|
|
Kendelse af 08-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2022
Journalnr. 16-0693066
SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål
”Kan SKAT bekræfte, at den erstatning Spørger har modtaget fra sin arbejdsgiver på kr. 350.000, som følge af en arbejdsulykke, ikke udløser skattepligt for spørger?”
På følgende måde:
”Nej”
SKATs afgørelse stadfæstes.
Faktiske oplysninger
Klageren har siden den 1. maj 2014 arbejdet som privatansat hjælper. Hendes arbejdsopgaver har bestået i at assistere og ledsage arbejdsgiveren, der er en ældre gangbesværet mand. Ansættelsesforholdet har været administreret således, at lønbureauet ”[virksomhed1]” har administreret lønindberetning for arbejdsgiveren.
Under udførelse af arbejdet, har klageren den 2. maj 2015 pådraget sig fysiske skader, i forbindelse med at klageren forsøgte at afværge arbejdsgiverens fald.
Ifølge erklæring fra arbejdsgiveren, ønskede klageren i første omgang ikke at bekymre arbejdsgiveren unødigt, af hensyn til arbejdsgiverens afsvækkede helbred og fremskredne alder. Klageren var derfor tilbageholdende med at anmelde arbejdsskaden. Grundet tiltagende smerter, valgte klageren dog efterfølgende, at anmelde hændelsen til Arbejdsskadestyrelsen.
Anmeldelse er indgivet af klagerens egen læge den 18. juni 2015.
Klagerens egen læge har endvidere udstedt en henvisning til fysioterapi, hvoraf følgende fremgår:
”Arbejdsskade 2/5, siden gener fra nakke, brystryg og lænd. Der er tendens til udstråling til begge arme og begge lår uden mistanke om rodtryk. Henvises til fysioterapi.
Skaden er i dag anmeldt som arbejdsulykke”
Herudover har klagerens læge udskrevet recept på det smertestillende præparat ”Dolol”.
Klageren har fremsendt kopi af henvisning til behandling ved fysioterapeut, samt fremsendt kvittering for udgifter til massagebehandling i maj, juni og juli 2015, og kopi af tidsbestilling ved ”[virksomhed2]” den 10. november 2015.
Da klageren efter det oplyste ikke ønskede, at arbejdsgiveren skulle gennemgå et længere sagsforløb, som følge af den manglende forsikring, indgik parterne en aftale om størrelsen af kompensationen.
Klageren trak herefter den anmeldte sag ved arbejdsskadestyrelsen tilbage, og sagen blev sat i bero den 8. oktober 2015.
SKAT har den 8. januar 2016 drøftet sagens faktiske grundlag med repræsentanten. Af SKATs telefonnotat fremgår:
”Jeg kontaktede [person1] for at drøfte de faktiske oplysninger, der bør ligge før vi kan tage stilling til spørgsmålet.
Jeg oplyste, at vi for så vidt ikke er uenige om, at et engangsbeløb der dækker en manglende erstatning fra arbejdsskadestyrelsen som følge af manglende arbejdsskadedækning er skattefri.
Spørgsmålet er dog, hvor stor denne erstatning ville have været, såfremt der var arbejdsskadedækning?
Til det brug savner vi oplysninger om graden af tab af erhvervsevne og mengrad.
Jeg henviste til, at der på arbejdsskadestyrelsens hjemmeside kan laves en vejledende beregning af erstatning ud fra indtastede værdier om tab af erhvervsevne og mengrad.
Det aftaltes, at [person1] kontakter spørger med henblik på fremskaffelse af en lægefaglig vurdering af tab og erhvervsevne og mengrad som følge af den skete arbejdsskade.”
Klageren har den 17. januar 2016 fremsendt henvendelse til egen læge som følger:
”min Advokat [person1] har været i kontakt med Skat, og de anmoder om en mere præcis % beregning af mit men og erhvervsevnetab, her prøver jeg at skrive lidt så du har det at se på ved vores tid Man. D. 18/1 kl. 9.45.
Som det står skrevet i det originale dokument til Arbejdsskadestyrrelsen 18-6-2015.
"Var smerterne ved skadestidspunktet lokaliseret i nakken med udstråling mod begge arme, i bryst-delen af ryggen samt nederst i lænden med udstråling ned i lårene."
Nu her 81/2 måned senere ser tingene sådan ud vi starter oppefra:
Jeg har i gennemsnit 2-3 gange om måneden voldsomme spændingshovedpiner hvor jeg har så ondt at jeg får kvalme, hvilket jeg ALDRIG havde før.
Jeg har meget øm nakke, den spænder og er stiv, der skal ikke så meget til før en af musklerne spænder og ligesom kramper, og jeg føler mig mindre bevægelig i den en jeg gjorde før ulykken.
Jeg har MANGE problemer med mine skuldre, skulderblade og godt ned på rygstykkerne ned til hvor ribbenene sutter bare bag på. De gør meget ondt hver eneste dag, jeg kan ikke bære samme vægt som før, jeg kan ikke gå med mit normale undertøj, har måtte købe Bh'er der støtter mere og uden bøjler osv. jeg kan ikke længere ligge på siden i længere tid af gangen når jeg sover, falder jeg i søvn på en af siderne specielt højre vågner jeg op med en frygtelig smerte og jeg føler mindre bevægelighed i skuldrene efter ulykken.
Jeg har været til fysioterapeut som henvist af dig, og der sagde min Behandler at mine muskler der styre mine lunger er meget spændte, det udtrykker sig iat jeg F.eks. ikke kan gå og tale i telefon samtidig så bliver jeg meget forpustet, ja jeg får faktisk decideret åndenød, hvilket jeg aldrig har oplevet før, jeg har altid dyrket fysisk aktivitet, og kunne løbe efter bussen osv. uden problemer, hvilket jeg i den grad oplever problemer med nu. Det med de spændte brystmuskler muskler har også været påpeget af 2 massører, en i [by1] og en på [by2] og skal lige indskyde at jeg aldrig har røget en cigaret i mit liv.
Bagerst på hofterne og hen over lænden er jeg meget stiv, jeg er klart generet af smerter i lænden, og min bevægelighed er en del nedsat, har ofte svært ved at bukke mig ned efter ting på gulvet, tage sko på osv. specielt hvis jeg har overtøj på.
Udstrålingen som beskrevet i den oprindelige sag er stadig nede i begge lår, værst er det dog klart ned i venstre side oppe fra starten af ballen lige ned igennem på midten og ned til starten af låret, lignende smerter har jeg også i højre side, dog i en mildere grad. Dette hindrer mig i at gå langt som jeg gjorde før, danse Zumba som jeg holdt meget af og det gør ondt at gå på trapper og sidde ned i længere tid af gangen.
Alt i alt vil jeg sige at mit liv er markant forringet siden ulykken, jeg kan ikke det jeg plejer, og det jeg gør, bliver med langt flere smerter og problemer en normalt. Jeg tager nu Dolol dagligt flere gange for at komme igennem dagen, hvilket er sløvende og ubehageligt.
For at tale erhvervsevnetab, er jeg af 100 % overbevisning, at havde jeg været på en hvilken som helst anden arbejdsplads ville jeg være fuldtidssygemeldt. Årsagen til at jeg ikke er sygemeldt og ikke har været det siden ulykken er, at min Arbejdsgiver er en ældre mand på nu 96 år som stort set har været indlagt eller opholdt sig på enten genoptræning eller nu på Aflastning, ind til han får en plejehjemsplads, siden ulykken. Ulykken skete 2-5-2015 [person2] blev indlagt 5-5-2015, så alle mine "tunge" opgaver er jeg skånet for, da der er og har været personale til at varetage disse opgaver, jeg skal ikke længere købe ind, vaske tøj, hjælpe [person2] på toilettet. Jeg er der til "underholdning," teater, biograf, koncert, museum osv. osv. alt bliver nu booket på kørestolspladser så [person2] bliver i stolen på alle udflugter, og toilet besøg er jeg skånet for da [person2] er kateterbruger og altid har været på toilet inden vi forlader hans aflastning. [person2] er jo også fuldkommen klar over mine smerter, og der bliver taget stort hensyn til mig af ham.
Taget alle de gener jeg har i betragtning, frygter jeg den dag [person2] ikke er til længere og jeg skal finde et "almindeligt" arbejde, jeg ved slet ikke hvordan jeg skal klare det.
Jeg har prøvet fysioterapi og nu osteopati og massage intet har hjulpet nævnelsesværdigt og begynder at blive reelt bekymret for min fremtid.”
Klagerens egen læge har den 18. januar 2016 udarbejdet lægeerklæring som følger:
”På baggrund af mit kendskab til [person3], tidligere undersøgelser samt undersøgelse d.d. vurderes det, at hendes symptomer efter arbejdsskade 02.05.2015 gennem nogen tid har været stabile efter relevant behandling. Generene vurderes således at være varige uden håb om bedring og uden yderligere behandlingsmuligheder.
Ved opgørelse af men bruges Arbejdsskadestyrelsens men-beregner.
Det vurderes, at [person3] opfylder kriterierne for følgende
B.1.1.3 Middelsvære, daglige nakkesmerter uden eller med let bevageindskrænkning, eventuelt med udstralende armsmerter, og eventuelt lettere somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer | 10 % |
B.1.2.1. Lette, daglige rygsmerter i bryst-ryggen | 5 % |
B1.3.3. Lette, daglige lændesmerter med udstrålende bensmerter, uden eller med let bevægeindskrænkning | 10 % |
I alt | 25 % |
Der vedlægges kopi af resultat af menberegningen.
Ang. erhvervsevnetab ser jeg mig ikke i stand til at komme med en nøjagtig vurdering pga. manglende erfaring inden for dette felt. Det vurderes, at der er et vist erhvervsevnetab med baggrund i ovenstående men, men størrelsen af dette kan jeg som sagt ikke vurdere.”
Klagerens egen læge har til lægeerklæringen vedlagt kopi af en af egenudarbejdet men-beregning. Denne har lægen udarbejdet ved brug af Arbejdsskadestyrelsens men-beregningværktøj:
”Skadedato: 2. maj 2015
Menprocent: 25 procent
Fødselsdato: 28. marts 1986
Godtgørelse: 210.375 kr.
Beregningen er foretaget pr. 1. februar 2016 Beregningen er vejledende.
1) Godtgørelse for 100 pct. varigt men: 841.500 kr.
2) Godtgørelse for 25 pct. varigt men: 0,25 (menprocent) x 841.500 kr. = 210.375,00 kr.
3) Nedsættelse for alder: Ingen
4) Godtgørelse: 210.375,00 kr. Lov om arbejdsskadesikring, § 18”
Ligeledes har lægen udarbejdet en vejledende beregning af kapitalerstatning for erhvervsevnetab som følger:
”Beregning af kapitalerstatning
Når den erhvervsmæssige situation efter arbejdsskaden er afklaret, og erhvervsevnetabet er under 50 procent, udbetales erstatningen som et engangsbeløb - en kapitalerstatning. (Hvis du er kommet til skade den 1. juli 2007 eller senere, kan der også udbetales løbende ydelse bagud i tid samtidig med en kapitalerstatning).
En kapitalerstatning er en beregnet nutidsværdi af en løbende ydelse. I omregningen af løbende ydelse til kapitalbeløb benyttes kapitaliseringsfaktorer, som afhænger af alder, hvornår den løbende ydelse stopper samt af retten til afløsningsbeløb. Kapitaliseringsfaktorerne er fastsat i bekendtgørelser. Klik på en bekendtgørelse i højre side.
Udfyld felterne nedenfor for at foretage en vejledende beregning af en kapitalerstatning.
Resultat af kapitalerstatning | |
Forudsætninger | |
Skadedato: | 2. maj 2015 |
Erhversevnetabsprocent: | 15 % |
Årsløn: | 400.000 kr. |
Fødseldato: | 28. marts 1986 |
Resultat | |
Kapitalbeløb | 923.564 kr. |
Beregning er foretaget pr. | 1. marts 2016 |
Kommentar
Beregningen er vejledende.
Beregningen i detaljer
1) Grundløn: 400.000 kr. (årsløn) x 367.000 kr./ 498.000 kr. = 294.779 kr.
2) Grundydelse: 0,15 (tab af erhvervsevne) x 0,83 (erstatningsniveau) x 294.779 kr.(grundløn) x 0,92 (fratræk af arbejdsmarkedsbidrag) = 33.763,99 kr.
3) Grundydelse pr. 1. januar 2003: 33.763,99 kr. (grundydelse).
4) Årlig ydelse: 33.763,99 kr. x 1,376 (regulering) = 46.459,25 kr.
5) Kapitalerstatning: 46.459,25 kr. (årlig ydelse) x 19,879 (kapitaliseringsfaktor) = 923.564 kr.”
Repræsentanten har den 20. januar 2016 fremsendt supplerende bemærkninger til SKAT:
”Jeg skal herved i forlængelse af SKATs skrivelse af d. 14. januar 2016 vende tilbage til sagen.
Jeg vedlægger kopi af anmeldelsen af ulykken, hvoraf beskrivelsen af ulykken fremgår. Herudover fremgår, at [person3]s løn i året før ulykken er angivet til 400.000 kr. Det kan endvidere ses, at [person3] er født d. 28.03 1986. Disse oplysninger har betydning i forhold til beregning af erhvervsevnetabserstatning.
I forbindelse hermed kan det endvidere oplyses, at [person3] har været ved egen læge, der har udarbejdet vedlagte erklæring. Heraf fremgår, at [person3] har en Mengrad på 25 % svarende til en erstatning på 210.375 kr. Denne beregning er foretaget på baggrund af en personlig konsultation og [person3]s beskrivelse af sin situation, der tillige vedlægges.
For så vidt angår erhvervsevnetab fremgår det tillige af lægens udtalelse, at han ikke har for nøden erfaring til at angive en procentsats, men at det vurderes, at der er et vist erhvervsevnetab. Det fremgår af arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, at erhvervsevnetab mellem 15 - 50 % udbetales som et engangsbeløb, dog således at der ikke udbetales godtgørelse, hvis erhvervsevnetabet er under 15 %.
Lægges det til grund, at der minimum er et erhvervsevnetab på 15 % vil det ifølge de vejle dende beregninger udløse en erstatning på kr. 923.564 ud fra forudsætningerne om [person3]s alder og indtægt i året før ulykken. Jeg vedlægger kopi af den vejledende beregning.
Der er således ingen tvivl om, at er erhvervsevnetabet minimum 15 % havde [person3] været berettiget til en langt højere erstatning end, hun har fået.”
Repræsentanten har i henvendelse til SKAT den 23. februar 2016, besvaret SKATs opfordring om indhentelse af vejledende erklæring om erhvervsevnetab:
”Jeg kan konstatere, at det er korrekt, at arbejdsskadestyrelsen er villige til at afgive erklæring om erhvervsevnetab, men også, at de kræver en relativ høj betaling herfor, ud over de omkostninger, der medgår til mit kontor for håndtering af anmodningen.
Dette skal sammenholdes med, at vi allerede har en afklaring af mengraden, således at det alene er det resterende beløb, der er i spil.
For så vidt angår det resterende beløb, skal det erindres om, at der blev indgået en samlet aftale mellem [person3] og hendes arbejdsgiver med henblik på at få ”sagen afsluttet”, herunder i forhold til udgifter til behandling, som der bevisligt har været en del af, jf. det tidligere fremsendte, mengrad, erhvervsevnetab, svie og smerte, samt tort.
Der er således tale om en samlet erstatning, sammensat af skattefrie elementer, hvor det formentlig har vist sig efterfølgende, at [person3] ikke har fået fuld erstatning. Det er dog ikke anderledes end, at parterne er nået frem til en samlet erstatning, som begge parter på tidspunktet for aftalens indgåelse har kunnet leve med.
Det er således vores opfattelse, at en sammensat erstatning, hvor parterne har modstående interesser netop viser, at der er ydet den ”rigtige” erstatning i forhold til den situation, som parterne stod i, og de interesser parterne havde.
Vi skal følgelig herfor, af omkostningsmæssige årsager, bede SKAT om at tage stilling til den skattemæssige behandling af sagens øvrige elementer, herunder tort, svige og smerte m,v., samt det forhold, at der er ydet en samlet erstatning mellem parter med modstående interesser, forinden vi evt. vil bede om en udtalelse fra arbejdsskadestyrelsen.”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) oplyser på deres hjemmeside www.aes.dk følgende gebyr-satser for behandling af vejledende udtalelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016:
”Vejledende udtalelse – inklusive erhvervsevnetab (lov § 81, stk. 3) | 8.600 kr. |
Vejledende udtalelse – inklusive erhvervsevnetab (lov § 81, stk. 3) | 5.100 kr. |
Vejledende udtalelse – tidspunkt for skøn over fremtidig erhvervsevne, tillæg (lov § 81, stk. 3) | 8.600 kr. |
Vejledende opgørelse – Værdi af erstatning efter arbejdsskadelov (lov § 81, stk. 3)” | 479 kr. |
Klageren har den 1. marts 2016 aftalt, at arbejdsgiveren skulle betale en erstatning på 350.000 kr. som et engangsbeløb. Beløbet er mellem anset parterne som kompensation for nedsat erhvervsevne og varige men.
Repræsentanten har den 21. marts 2016 fremsendt email til SKAT vedrørende det faktiske grundlag for det bindende svar:
”Hvorfor er i i øvrigt gået væk fra at acceptere 210.000, som det ”mindre i det mere” - ?”
SKAT har besvaret henvendelsen ved email den 21. marts 2016:
”Vores udkast til bindende svar er givet ud fra dit brev af 23. februar 2016, hvor du beder SKAT om at tage stilling til det stillede spørgsmål uden en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen.”
Repræsentanten har den 21. marts 2016 besvaret SKATs email:
”Ja, men jeg forstod dig sådan, at det var i forhold til den resterende del altså erhvervsevnetabet, og at vi egentlig var enige i menerstatningen, som vi fik fra lægen - ?”
SKAT har ved email den 21. marts 2016 uddybet det tidligere fremsendte svar:
”Vi har efterlyst en dokumenteret/tilstrækkelig sandsynliggørelse af, om der ville være givet en skattefri erstatning efter arbejdsskadesikringsloven i den størrelsesorden I spørger til, i tilfælde af at arbejdsgiver havde været dækket. Spørgers læges vurdering indgår i denne sandsynliggørelse. Fremkommer der yderligere dokumentation/sandsynliggørelse af forholdet, forinden vi skal træffe endelig afgørelse, må afgørelsen naturligvis blive truffet på det grundlag.”
Af klagerens indkomstoplysninger fremgår indberettede løntimer i 2014 som følger:
Lønperiode | Indberettede timer | Bruttoindkomst |
Maj 2014 | 151,67 | 32.625 kr. |
Juni 2014 | 151,67 | 29.000 kr. |
Juli 2014 | 151,67 | 36.000 kr. |
August 2014 | 151,67 | 18.720 kr. |
September 2014 | 151,67 | 36.000 kr. |
Oktober 2014 | 151,67 | 51.418 kr. |
November 2014 | 151,67 | 36.000 kr. |
November 2014 | 13,50 | 3.204 kr. |
December 2014 | 151,67 | 38.848 kr. |
Af klagerens indkomstoplysninger fremgår indberettede løntimer i 2015 som følger:
Lønperiode | Indberettede timer | Bruttoindkomst |
Januar 2015 | 151,67 | 42.408 kr. |
Februar 2015 | 151,67 | 37.097 kr. |
Marts 2015 | 151,67 | 36.000 kr. |
April 2015 | 151,67 | 41.934 kr. |
Maj 2015 | 151,67 | 48.574 kr. |
Juni 2015 | 151,67 | 40.985 kr. |
Juli 2015 | 151,67 | 43.022 kr. |
August 2015 | 151,67 | 47.564 kr. |
September 2015 | 151,67 | 36.000 kr. |
Oktober 2015 | 151,67 | 36.000 kr. |
November 2015 | 151,67 | 36.000 kr. |
December 2015 | 151,67 | 36.000 kr. |
Oplysninger fremlagt efter klagens indgivelse
Klagerens repræsentant har efter klagens indgivelse fremlagt kopi af korrespondance mellem klageren og [virksomhed3] A/S. Heraf fremgår, at [virksomhed3] den 16. juli 2015 bekræftede oprettelse af en arbejdsskadeforsikring.
Videre er fremlagt kopi af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings telefonnotat af 6. november 2015, hvoraf fremgår:
”Har d.d. snakket med [person4] omkring hvem der har ansvar for udgifterne til sagen hvis [person4] ønsker sagen genoptaget ad men og etab. Det er arbejdsgiver der er uforsikret der har ansvaret for at betale evt godtgørelse for varigt men og udgifter til sagen. (...) ”
Ligeledes er fremlagt kopi af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings telefonnotat af 8. august 2017, hvoraf fremgår:
”[person3] har trukket sagen tilbage i 2015, så sagen blev lukket ned. [person3] vil gerne have sin sag genoptaget. [person3] skal til MR-scanning i morgen på privathospital i [by3]. Hun er også henvist til reumatolog, men har svært ved at få en tid.(...) ”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf den 27. september 2019 afgørelse om fastlæggelse klagerens grad af varige men. Ved afgørelsen vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring klagerens men-grad som følge af arbejdsskade til 8 %. Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 71.880 kr. Denne afgørelse blev stadfæstet af Ankestyrelsen den 20. maj 2020.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf den 28. oktober 2020 afgørelse om klagerens tab af erhvervsevne. Ved afgørelsen vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring klagerens tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskade til 15 %. Af afgørelsen fremgår, at klageren havde ret til erstatning fra den 1. august 2019. Erstatningen blev fastlagt til 5.381 kr. pr. måned.
Om udbetalingen af erstatningen for tabt erhvervsevne fremgår følgende af afgørelsen:
”Du kan ikke få udbetalt engangsbeløb
Du kan ikke få erstatning udbetalt som engangsbeløb, da denne afgørelse er midlertidig.
(Lov om arbejdsskadesikring § 27, stk. 1)
(...)
Midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne
Vi kan ikke vurdere de fremtidige følger af arbejdsskaden, da din erhvervsmæssige situation ikke er endeligt afklaret. Derfor træffer vi en midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne og vurderer dit aktuelle tab.
(Lov om arbejdsskadesikring § 17, stk. 3)
Vi vurderer blandt andet ud fra:
| - | Dit tidligere arbejde og indtægt før skaden |
| - | Din alder, evner og uddannelse |
| - | Skadens art og omfang |
| - | Hvilke muligheder du har for at få et arbejde med skaden. ” |
Klagerens repræsentant har fremlagt kopi af skrivelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 12. januar 2022.
Af skrivelsen fremgik at klagerens aktuelle tab af erhvervsevne stadig var 15 % og at den månedlige udbetaling fortsatte uændret. Videre fremgik at spørgsmålet om tab af erhvervsevne ville blive genbehandlet den 1. november 2022.
SKATs afgørelse
SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:
”Kan SKAT bekræfte, at den erstatning Spørger har modtaget fra sin arbejdsgiver på kr. 350.000, som følge af en arbejdsulykke, ikke udløser skattepligt for spørger?”
På følgende måde:
”Nej”
SKAT har begrundet det bindende svar som følger:
”Generelt om sagens materielle indhold
Til den skattepligtige indkomst medregnes efter statsskattelovens § 4 den skattepligtiges samlede årsindtægter, med mindre de er undtaget fra skattepligten efter statsskattelovens § 5 eller er skattefritaget efter særlig lovhjemmel på skatteområdet.
Erstatninger skal skattemæssigt behandles på samme måde som det erstatningen dækker.
Er der i stedet for en konkret erstatningsudmåling indgået aftale eller forlig mellem parterne, må det vurderes konkret, hvad aftalens eller forligets økonomiske ramme dækker over, af hensyn til den skattemæssige behandling heraf.
I SKM2012.21.SR fandt skatterådet, at en godtgørelse, som spørger og arbejdsgiveren havde indgået forlig om, måtte anses for at være manglende overarbejdsbetaling og ikke en tortgodtgørelse, som anført af spørger, og den skulle derfor beskattes som løn.
Erstatninger, som dækker skattepligtige indtægter, er skattepligtige, uanset de udbetales som løbende ydelser eller som engangsbeløb. Det følger af statsskattelovens § 5.
Engangserstatninger efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven, som dækker godtgørelse for varigt men og erhvervsevnetab, er skattefri. Tilsvarende gælder for erstatninger udbetalt som engangsbeløb, der kompenserer for retsstridige krænkelser af mere immateriel karakter, som f.eks. svie og smerte, varigt men og tort. Se statsskattelovens § 5 og TfS2000, 326.
I SKM2014.509.SR kunne en medarbejder ikke få udbetalt erstatningen ved kritisk sygdom fra en obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning med tilknyttet dækning ved kritisk sygdom, fordi arbejdsgiveren ved en fejl ikke rettidigt havde fået tilmeldt medarbejderen og indbetalt for den pågældende til den ordning. Skatterådet bekræftede, at en erstatning på 100.000 kr. fra arbejdsgiveren til medarbejderen, der trådte i stedet for den forsikringsudbetaling (på samme beløb) ved kritisk sygdom, medarbejderen ville have fået fra den obligatoriske ordning, hvis arbejdsgiveren havde tilmeldt ham rettidigt, var skattefri for medarbejderen.
I SKM2012.618.SR kunne en erstatning fra arbejdsgiver udbetales skattefrit, idet erstatningen måtte anses at træde i stedet for den skattefri erstatning, medarbejderen kunne have fået fra en erhvervsrejseforsikring, såfremt arbejdsgiver havde anmeldt skaden. Erstatningen var beregnet ud fra en konkret konstateret mengrad hos medarbejderen ved udbetaling efter skadevolders lovpligtige ansvarsforsikring.
Arbejdsskadesikringen har til formål at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Se § 1 Lovbekendtgørelse 2013-03-14 nr. 278 om arbejdsskadesikring
Ydelserne efter arbejdsskadesikringsloven er if. § 11
| 1) | betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 15, |
| 2) | erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17 og § 17 a, |
| 3) | godtgørelse for varigt men,jf. § 18, |
| 4) | overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19, |
| 5) | erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 20-22, og |
| 6) | godtgørelse til efterladte, jf. § 23 |
Arbejdsskadesikringen dækker ikke godtgørelse for evt. svie, smerte eller tort. Godtgørelse herfor kan ske efter erstatningsansvarsloven, hvis skaden er sket på ansvarspådragende grundlag.
Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over den tilskadekomnes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsskadestyrelsen, om den tilskadekomne er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringslovens § 17 og godtgørelse for varigt men efter § 18. Se § 16.
Har en arbejdsskade påført tilskadekomne varigt men, har den pågældende ret til godtgørelse. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis mengraden fastsættes til mindre end 5 pct. Mengraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de ulemper i tilskadekomnes personlige livsførelse, som arbejdsskaden har forvoldt. 100 Godtgørelse for varigt men fastsættes til et kapitalbeløb og udgør ved en mengrad på l 00 pct. p.t. 841.500 kr. Ved lavere mengrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del. Se § 18.
Har en arbejdsskade nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct. Se § 17. Tab af erhvervsevne bedømmes på et økonomisk vurderingsgrundlag og er betinget af en forringelse af indtjeningsevnen eller erhvervsmulighederne.
Konkret
Spørger har været udsat for en arbejdsskade, og har modtaget 350.000 kr. herfor af sin arbejdsgiver, som ikke havde tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring
Havde arbejdsgiver tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, ville Spørger have været dækningsberettiget efter denne forsikringsordning.
Det er Arbejdsskadestyrelsen, som administrerer arbejdsskadesikringsloven, og som træffer afgørelse om erstatningsbeløb.
Arbejdsskadestyrelsen har på sin hjemmeside værktøjer til en vejledende beregning af mengrad og godtgørelse for varige men på den baggrund. Ligeledes kan en godtgørelse beregnes, såfremt der er fastslået et tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden.
Arbejdsskadestyrelsen kan vejledende udtale sig om mengrad og tab af erhvervsevne til brug for erstatningsudmålinger i civile retssager, herunder efter erstatningsansvarsloven. Der foreligger ikke en sådan udtalelse i nærværende sag.
Spørgers læge erklærer, at Spøger efter hans vurdering opfylder kriterier i Arbejdsskadestyrelsens men-beregner, der svarer til en varig men-grad på 25 %. Den lægelige vurdering af skadernes varighed uden håb om bedring og uden yderligere behandlingsmuligheder er givet 81/2 måned efter hændelsen. Vurderingen er ikke fastslået ved andre sagkyndige vurderinger.
Vi har som led i sagsbehandlingen opfordret til, at der indhentes en uafhængig erklæring fra Arbejdsskadestyrelsen til brug for vurderingen af den af egen læge fastsatte mengrad på 25 % og vurderingen af et eventuelt erhvervsevnetab. Vores opfordring er ikke imødekommet.
Osteopat [person5] oplyser at have set [person3] 4 gange, og vurderer at der er brug for flere behandlinger, for at få udredt problemet mere specifikt og derved efterfølgende kunne behandle ud fra fundene.
Spørgers læge oplyser i erklæringen, at han ikke kan udtale sig om graden af et erhvervsevnetab. Ved en varig men-grad på 25 % ville en godtgørelse efter arbejdsskadesikringsordningen udgøre 210.375 kr.
SKAT er af den opfattelse, at den af egen læge fastsatte mengrad på 25 % ikke ensidigt kan lægges til grund for besvarelsen, idet en uafhængig erklæring om fastsættelse af mengraden, efter normal praksis, vil være påkrævet. Dette begrundes med, at det ikke kan udelukkes, at Arbejdsskadestyrelsen, efter en konkret vurdering, vil komme til et andet resultat.
Godtgørelse for tab af erhvervsevne bedømmes ud fra en nedgang i den tilskadekomnes årsløn som følge af arbejdsskaden.
Spørger har ikke haft nogen lønnedgang som følge af arbejdsskaden. Spørger har tværtimod fastholdt ansættelsen og forøget sin lønindtjening hos samme arbejdsgiver samtidig med, at hendes arbejdsopgaver if. Spørgers oplysninger er blevet lettet for "tungt" arbejde og nu alene har "underholdende" karakter.
Ud fra de foreliggende oplysninger må vi lægge til grund for svaret, at Spørger ikke ville være berettiget til godtgørelse for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsordningen, jf. lovens § 17, såfremt arbejdsgiver havde tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og Spørger var dækket heraf.
Godtgørelse for varige men, jf. arbejdsskadesikingslovens § 18, ville ud fra de foreliggende oplysninger og beregninger udgøre et beløb væsentligt lavere end det beløb på 350.000 kr., Spørger har modtaget fra sin arbejdsgiver. Vi har ikke taget stilling til mengradens størrelse.
Forskellen mellem hvad der ville være udbetalt efter arbejdsskadeforsikringen som følge af skaden og den faktiske udbetaling af de 350.000 kr. er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og kildeskattelovens § 43 om vederlag i penge m.v. i arbejdsforhold, idet denne forskel ikke på det foreliggende grundlag kan anses at dække anden skattefri indkomst, jf. statsskattelovens § 5.
Vi må derfor besvare det stillede spørgsmål med NEJ.
Ang. jeres bemærkning om, at SKAT som det "mindre i det mere" bør anerkende den beregnede menerstatning som skattefri skal vi anføre, at vi ikke vurderer at have de fornødne oplysninger til at kunne træffe afgørelse herom, og derfor ikke kan besvare dette i øvrigt supplerende stillede spørgsmål efter høring, jf. skatteforvaltningslovens § 24. Der henses herved til, at den oplyste mengrad bygger på en ensidig indhentet lægeerklæring fra Spørgers egen læge, som ikke har været vurderet af Arbejdsskadestyrelsen, selv om der er mulighed herfor. Ensidigt indhentede erklæringer kan normalt ikke tillægges afgørende vægt for den skatteretlige vurdering.
Hvis der indhentes en udtalelse om mengraden som følge af skaden fra Arbejdsskadestyrelsen, er I velkommen til at anmode om bindende svar herpå.”
SKAT den 17. juni 2016 indgivet høringssvar som følger:
”Det bemærkes, at der alene er anmodet om bindende svar på følgende spørgsmål: ”Kan SKAT bekræfte, at den erstatning Spørger har modtaget fra sin arbejdsgiver på kr. 350.000, som følge af en arbejdsulykke, ikke udløser skattepligt for spørger?, hvilket spørgsmål er besvaret.
Der foreligger ikke et fornødent grundlag for angivelse af et alternativt beløb som skattefri erstatning.
Klagers subsidiære påstand, som i øvrigt bygger på et ikke stillet spørgsmål i anmodningen om bindende svar, må derfor afvises.
Som det fremgår af det bindende svar, har vi vejledt spørger om muligheden for indhentelse af en vejledende udtalelse om mengrad og erhvervsevnetab fra Arbejdsskadestyrelsen.”
Skattestyrelsen har den 20. januar 2021 indgivet supplerende bemærkninger som følger:
”Skattestyrelsen er blevet bedt om at komme med en supplerende udtalelse til indsendt nyt materiale fra klagers repræsentant i klagesagen over SKATs bindende svar af 18. april 2016 til [person3], CPR-nr.. [...], - SKATs J.nr. [...].
Det bindende svar omhandler hvorvidt der er skattepligt af en erstatning modtaget fra Spørgers arbejdsgiver som følge af en ikke forsikringsdækket arbejdsulykke.
Spørger oplyste i sin anmodning om bindende svar, at ”Skaden blev anmeldt til arbejdsskadestyrelsen, men efterfølgende tilbagekaldt, grundet den manglende lovpligtige forsikring, da dette ville udløse bøder m.v. til Spørgers arbejdsgiver. Der er således aldrig fastsat nogen mengrad eller erhvervsevnetab som følge af det passerede. Dette er et potentielt stort problem for Spørger, da skaden således ikke er forsikringsdækket, og det endnu er uklart, hvilket omfang skaden endeligt har.”
Som det fremgår af det bindende svar, blev spørger under sagen ved SKAT opfordret til at indhente en uafhængig erklæring fra Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) til brug for vurderingen af den af egen læge fastsatte mengrad på 25 % og vurderingen af et eventuelt erhvervsevnetab. Opfordringen blev er ikke imødekommet.
Det fremgår afslutningsvis af det bindende svar, at hvis der indhentes en udtalelse om mengraden som følge af skaden fra Arbejdsskadestyrelsen, er Spørger og hendes repræsentant velkommen til at anmode om bindende svar herpå.
Det bindende svar af 18. april 2016 er afgivet på grundlag af de oplysninger, der forelå på dette tidpunkt. Spørgers repræsentant indsender 18. januar 2021
afgørelser af 27. september 2019 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om Spørgers varige mengrad som følge af skaden 2. maj 2015 og udbetaling af erstatning på som følge heraf.
afgørelse af 20. maj 2020 fra Ankestyrelsen på stadfæstelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse. Sagen var if. afgørelsen indbragt af forsikringsselskabet [virksomhed4].
Afgørelse af 28. oktober 2020 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om Spørgers tab af erhvervsevne som følge af skaden 2. maj 2015 og udbetaling af midlertidig løbende erstatning som følge heraf.
Afgørelserne er bl.a. sendt til [virksomhed4]. Spørger havde til faktum i det bindende oplyst, at der ikke var forsikringsdækning for skaden.
De nu indsendte afgørelser er truffet længe efter afgivelsen af det bindende svar, som blev afgivet på baggrund af de da foreliggende oplysninger. De nu indsendte oplysninger må derfor anses for at være nye oplysninger, og ikke supplerende oplysninger til den allerede afgjorte bindende svar sag.
Der kan ikke efter skatteforvaltningslovens kapitel 8 om bindende svar ske genoptagelse af et afgivet
bindende svar med inddragelse af senere opståede fakta.
Om nye oplysninger under en klagesag skal vi henvise til Den juridiske vejledning 2020-2 afsnit A.A.3.13, hvorefter klagegrundlaget efter det almindelige officialprincip kan suppleres med eventuelt manglende oplysninger, medmindre grundlaget for klagen ændrer sig så meget, at sagen skifter identitet.
Under behandlingen af det bindende svar primo 2016 blev Spørger opfordret til at indhente en erklæring fra Arbejdsskadestyrelsen, hvilket også fremgår af det bindende svar, men blev ikke imødekommet.
Spørger anmodede i brev af 23. februar 2016, af omkostningsmæssige årsager, om at SKAT tog stilling på det foreliggende grundlag, hvilket skete ved forslag af 7. marts 2016 og efterfølgende afgørelse 18. april 2016.
Spørger blev i det bindende svar vejledt om at kunne søge bindende svar, hvis der blev indhentet en erklæring fra Arbejdsskadestyrelsen.
De nye oplysninger indsendt 18. januar 2021 i form af afgørelser om mengrad og tab af arbejdsevne indeholder til dels de oplysninger, som SKAT efterspurgte i forbindelse med behandlingen af det bindende svar, men som Spørger ikke fandt nødvendige at fremskaffe som grundlag for det bindende svar.
Det er også et nyt faktum, at [virksomhed4] er part i sagen ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det bindende svar bygger på det oplyste faktum, at skaden ikke var forsikringsdækket.
De nye oplysninger supplerer ikke grundlaget for det bindende svar, men ændrer grundlaget for det bindende svar i en sådan grad, at sagen får en helt anden identitet.
De nye oplysninger kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke inddrages i klagebehandlingen over det afgivne bindende svar 18. april 2016. ”
Skattestyrelsen har den 23. juli 2021 indgivet erklæring som følger:
”Klagen vedrører et bindende svar, om en udbetalt erstatning på 350.000,- kr. fra arbejdsgiveren er en skattefri erstatning.
Erstatningen er udbetalt af klagerens arbejdsgiver, efter forlig, da arbejdsgiveren ikke havde tegnet en lovpligtig arbejdsskadeforsikring.
Klager arbejder som privatansat hjælper, og det er i denne forbindelse klager pådrager sin skade.
Klager arbejder fortsat for den pågældende arbejdsgiver, dog med opgaver der tager hensyn til klager arbejdsskade.
Arbejdsskade er ikke anmeldt, i første omgang, da arbejdsgiveren ikke havde tegnet en arbejdsskadeforsikring, og klager indgik derfor et forlig på de nævnte 350.000,- kr. til fuld og endelig afgørelse.
Skattestyrelsen mener fortsat, at man ikke kan bekræfte at det modtagne beløb er skattefri, hvorfor svaret er ”Nej” i det påklaget bindende svar.
| • | Der er her lagt vægt på at klager var berettiget til en midlertidig erstatning for tabt erhvervsevne, som ville være udbetalt som en løbende ydelse, og derved ville være skattepligtig indkomst for klager. |
| • | Desuden ville en erstatning for varige men ikke udgør 350.000,- kr. jf. de fremlagte erklæringer om skadens omfang m.m. |
Herudover vil de fremlagte nye oplysninger indebærer at besvarelsen medfører en ændring af sagens identitet, jvf § 24 stk. 1 i Skatteforvaltningsloven. ”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at der skal svares ”ja” til spørgsmålet:
”Kan SKAT bekræfte, at den erstatning Spørger har modtaget fra sin arbejdsgiver på kr. 350.000, som følge af en arbejdsulykke, ikke udløser skattepligt for spørger?”
Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, at SKAT anerkender, at 210.375 kr. anerkendes som en skattefri erstatning for varige men.
Der er til støtte herfor anført:
”Den problemstilling, der dannede baggrund for anmodningen om bindende svar, og som nu har givet anledning til denne klage opstår som følge af, at Klagers arbejdsgiver ikke har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring.
Dette er ulovligt og viste sig at få betydelige konsekvenser, da Klager blev udsat for en arbejdsskade i forbindelse med, at Klager, som led i sit arbejde, fulgte sin arbejdsgiver i det kongelige teater.
I forbindelse hermed afværgede Klager et fald for sin arbejdsgiver, der medførte en alvorlig skade på ryg, skuldre, nakke og brystkasse.
Skaden blev anmeldt til arbejdsskadestyrelsen, men efterfølgende tilbagekaldt, grundet den manglende lovpligtige forsikring, da dette ville udløse bøder m.v. til Klagers arbejdsgiver.
Der er således aldrig fastsat nogen mengrad eller erhvervsevnetab som følge af det passerede.
Dette er et potentielt stort problem for Klager, da skaden således ikke er forsikringsdækket, og det endnu er uklart, hvilket omfang skaden ender med at have.
I forbindelse med hele dette forløb blev det aftalte, at Klagers arbejdsgiver skulle udbetale en erstatning til Klager, idet Klager ikke har mulighed for at få dækket en eventuel erhvervsevne eller mengrad erstatning.
Parterne (Klager og dennes arbejdsgiver) blev derfor enige om, at erstatning for varigt men og erhvervsevnetab skulle udgøre kr. 350.000. Pengene er udbetalt til Klager, som ren erstatning for de skader, Klager er påført.
Der vedlægges som sagens bilag 2 kopi af den redegørelse Klagers arbejdsgiver har udarbejdet om det passerede.
Som sagens bilag 3 vedlægges kopi af anmeldelsen til arbejdsskadestyrelsen, og som bilag 4 kopi af tilbagekaldelsen af anmeldelsen.
Som bilag 5 vedlægges kopi af henvisning til fysioterapi, samt kopi af behandlingsdatoer m.v., samt recepter vedr. medicin for Spørgers ryg.
Endelig vedlægges som bilag 6 kopi af klage til det kongelige teater i forhold til det passerede, og de dårlige adgangsforhold m.v., der gav anledning til skadens opståen.
Som sagens bilag 7 vedlægges kopi af lægerklæring fra Klagers læge vedrørende sagen, og som bilag 8 kopi af Klagers redegørelse. Endelig vedlægges der som bilag 9 kopi af beregning over mengraden.
4. Begrundelse for klagen
Baggrunden for Vores klage er, at vi ikke finder, at SKATs bindende svar er korrekt.
Det helt klare skatteretlige udgangspunkt er, at der ikke skal betales skat af erstatninger, der udbetales som et engangsbeløb, mens erstatninger, der udbetales løbende, som hovedregel er skattepligtige.
Det følger også heraf, at engangsbetalinger til dækning af godtgørelse for varig men, tab af erhvervsevne og erstatninger i relation til udgifter til behandling, medicin, hjælpemidler m.v. er skattefrie.
Dette gælder dog kun såfremt erstatningen er kompensation for helt eller delvist tab af selve indkomstgrundlaget (indkomstkilden), idet den herefter er skattefri efter SL § 5.
Det er omvendt klart, at såfremt erstatningen ydes som kompensation for tab af det løbende afkast/indkomsterhvervelse, vil der skulle ske beskatning. Erstatningen skal i sådanne tilfælde beskattes som det, den træder i stedet for.
Det er Klagers opfattelse, at den ydede erstatning er skattefri, da den er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, jf. i øvrigt statsskattelovens § 5.
Erstatningen træder således ikke i stedet for en skattepligtig indkomst, idet Klager fortsat har oppebåret sin indkomst fra sin arbejdsgiver. Erstatningen er således alene en kompensation, der har relation til selve indkomstgrundlaget og de skader, som Klager er påført som følge af episoden i det kongelige teater i forbindelse med Klagers arbejde, som personlig hjælper.
Der kan blandt andet henvises til den juridiske vejlednings afsnit C.A.3.7 Erstatninger m.v. og særligt den heri anførte skatterådsafgørelse gengivet i SKM 2012.618 SR.
I denne sag godkendte skatterådet, at en erstatning fra arbejdsgiveren i anledning af en arbejdsskade, kunne udbetales skattefrit, idet erstatningen fra arbejdsgiver måtte anses at træde i stedet for den skattefri erstatning medarbejderen kunne have fået fra en erhvervsrejseforsikring, såfremt skaden var blevet anmeldt korrekt.
Det er præcis det samme, der er tilfældet i sagen her, hvor Klagers erstatning træder i stedet for den erstatning Klager kunne have fået, havde Klagers arbejdsgiver haft den lovpligtige forsikring.
Det fremgår af SKAT afvisning af skattefrihed i det bindende svar, at SKAT ikke er uenig i, at der er skattefrihed for erstatning for erhvervsevnetab og mengrad.
Det SKAT dog finder er, at dokumentation for erstatningen, ikke er underbygget af andre sagkyndige.
SKAT anfører på side 7, 7. afsnit, at "spørgers læge erklærer, at Spørger efter hans vurdering opfylder kriterierne i Arbejdsskadestyrelsens men-beregner, der svarer til en men-grad på 25 %."
Videre anfører SKAT til dette i samme afsnit sidste linje " Vurderingen er ikkefastslået ved andre sagkyndige vurderinger".
Samme tilgang har SKAT på side 7 sidste afsnit SKAT "er af den opfattelse, at den af egen lægefastsatte mengrad på 25 % ikke ensidigt kan lægges til grund for besvarelsen, idet en uafhængig erklæring om fastsættelsen af mengraden, efter normal praksis vil kræve dette."
Hertil ønsker vi, at SKAT som en offentlig myndighed, der er underlagt officialprincippet, og i øvrigt har en begrundelsespligt, underbygger dette tomme postulat. Hvad er det for en normal praksis, og hvorfra kommer denne praksis.
Vi kan ikke se den. Vi kan modsat se det omvendte fra Landsskatterettens praksis, hvor det er fastslået, at erklæringer indhentet fra egen læge skal lægges til grund for afgørelserne truffet af SKAT, idet SKAT ikke er bedre egnet til at vurdere forholdet end lægen er. Dette er blandt andet fastslået i følgende utrykte afgørelser i Skatteankestyrelsens afgørelsesdatabase 15-0305244, 14-0300400 og 13-5646113, hvor det blev fastslået, at der skulle lægges vægt på den af egen læge udarbejdede erklæring.
Derudover kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7/4-2016 j.nr. 14- 0235205, hvor tilfældet var, at skatteyder var tilknyttet et lægehus, og derfor ikke havde "egen" læge, men måtte benytte den af lægerne tilknyttet lægehuset, der havde tid.
Her VILLE SKAT ikke godtage en erklæring udarbejdet af den læge i lægehuset, idet dette ikke var skatteyderens "egen" læge. Skatteyderen fik i den sag tillige medhold i, at der skulle lægges vægt på denne lægeerklæring, idet den stammede fra det lægehus skatteyderen var tilknyttet, og den således kom fra "egen" læge.
Og det må da tillige anføres, at det virker bemærkelsesværdigt, at SKAT vil til at graduere lægerne i forhold til hinanden. Lægerne bruger det samme men-grad beregner, med de samme kompetencer, hvilket da også fremkommer af landsskatterettens refererede praksis oven for, at der ikke skal andre "uafhængige" lægers vurdering til. Egen læges vurdering er tilstrækkelig.
Derudover anfører SKAT om denne uafhængige erklæring på side 7, afsnit 8 "Vi har som led i sagsbehandlingen opfordret til, at der indhentes en uafhængig erklæring fra Arbejdsskadestyrelsen til brug for Vores vurdering af den af egen lægefastsatte mengrad på 25 % og vurderingen ad et eventuelt erhvervsevnetab. Vores opfordring er ikke imødekommet."
Anmodningen er ikke imødekommet alene af den årsag, at Klager har indhentet den fornødne erklæring fra egen læge, som SKAT ikke har haft nogle konkrete indsigelser til, hvilket der i øvrigt ej heller er grundlag for, da den er udarbejdet af egen læge på baggrund af styrelsens mengradsberegner.
Hvad skulle ideen herefter være ved at bede styrelsen, der ikke kender klager og klagers forløb, og som i øvrigt vil tage udgangspunkt i sin egen mengradsberegner, om at tage stilling?
Derudover skal vi blot for klarhedens skyld kommentere på det SKAT anfører på side 8, 7. afsnit sidste to linjer. Her anfører SKAT "Ensidigt indhentede erklæringer kan normalt ikke tillægges afgørende vægt for den skatteretlige vurdering."
Dette gør sig lige præcist ikke gældende på dette område, idet lægens erklæring, selvom det er egen læge, ikke betragtes som en ensidigt indhentet erklæring, men som en uafhængig sagkyndig erklæring. Det fremgår klart af den ovenfor anførte praksis, og al anden praksis i øvrigt. Alene derfor skal den lægges til grund. Og alene derfor er de 210.375 kr. at betragte som skattefrie.
Den resterende del af den aftalte erstatning mellem Klager og dennes arbejdsgiver, forskellen mellem de 210.372 kr. og den aftalte erstatning på 350.000 kr., anser SKAT for skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og kildeskattelovens § 43 om vederlag i penge i arbejdsforhold.
SKAT begrunder dette med, at der "...ikke på det foreliggende grundlag kan anses at dække anden skattefri."
I den relation er det bemærkelsesværdigt, at SKAT ser sig i stand til at vurdere, at der er tale om penge i arbejdsforhold. Klager er ikke gået ned i løn. Klager er omvendt gået en lille smule op i løn.
Klager har ikke været nødsaget til at ændre på sine arbejdstider, idet der er blevet lavet om på hendes arbejdsopgaver, så hun stadig er i stand til at levere arbejde for arbejdsgiveren. Der er således intet grundlag for at konstatere, at det resterende beløb kan være penge i ansættelsesforhold.
Dertil kommer, at Klager og dennes arbejdsgiver har lavet en aftale om, at Klagers arbejdsgiver betaler disse 350.000 kr. for varig men, erhvervsevnetab og svie og smerte. En aftale, der er indgået mellem folk uden interessesammenfald, hvorfor det er en aftale der ikke kan tilsidesættes af SKAT.
Dermed har SKAT ikke noget grundlag for at antage, at forskellen mellem de 210.375 kr. og de 350.000 kr. skulle være andet en erstatning for erhvervsevne og svie og smerte. Og dette uanset en erstatning ville have været større, hvis Klagers arbejdsgiver havde været forsikret. Klager og klagers arbejdsgiver er blevet enige om dette forlig for at løse problemstillingen. Det er der intet odiøst i.
I relation til den subsidiære påstand om, at SKAT skal anerkende, at de 210.375 kr. er skattefritaget kan vi anføre, at dette bygger på samme begrundelse som ovenfor om skattefriheden for de 210.375 kr., hvorved det er Vores opfattelse, at praksis viser, at en erklæring fra egen læge skal lægges til grund som en uafhængig erklæring, hvorfor de 210.375 kr. i hvert fald er skattefritagne som erstatning for varig men.”
Repræsentanten har den 6. november 2016 afgivet bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
”Det faktuelle i denne sag er, at der i forbindelse med indleveringen af anmodningen om det bindende svar blev spurgt til skattefrihed af den modtagne erstatning på kr. 350.000.
I forbindelse med sagens behandling blev undertegnede af SKATs sagsbehandler opfordret til at indhente lægelige vurderinger, hvilket skete, ligesom, der blev foretaget en menberegning af Klagers læge via arbejdsskadestyrelsens menberegner.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at menberegneren er et standardiseret beregningsværktøj, hvor der indtastes hvilken men, der foreligger.
I forbindelse hermed blev det konstateret, at men ville udløse en erstatning på kr. 210.000, stadig i forbindelse med sagens behandling ved SKAT.
På baggrund heraf, da mengraden var fastsat af Klagers læge ud fra en sædvanlig lægefaglig vurdering, og da menberegneren er et standardiseret værktøj, anså undertegnede dette for at være tilstrækkelig dokumentation for mengraden.
Dette følger i øvrigt også af en relativt omfattende praksis, jf. i øvrigt klagen, hvor det er den lægefaglige vurdering, der lægges til grund for den skattemæssige vurdering.
Hvis der i skattesager skal ske en tilsidesætte af lægefaglige vurderinger, vil dette i realiteten medføre, at der skal indhentes syn og skøn, som det jo i realiteten er det SKAT forlanger i denne sag.
Dette er imidlertid ikke i overensstemmelse med praksis i forhold til lægelige vurderinger, jf. f.eks. afgørelse Journalnr. 15-0039059, hvor Landsskatteretten udtaler, at
"Dette beror på en retlig vurdering, der foretages på grundlag af samtlige oplysninger, hvor en lægefaglig vurdering tillægges særlig betydning."
Samme præmis indgår i afgørelse, Journalnr. 15-0305244, Journalnr. 14-0235205, Journalnr. 14-0300669, Journalnr. 14-0072546, Journalnr. 14-2901043, samt Landsrettens dom gengivet i TfS 2005.215, hvor det tillige direkte er angivet at,
"Hvorvidt det har været nødvendigt for A at afholde særlige udgifter som følge af sin sygdom, beror på en retlig vurdering, der må foretages på grundlag af samtlige sagens oplysninger, hvor dog en lægefaglig vurdering må tillægges særlig betydning."
Der foreligger ingen oplysninger på sagen, der taler for, at Klagers læges vurdering ikke kan og skal lægges til grund i denne sag.
Lægens vurderinger er foretaget på baggrund af løbende konsultationer, og på baggrund af lægens kendskab til Klagers helbredsmæssige situation, både før og efter ulykken, og beregningen af mengraden sker på baggrund af en standardiseret beregner udarbejdet af arbejdsskadestyrelsen.
Beregningen indeholder dermed ikke nogen skønsmæssig usikkerhed i sig selv, idet det alene kan være det lægefaglige skøn over men, der kan give ændringer i beregningen.
Og, ingen er nærmere eller bedre til at udøve dette skøn end klagers faste læge, hvorfor lægens vurdering naturligvis skal tillægges særlig betydning.
Dette gælder yderligere, da det er den sikreste og mest valide vurdering af klagers helbredsmæssige tilstand.
Og der er altså ikke forskel på, om Klagers læge indtaster oplysninger til menberegneren eller om arbejdsskadestyrelsens læge gør. Resultatet bliver det samme, idet begge læger vil indtaste på baggrund af egen læges journaler.
Det er endvidere ikke korrekt, at Landsskatteretten ikke kan tage stilling til spørgsmålet om hvorvidt mengrad og erstatningen herfor er skattefri.
Der kan her henvises til forslagets side 12 4. afsnit, hvor SKAT klart tilkendegiver, at man ikke anser det for muligt at besvare det supplerende spørgsmål om skattefrihed for de kr. 210.000.
I realiteten foreligger der på sin vis et supplerende spørgsmål, men det er mere korrekt at anse forholdet, som anført af skatteforvaltningslovens § 24, således at SKAT kan begrænse besvarelsen af anmodningen om det bindende svar til de forhold, der er tilstrækkeligt oplyst.
Det er jo ret præcist det SKAT bliver bedt om ved anmodningen om "som det mindre i det mere" at indrømme skattefrihed for de kr. 210.000, som er tilstrækkeligt oplyst, såfremt SKAT finder, at grundlaget for den resterende del af erstatningen ikke er tilstrækkeligt oplyst.
Det er samme argument, der går igen i forhold til klagen, idet den "subsidiære påstand" alene er et spørgsmål om at indrømme skattefrihed, for de tilstrækkeligt oplyste forhold, såfremt Landsskatteretten ikke finder, at der er tilstrækkelige sikre oplysninger til at anse hele erstatningen for skattefri.
Der er således intet i denne sag, der medfører, at sagen skulle have ændret sin identitet. Det faktuelle grundlag er identisk og der fremsættes ikke nye påstande i forhold til sagens behandling ved skattemyndighederne, men alene, som overfor SKAT, en bemærkning om, at det bindende svar begrænses til det tilstrækkeligt oplyste grundlag, såfremt myndighederne ikke anser hele grundlaget for erstatningen for tilstrækkeligt oplyst.
Der resterer herefter alene spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at indrømme skattefrihed for så vidt angår kr. 210.00 for mengraden, eller kr. 350.000 for hele erstatningen.
Såfremt Landsskatteretten ikke finder, at den indhentede menberegning på baggrund af Klagers læges vurdering er tilstrækkelig dokumentation, anmodes der om 100 % omkostningsgodtgørelse for omkostningerne til syn og skøn om klagers mengrad og erhvervsevnetab, således at dette kan klarlægges forinden sagen afgøres.
Syn og skøn vil i realiteten i givet fald være den eneste fyldestgørende metode til fastlæggelse af mengrad, såfremt Klagers egen læges vurdering ikke lægges til grund, idet arbejdsskadestyrelsens udtalelser i udgangspunktet baserer sig på oplysninger fra egen læge i form af journaler, jf. vedlagte print fra styrelsens hjemmeside.”
Klagerens repræsentant har den 15. januar 2021 indgivet supplerende bemærkninger som følger:
”I forlængelse af tidligere fremsendte skrivelse kan det oplyses, at der nu er fastsat et foreløbig erhvervsevnetab på 15 % jf. vedlagte skrivelse afd. 28. oktober 2020.
Det er således nu konstateret, at [person3] både har haft varige men og erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden.
Det giver således mening at viderebehandle sagen, idet det nu er fastslået, at der både er erhvervsevnetab og varig men.”
Klagerens repræsentant har den 27. januar 2021 indgivet supplerende bemærkninger som følger:
”Jeg har modtaget Skattestyrelsens supplerende udtalelse, der ikke får os til at ændre vores opfattelse af sagen. Jeg skal i øvrigt for en god ordens skyld, igen bede om retsmøde i sagen, såfremt indstillingen fastholdes.
Det skal dog særligt bemærkes, at det i forbindelse med indhentelse af det Bindende svar blev aftalt, at der skulle indhentes en erklæring fra [person3]s læge jf. skrivelse fra SKAT af d. 14. januar 2016, vedlagt.
Jeg vedlægger endvidere kopi af min supplerende skrivelse med erklæring fra lægen, herun der i relation til arbejdsskade.
Det skal igen erindres om, at den erstatning, der blev aftalt mellem [person3] og [person3]s arbejdsgiver var en erstatning, som blev ydet, som følge af, at [person3]s arbejdsgiver ikke havde tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, hvilket gjorde, at [person3] tilbagekaldte den op rindelige anmeldelse, hvilket der foreligger objektivt konstaterbart bevis for.
Det er dette forhold, der udløste den aftalte erstatning, som handlede den skade/tort af, som [person3] led derved.
At [person3] i det efterfølgende forløb, kontaktede lægen for at sandsynliggøre, at hun havde men, og at der efterfølgende er indhentet en vurdering fra Arbejdsskadestyrelsen, samt at skaden efterfølgende - lykkeligvis - er blevet godkendt som en arbejdsskade, ændrer ikke på den aftale, der oprindeligt blev indgået, og at den ikke indeholder en overkompensation.
De efterfølgende forhold dokumenterer derimod, at det var berettiget, at der blev indgået en aftale om en engangserstatning for den ulykke [person3] var udsat for, idet det netop viser, at skaderne var langt, langt værre, end man i første omgang kunne frygte, og at den erstatning, som blev aftalt reelt set har været alt, alt for lav.
Der er således ingen tvivl om, at det er bevist, at erstatningen er berettiget og ikke indeholder en "skjult" skattepligtig løn, eller andre skattepligtige ydelser, som allerede anført i min skrivelse afd. 23. februar 2016, og at betingelserne for skattefrihed af den indgåede aftale, således er opfyldt.
Endelig kan henvises til, at Skatteankestyrelsen selv har opfordret til, at erklæringen fra Ar bejdsskadestyrelsen blev indhentet, og at den følgelig herfor naturligvis har relevans for sagens afgørelse.
Dette gælder særligt da den netop beviser, den påstand, der hele tiden har været den bærende præmis for sagen:
At den aftale der blev indgået mellem [person3] og [person3]s arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået, skattemæssigt skal tillægges virkning i henhold til sit indhold, idet de efterfølgende omstændigheder, dokumenterer de faktiske omstændigheder, der var baggrun den for indgåelse af aftalen.
Det faktiske var, som allerede anført en del gange, at den aftalte erstatning, var en sammen hængende erstatning for de følger [person3] blev udsat for, som følge af, at [person3]s arbejdsgiver ikke havde tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, hvilket er strafbart, og baggrunden for, at [person3] oprindeligt tilbagekaldte sin anmeldelse af arbejdsskaden.
Dette fremgår meget klart af den oprindelige korrespondance mellem [person3] og AES, der vedlægges i kopi. ”
Retsmøde
Repræsentanten fremsatte anbringender i overensstemmelse med tidligere skriftlige indlæg i sagen, og bemærkede herudover at Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen efter repræsentantens opfattelse har misforstået rammerne for det indgåede forlig.
Klageren forklarede på retsmødet om forløbet omkring arbejdsskaden og baggrunden for forliget svarende til det tidligere oplyste.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen frafaldt det tidligere fremsatte anbringende, om at nyt materiale fra AES ikke kunne indgå i grundlaget for klagesagen.
Landsskatterettens afgørelse
En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1.
Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.
Af statsskattelovens § 5, litra b følger, at udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige ikke henregnes til den skattepligtige indkomst.
Hvis erstatningen dækker et ikke-fradragsberettiget formuetab eller tab af indkomstgrundlaget som efter princippet i statsskattelovens § 5 a er indkomstopgørelsen uvedkommende, er erstatningsbeløbet tilsvarende skattefrit. Godtgørelse for krænkelse af ideel karakter som eksempelvis svie og smerte, varig men, tort og erstatning af indkomstkilde er skattefri.
Erstatninger som dækker skattepligtige indtægter, er skattepligtige uanset om de udbetales som løbende ydelser eller som engangsbeløb. Det følger af statsskattelovens § 4 og kan udledes af SKM2003.525.LSR.
Er der i stedet for en konkret erstatningsudmåling indgået aftale eller forlig mellem parterne, må det vurderes konkret hvad aftalens eller forligets økonomiske rammer dækker over, af hensyn til den skattemæssige behandling heraf.
Klageren har indgået aftale med sin daværende arbejdsgiver, om at frafalde en anmeldelse af arbejdsskade mod betaling af 350.000 kr. Beløbet er efter det oplyste tiltænkt at træde i stedet for en forventet godtgørelse for varige men og erstatning for tab af erhvervsevne.
Klageren har oplyst, at hun indvilligede i aftalen, da hendes arbejdsgiver ikke havde tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, og klageren ikke ønskede at arbejdsgiveren skulle trækkes igennem en straffesag. Ved anmodningen om bindende svar er det oplyst, at erstatningen er fastsat med udgangspunkt i et erhvervsevnetab på 15 % og en mengrad på 25 %.
SKAT har ved det bindende svar lagt til grund, at klageren ikke ville have været berettiget til godtgørelse for erhvervsevnetab, hvis skaden havde været dækket af en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. SKAT har ikke taget stilling til om en del af erstatningen kan anses for skattefri erstatning for varige men, da SKAT ikke har vurderet, at der er fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at besvare dette.
Klageren har efter klagens indgivelse modtaget to afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Af afgørelserne fremgår at klageren er tilkendt erstatning for tabt erhvervsevne og en godtgørelse for varige men.
Ved afgørelserne er klagerens mengrad fastsat til 8 %, mens klagerens erhvervsevnetab er fastsat til 15 %. Godtgørelsen for varige men er beløbsmæssigt opgjort til et engangsbeløb på 71.880 kr. og erstatningen for tabt erhvervsevne er opgjort til et månedligt beløb på 5.381 kr.
Erstatningen for tabt erhvervsevne er tilkendt tilbagevirkende fra den 1. august 2019. Af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse fremgår, at klageren ikke kan få udbetalt erstatningen som et engangsbeløb, da erstatningen er midlertidig.
Skattestyrelsen har ved supplerende udtalelse gjort gældende, at de fremlagte afgørelser ikke kan indgå i klagesagens faktiske grundlag. Skattestyrelsen har efterfølgende frafaldet dette anbringende på retsmøde ved Landsskatteretten.
Landsskatteretten finder at de fremlagte oplysninger, om klagerens mengrad og erhvervsevnetab, alene tjener til at supplere de tidligere fremlagte oplysninger om mengrad og erhvervsevnetab, og at oplysningerne derfor kan indgå i behandlingen af klagen.
På baggrund af de fremlagte afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, lægges det til grund, at skaden ikke var forsikringsdækket på skadestidspunktet. Videre lægges det til grund, at klageren ville have været berettiget til en midlertidig erstatning for tabt erhvervsevne, hvis skaden havde været forsikringsdækket på skadestidspunktet.
Da en midlertidig erstatning for tabt erhvervsevne udbetales som en løbende ydelse, ifølge arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 1, 4. pkt., kan en midlertidig erstatning ikke modtages skattefrit. Således kan en aftalt erstatning, der træder i stedet for en midlertidig erstatning, heller ikke modtages skattefrit.
Videre lægges det under henvisning til den fremlagte afgørelse til grund, at en skattefri godtgørelse for varige men ikke ville have udgjort 350.000 kr. hvis skaden havde været forsikringsdækket på skadestidspunktet.
Landsskatteretten finder det herefter ikke godtgjort, at beløbet på 350.000 kr. i det hele træder i stedet for en skattefri erstatningsudbetaling.
Det er således med rette, at Skattestyrelsen har besvaret det fremlagte spørgsmål ”Nej”.
Der kan ikke tages stilling til nye subsidiære påstande, fremsat i klagen over SKATs bindende svar, uanset om påstanden er fremsat på uændret faktuelt grundlag, når påstanden indebærer besvarelse af nye spørgsmål, og herved en ændring af sagens identitet, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1.
Der er derfor ikke taget stilling til, om et mindre beløb end 350.000 kr. kan anses for at træde i stedet for en skattefri engangsudbetaling eller om beløbet helt eller delvist kan anses som en skattefri godtgørelse for tort.
SKATs afgørelse stadfæstes.