

Inden udrejsen indhentede han rådgivning om beskatningen af løn optjent i udlandet, herunder blev han rådgivet af sin danske revisor [person2], [virksomhed4] A/S om muligheden for dansk skattefritagelse af lønnen efter reglerne i ligningslovens § 33A, herunder krav om ophold i udlandet og aktivitet i Danmark. Kravene til lempelse overholdt han, hvilket er dokumenteret via de fremlagte rejsebilag m.v.

Ved arbejdsperiodens ophør i slutningen af september 2009 var han af den opfattelse, at parterne var enige om, at lånet måtte anses for helt eller delvist indfriet ved modregningen af et lønkrav, der, jf. ovenfor, er skattefritaget efter ligningslovens § 33A.

Min kundes selvangivelser blev udarbejdet af min kundes daværende revisor. Ved en fejl blev lønnen tilsyneladende ikke selvangivet, men da lønnen opfylder betingelserne for skattefrihed, er det min kundes opfattelse, at dette ikke har nogen økonomisk betydning, da lønnen ikke vil skulle beskattes.

I 2011, hvor koncernen stadig var nødlidende gentog parterne aftalen, således at [person1] rejste til Hongkong for at udføre arbejde for det kinesiske selskab efterfølgende. Han fik også, jf. ovenfor ved denne lejlighed et lån, og igen var det efter min kundes opfattelse en mundtlig aftale, at lønnen kunne modregnes helt eller delvist i lånet.

Efter afslutningen af arbejdet i 2011, har det vist sig at det hongkong-baserede selskab bestrider, at min kunde har noget lønkrav, som kan modregnes i lånene.

Det kinesiske selskab bestrider med andre ord, at min kunde havde ret til løn for arbejdet både i 2009 og 2011.

Det kinesiske selskab har derfor forsøgt at inddrive lånene. Til dokumentation herfor har min kunde overfor SKAT fremlagt den tidligere fremlagte rykker fra november 2012 fra advokatfirmaet [virksomhed3], der er baseret i Hongkong. Denne vedlægges klagen.

Derudover henvises til fremlagte bilag fra High Court i Hongkong, hvor min kunde er indstævnet som debitor for lånene, hvilket også tidligere er blevet fremlagt overfor SKAT.

Situationen er nu, at parterne strides om, hvorvidt min kunde har ret til løn, som kunne modregnes i lånebeløbene. Min kundes eneste dokumentation for at beløbene skal behandles delvist som løn er teksten på den danske bankkonto for 2009, hvor det angives at beløbene er salaries.

Indtil sagen er afgjort har min kunde ingen dokumentation for retserhvervelsen af løn for arbejde udført for det kinesiske selskab.

Det gælder imidlertid under alle omstændigheder, at løn optjent i 2009 vil være skattefritaget efter ligningslovens § 33A, således at der er eksemptionslempelse i dansk skat af beløbet, hvilket er dokumenteret ved fremlagte rejsebilag m.v. Disse er tidligere fremlagt for SKAT.

Såfremt min kunde måtte ende med at få fastslået lønkravet, således at lånene bortfalder delvist, er min kunde enig i, at lønnen skal selvangives, dog således at denne vil blive selvangivet som lempelsesberettiget i henhold til den dokumentation, som foreligger for ligningslovens § 33A.

Det kan supplerende oplyses, at det danske holdingselskab efterfølgende er blevet undergivet konkurs.

Vedrørende renteudgifter

I perioden fra 2009 har [person1] ikke selvangivet renteudgifter på lånet. Dette skyldes at dels, at [person1]s var af den opfattelse, at lånene var afviklet i hvert fald delvist via arbejdsindsatsen, således at han ikke anerkender rentebetaling i det niveau, som selskabet kræver.

Derudover har den personlige økonomi ikke været god, og han har derfor ikke kunnet betale renter på lånet, som trods alt måtte være påløbet indtil afviklingen via arbejdsindsatsen.

Tidligere revisor har dermed afvist at han kunne selvangive renteudgifterne, jf. Ligningslovens § 5, stk. 8.

Dette er årsagen til at der ikke er selvangivet rentefradrag for renter påløbet indtil lånets afvikling.

Kommentarer til SKATs afgørelse

SKAT har ikke i afgørelsen forholdt sig til låneaftalen og den fremlagte dokumentation for kreditors inddrivelse af lånet, eller til striden mellem det kinesiske selskab og min kunde om, hvorvidt min kunde har erhvervet en indkomst.

Derudover har SKAT undladt at forholde sig til den fremlagte dokumentation for at ligningslovens § 33A er opfyldt.

SKAT undlod endvidere at imødekomme undertegnedes anmodning om at blive kontaktet inden afsigelse af kendelse, hvis SKAT ikke fandt den fremlagte dokumentation for tilstrækkelig.

Det betyder efter min opfattelse, at det ikke er klart, hvorpå SKAT begrunder afgørelsen.

Begrundelse for klagen

Spørgsmålet om retserhvervelse

SKAT har som nævnt ovenfor ikke forholdt sig til de fremlagte lånedokumenter eller striden mellem det kinesiske selskab og min kunde. Det er derfor uklart, om SKAT har lagt vægt på striden ved den skattemæssige bedømmelse af sagen.

Det er min opfattelse, at man ikke kan vurdere sagen skatteretligt uden at vurdere det civilretlige grundlag, jf. det følgende.

Efter skattemæssig praksis gælder, at en indtægt, hvorom der er strid, ikke anses for retserhvervet før sagen herom er afsluttet, jf. SKATs Juridiske Vejledning afsnit

C.C.2.5.3.2.1:

”Bestridte krav

Hvis et krav er bestridt af modparten, kan det medføre, at retserhvervelsen udskydes. Se f.eks. SKM.2001.416.HR om SLOM-erstatninger og SKM2011.389VLR.

Hvis spørgsmålet om retten til en indtægt er genstand for en retstvist, kan indkomsten normalt først anses for endeligt erhvervet, når rettens eksistens er slået fast gennem dom eller forlig. Se f.eks. LSRM 1971.14, SKM2003.71.VLR og SKM2008.827.VLR.”

Samt for lønkrav, afsnit C.A:3.1.1.5:

”Lønkrav afgjort ved retssag

Hvor et lønkrav - helt eller delvis - har været bestridt, og spørgsmålet om kravets berettigelse og størrelse afgøres ved dom eller voldgift, a ses den omstridte del af lønnen først for erhvervet, når retten til lønbeløbet er fastslået ved endelig dom eller voldgiftskendelse. Se LSRM1972.108 LSR.”

Efter skattemæssig praksis ligger det dermed fast, at bestridelse af et kravs eksistens medfører udskydelse af den endelige retserhvervelse til striden er afgjort.

Min kunde har fremlagt dokumentation for at de udbetalte beløb skete som lån, jf. de fremlagte lånedokumenter.

Som nævnt ovenfor har det kinesiske selskab forsøgt at inddrive lånene, og selskabet anerkender dermed ikke, at lånene skulle være nedbragt via optjent løn fra arbejdsindsats.

Realiteten er dermed, at selskabet bestrider, at min kunde har retserhvervet løn, som kan modregnes i lånene. Da min kunde ikke har dokumentation for, at han har ret til løn, herunder omfanget heraf, kan min kunde ikke anses for at have et retserhvervet lønkrav på nuværende tidspunkt, da striden fortsat verserer.

Det gøres herefter gældende, at der ikke foreligger en endelig afklaring af min kundes krav om løn, hvorfor beskatningen for 2009 og 2011 må bortfalde allerede af denne grund.

Ligningslovens § 33A

Som nævnt ovenfor var det min kundes opfattelse, at han havde ret til løn for arbejdet i udlandet i 2009.

Såfremt striden mellem min kunde og det kinesiske selskab måtte falde ud til min kundes fordel, og såfremt dette måtte indebære, at min kunde får fastslået ret til løn, er det min opfattelse, at min kunde opfylder betingelserne for fuldt nedslag i dansk skat af lønnen optjent i 2009.

Dette beror på, at lønnen må anses for optjent under omstændigheder, som opfylder betingelsen i ligningslovens § 33A.

Jeg henviser i den forbindelse til den fremlagte dokumentation for ophold i udlandet, herunder transportudgifter m.v. Dokumentationen viser, at min kunde opholdt sig i mere end 6 måneder i udlandet, kun afbrudt af en kortere ferie i Danmark, således at det samlede ophold i Danmark ikke oversteg 42 dage indenfor 6 måneders perioden.

Det bemærkes, at min kunde som led i tvisten med det kinesiske selskab, vil forsøge at skaffe yderligere dokumentation, herunder vil det blive fremlagt, hvis en sådan dokumentation måtte forekomme under skriftsvekslingen i striden mellem ham og det kinesiske selskab.

Opfyldes betingelserne i ligningslovens § 33A, kan den danske skat nedsættes med den del af den danske skat, som angår lønnen optjent under ophold i udlandet.

Det betyder, at min kunde vil kunne fritages for dansk skat af løn, som han måtte få fastslået at have ret til for arbejde i 2009, hvis striden mellem ham og det kinesiske selskab ender hermed.”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Styrelsen har indstillet, at forhøjelsen for 2009 fastholdes, men at forhøjelsen for 2011 bortfalder.

Jeg har ikke kommentarer til forslaget for 2011, men for 2009 skal jeg anmode styrelsen om at revurdere forslaget.

Det fastholdes, at det kinesiske selskab har fået medhold ved Hongkong High Court i, at min kunde skal tilbagebetale overførslen for 2009 med henvisning til, at der er tale om et lån.

Dette er begrundet i, at min kunde d. 27. maj 2011 ifølge kreditor har skrevet under på at han anerkender, at der er tale om et lån ydet før underskrivelsen, jf. uddrag fra fremlagt bilag, hvor det fremgår tydeligt, at lånet er ydet før underskrivelsen:

"By a Loan Agreement dated 27th May 2011 ("1st Loan Agreement"), the Defendant acknowledged that a loan of HK$1,000,000.00 ("the 1st Loan") had been drawn and received by him from the Plaintiff before the signing og the 1st Loan Agreement."

Der kan derfor ikke være tvivl om, at der i civilretlig forstand er tale om, at min kunde er blevet dømt til at tilbagebetale beløbet og beløbet derfor også i skattemæssig henseende skal behandles som et lån.

Dette gælder uanset om det oprindeligt måtte være lagt til grund af min kunde, at han havde ret til løn for arbejdet i udlandet, og at han kunne modregne lønnen i lånet.

Jeg kan her henvise til Skattestyrelseslovens genoptagelsesregler i bl.a. § 27. Her fremgår klart, at skatteansættelsen kan ændres i tilfælde, hvor det civilretlige grundlag for ansættelsen efterfølgende ændres, jf. uddrag fra § 27, stk. 1, nr. 1:

"1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen."

En ændring kan f.eks. være, at en part i en civilretlig aftale får medhold i en påstand om aftalens indhold ved domstolene. Dette omfatter også den situation, hvor en part efterfølgende får medhold i, at en overførsel skal anses for et lån.

Se uddrag fra Juridisk Vejledning:

"Generelt om betingelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 1

Der kan foretages en ekstraordinær ansættelsesændring, hvis der efterfølgende er indtrådt en skatterelevant ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om ansættelsesændringen sker på SKATs initiativ eller ved anmodning fra en borger/virksomhed.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der er sket retligt præget ændring i det bagvedliggende grundlag for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat."

"Eksempel: Endelig retlig afklaring

Hvor i øvrigt indholdet af en privatretlig disposition først efterfølgende afklares endeligt, f.eks. ved dom, voldgift eller forlig. Se f.eks. UfR 1993.696.HD og SKM2006.93.LSR."

Princippet i skattestyrelseslovens § 27, stk. 1, nr. 1 gælder generelt, herunder også for ordinære ansættelsesændringer, jf. uddrag fra Den kommenterede skatteforvaltningslov ved Poul Bostrup m.fl., hvor det på side 285 under kommentarerne til § 26 fremgår, at:

"Det bemærkes herved, at bestemmelsen og kriterierne efter skatteforvaltningslovens § 27, også kan anvendes som grundlag for ordinære genoptagelsesbegæringer efter fristen i § 26."

Det er dermed et generelt princip, at efterfølgende ændringer i det civilretlige grundlag for en skatteansættelse kan lægges til grund, sådan at skatteansættelsen ændres i overensstemmelse med det ændrede civilretlige grundlag.

Som tidligere forklaret var min kunde og det kinesiske selskab oprindeligt enige om, at overførslen i 2009 var et lån, men min kunde var samtidig af den opfattelse, at han ville kunne indfri lånet ved at "arbejde det af", dvs. nedbringe lånet med den løn, han forventede at optjene under arbejdet i udlandet.

Der er dermed ikke tvivl om, at der oprindeligt var tale om et lån, men at min kunde forventede at kunne indfri dette via lønnen.

Han har dog som nævnt ingen dokumentation for kravet på løn, herunder en ansættelseskontrakt, så han har ikke noget skriftligt grundlag for at rette et modkrav mod det kinesiske selskab.

Allerede ud fra dette bør indstillingen for 2009 ændres til 0 kr.

Såfremt styrelsen måtte lægge til grund, at der ikke oprindeligt er tale om et lån, ændrer det imidlertid ikke ved, at overførslen skal behandles som et lån, når kreditor efterfølgende får medhold i dette synspunkt ved en domstol. Dette ses indirekte via SKVL § 27, stk. 1, nr. 1, som netop forholder sig til den situation, hvor det civilretlige forhold først ændres efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist.

Det er dermed ikke afgørende, om min kunde oprindeligt har været af den opfattelse, at han havde ret til løn for arbejdet (som kunne have været modregnet i lånet). Overførslen skal under alle omstændigheder behandles som et lån, når kreditor civilretligt har fået medhold i dette, uanset om dommen herom først er afsagt i et senere indkomstår.

Jeg skal i øvrigt fortsat fastholde, at min kunde under alle omstændigheder opfylder betingelserne i LL § 33A for at få fuld eksemption i sin skat for 2009, såfremt det i civilretlig henseende måtte blive fastslået, at min kunde har ret til løn for arbejde udført for kreditor i 2009. Jeg fastholder derfor, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for at fastholde forhøjelsen for 2009.”

Landsskatterettens afgørelse

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt selvangive sin indkomst. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige.

Det gælder dog ikke indtægter, der hidrører fra optagelse af lån. Det fremgår af statsskattelovens § 5.

Vestre Landsretsdom i SKM2003.247 fastslog, at sagsøgeren havde bevisbyrden for, at de overførte beløb var ydet som lån, og da der forelå et gavemiljø var der tale om en skærpet bevisbyrde. Blandt andet under henvisning til, at der i modsætning til lånet på 1 mio. kr. ikke var etableret en skriftlig låneaftale, at sagsøgeren først underskrev et gældsbrev efter at skattemyndighederne var begyndt at undersøge sagen, at gældsbrevet ikke indeholdt bestemmelse om tilbagebetaling, at sagsøgeren ikke havde betalt renter eller afdrag, samt at sagsøgeren ikke for så vidt angår indkomståret 1996 havde selvangivet gælden, blev Skatteministeriet frifundet.

I Højesteretsdom i SKM2011.208 fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Klageren har gennem sit daværende ejede selskab haft et samarbejdsforhold med det kinesiske selskab og har i den forbindelse udført arbejde for det kinesiske selskab. Eftersom klagerens helejede selskab havde økonomiske problemer lånte det kinesiske selskab klageren henholdsvis 929.592 kr. og 1.026.999 kr. i 2009 og 2011. Klageren har anført, at det herefter var hans opfattelse, at han kunne modregne løn for udført arbejde i de omhandlede lån.

Efterfølgende opstod der imidlertid tvist mellem parterne om beløbene, idet det kinesiske selskab ikke ville anerkende, at klageren havde haft nogen krav på løn, hvorfor det kinesiske selskab opretholdt sine krav.

Klageren har hverken i 2009 eller 2011 selvangivet lånene som løn.

For lånet ydet i 2011 foreligger der et lånedokument. For beløbet ydet til klageren i 2009 foreligger der en ”Statement of claim”, hvor klageren anerkender, at der er tale om et lån. Det fremgår desuden, at det kinesiske selskab har haft klageren stævnet hos “The High Court of The Hong Kong special administration Region court of first instance” for begge krav. Domstolen har pålagt klageren at anerkende kravene eller imødegå dem. Der foreligger ifølge klageren ingen endelig afgørelse af, om lånene skal indfries, enten reelt, eller ved, at klageren udfører arbejde for det kinesiske selskab. Det bemærkes, at det kinesiske selskab ikke ses at have forfulgt sit krav i Danmark.

Landsskatteretten finder, at de foreliggende beviser i tilstrækkeligt grad godtgør, at der mellem klageren og den kinesiske samarbejdspartner, for begge indkomstår, har været tale om låneaftaler, hvorfor der ikke er grundlag for at anse beløbene for skattepligtige.