Kendelse af 13-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 11-04-2019

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2012-2014 lønansat hos [virksomhed1] ApS, som er stiftet den 8. november 2003 af klagerens bror [person1] og selskabet ejes af [virksomhed2] ApS.

Klageren har i indkomstårene 2012-2014 endvidere haft enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3], CVR-nr. [...1]. Virksomheden er momsregistreret.

SKAT har den 24. februar 2015 modtaget oplysninger fra [Politiet] om, at [virksomhed1] ApS, cvr. [...2] har foretaget følgende udlodninger af spillemidler til foreningerne [virksomhed4] og [virksomhed5] ^:

SKAT har anset klageren for at have modtaget 15 % af de nævnte beløb i returkommission og dermed:

[virksomhed5] blev den 8. august 2012 stiftet som forening med [person2] som formand. Han var foreningsformand frem til udgangen af 2013. [virksomhed5] og [person2] købte i fællesskab i februar 2011 konceptet [virksomhed4]. I perioden august 2007 til august 2012 har [virksomhed5] og [virksomhed4] alene været styret af [person2]. Fra august 2012 og frem til udgangen af 2013 har han fortsat tegnet [virksomhed5] udadtil som formand. Det har ligeledes været ham, der har haft styringen af driften og økonomien i [virksomhed5].

SKAT har den 25. februar 2016 truffet afgørelse om ændring af [virksomhed1] ApS spilleafgiftstilsvar, idet SKAT ikke anså selskabets udlodninger til [virksomhed5] og [virksomhed4] for at opfylde momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 (tidligere nr. 18), spilleautomatlovens §§ 25 og 28, dagældende spilleafgiftslovs § 13 samt spilleafgiftsbekendtgørelsens §§ 4 og 7.

SKAT har modtaget rapporter fra [Politiet] omkring aflyttede samtaler og e-mails i relation til [virksomhed1] ApS.

Følgende telefonsamtale mellem [person2] (M) og [person3] (A) finder sted den 5. december 2012 kl. 19:04:31:

”A: øh, [person2], tak for pengene, det nævnte du sgu da ikke noget om.

M: jo jo jo. Dem har (uforståeligt) puttet i.

A: ja, det fandt jeg ud af.

M: det var jo derfor at jeg ikke, øh (afbrydes)

A: (uforståeligt) men jeg tænkte bare, at det bare at det var på sådan et, jamen det er super. Det er godt, [person2].

M: det værste var, at jeg havde skrevet udenpå konvolutten, at det var fortroligt og da jeg så bagefter prøvede at lukke den, så kunne den kraftedme ikke lukkes. Så var jeg jo nødt til at køre igen, det var jo derfor.

A: nu er jeg med, [person2]. Jeg blev ved med at tænke, what the fuck, hvor er den så tyk, da jeg åbnede den. Og så lå der jo penge. Det er super, tak for det, [person2].

M: velbekomme”

Ifølge klagerens repræsentant indeholdte konvolutten kvitteringer til [virksomhed1] ApS for udlodninger samt 12.000 kr. De 12.000 kr. var ifølge klagernes repræsentant et afdrag på klagerens og [person2]s private mellemværende. Klagerens repræsentant har i den sammenhæng forklaret, at klageren udover sin professionelle relation, tillige har en personlig relation til [person2], i hvilken forbindelse klageren løbende har lånt [person2] beløb af private midler, når [person2] var til stede i spilcafeen og havde behov for kontanter. [person2] tilbagebetalte løbende, med renter, og parterne holdte et fælles regnskab for hver udlån. Regnskaberne blev ikke gemt, når de konkrete lån var blevet tilbagebetalt med renter.

Derudover fremgår følgende af SMS korrespondance den 12. december 2012 21.02:58 mellem [person2] og [virksomhed1] ApS:

”Hej.

Tirsdag den 18/12. Modtager [virksomhed5] 83.000 kr.. Så du må godt tænke på mig før du rejser.”

[person2] sender følgende SMS til klageren den 22. januar 2013:

”Hvornår er du på [adresse1] i dag ?:-P”

Ifølge klagerens repræsentant skulle klageren og [person2] mødes for at drøfte muligheden for, at [virksomhed5] kunne låne et beløb fra klageren til en påsketur i Tyrkiet samt for i så fald, at drøfte vilkårene for lånet.

Endvidere finder følgende telefonsamtale sted mellem [person2] (M) og [person3] (A) den 23. januar 2013 kl. 18:54:58:

”A:det beløb, I får til foreningen

M: ja

A:er det ikke 30 % af det, vi skal have?

M:nej, 15

A:hvad siger du?

M:nej, hvorfor?

A:er det 25?

M:ja

A: jeg synes bare at det var 30

M:det har det aldrig været

A:jo, det har jeg da fået alle de andre gange, har jeg ikke?”

Ifølge klagerens repræsentant var samtalen en opfølgning på klagerens og [person2]s møde dagen før. De drøftede derfor fortsat vilkårene for lånet, som aldrig blev til noget, da de ikke kunne blive enige om vilkårene.

I en mail fra den 16. januar 2012 kl. 21:20 sendt fra [person3] til [person2] fremgår følgende:

”Hej [person2]

Har oveført 70.900 kr. til [virksomhed4] for december. Kan vi mødes sidst på ugen og lige se på regnskabet for de 3 måneder.”

Ifølge klagerens repræsentant er det regnskab der omtales i mailen regnskabet for klageren og [person2]s private mellemværende.

I en mail fra den 12. april 2012 kl. 21:41 sendt fra [person3] til [person2] fremgår følgende:

“Hej [person2].

Marts 117000

Feb. 60186

Jan. 70905

Dec..63086

Nov. 63086. jeg troere ikke at vi har lavet regnskab for denne måned. Vær lige sød at se i jeres regnskab så vi ikke snyder hinanden.

Tak.

Modtager 650 af dig i dag. Husk min kvitteringen på 117 så hurtigt som muligt.

Mvh.

[person1]”

Ifølge klagerens repræsentant er klageren bange for, at der er sket en fejl i forbindelse med udlodningerne, da udlodningerne for november og december er ens. Han beder derfor [virksomhed5] tjekke, at der er det beløb de har modtaget.

Derudover er den kvittering, der omtales ifølge klagerens repræsentant kvitteringen for de 117.000 kr. der er udloddet i marts. De 650 som klageren ifølge e-mailen modtager fra [person2] samme dag er ifølge repræsentanten en afbetaling på 6.500 kr. på deres private mellemværende.

Klagerens repræsentant har fremsendt kontoudtog for foreningerne for indkomstårene 2013 og 2014 men ikke for 2012. Der er foretaget en lang række hævninger/overførsler på foreningernes konti i 2013 og 2014. Der er ikke fremsendt dokumentation for hvad der er omfattet af de enkelte hævninger/overførsler.

Ifølge SKAT havde de modtaget tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne foretage en ændring af klagerens skatteansættelse den 24. februar 2015.

SKAT fremsendte forslag til afgørelse til klageren vedrørende indkomstårene 2012-2014 den 19. april 2016. SKAT fremsendte den endelige afgørelse til klager den 18. maj 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 145.724 kr. for indkomståret 2012, 167.383 kr. for indkomståret 2013 og 144.246 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har begrundet afgørelsen som følger:

”Af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 fremgår at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Idet SKAT har modtaget oplysningerne den 24. februar 2015 kan der således ikke foretages korrektion af indkomstårene 2010 og 2011, idet disse er forældede.

Indkomståret 2012 kan således behandles af SKAT med udsendelse af ændringsforslag inden 1. maj 2016.

...

På baggrund af ovenstående er SKAT af den opfattelse, at [person3] på vegne af [virksomhed1] ApS har modtaget returkommission i form af kontanter vedrørende de donationer, der er lavet fra [virksomhed1] ApS til henholdsvis [virksomhed4] og [virksomhed5].

Ovenstående aflyttede samtale og SMS korrespondance samt e-mails viser, at der bl.a. modtages

SKAT er herefter på baggrund af ovenstående af den opfattelse, at returkommission fra [person2] til [person3] i forbindelse med donationer fra [virksomhed1] ApS skønsmæssigt kan ansættes til 15 % af de ydede donationer. Ved skønnet har SKAT henset til, at parterne i ovenstående telefonsamtale nævner både 15 % og 25 % i returkommission.

Ligeledes anmodes der om kvittering på 117 ved 650 svarende til 18 %.

SKAT har derfor ved skønsudøvelsen anvendt den laveste procent på 15, hvorefter [person3] er tilgodeset ved skønsudøvelsen
I henhold til ovenstående opgørelse er der doneret følgende:

Indkomståret 2012

[virksomhed4] 464.223 kr.

[virksomhed5] 507.271 kr.

I alt 971.494 kr.

Til beskatning:

15 % af 971.494 = 145.724 kr.

Indkomståret 2013

[virksomhed4] 256.854 kr.

[virksomhed5] 859.031 kr.

I alt1.115.885 kr.

Til beskatning:

15 % af 1.115.885 = 167.383 kr.

Indkomståret 2014

[virksomhed4] 454.099 kr.

[virksomhed5] 507.542 kr.

I alt 961.641 kr.

Til beskatning:

15 % af 961.641 = 144.246 kr.

...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT er af den opfattelse, at du er skattepligtig af henholdsvis 145.724 kr. for indkomståret 2012, 167.383 kr. for indkomståret 2013 og 144.246 kr. for indkomståret 2014 idet SKAT anser dig for at have modtaget returkommission fra [person2] i forbindelse med [virksomhed1] ApS’ donationer til [virksomhed4] og [virksomhed5].

Beløbet er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a.

1.5.SKATs endelige afgørelse

SKAT kan ikke tilslutte sig rådgivers påstand omkring, at SKAT er afskåret i henhold til skatteforvaltningslovens § 14 stk. 1 nr. 2 fra at behandle [person3]s påståede modtagelse af returkommission.

SKAT er uenig med [person3]s repræsentant, idet der ikke er tale om samme sagskompleks.

[person3] er lønansat i [virksomhed1] ApS, og er ikke hovedanpartshaver i det pågældende selskab.

Klagen som [person3]s repræsentant henviser til hos Skatteankestyrelsen vedrører korrekt som oplyst et tilbagebetalingskrav mod [virksomhed1] ApS angående udloddet spilleafgift, som SKAT har krævet tilbagebetalt.

Tilbagebetalingskravet vedrørende [virksomhed1] ApS skyldes, at SKAT ikke har imødekommet nedslag i spilleafgiften for selskabets udlodninger til [virksomhed5] ud fra et ej godkendt almen velgørende formål, manglende overholdelse af kommunekravet, samt at udlodningerne er foretaget under vilkår om modydelse.

Da [person3] ikke er part i klagen vedrørende [virksomhed1] ApS, og da det [person3] uanset udfaldet af klagesagen fra [virksomhed1] ApS efter SKATs opfattelse stadig har modtaget returkommission finder SKAT ikke grundlag for at berostille nærværende forhold.

I henhold til repræsentantens skrivelse afsiger SKAT herefter kendelse i henhold til det udsendte ændringsforslag.”

SKAT har i sit høringssvar til Skatteankestyrelsen fremsendt følgende bemærkninger:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

SKAT skal bemærke, at man har taget stilling til rådgivers påstand omkring skatteforvaltningslovens § 14 stk. 1 nr. 2 i SKATs afgørelse. SKAT har som det fremgår ikke sat sagen i bero, idet SKAT er af den opfattelse, at der er tale om andet forhold. Nærværende skatteyder er ikke part i den omtalte klage til Landskatteretten.

Ligeledes bemærker SKAT, at til trods for [virksomhed1] ApS mod forventning skulle få medhold, har [person3] stadig modtaget sorte penge/returkommission.

Endeligt skal SKAT oplyse, at man er uforstående overfor følgende passus i rådgivers klage på side 2 ud af 4:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres i anden række helt overordnet gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at [person3] har aktualiseret en økonomisk fordel, der er skattefri, jf. statsskattelovens § 4.

SKAT har netop dokumenteret returkommission til [person3] via [Politiet] aflytning af hans mobiltelefon og SMS korrespondance med [person4]. SKAT har ikke påstået nogle beløb skattefri i sin sagsbehandling. Hvorvidt rådgiver mener skattepligtig er SKAT uvist.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende erklæringssvar til Skattestyrelsen:

”Formalitet

Af samme grunde som anført af Skatteankestyrelsen er Skattestyrelsen enig i, at er der ikke tale om den samme sag. Det er derfor uden betydning, at sagernes udfald delvist afhænger af en vurdering af de samme faktiske omstændigheder.

Fristregler

Det er fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at klager ikke er omfattet af den forkortede ligningsfrist, da han driver selvstændig erhvervsvirksomhed og virksomheden er momsregistreret. Han modtager derfor en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 1, stk. 2, nr. 1 og § 2, stk. 1, nr. 2.

Der er derfor ikke tale om en person med enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 2, stk. 1. nr. 1 for indkomstårene 2013 og 2014 og bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 2, stk. 1, nr. 1 for indkomståret 2012.

SKAT har fremsendt forslag til afgørelse 19. april 2016 vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. SKAT’s varsling er således foretaget indenfor den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager må anses for at have modtaget returkommission fra [person2] i forbindelse med [virksomhed1] ApS’s donationer til [virksomhed4] og [virksomhed5] og at disse er skattepligtige i henhold til Statsskattelovens § 4.

Det er klager, der har bevisbyrden for, at han ikke har modtaget de i sagen omhandlede beløb, da der er tale om beløb af væsentlig størrelse. Det kræves, at klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har løftet denne bevisbyrde, da klagers forklaringer er ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

De omhandlede beløb anses for tilgået klager, dette med henvisning til, at det fremgår af referaterne af telefonsamtalerne, at klager har modtaget penge i en konvolut fra [person2], og at de af klager modtagne beløb som minimum udgør 15 % af de beløb som foreningerne modtager.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Derudover har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for de af SKAT foretagne forhøjelser af klagerens skattepligtige indkomst på 145.724 kr. for indkomståret 2012, 167.383 kr. for indkomståret 2013 og 144.246 kr. for indkomståret 2014.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af SKAT afsagte afgørelse af den 18. maj

2016 vedrørende [person3]s skatteansættelse for indkomstårene 2012-2014, jf. bilag 1.

Vi kan allerede på indeværende tidspunkt oplyse, at vi ønsker sagen visiteret til behandling ved Landsskatteretten.

Nærværende sag drejer sig i første række helt overordnet om, hvorvidt SKAT har haft kompetence efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, ru. 2, til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt [person3] har modtaget returkommision i forbindelse med [virksomhed1] ApS udlodning af spillemidler til henholdsvis [virksomhed4] i [by1] og til [virksomhed5].

Nærværende sag drejer sig i anden række helt overordnet om, hvorvidt der, som antaget af SKAT, er grundlag for at foretage forhøjelse af [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014.

...

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 18. maj 2016, jf. bilag I.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at SKAT ikke har kompetence til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt [person3] skulle have modtaget returkommission i forbindelse med [virksomhed1] ApS' udlodning af spillemidler til henholdsvis [virksomhed4] i [by1] og til [virksomhed5], jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Det gøres til støtte herfor gældende, at Skatteankestyrelsen for indeværende behandler en klage i en afgiftssag, verserende under j.nr. [...], hvor det eksakt samme faktum - altså [person3]s påståede modtagelse af returkommision - ligger til prøvelse.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række helt overordnet gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at [person3] har aktualiseret en økonomisk fordel, der er skattefri, jf. statsskattelovens § 4.”

Klagerens repræsentant har derudover fremsendt følgende bemærkninger til SKATs høringssvar til Skatteankestyrelsen:

”Vi har modtaget Skatteankestyrelsens skrivelse af 20. juni 2016, hvorved Skatteankestyrelsen anmoder om vores bemærkninger til SKATs udtalelse af den 17. juni 2016 vedrørende sagen.

Vi kan indledningsvist konstatere, at SKAT sammen med sin udtalelse sender materiale, bl.a. i form af ”tilhørende bilag der begrunder SKATs afgørelse”. Vi skal for god ordens skyld bede Skatteankestyrelsen om at bekræfte, at der alene er tale om bilag, som klager er bekendt med i forbindelse med, at SKAT traf afgørelse den 18. maj 2016. I modsat fald skal vi høfligst anmode Skatteankestyrelsen om at fremsende kopi heraf til undertegnede.

Som også anført i klagen er vi uenige i, at SKAT har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, idet præcis samme forhold – det vil sige [person3]s påståede modtagelse af returkommision – er til bedømmelse i den klagesag, der for indeværende verserer hos Skatteankestyrelsen under j.nr. [...]. En tilladelse af, at SKAT træffer afgørelse i nærværende sag, som gjort den 18. maj 2016, vil således alt andet lige medføre, at Landsskatteretten bliver tvunget til at tage stilling til præcis samme spørgsmål to gange. SKAT bemærker i sin udtalelse, at til trods for, at [virksomhed1] ApS får medhold, har [person3] alligevel modtaget sorte penge/returkommision. Dette spørgsmål må helt afhænge af præmisserne i den afgørelse, der måtte blive truffet vedrørende [virksomhed1] ApS. Såfremt Landsskatteretten – i overensstemmelse med undertegnedes synspunkter i den pågældende sag – måtte finde, at [person3] ikke har modtaget returkommision, må dette alt andet lige have betydning for SKATs trufne afgørelse af den 18. maj 2016.

Denne aparte situation viser tillige med al tydelighed, hvorfor SKAT skulle have berosat behandlingen af [person3]s sag under henvisning til kompetencereglen i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

SKATs sagsbehandler er øjensynligt uforstående overfor passussen i undertegnedes klage af den 25. maj 2016, side 2, sidste afsnit. Til hjælp for SKATs forståelse kan vi venligst oplyse, at der har sneget sig en skrivefejl ind i undertegnedes klage, idet ordet ”skattefri” rettelig skal erstattes af ordet ”skattepligtig”.

Passussen skal således rettelig have følgende indhold: ”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række helt overordnet gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at [person3] har aktualiseret en økonomisk fordel, der er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.”.”

Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”I forlængelse af behageligt kontormøde den 8. juni 2018 og Skatteankestyrelsens skrivelse af samme dato skal vi herved venligst vende tilbage i sagen.

Nærværende sag drejer sig i første række helt overordnet om, hvorvidt SKAT har haft kompetence efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt [person3] har modtaget returkommission i forbindelse med [virksomhed1] ApS' udlodning af spillemidler til henholdsvis [virksomhed4] i [by1] og til [virksomhed5].

Nærværende sag drejer sig i anden række helt overordnet om, hvorvidt der, som antaget af SKAT, er grundlag for at foretage forhøjelse af [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014.

Påstand

Der nedlægges påstand om, at [person3]s skatteansættelser for indkomstårene

2012 nedsættes med kr. 145.724

2013 nedsættes med kr. 167.383 og

2014 nedsættes med kr. 144.246

Sagsfremstilling

Nærværende sag udspringer af, at SKAT den 25. februar 2016 traf afgørelse om at ændre [virksomhed1] ApS' spilafgiftstilsvar, jf. Bilag 2.

[virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...2]) blev ved afgørelsen opkrævet yderligere spilafgift på i alt kr. 3.632.047, idet selskabets udlodninger til [virksomhed5] og [virksomhed4] ikke - af SKAT - anses for at opfylde momslovens§ 13, stk. 1, nr. 17 (tidligere nr. 18), spilleautomatlovens §§ 25 og 38, dagældende spilleafgiftslovs§ 13 samt spilafgiftsbekendtgørelsens§§ 4 og 7.

Sagen vedrørende [virksomhed1] ApS ligger for indeværende til prøvelse hos Landsskatteretten under Skatteankestyrelsens journalnummer [...].

[person3] er hverken ejer af - eller direktør i - [virksomhed1] ApS, men alene almindeligt lønansat til at bistå med driften af spilcafeerne.

I behandlingen af [virksomhed1] ApS' skattesag inddrog SKAT en række politirapporter, idet man havde en mistanke om, at [virksomhed1] ApS havde modtaget returkommission fra de sportsklubber, som selskabet havde foretaget velgørende udlodninger til. Mistanken om returkommission byggedes på, at [person3] havde haft en løbende privat korrespondance med [person2], der var engageret i [virksomhed5] og [virksomhed4], uden dog at tegne foreningen eller have adgang til foreningens bankkonti.

SKAT traf den 19. august 2015 og 31. august 2015 afgørelser om, at [virksomhed1] ApS ikke måtte se de rapporter, som SKAT havde anvendt i sagsbehandlingen, idet akterne fortsat blev brugt i en verserende straffesag mod [person2]. Afgørelserne blev selvfølgelig kendt ugyldige af Skatteankestyrelsen den 14. oktober 2015.

Rapporterne fremlægges som Bilag 3 og Bilag 4.

Samtlige oplysninger, der indgår i SKATs afgørelse af [person3]s sag, jf. bilag 1, var SKAT bekendt med allerede ved agterskriveisen af 2. juli 2015, jf. Bilag 5 - dvs. 9 måneder og 17 dage før, at man varslede ændringen af [person3]s skatteansættelse, jf. Bilag 6.

[person3] har, udover sin professionelle relation, tillige en personlig relation til [person2], i hvilken forbindelse [person3] løbende har lånt [person2] beløb af private midler, når [person2] var til stede i spilcafeen og havde behov for kontanter. [person2] tilbagebetalte løbende, med renter, og parterne holdt selvsagt et fælles regnskab for hvert udlån, der dog ikke blev gemt efter, at det konkrete udlån var tilbagebetalt med renter.

Vi vil nedenfor anføre [person3]s bemærkninger til politirapporterne. Bemærkningerne vil blive anført enkeltvist for de beslaglagte mails (Bilag 3) og herefter for de enkelte aflyttede samtaler (Bilag 4).

Mails fra [Politiet]s rapport, j.nr. [...] "Mails fra [virksomhed1]"

Mail af 16. januar 2012 kl. 21.20 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 1

[person3] har, udover sin professionelle relation, tillige en personlig relation til [person2], i hvilken forbindelse [person3] løbende har lånt [person2] beløb af private midler, når [person2] var til stede i spilcafeen og havde behov for kontanter. [person2] tilbagebetalte løbende, med renter, og parterne holdt selvsagt et fælles regnskab for hvert udlån, der dog ikke blev gemt efter, at det konkrete udlån var tilbagebetalt med renter

I mailen foreslår [person3], at de mødes for at se på dette regnskab. [person3] kan ikke huske, om de rent faktisk mødtes.

I mailen oplyser [person3] endvidere om, at [virksomhed1] ApS har foretaget en udlodning. [person3] giver altid skriftlig besked herom på sms eller mail for at sikre sig at få den lovpligtige kvittering, så udlodningen kan tjene til afgiftsnedsættelse.

Mail af 9. februar 2012 kl. 20.53 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 2

[person3] foreslår igen et møde med [person2] vedrørende parternes private låneforhold.

Mail af 10. februar 2012 kl. 15:08 fra [person2] til [person3], rapportens bilag 2

[person2] svarer på [person3]s mail, at de godt kan mødes, og om [person3] ikke holder vinterferie.

Mail af 9. februar 2012 kl. 20.32 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 2

[person3] svarer på [person2]s mail, at han ikke har tid til vinterferie, men at de godt kan mødes i den følgende uge, hvis [person2] er væk på vinterferie.

Mail af 15. februar 2012 kl. 12:26 fra [person2] til [person3], rapportens bilag 2

[person2] svarer på [person3]s mail.

Mail af 12. april 2012 kl. 21.41 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 3

[person3] oplyser om de senest foretagne udlodninger fra [virksomhed1] ApS. Grundet, at udlodningerne er ens for november og december, er [person3] bange for, at der er sket en fejl, hvorfor han beder om, at [virksomhed5] lige tjekker efter, at det, de har modtaget, og det, der er skrevet kvittering for, er korrekt.

Derudover beder [person3] om kvittering på [virksomhed1] ApS' udlodning til [virksomhed5] for marts på kr. 117.000.

Det er således en bevidst misforståelse fra SKATs side, når man i afgørelsen lægger til grund, at "kvittering på 117" er returkommission for en udlodning på 650. SKAT har da også bevidst citeret mailen af 12. april 2012 forkert, jf. bilag 1, s. 5, smh. Bilag 3, for derved at få forholdet til at fremstå mere odiøst.

Formateringen i mailen efter, at den har været igennem politiets system, gør, at linjeskift ikke er korrekt. Dette ses også tydeligt af mailene i bilag 3. Oplysningen om, at [person3] modtager 650 af [person2], står således på en linje for sig selv, og er rettelig et pengebeløb på kr. 6.500 til betaling af parternes private mellemværende.

Mail af 16. april 2012 kl. 22.12 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 4

[person3] oplyser [person2], at [virksomhed1] ApS har udloddet kr. 129.757, og at udlodningen kommer fra en yderligere spillehal i [virksomhed1] ApS. Meddelelsen er - som sædvanligt - givet for at sikre, at [virksomhed1] ApS modtager kvittering.

Mail af 17. april 2012 kl. 09.13 fra [person2] til [person3], rapportens bilag 4

[person2] svarer på [person3]s mail og takker for udlodningen. Han lover at aflevere kvittering, så snart betalingen er registreret hos [virksomhed5].

[person2] spørger i samme forbindelse, hvornår den ekstra spillehal begynder at udlodde.

Mail af 17. april 2012 kl. 17.18 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 4

[person3] svarer på [person2]s mail, at den nye spillehal allerede er med i udlodningen for marts, og at kvitteringen derfor skal udstedes til [by1] og [by2].

Mail af 24. april 2012 kl. 10.03 fra [person2] til [person3], med kopi til foreningsformand [person5], rapportens bilag 4

[person2] oplyser, at [virksomhed1] ApS anvender forkert kontonummer til udbetaling af udlodninger, idet han har forstået, at man pr. 1. februar 2012 ønsker at udlodde til [virksomhed5] og ikke til [virksomhed4].

Foreningen [virksomhed4] takker i øvrigt for den økonomiske støtte, som deres [by1]afdeling har fået de seneste år.

Samtaler fra [Politiet]s rapport, j.nr. [...] "aflyttede samtaler irt. [virksomhed1]"

Opkald den 28. november 2012 kl. 11.18 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 1

[virksomhed1] ApS skulle have kvittering for udlodningen for oktober 2012. [person3] foreslår, at [person2] sender den eller kommer forbi med den.

[person3]s henvisning til det pengemæssige relaterer sig til hans og [person2]s personlige mellemværende, for hvilket [person2] havde lovet et afdrag næste gang, de sås. Dette må de så finde ud af næste gang, såfremt [person2] vælger at sende kvitteringen.

Såfremt [person2] vælger at aflevere kvitteringen i spillehallen på [adresse1], skal den lægges i en konvolut, da man fra spillecafeernes ledelses side ikke mener, at medarbejdere skal kende til omfanget af udlodningerne.

[person2] kom ikke forbi med kvitteringen som aftalt.

Sms af den 4. december 2012 kl. 20.03 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 2

Idet [person2] ikke kom forbi med kvitteringen som aftalt, jf. samtalen beskrevet ovenfor, rykker [person3] for kvitteringen pr. sms.

Sms af den 4. december 2012 kl. 20.05 fra [person2] til [person3], rapportens bilag 3

[person2] svarer på [person3]s sms, hvor og hvornår de kan mødes i morgen, så han kan aflevere kvitteringen.

Sms af den 4. december 2012 kl. 20.07 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 4

[person3] svarer på [person2]s sms, at [person2] kan aflevere kvitteringen på [adresse1] eller scanne og sende den til ham.

Sms af den 4. december 2012 kl. 20.10 fra [person2] til [person3], rapportens bilag 5

[person2] svarer på [person3]s sms, at han afleverer den.

Han oplyser endvidere, at han måtte klipse konvolutten, da limen ikke virkede. Denne oplysning forstod [person3] for at være givet, således at han ikke senere ville tro, at en af spilcafeens medarbejdere havde åbnet og kigget i konvolutten med kvitteringen.

Sms af den 5. december 2012 kl. 16.10 fra [person2] til [person3], rapportens bilag 6

[person2] følger op på sms-korrespondancen fra dagen før og oplyser, at han er på vej til [virksomhed6] på [adresse1].

Sms af den 5. december 2012 kl. 16.16 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 7

[person3] svarer på [person2]s sms, at han også er på vej - underforstået til [virksomhed6] på [adresse1].

Opkald den 5. december 2012 kl. 19.04 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 8

[person2] havde tidligere på dagen afleveret en konvolut indeholdende kvitteringen til [virksomhed1] ApS for udlodningen foretaget til [virksomhed5] i oktober 2012, i henhold til tidligere aftale. [person2] havde endvidere lagt ca. kr. 12.000 i konvolutten, der var afdrag på [person3]s og [person2]s private mellemværende.

[person3] var overrasket over konvoluttens tykkelse, og at der var penge i, idet han netop havde aftalt med [person2], at han kunne vente med at afdrage, jf. samtalen den 28. november 2012.

Sms af den 12. december 2012 kl. 21.02 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 9

[person3] oplyser - som sædvanligt - om, at [virksomhed1] ApS udlodder til [virksomhed5] den 18. december 2012. [person3] er bekendt med, at [person2] skal rejse i juleferien, hvorfor beskeden gives i god tid, så [person2] kan nå at give [virksomhed1] ApS kvitteringen for udlodningen inden da.

Sms af den 9. januar 2013 kl. 20.29 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 10

[person3] oplyser - som sædvanligt - om, at [virksomhed1] ApS udlodder til [virksomhed5] den 16. januar 2013 med henblik på, at der kvitteres herfor.

Sms af den 22. januar 2013 kl. 11.42 fra [person2] til [person3], rapportens bilag 11

[person2] og [person3] havde aftalt at mødes privat. [person3] havde tidligere lånt penge til [person2] privat, og [person3] og [person2] skulle tale om, hvorvidt det kunne være en mulighed, at [virksomhed5] kunne få lov at låne et beløb til en påsketur til Tyrkiet, og i givet fald vilkårene herfor.

Opkald den 23. januar 2013 kl. 18.54 fra [person3] til [person2], rapportens bilag 12

Samtalen var en opfølgning på [person3]s og [person2]s møde dagen før, jf. omtalen ovenfor, hvor de fortsat forhandlede om vilkårene for [virksomhed5]s lån. Som følge af, at parterne ikke kunne blive enige, blev lånet ikke til noget.

Henvisningen til tidligere gange, er en henvisning til de gange, hvor [person2] havde lånt penge privat.

Opkald den 25. januar 2013 kl. 9.17 fra [person2] til [person3], rapportens bilag 13

"[x1]" er retteligt conveniencegrossisten [virksomhed7], der leverer konfekture, drikkevarer, taletid, tobak, kioskvarer, chips, vin og spiritus samt kolonial til landets kiosker, kantiner m.v.

I Politiets aflytning er det i 3. pkt. refereret, at [person2] siger, at de køber gennem [virksomhed8]. Det er [person3], der siger dette.

[person6] var konsulent i [virksomhed7].

Snakken om procent og "give lidt mere" er et tilbud om, at [person3] har mulighed for at låne [person2] flere penge. Idet de begge er på arbejde på tidspunktet for samtalen, udskyder de dog den private snak til senere.

Snakken om pantebreve drejer sig om, at [person2] har lånt [person7] kr. 1.000.000. [person7] er automatopstiller, og der er pant for lånet i maskinerne. [person3] havde luftet ideen om at købe fordringen, idet han således enten ville få pengene hjem, eller søge sig fyldestgjort i maskinerne. Da der ikke kunne blive enighed om kursen, blev det ikke til noget.

[person8] er ligeledes automatopstiller. Løgnen består - så vidt [person3] husker - i, at [person8] havde dobbeltpantsat de maskiner, som [person2] havde pant i for et lån

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at SKAT ikke havde kompetence til at træffe afgørelsen i bilag 1 i henhold til skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Det gøres i den forbindelse nærmere gældende, at præcis samme forhold - det vil sige [person3]s påståede modtagelse af returkommission - er til bedømmelse i den klagesag, der for indeværende verserer hos Skatteankestyrelsen under j.nr. [...]. En tilladelse af, at SKAT træffer afgørelse i nærværende sag, som gjort den 18. maj 2016, vil således alt andet lige medføre, at Landsskatteretten bliver tvunget til at tage stilling til præcis samme spørgsmål to gange. SKAT bemærker i sin udtalelse, at til trods for, at [virksomhed1] ApS måtte få medhold, har [person3] alligevel modtaget sorte penge/returkommission. Dette spørgsmål må helt afhænge af præmisserne i den afgørelse, der måtte blive truffet vedrørende [virksomhed1] ApS. Såfremt Landsskatteretten - i overensstemmelse med undertegnedes synspunkter i den pågældende sag - måtte finde, at [person3] ikke har modtaget returkommission, må dette alt andet lige have betydning for SKATs trufne afgørelse af den 18. maj 2016. Denne aparte situation viser tillige med al tydelighed, hvorfor SKAT skulle have berosat behandlingen af [person3]s sag under henvisning til kompetencereglen i skatteforvaltningslovens§ 14, stk. 1, nr. 2.

Skatteforvaltningslovens§ 14, stk. 1, nr. 2, har følgende ordlyd:

"Der gælder følgende kompetencebegrænsninger:

[...]2) Told- og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen, jf. dog § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3, og § 32 a, stk. 3."

Det fremgår ikke direkte af ordlyden, hvorvidt SKAT er afskåret fra at træffe afgørelse, når der verserer en klagesag om spørgsmålet, men hvor denne klagesag endnu ikke er afgjort. Folketingets ombudsmand har imidlertid i FOB 2007, s. 540- 550, udtalt, at SKAT under en verserende klagesag ikke af egen drift kan foretage ændringer vedrørende det påklagede spørgsmål, selv om klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse i sagen.

Det er således Ombudsmandens opfattelse, at der ikke er grundlag for at slutte modsætningsvis fra nævnte bestemmelse, dvs. at SKAT uanset ordlyden ikke har kompetence til at foretage ændringer vedrørende påklagede spørgsmål, når blot klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse om spørgsmålet.

Ombudsmandens udtalelse er bindende for SKAT, og meddelt i SKM2009.106.SKAT.

Samme retsstilling er i øvrigt antaget af professor, dr.jur. Jan Pedersen i Skatteretten 4, 6. udg., s. 81.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at [person3] har modtaget returkommission.

Det gøres gældende, at tanken om returkommission er højst utænkelig i nærværende sag. Det synes søgt at postulere, at [person2] - der ingensinde har haft rådighed over foreningernes formue - af egen lomme skulle have betalt store beløber i kontanter til [person3] som tak for [virksomhed1] ApS' udlodninger til foreningerne. Som det ses af foreningernes kontoudtog, jf. Bilag 7, er der da heller ingen hævninger, der tyder på, at der er gået penge ud af foreningen til [person3].

Som forklaret har [person3] løbende udlånt kontanter til [person2] mod renter. [person3] har ikke selvangivet disse renter, hvilket selvsagt er en fejl. Efter [person3]s bedste vurdering har der samlet været tale om en renteindtægt på ca. kr. 75.000-80.000 henover årene, som han selvfølgelig er indforstået med at skulle beskattes af.

SKAT har endvidere ikke sandsynliggjort, at [person3] skulle have modtaget så store beløb, som antaget i afgørelsen, jf. bilag 1, f.eks. ved at udarbejde privatforbrugsopgørelse eller påvise en pengestrøm.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen til Skatteankestyrelsen:

”Ved klage af den 25. maj 2016 påklagede vi på vegne af ovennævnte klient den af SKAT trufne afgørelse af den 18. maj 2016, jf. bilag 1, vedrørende [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014.

Vi har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, dateret den 10. juli 2018, og skal herved vende tilbage med vores bemærkninger.

Indledningsvist betones, at vi allerede den 9. maj 2016, som bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse i nærværende sag, gjorde udtrykkeligt opmærksom på det uheldige ved, at SKAT ville træffe afgørelse i en sag om en skønsmæssig forhøjelse af [person3]s skatteansættelse, der udelukkende byggede på antagelser om returkommission, når netop spørgsmålet om returkommission allerede lå til prøvelse hos Skatteankestyrelsen.

SKAT valgte at sidde vores bekymring overhørig og traf afgørelse den 18. maj 2016, jf. bilag 1.

Vi påklagede denne afgørelse øjeblikkeligt og gjorde Skatteankestyrelsen opmærksom på, at SKATs afgørelse var i strid med kompetencereglen i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Vi fulgte herefter op på SKATs udtalelse af 17. juni 2016, hvori vi gjorde Skatteankestyrelsen opmærksom på vores bekymring om, at der reelt ville ske en dobbeltprøvelse af samme spørgsmål, medmindre man berosatte sagen.

Skatteankestyrelsen valgte også at sidde vores bekymring overhørig og indkaldte til kontormøde i sagen, hvorefter Skatteankestyrelsen udarbejdede sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Vi kan nu med beklagelse konstatere, at vores bekymring havde grund i virkeligheden, idet Skatteankestyrelsen i nærværende sag bygger forslaget til afgørelsepå et faktum, der er indbyrdes modstridende med Skatteankestyrelsens tilgrundlagte faktum i den sideløbende spilafgiftssag.

Nærværende sag udspringer som bekendt af, at SKAT den 25. februar 2016 traf afgørelse om at ændre [virksomhed1] ApS' spilafgiftstilsvar, jf. bilag 2. Afgørelsen ligger for indeværende til prøvelse hos Landsskatteretten under Skatteankestyrelsens journalnummer [...]. Sagen afventer pt. Landsskatterettens afgørelse, eventuelt efter et mundtligt retsmøde.

I nærværende sag har SKAT lagt til grund, at [person3] har modtaget 15 % af samtlige af [virksomhed1] ApS' udlodninger til [virksomhed4] og [virksomhed5] i 2012, 2013 og 2014. Den eneste dokumentation for, at [person3] har modtaget penge, er politiets aflytninger af [person2], hvoraf der i perioden fra den 16. januar 2012 til den 25. januar 2013 var en korrespondance pr. mail, sms og telefon mellem [person2] og [person3], jf. bilag 3 og 4. Den 12. april 2012 fremgår det for første gang af en e-mail, at [person3] skal modtage et beløb fra [person2], jf. bilag 3.

I Skatteankestyrelsens sag [...] vedrørende [virksomhed1] ApS' afgiftstilsvar har Skatteankestyrelsen indstillet, at foreningen har begunstiget [virksomhed1] ApS i strid med § 7 i bekendtgørelse nr. 1139 af 5. december 2011. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Tilladelsesindehaveren må ikke betinge sig nogen form for modydelser fra udlodningsmodtageren i forbindelse med udlodning af midler og må ikke på anden vis udnytte udlodningen i markedsføringsøjemed. Udlodningsmodtager må ikke reklamere for eller på anden måde begunstige tilladelsesindehaver."

Tilladelsesindehaveren er [virksomhed1] ApS og ikke [person3], der hverken ejer eller leder selskabet. Skatteankestyrelsen finder således i sagen vedrørende [virksomhed1] ApS, at det er selskabet, der er blevet begunstiget. Dette harmonerer ikke med, at man i nærværende sag beskatter [person3] af en aktualiseret økonomisk fordel.

Endnu mere modstridende er det, at Skatteankestyrelsen i sagen vedrørende [virksomhed1] ApS' afgiftstilsvar alene finder, at aflytningsmaterialet kan tillægges vægt i perioden fra den 12. april 2012 til den 25. januar 2013, hvor aflytningerne er foretaget, og at man således ikke finder returkommission dokumenteret fra skattemyndighedernes side udover denne periode.

I nærværende sag bygger skattemyndighedernes afgørelse på en antagelse om, at det er [person3], der har aktualiseret en økonomisk fordel, og at dette er godtgjort i hele perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2014.

Det gøres således gældende, at selvom man måtte finde, at [virksomhed5] og [virksomhed4] har betalt returkommission, og at denne returkommission er tilgået [person3] personligt, kan der maksimalt blive tale om beskatning af 15 % af udlodningerne foretaget i perioden fra den 12. april 2012 til den 25. januar 2013, dvs. 15 % af kr. 723.400 i 2012, i alt kr. 108.510, og 15 % af kr. 116.669 i 2013, i alt kr. 17.500.

Det bestrides imidlertid, at der overhovedet er grundlag for at foretage en forhøjelse af [person3]s skatteansættelser, jf. nedenfor.

SKAT har i nærværende sag ikke påvist en pengestrøm af den af SKAT påståede størrelse, ligesom SKAT ikke har sandsynliggjort, at [person3] skulle have modtaget så store beløb, som antaget i afgørelsen, jf. bilag 1, f.eks. ved at udarbejde privatforbrugsberegning.

Ydermere har [person3] ved fremlæggelse af de kontoudtog, som han har kunnet få fra [virksomhed5] og [virksomhed4], jf. bilag 7, påvist, at udlodningerne fra [virksomhed1] ApS er indgået på foreningernes konti, men at der ikke er gået midler ud igen af kontoen, der kan sandsynliggøre en returkommission i den af SKAT antagne størrelsesorden. Såfremt SKATs antagelse om returkommission er korrekt, hvilket bestrides, må den således være afholdt af [person2] personligt, hvilket mildest talt må betragtes som usandsynligt.

Skatteankestyrelsen anfører i sin sagsfremstilling og forslag til afgørelse s. 16, at det er [person3], der har bevisbyrden for, at han ikke har modtaget de i sagen omhandlede beløb, da der er tale om beløb af en væsentlig størrelse. Der henvises i samme forbindelse til SKM2013.389.ØLR, idet det betones, at [person3]s forklaringer skal underbygges af objektive kendsgerninger. Dette er selvsagt oplagt forkert, når skattemyndighederne ikke har påvist en pengestrøm eller selv har kunnet fremlægge objektive kendsgerninger, der støtter skattemyndighedernes antagelse.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, eller såfremt der kan påvises en konkret pengestrøm. Dette følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i UfR 1967.635 HRD og SKM2002.70.HR. Ingen af delene er tilfældet i nærværende sag. I nærværende sag har Skattemyndighederne alene et faktum, konstrueret ud af et udpluk af samtaler mellem [person3] og [person2], hvorfor det selvsagt ikke påhviler [person3] at fremlægge objektive kendsgerninger, der skal støtte hans forklaring.

Skatteankestyrelsens argument om, at bevisbyrden påhviler [person3], fordi der er tale om beløb af en væsentlig størrelse, er i øvrigt retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Selvfølgelig kan skattemyndighederne ikke ensidigt vende bevisbyrden ved blot skønsmæssigt at forhøje med beløb af væsentlig størrelse.”

Retsmøde

Klager har forklaret under retsmødet, at [person2] kom regelmæssigt i spillehallen hos [virksomhed1] ApS og spillede for større beløb. Når han ikke havde flere penge kunne han låne beløb fra-kassen hos [virksomhed1] ApS. Beløbet blev registreret i kasserapporten. Når beløbet blev betalt tilbage, blev bogføringen i kasserapporten slettet. Det var aftalt, at [person2] betalte et større beløb tilbage end lånbeløbet og at det overskydende beløb var udtryk for rente. Dette beløb tilkom klager personligt og blev hverken bogført eller selvangivet. Der var modtaget rentebeløb i størrelsesorden kr. 65.000. Saldoen på lånet havde været op til kr. 500.000.

Klagerens repræsentant gjorde subsidiært gældende, at klageren alene har modtaget returkommission i perioden 12. april 2012 til 25. januar 2013 og at klageren derfor alene skal beskattes, af 15 % af 723.400 i 2012, i alt 108.510 kr. og 15 % af 116.669 kr. i 2013 i alt. 17.500 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Formaliteten

SKAT har ikke kompetence til at træffe afgørelse i en sag i det omfang Landsskatteretten eller et skatteankenævn har truffet afgørelse i sagen. Det følge af Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Folketingets Ombudsmand har i FOB 2007, side 540-550 udtalt sig om SKATs kompetence i verserende klagesager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse af klagemyndigheden. Folketingets Ombudsmand har her udtalt, at SKAT ikke under en verserende klagesag af egen drift kan foretage ændringer vedrørende det påklagede spørgsmål, selvom klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse i sagen. Dette kan udledes af SKM2009.106.SKAT.

SKAT er kun afskåret fra at træffe afgørelse, såfremt Landsskatteretten eller er Skatteankenævn har taget stilling til det samme spørgsmål eller der verserer en sag om samme spørgsmål.

Det afgørende efter bestemmelsens ordlyd er, om der er tale om samme sag. Henset til at parterne i den sag, som klagerens repræsentant henviser til, ikke er de samme som i nærværende sag, og det i øvrigt ikke er samme spørgsmål, der er til prøvelse, er der ikke tale om samme sag. Det er dermed uden betydning, at sagernes udfald delvist afhænger af en vurdering af de samme faktiske omstændigheder.

Fristregler

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at en ansættelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat skal varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Fristen for indkomståret 2012 udløber dermed den 1. maj 2016, fristen for indkomståret 2013 udløber 1. maj 2017 og fristen for indkomståret 2014 udløber 1. maj 2018.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, gælder ikke for personer med enkle økonomiske forhold. Varsling for denne personkreds skal ske senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1, stk. 1.

Klageren driver selvstændig erhvervsvirksomhed og virksomheden er momsregistreret. Han modtager derfor en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 1, stk. 2, nr. 1 og § 2, stk. 1, nr. 2.

Klageren er dermed ikke en person med enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 2, stk. 1. nr. 1 for indkomstårene 2013 og 2014 og bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 2, stk. 1, nr. 1 for indkomståret 2012.

SKAT har fremsendt forslag til afgørelse 19. april 2016 vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. SKATs varsling er således foretaget indenfor den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c.

Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Klagerens forklaringer om private udlån fra klageren til [person2], om [person2]s løbende afdrag, om at parterne fører regnskaber over det private mellemværende samt om, at [virksomhed5] havde intentioner om, at låne et beløb fra klageren til en påsketur til Tyrkiet er ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

På baggrund af de fremlagte udskrifter af aflytningerne finder Landsskatteretten, at det er godtgjort, at klager skal beskattes af returkommission som sket i den påklagede ansættelse. Landsskatteretten finder det dog betænkeligt at udstrække beskatningen til perioden før aflytningen og efter aflytningen er ophørt, hvor der ikke er forhold, der bestyrker, at der er betalt returkommission. Det forhold, at Landsskatteretten ikke finder klagers forklaring om låneforholdet troværdig kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder herefter, at der skal ske forhøjelse med et beløb svarende til 15 % af udlodningerne, der er modtaget i perioden 12. april 2012 – 25. januar 2013.

Landsskatteretten tiltræder således klagers subsidiære påstand således, at forhøjelsen for indkomståret 2012 nedsættes til kr. 108.510 og for indkomståret 2013 til 17.500. Forhøjelsen i 2014 nedsættes til kr. 0.