Kendelse af 14-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 05-11-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har fra den 1. august 2008 drevet virksomheden [virksomhed2] med cvr-nr. [...1].

Virksomheden var registreret med branche kode 920000 ”Lotteri og anden spillevirksomhed” og fra 31. august 2013 med bibranche kode 471110 ”Købmænd og døgnkiosker”.

Virksomheden har drevet spillevirksomhed i [by1], [by2] og [by3]. Driften i [by3] blev efter det oplyste solgt den 30. april 2013.

Virksomheden er ophørt 31. december 2014, efter at aktiver og drift er solgt pr. 28. februar 2014 til selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...2]. Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS.

SKAT har indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

For indkomstårene 2012 og 2013 er der indsendt balance og kontospecifikationer. Der er ikke modtaget bilagsmateriale, da det ifølge repræsentanten er bortkommet i forbindelse med en oprydning.

For indkomståret 2014 (perioden 1. januar – 28. februar 2014) er der indsendt balance, kontospecifikation og bilagsmateriale.

SKAT har efter gennemgangen af det modtagne materiale konstateret følgende:

Klageren har på møde med SKAT den 01.10.2015 oplyst, at:

Virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2012 – 2013 og 2014 viser følgende:

Kørselsgodtgørelse

Der er i virksomhedens regnskab for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 (1. januar-28. februar) fratrukket kørselsgodtgørelse med henholdsvis 148.975 kr., 127.950 kr. og 21.889 kr. Beløbene er bogført som én postering den 31. december.

Klageren har desuden modtaget skattefri kørselsgodtgørelse fra klagerens selskab [virksomhed1] ApS med 41.307 kr. for perioden 1. marts - 31. december 2014.

Oversigt over udbetalt kørselsgodtgørelse samt SKATs beregning af antal kørte km:

Ifølge SKAT er der ikke fremsendt et kørselsregnskab for indkomstårene 2012 og 2013.

Følgende fremgår af modtaget kørselsregnskab for indkomståret 2014:
Januar 31 dage - med 100 km pr. dag - sted [by1] - [by2]

Februar 28 dage - med 100 km pr. dag - sted [by1] - [by2]

Klageren har i indkomstårene 2012-2013 og 2014 ejet følgende biler:

Toyota RAV4, reg. nr. [reg.nr.1] er købt den 19. maj 2011 med km stand 0. Bilen var indregistreret som varebil, godstransport, erhverv, brændstof diesel. Registreringen på bilen blev afmeldt den 25. november 2013, efter at bilen blev erklæret for totalskadet.

Afskrivninger og driftsudgifter på Toyota RAV4 er skattemæssigt fratrukket 100 % i virksomheden.

Autoomkostninger er i regnskabet for indkomståret 2013 opgjort således:

Toyota Verso, reg. nr. [reg.nr.2] er købt den 19. maj 2011 med km stand 0. Bilen er indregistreret til personbefordring, og bilens driftsudgifter er afholdt af klageren.

Klageren har på mødet med SKAT den 11. maj 2015 oplyst, at han hver dag anvendte den private bil Toyota Verso til transport mellem spillehallerne i [by1], [by3] og [by2]. Klageren oplyste desuden, at bilens kilometertæller pr. 11. maj 2015 stod på 77.000 km, samt at bilen blev serviceret ved Toyota i [by1]. Klageren oplyste videre, at hans bror [person1] og [person2] fra [by4] benyttede varebilen.

Klageren forklarede desuden, at han havde kørt en del i andres biler i forbindelse med kørsel mellem arbejdspladser. Der er lavet aftaler eller betalt for ”lån af biler”, men der er ikke fremsendt dokumentation herfor.

Klageren har i den påklagede periode haft bopæl i [by1].

Kundepleje

Der er i virksomhedens regnskab for indkomståret 2012 fratrukket varekøb med 213.059 kr. Der er ikke bogført salg af varer i 2012. Ved mødet med SKAT den 1. oktober 2015 har klagerens repræsentant oplyst, varekøbet skulle anses som udgift til kundepleje.

Der er i virksomhedens regnskab for indkomstårene 2013 og 2014 fratrukket kundepleje med henholdsvis 94.350 kr. og 19.775 kr. Beløbet er overført fra varekøbskontoen i et samlet beløb en eller to gange om året. Der foreligger ikke nogen specifikation.

Klagerens repræsentant har på mødet med SKAT den 11. maj 2015 oplyst, at udgiften til kundepleje dækker kaffe, vand, brød, slik m.v. til kunder i spillehallerne, og at udgiften er nødvendig for at beholde kunderne på grund af den hårde konkurrence.

Fejl ved maskiner

Der er i virksomhedens regnskab for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 fratrukket fejl ved maskiner med henholdsvis 40.700 kr., 152.830 kr. og 24.500 kr.

Det fremgår af kontospecifikation konto 3640, at der 1 til 3 gang hver måned er bogført fejl ved maskiner. Beløbene er ifølge bogføringen udtaget af kassen. Ifølge SKAT er der ikke fremlagt dokumentation for beløbene.

Ved mødet med SKAT den 11. maj 2015 har klageren oplyst, at det var kunder som ved jamming elektronik ”stjal” gevinster fra maskinerne. Tyverierne er ikke anmeldt til politiet.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der ikke foreligger nogen opgørelse over beløbene, men kun en håndskreven seddel hver måned.

Klageren har på mødet med SKAT den 1. oktober 2015 oplyst, at han hver måned optalte poletter. Differencen mellem optælling og afregning til [virksomhed3] blev anset for tab. Ifølge SKAT er der ikke fremlagt dokumentation for differencen.

Klageren oplyste videre, at det var meget let at snyde maskinerne. Poletterne blev efterfølgende i en vekselautomat vekslet til kontanter.

Ikke godkendt afskrivning på driftsmidler

Der er ifølge virksomhedens regnskab for indkomståret 2013 købt følgende driftsmidler:

Der er i indkomståret 2013 skattemæssigt afskrevet med 25 %, svarende til 52.937 kr.

SKAT har anmodet om dokumentation for købet af driftsmidlerne.

I mail af 27. november 2015 har klagerens repræsentant [person3] er oplyst følgende:

”Som [person1] har fortalt, er bilagene for 2013 bortkommet, og har han forsøgt af få kopi fra leverandørerne, men desværre forgæves. Vi kan oplyse, at vi som revisorer har set bilagene ved bogføringen og dermed bekræfte dem”.

Skattefri rejse og kørselsgodtgørelse på 41.307 kr. i indkomståret 2014

Klageren har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse fra selskabet [virksomhed1] ApS med 41.307 kr. for perioden 1. marts - 31. december 2014.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 15. marts 2016 vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS’ skatteansættelse for indkomståret 2014, at SKAT ikke har modtaget kørselsregnskab eller anden dokumentation for udbetalt kørselsgodtgørelse.

Overskud af virksomhed

Klagerens husstand består i de påklagede indkomstår af 2 voksne og 3 børn under 10 år.

SKAT har beregnet familiens privatforbrug før ændringer for 2012, 2013 og 2014 til henholdsvis

-299.085 kr., -393.088 kr. og 339.925 kr.

Efter de skattemæssige ændringer har SKAT beregnet familiens privatforbrug for 2012, 2013 og 2014 til henholdsvis -122.026 kr., -253.908 kr. og 370.000 kr.

Ifølge Danmarks Statistik udgør det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand på 2 voksne og 3 børn 431.582 kr. i 2012 og 438.223 kr. i 2013.

Klagerens repræsentant har på møde med SKAT den 1. oktober 2015 oplyst, at der er i 2011 var udlånt 500.000 kr. til venner. Klageren oplyste på samme møde, at det var 4 – 5 venner, han havde lånt penge, og at pengene var modtaget retur. Der var ikke indgået låneaftaler, og betalingen var foretaget med kontanter.

Efterfølgende er der til SKAT indsendt private låneaftaler for beløb på henholdsvis 200.000 kr., 150.000 kr., 180.000 kr. og 170.000 kr.

Der er fremsendt regnskaber for indkomstårene 2009 og 2011, der udviser private hævninger på henholdsvis 862.417 kr. og 668.031 kr.

Der er fremsendt et kontoudtog fra [finans1], der viser, at der på konto [...21], den 22. november 2013 er indsat 118.739,72 kr. med posteringsteksten ’Erst [reg.nr.1] – rest’

Det er oplyst, at beløbet vedrører erstatning for den skadede varevogn, Toyota Rav 4.

Yderligere løn fra selskabet [virksomhed1] ApS

Selskabet [virksomhed1] ApS, der pr. 1. marts 2014 købte driften af virksomheden fra klageren, har i indkomståret 2014 fratrukket udgifter til kundepleje med 98.450 kr. Der foreligger ikke specifikation eller dokumentation på beløbet.

Det fremgår af kontospecifikationerne, at der i både 2., 3. og 4. kvartal 2014 er blevet omposteret beløb fra varekøb til kundepleje. Det samlede beløb udgør i alt 78.760 kr. + moms.

Klageren oplyste på mødet med SKAT den 11.maj 2015, at udgiften til kundepleje dækker kaffe, vand, brød, slik m.v. til kunder i spillehallerne, og at udgiften var relevant for at pleje kunderne.

SKAT har anset et beløb på 68.450 kr. for at udgøre yderligere løn til klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for følgende udgifter:

SKAT har desuden foretaget forhøjelser vedrørende:

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

’’(...)

Kørselsgodtgørelse

Du har valgt at fratrække de faktiske udgifter vedrørende den erhvervsmæssige kørsel, for varebilen Toyota RAV4, for indkomstårene 2012 og 2013. For personbilen Toyota Verso, har du fratrukket befordringsgodtgørelse efter statens takster jf. ligningslovens § 9B, for indkomstårene 2012-2014 med henholdsvis 148.975 kr., 127.950 kr. og 21.889 kr.

Det er en forudsætning for udbetaling af befordringsgodtgørelse beregnet efter statens takster, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører et specificeret kørselsregnskab herunder kontrol med antallet af kørte kilometer. Vi mener ikke, at betingelserne for udbetaling af kørselsgodtgørelse efter statens takster er opfyldt.

Vi har lagt til grund, at

Det bemærkes, at der ifølge vores beregninger, ikke er sammenhæng mellem din bils antal kørte kilometer og de kilometer der er fratrukket som erhvervsmæssig kørselsgodtgørelse.

Samlet må det konkluderes, at du ikke kan have ført den fornødne kontrol med den erhvervsmæssige kørsel. Vi kan derfor ikke godkende fradrag for fratrukket kørselsgodtgørelse i 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 148.975 kr., 127.950 kr. og 21.889 kr.

Efter Ligningslovens § 9C, er der eventuelt mulighed for fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdssted. Det bemærkes, at vi vurderer at virksomhedens erhvervskørsel i 2012 og 2013 er foretaget i varebilen. Du kan på www.skat.dk under kørselsfradrag finde satser samt opgørelsesmetoder.

Varekøb/Kundepleje

Vi mener ikke det er godtgjort, at udgifterne til varekøb/kundepleje i 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 213.059 kr., 94.350 kr. og 19.775 kr., er afholdt i en erhvervsmæssig anledning. Der foreligger ikke nogen specificeret opgørelse/dokumentation for beløbene. Vi kan derfor ikke godkende fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Vi vurderer dog, at der skønsmæssigt kan godkendes et fradrag på 3.000 kr. pr. måned til kaffe, vand, brød slik m.v. til kunderne i spillehallerne.

Virksomhedens indkomst forhøjes i 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 177.059 kr. 58.350 kr. og 13.775 kr.

Fejl ved maskiner

Der er ikke fremlagt dokumentation eller på anden måde sandsynliggjort for fratrukket udgifter på fejl ved maskiner i 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 40.700 kr., 152.830 kr. og 24.500 kr. Vi kan derfor ikke godkende fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Vi vurderer dog, at der skønsmæssigt kan godkendes et fradrag i 2012 på 40.700 kr. i 2013 på 72.000 kr. og i 2014 på 8.000 kr. idet ”jamming”, tyveri fra maskiner, er omtalt i dagspressen og derfor formodentligt også er foregået i din virksomhed. Skønnet er baseret på en vurdering ud fra virksomhedens omsætning på spil.

Virksomhedens indkomst forhøjes i 2013 og 2014 med henholdsvis 80.830 kr. og 16.500 kr.

Ikke godkendt afskrivning på driftsmidler

Idet der ikke er fremlagt dokumentation for køb af driftsmidler for i alt 211.750 kr. anses beløbet som en privat kapitalpost. Vi kan derfor ikke godkende fradrag for afskrivninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Virksomhedens skattepligtige indkomst forhøjes med 25 % af 211.750 kr. i alt 52.937 for indkomståret 2013.

Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for driftsmidler nedsættes med 158.813 kr. (fra 168.151 kr. til 9.338 kr.) pr. 31.12.2013.

(...)

’’Vi har følgende bemærkninger til din indsigelse:

Med indsigelsen er der sendt løse bilag på varekøb, brændstof m.v. for indkomståret 2013. Nogle af bilagene er påført bilagsnummer.

Ved gennemgang af indkomne bilag har vi konstateret, at:

(...)

Privatforbrug

Erstatning fra bil er indsat på din private konto i [finans1] konto [...21]. Kontoen indgår i privatforbrugsberegningen for indkomståret 2013.

Vi mener ikke, at vi kan tillægge modtagne låneaftaler betydning. Det begrunder vi med, at:

Vi fastholder derfor vores indstilling.

Det bemærkes, at dokumenterede spillegevinster er modtaget i indkomståret 2014, hvor privatforbruget ikke er påpeget.’’

Skattefri kørselsgodtgørelse 2014

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B eller for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A eller § 31, stk. 4, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Ligningslovens § 9 B, stk. 1, omfatter udgifter til følgende befordring:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage
b) Befordring mellem arbejdspladser og
c) Befordring inden for samme arbejdsplads.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, blandt andet
Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:
1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2) Kørslens erhvervsmæssige formål.
3) Dato for kørslen.
4) Kørslens mål med eventuelle delmål.
5) Angivelse af antal kørte kilometer.
6) De anvendte satser.
7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.Vi mener ikke, at selskabet har ført den fornødne kontrol med, at de skattefrie kørselsgodtgørelser der udbetales, stemmer overens med den faktiske kørsel. Det begrunder vi med, at der ikke er fremlagt bilag/dokumentation der bekræfter, at der er kørt erhvervsmæssigt.

Det bemærkes endvidere, at der ifølge vores beregninger, ikke er sammenhæng mellem din bils antal kørte kilometer og de kilometer der er udbetalte som skattefri kørselsgodtgørelse.

Samlet må det på grund af ovenstående beskrevne forhold konkluderes, at arbejdsgiver ikke kan have ført den fornødne kontrol med udbetalingerne af de skattefrie kørselsgodtgørelser, og at konklusionen heraf er, at de udbetalte beløb i sin helhed, er skattepligtige.

Det fremgår både af Juridiske Vejledning samt Bekendtgørelsen, at hele beløbet anses for personlig indkomst, hvis betingelserne ikke er opfyldt.

Vi mener derfor, at udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelser, skal anses som personlig skattepligtig indkomst efter Statsskattelovens § 4.

Din skattepligtige indkomst forhøjes i 2014 med 41.307 kr.

Efter Ligningslovens § 9C, er der eventuelt mulighed for fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdssted. Det bemærkes, at efter vores beregninger, er der umiddelbart ikke plads til erhvervsmæssige kørte kilometer. Du kan på www.skat.dk under kørselsfradrag finde satser samt opgørelsesmetoder.

Skønsmæssig ansættelse

Som det fremgår under afsnittet ”De faktiske forhold”, har du ikke udarbejdet en løbende kasserapport eller fortaget daglige kasseafstemninger.

SKAT mener derfor, at dit regnskabsgrundlag kan tilsidesættes, og at din indkomst kan opgøres efter et skøn med henvisning til ovenstående regler fra juridisk vejlednings afsnit A.B.5.3.1. og afsnit A.B.5.3.3. samt kapitel 13 i bekendtgørelse om momsloven. Det er dog kun nødvendigt at opgøre din indkomst efter et skøn, hvis der er indikationer på, at indkomsten ikke er selvangivet korrekt. Dit privatforbrug har som tidligere beskrevet udgjort -299.085 kr. i 2012, -393.088 kr. i 2013 og 339.925 kr. i 2014. Det kan ikke lade sig gøre at have et negativt privatforbrug, som du har haft i 2012 og 2013.

SKAT mener derfor, at det negative privatforbrug er tilstrækkelig indikation på, at din selvangivelse ikke er korrekt, og at der således manglerne at blive selvangivet nogle indtægter. Det er derfor valgt at opgøre din indkomst efter et skøn.

SKAT har valgt at det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af nogenlunde samme størrelse, skal danne grundlag for skønnet. Ifølge Danmarks Statistik udgør det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand på 2 voksne og 3 børn 431.582 kr. i 2012 og 438.223 kr. i 2013.

SKAT vurderer derfor, at et realistisk privatforbrug for din husstand bør sættes til 300.000 kr.

Efter forslåede ændringer er husttandens privatforbrug beregnet sådan:

Tekst / år201220132014

Beregnet privatforbrug før reguleringer-299.085-393.088339.925

Ændringer der påvirker:

Fejl ved maskiner 080.83016.500

Kundepleje/varekøb 177.05958.35013.775

Privatforbrug efter korrektioner -122.026-253.908370.200

Hvis dit privatforbrug skal nå op på 300.000 kr., mangler der indtægter på:

Manglende indtægter 2012: 300.000 kr. – (-122.026 kr.) = 422.026 kr.

Manglende indtægter 2013: 300.000 kr. – (-253.908 kr.) = 553.908 kr.

Vi mener derfor, at resultatet i virksomheden efter skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3 skal fastsættes skønsmæssigt. Vi har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens resultat med 422.026 kr. for indkomståret 2012 og 553.908 kr. for indkomståret 2013.

Yderligere løn fra selskabet [virksomhed1] ApS

Vi mener, at du har foranlediget, at selskabet [virksomhed1] ApS, har afholdt dine private udgifter for 68.450 kr.

Vi mener, at selskabets udgifter ud over 3.000 kr. pr. måned til kundepleje, (kaffe, vand, brød slik m.v. til kunderne i spillehallerne) er private udgifter, som er afholdt i din interesse.

Selskabets betaling af dine private udgifter, anses som yderligere løn til dig og skal medregnes til din skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 16, stk. 1 og personskattelovens § 3.

(...)’’

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at samtlige forhøjelser skal annulleres, og at indkomstopgørelsen skal foretages i overensstemmelse med det selvangivne.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

’’(...)

Kørselsudgifter :

Det er korrekt, at der ikke er ført kontrol med antal, kørte kilometer, men da der er tale om kørsel mellem samme spillehaller, hvor antal kilometer er de samme hver dag, burde det ikke være et problem at udregne antal kilometer.

Da [person1] ikke altid kører i varebilen, passer de kørte kilometer i den bil ikke med antallet af kørte kilometer kørt i alt. Han har i stor udstrækning kørt i biler lånt af familien.

Beløbene, som er fratrukket i regnskaberne, passer med de faktiske kørte kilometer for virksomheden.

Vi skal derfor venligst anmode om godkendelse af de i regnskaberne fratrukne beløb til kørselsudgifter.

Kundepleje:

I 2012 til 28. februar 2014 er der fratrukket udgifter til kundepleje i henhold til bog­ førte bilag, hvorfor vi står uforstående overfor, at beløbene ikke kan anerkendes. Fra 1. marts 2014 er beløbet skønnet, da der på det tidspunkt åbnes kiosk, hvorfra der sælges varer.

I en spillehal er det vigtigt, at kunderne bliver og spiller, hvorfor forplejning i en vis udstrækning er nødvendigt, for at undgå at de går andre steder hen. Ligeledes er det vigtigt af konkurrencemæssige årsager at give en god service, således at kunderne føler sig godt tilpas og bliver i spillehallen.

En udgift af de størrelser, som er fratrukket i regnskaberne, kan virke store, men når man tager antallet af spillesteder i betragtning, er udgiften pr. måned pr. spillested særdeles acceptabelt, når der sammenlignes med andre spillehaller.

Vi mener, der er betænkeligt at nægte fradrag for dokumenterede udgifter i en branche, hvor det er helt normalt med udgifter til den slags, hvorfor vi venligst anmoder om godkendelse af de i regnskaberne fratrukne udgifter til kundepleje.

Fejl ved maskiner:

Det er i branchen et stort problem med snyd, hvor man teknisk kan spille uden at bruge penge, men alligevel modtager gevinster. Det er en metode, som er svært at opdage, da spilleren kan sidde som de andre, men han/hun har en "dims" i lommen, som hjælper ham/hende med at snyde.

Vor klient kan først konstatere snyd, når pengene tælles op, og det er umuligt at konstatere, hvem der har gjort det.

Da fradragene er udgiftsført efter de faktuelle forhold, må vi venligst anmode om godkendelse af de i regnskaberne fratrukne udgifter til fejl ved maskiner.

Afskrivning på maskiner:

Vor klient har indkøbt maskiner for kr. 211.750 i 2013. Desværre er bilagene for det år gået tabt, hvorfor vi mangler dokumentation. Vor klient har forsøgt at få kopi af fakturaerne, men desværre er firmaet gået konkurs, hvorfor dette ikke har været muligt.

Beløbet på kr. 211.750 er bogført med bilagsnumre i regnskabet, og vi kan som revisorer indestå for, at vi har set bilagene, ligesom vor klient kan påvise investeringernes tilstedeværelse i virksomheden.

Derfor skal vi venligst anmode om godkendelse af de i regnskaberne bogførte afskrivninger på driftsmidler.

Privatforbrug:

I 2012 har SKAT forhøjet indkomsten med kr. 422.026 til manglende privatforbrug. I 2013 har SKAT forhøjet indkomsten med kr. 553.908 til manglende privatforbrug.

I 2009 havde vor klient et privat udtræk ifølge regnskabet på kr. 862.417. Af det beløb havde han anvendt kr. 350.000 til privat udlån ifølge vedlagte låneaftaler.

I 2011 havde vor klient et privat udtræk ifølge regnskabet på kr. 668.031. Af det beløb havde han anvendt kr. 350.000 til privat udlån ifølge vedlagte låneaftaler.

I 2012 tilbagebetaler private låntagere kr. 380.000, og i 2013 tilbagebetaler private låntagere kr. 320.000.

I 2013 fik vor klient udbetalt en erstatning på kr. 118.740.

Når disse beløb bliver indregnet i privatforbruget i 2012 og 2013, ville der være plads til et normalt privatforbrug for familien, hvorfor de af SKAT ansatte forhøjelser venligst bedes slettet.

(...)’’

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Kørselsudgifter

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Klageren har ikke fremlagt et egentligt kørselsregnskab for indkomstårene 2012 – 2014. Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig fordeling af den erhvervsmæssige og private kørsel.

Det er oplyst, at der i perioden 19. maj 2011 til 11. maj 2015 er kørt ca. 77.000 km i Toyota Verso, men der er udbetalt kørselsgodtgørelse fra den 19. maj 2011 til den 31. december 2014 med beløb svarende til i alt 148.955 km.

Der er således udbetalt godtgørelse for ca. 70.000 km mere end det antal km bilen har kørt. Det er ikke dokumenteret, at der er foretaget erhvervsmæssig kørsel i andre biler.

Landsskatteretten finder, at dette forhold sammenholdt med, at der har været en varebil til rådighed i perioden medfører, at der ikke kan godkendes et skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssig andel af kørselsudgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Varekøb/kundepleje

Der er fratrukket udgifter til varekøb/kundepleje med henholdsvis 177.059 kr., 58.350 kr., og 13.775 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Klageren har oplyst, at der er tale om kaffe, vand, brød slik m.v. til kunderne.

Der foreligger ikke nogen form for opgørelse eller specifikation af beløbene, herunder en lageroptælling.

Der er tale om en større virksomhed med 2 – 3 spillehaller, hvorfor det må anses for sandsynligt, at der i et vist omfang er afholdt udgifter til kundepleje. SKAT har som følge af den manglende specifikation godkendt et skønsmæssigt fradrag på 36.000 kr. pr. år.

Landsskatteretten finder, at det foretagne skøn er velbegrundet og rimeligt, idet virksomheden ikke har medregnet omsætning ved salg af kaffe, vand, brød og slik til kunderne.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Fejl ved maskiner

Udgifter vedrørende fejl ved maskiner i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 på henholdsvis 40.700 kr., 152.830 kr. og 24.500 kr. er bogført på konto 3640 med baggrund i håndskrevne notater, hvor beløbene ikke er specificeret.

Der er således ikke fremlagt dokumentation for, at de udgifter, der er fratrukket, udelukkende

vedrører fejl på maskiner. Der kan være andre årsager til, at beholdningen af spillemønter ikke stemmer.

Landsskatteretten finder dog, at det er en kendsgerning at der sker tyveri fra spilleautomater ved hjælp af jamming, og at dette kan være en af årsagerne til, at der opstår en difference mellem det forventede antal mønter og det faktiske antal mønter.

SKAT har godkendt et skønsmæssigt fradrag vedrørende fejl på maskiner i 2013 og 2014 på henholdsvis 72.000 kr. og 8.000 kr.

Landsskatteretten finder, at det foretagne skøn er velbegrundet og rimeligt og stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Afskrivning på driftsmidler

Der er ifølge regnskabet for indkomståret 2013 købt i alt 5 driftsmidler til en samlet pris på 211.750 kr. og foretaget skattemæssige afskrivninger med 52.937 kr.

Repræsentanten har oplyst, at bilagene for 2013 bortkommet, og at han forgæves har forsøgt af få kopi fra leverandørerne. Repræsentanten har desuden oplyst, at han som revisor har set de bortkomne bilag ved bogføringen, og derfor kan bekræfte anskaffelsen.

Landsskatteretten bemærker, at der er 4 bilag med det samme bilagsnummer, men med 4 forskellige datoer, og at det normalt skulle være muligt hos en leverandør at få en kopi af udstedte fakturaer.

Der er ikke indsendt et anlægskartotek, og det er ikke oplyst, hvilke driftsmidler der er indkøbt.

Landsskatteretten finder herefter, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er indkøbt de nævnte driftsmidler.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Udbetalt skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse

Klageren har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse fra selskabet [virksomhed1] ApS med 41.307 kr. for perioden 1. marts - 31. december 2014.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, blandt andet
Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:
1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2) Kørslens erhvervsmæssige formål.
3) Dato for kørslen.
4) Kørslens mål med eventuelle delmål.
5) Angivelse af antal kørte kilometer.
6) De anvendte satser.
7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.

SKAT har ikke modtaget kørselsregnskab eller anden dokumentation for udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, ligesom selskabet ikke har indberettet udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse for indkomståret 2014.

Det er ligeledes ikke dokumenteret, at selskabet har ført den nødvendige kontrol med udbetalingerne af de skattefrie kørselsgodtgørelser, hvorfor betingelserne for skattefri udbetaling ikke er til stede.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Yderligere overskud af virksomhed

Klagerens fremlagte regnskabsmateriale kan ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at virksomhedens regnskab opfylder kravene til, at resultatet kan lægges til grund for klagerens skattepligtige indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) med tilhørende mindstekravsbekendtgørelse. Der er lagt vægt på, at der ikke er udarbejdet en løbende kasserapport eller fortaget daglige kasseafstemninger.

Klagerens bilagsmateriale er bortkommet i forbindelse med en oprydning.

Efter bogføringslovens § 10, stk. 1, påhviler det den bogføringspligtige at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis, og klageren bærer derfor risikoen for materialets bortkomst. Da klageren ikke kan dokumentere, at kravene til regnskabsgrundlaget er opfyldt, har SKAT været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Tilsidesættelse af et regnskabsgrundlag indebærer ikke i sig selv en forhøjelse af den skattepligtiges indkomstansættelse.

Der skal være andre forhold, der indikerer, at indkomsten ikke er selvangivet korrekt.

SKAT har således med udgangspunkt i et beregnet negativt privatforbrug fastslået, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, og har herefter foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud.

Klagerens repræsentant har anført, at privatforbrugskontoen skal krediteres med tilbagebetaling af lån med henholdsvis 380.000 kr. i 2012 og med 320.000 kr. i 2013.

Klagerens repræsentant har desuden anført, at privatforbrugskontoen skal krediteres det beløb på 118.740 kr., der blev modtaget i erstatning i 2013 efter totalskade på varebilen.

Låneaftaler

Klageren har på et møde med SKAT den 1. oktober 2015 oplyst, at der i indkomståret 2011 var udlånt 500.000 kr. til venner, samt at der ikke var indgået låneaftaler. Udlånet var den 1. oktober 2014 tilbagebetalt, og både udbetaling og tilbagebetaling var sket kontant. Alligevel indsendes der efterfølgende låneaftaler.

Der er fremsendt et regnskab for indkomståret 2011, der udviser private hævninger på 668.031 kr.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan lægges vægt på de indsendte låneaftaler. Der er her henset til at:

Der henvises til SKM2018.14.ØLR, hvor retten blandt andet lagde vægt på, at appellantens forklaring om et lån ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, og at den fremlagte låneaftale havde et sådant indhold, at den ikke sandsynliggjorde gældsforholdets beståen

Erstatning fra bil

Erstatningen vedrørende Toyota RAV4 skal ifølge klagerens repræsentant tillægges privatforbruget.

SKAT har oplyst, at beløbet er indsat på klagerens konto i [finans1] konto [...21] og således indgår i privatforbrugsberegningen for indkomståret 2013.

Landsskatteretten finder, at beløbet for erstatningen allerede indgår i privatforbruget,

Det indbetalte beløb indgår i opgørelse af avancen ved ’salg’ af den totalskadede bil og udgør dermed en del af virksomhedens regnskab.

Virksomhedens regnskab udgør en del af klagerens skattepligtige indkomst, som dermed indgår i opgørelsen af privatforbruget.

Den skønsmæssige forhøjelse.

Landsskatteretten lægger til grund, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes som følge af, at privatforbruget kan opgøres til -122.026 kr. i 2012 og til -253.908 kr. i 2013.

SKAT har valgt, at det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af nogenlunde samme størrelse som klagerens, skal danne grundlag for skønnet. Ifølge Danmarks Statistik udgør det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand på 2 voksne og 3 børn 431.582 kr. i 2012 og 438.223 kr. i 2013.

SKAT har herefter anført, at et realistisk privatforbrug for klagerens husstand forsigtigt kan fastsættes til 300.000 kr.

Der er således foretaget en konkret vurdering, hvorefter der er beregnet et privatforbrug der for indkomstårene 2012 og 2012 er henholdsvis 131.582 kr. og 138.223 kr. lavere end gennemsnitstallet som grundlag for den skønsmæssige forhøjelse.

Betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse er til stede, og det beregnede privatforbrug anses for at være fastsat til et rimeligt niveau for en husstand af klagerens størrelse og sammensætning.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs ansættelse vedrørende dette punkt.

Yderligere løn fra selskabet [virksomhed1] ApS

Selskabet købte driften af virksomheden pr. 1. marts 2014 og foretog for indkomståret 2014 fradrag for udgifter til kundepleje med i alt 98.450 kr.

Selskabet er således fortsat med den praksis, som klageren havde i den personligt drevne virksomhed.

Klageren har oplyst, at der stadig er tale om kaffe, vand, brød slik m.v. til kunderne.

Der foreligger ikke nogen form for opgørelse eller specifikation af beløbene, herunder en lageroptælling.

SKAT har herefter, som i den personligt drevne virksomhed, anset udgifter over 3.000 kr. pr. måned for at vedrøre klagerens private udgifter.

Det godkendte fradrag i selskabet udgør herefter 10 mdr. x 3.000 kr. = 30.000 kr., hvorefter selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 68.450 kr. i ikke godkendte udgifter.

Der er således tale om en afledt ændring af forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst på 68.450 kr.

Landsskatteretten finder, at det foretagne skøn, hvor der er godkendt udgifter til kundepleje på 30.000 kr., er rimeligt, og at det overskydende beløb på 68.450 kr. er skattepligtigt for klageren som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og personskattelovens § 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.