Kendelse af 29-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2017

Faktiske oplysninger

Styrelsen for Patientsikkerhed har, den 10. februar 2016, meddelt SKAT, at klageren i 2011 har fået udbetalt 28.187 kr. som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Klageren har oplyst, at hun har kognitive problemer efter en blodprop i hjernen.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke indberettet den udbetalte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til SKAT. Af udbetalingsmeddelelsen fremgik, at erstatningen var skattepligtig, og at klageren selv skulle selvangive beløbet.

Klageren har den 2. november 2011 henvendt sig til SKAT. Af henvendelsen fremgik:

”Jeg har modtaget en erstatning fra patientforsikringen grundet en lægemiddelskade.

Ud af denne erstatning er rentebeløbet samt beløbet for tabt arbejdsfortjeneste skattepligtigt.

Jeg har vedhæftet dokumenterne hvor beløbene står.

Så vidt jeg kan se er rentebeløbet kr. 14.432,64 (s.2, øverst, i det første vedhæftede dokument) og tabt arbejdsfortjeneste kr. 28.187,00 (s.4, midten, i det andet vedhæftede dokument).

Er dette korrekt læst?

Derudover vil jeg gerne spørge hvor meget (om det er 40 % af beløbene?) og hvor jeg skal indbetale beløbet?”

SKAT svarede den 3. november 2011l:

”De beløb du nævner vedrørende renter og tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtige i medfør af

statsskattelovens § 4. Ud fra det jeg kan se er det de korrekte beløb du anfører.

Da du har modtaget beløbene i 2011 skal de med på din selvangivelse for 2011. Når der kan selvangives for 2011, hvilket formentlig vil være primo marts 2012 skal du være opmærksom på at beløbene kommer med på selvangivelsen. Nogle gange er beløbene indberettet til SKAT, men ikke altid. Beløbene skal indgå i den samlede skatteberegning for 2011 og skatten afhænger derfor af dine øvrige indtægter og fradrag. Jeg tror ikke dit bud på en skat på ca. 40 % er helt ved siden af. Når du har selvangivet for 2011 vil du modtage en årsopgørelse, hvor evt. restskat vil blive opkrævet. Du har mulighed for inden udgangen af 2011 at foretage en frivillig indbetaling af skat, så du undgår rentetillæg af evt. restskat. Du har desuden mulighed for at lave skatteberegninger på SKATs hjemmeside.”

Klageren har oplyst, at hun henvendte sig til [by1] Kommune, med henblik på at få hjælp til udfyldelse af selvangivelsen, men blev henvist til at bruge en computer.

Klageren har oplyst, at hun fra Styrelsen for Patientsikkerhed har fået oplyst, at SKAT i 2015 har kontaktet Styrelsen og oplyst, at der var begået fejl, idet det var Styrelsen for Patientsikkerhed, der havde ansvaret for at indberette erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste til SKAT.

Klageren har ikke selvangivet den modtagne erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men har for indkomståret 2011 foretaget en frivillig indbetaling af skat på 20.000 kr.. Klageren fik efterfølgende udbetalt en overskydende skat på 14.120 kr.

SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 12. april 2016 og afgørelsen er dateret den 3. maj 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 28.187 kr. vedrørende modtaget erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”...

Dine bemærkninger

Du har den 29. april 2016 sendt en mail til SKAT, hvor du oplyser, at det er usandt, at der skulle være tale om en grov uagtsomhed. Du oplyser, at du fik besked om, at der skulle betales skat af den udbetalte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Derfor indbetalte du i 2011 20.000 kr., da du ikke kunne få oplyst, hvor meget der skulle betales.

Du oplyser, at du over to gange har fået udbetalt lidt overskydende skat. Du kunne derfor ikke tro andet, end at SKAT har haft styr på tingene og at opgørelsen efter to forsøg er rigtig.

Du mener derfor, at der ikke er tale om uagtsomhed af nogen art, men at der derimod er tale om, at SKAT åbenbart heller ikke har haft styr på denne sag. Du mener derfor ikke at der kan fremsættes noget krav nu i 2016.

SKATs begrundelse

Tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtigtigt i henhold til statsskattelovens § 4, litra c. Udbetalingen beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.

Du kan læse mere om den skattemæssige behandling af udbetalingerne fra patientforsikringen i Den juridiske vejledning C.A.10.4.3.14.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om ændring af skatteansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan SKAT dog foretage ændringer af skatteansættelserne, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5.

SKAT finder, at du som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive den modtagne erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I vurderingen heraf er der lagt vægt på, at du fra Styrelsen for Patientsikkerhed har fået oplyst, at du har pligt til at indberette erstatningen til SKAT.

Det fremgår af dine oplysninger i TastSelv, at du kun har modtaget én årsopgørelse for indkomståret 2011. Det er korrekt, at du for indkomståret 2011 foretog en frivillig indbetaling af skat på 20.000 kr. som også fremgår af denne årsopgørelse. Den modtagne erstatning fra Styrelsen for Patientsikkerhed fremgik imidlertid ikke af denne årsopgørelse.

Du har ikke reageret på de manglende oplysninger om modtaget erstatning på årsopgørelsen.

På årsopgørelsen er følgende oplyst:

Efter skattekontrollovens § 16 har du pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af denne årsopgørelse at underrette SKAT, hvis ansættelsen af din indkomst eller ejendomsværdiskat er for lav. Undladelse heraf kan medføre strafansvar, medmindre du er under den kriminelle lavalder. Fristen på 4 uger regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal SKAT varsle en ændring senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen i skatteforvaltningslovens § 26.

Styrelsen for Patientsikkerhed har først den 10. februar 2016 meddelt SKAT, at du har fået udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. SKAT er således først kommet til kundskab om forholdet på dette tidspunkt. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 er således overholdt.

Ændringerne for 2011 foretages således i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2.”

Af SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår:

”Skatteyder henviser i sin klage til, at hun ikke har kunne få hjælp hos Borgerservice i sin hjemkommune til at indberette til sin årsopgørelse. Skatteyder har i slutningen af indkomståret 2011 henvendt sig elektronisk til SKAT med oplysninger om modtaget erstatning i indkomståret. Hun bliver her orienteret om, at hun selv skal sørge for at selvangivet modtaget erstatning. Der ses ikke efterfølgende, at have været henvendelser til SKAT angående modtaget erstatning.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af beløbet, idet klageren ikke har handlet groft uagtsomt.

Til støtte herfor har klageren anført:

”Jeg fik erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udbetalt i indkomståret 2011 - i alt kr. 28.187.

Der stod i brevet fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at jeg selv skulle indbnerette beløbet på min årsopgørelse for 2011.

Da jeg har en del kognitive problemer efter min blodprop i hjernen - som bl.a. udløste ovennævnte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste – gik jeg til [by1] kommune (min hjemkommune) for at få hjælp til at indberette på min årsopgørelse. [by1] kommune ville ikke hjælpe, men henviste til en computer, jeg kunne bruge til formålet - og så selv finde ud af det.

Jeg har virkelig prøvet at vise, jeg gerne ville betale - vidste blot ikke, hvordan jeg gjorde det. Når man har kognitive problemer efter en blodprop i hjernen - så har man virkelig brug for hjælp til "administrative" ting - som dette bl.a. er. At [by1] kommune så ikke ville hjælpe - men henviser til en computer man kan bruge - der er jo sørgeligt og et tegn på virkelig ringe borger ”service”.

Jeg indbetalte således kr. 20.000 i 2011 til SKAT, således vidste jeg at der var rigeligt dækning for evt. restskat på grund af den udbetalte erstatning.

Jeg har intet hørt sidenhen - og går selvfølgelig ud fra, at alt er i orden.

Efter jeg har modtaget brevet fra skat om jeg skal efterbetale skat vedr. indkomståret 2011 - og desuden har optrådt groft uagtsomt – har jeg kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed.

Her taler jeg med [person1] i Økonomiafdelingen på [adresse1].

Her får jeg fortalt, at SKAT kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed i 2015 og fortæller, at de har begået en fejl - det var nemlig Styrelsen for Patientsikkerhed, der havde ansvaret for at indberette erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste til SKAT og IKKE borgeren/modtageren af erstatningen's ansvar.

Dette medførte, at Styrelsen for Patientsikkerhed sidste år manuelt måtte gennemgå ALLE disse sager for at kunne indberette til SKAT.

DERFOR - ER MIN KLAGE INDELT I 2 PUNKTER:

PTK. 1: JEG HAR IKKE OPTRÅDT GROFT UAGTSOM - IDET, JEG OPTRÅDTE I "GOD TRO" OG INDBETALTE KR. 20.000 TIL DÆKNING AF SKAT AF DEN UDBETALTE ERSTATNING FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE.

PKT. 2: DET VISER SIG AT STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED HAVDE ANSVARET FOR AT INDBERETTE ERSTATNINGER FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE TIL SKAT - SÅ, DET VAR ALTSÅ IKKE MIT ANSVAR ALENE - SOM I SKRIVER.”

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst, det følger af skattekontrollovens §§ 1. Af skattekontrollovens § 16, stk. 1 fremgår endvidere:

”Skattepligtige, der uden at have selvangivet modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat, skal, hvis ansættelsen er for lav, underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.”

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, idet godtgørelsen erstatter en indkomst. Erstatningen er en kompensation for et tab i den løbende indkomsterhvervelse og skal beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for.

Det anses derfor med rette, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst med den modtagne erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Formelt

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen kan varsle en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst frem til den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT har udsendt forslag den 12. april 2016 og afgørelsen er dateret den 3. maj 2016.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 er derfor udløbet.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren har i indkomståret 2011 modtaget en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Af udbetalingsmeddelelsen af 18. oktober 2011 fremgår, at erstatningen er skattepligtig, at der ikke sker automatisk indberetning heraf, og at klageren selv skal indberette beløbet til SKAT. SKAT har i november 2011, efter en henvendelse fra klageren, oplyst klageren om, at hun skulle selvangive beløbet. Klageren har ikke selvangivet beløbet og har dermed ikke oplyst SKAT herom.

To retsmedlemmer udtaler, at i lyset af klagerens henvendelse til SKAT af 2. november 2011, hvor alle relevante forhold og beløb oplyses, findes klageren ikke, at have optrådt groft uagtsomt, men højst simpelt uagtsomt.

Dette understøttes af, at klageren inden udløbet af 2011 indbetalte 20.000 kr., hvilket må ses i forlængelse af SKATs svar af 3. november 2011 på klagerens henvendelse af 2. november 2011. I dette svar anføres bl.a., at klageren har mulighed for inden udgangen af 2011, at foretage en frivillig indbetaling så rentetillæg undgås, hvilket klageren gjorde og med anvendelse af den sats som også ifølge SKATs svar af 3. november ikke var ”helt ved siden af.” I sit svar bekræfter SKAT også de beløb, som klageren oplyser i sin henvendelse, og nævner at beløbene skal med i selvangivelsen, og at beløbene nogle gange er indberettet til SKAT, men ikke altid.

Disse retsmedlemmer stemmer således for, at nedsætte SKATs afgørelse til 0 kr.

Retsformanden udtaler, at ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2011, har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens 27 stk. 1 nr. 5. Klagerens oplysninger om kognitive problemer på grund af en blodprop i hjernen medfører ikke, at den manglende selvangivelse af erstatningen kan anses som simpelt uagtsomt. Der er henset til, at det ikke anses for godtgjort, at sygdommen har haft indvirkning på den manglende selvangivelse af erstatningen.

At SKAT, ifølge klageren, i 2015 har gjort Styrelsen for Patientsikkerhed opmærksom på, at Styrelsen skulle have indberettet erstatningen til SKAT, medfører ikke, at klageren ikke er pligtig til at selvangive beløbet jf. skattekontrollovens § 1. Af klagerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2011 fremgår:

”Efter skattekontrollovens § 16 har du pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af denne årsopgørelse at underrette SKAT, hvis ansættelsen af din indkomst eller ejendomsværdiskat er for lav.”

At klageren har foretaget en frivillig indbetaling af skat på 20.000 kr. for indkomståret 2011, medfører ikke, at hun ikke pligtig til at selvangive indkomsten jf. skattekontrollovens § 1.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 regnes fra kundskabstidspunktet, hvilket må anses som det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden, og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab. Hvis myndigheden f.eks. på grund af langsommelig sagsbehandling eller andet først får opstartet sagsbehandlingen sent op imod 6-måneders fristen, og derved ikke når at sende forslag til afgørelse, da vil fristen for at behandle sagen være overskredet på grund af passivitet.

Kundskabstidspunktet anses at være der, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse. Der må i henhold til forholdets individuelle karakter vurderes, hvornår forvaltningen kan siges at have tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelsen.

Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Derfor skal fristen regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtager oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det findes derfor, at 6-måneders reaktionsfristen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst skal regnes fra den 10. februar 2016, og at SKATs varsling af ansættelsesændringerne for indkomståret 2011 er foretaget rettidigt.

Det bemærkes endvidere, at 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes er opfyldt.

Retsformanden stemmer således for, at SKATs afgørelse stadfæstes.

Idet der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, ændres den påklagede afgørelse i overensstemmelse hermed.