Kendelse af 08-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022

Journalnr. 16-0699416

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2012
Fradrag for udgifter til leasing	5.700 kr.	35.872 kr.	5.700 kr.
Fradrag for udgifter til [...]-kort	0 kr.	7.363 kr.	0 kr.
Fradrag for udgifter til husleje [adresse1]	0 kr.	20.000 kr.	0 kr.
Fradrag for udgifter til Brobizz	0 kr.	3.021 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden har i perioden 1. februar 2011 til 19. februar 2019 været registreret under navnet [virksomhed2] v/[person1] og i perioden 8. april 2019 til 22. september 2019 under navnet [virksomhed3]. Virksomheden beskæftigede sig med kombinerede administrationsserviceydelser.

Virksomheden ejes og drives af klageren. I 2012 har klageren overført halvdelen af det opgjorte resultat til ægtefællens indkomstopgørelse.

Både klageren og dennes ægtefælle har arbejdet som lønmodtager hos virksomheden [virksomhed4] samtidig med, at [virksomhed2] udførte lønadministration for [virksomhed4].

Udgifter til leasing

Klageren har privatleaset en personbil af mærket Hyundai I30, 1,6L CRDI med reg.nr. [reg.nr.1]. Bilen er pr. 20. december 2011 leaset hos [virksomhed5] ApS som en fabriksny bil.

Af leasingkontrakten fremgår, at leasingperioden er på 24 måneder og med et maksimalt antal kilometer pr. år på 20.000 km. [person1] er registreret som leasingtager. Betalingen på 20.000 kr. sker ved leveringen den 1. januar 2012. Den månedlige leasingydelse er på 1.757 kr. samt service i 24 mdr. med 417 kr. pr. md., hvorefter den månedlige ydelse samlet udgør 2.174 kr.

Der er sammen med leasingaftalen indgået en brændstofaftale med [virksomhed6], hvorved der kan opnås rabat på køb af Diesel, Benzin samt bilvask. Det faktiske brændstofforbrug opkræves bagud sammen med leasingydelsen.

Der er ikke i leasingaftalen opgjort et fradragsgrundlag til beregning af fradragsberettiget moms. Moms er ikke specificeret ud, men der er oplyst at alle beløb er inklusive moms.

Ifølge indsendt materiale er leasingafgift på bilen, betalt den 21. december 2011 med 10.000 kr. i kontanter og 10.000 kr. fra dankort.

Bilen er indregistreret med [finans1] som ejer og [person1] som bruger.

I en regning fra et polsk værksted er der registreret et kilometertal på 22.386 km pr. 15. april 2013.

Bilen er afleveret efter leasingperioden til [virksomhed5] den 8. januar 2014. Kilometerstand er ikke anført.

Klageren oplyser følgende:

Af erhvervsmæssig kørsel i 2012 som er afholdt for et vedligeholde indkomsten kan heriblandt nævnes.

6 tur-retur mellem [by1] og [by2] via Storebæltsbroen a 604 km

4 tur-retur mellem [by1] og [Sverige] a 103 km

36 tur-retur mellem [by1] og [by3] a 45,5 km

Dette giver en samlet kørsel på 7312 km.

Da der gennemsnitlig er blevet kørt årligt 18.000 km, så overstiger den oplyste kørsel de 10 %, (se vedhæftede faktura for brokørsel over Storebælt og Øresund). Jeg har for enkeltheden skyld valgt at udelade kørsel til byggepladser på Sjælland, forretningsmøder i [by1] og Polen, men min pointe er at bilen er blevet brugt i mere end 10 % af den årlige kørsel i forbindelse med [virksomhed2]s aktiviteter.

Opgørelsen er udarbejdet af [virksomhed4].

[...]-kort

Klageren har fratrukket udgifter til køb af [...] kort. Udgifter til disse kort er fratrukket under konto 25 travels og 26 accomodation. Jævnfør kontospecifikationen udgør udgiften 7.244 kr., hvor der er fratrukket 30 kr. i moms.

Klageren har oplyst følgende:

”(...)

[virksomhed2] hjælper [virksomhed4] ansatte med at få etableret sig i Danmark, dvs.

Besøg hos statsforvaltningen for at få registeret folkeregister adresse eller afmeldt folkeregister adresse. Det vil sige møde med Borgerservice om tilmeldelse af læge og andre personlige sager. Møde med banken for at få oprettet konto for den enkelte ansatte. Samtale med læge/hospital/borgerservice i forbindelse med sager som enten vedrøre behandling af arbejdsrelateret sager. Alle disse og mange flere funktioner indgår i den ydelse som [virksomhed2] tilbød

[virksomhed4] i 2012. Ydelser som [virksomhed4] betalte for.

(...)”

Der er som dokumentation for udgiftens afholdelse er endvidere fremlagt genpartskvitteringer fra [...].

Husleje [adresse1]

Der er fratrukket udgifter for leje af værelser på [adresse1], der er et håndværkerhotel, som udbyder deres service til virksomheder, som har håndværkere, der kommer udenfor [by1] med udfører opgaver i [by1]. Deres service er at tilbyde logi på samme vilkår som et hotel.

Følgende udgifter fremgår af regnskabsspecifikationerne:

den 23.07.12 [adresse1] 1.250 kr. [person2] 23/7-12 Værelse 4B09

den 06.08.12 [adresse1] 5.000 kr. [person3] / [person2] uge 27 – 30 værelse 5B14

den 17.09.12 [adresse1] 13.750 kr. [person4] / [virksomhed7] uge 27 – 37 værelse 3A02

Der er endvidere fremlagt kvitteringer vedrørende leje af værelser. På kvitteringerne fremgår ovenstående navne på lejer, lejeperiode af værelser, samt værelsesnummer.

Den samlede udgift er opgjort til 20.000 kr.

Udgifter til broer/Brobizz

Der er fratrukket udgifter til Brobizz til brug for Øresundsforbindelsen og udgifter til Storebæltsforbindelsen. Den samlede udgift til brobizz udgør i alt 3.021 kr. + moms på 755 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2012 nedsat fradraget for udgifter til leasingydelserne fra 35.872 kr. til 5.700 kr. SKAT har endvidere nægtet fradrag for [...] kort på 7.363 kr., fradrag for husleje for [adresse1] på 20.000 kr. samt nægtet fradrag for udgifter til betalingsbroer med 3.021 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Leasingydelse personbil (car services)

(...)

1.4.	SKATs bemærkninger og begrundelse

I indsigelsen fra den 11. februar 2016 påpeges det, at bilen er brugt erhvervsmæssigt.

Det, at bilen er brugt erhvervsmæssigt, begrunder ikke at samtlige udgifter er erhvervsmæssige.

Bilen er leaset af dig personligt og der er tale om en personbil til privat brug. Det er ikke din virksomhed der har leaset bilen.

At du benytter bilen i din virksomhed, betyder ikke at der er fuldt fradrag for alle udgifter på bilen. Der skal ske en fordeling af de faktiske udgifter i forhold til den kørsel der foretages i privat regi og i virksomhedens regi. Denne fordeling kan dokumenteres i form af et fyldestgørende kørselsregnskab.

I privat regi indgår også kørsel der er fratrukket mellem hjem og arbejde efter Ligningslovens § 9C.

Den måde dine leasingudgifter er opgjort på, betyder at bilens driftsudgifter er delt op således, at bilen er 100 % erhvervsmæssig anvendt.

Der er tidligere bedt om, at der fremsendes et kørselsregnskab for bilen, med udvisende af privat og erhvervsmæssig kørsel i 2012. Ud fra et sådan kørselsregnskab kan en evt. fordeling af de faktiske udgifter til drift af bilen fordeles eller fradrages efter satserne i Ligningslovens § 9 B. Et sådan kørselsregnskab er ikke modtaget. En fordeling er derfor foretaget ud fra et skøn. De skønnede erhvervsmæssige udgifter er opgjort i henhold til ovenstående opgørelse, hvor der er taget hensyn til at hovedparten af de kørte kilometer er fratrukket i selvangivelsen jf. Ligningslovens § 9 C.

Da du har maksimalt 3 kilometer mellem din daværende bopæl og din arbejdsplads på [virksomhed4]’s danske kontor, er befordringsfradraget for kørsel du foretager i din ansættelse hos [virksomhed4], til arbejdssteder, hvor [virksomhed4] ikke betaler dig kørepenge.

Der skal også tages hensyn til, at du er ansat som lønmodtager hos [virksomhed4], samtidig med at du arbejder som selvstændig for [virksomhed4].

Da hovedparten af årets kørsel er fratrukket i henhold til Ligningslovens § 9C, er der alene godkendt et skøn på 5.700 kr. til anden erhvervsmæssig kørsel i henhold til Ligningslovens § 9 B.

Kilometersatser såvel § i 9 B og 9 C er fastsat af Skatterådet til at dække omkostninger ved henholdsvis erhvervsmæssig kørsel og privat kørsel.

Under hensyntagen til, at der ikke foreligger et kørselsregnskab, samt der allerede i forbindelse med selvangivelsen er fratrukket store befordringsudgifter, fastholder SKAT at der ikke er fradrag for leasingydelser på den privat leaset bil i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er tale om en privat leaset personmotorkøretøj, der er leaset til privat formål. Der er ikke virksomheden der leaser bilen og den falder derfor ikke ind under momslovens regler.

I din indsigelse har du skrevet at der ikke står noget om at leasingselskabet skal oplyse fradragsgrundlaget, der står at der kan fradrages 25 % af fradragsgrundlaget, som efterfølgende beskrevet i momslovens § 42, stk. 5. Det fremgår om leasingselskabet forpligtigelser, omkring oplysninger vedrørende fradragsgrundlaget, af momsbekendtgørelsens afsnit om fakturakrav, i § 58 stk. 5.

Statsskattelovens § 6 omhandler hovedreglen for, hvilke udgifter der kan fratrækkes ved beregning af den skattepligtige indkomst.

I medfør af SL § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der er i regnskabet fratrukket udgifter til leasing af en personbil, mrk. Hyundai I30 med i alt 35.872 kr. og foretaget momsfradrag med 10.218 kr.

Det følger af momslovens § 37, at virksomheden ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fratrække indkøb og varer og ydelse, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Tilsvarende følger det af momslovens § 38, at hvis anvendelsen er både til fradragsberettiget formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden kan der foretages delvist fradrag.

Da der er tale om en personbil følger det af momslovens § 42, stk. 1 nr. 7, at der ikke er fradragsret for moms af en personbil.

Virksomheder der leaser en personbil, har i medfør af momslovens § 42, stk. 4 mulighed for et momsfradrag betinget af følgende forhold:

•	At leasingselskabet har opgjort et momsgrundlag efter reglerne i momslovens § 42, stk. 5
•	At lejeperioden skal overstige 6 måneder
•	At den erhvervsmæssige kørsel udgør mindst 10 % af den årlige kørsel

Der er ikke i leasingaftalen opgjort et fradragsgrundlag til beregning af fradragsberettiget moms iht. Momslovens § 42, stk. 4 og stk. 5.

Det fremgår af ansøgningen og leasingforslaget, at der er tale om en privatleasing. Aftalen er indgået med [person1], med angivelse af CPR-nr.. Det er SKATs opfattelse, at du således ikke opfylder betingelserne for at anvende reglen.

SKAT har endvidere valgt også at tage stilling til de øvrige punkter i § 42, stk. 4. Jævnfør punkt 1.1 har du indgået et leasingaftale for en periode for 24 måneder og opfylder som udgangspunkt, at lejeperioden overstiger 6 måneder.

Det er SKATs opfattelse, at den erhvervsmæssige kørsel ikke overstiger mindst 10 % af den årlige kørsel.

Der er ikke modtaget et kørselsregnskab, der viser fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel i 2012.

Ifølge det indsendte har du oplyst, at personbilen benyttes til kørsel i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, til dels møder på de forskellige byggepladser, samt logi og forretningsrelateret møder i Danmark og i udlandet. Du oplyser at der i gennemsnit blev kørt 1500 km/måned i 2012, dog har der været en del måneder hvor kørslen har oversteget de 1500, primært i forbindelse med kørsel til Jylland (primært [by2]), forretningsrejse til Polen og rundt i Polen samt til forretningsmøder i Sverige.

Ud fra det modtagne materiale kan der ikke ses en opdeling i rent erhvervsmæssige udgifter og udgifter af privat karakter.

Der ligger pr. 15. april 2013 oplysning om at bilen i alt har kørt 22.386 km., hvilket svarer til at bilen har kørt knap 1500 km i snit pr. måned. Der foreligger ikke oplysninger om hvad bilen har kørt ved aflevering i januar 2014.

SKAT har ved størrelsen af den erhvervsmæssige kørsel taget udgangspunkt i at [virksomhed2]s arbejdsopgaver i 2012 primært har bestået i lønadministration for den danske filial af [virksomhed4]. Filialens kontoradresse er under 3 km. fra din private bopæl i 2012.

Der er endvidere henset til, at der i 2012, alene for dit vedkommende, er fratrukket befordring mellem hjem og arbejde med 29.432 kr., hvilket svarer til, at der i forbindelse med ansættelsen hos [virksomhed4], køres et antal kilometer svarende til 14.015 km. når taksten er 2,10 kr. pr. km. Dertil skal lægges den bundgrænse på 24 km pr. dag, hvilket betyder et antal kilometer.

Når bilen ca. kører 18.000 km. om året, er der ca. 3.000 km til fordeling mellem erhvervsmæssig og øvrig privat kørsel. Der er foretaget et skøn på antal erhvervsmæssig kørte kilometer til 1.500 km., så er der også ca. 1.500 til øvrig privat kørsel, såsom kørsel i forbindelse med indkøb, kørsel til familiebesøg, feriekørsel, kørsel til fritidsinteresser, m.v. Den erhvervsmæssige andel udgør herefter 1.500/18.000 = 8 %

De 1.500 kilometer vil med et skattemæssigt fradrag efter de af skatterådet opgivet takster, der for 2012 udgør 3,80 kr. pr. km. i henhold til Ligningslovens § 9 B, give et skattemæssigt fradrag på 5.700 kr.

Da der ikke er modtaget noget kørselsregnskab 2012 for bilen, med opgørelse af erhvervsmæssige og private benyttelse, godkendes der skønsmæssigt 1.500 km. med et skattemæssigt fradrag efter de af skatterådet opgivet takster, der for 2012 udgør 3,80 kr. pr. km. i henhold til Ligningslovens § 9 B, eller et skattemæssigt fradrag på 5.700 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

SKAT fastholder at indkomsten skal på dette punkt ændres med (35.872 kr.-5.700 kr.) = 30.172 kr.

Der godkendes ikke fradrag for moms med 10.218 kr.

2. [...] kort (travels / accomodation)

(...)

2.4.	SKATs bemærkninger og begrundelse

I indsigelsen fra den 11. februar 2016 beder du SKAT om at annullerer ændringsforslaget. Det påpeges, at [...] kortene er brugt til at transporterer jeres kunder til og fra møder med diverse instanser som nævnt til tidligere svar.

SKAT har tidligere bedt om at se dokumentation i form af bilag for udgifterne til [...] kort, uden at disse er fremsendt.

Det har således ikke været muligt at efterprøve omfanget af brugen af kortene. De anses derfor for været anskaffet til private formål og der er derfor ikke fradrag for udgiften.

Skat anser derfor ikke udgiften som en erhvervsmæssig udgift i forhold til [virksomhed2].

Statsskattelovens § 6 omhandler hovedreglen for, hvilke udgifter der kan fratrækkes ved beregning af den skattepligtige indkomst.

I medfør af SL § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der er i regnskabet fratrukket udgifter til køb af [...] kort med i alt 7.244 kr. og foretaget momsfradrag med 30 kr.

Ifølge det oplyste er [...] kortene brugt til transport af [virksomhed4] ansatte, enkelt eller gruppe, så de kunne komme til møde med Borgerservice, Skat, læge eller til anden byggeplads. Der er således ikke tale om at det er virksomhedens egne ansatte der har benyttet klippekortene erhvervsmæssigt, ligesom der ikke foreligger bilag på, at udgiften er viderefaktureret til de pågældendes arbejdsgiver.

Udgiften er ikke afholdt i relation til [virksomhed2] og dermed ikke fradragsberettiget, idet udgiften ikke er afholdt for, at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Udgiften falder ikke ind under Momslovens § 37, da der ikke er tale om en erhvervsmæssig udgift.

SKAT har tidligere bedt om at se dokumentation i form af bilag for udgifterne til [...] kort, uden at disse er fremsendt.

Skat anser derfor ikke udgiften som en erhvervsmæssig udgift i forhold til [virksomhed2].

Din indkomst skal på dette punkt ændres med 7.244 kr.

Ikke godkendt fradrag for moms med 30 kr.

(...)

5. Husleje [adresse1]

(...)

5.4.	SKATs bemærkninger og begrundelse

I forhold til indsigelsen af 11. februar 2016, henviser du til tidligere punkter om, at der er tale om en driftsudgift for virksomheden. Samtidig oplyser du, at du er klar til at rette fakturaer med bagudvirkende kraft til at inkluderer disse udgifter.

Det forventes af en faktura udviser de faktiske forhold. Der henvises til momsbekendtgørelsens kapitel 12, hvoraf der fremgår indeholdelseskravene til en faktura. Det fremgår af § 58, stk. 1, nr. 5.

Den oprindelig fakturas indhold anses for værende gældende og en ændring deraf anse for en overtrædelse af momsbekendtgørelsens § 66.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Udgiften vedrører udgifter til indkvartering af personer der ikke er ansat eller har relationer til virksomhedens drift. Der er således ikke udgifter der knytter sig til virksomhedens driftsomkostninger. Det fremgår heller ikke af det fremsendte materiale, at der er tale om udlæg for en kunde, hvor udgiften er videresendt i en regning til den aktuelle kunde.

Der henses til, at de regninger virksomheden har udstedt til [virksomhed4] alene vedrører lønindberetning. Der er udstedt regning på lønindberetning for hver kalendermåned i 2012. Regningerne er lyder alene på antal af personer der laves lønindberetning på. Der er ikke forskel på satserne på de enkelte måneders afregningerne i 2012. Prisen er ifølge fakturaerne 180 kr. for de første 100 personer, 175 kr. for de næste 100 til 200 personer, 170 kr. for mellem 200 til 300 personer og 165 kr. for mellem 300 og 400 personer der laves lønindberetning på.

Det fastholdes, at der er tale om udgifter der må være afholdt i privat interesse, eller som udlæg, der efterfølgende ikke er taget til indtægt. Der er således ikke tale om udgifter der relaterer sig til virksomhedens drift.

Statsskattelovens § 6 omhandler hovedreglen for, hvilke udgifter der kan fratrækkes ved beregning af den skattepligtige indkomst.

I medfør af SL § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der er i regnskabet fratrukket udgifter til huslejer på [adresse1] med 20.000 kr., til indlogering af personer der ikke er ansat i virksomheden.

Ifølge det oplyste, drejer det sig om personer der arbejder for [virksomhed4]. Ifølge ovenstående under ’Dine bemærkninger’ er det fordi det har været lettere for [virksomhed2] at lave en sidste minut bookinger derude ([adresse1]) end for [virksomhed4], og derfor er har [virksomhed2] afholdt udgifterne til disse bookinger i 2012.

Det er således ikke udgifter der knytter sig til din virksomheds drift.

Der fremgår ikke af noget af de kopier af udstedte fakturaer 2012, at udgiften efterfølgende er dækket af din virksomheds kunde, [virksomhed4]. Af de fremsendte fakturaer fremgår alene, at dét arbejde din virksomhed udfører for [virksomhed4], er lønindberetninger, opgjort på de enkelte måneder, til forskellige takster, alt efter hvor mange indberetninger det drejer sig om. Der fremgår ikke noget omkring omkostningsdækning på nogen af bilagene.

Det er ikke udgifter der knytter sig til din virksomheds driftsomkostninger, da det ikke er udgifter afholdt overfor eget personale eller udgifter der er videresendt regning på, til den aktuelle kunde.

Der er således ikke fradrag for de opgjorte udgifter i henhold til Statsskattelovens § 6, da de ikke er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Skat fastholder derfor at din indkomst på dette punkt ændres med 20.000 kr.

6. Brobizz og udgifter til Storebælt.

(...)

6.4.	SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er i din indsigelse fra 11. februar 2016, ikke indsendt nye oplysninger der gør, at SKATs forslag om, at bilen er privat, ikke fastholdes. Der er også her henset til, at du både er ansat af [virksomhed4] og arbejder for [virksomhed4] som selvstændig.

Udgiften til brobizz falder ind under det fratrukne befordringsfradrag iht. LL § 9C.

Statsskattelovens § 6 omhandler hovedreglen for, hvilke udgifter der kan fratrækkes ved beregning af den skattepligtige indkomst.

I medfør af SL § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der er i regnskabet fratrukket udgifter med 3.021 kr. til køb af brobizz og overfart på henholdsvis Øresund og Storebælt. Moms er fratrukket med 755 kr.

Da bilen, jf. pkt. 1, anses som privat, godkendes der ikke fradrag for udgifter til brobizz/overfart m.v. jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, da disse udgifter dækkes forholdsmæssigt ud fra de satser i Ligningslovens § 9 B, der er fastsat af ligningsrådet for det enkelte år.

Udgifter i forbindelse med ansættelsesforholdet i [virksomhed4] er omfattet af Ligningslovens § 9C.

Udgiften falder udenfor Momslovens § 37, da der er tale om en privat udgift.

Det fastholdes, at din indkomst på dette punkt ændres med 3.022 kr.

Ikke godkendt fradrag for moms med 755 kr.

Tilvalg af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen ved generel ændring af indkomsten

SKAT har ændret din skattepligtige indkomst. Det kan have betydning for dig, når du skal vælge enten kapitalafkastordningen eller virksomhedsordningen. Du har mulighed for at ændre dit valg. Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 30. SKAT har ikke taget stilling til, om valget vil have andre konsekvenser for dig.

Hvis du ønsker at ændre dit valg, skal du, senest 6 måneder efter at du har modtaget dette brev, sende anmodningen til os og vedlægge de regnskabsmæssige oplysninger, der er baggrunden for dit valg.

(...)”

SKATs udtalelse om klagen

SKAT har bl.a. udtalt følgende om klagen:

”Ifølge sagsforløbet, har SKAT, den 8. august 2014, sendt en forespørgsel om de fradrag [person1] har fratrukket, vedrørende befordringsfradrag og rejsedage for 2013.

Jeg var medunderskriver, men indgik ikke som egentlig sagsbehandler, hvilket vores daværende elev stod for. Da jeg overtager sagen omkring 1. september 2014, er der ikke fremkommet alt det materiale der bedt om i brev af 8. august 2014. Der har været anmodet om udsættelse med indsendelse af materialet. Der sendes derfor en rykkerskrivelse ud til [person1] i midten af september 2014.

I starten af oktober 2014, sender han en mail vedhæftet hans lønsedler, samtidig spørger han ind til kontoplanen, hvilket vi den 7. oktober svarer at det er alle posteringskonti i regnskabet vi mener. Han gives en uges yderligere frist.

Den 12 november 2014 sendes et forslag, hvor fradragene nægtes, da han ikke har indsendt det materiale vi har bedt om. Fristen er til den 5 december 2014.

Den 8. december sender han en mail om, at det er helt galt med hans kontoudskrifter, som [finans2] endnu ikke har sendt pga. en intern systemfejl. De skulle komme ugen efter. Jeg skriver til ham at når han nu har rekvireret udskrift fra banken, vil vi også gerne se dem, og ellers at kontoplan og kontospecifikationer er fra hans egen virksomhed. – fristen er sat til 16. december 2014.

Den 16. december modtager vi igen en mail om, at han ikke har modtaget noget fra banken endnu. Han håber de kommer inden for en uge, og oplyser samtidig, at han er i udlandet fra den 16. december til medio januar 2015.

Den 19. januar 2015 sender [person1] en mail med uddrag af kontoudtog fra bank. Der er ikke indsendt virksomhedens kontoplan eller kontospecifikationer, ej heller specifikationer om befordringsfradrag og fradrag for rejse. Uddraget fra bankkontoen viser, at der i starten af januar er indsat ca..10 tkr., sandsynligvis fra Polen. En nærmere gennemgang af kontroloplysningerne på R75 viser at der opgjort et negativt privat forbrug i 2013. Der sendes derfor et nyt brev den 21. januar 2015, hvor der rykkes for mangler fra tidligere indkaldelser, samt yderligere materialer i form af privatforbrugsopgørelse, herunder oplysning om faste udgifter der kan have indflydelse på privatforbruget, der indkaldes samtlige bankkonti og lån.

Den 26. januar 2015 skriver [person1], at han ved mail af 19. januar 2014?? har indsendt materiale vedrørende befordringsfradrag, fradrag for rejsedage og den personlige virksomheds kontoplan og kontospecifikation. Han mener i øvrigt ikke at det er relevant at give SKAT indsigt i hele hans privat økonomi. Han mener ikke at SKAT kan anklage ham om negativt privatforbrug uden at specificerer, hvad det negative privatforbrug er. Han ønsker, at SKAT konkretiserer hvilke specifikke transaktioner det negative privatforbrug basseres på. SKAT sender samme dag et nyt brev til [person1], hvor de punkter han spørger ind til, uddybes, lige som opgørelse over det maskinelt beregnet privatforbrug på negativet beløb på ca. 24 tkr. Der rykkes samtidig for kontospecifikationer på diverse bankkonti m.v.

Den 27. januar 2015 ringer [person1]. Han mener han har sendt regneark over rejser og befordring pr. mail. Vi har ikke modtaget noget, hvorfor han vil sende det igen. Han fortæller at befordringen er f.eks. til møde i [by2], [by4] eller [by5] og han har selv afholdt udgifterne dertil. Rejsedagene er ikke for [virksomhed4] i Danmark, men for et ApS, som han og en kammerat har stiftet. Det er når de rejser rundt for at sælge produktet for dette ApS. Han får ikke løn fra selskabet, da der ikke er økonomi til det endnu, og det er også derfor, de selv har afholdt deres rejseudgifter, når de har været ude og sælge selskabets produkter. Han vil sende specifikationerne samme dag. Kontoudtog fra banken er svære at fremskaffe. Han sender samme dag kontospecifikation fra egen virksomhed, specifikation over befordringsfradrag og oversigt over antal rejsedage.

Der er den 24. februar 2015 ikke modtaget noget fra [person1], vedrørende kontoudtog fra banken, hvorfor der sendes en rykkerskrivelse.

Den 31. marts 2015 er der ikke modtaget noget fra [person1]. Det er således ikke muligt at efterprøve det maskinelt beregnet privatforbrug.

Den 28. april 2015 udsender SKAT, på grund af det manglende materiale fra [person1], et forslag for 2013, hvor indkomsten forhøjes med ca. 270 tkr., heraf er de 215 tkr. skøn som følge af privatforbruget.

Den 5. maj 2015 ringer [person1], primært på ægtefællens vegne. Han vil hurtigst muligt fremskaffe bankkontoudtog fra [finans2].

Den 13. maj 2015 sender han en mail med de fleste kontospecifikationer fra banken.

Han har den 20. maj 2015 ringet uden at få fat i SKAT. Han ringer igen den 21. maj 2015 på vegne af såvel hans ægtefælles, som hans egen ændringsforslag. Han fortæller, at han er ved at samle flere oplysninger, bl.a. oplyser han, at der i februar marts 2013 indgår flere større beløb på forretningskontoen der vedrører 2012. Vi oplyser her, at vi ønsker at se en kopi af de fakturaer for 2012 det drejer sig om, samt posteringerne, så vi kan se at beløbene er indtægtsført i 2012. De får henstand i 2 uger til 5. juni 2015.

Den 5. juni 2015 modtager SKAT en indsigelse på de udsendte forslag af 28. april 2015. Indsigelsen går bl.a. på de beløb der indgår på kontoen i 2013, men som vedrører 2012. Der er dog stadig ikke indsendt dokumentation for at beløbene indgår i skatteopgørelsen for 2012. Der er givet frist til 29. juni 2015.

Pr. 30.06.2015 er der ikke indgået materiale fra [person1], hvorfor der er sendt en mail til ham om de manglende oplysninger, med frist til 2. juli. Der er ikke indgået noget, derfor er fristen forlænget til efter ferien.

Den 18. juli 2015 ligger der en mail fra [person1], hvor han oplyser at han er på forretningsrejse til starten af august.

Der er den 27. juli 2015 lavet en fristforlængelse i KMD-Skatligning til den 20. august 2015, således der ikke genereres en automatisk årsopgørelse.

Den 19. august 2015 er der stadig ikke hørt noget fra [person1], hvorfor der sendes en rykker pr. mail.

Den 25. august 2015 svarer han tilbage, hvor han i en mail skriver, at han sender forskelligt materiale bl.a. kontoudtog fra bank i pdf-format, så vi kan ’åbne’ dokumentet, han vedlægger også yderligere materiale vi har bedt om. Samtidig afslutter han mailen med:

Afslutningsvis vil jeg bede SKAT overveje hvor meget sagen skal tage af tid og resourcer, da jeg som privatperson og som lille erhvervsdrivende er på grænsen til at drive hetz mod min virksomhed og min egen privatøkonomi, eftersom denne meget grundige og uddybende gennemgravning af ikke bare min men også min kone [person5]s bank udskrifter over vores privatforbrug. Denne sag startede kun med at dreje sig om jeg har ret til Befordringsfradrag og rejsegodtgørelse i forbindelse med mit ansættelsesforhold hos [virksomhed4], en virksomhed vis ansatte jeg ved [person6] fra SKAT systematisk har tjekket for nøjagtigt de samme forhold.

På nuværende tidspunkt tilbageholder SKAT mere end 60.000 kroner som jeg har betalt for meget i skat for 2013 og 2014, jeg kan konkluderer at man fra SKAT side ikke har tænkt sig at give en fair behandling af simple krav om ret til befordringsfradrag og rejsegodtgørelse for 2013.

Mailen vises til enhedsleder [person7], da der er indikationer på klage over sagsbehandlingen.

Der er ikke noget vedhæftet mailen fra den 25. august 2015, hvilket der sendes mail om til ham den 26. august 2015. Samme aften svarer [person1] med en ny mail, hvor han oplyser at han ikke får sendt det denne dag og gerne vil bede om udsættelse med afleveringsfristen. Han skriver ydermere:

Jeg mangler stadig svar fra SKAT om jeg er berrigtiget til befordringsfradrag og rejsegodtgørelse for 2013 i forbindelse med mit arbejde for [virksomhed4].

Samt status på hvornår SKAT agter at udbetale min overskydende SKAT for 2013 og 2014.

Samt en afklaring på hvor langt tilbage SKAT agter at gå i forbindelse med mine skatteforhold, vi kan gå helt tilbage til 1981 hvor jeg blev født.

Ydermere agter jeg at klage over den absurde sagsbehandling, når SKAT endelig beslutter sig for at lukke denne sag.

Så vidt jeg kan se er der på nuværende worst-case scenarie at jeg skal betale skat af 200.000 kroner, hvis vi så modregner de ca. 60.000 kroner som SKAT tilbageholder, hvilket må siges at være småpenge i forhold til de 6.2 milliarder som SKAT ikke har valgt at fokuserer på at tjekke ordentlig igennem.

Kopi af denne mail er også sendt til Enhedsleder [person7] til orientering, som opfølgning på tidligere.

Den 27. august har vi svaret [person1], at fristen er udsat til 4. september 2015. Samtidig oplyses han om, at der ikke er foretaget nogen ændringer af hans befordringsfradrag og vedrørende rejsedage, så er han kommet med nye oplysninger der vil blive behandlet sammen med oplysningerne om indtægter er med i 2012 eller skal medregnes i 2013.

Den 4. september 2015 sender [person1] 2 mails med vedhæftede bilag. Han oplyser i den første mail, at de har måtte rekonstruerer bogføringen for 2012, grundet skift af computer og korrupte filer. Der er nogle huller i det bogførte materiale, da de pt. ikke kan lokaliserer kvitteringer for benzin og små indkøb, så det er ikke inkluderet i beregningsgrundlaget.

En gennemgang af vareforbrug viser sig reelt at være driftsomkostninger, f.eks. leasing af bil, biludgifter m.v. Der er ikke nogen opdeling i erhverv og privat andele.

10. september 2015 indkaldes redegørelse og dokumentation for fordeling på privat og erhvervsmæssige udgifter. Samtidig indkaldes bilagsmateriale for 2012 og 2013, for at se hvad baggrunden er for fratrukket udgifter.

Den 5. oktober 2015 modtages der 3 mails fra [person1] med bilag. Han skriver samtidig:

Svar til Skat

Først vil jeg henlede at virksomheden forretningsområde er “821100 kombinerede administrationsydelser”, hvilket vil sige at [virksomhed2] har vi fokuseret på ydelser målrettet udenlandske virksomheder og dens arbejdskraft som den vil flytte til Danmark.

Kerneydelserne var på det tidspunkt lønadministration, rådgivning omkring det danske arbejdsmarked, den danske model, personlig rådgivning og hjælp til de enkelte ansatte omkring statslige administration.

En del af de opgaver vi udførte i 2012 for [virksomhed4] indeholdte mange andre opgaver end lønadministration, til trods for at de blev faktureret som lønadministration. Disse opgaver indebar blandt andet også ad-hoc løsninger til virksomhedens ansatte, rådgivning, tolkning, transport, mægling, logi.

Ved starten af 2013 lavede vi en udregning over de faktiske omkostninger for disse udgifter og sendte en faktura (faktura 0 11-2013) til [virksomhed4] for de ekstra udgifter som ikke var medregnet i lønindberetnings fakturaerne.

1. udgifter til bil

Bilen blev leaset til brug til kørsel i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, til dels til møder på de forskellige byggepladser, samt logi og forretnings relateret møder i Danmark og i udlandet.

Der er tre måneder hvor brændstof udgifterne ikke er fratrukket regnskabet, hvilket skyldes at jeg personligt har afholdt disse udgifter, i forbindelse med de kørsler jeg har lavet i forbindelse med min ansættelse i [virksomhed4].

Der blev i gennemsnit kørt 1500 km/måned i 2012, dog har der været en del måneder hvor kørslen har oversteget de 1500, primært i forbindelse med kørsel til Jylland (Primært [by2]), forretningsrejse til Polen og rundt i Polen samt til forretningsmøder i Sverige.

Bilag vedhæftet: Leasing kontrakt, brændstof kvitteringer, Parkerings billetter, brobizz til Storebælt/Øresund,

2. Konto 15 og 30

Bilag vedhæftet

3. Patent

Bilag vedhæftet

4. [...]

Der var en del transport af [virksomhed4] ansatte som vi løste ved at købe [...] klippekort som blev udleveret til den enkelte eller grupper. Således at de kunne komme til møde med Borgerservice, Skat, læge eller tage hen til en anden byggeplads.

Bilag vedhæftet.

5. Cykelven

Reparation af cykel som er brugt til kørsel i forbindelse med [virksomhed2].

Privatcykel var på daværende tidspunkt en ladcykel fra [...], da min søn

ikke var stor nok til at cykle.

Bilag vedhæftet.

6. [person8]

[person8] blev henvist gennem vores personlige netværk i Polen, de arbejdsopgaver hun udførte var rådgive omkring forholdende mellem EU arbejdsmarkedslovgivningen og den polske arbejdsmarkedslovgivning, da vi overvejede mulighederne for at starte en filial i Polen.

Dette blev gjort telefonisk, skype og personlig møde i Polen. Jeg har ingen identifikation på hende, betalingen blev foretaget i 2013 da [virksomhed4] endnu ikke havde betalt for de manglende fakturaer for 2012, da dette blev gjort kunne jeg frigive de 90.000 kroner til at betale for hendes service.

Bilag vedhæftet.

7. Forretningsrejser

Der blev i 2012 foretaget rejser til følgende destinationer; Polen, Belgien, Spanien og Portugal. Disse rejser var i primært i forbindelse med at skabe nye forretningsmæssige relationer i disse lande og undersøge forholdende for at etablerer nye muligheder for at tilbyde [virksomhed2] service til nye markeder.

Nogle af rejserne til Polen har også indebåret møder med [virksomhed4] hovedkontor og dens ansatte.

Mange af disse rejser har ikke båret frugt i form af nye kunder, dog har [virksomhed2] konsolideret dens samarbejde med [virksomhed4] og åbnet op for en bredere vifte af services til virksomheden.

8. Telefoni

Den telefoni som er indført i bogholderiet er kun været i forbindelse med [virksomhed2]. Privat telefoni blev gjort enten via min kones telefon eller min taletidskort.

9. [adresse1]

[adresse1] er et såkald håndværkerhotel, som udbyder deres service til virksomheder som har håndværkere udenfor [by1] der udfører opgaver i [by1]. Deres service er tilbyde logi på samme vilkår som et hotel. Jeg har i fire tilfælde benyttede mig af dette sted til at logerer nogle af [virksomhed4] folk, dette blev gjort efter telefonisk aftale med [person9] fra [adresse1], årsagen til dette har været at det har været lettere for [virksomhed2] at lave sidste minut bookinger derude end for [virksomhed4], derfor er har [virksomhed2] afholdt udgiften til disse bookinger i 2012. Problematikken har og er stadig at der er mange virksomheder og erhvervsdrivende som kan have fordomme overfor udenlandske virksomheder og ikke har ønsket et indgå forretningsaftale med disse, dette har vi forsøgt omgået ved at gå og agerer garant for [virksomhed4], eftersom at løsningerne har kaldt på en pragmatisk tilgang til denne problematik.

Bilag vedhæftet.

Den 16. december 2015 startes der, på grundlag af de oplysninger der er indgået i forbindelse med gennemgangen af 2013, en sag vedrørende 2012. Dette skyldes at større beløb der er indgået på bankkonti i 203, vedrører fakturering i 2012. Disse beløb er bogført i 2012 og anses for indtægtsført i 2012. Dette betyder at privatforbruget for 2013, bliver positivt og der dermed ikke er grundlag for den skønsmæssige forhøjelse der er udsendt forslag på den 28. april 2015. Der er dog stadig mindre korrektioner for 2013, der skal rettes. Til gengæld for, at et større beløb flyttes til 2012 vedrørende privatforbrugsberegningen, betyder at det maskinelt beregnet privatforbrug næsten bliver nul kroner for 2012. Der er i 2012 store poster der ikke anses at være erhvervsmæssige eller ikke fuldt ud erhvervsmæssige, hvilket der er foretaget en gennemgang af.

Den 19. januar 2016 udsendes der et forslag til ændring af indkomsten for 2013, der ikke er påklaget.

Den 19. januar 2016 udsendes der et forslag til ændring af indkomsten for 2012 med indsigelsesfrist den 11. februar 2016. Forslaget indeholder en orientering omkring fratrukket udgifter til medhjælpende ægtefælle, idet der tidligere er godkendt et fradrag på 100.519 kr.

Dette forslag påklager [person1] ved mail den 11. februar 2016.

Han skriver:

Jeg har følgende kommentarer til Skats ændringsforslag til [virksomhed2] stillet den 19. Januar 2015

Uenig i Skats forslag.

Først lige en generelt kommentar, det virker som om at Skat har valgt at fokuserer meget på at [virksomhed2] er registreret med forretningsområde kombinerede administrationsydelse og har en meget snæver tolkning af hvad dette indebærer af faktiske opgaver. Virksomheden har haft mange opgaver som om muligt ligger udenfor Skats opfattelse af hvad dette indebærer. [virksomhed2] har løst en masse opgaver for især [virksomhed4] som har omfattet administration, HR, arbejdsforhold og rådgivning.

Nogle af disse opgaver er blevet løst ad-hoc og efter aftale med virksomhedens kunder, dette vil sige at der er udgifter som indgå i regnskabet som ikke nødvendigvis er blevet faktureret for under en specifikt adskilt post. Dette er hverken ulovligt eller noget fordækt i, men Skat vælger at drage tvivl omkring disse fakturaer som [virksomhed2] har sendt til sine kunder.

Samtidig bruges Statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a fra Skats side til at begrunde at en masse udgifter ikke har været for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hertil vil jeg spørge Skat hvordan de vælger at tolke denne lov, da det virker som om at Skat ikke antager de fleste udgifter værende dækkende under denne del af loven.

Helt enkelt hvis ikke [virksomhed2] havde haft disse udgiftsposter så havde der ikke været nogen indkomstkilde, der havde ikke været nogen mulighed for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten for [virksomhed2]. Årsagen til at jeg nævner dette her er fordi mange af Skats ændringsforslag hviler på denne begrundelse. En af [virksomhed2]s styrker er at vi har været i stand til at finde løsninger på akutte problematikker som har opstået i 2012 for vores kunder. Uden disse udgifter havde der ikke været nogen drift af virksomheden.

Derefter argumenterer [person1] for de enkelte punkter, der er foretaget ændringer af, i forslaget af 19. januar 2016. Endvidere vedlægger han et brev fra [virksomhed4], der skal bekræfte hans brug af privat bil til erhvervsmæssig kørsel i [virksomhed2] for [virksomhed4]. Der er ikke indsendt kørselsregnskab med fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel.

Der er ikke anmodning om ændring vedrørende fradrag for medhjælpende ægtefælle.

SKAT har gennemgået indsigelserne på, og forholdt sig til, de enkelte punkter, uden at det ændrer SKATs indstilling til ændring af indkomstopgørelsen.

Der er den 29. februar 2016 sendt en afgørelse til [person1] vedrørende 2012.

[person1]s indsigelser i klagen til de enkelte punkter i ændringen er de samme som han tidligere har fremført, hvorfor SKAT ikke har ændret holdning til ændringerne vedrørende de enkelte punkter.

Det skal dog anføres at:

- både [person1] og hans ægtefælle deltager i driften af [virksomhed2].

- både [person1] og hans ægtefælle er ansatte hos [virksomhed4] i Danmark, samtidig med de leverer ydelser dertil gennem [virksomhed2]. De udskrevne fakturaer /regninger er alene på antal af [virksomhed4]’s medarbejdere der er laver lønindberetning på. Der er ikke oplysninger om andre ydelser på de udstedte fakturaer / regninger, hvorfor andre ydelser antages at være udført i forbindelse med ansættelsesforholdet hos [virksomhed4] i Danmark.

- Der er ikke indsendt nogen form for kørselsregnskab, der kan sandsynliggøre fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. Der er fratrukket et befordringsfradrag i en størrelse der overstiger det antal kilometer bilen har kørt i løbet af et år, således er der for [person1]s vedkommende alene, fratrukket så mange kilometer, at det ikke levner plads til anden privat kørsel af nogen særlig størrelse.

- der er ikke modtaget [...] kort, der viser hvornår og hvor mange der rejser på kortet/kortene, der er alene set kvitteringer for at kortene er købt. Selve kortene anses som en del af regnskabsmaterialet.

- privatforbruget for 2012 er inden ændringen, maskinelt opgjort til ca. 90 tkr., hvilket betyder at privatforbruget for husstanden er så lavt, at bør foretages et skøn, hvis ændringen af 29. februar 2016 ikke fastholdes.

Skat skal indstille til at ansættelsesændringen af 28. februar 2016 vedrørende 2012, på det foreliggende grundlag fastholdes. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der for indkomståret 2012 godkendes fradrag for udgifter til leasingydelser med 35.872 kr., [...] kort med 7.363 kr., husleje for [adresse1] med 20.000 kr., samt udgifter til betalingsbroer med 3.021 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

SKAT startede denne sag helt tilbage til den 17. februar 2014, hvor sagen startede med om jeg var berigtiget til kørselsfradrag og rejsegodtgørelse og har siden udfoldet sig til en gennemgribende undersøgelse af privatforbrug med udlevering af bankudskrifter og minutiøs og detaljeret gennemgang af mange af min families transaktioner og forbrugsmønster. SKAT har åbnet nye områder hvor der mente der skulle dokumenteres i sådan en urimelig grad at det har til tider været helt absurd.

Samtidig har SKAT ved [person6] holdt fast i en meget snæver tolkning af faktura beskrivelser og hvad ordet Administration har indeholdt af arbejdsopgaver og har afvist en lang række udgiftsposter på grundlag af denne fortolkning.

Den 29. februar 2016 besluttede SKAT at afslutte sagen til trods for at SKAT den 19. januar 2016 havde sendt et forslag om ændring af SKAT som jeg klagede over og fremsendte yderligere dokumentation for mine påstande om at udgifterne var fradragsberigtiget.

Det drejer som om de nedenstående poster

Leasing ydelse	35.872 kr.
[...] Kort	7.363 kr.
Husleje [adresse1]	20.000 kr.
Brobizz og udgifter til Storebælt	3.021
Samlet beløb af	66.256 kr.

Leasing ydelse

SKAT begrunder sin afgørelse for indkomståret 2012 at leasing ydelsen ikke er godkendt til fradrag.

Der er to hovedargumenter i SKATs begrundelse;

Der er ikke afleveret kørselsregnskab der opdeler privat og erhvervsmæssig kørsel for 2012.
Efter SKAT skøn er den samlede erhvervsmæssige kørsel på 8 % af bilens kørsel.

Der blev i mit svar sendt den 11. februar 2016 indsendt en opgørelse over de væsentlige turer som jeg foretog mig med bilen for 2012 der har forbindelse til mit erhverv. Disse turer blev også dokumenteret med kvitteringer fra Storebælts og Øresundsbroen for at understøtte min påstand om at det var turer som rent faktisk blev foretaget.

Opgørelsen viste at der blev kørt 7312 km erhvervsrelateret kørsel ud af et samlet årligt kørselsforbrug på 18.000 km, hvilket svarer til ca. 40 % af mit kørselsforbrug.

SKAT vælger at se bort fra den opgørelse og konkluderer at der er 3 km fra min bolig til virksomhedens adresse og derfor ikke er berigtiget til kørselsfradrag. Men ignorer belejligt at min virksomhed indeholder møder med mine klienter ude på byggepladser og i deres private hjem som i 2012 strakte sig fra [by2], [by3] og [Sverige].

SKAT vedkender at man har tilladt kørselsfradrag grundet erhvervsmæssigt kørsel i 2012, men vælger endnu engang at se bort dette når der skal udregnes fradrag fra leasing ydelsen på bilen.

[...] Kort, Brobizz og udgiver til Storebælt samt husleje [adresse1]

Overordnet drejer disse tre punkter sig om det samme klage grundlag, at SKAT vælger at se bort fra [virksomhed4] skrivelse som bekræfter det samarbejde der har været mellem [virksomhed2] og [virksomhed4] i 2012 og hvad disse opgaver har indebåret og forståelsen af faktureringen til [virksomhed4] har indeholdt disse udgifter under posten Administration.

Disse tre udgiftsposter har haft direkte relation til den indtægt, som [virksomhed2] har haft og varetaget i forbindelse med dens service til [virksomhed4].

Denne skrivelse bliver sendt til SKAT i klagen sendt den 11. februar 2016over SKAT afgørelse som blev truffet den 19. januar 2016. Hvor i der i den efterfølgende afgørelse bliver lukket ned for yderligere dialog omkring denne skrivelses validitet og betydning for de beslutninger SKAT træffer.

Indholdet af denne skrivelse har en afgørende karakter for at dokumenterer at de beskrevet forhold rent faktisk har eksisteret, SKAT begrunder deres afslag om at tage indholdet af skrivelsen til efterretning på grundlag af den indeholder væsentlige detaljer om sagens indhold som virksomheden ikke burde være i besiddelse af. Men vælger at se bort fra to faktorer, primært at skrivelsen indehold netop forholder sig til de aftaler som [virksomhed4] har indgået med [virksomhed2] og intet andet, til trods for at SKAT v. [person6] argumenterer for at det er en viden som [virksomhed4] ikke kan have om [virksomhed2]s virke.

Den anden afgørende faktor som SKAT vælger at se bort fra er at jeg havde bedt [virksomhed4] om hjælp til at understøtte mine argumenter i den indsendte klage og bekræfte de specifikke punkter som der er omtalt i skrivelsen, da SKAT ikke på det tidspunkt ville give medhold i de klagepunkter som har været indsendt forinden.

SKATs begrundelse er at de ikke anser [...] kortene som værende i forbindelse med drift i virksomheden, til trods for at der netop i mit svarskrift tydeligt beskriver brugen af disse [...] kort samt vedhæfter udtalelse fra [virksomhed4] der netop bekræfter at man i forbindelse med husleje og [...] kort har lavet en aftale om at [virksomhed2] har haft de aktiviteter som der bliver argumenteret for.

Der bliver også nedlagt påstand fra SKAT side om at disse kort anses for privatforbrug, dog uden at tage stilling til der er indkøbt klippekort for et beløb svarende til 7363 kroner i løbet af 2012, hvilket svarer til omkring 61 2-zone klippekort (pris 120 kr.) det vil sige i gennemsnit 5 kort om måneden, altså 50 rejser i løbet af en måned.

At disse kort skulle indgå i et normalt privat forbrug er grotesk, når man sammenholder følgende data

Jeg har adgang til bil, som er blevet brugt til privatkørsel, ifølge SKAT beregninger skulle være 16.400 km!

Taget i betragtning af SKAT i sin begrundelse i samme afgørelse nedlægger påstand om at jeg kun køre 2 x 3 km dagligt til og fra arbejde. Så andet privatkørsel skulle så dække kørsel i forbindelse med indkøb, kørsel til familiebesøg, feriekørsel kørsel til fritidsinteresser m.v.

Fakta: Min bopæl var i 2012 i hjertet af [by6], indkøbsmuligheder ligger i en afstand på mindre en 1 km fra min bopæl, nærmeste familie bor under 12 km fra min bopæl, feriekørsel blev gjort én gang i løbet af 2012, en tur til Polen med varighed på 2 måneder, hvor bilen var parkeret på den samme plads i hele perioden. Fritidsinteresser blev plejet på cykel, som er en helt normal måde at komme rundt i [by1].

Så ud over at jeg skulle have kørt 16.500 km privat, så har jeg også skulle have brugt 5! 2 zone klippekort om måneden, mit simple spørgsmål er, hvorfor har jeg ikke købt et langt billigere periodekort i stedet for?

Den samme argumentation går på huslejen til [adresse1]. Som beskrevet tidligere er [adresse1] et håndværker hotel, hvilket er en pæn måde at sige skurvogne på. [adresse1] udlejer kun til virksomheder, så det er ikke muligt som privatperson at leje sig ind, samt man heller ikke have fast bopæl på adressen.

Lige en ting til, [adresse1] ligger i [by1], på [adresse1]. Min bopæl er på [by6], hvad skal jeg med en skurvognslejlighed på [...], som jeg ikke kan leje som privat person?

SKAT træffer denne beslutning da man belejligt ser bort fra indholdet i [virksomhed4] skrivelse.

Angående Brobizz og udgifter til Storebælt.

Der blev indsendt dokumentation for disse udgifter rent faktisk eksisterer, de svarer overens med min opgørelse over erhvervsmæssig kørsel og hvis SKAT havde ønsket det, kunne jeg sågar havde sendt møde referater for de møder som blev afholdt i Jylland hvor det fremgår tydeligt at jeg rent faktisk havde taget til Jylland og forbindelse med mit erhverv.

SKAT ser endnu engang bort fra indholdet af skrivelsen der blev vedhæftet i min klageskrift afsendt den 11. februar 2016.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Leasingydelser

Klageren har fratrukket udgifter til leasing af en personbil med 35.872 kr. eksklusive moms.

Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende, og kan ikke fradrages.

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, anses følgende befordring for erhvervsmæssig:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgå ende 12 måneder,

b) Befordring mellem arbejdspladser og

c) Befordring inden for samme arbejdsplads.

Klageren skal opgøre de erhvervsmæssige udgifter til bilen efter regnskab eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige del af kørslen. Udgifterne skal opfylde betingelserne for at kunne anses som driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klageren kan alternativt vælge at opgøre fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter efter skatterådets satser. Herunder skal der foreligge en opgørelse de erhvervsmæssige kilometer på grundlag af et kørselsregnskab eller eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt kilometertal.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

• Hvad kilometertælleren viser ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning

• Dato for kørslen

• Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

• Bestemmelsessted for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed

Klageren har gjort gældende, at personbilen benyttes til kørsel i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, dels til møder på de forskellige byggepladser, samt logi og forretningsrelateret møder i Danmark og i udlandet. Endvidere oplyser klageren, at der i gennemsnit blev kørt 1500 km/måned i 2012, dog har der været en del måneder hvor kørslen har oversteget de 1500 km, primært i forbindelse med kørsel til Jylland (primært [by2]), forretningsrejse til Polen og rundt i Polen samt til forretningsmøder i Sverige.

Klageren har ikke fremlagt et fyldestgørende kørselsregnskab for indkomståret 2012 og har således ikke godtgjort omfanget af den erhvervsmæssige kørsel i indkomståret 2012. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af den erhvervsmæssige og private kørsel.

Retten har ved sin afgørelse henset til, at privat kørsel ikke er specificeret og til, at der ikke foreligger bilagsdokumentation for de bogførte udgifter eller bilag, der kan sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over den erhvervsmæssige kørsel.

Landsskatteretten stadfæster således den påklagede afgørelse på dette punkt.

[...] kort

Klageren har fratrukket 7.244 kr. eksklusive moms vedrørende [...] kort for indkomståret 2012.

Klageren oplyser, at udgiftsposten har haft direkte relation til den indtægt, som [virksomhed2] har haft i forbindelse med varetagelsen af deres serviceopgaver for [virksomhed4].

Ifølge klageren er [...] kortene brugt til transport af [virksomhed4] ansatte, enkelte eller grupper, så de kunne komme møde i Borgerservice, SKAT, læge eller til anden byggeplads.

Skatteankestyrelsen har bedt om dokumentation for udgiftens afholdelse i form af [...] klippekort uden at modtage dem.

Klageren har alene fremsendt kvitteringer for at kortene er købt, hvorfor det ikke har været muligt at efterprøve omfanget af brugen af kortene.

Landsskatteretten finder ikke, at der kan godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Retten anser ikke udgiften for afholdt for at erhverve eller vedligeholde indkomsten. Ved afgørelsen har retten henset til, at det ikke er dokumenteret at det er virksomhedens egne ansatte der har benyttet klippekortene erhvervsmæssigt samt til, at det ikke er dokumenteret at udgiften er viderefaktureret til de pågældendes arbejdsgiver. Endvidere fremgår det ikke, at klagerens virksomhed skal afholde sådanne udgifter på vegne af [virksomhed4].

Der er ikke modtaget [...] kort, der viser hvornår og hvor mange der rejser på kortet/kortene.

Der er alene indsendt kvitteringer for at kortene er købt. Selve kortene hvoraf de foretagne rejser fremgår, anses for at være en del af regnskabsmaterialet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Husleje [adresse1]

Klageren har fratrukket 20.000 kr. vedrørende leje af værelser på [adresse1] for indkomståret 2012.

Klageren oplyser, at der er tale om et håndværker hotel (skurvogne) som kun udlejer til virksomheder. Klageren har benyttet sig af dette sted til at indlogere nogle af [virksomhed4] folk, da det var lettere for [virksomhed2] at lave en sidste minut bookning end for [virksomhed4] selv.

Landsskatteretten finder ikke der kan godkendes fradrag jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Retten anser ikke udgiften for afholdt for at erhverve, sikre eller vedlige indkomsten. Ved afgørelsen har retten henset til, at det ikke fremgår af fremlagte fakturaer for at udgiften efterfølgende er dækket af virksomhedens kunde [virksomhed4] samt til at udgiften ikke knytter sig til eget personale. Endvidere fremgår det ikke, at klagerens virksomhed skal afholde sådanne udgifter på vegne af [virksomhed4].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Brobizz

Klageren har fratrukket 3.021 kr. eksklusiv moms vedrørende Brobizz for indkomståret 2012.

Klageren oplyser, at den indsendte dokumentation svarer overens med opgørelsen over den erhvervsmæssige kørsel.

Landsskatteretten finder ikke der kan godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Retten anser ikke udgiften for afholdt for at erhverve, sikre- eller vedlige indkomsten. Der ses ikke at være indsendt dokumentation i form af fyldestgørende kørselsregnskab, som understøtter at udgiften til broafgifter er erhvervsmæssig. Såfremt udgiften vedrører klagerens ansættelsesforhold i [virksomhed4], vil der være tale om udgifter til befordring efter ligningslovens § 9 c, hvor klageren har foretaget fradrag med 29.432 kr. Udgiften anses for indeholdt her i.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.