Kendelse af 28-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2017

Faktiske oplysninger

SKAT foreslog ved brev af 16. december 2015 at forhøje klagerens indkomst i 2013 med i alt 508.475 kr. Heraf var 251.880 kr. en konkret forhøjelse på baggrund af overførsler til klagerens konto i perioden fra den 1. maj 2013 til den 27. december 2013. De resterende 256.595 kr. var en skønsmæssig forhøjelse på baggrund af klagerens privatforbrug.

SKAT lagde i forhold til den konkrete forhøjelse vægt på, at en række overførsler i 2013 fra klagerens kæreste til klageren var indkomstskattepligtige, da klageren og klagerens kæreste ikke var omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22 på tidspunktet for overførslerne. De øvrige overførte beløb blev anset for skattepligtige, da det ikke var dokumenteret, hvor beløbene hidrørte fra.

SKAT lagde i forhold til den skønsmæssige forhøjelse vægt på en beregning af klagerens privatforbrug i 2013, som var opgjort til -508.475 kr. Det indgik i grundlaget for SKATs beregning blandt andet, at klageren primo 2013 havde gæld i pengeinstitutter m.v. på 4.177.432 kr., og at klageren ultimo 2013 havde gæld i pengeinstitutter m.v. på 3.590.051 kr., dvs. en forskel på 587.381 kr.

Ved afgørelsen lagde SKAT til grund, at klageren og klagerens kæreste havde været samlevende i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. april 2013, hvor klagerens kæreste var blevet frameldt folkeregisteret. Dette indebar, at SKAT ved den konkrete forhøjelse ikke medregnede overførsler fra klagerens kæreste til klageren i samlivsperioden, og at SKAT ved opgørelsen af klagerens privatforbrug medregnede 172.189 kr. svarende til klagerens kærestes privatforbrug i samlivsperioden.

SKAT oplyste i forslag til afgørelse af 16. december 2015, at fristen for at komme med indsigelser var den 10. januar 2016.

SKAT modtog ikke indsigelser fra klageren inden fristens udløb, hvorfor SKAT traf afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 16. december 2015 om forhøjelse af klagerens indkomst i 2013 med i alt 508.475 kr.

Klagerens tidligere partsrepræsentant anmodede ved brev af 27. januar 2016 SKAT om at genoptage behandlingen af sagen.

Repræsentanten anførte til støtte for genoptagelsesanmodningen, at klagerens kæreste først udrejste af Danmark i 2014, og at klageren og klagerens kæreste således var samlevende i hele indkomståret 2013.

Repræsentanten anførte endvidere, at den tidligere forkerte framelding af klagerens kæreste i folkeregisteret måtte skyldes, at klagerens kærestes tidligere arbejdsgiver havde frameldt ham folkeregisteret ved hans fratrædelse af stillingen. Der var som dokumentation herfor vedlagt bopælsattest af 21. december 2015 fra [by1] Kommune, hvoraf fremgår, at klagerens kæreste har boet på adressen [adresse1], [by1], i perioden fra den 1. januar 2013 til og med den 29. marts 2014.

Repræsentanten anførte yderligere, at de udokumenterede bankoverførsler enten ikke var skattepligtige eller allerede var blevet beskattet. De allerede beskattede beløb blev således angivet til at hidrøre fra henholdsvis [virksomhed1] ApS, hvor klageren var hovedanpartshaver, og [by1] Kommune. De ikke-skattepligtige beløb blev angivet til at hidrøre fra en julegave fra klagerens moder, provenu fra salg af privat indbo og refusion af gammelt udlæg m.v.

Endelig anførte repræsentanten, at det negative privatforbrug i 2013 skyldtes, at klagerens samlever havde solgt en tidligere bolig, og at pengene blev brugt til at indfri klagerens realkreditlån på 626.000 kr. Repræsentanten mente, at indfrielsen måtte anses som et lån og ikke som skattepligtig indkomst hos klageren.

SKAT afslog ved afgørelse af 3. februar 2016 at genoptage sagen, da der ikke vurderedes at være indkommet oplysninger, som kunne give anledning til et ændret udfald af sagen.

Repræsentanten anmodede ved brev af 18. februar 2016 på ny SKAT om at genoptage behandlingen af sagen.

I forbindelse med klagesagens behandling er der fremlagt dokumentation for optagelse af lån i [finans1], dateret den 2. januar 2014, og for indfrielse af lån i [finans1], dateret den 10. januar 2014, samt to kontoudskrifter fra [finans1], som viser transaktionerne.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet ordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013.

SKAT afslog ved afgørelse af 3. marts 2016 at genoptage sagen, da der ikke vurderedes at være indkommet nye oplysninger, som kunne give anledning til et ændret udfald af sagen.

SKAT bemærkede i den forbindelse, at klagerens samlever ikke havde været skattepligtig i Danmark siden den 30. april 2013, og at klageren og hendes kæreste derfor ikke kunne anses for samlevende i skattemæssig henseende.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2013 skal genoptages ordinært.

Følgende er anført til støtte for klagen:

”... SKAT har ændret skatteansættelsen for [person1] for indkomståret 2013, da hendes selvangivelse er udsøgt i et projekt, som skal undersøge rigtigheden af selvangivelser for skatteydere med lav eller ingen indkomst. Resultatet af undersøgelsen af [person1] selvangivelse er en skønsmæssig forhøjelse på 508.475 kr., som SKAT støtter rigtigheden af i form af en privatforbrugsberegning.

Agterskrivelse er fremsendt den 16. december 2015 med indsigelsesfrist frem til den 10. januar 2016. Indsigelsesfristen er ikke overholdt, og brev af 27. januar 2016 anmoder registreret revisor [person2] om genoptagelse, med den begrundelse, at SKATs ansættelse hviler på et urigtigt grundlag og er åbenbart forkert, idet [person1] ikke har oppebåret skattepligtige indtægter af nogen art, som ikke er selvangivet.

I brev af 3. februar 2016 har SKAT vurderet, at man ikke mener, at ansættelsen kan ændres på det foreliggende grundlag, og i brev af 18. februar 2016 har revisor på ny argumenteret for, at SKATs forhøjelse af [person1] skatteansættelse for 2013 hviler på et urigtigt grundlag. I kendelse af 3. marts 2016 meddeler SKAT, at ansættelsen ikke kan ændres på det foreliggende grundlag og som yderligere begrundelse er det anført, at samleveren, [person3], ikke har været skattepligtig til Danmark siden den 30. april 2013, og at [person1] og samleveren derfor ikke kan betragtes som samlevende i skattemæssig henseende.

Faktum

[person1] og [person3] er ikke gift med hinanden, men har været i forhold til hinanden siden 2011 og samlevende siden den 1. januar 2013. Siden den 1. januar 2013 har de boet sammen på [adresse1] i [by2].

[person1] og [person3] har hver især bidraget til det fælles underhold, hvor bl.a. [person3]s indtægt ved hårdt arbejde på [...] i [by3] (for arbejdsgiveren - [virksomhed2]) har medvirket til, at [person1] har kunnet betale private udgifter i 2013, uden at have erhvervet væsentlig skattepligtig indkomst.

[person3] arbejdede på metroprojektet frem til den 15. marts 2013, og det beror på en fejl fra arbejdsgiveren side, at [person3] blev afmeldt i Folkeregisteret i [by1] Kommune i forbindelse med, at ansættelsen hos [virksomhed2] ophørte.

Efterfølgende har [person1] fået fejlen i Folkeregisteret berigtiget. Berigtigelsen er dokumenteret i form af den vedhæftede bopælsattest for [person3], udstedt af [by1] Kommune, Center for Børn og Familie, den 21. december 2015.

Hverken [person1] eller [person3] har oppebåret skattepligtige indtægter, som ikke er selvangivet, og det kan dokumenteres, at de ikke har negativt privatforbrug.

Påstand

Påstand er, at skatteansættelsen for [person1] skal genoptages, og at indkomsten skal nedsættes til det selvangivne, da [person1] ikke har oppebåret skattepligtig indkomst i form af skattepligtige gaver fra [person3] for indkomståret 2013 og da der i den privatforbrugsberegning som SKAT har udarbejdet mangler en gæld ultimo 2013 på 626.000 kr. til [finans1], som påvirker formueopgørelsen ultimo 2013 i negativ retning, hvorefter formueforskydning og selvangiven indkomst ikke udviser negativt privatforbrug.

Det gøres samtidig gældende, at det er i strid med retssikkerheden. at SKAT ændrer skatteansættelserne for [person1] og nægter genoptagelse af sagen, når henses til, at det overfor SKAT er dokumenteret, at afgørelsen hviler på et urigtigt grundlag.

Begrundelse

Samlevende som ikke er gift med hinanden betragtes som selvstændige skattesubjekter i relation til personskatteretten, og i praksis er samlevende ikke skattepligtige af krydsende pengestrømme i relation til det løbende privatforbrug.

Civilretten er styrende for skatteretten, og en skatteansættelse kan ikke gennemføres på et ukorrekt faktum.

Det er dokumenteret, at [person1] og [person3] har boet på samme adresse i hele indkomståret 2013, og SKATs begrundelse for ikke at genoptage sagen, jf. afgørelse af 3. marts 2016, hvor det lægges til grund for afgørelsen, at [person3]s subjektive skattepligtsforhold skal være afgørende for, om parterne har været samlevende, ses ikke at være en begrundelse som kan lægges til grund for en korrekt forvaltningsmæssig afgørelse. Det er ikke uden betydning for sagsbehandlingen, at det lægges til grund for afgørelsen, at [person1] og [person3] har haft fælles bopæl på [adresse1] i [by2] i hele indkomståret 2013.

I relation til at være samlevende, kan det næppe tillægges betydning, om den ene af parterne er fuld skattepligtig og den anden er begrænset skattepligtig til Danmark, hvis det kan godtgøres, at samlivet mellem parterne ikke er bragt til ophør.

I relation til privatforbrugsberegningen som SKAT lægger til grund for den skønsmæssige ansættelse af [person1], kan vi anføre, at vi er enige med SKAT i, at et negativt privatforbrug kan være ensbetydende med udeholdt indtægt, men denne "teori" forudsætter imidlertid, at formueopgørelsen primo og ultimo ikke er behæftet med fejl, og at posteringerne på kapitalforklaringen er placeret korrekt i forhold til debet og kredit.

[person1] har den 31. december 2013 indfriet et realkreditlån i [finans1] med en restgæld på 626.000 kr., og pengestrømmen til indfrielsen kan dokumenteres i form af et nyt lån, som [person1] har optaget i [finans1] på 643.000 kr.

Ved nærmere gennemgang af skattemappen for 2013 og 2014 kan det imidlertid konstateres, at [finans1] ikke har indberettet restgælden på det indfriede lån ultimo 2013 og at [finans1] ikke har indberettet en anden gældspost i form af en mellemfinansiering, og at det nye lån først indgår i skattemappen for 2014.

Vi vedlægger dokumentation får optagelse af lån i [finans1], dateret den 2. januar 2014, og for indfrielse af lån i [finans1], dateret den 10. januar 2014, samt to kontoudskrifter fra [finans1], som viser transaktionerne og dokumenterer, at disse er sket hen over årsskiftet 2013/2014.

Det er hermed dokumenteret, at den til støtte for SKA Ts påstand opgjorte privatforbrugsberegning er behæftet med den alvorlige fejl, at en gæld til [finans1] på 626.000 kr. ultimo 2013 ikke er medtaget, og at der alt andet lige ikke forekommer negativt privatforbrug, men derimod et positivt privatforbrug på 208.192 kr., når gælden til [finans1] på 626.000 kr. indarbejdes i privatforbrugsberegningen.

Sammenfatning

Ved at lægge et korrekt faktum til grund for sagsbehandlingen, nemlig at [person1] og [person3] har været samlevende i hele 2013, og at [person1] skylder [finans1] 626.000 kr. ultimo 2013, er der ikke noget grundlag for at foretage en skønsmæssig beskatning af [person1] med påstand om udeholdt skattepligtig indkomst for indkomståret 2013.

Da SKATs afgørelse hviler på et ukorrekt faktum, må [person1] skatteansættelse for indkomståret 2013 genoptages og bringes i overensstemmelse med selvangivelsen, da det er dokumenteret, at der ikke er belæg for at foretage en skønsmæssig ansættelse på grund af udeholdt skattepligtig indkomst.”

SKAT har ved udtalelse af 26. april 2017 oplyst følgende:

”Vi har tidligere sendt det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen i klagesagen vedr. [person1].

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som er blevet dokumenteret:

Det er vores opfattelse, at det er blevet dokumenteret, at der er tale om omkonvertering af et kreditforeningslån, [finans1] har fejlagtigt ikke indberettet restgælden på det indfriede lån ultimo 2013 men primo 2014. Transaktionen er sket hen over årsskiftet 2013/2014.

[person1]s privatforbrug bliver herefter positiv.

De øvrige overførsler fra [person3] til [person1] på 251. 880 kr. fastholdes som værende skattepligtige gaver.”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Fristen for at anmode om genoptagelse inden for den ordinære ansættelsesfrist var den 1. maj 2017 for indkomståret 2013.

Klageren har ved brev af 18. februar 2016 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013, og fristen for at anmode om ordinær genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, er således overholdt.

Det er i forbindelse med genoptagelsesanmodningen oplyst, at klagerens samlever først udrejste i 2014 – og altså ikke den 30. april 2013, som ellers blev lagt til grund ved skatteansættelsen for 2013. Klageren har i den forbindelse forklaret, at hendes samlever ved en fejl blev frameldt folkeregisteret af sin tidligere arbejdsgiver, da han fratrådte sin stilling den 15. marts 2013. Der er som dokumentation herfor blevet indsendt bopælsattest af 21. december 2015, hvoraf fremgår, at klagerens kæreste har boet på adressen [adresse1], [by1] i perioden fra den 1. januar 2013 til den 29. marts 2014.

Det er endvidere dokumenteret, at klagerens indfrielse af et realkreditlån ultimo 2013 skete i forbindelse med en såkaldt konvertering af realkreditlånet, og at det nye realkreditlån ved en fejl først blev registreret i klagerens skattemappe primo 2014. SKAT har på baggrund heraf erklæret sig enig i, at klagerens privatforbrug i 2013 herefter er positivt.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klageren i forbindelse med genoptagelsesanmodningen har indsendt oplysninger af faktisk karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landsskatteretten pålægger derfor SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2013.