Kendelse af 15-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Selskabets opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2012

Skattepligtig indkomst

Fradrag for tab fordring

0 kr.

1.134.865 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter: hovedanpartshaveren) er ejer og direktør i [virksomhed1] ApS (herefter: selskabet), hvis primære aktivitet er at drive en tandlægeklinik i [by1]. Selskabet ejede desuden hele anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS, som drev udlejningsvirksomhed. Den 21. august 2013 fusionerede selskaberne med [virksomhed1] ApS som modtagende selskab.

Selskabet har regnskabsår fra den 1. oktober til 30. september.

Selskabets resultater i 2009-2012 udgjorde følgende:

2008/2009

2009/2010

2010/2011

2011/2012

Omsætning

7.630.579 kr.

6.157.886 kr.

6.464.032 kr.

5.842.135 kr.

Bruttofortjeneste

5.890.653 kr.

4.547.865 kr.

5.092.793 kr.

4.574.554 kr.

Resultat før afskrivninger

1.296.619 kr.

582.759 kr.

1.163.797 kr.

429.711 kr.

Aktiver

5.923.145 kr.

6.097.093 kr.

6.243.310 kr.

4.315.230 kr.

Egenkapital

2.425.350 kr.

2.360.038 kr.

2.513.208 kr.

1.099.978 kr.

Forpligtelser

3.497.795 kr.

3.737.055 kr.

3.730.102 kr.

3.215.252 kr.

Ifølge ledelsesberetningen for alle årsrapporterne anses selskabets økonomiske udvikling som tilfredsstillende efter omstændighederne. Selskabet forventende fremadrettet positive resultater.

Selskabets aktiver og passiver udgjorde på balancedagen den 30. september 2011 følgende:

Aktiver

Goodwill

2.488.317 kr.

Immaterielle anlægsaktiver i alt

2.488.317 kr.

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

1.407.790 kr.

Materielle anlægsaktiver i alt

1.407.790 kr.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

125.000 kr.

Deposita

15.600 kr.

Finansielle anlægsaktiver i alt

140.600 kr.

Anlægsaktiver i alt

4.036.707 kr.

Varebeholdninger

30.000 kr.

Varebeholdninger i alt

30.000 kr.

Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser

228.718 kr.

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

437.923 kr.

Andre tilgodehavender

0 kr.

Tilgodehavende selskabsskat

41.675 kr.

Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse, rentevilkår 5 %

1.460.690 kr.

Tilgodehavender i alt

2.169.006 kr.

Likvide beholdninger

7.597 kr.

Likvide beholdninger i alt

7.597 kr.

Omsætningsaktiver i alt

2.206.602 kr.

Aktiver i alt

6.243.310 kr.

Passiver

Virksomhedskapital

125.000 kr.

Forslag til udbytte

300.000 kr.

Overført overskud

2.088.208 kr.

Egenkapital i alt

2.513.208 kr.

Hensættelse til udskudt skat

732.884 kr.

Hensatte forpligtelser i alt

732.884 kr.

Obligationsgæld

149.987 kr.

Langfristede gældsforpligtelser i alt

149.987 kr.

Gæld til pengeinstitutter

2.341.702 kr.

Leverandører af varer og tjenesteydelser

190.331 kr.

Selskabsskat

0 kr.

Anden gæld

315.198 kr.

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

2.847.231 kr.

Gældsforpligtelser i alt

2.997.218 kr.

Passiver i alt

6.243.310 kr.

Under selskabets aktiver i årsrapporten for 2010/2011 indgår goodwill således med 2.488.317 kr. efter regnskabsmæssige afskrivninger. Det er oplyst, at goodwill blev erhvervet for 3.452.000 kr. ved selskabet køb af tandlægeklinikken i 2006.

Hovedanpartshaveren havde en mellemregning med selskabet. Ifølge selskabets årsrapporter for 2007-2012 udgjorde mellemregningen følgende:

2007/2008

0 kr.

2008/2009

447.509 kr.

2009/2010

972.680 kr.

2010/2011

1.460.690 kr.

2011/2012

0 kr.

Det fremgår af kontospecifikationerne for mellemregningskontoen, at der blev ført følgende posteringer på mellemregningskontoen fra den 1. oktober 2011 til den 28. september 2012:

Dato

Tekst

Beløb

Saldo

01-10-2011

Primo

1.460.689,87

31-12-2011

Solgt bil

200.000,00

1.660.689,87

01-01-2012

Købt bil

-270.000,00

1.390.689,87

06-03-2012

Udbytte

-300.000,00

1.090.689,87

01-04-2012

Fri bil beskatningsbeløb

154.602,00

1.245.291,87

01-04-2012

Husleje og forbrug

-40.800,00

1.204.491,87

10-04-2012

Udbytteskat

81.000,00

1.285.491,87

15-05-2012

Telefon hævet privat

-1.481,19

1.284.010,68

31-05-2012

Andelslån

45.000,00

1.329.010,68

31-05-2012

Ompostere låneydelse

-45.000,00

1.284.010,68

04-06-2012

Overførsel

-200.000,00

1.084.010,68

03-07-2012

Ompostere pers- restskat [person1]

50.854,00

1.134.864,68

31-07-2012

Tab på MR

-1.134.864,68

0,00

17-08-2012

Udbytteskat

20.000,00

20.000,00

17-08-2012

Ompostere rate udbytteskat

-20.000,00

0,00

31-08-2012

Udbytteskat

20.000,00

20.000,00

31-08-2012

Ompostere rate udbytteskat

-20.000,00

0,00

01-09-2012

Garantiprovision

-40.064,00

-40.064,00

01-09-2012

Garantiprovision [virksomhed2]

-16.730,00

-56.794,00

04-09-2012

Overførsel [person1]

40.400,00

-16.394,00

24-09-2012

Overførsel [person1]

9.600,00

-6.794,00

28-09-2012

Udbytteskat

20.500,00

13.706,00

28-09-2012

Ompostere rate udbytteskat

-20.500,00

-6.794,00

Vedrørende nedskrivningen af mellemregningen er der fremlagt et dokument, dateret den 1. august 2012, hvoraf fremgår, at det blev besluttet at eftergive selskabets tilgodehavende overfor hovedanpartshaveren med 1.134.864,68 kr. den 31. juli 2012, idet tilgodehavendet blev anset som uerholdeligt, grundet hovedanpartshaverens personlige økonomi.

Hovedanpartshaverens formue kan på baggrund af R75 for 2012 opgøres til -1.439.990 kr. pr. 31. december 2012. I opgørelsen indgår den offentlige ejendomsvurdering af hovedanpartshaverens og hans ægtefælles bolig med 1.825.000 kr., den offentlige ejendomsvurdering af hovedanpartshaverens sommerhus med 1.800.000 kr. og kursværdien af obligationer med 126.824 kr. Herudover indgår indestående i pengeinstitutter med 127.598 kr. og gæld til realkreditinstitutter m.v. med 5.319.412 kr. Hovedanpartshaveren modtog desuden 799.920 kr. i løn fra selskabet.

Hovedanpartshaverens ægtefælles formue kan på baggrund af R75 for 2012 opgøres til -1.922.048 pr. 31. december 2012. I opgørelsen indgår den offentlige ejendomsvurdering af hovedanpartshaverens og hans ægtefælles bolig med 1.825.000 kr. og kursværdien af obligationer med 92.066 kr. Herudover indgår indestående i pengeinstitutter med 92.840 kr. og gæld til realkreditinstitutter m.v. med 3.931.954 kr. K Hovedanpartshaverens ægtefælle modtog desuden 513.141 kr. i løn fra selskabet.

Syn og skøn

Der har under Skatteankestyrelsens behandling af sagen været afholdt syn og skøn vedrørende hovedanpartshaverens og hans ægtefælles bolig, [adresse1], [by2], samt hovedanpartshaverens sommerhus, [adresse2], [by3]. Der har desuden været afholdt syn og skøn vedrørende goodwill i selskabet.

Der er udarbejdet tre syn- og skønsrapporter, én fra henholdsvis [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5].

Det fremgår af syns- og skønsrapporten fra [virksomhed4] vedrørende [adresse1], [by2], at hovedanpartshaverens og ægtefælles ejendom efter besigtigelse af ejendommen havde en handelsværdi på 5.500.000 kr.

Det fremgår af syns- og skønsrapporten fra [virksomhed3] vedrørende [adresse2], [by3], at hovedanpartshaveren sommerhus efter besigtigelse af ejendommen havde en handelsværdi på 1.800.000 kr.

Der er fremlagt syns- og skønsrapport fra [virksomhed5] vedrørende hovedanpartshaveren ejendomme samt goodwill i selskabet. Det fremgår heraf, at boligen og sommerhuset på baggrund af pris pr. m2 og liggetiden i områderne, skønnes at have en handelsværdi på henholdsvis 5.000.000 kr. og 1.750.000 kr. Det fremgår videre, at selskabets goodwill på baggrund af branchekutyme skønnes at have en værdi på 2.090.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet selskabet fradrag for tab på fordringen med 1.134.865 kr. for indkomståret 2012 ved selskabets nedskrivning af klagerens mellemregningskonto.

Som begrundelse er anført:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT kan ikke godkende fradrag for tab på tilgodehavende hos selskabets hovedanpartshaver. SKAT mener således ikke, at tilgodehavendet har været uerholdeligt.

SKAT mener i stedet, at der ved selskabets eftergivelse er sket en udlodning af udbytte til hovedanpartshaveren.

Udbytte er ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6.

Til grund for SKATs ligger følgende vurdering:

1.4.1. Krav om uerholdelighed er ikke opfyldt

Der er intet der tyder på, at hovedanpartshaver [person1]s økonomiske situation skulle forhindre en normal forrentning af gælden samt en tilbagebetaling over en sædvanlig afdragsperiode. Der skal i den forbindelse også henvises til [person1]s alder, der som udgangspunkt betyder mange kommende år på arbejdsmarkedet med mulighed for indtjening til indfrielse af en gæld af den opgjorte størrelse.

Det er korrekt, at [person1], der sammen med ægtefællen har købt ejendom inden for de seneste 10-15 år, muligvis er teknisk insolvent på tidspunktet for eftergivelsen. Teknisk insolvens er en ofte forekommende midlertidig tilstand. Teknisk insolvens er imidlertid ikke nødvendigvis reel eller permanent insolvens. Der vil ofte være basis for en aktuel betalingsevne for de løbende udgifter.

Det er SKATs opfattelse, at det også er gældende i [person1]s tilfælde.

I kraft af [person1]s løbende indtægtserhvervelse samt husstandens øvrige indtægter synes der ikke at være grundlag for at mene, et selskabets tilgodehavende skulle være uerholdeligt.

Med de oplysninger om indtægts- og formueforhold, som er indberettet til SKAT fra pengeinstitutter, arbejdsgivere m.v. sammen med de selvangivne oplysninger, har [person1]s husstand haft indtægter, der muliggjorde et privatforbrug på over 800.000 kr. i 2011 og over 650.000 kr. i 2012.

I disse beløb er ikke medregnet hævninger på mellemregningskonto med selskabet.

De forholdsvis pæne privatforbrug skyldes blandt andet, at [person1] og ægtefællen har afdragsfri realkreditlån. Dette medfører således, at selvom hustandens gæld ganske vist er relativ stor, så er der økonomisk råderum til at betale foreliggende betalinger for renter i forbindelse med gælden

Det faktum, at der er tale om et såkaldt ulovligt aktionærlån, som af Erhvervsstyrelsen kan kræves øjeblikkeligt indbetalt, kan ikke over for SKAT ændre den opfattelse, at udlånet, der er foretaget før de nugældende regler om skattepligtige hævninger, jf. ligningslovens § 16 E, i skatteretlig forstand må anses at være et helt sædvanligt låneforhold, der skal behandles på samme måde som udlån til tredjemand, hvor en eftergivelse uden forsøg på sædvanlig inddrivelse for betaling af rente og gæld ikke ville finde sted.

Det skal i din forbindelse bemærkes, at [person1]s negative formue ikke er udtryk for en pludselig og påviselig permanent situation. På den måde, som underbalancen er opgjort, jf. ovenstående, har [person1] haft negativ formue i en årrække samtidig med, at der løbende er hævet på mellemregningskontoen med selskabet, hvorved selskabets tilgodehavende er vokset støt.

Det må i den forbindelse antages, at [person1] som direktør og hovedanpartshaver ikke har anfægtet tilbagebetalingsevnen på tidspunkterne for hævningerne, da de i modsat fald burde være anset at være hævninger uden tilbagebetalingspligt og derfor være behandlet som løn eller udbytte til [person1].

SKAT har gennemgået selskabets kontospecifikationer af mellemregningskontoen med [person1]. Der er ikke sket løbende bogføring på mellemregningskontoen. Kontoen er ikke afstemt i årets løb, hvorfor der i bogholderimæssig forstand først er sket afstemning af kontoen i efterfølgende år. Samtidig er det konstateret, at [person1] har foretaget hævninger på mellemregningskonto efter gældseftergivelsen.

Selskabets revisor har eftersendt en afstemt mellemregningskonto for perioden 1. oktober 2011 til 30. september 2012.

På kontoen foreligger følgende posteringer:

Dato

Tekst

Beløb

Saldo

01-10-2011

Primo

1.460.689,87

31-12-2011

Solgt bil

200.000,00

1.660.689,87

01-01-2012

Købt bil

-270.000,00

1.390. 689,87

06-03-2012

Udbytte

-300.000,00

1.090. 689,87

01-04-2012

Fri bil beskatningsbeløb

154.602,00

1.245.291,87

01-04-2012

Husleje og forbrug

-40.800,00

1.204.491,87

10-04-2012

Udbytteskat

81.000,00

1.285.491,87

15-05-2012

Telefon hævet privat

-1.481,19

1.284.010,68

31-05-2012

Andelslån

45.000,00

1.329.010,68

31-05-2012

Ompostere låneydelse

-45.000,00

1.284.010,68

04-06-2012

Overførsel

-200.000,00

1.084.010,68

03-07-2012

Ompostere pers- restskat [person1]

50.854,00

1.134.864,68

31-07-2012

Tab på MR

-1.134.864,68

0,00

17-08-2012

Udbytteskat

20.000,00

20.000,00

17-08-2012

Ompostere rate udbytteskat

-20.000,00

0,00

31-08-2012

Udbytteskat

20.000,00

20.000,00

31-08-2012

Ompostere rate udbytteskat

-20.000,00

0,00

01-09-2012

Garantiprovision

-40.064,00

-40.064,00

01-09-2012

Garantiprovision [virksomhed2]

-16.730,00

-56.794,00

04-09-2012

Overførsel [person1]

40.400,00

16.394,00

24-09-2012

Overførsel [person1]

9.600,00

-6.794,00

28-09-2012

Udbytteskat

20.500,00

13.706,00

28-09-2012

Ompostere rate udbytteskat

-20.500,00

-6.794,00

Selskabets revisor har i tilknytning til oversigten forklaret, at:

Ratebetalinger af selskabets indeholdte udbytteskat skyldes, at selskabets likviditetsfaciliteter var opbrugte, og at selskabet ikke kunne låne mere i banken.
Udbyttet på DKK 300.000 blev godkendt af selskabets bankforbindelse med henblik på nedbringelsen af selskabets tilgodehavende hos anpartshaveren. Det var ikke muligt at udlodde mere.
For at mindske udgifterne i selskabet solgte selskabet bilen Renault til [person1] Ultimo 2011. I juni 2012 blev bilen solgt videre for at kunne indfri så meget som muligt af anpartshaverlånet. Derfor blev der ekstraordinært afviklet DKK 200.000 på gældsposten til selskabet.

SKAT har nogle bemærkninger til opgørelsen og revisors forklaring.


Som det fremgår ovenfor er der ikke sket en løbende bogføring på mellemregningskontoen. Af de anførte poster i opgørelsen er det således alene ganske få poster, der fremgår af saldoen pr. 30. september 2012. Der er bogført de poster, som vedrører en reel pengeoverførsel. Det gælder således hovedanpartshaverens hævning af beløb på kassekreditten den 4. september 2012 med 40.400 kr., hævning i kassen 24. september 2012 med 9.600 kr. samt indbetaling af 200.000 kr. på selskabets kassekredit den 4. juni 2012.

Derimod er det udgiftsførte tab først bogført som en åbningspostering i efterfølgende indkomstår. Det samme gør sig eksempelvis gældende vedrørende køb og salg af biler samt hovedanpartshaverens betaling af at have stillet bil til rådighed hos selskabet. Ligeledes er der ikke sket bogføring af udbyttebeløbet på 300.000 kr.

SKAT mangler en fyldestgørende begrundelse for selskabets og hovedanpartshaverens bilbytte. Såfremt selskabet skulle begrænse sine driftsomkostninger ved at sælge bilen til hovedanpartshaveren, savnes der forklaring på, at selskabet umiddelbart efter køber hovedanpartshaverens Audi, som han så efterfølgende fortsætter med at have rådighed over, imens selskabet betaler bilens driftsomkostning.

Det synes i den forbindelse at være en usædvanlig disposition, at hovedanpartshaver og selskabet skulle have indgået aftale om, at hovedanpartshaveren skulle afholde betaling af benyttelsen af selskabets bil ved betaling af en værdi, der tilsyneladende er opgjort som værdien af fri bil efter ligningslovens § 16.

Samtidig synes det at være usædvanligt, at den skyldige betaling for benyttelsen af bilen er optaget på mellemregningskontoen kun 4 måneder før der efter det oplyste er sket en gældeftergivelse som følge af hovedanpartshaverens påståede insolvens.


Det synes ligeledes usædvanligt, at der er opgjort et beløb af denne størrelsesorden kun fire måneder inde i hovedanpartshaverens indkomstår.

Med hensyn til hævningerne af selskabets midler på henholdsvis kasse og kassekredit efter gældseftergivelsen anses der er at være tale om disposition, der ikke ville forekommer mellem uafhængige parter i så nær tilknytning til en gældseftergivelse. Der er således ingen indikatorer, der taler for at hovedanpartshaveren, der ikke blev vurderet i stand til at betale sine kreditorer i juli 2012, skulle være bedre økonomisk stillet i september 2012.

1.4.2. Fordringens værdi.

I det omfang, det måtte antages, at hovedanpartshaveren ikke på kortere eller længere sigt skulle være i stand til at betale hele sin gæld til selskabet, er det SKATs vurdering, at der ikke kan godkendes fradrag for det samlede tab opgjort hos selskabet.

Således som underbalancen er opgjort, jf. ovenfor, er der således ikke fuldt ud taget udgangspunkt i korrekte værdier.

SKAT gør således gældende, at det ikke er korrekt, når der i opgørelsen er medtaget ægtefællens aktiver og passiver. Som følge af ægtefællers særhæften, jf. retsvirkningslovens § 25, er det alene skyldnerens egne aktiver og passiver, der skal medregnes ved opgørelsen af fordringens værdi. Samtidig er der ikke samtlige af ægtefællens aktiver, der er medtaget, da man i modsætning til for hovedanpartshaveren har bortset fra ægtefællens beholdning af obligationer.

Samtidig mener SKAT, at hovedanpartshaverens formueaktiver er optaget til forkerte værdier. For hovedanpartshaverens ejendomme har man taget udgangspunkt i de offentlige ejendomsvurderinger ved indkomstårets begyndelse. Med hensyn til sommerhuset [adresse2] er der imidlertid angivet en forkert vurdering. Den korrekte er 1.800.000 og ikke 1.600.000 kr.

Det er dog tillige SKATs udgangspunkt, at de offentlige vurderinger i de aktueller tilfælde ikke giver et retvisende billede af de reelle handelspriser. Det gælder særligt vedrørende ejendommen [adresse1]. Der har igennem en årrække været tale om, at den offentlige vurdering af ejendommene på [adresse1], [by2] har været væsentligt lavere end de faktiske salgspriser. Det gælder såvel før, under som efter de generelle prisfald på boligmarkedet i perioden 2007 til 2012.

Da hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle erhvervede ejendommen i 2009 for 6.400.000 kr. udgjorde den offentlige ejendomsvurdering 3.900.000 kr. Altså hele to millioner kroner lavere end handelsværdien. I perioden efter 2009 fremgår det af registrerede salgspriser i området, at de tillige er væsentligt højere end de offentlige vurderinger.

Når der bortses fra handlede landbrugsejendomme er der perioden fra hovedanpartshaverens erhvervelse af ejendommen i 2009 og til dato tale om, at der i samtlige handeler bortset fra en enkelt har været højere overdragelsespris end den offentlige vurdering.

I perioden 2009 til 2015 er der gennemført seks yderligere handeler, hvor vurdering og handelspriser har været således:

Offentlig vurdering

Handelspris

2009

1.050.000 kr.

1.350.000 kr.

2010

980.000 kr.

850.000 kr.

2011

2.700.000 kr.

6.370.000 kr.

2013

650.000 kr.

750.000 kr.

2014

1.950.000 kr.

3.100.000 kr.

2014

2.750.000 kr.

4.750.000 kr.

Med hensyn til værdien af hovedanpartshaverens anparter i selskabet er SKAT ligeledes uenig med den opgjorte værdi ovenfor.


SKAT har således bemærket, at der i opgørelsen er foretaget store nedslag på værdi af goodwill og driftsmidler. I selskabets årsrapport er der ikke foretaget nedskrivning på samme aktiver.

Forholdet har været drøftet med selskabets revisor, der gør gældende, at selskabets aktiver er fastsat til værdien ved realisation på kort sigt, da et krav til hel eller delvis indfrielse af gæld ville kræve realisation af samtlige aktiver.

Uanset validiteten af dette synspunkt mener SKAT imidlertid, at værdiansættelsen er foretaget alt for konservativt og uden reel dokumentation. Ved værdiansættelsen af anparterne er der eksempelvis foretaget regulering af goodwillværdien med 1.013.208 kr. Den goodwillværdi, der indgår i værdiansættelsen af anparterne inden reguleringen svarer til den regnskabsmæssige nedskrevne værdi. Der er afskrevet lineært over en fastsat periode på 20 år. Ved indgangen af indkomståret er der gennemført afskrivning for seks år. Selskabet har erhvervet goodwill i 2005/2006 for 3.452.000 kr. ved begyndelsen af indkomståret udgør goodwill beløbet 2.488.317 kr.

SKAT finder det umiddelbart særdeles tvivlsomt, om selskabets værdi af goodwill skulle være reduceret fra 3.452.000 kr. til 1.475.109 kr. (2.488.317 – 1.013.208) kr. fra 2005/2006 til 2012.

Selskabets revisionsvirksomhed er specialiseret i revision og rådgivningen inden for tandlægebranchen. Selskabets primære revisor og rådgiver i skattespørgsmål [person2] har skrevet artikel i fagbladet [...] offentliggjort i oktober 2010 om værdiansættelse af tandlægeklinik. Med hensyn til værdiansættelse af goodwill fremgår det bl.a. af artiklen, at ”I praksis fastsættes goodwill i tandlægebranchen typisk til en værdig svarende til 35-45 procent af den årlige omsætning eller alternativt udregnes værdien af goodwill som et beløb, der betales for den enkelte patient.”

Idet SKAT i øvrigt er enig i den beskrevne praksis, så kan det tilføjes, at såfremt man ved værdiansættelsen af anparterne i 2012 havde anvendt den procentvise beregning af årets omsætning, så ville goodwill beløbet udgøre et beløb på mellem 2,2 og 2,9 mio. kr. ved anvendelse af procentsats mellem 35 og 45 %.

Der synes ikke at være grundlag for at tilsidesætte den refererede praksisbestemte fremgangsmetode i det aktuelle tilfælde.

Endelig har SKAT bemærket, at der i opgørelsen af underbalancen er taget udgangspunkt i hovedanpartshavenes gæld til selskabet ved indkomstårets begyndelse og ikke til den påståede gæld som så efterfølgende er eftergivet. Forskellen er på over 300.000 kr., som der jo så altså skulle være afdraget på gælden i perioden 1/10 2011 til 31/7 2012.

Såfremt dette er korrekt, understøtter det, SKATs vurdering af, at hovedanpartshaveren ikke har været uden betalingsevne.

Uanset, at SKAT i det hele er uenig i de anvendte principper ved opgørelsen af underbalancen, har vi nedenfor opgjort en kurs af selskabets fordring, idet vi har korrigeret for, at ægtefællens aktiver og gæld ikke skal medtages i opgørelsen, ligesom vi korrigeret for den forkerte offentlige vurdering vedrørende sommerhuset.

Balance

Ejendom [adresse1]

50 %

1.825.000

Realkreditgæld

50 %

-2.560.000

-735.000

Ejendom Øreflak

100 %

1.800.000

Realkredit gæld

100 %

-1.305.000

495.000

Værdi anparter

jf. revisor

808.415

Obligationer 100 %

218.890

Bil

0

Nettoaktiver

787.305

Simple krav

Studielån

-100.499

Bankgæld

50 %

-1.332.487

Mellemregning selskab

-1.134.865

-2.567.851

Underbalance

-1.780.546

Kursværdi simple krav

787.305 kr./2.567.851 kr. x 100

30,66

Som det fremgår af ovenstående, er det således ikke korrekt, at selskabets fordring – selv ved anvendelse af selskabets/revisors ukorrekte værdiansættelser har været uerholdelig. Ved en realisation af dine aktiver, ville der således være dækning for ca. 30 % af de simple kreditorers krav.

1.4.2.1. SKATs supplerende bemærkninger

Efter modtagelse af indsigelse fra din advokat, [virksomhed6], jf. ovenstående, skal SKAT i forlængelse af de afgivne bemærkninger i afsnit 1.4.1 og 1.4.2 knyttes yderligere kommentarer.


1.4.2.1.1. Værdien af klinikken

SKAT anerkender, at der har været en nedgang i omsætningen i klinikken. Det kan dog samtidig konstateres, at de omsætninger, som din rådgiver angiver, ikke er i overensstemmelse med de omsætninger, som er angivet overfor SKAT ved indgivelse af regnskabstal for selskabet. Det er efterfølgende forklaret, at din rådgiver har anvendt bruttofortjenesten i selskabets årsrapport.

Siden indkomståret 2007 (1/10 2006-30/9 2007) og til 2014 (1/10 2013-30/9 2014) har omsætningen udviklet sig således (i kr.):

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

9.188.459

7.873.227

7.630.579

6.157.886

6.464.032

5.842.135

5.930.721

5.160.806

På trods af den faldende tendens er det dog SKATs opfattelse, at omsætningen ar været relativt ensartet i årene 2010 til 2013, da der i denne periode kun er et udsving på 10 % mellem højeste og laveste omsætning og, hvor der ikke er tale om et konstant fald i omsætningen.

På den baggrund finder SKAT fortsat, at en goodwillværdi burde ligge mellem 2,2 og 2,9 mio. kr.

Ud over omsætningen bør man imidlertid også hense til virksomhedes indtjening. I samme periode har selskabets regnskabsmæssige overskud før skat udviklet sig således

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

980.905

747.956

716.487

46.023

605.596

-351.883

328.963

339.443

Alternativt har SKAT derfor beregnet goodwill efter den vejledende opgørelsesmetode i Told- og Skatte cirkulære 2000-10.

Efter denne metode, tages der udgangspunkt i de regnskabsmæssige resultater for de seneste tre år forud for indkomståret korrigeret for finansielle nettoomkostninger og afskrivning på erhvervet goodwill.

SKAT har på den baggrund beregnet goodwillværdien for indkomståret 2012 til 3,3 mio. kr.

Det kan i den forbindelse anføres, at selskabet i 2012 er inde i en negativ udvikling. Beregnes goodwill efter samme metode ved udgangen af indkomståret 2012, udgør den beregnede goodwillværdi 1,5 mio. kr.

Foretages beregningen endnu en gang for det efterfølgende år, hvor resultatet har bedret sig, udgør den beregnede værdi derimod 2,3 mio. kr.

Det ses således, at goodwillværdien set over en årrække er væsentligt højere end den angivne værdi.

På den baggrund, synes der ikke at være belæg for at antage, at goodwillværdien er reduceret i en grad, som revisor gør gældende ved opgørelsen af din formue.

I tilknytning til de øvrige bemærkninger fra jeres advokat skal det bemærkes, at vi finder det angivne afsnit fra medlemsbladet ”Praktiserende Tandlæger” at være noget misvisende i forhold til artiklens samlede indhold.

Artiklens overskrift ”Salg af klinik – nye tider?” henviser således til, at der i 2013 er en betydelig bedring i gang indenfor mulighederne for at sælge klinikker.

I det afsnit, der følger umiddelbart efter det afsnit, som er refereret i den indsendte indsigelse, fremgår det således under overskriften ”Mersalg”:

Men måske er det stoppet nu? Vi kan ganske vist ikke sige noget sikkert om det ud af det materiale, PTOhar rådighed over. Men vi kan deraf se, at der sælges flere klinikker end tidligere. Og nogle dentalmæglere beretter derudover om et mersalg på over 50 % i forhold til 2012.

- ”Der er en helt klar forbedring”, udtaler en kender af området, statsaut. Revisor [person3], [virksomhed7]. ”Primært som følge af en større efterspørgsel. Og det har medført, at også klinikker i Udkantsdanmark kan sælges. Samtidig er priserne på vej mod en normalisering”.”

SKAT skal i denne forbindelse endvidere henvise til samme medlemsblads ”leder”, skrevet af formanden [person4], hvor der redegøres for, at der de kommende år vil opstå en markant mangel på tandlæger.

Sammenfattende er det SKATs vurdering, at der ikke foreligger grundlag for at anse, at nedskrivningen på goodwill og den deraf følgende reduktion af anparternes værdi med 1.013.208 kr. er korrekt endsige velunderbygget.

Det skal samtidig bemærkes, at jeres rådgiver slet ikke tager stilling til eller redegør for nedskrivningen på klinikkens driftsmateriel med 600.000 kr.

Endelig skal SKAT ikke undlade at kommentere på rådgivers afsluttende bemærkninger om [person1]s økonomiske situation omkring en fortsat risiko for indtræden af personlig konkurs. Denne påstand synes noget overdrevet under hensyntagen til, at [person1] i indeværende år personligt har investeret i fabriksny motorcykel i 150.000 kroners klassen, personligt har købt den 5 år gamle Audi A3 tilbage fra selskabet ligesom selskabet har investeret i en fabriksny VW Passat.

1.4.2.1.2 Betydningen af [person1]s og dennes ægtefælles økonomi

Det er ikke korrekt, som anført af rådgiver, at man skal tage hensyn til ægtefællernes samlede gæld ved værdiansættelsen af en fordring i forbindelse med gældseftergivelse af en fordring for den ene ægtefælle. Som anført ovenfor er der særhæften for ægtefæller. Det er også en logisk spejling af, at man heller ikke medtager en ægtefælles eventuelle positive formue ved opgørelse af fordringen. Der kan i den forbindelse henvises til SKATs Juridiske Vejledning afsnit C.B.1.5.

1.4.2.1.3 Husprisernes udvikling

SKAT bemærker, at rådgiver rådgiver påstår, at SKAT mener, at huspriserne kan anses fastholdt til købspriserne i 2009. Det er ikke korrekt. I SKATs første forslag har vi alene bemærket, at de offentlige vurderinger ikke kan anses for de reelle handelsværdier. Herunder særligt for [adresse3].

Rådgiver redegør for prisudviklingen i [by2] kommune og henviser til en et udtræk fra boligportalen [...dk]. I modsætning til SKATs søgning, der specifikt drejer sig om den vej, hvorpå ejendommen er beliggende i [by2], inddrager rådgiver samtlige handeler i postnummer 6100 i perioden 1. kvartal 2010 til 2. kvartal 2015. En udvidelse af udsøgningen til også at omfatte 2009, hvor ejendommen er købt, viser, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris i [by2] ganske rigtigt er faldet med 9,5 % fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2012. Der er imidlertid meget store udsving i priserne for de enkelte kvartaler. Foretages målingen således i stedet fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2012 er der tale om en prisstigning på 4,5 %.

Jeres rådgiver har samtidig gjort gældende, at der i området omkring ejendommen [adresse3] er flere ejendomme, som ikke kunne sælges men stod tomme i flere år. Det er ikke nærmere belyst hvilke ejendomme, hvilke ejendomstyper eller i hvilken afstand til [adresse3], at disse ejendomme har været beliggende.

SKAT har foretaget en udvidet søgning på gennemførte handler i perioden fra erhvervelsen af ejendommen i [by2] og til dato for veje/gader i nærområdet. Det omfatter [adresse4], [adresse5], [adresse6] og [adresse7]. Resultaterne er således:

Vejnavn

Salgsår

Offentlig vurdering

Handelspris

[adresse4]:

2010

1.400.000

1.500.000

2014

970.000

1.295.000

2014

1.250.000

1.950.000

[adresse5]:

2011

1.250.000

1.725.000

[adresse6]

2010

2.350.000

2.725.000

2011

1.950.000

1.200.000

2013

1.800.000

2.000.000

2014

2.050.000

2.280.000

2014

2.000.000

1.600.000

[adresse7]:

2009

3.000.000

3.450.000

2011

2.200.000

1.950.000

2012

1.900.000

2.700.000

2013

1.600.000

2.125.000

Af de 13 yderligere salg i nærområdet er det således kun tre, hvor der har været tale om salgspris, der ligger under den offentlige vurdering. Derimod er der for de øvrige handler tale om højere handelsværdi. For flere af dem endda en betydelig overpris i forhold til vurderingen. På den baggrund mener SKAT, at vi endnu en gang har vist, at der ikke er grundlag for at antage, at ejendomspriserne i området generelt har været stærkt faldende. SKAT finder således heller ikke, at rådgivers postulat om det store fald i ejendomsprisen er underbygget eller sandsynliggjort.

Jeres rådgiver gør også gældende, at selvom SKAT skulle have ret i, at ejendommens reelle værdi skulle være højere end den offentlige ejendomsvurdering, ville det ikke ændre ved det faktum, at [person1] på eftergivelsestidspunktet var reelt insolvent, hvorfor selskabet ikke havde udsigt til på noget tidspunkt at modtage tilbagebetaling af sit tilgodehavende.

Det angives i den forbindelse, at selskabets fordring har kursværdien 0 som følge af, at samtlige [person1]s private aktiver er overbelånt, hvorfor der i forbindelse med en eventuel konkurs ikke ville være nogen dividende til de usikrede kreditorer – herunder til selskabet.

Såfremt SKAT skulle imødekomme påstanden om insolvens alene som følge af denne overbelåning, og ligesom selskabets rådgivere skulle se bort fra hensyn til indtjeningen og mulighed for såvel afkast fra selskabet, [person1]s årlige rådighedsbeløb, den fremtidige prognoser for tandlægebranchen samt [person1]s forventelige arbejdsår, måtte det samtidig konstateres, at der ikke har været nogen reel nedgang i dennes private formue i gældseftergivelsesåret i forhold til de seneste år forud for denne.

Med udgangen af 2010, 2011 og 2012 er [person1]s gældsforpligtelser til pengeinstitutter og realkreditinstitutter stort set uændrede. Samtidig er de eventuelle værdinedgange på ejendommene, som måtte have forekommet i årene fra købet i 2009 til medio 2012 ikke af en størrelsesorden, at det alene kan have reduceret [person1]s betalingsevne væsentlig fra udgangen af 2011 og til medio 2012.

Det er derfor SKATs påstand, at hvis [person1] reelt var uden reel betalingsevne medio 2012, så må det alt andet lige også have været tilfælde de seneste to år forud for gældseftergivelse. Hvis dette skulle antages at være korrekt, ville [person1] efter tidligere praksis være skattepligtig af samtlige de hævninger, som var foretaget forud for gældseftergivelsestidspunktet i 2012. Det kan i den forbindelse bemærkes, at [person1]s gæld til selskabet er steget fra 447.509 kr. ved udgangen af indkomståret 08/09 (30. september 2009) til 972.680 kr. året efter og igen til 1.460.690 kr. pr. 30. september 2011.

1.4.2.1.4 Opsummering

SKAT mener ikke, at den indsendte indsigelse fra jeres advokat dokumenterer, at [person1] skulle have været insolvent på tidspunktet for gældseftergivelsen eller i øvrigt imødegår SKATs underbyggede afvisning af, at dette skulle have været tilfældet.

1.4.3. SKATs foreløbige ændring.

På baggrund af SKATs gennemgang af det indsendte materiale, kan SKAT ikke anerkende det foretagne fradrag for tab på tilgodehavende hos selskabets direktør og hovedanpartshaver [person1].

SKAT gør således gældende:

1. Det er ikke bevist, at der foreligger et tab, som følge af debitors manglende betalingsevne
2. Det påståede tab er ikke opgjort korrekt. SKAT har ved anvendelse af de af revisor fastsatte værdier af debitors aktiver og passiver opgjort kursen på fordringen til kurs 30. Selskabet har således eftergivet hovedanpartshaverens gæld ud over selskabets værdi af fordringen.
3. SKAT kan ikke anerkende den værdiansættelsesmetode, som revisor har valgt, hvor debitors ejendomme er værdiansat alt for lavt, ligesom goodwillværdien i selskabet er ansat for lavt og i strid med praksis for tandlægevirksomhed

På den baggrund kan SKAT ikke godkende det foretagne fradrag. Nedskrivningen af mellemregningskontoen til 0 kr. anses i stedet at være maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Udlodningen beskattes som udbytte hos aktionæren. Udbytte er ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, sidste pkt.

1.5. SKATs endelige afgørelse

Der er ikke modtaget yderligere indsigelse mod SKATs ændringsforslag.

SKAT fastholder derfor ændringen i forslag til ændring af skatteansættelsen i brev af 6. januar 2016.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at selskabets tilkendes fradrag i den skattepligtige indkomst med 1.134.865 kr. for indkomståret 2012 som følge af selskabets tab på fordringen.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at selskabet tilkendes fradrag med et mindre beløb.

Til støtte herfor er det gjort gældende, at fordringen har karakter af aktionærlån, der er opstået før 14. august 2012.

Det fastholdes, at fordringen var tabt, da hovedanpartshaveren på eftergivelsestidspunktet var insolvent. Til dokumentation for insolvensen vedlægges en af revisor udarbejdet opgørelse over hovedanpartshaverens økonomiske situation i foråret 2012.

Repræsentantens supplerende bemærkninger efter syn og skøn

Repræsentanten anført følgende til syn- og skønsrapporterne:

”Der fremlægges følgende:

Rapport fra ejendomsmægler [person5], [virksomhed4], som har vurderet handelsprisen pr. juni 2012 for ejendommen, [adresse2], [by3] til 1.800.000,00 kr., inkl. inventar i form af møbler m.v.

Rapport fra ejendomsmægler [person6], som har skønnet handelsprisen pr. juni 2012 for ejendommen, [adresse1], [by2] til 5.500.000,00 kr. Det fremgår af rapporten, at ejendommen ikke kunne anses for let omsættelig.

Rapport fra statsautoriseret revisor [person7], [virksomhed5], som har vurderet markedsværdien af goodwill til 35 % af den gennemsnitlige omsætning, svarende til en handelsværdi på 2.090 t.DKK. Vurderingen er ifølge rapporten baseret på samme retningslinjer, som blev anvendt ved min kundes køb af klinikken.

Skønsrapporten fra [person7] indeholder også en værdiansættelse for begge ejendomme, hvor han har vurderet [adresse2], [by3] til 1,750 mio. kr. og ejendommen [adresse1], [by2] til 5,00 mio. kr.

Korrigeres den af selskabets revisor udarbejdede opgørelse af [person1]s økonomiske situation pr. 2. kvartal 2012 med vurderingerne i syns- og skønsrapporten medfører det følgende ændringer (idet ejendommene er sat til et gennemsnit af vurderingerne fra rapporterne), idet der er korrigeret for gældspost (skyldig skat) i årsrapporten, som ved en fejl ikke var medtaget i den oprindelige opgørelse, jf. årsrapporten:

Balance 1/4 2012 [person1] og [person8]

Opgørelse ud fra syn og skøn

Ejendom, [adresse1], [by2]

3.650.000,00

5.250.000,00

Realkreditgæld

5.120.000,00

5.120.000,00

Nettoværdi

-1.470.000,00

130.000,00

[adresse2], [by3]

1.600.000,00

1.775.000,00

Realkreditgæld

1.305.000,00

1.305.000,00

Nettoværdi

295.000,00

470.000,00

Anparter [virksomhed1] ApS, årsrapport 2010/2011

2.513.208,00

2.513.208,00

Goodwill omvurderet

-1.013.208,00

-398.317,00

Driftsmidler omvurderet

-600.000.00

-600.000

Udskudt skat omvurdering

403.302,00

249.579,25

1.303.302,00

1.764.470,25

Udskudt skat på anparter

-494.887,00

-688.577,51

Værdi af anparter

808.415,00

1.075.892,75

Obligationer

218.890,00

218.890,00

Bil

230.000,00

230.000,00

Nettoaktiver

82.305,00

2.124.782,75

Simple krav

Studielån

100.499,00

100.499,00

Restskat, ifølge årsrapport

58.057,00

Øvrig gæld til finansinstitutter

2.664.784,00

2.664.784,00

Mellemregning, [virksomhed1] ApS

1.460.690,00

1.460.690,00

Simple krav i alt

4.225.973,00

4.284.030,00

Over/underbalance

-4.143.668,00

-2.159.247,26

Ovennævnte dokumenterer, at [person1] var insolvent på tidspunktet for eftergivelsen, og at gælden ikke var pari værd.

Mellemregningen må anses for at stå tilbage for bankens krav, da banken er så væsentlig en kreditor, at banken vil kunne kræve fortrinsret. Dette taler for, at kursnedslaget/-tabet primært skal henføres til mellemregningen, sådan at mellemregningen har en kursværdi på 0 kr.

Fordeles kursnedslaget ligeligt ud fra ovennævnte korrigerede beløb, udgør kursen af de simple gældsposter, herunder mellemregningen 49,59 %.

Jeg skal fastholde, at mellemregningen ikke kan anses for at være skrevet væsentligt ned til under kursværdi, og at forhøjelsen skal bortfalde.”

Skattestyrelsens supplerende bemærkninger efter syn og skøn

Skattestyrelsen anført følgende til syn- og skønsrapporterne:

”Det er vores klare opfattelse, at [person1] skal beskattes af gældseftergivelsen som aktieindkomst. Vores primære påstand er, at han har været i stand til at betale sine regninger. Skattestyrelsen har tidligere kommenteret på rådgivers klage til Skatteankestyrelsen. Der henvises hertil for bemærkninger til vores afgørelse.

Vi skal dog knytte enkelte kommentarer til de fremsendte syn- og skønsrapporter samt [person9]s bemærkninger i mail af 20. september 2019.

Ejendommen [adresse2], [by3]:

Vi kan tilslutte os en markedsværdi på 1.800.000 kr. som vurderet af [virksomhed4].

Vi kan derimod ikke tilslutte os en markedsværdi på 1.750.000 kr. Vurderingen er foretaget af Statsaut. revisor [person7], og afviger beløbsmæssigt fra [virksomhed4]s vurdering. [virksomhed4] [by3] vurderes, at have stor erfaring med vurdering af sommerhuse i deres nærområde, og har tillige foretaget en besigtigelse af ejendommen.

Ejendommen [adresse1], [by2]:

Ejendommen vurderes af begge parter til en værdi der er væsentlig under købsværdien i 2006. Markedet på daværende tidspunkt var positivt, og har også smittet af på priserne. Omvendt var det største fald i 2008 og markedet var på vej opad igen i 2012.

Vi kan tilslutte os en markedsværdi på 5.500.000 kr. som vurderet af ejendomsmægler MDE [person6].

Vi kan derimod ikke tilslutte os en markedsværdi på 5.000.000 kr. Vurderingen er foretaget af Statsaut. revisor [person7]. Ejendomsmægler MDE [person6] vurderes at have stor erfaring med vurdering af ejendomme i [by2] og omegn, og har tillige foretaget en besigtigelse af ejendommen.

Goodwill – tandlægevirksomheden

Statsaut. Revisor [person7] har foretaget en vurdering af goodwill på tandlægevirksomheden. Han kommer frem til en goodwill på 2.090.000 kr.

Goodwill kan fastsættes ud fra forskellige værdiansættelsesprincipper, og det vil være ganske svær at ramme den præcise handelsværdi. Statsaut. Revisor [person7] oplyser, at det er kutyme inden for branchen, at tandlægevirksomheder fastsættes ud fra en procentdel af den gennemsnitlige omsætningen. Han mener, at i denne situation kan værdien beregnes til 35 % af omsætningen. Den beregnes som et gennemsnit af de seneste tre års omsætning.

Statsaut. Revisor [person7] skriver i sin vurdering, at klinikkens indtjening har været under pres pga. den faldende omsætning i alle årene 2009/10 til 2011/12. Han skriver også at indtjeningen som udtrykt ved resultatet før afskrivninger i alle 3 år har været markant under de tidligere år.

Han vælger derfor at tage et gennemsnit af omsætningen med udgangspunkt i de sidste 2 år, og som 3. år anvender han året efter tidspunktet for værdiansættelsen. Vi mener ikke, at det giver et korrekt billede af værdien. Hans forudsætninger for anvendelse af beregningsmodel bygger på historiske værdier. Det giver ikke mening, at justere beregningsmodellen med fremtidige nedgang af omsætningen, da disse data forudsættes at være ukendte faktorer på handelstidspunktet – også for en eventuel køber på daværende tidspunkt. Det er nemt i bakspejlet at spå om faldende indtjening, men kan aldrig indgå i en værdiansættelsesberegning som denne.

Efter vores opfattelse burde der i stedet for være foretaget alternative beregninger der understøtte handelsværdien. Det er ikke tilstrækkeligt at foretage én beregning, når den i forvejen afviger fra modellens forudsætninger.

Med henvisning til vores bemærkninger i afgørelsen under punkt 1.4.2.1.1 ses det, at goodwill-værdien vil være 3.300.000 kr. hvis den beregnes efter Told- og Skatte cirkulær 2000-10. Og anvendes revisors model med 35 % af gennemsnitlig omsætning for de seneste tre år er værdien 2.300.000 kr. Det er derfor vores vurdering, at handelsværdien er et sted midt i mellem, og at værdien i årsrapporten afspejler handelsværdien. Der skal således ikke ske en regulering af værdien, ved beregning af aktiernes handelsværdi.

Driftsmidler omvurderet

Skattestyrelsen har ikke modtaget en redegørelse for, at driftsmidlerne skulle være 600.000 kr. mindre værd end de regnskabsmæssige værdier. Vi mener derfor ikke der er belæg for at foretage en regulering i anparternes værdi for tandlæge [virksomhed1] ApS med -600.000 kr.

Opgørelse af balance

[person9] har i mail af 20. september 2019 opgjort en ny balance pr. 1. april 2012. Hun korrigerer for værdierne i syn- og skønsrapporterne.

Vi skal henvises til vores afgørelse side 9 afsnit 1.4.2. Heraf fremgår det, at vores opfattelse er, at ægtefællens aktiver/passiver ikke skal indgå i opgørelse af balancen.

Balancen kan efter korrigerede værdier derfor opgøres således:

Ejendom [adresse1]

50 %

2.250.000 kr.

Realkredit gæld

50 %

-2.560.000

-310.000 kr.

Ejendom Øreflak

100 %

1.800.000 kr.

Realkredit gæld

100 %

-1.305.000 kr.

495.000 kr.

Værdi anparter

100 %

2.513.208 kr.

Udskudt skat

-1.055.547 kr.

1.457.661 kr.

Obligationer

100 %

218.890 kr.

Bil

0 kr.

Aktiver

1.861.551

Studielån

-100.499 kr.

Bankgæld

50 %

-1.332.487 kr.

Mellemregning selskab

1.134.865 kr.

Gæld

-2.567.851 kr.

Underbalance

-706.300 kr.

Kursværdi simple krav

1.861.551 kr. /2.567.851 kr.

72,5 %”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har tilsluttet sig Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse.

Retsmøde

Klagerens repræsentant har på retsmøde i Landsskatteretten fremlagt en revideret balance udarbejdet efter det afholdte syn og skøn samt en revideret resultatopgørelse for selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kursgevinstlovens § 3, stk. 1, at selskabers gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5 og 24 A.

Efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2, opgøres selskabers gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre selskabet godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato vedrørende selskabets hovedanpartshaver fastslået, at hovedanpartshaveren ved selskabets eftergivelse af gælden har realiseret en gevinst på gæld, idet fordringen er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi, jf. kursgevinstlovens § 21. I overensstemmelse hermed nægtes selskabet fradrag for tab på fordringen, jf. kursgevinstlovens § 3, stk. 1. Der er henset til, at selskabets fordring på gældseftergivelsestidspunktet anses at have en kursværdi på 100.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.