Kendelse af 10-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af gaveafgift (2014)

35.880 kr.

0 kr.

0 kr.

Forhøjelse af gaveafgift (2015)

36.420 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Overdragelse af 1. december 2014

Klagerens mor har den 1. december 2014 underskrevet et gaveoverdragelsesdokument, hvoraf fremgår tilsagn om gaver på i alt 598.000 kr.

Ifølge det fremlagte dokument var gavetilsagnene afgivet som følger:

”Børn:

[person1]

59.800 kr.

[person2]

59.800 kr.

Børnebørn:

[person3]

59.800 kr.

[person4]

59.800 kr.

[person5]

59.800 kr.

[person6]

59.800 kr.

Oldebørn:

59.800 kr.

[person7]

59.800 kr.

[person8]

59.800 kr.

[person9]

59.800 kr.

[person10]

59.800 kr.

598.000 kr.”

Klageren har den 1. december 2014 modtaget en overførsel af 300.000 kr. fra sin mor. Af klagerens kontoudskrift fremgår overførslen med posteringsteksten ”gave fra mor”. Af morens kontoudskrift fremgår samme overførsel med posteringsteksten ”Gaver til [person2]s fa”.

Klageren har fremlagt et anfordringsgældsbrev, dateret 1. december 2014, hvoraf fremgår, at [person8] har ydet et lån på 59.800 kr. til klageren. Gældsbrevet er underskrevet af klageren, klagerens ægtefælle og af [person5] som værge for [person8].

Klageren har endvidere fremlagt et anfordringsgældsbrev, dateret 1. december 2014, hvoraf fremgår, at [person7] har ydet et lån på 59.800 kr. til klageren. Gældsbrevet er underskrevet af klageren, klagerens ægtefælle og af [person5] som værge for [person7].

Klageren har herudover fremlagt to enslydende anfordringsgældsbreve, hvoraf fremgår, at klagerens sønner, [person6] og [person5], hver har lånt klageren 59.800 kr. den 1. december 2014.

Overdragelse af 2. januar 2015

Klagerens mor har den 2. januar 2015 underskrevet et gaveoverdragelsesdokument, hvoraf fremgår tilsagn om gaver på i alt 607.000 kr.

Ifølge det fremlagte dokument var gavetilsagnene afgivet som følger:

”Børn:

[person1]

60.700 kr.

[person2]

60.700 kr.

Børnebørn:

[person3]

60.700 kr.

[person4]

60.700 kr.

[person5]

60.700 kr.

[person6]

60.700 kr.

Oldebørn:

[person7]

60.700 kr.

[person8]

60.700 kr.

[person9]

60.700 kr.

[person10]

60.700 kr.

607.000 kr.”

Klageren har den 2. januar 2015 modtaget en overførsel af 303.500 kr. fra sin mor. Af klagerens kontoudskrift fremgår overførslen med posteringsteksten ”gave fra mor”. Af morens kontoudskrift fremgår samme overførsel med posteringsteksten ”Gaver15til [person2]s f”.

Klageren har fremlagt anfordringsgældsbrev, dateret 2. januar 2015, hvoraf fremgår, at [person7] har ydet et lån på 60.700 kr. til klageren og klagerens ægtefælle. Gældsbrevet er underskrevet af klageren, klagerens ægtefælle og af [person5] som værge for [person7].

Klageren har endvidere fremlagt et anfordringsgældsbrev, dateret 2. januar 2015, hvoraf fremgår, at [person8] har ydet et lån på 60.700 kr. til klageren og klagerens ægtefælle. Gældsbrevet er underskrevet af klageren, klagerens ægtefælle og af [person5] som værge for [person8].

Klageren har herudover fremlagt to enslydende anfordringsgældsbreve, hvoraf fremgår, at klagerens sønner, [person6] og [person5], hver har lånt klageren 60.700 kr. den 2. januar 2015.

SKAT har den 18. november 2015 anmodet klageren om at fremsende godkendelse fra Statsforvaltningen vedrørende gældsforholdene med [person7] og [person8].

Klagerens ægtefælle har den 23. november 2015 fremsendt henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende låneforholdene. Klagerens ægtefælle har i henvendelse anført, at parterne ikke har anset familielånene som værende usædvanlige dispositioner, der kræver Statsforvaltningens godkendelse, særligt under henvisning til at dispositionerne ikke har medført nogen formueforringelse for långiverne. I henvendelsen er endvidere anført, at såfremt Statsforvaltningen måtte finde, at dispositionerne var usædvanlige dispositioner, der kræver Statsforvaltningens godkendelse, så skal henvendelsen anses for en ansøgning om godkendelse efter § 10 i værgemålsbekendtgørelsen.

Statsforvaltningen har den 8. december 2015 fremsendt kvitteringsskrivelse, hvoraf fremgår, at Statsforvaltningen behandler henvendelsen af 23. november 2015 som en anmodning om godkendelse af dispositionerne (låneforholdene).

Indfrielse af gældsbreve

Klageren har fremlagt to dokumenter, begge dateret den 3. januar 2016, hvoraf fremgår at låneforholdet mellem klageren, klagerens ægtefælle og [person8] på hhv. 59.800 kr. og 60.700 kr. er indfriet ved indbetaling på [person8]s bankkonto, [finans1] [...08]. Dokumenterne er underskrevet af klageren, klagerens ægtefælle og af [person5] som værge for [person8].

Klageren har ligeledes fremlagt et dokument, dateret den 3. januar 2016, hvoraf fremgår at låneforholdet mellem klageren, klagerens ægtefælle og [person7] på 59.800 kr. er indfriet ved indbetaling på [person7]s bankkonto, [finans1] [...08]. Dokumentet er underskrevet af klageren, klagerens ægtefælle og af [person5] som værge for [person7].

Klageren overførte, den 10. januar 2016, 60.700 kr. med posteringsteksten ”Indf. Gældsb. [person8]” til konto [...08]. Af feltet ”Meddelelse til modtager” fremgik ”Indfrielse af gældsbrev af 2. januar 2015”. Samme dato overførte klageren 59.800 kr. med posteringsteksten ”Indf. Gældsb. [person8]” til konto [...08].

Klageren overførte ligeledes, den 10. januar 2016, 60.700 kr. med posteringsteksten ”Indf. Gældsb. [person7]” til konto [...43]. Af feltet ”Meddelelse til modtager” fremgik ”Indfrielse af gældsbrev af 2. januar 2015”. Samme dato overførte klageren 59.800 kr. med posteringsteksten ”Indf. Gældsb. [person7]” til konto [...08]. Af feltet ”Meddelelse til modtager” fremgik ”Indfrielse af gældsbrev af 1. december 2014”.

Af SKATs sagsnotat fremgår:

”Har kontaktet Statsforvaltningen den 6. januar 2016 og talt med [person11].

Hun har oplyst, at Statsforvaltningen har modtaget ansøgning om godkendelse af disposition vedr. gældsbreve udstedt til [person8] og [person7]. Værgen for mindreårige har dog forklaret til Statsforvaltningen, at de gældsbreve var oprettet med henblik på at spare gaveafgift.

Statsforvaltningen mener således ikke, at der var tale om reelle udlån, da de mindreårige ikke har haft penge på konti og kunne således ikke låne ud til [person2]. Statsforvaltningen vil derfor afslutte sagen uden afgørelse, så snart de pågældende fremsender dokumentation for, at gavebeløb er overført til de mindreåriges konti. [person11] har understreget overfor mig, at hun oplyste til de pågældende, at Statsforvaltningen ikke tager stilling til, hvorvidt der skal betales gaveafgift vedr. de omhandlede beløb”

Klageren har til sagen vedlagt skrivelse af 8. januar 2016, underskrevet af klagerens ægtefælle, hvoraf fremgår som følger:

”Under henvisning til samtaler med Statsforvaltningens medarbejder [person12] før jul fremsendes hermed dokumentation for indfrielse af 4 gældsbreve indgået mellem henholdsvis [person7], [person8] og [person2], [person13].

Jeg aftalte med [person12], at det nok var mere hensigtsmæssigt, at de gaver, som var foretaget i 2014 og 2015 af [person14] til hendes mindreårige oldebørn [person7]- og [person8], blev overført kontant til gavemodtagernes bankkonti, i stedet for de udstedte gældsbreve.

Dette er hermed gjort, og jeg anser derfor sagen overfor Statsforvaltningen for afsluttet. ”

SKAT har den 28. januar 2016 fremsendt forslag til afgørelse.

Statsforvaltningen sendte, den 29. januar 2016, en skrivelse benævnt ”Vedr. gavemidler til [person8]” til klageren ægtefælle. Statsforvaltningen meddelte i skrivelsen, at der var modtaget dokumentation for at gaven, fra klagerens mor til [person8], var indbetalt på en konto i [person8]s navn, og at den igangværende tilsynssag derfor var henlagt.

Klagerens tidligere repræsentant har den 11. februar 2016 fremsendt indsigelse til SKATs forslag som følger:

”De beløb, som er overført fra [person14] den 1. december 2014 og den 2. januar 2015 kan efter vores opfattelse ikke anses for gaver til [person2] og [person1], idet beløbene er modtaget på vegne af [person14] s børn, børnebørn og oldebørn.

Den 1. december 2014 overdrager [person14] gaver på kr. 59.800 til hver af sine 10 børn, børnebørn og oldebørn. Dette fremgår direkte, at det af [person14] oprettede gaveoverdragelsesdokument, som er udstedt den 1. december 2014 af [person14] (bilag 1).

Det samme er tilfældet d. 2. januar 2015, hvor [person14] overdrager gaver på kr. 60.700 til hver af sine 10 børn, børnebørn og oldebørn. [person14] har oprettet et tilsvarende gaveoverdragelsesdokument, som er udstedt den 2. januar 2015 (bilag 2).

Ovenstående kontante beløb er den 1. december 2014 og den 2. januar 2015 overført fra [person14] til hendes to børn [person2] og [person1]s konti til videre overdragelse til deres respektive familiemedlemmer.

Det fremgår udtrykkeligt af kontospecifikation fra konto nr. [...41] for [person14], at hun den 1. december 2014 dels overfører kr. 299.000 til [person2] konto med teksten "gaver til [person2]s fa" og dels overfører samme beløb til [person1]s konto med teksten "gaver til [person1]s fam" (bilag 3).

Igen den 2. januar 2015 overfører [person14] dels kr. 303.500,00 til [person2]s konto med teksten ”gaver15 til [person2]s fa” og dels samme beløb til [person1]s konto med teksten "gaver til [person1]s fa" (bilag 3).

Der er således ingen tvivl om, at de store beløb, der er overført til [person1] og [person2]s konti, har været øremærket som gaver til børn, børnebørn og oldebørn, idet hvert familiemedlem som gave modtog kr. 59.800 i 2014 og 60.700 kr. i 2015.

Dette fremgår både af gaveoverdragelsesdokumenterne og af pengeoverførslerne. Der er således ikke tvivl om, at det har været [person14]s hensigt at forære gaver til hver af sine børn, børnebørn og oldebørn, og ikke at give store gaver til [person2] og [person1].

SKAT har i brev af 19. oktober 2015 bedt om dokumentation for, at [person1] og [person2] umiddelbart efter modtagelsen af gavebeløbene har videreoverført dem til de enkelte gavemodtagere. Hertil bemærkes følgende:

Straks ved modtagelsen af pengene fra [person14] har [person1] og [person2] videreoverført gaverne til [person14]s 8 børnebørn og oldebørn. Dette er sket ved udstedelse af gældsbreve henholdsvis den 1. december 2014 og den 2. januar 2015 (bilag 4).

At børnebørnene og oldebørnene har modtaget gaverne i form af anfordringstilgodehavender til kurs 100 indebærer, at gaverne hermed er videreoverdraget til rette modtager i overensstemmelse med givers ønsker.

Der er således i forlængelse af overdragelsen af beløbene til henholdsvis [person1] og [person2] udarbejdet gældsbreve med [person1]/[person2] som debitor og deres respektive familiemedlemmer som kreditor. Ved udarbejdelsen af disse gældsbreve er gaverne blevet videreoverdraget til de rette gavemodtagere pr. samme dato, som beløbene blev udbetalt på [person1] og [person2]s konti, den 1. december 2014 og 2. januar 2015.

Disse gældsbreve viser klart, at børn, børnebørn og oldebørn hver især har fået det, som de skulle have i gave.

Dette svarer på SKATs forespørgsel af 19. oktober 2015, idet gældsbrevene dokumenterer, at gaverne umiddelbart efter modtagelsen er overføret til de enkelte gavemodtagere.

Det fremgår således klart, at [person14] via detaljerede skriftlige gavebreve har ydet gaver til sine børn, børnebørn og oldebørn, at disse gaver i første omgang er blevet udbetalt til hendes børn [person1] og [person2] på vegne af modtagerne, og at [person1] og [person2] straks ved modtagelsen har videregivet gaverne til rette modtagere ved udstedelse af anfordringsgældsbreve til de endelige modtagere af gaverne.

Da der opstod problemer i Statsforvaltngen med gældsbrevene til de umyndige oldebørn, valgte [person1] og [person2] efterfølgende at indfri gældsbrevene ved at overføre beløbene kontant til de enkelte modtagere. Disse betalinger er ikke gaver, men provenu ved indfrielse af tidligere oprettede gavegældsbreve.

Den omstændighed, at en del af gaven til [person1]s søn [person3] ([person3]) blev ydet via modregning ændrer ikke på, at også [person3] har modtaget gaver fra sin mormor [person14] og herved har opnået en formueforøgelse på henholdsvis kr. 59.800 i 2014 og kr. 60.700 i 2015.

[person3]s formueforøgelse er fuldt ud opnået i kraft af gaverne fra [person14]. Gaverne er i første omgang modtaget af [person1] og herefter videregivet fra [person1] til [person3] i form af et gældsbrev samt en nedsættelse (eftergivelse) af [person3]s gæld til hans mor [person1]. Denne gældseftergivelse er - på samme måde som udstedelsen af anfordringsgældsbrevet - udtryk for en formueoverførsel til [person3] helt på samme måde, som hvis beløbene var overført kontant. [person3] samlede formueforøgelse er dermed opnået grundet gaverne fra [person14].

SKAT anfører, at [person1] og [person2] har haft de omhandlende værdier til fuld rådighed, samt at de udstedte gældsbreve ikke har et reelt indhold.

Hertil bemærker vi, at den omstændighed, at [person2] og [person1] har haft beløbene stående på deres konti og har kunnet råde over disse beløb, ikke kan føre til, gældsbrevene og de dertil knyttede gaver ikke er reelle. Der er intet som helst grundlag for at tilsidesætte eksistensen af de udstedte gavegældsbreve.

Vi er enige i SKATs antagelser om, at [person1] og [person2] har haft tilstrækkeligt med midler stående på de­ res konti, således at de hver især kunne have overført gavebeløbet til de enkelte modtagere. At de kontante beløb midlertidigt er blevet stående hos [person1] og [person2], ændrer imidlertid ikke på, at gaverne straks er videreoverdraget til de rette modtagere i form af de udstedte anfordringstilgodehavender.

SKAT henviser som begrundelse for sit standpunkt til afgørelsen UFR 1988.623 Ø. Dommen omhandler to ægtefæller, der oprettede en særejeægtepagt og overførte gaver fra sine særejer med det formål at spare afgift. Hvis ægteparret ikke havde oprettet ægtepagten, kunne de kun overføre et mindre beløb afgiftsfrit til deres børn. Her kom Landsretten frem til, at der ikke var tale om en reel disposition, og at dispositionen ikke havde nogen anden konsekvens end afgiftsbesparelse. Landsretten henviste til den nu ophævede omgåelsesbestemmelse i den daværende afgiftslov.

Vi mener ikke, at afgørelsen UFR 1988.623 Ø kan anvendes i denne sag. Situationen er en helt anden i nærværende sag. Hvis beløbene ikke var udbetalt til [person1] og [person2], men direkte til de enkelte modtagere ville der utvivlsomt ikke blive udløst gaveafgift. I nærværende sag er realiteten jo, at [person14]s børn, børnebørn og oldebørn alle rent faktisk har fået gaver, men gaverne er i første omgang overført til [person1] og [person2], som herved kunne administrere de mindreårige børns midler. Det bør ikke udløse afgift, at gavebeløbene i første omgang er overført samlet til [person1] og [person2], når det fremgår klart af sammenhængen, at det var givers ønske og også realiteten at yde gaverne til de enkelte modtagere.

Sammenfattende er det vores opfattelse, at [person14] har overført gaver til sine børn, børnebørn og oldebørn i 2014 og 2015 inden for den afgiftsfrie grænse. [person1] og [person2] har således ikke modtaget afgiftspligtige gaver.

Som en konsekvens skal [person14]s oldebørn [person9] og [person10] heller ikke betale gaveafgift af allerede modtagne gaver, sådan som SKAT lægger op til i forslaget til afgørelse af 28. januar 2016.

Vi opfordrer til, at SKAT undlader at kræve afgift i denne sag. ”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens gaveafgiftstilsvar med 35.880 kr. for 2014 og 36.420 kr. for 2015.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

” Det er SKATs opfattelse, at du modtog afgiftspligtige kontantgaver fra din nu afdøde moder, [person14], den 1. december 2014 samt den 2. januar 2015, se ovenstående talmæssig opstilling. Vi fore- tager en skønsmæssig ansættelse af gavernes værdi, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 3, da du ikke retti- digt har indgivet anmeldelse af gaverne.

Der bliver ligeledes opkrævet renter af gaveafgiftsbeløb, jf. boafgiftslovens § 38, stk. 1., da gaveafgiften ikke er betalt rettidig.

(...)

Ved gennemgang af kontoudskrifter vedr. overførsel fra [person14] den 1. december 2014 og 2. januar 2015 har SKAT konstateret, at der ifølge posteringsteksten fremgår ’gave fra mor’ til dig. Det fremgår således ikke af denne meddelelse, at der var tale om gaver til andre end dig.

Vi er opmærksomme på, at det samtidigt fremgår af [person14]s kontoudskrifter, at hun den 1. de- cember 2014 overfører 300.000 kr. til [person2]s konto med teksten "Gaver til [person2]s fa”, samt at hun den 2. januar 2015 overfør 303.500 kr. til [person2]s konto med teksten ”Gaver15til [person2]s f”.

Vi vurderer ikke, at dette kan tillægges selvstændig betydning, da vi formoder, at det ikke var [person14] selv, der fysisk havde overført beløb fra en konto til den anden, men èn, som havde adgang til hendes netbank.

Ved vores vurdering af, at du må betragtes som modtager af beløbet på 299.000 kr. i 2014 samt på 303.500 kr. i 2015 har vi lagt vægt på, at du havde de omhandlede beløb til din fulde rådighed. Dis- se beløb har heller ikke været udskilt fra din øvrige formue/kontante midler.

SKAT vurderer ikke, at de udstedte gældsbreve til dine børn og børnebørn, har et reelt indhold. Det- te er ligeledes blevet bekræftet af Statsforvaltningen under telefonsamtale med SKAT. Vi lægger ydermere vægt på, at du har haft tilstrækkelige likvide midler stående på din konto, således at du kunne overføre gavebeløb til enkelte gavemodtagere umiddelbart efter modtagelse af beløbene fra [person14]. SKAT henviser til dine kontoudskrifter nr. 324 af 31. december 2014 og nr. 325 af 30. januar 2015.

SKAT finder ikke, at overførsel til dine børnebørn, [person14]s oldebørn, som skete mere end et år efter du modtog beløbene fra [person14], kan føre til andet resultat. Vi betragter disse overførsler af 10. januar 2016 som gaver givet af dig og din ægtefælle til jeres børnebørn. ”

SKAT har den 13. juni 2016 afgivet høringssvar som følger:

”Det fremgår af klagen, at

Baggrunden for de foretagne gaver var et ønske fra min svigermors side om at sikre hendes oldebørns muligheder for at flytte hjemmefra til sin tid, ved at hendes formue skulle anvendes til køb af en værdifast mindre udlejningsejendom subsidiært en større ejerlejlighed, som oldebørn kunne anvende.

Gældsbrevene er blevet udstedt og er i funktion, men investeringen i ejendommen er ikke foretaget endnu.

Efter SKATs opfattelse kan oplysninger om baggrunden for udstedelse af gældsbreve ikke føre til anden vurdering af sagen, end den, der fremgår af SKATs afgørelse. Disse oplysninger bekræfter blot, at beløbene var til [person2]s fulde rådighed og disposition samt at overførsel af penge til [person2]s mindreårige børnebørn i januar 2016 skal betragtes som gaver givet af [person2] og hendes ægtefælle.

Vi henleder klagemyndighedens opmærksomhed på, at gavebeløb ydet af [person14] til hendes børnebørn ([person2]s børn) heller ikke var overført til dem, selv om de er forlængst er flyttet hjemmefra.

SKAT har i øvrigt ikke supplerende bemærkninger til klagen, men henviser til vedlagte sagsfremstilling. ”

Skattestyrelsen har den 25. september 2019 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

”Efter vores opfattelse er henvisningen til U1988.623Ø stadig relevant, selv om reglen i § 5, litra c, ikke er videreført i nugældende boafgiftsloven, da der forsat gælder en almindelig omgåelsesregel i bo- og gaveafgiftsretten.

Denne opfattelse fremgår også at Bo- og gaveafgift, Niels-Jørgen Kaj Petersen og Bue Skammelsen, 5. udgave, 2015, afsnit 5.2.2.4. Omgåelse, hvortil der henvises. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens har nedlagt påstand om, at gaveafgiftstilsvar skal nedsættes med 35.880 kr. for 2014 og 36.420 kr. for 2015.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført:

”På min ægtefælles [person2]'s vegne (CPR-nr.. [...]) skal jeg hermed klage over SKAT's afgørelse af 23. februar 2016, hvorefter SKAT ikke har godkendt de af min svigermor [person14]'s foretagne gaver til børn, børnebørn og oldebørn i slutningen af 2014 og i begyndelsen af 2015.

Baggrunden for de foretagne gaver var et ønske fra min svigermors side om at sikre hendes oldebørns muligheder for at flytte hjemmefra til sin tid, ved at hendes formue skulle anvendes til køb af en værdifast mindre udlejningsejendom subsidiært en større ejerlejlighed, som oldebørnene kunne anvende.

Dette kunne opnås ved at hendes likvide formue blev samlet hos hendes to døtre, hvoraf [person2] er den ene. Tanken var at disse to personer skulle foretage investeringen sammen og som følge heraf udstede gældsbreve til de andre gavemodtagere, på familielånsmæssige vilkår.

Gældsbrevene er blevet udstedt og er i funktion, men investeringen i ejendommen er ikke foretaget endnu pga. SKAT's tilsidesættelse af strukturen, hvorefter hendes to døtre er blevet anset for gaveafgiftspligtige af alle gaverne til gavekredsen.

Der henvises i øvrigt til vedlagte redegørelse af [virksomhed1], som korrekt og sagligt opsummerer sagens indhold.

Endelig kan oplyses, at det er min vurdering af SKAT's afgørelse strider imod en årelang tradition for ydelse af lån indenfor familiekredsen og derfor ikke er i overensstemmelse med gældende praksis. ”

Klagerens repræsentant har den 30. juni 2016 fremsat supplerende bemærkninger som følger:

”Skat fremturer i synspunktet, at lovlige skriftlige indgåede gældsbrevsaftaler ikke er gyldige, hvilket strider imod en årelang tradition for ydelse af lån indenfor familiekredsen og at indfrielsen af disse gældsbreve, overfor de mindreårige børnebørn skal betragtes som gaver givet af min ægtefælle og mig, er direkte grotesk! ”

Klagerens repræsentant har den 27. september 2019 fremsat supplerende bemærkninger som følger:

”Jeg må på det kraftigste afvise, at der i den foreliggende sag er tale om omgåelse af boafgiftsloven. Substansen er at gavemodtagerne ifølge gaveoverdragelsesdokumenterne har modtaget en formueforøgelse, ikke som kontanter men som gældsbreve. det er herudover både [virksomhed1]'s og min opfattelse at afgørelsen 1988.623Ø ikke kan anvendes i denne sag. der henvises til argumentstionen i [virksomhed1]'s brev. ”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Som hovedregel gælder der i dansk skatteret et retserhvervelsesprincip, hvorved en indtægt beskattes på det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endelig ret til indtægten, hvilket udledes af SKM 2003.389H.

En person kan afgiftsfrit give gaver til børn, stedbørn og børnebørn, hvis den samlede værdi af gaverne, indenfor et kalenderår, ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb. Der betales afgift på 15 pct. I det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftsloven §§ 22, stk. 1, litra a og 23, stk. 1.

Det afgiftsfri grundbeløb udgjorde i 2014 et beløb på 59.800 kr. og i 2015 et beløb på 60.700 kr. 299.000

Indtægter der stammer fra optagelse af lån henregnes ikke til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

En skattepligtig der ønsker lagt til grund, at en indtægt stammer fra optagelse af lån, skal kunne underbygge dette ved objektivt konstaterbare momenter, hvilket udledes af SKM 2006.479.HR.

SKAT har anset klageren for gaveafgiftspligtig af gaver på 299.000 kr. i 2014 og 303.500 kr. i 2015. SKAT har som begrundelse anført, at klagerens børnebørn ikke havde midler på deres bankkonti svarende til de fremlagte gældsbreve, og at klagerens betalinger til børnebørnene er at anse for gaver.

Klageren har gjort gældende, at hun alene har modtaget gaver på 59.800 kr. i 2014 og 60.700 kr. i 2015. Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført, at de fremlagte gældsbreve er udtryk for reelle gældsforhold, og har anført at klagerens børn og børnebørn reelt har modtaget gaver fra klagerens mor, og at børnebørnene har disponeret over gaverne ved at låne dem ud til klageren. Klagerens repræsentant har anført, at betalingerne til børnebørnene ikke er gaver, men indfrielse af lån.

Klagerens mor har den 1. december 2014 underskrevet et gaveoverdragelsesdokument, hvoraf fremgår tilsagn om gaver til bl.a. klageren, klagerens børn og klagerens børnebørn. Hvert enkelt gavetilsagn udgjorde beløbsmæssigt 59.800 kr. til hver modtager i 2014, og 60.700 kr. til hver modtager i 2015

Klageren har den 1. december 2014 modtaget betaling af 299.000 kr., og har den 2. januar 2015 modtaget betaling af yderligere 303.500 kr. Begge indbetalinger er sket til klagerens konto med en posteringstekst der angav, at indbetalingerne var gaver til klagerens familie.

Klageren, klagerens børn og klagerens børnebørn har ligeledes den 1. december 2014 og 2. januar 2015 underskrevet anfordringsgældsbreve, hvorved de øvrige gavemodtagere udlånte beløb til klageren, der beløbsmæssigt var svarende til deres gave.

Klageren har den 10. januar 2016 indfriet gældsbrevene til klagerens børnebørn, hvorefter Statsforvaltningen den 29. januar 2016 har meddelt, at tilsynssagerne vedrørende forvaltning af gavemidler blev henlagt. Klageren har hertil yderligere fremlagt udskrifter af kontooverførsler til klagerens børnebørn, og dokumenter underskrevet af børnebørnenes værge, hvoraf fremgår at lånene optaget hos klagerens børnebørn anses for indfriede.

Landsskatteretten finder, at de fremlagte gældsbreve er udtryk for faktiske låneforpligtelser som har påhvilet klageren. Herved er lagt vægt på at klagerens børnebørn, i medfør af de fremlagte gavetilsagn, har erhvervet ret til pengegaver svarende til de udlånte. Dette underbygges af, at Statsforvaltningen har anset klagerens børnebørn for retmæssige ejere af de udlånte gavemidler, og har forudsat at værgernes disponering over gavemidlerne krævede godkendelse. Parterne ses at have disponeret på en måde der underbygger, at der har været økonomisk realitet i de anførte gældsforhold og gavetilsagn.

Klageren har herefter godtgjort, at hun ved gavedispositionen alene har erhvervet ret til 59.800 kr. i 2014 og 60.700 kr. i 2015, og at de overskydende beløb er tilgået klageren som lån, hvorved disse beløb ikke er skatte- eller afgiftspligtige.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at klageren i 2014 eller 2015 har modtaget eller erhvervet ret til gaver overstigende det afgiftsfri grundbeløb.

Forhøjelserne af klagerens gaveafgiftstilsvar for 2014 og 2015 nedsættes til 0 kr.