Kendelse af 06-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden 27. september 2006 til 31. december 2008 været registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden har været registeret under branchekoden ”747010 Almindelig rengøring”.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren har forskudsregistreret følgende overskud for virksomheden for indkomstårene 2008-2010:

Klageren har ikke selvangivet for indkomstårene 2008-2010.

Som følge af at klageren ikke har selvangivet, sendte SKAT den 9. oktober 2009 forslag til afgørelse om at ændre klagerens indkomst for indkomståret 2008 skønsmæssigt. Det fremgår af forslaget, at SKAT foreslog at forhøje klagerens indkomst til 190.000 kr. Skønnet var beregnet ud fra klagerens indberettede oplysninger, momsangivelser, tidligere års selvangivelser, beregnet privatforbrug samt SKATs kendskab til klagerens virksomhed.

Klageren er ikke kommet med indsigelser til forslaget og fik den 9. november 2009 derfor en ny årsopgørelse i overensstemmelse med forslaget.

SKAT foreslog i brev af 15. september 2010 at ændre klagerens indkomst for indkomståret 2009 skønsmæssigt. Det fremgår af forslaget, at SKAT foreslog at forhøje indkomsten af overskud af virksomhed til 330.000 kr. Skønnet var fastsat ud fra et passende privatforbrug i det pågældende indkomstår.

Klageren er ikke kommet med indsigelser til forslaget og fik den 15. oktober 2010 derfor en ny årsopgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Den 4. oktober 2011 sendte SKAT et forslag om at ændre klagerens indkomst for indkomståret 2009 skønsmæssigt. Det fremgår af forslaget, at SKAT foreslog at forhøje indkomsten af overskud af virksomhed til 50.000 kr. Skønnet var fastsat ud fra klagerens personlige skatteoplysninger. Endvidere har SKAT lagt vægt på det beløb, klageren har forskudsregistreret vedrørende virksomhedens forventede resultat for 2010.

Klageren er ikke kommet med indsigelser til forslaget og fik den 3. november 2011 derfor en ny årsopgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Klagerens repræsentant anmodede den 29. april 2015 SKAT om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2010. Det fremgår af anmodningen, at klageren ikke har drevet virksomhed i de pågældende år, og at virksomheden ophørte den 30. september 2007.

SKAT sendte den 4. marts 2016 forslag til afgørelse. Det fremgår heraf, at SKAT foreslog ikke at genoptage klagerens skatteansættelser.

Endvidere fremgår det, at der i 2008 er indberettet moms for klagerens virksomhed. Følgende momsindberetning fremgår af forslaget:

Det er i forslaget oplyst, at klagerens husstand i indkomståret 2009 bestod af klageren, klagerens tidligere ægtefælle og deres 3 børn på henholdsvis 4, 11 og 14 år.

SKAT har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse udarbejdet privatforbrugsopgørelser for klagerens husstand i indkomstårene 2008 og 2009. Det fremgår heraf, at husstanden havde et privatforbrug på 130.461 kr. i indkomståret 2008 og 304.858 kr. i indkomståret 2009.

Klagerens repræsentant gjorde indsigelse mod forslaget den 18. marts 2016. Det fremgår af indsigelsen, at klagerens virksomhed ophørte den 31. december 2008, og at klageren ikke har drevet personlig virksomhed i indkomstårene 2009 og 2010. Endvidere er det oplyst, at repræsentanten anså taksationerne for at være åbenbart urimelige, og at de ikke stemte overens med forudgående og efterfølgende skatteansættelser for klageren.

SKAT udsendte den 7. april 2016 afgørelse i sagen i overensstemmelse med forslaget.

Klageren repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt:

Af de fremlagte momsangivelser for [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] for indkomståret 2008 fremgår følgende:

Det fremgår af det fremlagte sagsnotat, at [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] er drevet af klageren, men er ophørt den 21. december 2008. Endvidere fremgår det, at klageren og klagerens tidligere ægtefælle har drevet virksomheden [virksomhed1] S.M.B.A. Det er noteret af virksomhedsresultater er opgjort således, at klageren for indkomståret 2008-2010 er takseret med henholdsvis 190.000 kr., 330.000 kr. og 50.000 kr.

Af det fremlagte uddrag fra det Centrale Virksomheds Register for [virksomhed1] S.M.B.A fremgår det, at selskabet blev stiftet den 29. september 2007 og er opløst efter konkurs den 4. august 2011. Af det fremlagte uddrag fra det Centrale Virksomheds Register for klagerens tidligere ægtefælle fremgår det, at klagerens tidligere ægtefælle foruden [virksomhed1] S.M.B.A, har været registeret med [virksomhed3] med CVR-nr. [...2] og [virksomhed4] ApS med CVR-nr. [...3].

Det fremgår af de fremlagte breve vedrørende klage over SKATs afgørelse for [[virksomhed2] S.M.B.A], at SKAT i har genoptaget sagen vedrørende de opgjorte momskrav.

Af de fremlagte uddrag fra klagerens skattemappe fremgår det, at klageren kan tilgå forskudsopgørelser i perioden 2015-2019. Endvidere fremgår det, at klageren alene for indkomståret 2008 kan tilgå CVR/SE-nummer relationer under klagerens personlige skatteoplysninger.

Repræsentanten har endvidere fremlagt Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Bilag til Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet samt Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2010.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”...

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2010 udløb henholdsvis den 1. maj 2012 (for indkomståret 2008), den 1. maj 2013 (for indkomståret 2009) og den 1. maj 2014 (for indkomståret 2010). Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

SKAT kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Genoptagelse kan således kun ske, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 8 om særlige omstændigheder

Det er SKATs opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse heller ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 2008-2010 ikke har begået fejl eller har foretaget åbenbar urimelige skønsmæssige ansættelser. Ansættelserne er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelsen.

1.4.1.Indkomståret 2008

For indkomståret 2008 har du været registreret som ejer af virksomheden [virksomhed1] frem til udgangen af året. Du er således pligtig til at selvangive resultat af virksomhed. Der er således SKATs opfattelse, at der alene af den grund ikke er begået myndighedsfejl ved at foretage en skønsmæssig ansættelse af din indkomst. For så vidt det skønnet resultat af virksomheden, så er det ligeledes SKATs opfattelse, at det ikke er urimelig ud fra de oplysninger vi havde på daværende tidspunkt.

(...)

Det er fortsat SKATs opfattelse, at det skønnet overskud af virksomhed ikke kan anses for urimeligt. Skønnet er skønnet ud fra de oplysninger vi havde på tidspunktet for skønnet, og der er blandt andet lagt vægt på tidligere års selvangivelser, momsindberetning og beregnet privatforbrug.

I forhold til momstilsvaret ville et overskud kunne opgøres til ca. 53.000, som din advokat oplyser. Det skal dog hertil bemærkes, at et skatteregnskab og et momsregnskab ikke opgøres efter samme regler. Det skattepligtige resultat af virksomheden, kan således se væsentligt anderledes ud end det momsmæssige resultat.

Privatforbruget kan ud fra den skønsmæssige ansættelse af din indkomst og øvrige oplysninger indberettet til SKAT for husstanden opgøres til 130.461 kr., hvilket endda måske må anses for lavt henset til at husstanden ud over dig bestod af din tidligere ægtefælle og jeres 3 fælles børn. Opgørelse af privatforbruget er vedlagt som bilag.

Der er ikke ved det beregnet privatforbrug taget højde for udgifter til drift af bil eller husleje, strøm m.v., idet SKAT ikke ligger inde med disse oplysninger.

Det skal samtidig også bemærkes, at der ved beregning af husstandens privatforbrug, er taget højde for at gælden er falde fra 188.955 kr. til 118.807 kr., et fald på i alt 70.139 kr.

SKAT har i øvrigt ikke oplysninger om, at hverken du eller din ægtefælle har andre ikke skattepligtige indtægter end børnefamilieydelse, som familien har kunnet leve af. Dette sig hverken på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse eller nu i forbindelse med anmodning om genoptagelse.

Det er således vores opfattelse henset til det beregnet privatforbrug, så kan den skønsmæssige ansættelse af din indkomst ikke kan anses for urimelig.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT kan derfor fortsat ikke imødekomme ekstraordinær genoptagelse af din skatteansættelse for indkomståret 2008, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 efter vores opfattelse ikke er opfyldt.

1.4.2. Indkomstårene 2009 og 2010

For så angår både indkomståret 2009 og 2010 fremgår det af din forskudsopgørelse, at du forventer et overskud af selvstændig virksomhed.

For indkomståret 2009 har SKAT skønnet overskud af selvstændig virksomhed til 330.000 kr. ud fra at husstanden har et passende privatforbrug. For indkomståret 2009 bestod husstanden af dig, din tidligere ægtefælle [person2], samt jeres 3 fælles børn på henholdsvis 4, 11 og 14 år. Det skal endvidere bemærkes, at for hverken dig eller din tidligere ægtefælle for indkomståret 2009 er indberettet oplysninger om andre indtægter. Det er derfor SKAT opfattelse, at der for indkomståret 2009 ikke er begået myndighedsfejl ved at foretage en skønsmæssig ansættelse, og ej heller at skønnet er foretaget ud fra at husstanden skal have plads til et passende privatforbrug.

For indkomståret 2010 har SKAT skønnet overskud af selvstændig virksomhed til 50.000 kr. ud fra det resultat af selvstændig virksomhed, der fremgik af din forskudsopgørelse for 2010. For indkomståret 2010 er der indberettet til SKAT, at du først fra oktober måned har andet forsørgelses- grundlag end selvstændig virksomhed. Henset til at det fremgår af din forskudsopgørelse, at du har selvstændig virksomhed, samt at du først fra oktober måned har et andet forsørgelsesgrundlag, er det SKATs opfattelse, at der ikke er begået myndighedsfejl ved at foretage skønsmæssig ansættelse af din skattepligtige indkomst. For så vidt angår det skønnet resultat af virksomheden på 50.000 kr., skal det bemærkes at selv hvis der henses til husstandens privatforbrug, kan dette ud fra SKATs oplysninger opgøres til 323.426 kr. ud fra den skønsmæssige ansættelse. Det er derfor fortsat vores opfattelse, at det skønnet overskud af selvstændig virksomhed kan anses for urimeligt.

(...)

SKAT vil først slå fast, at de skønsmæssige ansættelser er ikke foretaget ud fra princippet om solidarisk hæftelse. SKAT har udelukkende oplistet de oplysninger vi er i besiddelse af. Det er således uden betydning for din skattepligtige indkomst, at du har været selskabsdeltager i et SMBA, med mindre du har modtaget indtægter fra dette. Dette har SKAT dog ingen oplysninger om.

Det er korrekt, at SKAT har ingen oplysninger om at du har drevet momspligtig virksomhed. Det har dog fremgået af din forskudsopgørelse for både indkomstårene 2009 og 2010, at du har forventet et overskud af virksomhed. Da du ikke for de pågældende år har haft anden indtægt, og sammenhold med at du har været forskudsregistreret med overskud af virksomhed, har SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse af din indkomst for de pågældende år.

Det er SKATs opfattelse, at det således ikke er begået myndighedsfejl ved at foretage en skønsmæssig ansættelse af din indkomst.

For indkomståret 2009 har vi skønnet overskuddet af virksomhed ud fra at husstanden har et passende privatforbrug. På grundlag af den skønsmæssige ansættelse af din indkomst og øvrige indberetninger til SKAT udgør husstandens privatforbrug 304.854 kr. Dette mener vi fortsat ikke kan anses for urimeligt, henset til at husstanden bestod af dig, din tidligere ægtefælle og jeres 3 fælles børn. Opgørelse af det beregnede privatforbrug er vedlagt som bilag.

For indkomståret 2010 har vi ved skønnet specielt lagt vægt på det resultat af virksomhed der fremgik af din forskudsopgørelse for 2010.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at de skønsmæssige ansættelser for 2009 og 2010 ikke kan anses for åbenbart urimelige, hvorfor der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som så- danne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT kan derfor fortsat ikke imødekomme din anmodning om ekstraordinær genoptagelse, idet det er vores opfattelse, at du ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

...”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling kommet med følgende bemærkninger af 15. juni 2016:

”...

For så vidt angår privatforbrug for 2008 og 2009, så er disse beregnet på grundlag af de skønsmæssige ansættelser.

Vi vil dog bemærke, at bilag 4 i klagen er et uddrag af sagsnotatet på ægtefællen i forbindelse med sagsbehandling af dennes skatte- og momsansættelse indkomstårene 2011 og 2012.

...”

Skattestyrelsen er kommet med følgende bemærkninger af den 4. september 2019:

”...

Vi har tidligere afgivet udtalelse i den oprindelige klage over nægtet genoptagelse af indkomstårene

2008 og 2010.

I udtalelsen blev det bl.a. anført:

Vi vil dog bemærke, at bilag 4 i klagen er et uddrag af sagsnotatet på ægtefællen i forbindelse med sagsbehandling af dennes skatte- og momsansættelse indkomstårene 2011 og 2012.

Til den nu modtagne mail fra klagerens advokat, skal vi henvise til SKATs afgørelse af 07. april 2016, hvor det bl.a. var anført:

SKAT vil først slå fast, at de skønsmæssige ansættelser er ikke foretaget ud fra princippet om solidarisk hæftelse. SKAT har udelukkende oplistet de oplysninger vi er i besiddelse af. Det er således uden betydning for din skattepligtige indkomst, at du har været selskabsdeltager i et SMBA, med mindre du har modtaget indtægter fra dette. Dette har SKAT dog ingen oplysninger om.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

...”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2010 skal genoptages.

Der er til støtte for påstanden anført følgende:

”...

Klager har indtil 2008 drevet personlig virksomhed, hvilken virksomhed er afmeldt / ophørt pr. 31/12 2008 jf. bilag 2.

For indkomstår 2009 og 2010 har klager ikke drevet personlig virksomhed, og da klagers tidligere personlige virksomhed er afmeldt pr. 31/12 2008, har klager alene skulle selvangive via en almindelig ”lønmodtagerselvangivelse”. Da der ikke har været andre indtægter end det selvangivne og i øvrigt fra andre offentlige myndigheder indberettede, har klager ikke kunnet selvangive andet end det, der allerede var oplyst i forbindelse med frigivelse af selvangivelserne i marts måned 2010 og 2011.

Klager har til SKAT vedrørende indkomstår 2008 indleveret momsangivelser jf. bilag 3, hvoraf kan udledes, at klagers overskud af virksomhed maksimalt kan udgøre kr. 53.000. Momsangivelserne er modtaget af SKAT og kørt igennem, da de korrekt momstal fremgår af klagers skattemappe for 2008.

Klager oplyser, at klagers revisor ud over at have udarbejdet momstilsvar for 2008 også pr. post har indsendt oplysninger til SKAT vedrørende selvangivelse for indkomstår 2008, hvorfor klager er uforstående overfor, at SKAT ikke også har modtaget den samtidig fremsendte selvangivelse for 2008.

Det gøres gældende, at SKAT uretmæssigt har foretaget en urimelig forhøjelse for indkomstår 2008 med kr. 134.000, for indkomstår 2009 med kr. 330.000 og for 2010 med kr. 50.000.

SKAT har ikke foretaget tilstrækkelige grundige undersøgelser efter officialmaximen til at kunne have truffet en materiel korrekt afgørelse, og når man gennemgår SKATs afgørelse, så er der ikke anført en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor der er foretaget en forhøjelse.

Som bilag 4 fremlægges uddrag af notat fra SKAT, hvoraf den reelle begrundelse for de foretagne forhøjelser kan udledes, nemlig at SKAT ikke anser et af klager drevet SMBA for at være en realitet, og som følge deraf er der som angivet ”beregnet” et ”virksomhedsresultat”, der er fordelt på klager og klagers daværende ægtefælle.

Der eksisterer ikke nogen solidarisk hæftelse for selskabsdeltagerne af et SMBA ud fra Selskabsskatteloven, hvorfor den foretagne forhøjelse er ulovhjemlet og ulovlig, idet klager ikke er rette indkomstmodtager for en af SKAT i øvrigt udokumenteret, beregnet ”virksomhedsresultat”.

Allerede som følge af den manglende solidariske hæftelse i forhold til SMBA’et, er der tale om en urimelig forhøjelse for de 3 indkomstår, hvorfor SKAT skal pålægges at genoptage de pågældende indkomstår og nulstille de ugyldige og ulovlige forhøjelser.

Yderligere forbeholdes.

...”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger den 13. oktober 2016:

”...

Ud fra det af SKAT fremsendte materiale kan udledes, at SKAT ikke har iagttaget sin pligt efter officialmaximen til at indhente tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne træffe en materiel korrekt afgørelse.

Der er for 2008 indsendt oplysninger omkring momstilsvar jf. vedhæftede bilag 3, og ud fra disse tal har der ikke været et overskud på mere end godt kr. 53.000. En forhøjelse på kr. 190.000 er derfor ganske urimelig. Skatteansættelsen skal nedsættes med kr. 137.000 for at være retvisende.

Det er uomtvistet, at klager ikke i 2009 og 2010 har drevet personlig virksomhed, og da hendes firma blev afmeldt pr. 31/12 2008. Der er ikke hjemmel til taksation baseret på overskud af virksomhed, idet klager for indkomstår 2009 og 2010 har skullet selvangive som lønmodtager baseret på oplysninger indberettet fra tredjemand.

Der er tale om en ganske urimelig skønsmæssig taksation for 2009 med kr. 330.000 og for 2010 med kr. 50.000.

Det forhold, at klager har været selskabsdeltager i et SMBA kan aldrig medføre, at klager kan blive ansat helt/delvist med et overskud deraf, da et SMBA er et selvstændigt skattesubjekt, og da der ikke er nogen solidarisk hæftelse efter Selskabsskattelovens § 8 er de for indkomstår 2008, 2009 og 2010 jf. bilag 4 ulovhjemlet, hvorfor der er tale om en væsentlig konkret myndighedsfejl, der medfører ugyldighed.

Ud fra de oplysninger, som SKAT er i besiddelse af, har klager kun haft en begrænset indtægt og der er intet, tyder på, at hun skal takseres med kr. 330.000 for 2009 og kr. 50.000 for 2010 – ej heller ud fra oplysninger indberette i skattemappe.

Det er et grundlæggende princip, at SKAT ikke må anvende taksation som et middel til at gennemføre en urealistisk høj ansættelse. Skal der ske taksation, skal det være ud fra en realistisk bedømmelse af, hvad der svarer til klagers virkelig skattepligtige indkomst, hvilket også kan udledes, af Folketinges Ombudsmandsberetning for 1981 s. 73.

Senest har Folketingets Ombudsmand i Ombudsmandsafgørelse i 2014-6 af 19/5 2014, udtalt, at det påhvilede den enkelte forvaltningsmyndighed ud fra officialmaximen selv at fremskaffe fornødne oplysninger, da formålet med officialmaxien er, at bidrage til at sikre, at en forvaltningsmyndigheds afgørelse bliver materielt lovlig og rigtigt og princippet retter sig både imod det faktiske og det retlige grundlag.

Det fremgår af SKAT s inddrivelsesvejledning 2011-1, afsnit H.7.3.3.1.3, og senere versioner, at den nuværende SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er en videreførelse af den tidligere skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, der blev indsat i den daværende skattestyrelseslov ved lov nr. 410 af 2/6 2003. Af bemærkninger til den daværende skattestyrelseslov § 35C, stk. 1, nr. 4, der henviser til bemærkningerne til den daværende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, fremgår følgende:

”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. (min udhævning). Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne (min udhævning). Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen (min udhævning).

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

...

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, ...

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes (min udhævning).

...

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.3, at en tilladelse til ekstraordinær genoptagelse først og fremmest er betinget af, at der er en rimelig udsigt til, at genoptagelse vil resultere i en indholdsmæssig ændring af ansættelsen, fastsættelsen eller godtgørelsen (min udhævning). ...

Hvis der er begået myndighedsfejl i forbindelse med foretagelse af den skønsmæssige ansættelse eller foreløbige fastsættelse, vil der kunne tillades ekstraordinær genoptagelse (min udhævning).

Af SFL § 27, stk. 2, fremgår direkte, at en ændret skatteansættelse efter de i stk. 1 nævnte tilfælde, kan foretages, hvis ”den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det er således en generel misforståelse hos medarbejdere hos SKAT, at ændringer efter SFL § 27 kun kan ske efter anmodning fra den skattepligtige. SFL § 27, stk. 2, pålægger også SKAT at foretage en ændret skatteansættelse senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om forhold, der kan begrunde en ændret skatteansættelse efter SFL § 27, stk. 1.

Det fastholdes således, at der er grundlag for at pålægge SKAT ekstraordinært at genoptage indkomstår 2008-2010 med henblik på at nedsætte skatteansættelsen med kr. 190.000 for 2008, kr. 330.000 for 2009 og kr. 50.000 for 2010.

Som anført er der tale om åbenbart urimelige taksationer som heller ikke stemmer overens med forudgående og efterfølgende skatteansættelser for klager, der også i dag har en meget begrænset indkomst, idet klager alene modtager kontanthjælp og øvrige offentlige ydelser i form af boligsikring og børnebidrag. Klager er i dag fraskilt fra sin tidligere ægtefælle.

Hvis SKAT mener at klager har et større indtægtsgrundlag end de, som hun har levet for siden 2011 og til dato, så må og skal SKAT løfte den bevisbyrde, og det har klager ikke gjort – og de af SKAT i 2016 foretagne privatforbrugsberetninger er ikke anvendelige vedrørende de i 2008, 2009 og 2010 foretagen skønsmæssige forhøjelse, der alene består af delvis overvæltning af en af SKAT udokumenteret beregning af gæld til SKAT for et selvstændigt skattesubjekt jf. bilag 4, hvilket er ganske ulovhjemlet og et ualmindeligt utilbørligt forhold fra SKATs side, da SKAT tilsyneladende mener, at kan fravige gældende ret.

...”

Den 12. september 2019 har repræsentanten fremsat følgende bemærkninger:

”...

Det er noteret, at Skattestyrelsen ikke har be- eller afkræftet, hvorvidt Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der efter Selskabsskattelovens § 8 er en solidarisk hæftelse for ejerkredsen.

Skatteankestyrelsen bedes anmode Skattestyrelsen om et konkret svar herpå, da det er væsentlig for sagens faktiske og retlig grundlag.

Endvidere bedes Skatteankestyrelsen fra Skattestyrelsen indhente kopi af den oprindelige forhøjelse for klager samt det faktiske og retlige grundlag, hvorpå forhøjelsen vedrørende indkomst og moms er blevet gennemført, idet dette også er af væsentlig betydning for sagens materielle oplysning og afgørelse.

Det er ikke tilstrækkeligt, at Skattestyrelsen oplyser, hvad styrelsen muligt måtte mene i dag og hvad Skattestyrelsen muligt måtte mene er tilstrækkeligt for Skatteankestyrelsen at forberede sagen på, herunder for Landsskatteretten at træffe afgørelse på baggrund af.

Der henvises til Folketingets Ombudsmandsafgørelse 2014-6, hvori fremgår, at enhver offentlig myndighed er forpligtet til at iagttage officialmaximen – og at sikre, at der træffes en juridisk lovlig afgørelse, der ikke tilsidesætter legalitetsprincippet.

Nu er det også Skatteankestyrelsens pligt at sikre, at alt relevant materiale blive udleveret fra Skattestyrelsens side, således at sagen kan blive oplyst korrekt jf. hertil den nævnte afgørelse 2014-6.

...”

Repræsentanterne er endvidere kommet med følgende bemærkninger af den 22. september 2019:

”...

Som anført i bilag 4 har SKAT opgjort gæld for et selskab med begrænset hæftelse [virksomhed1] SMBA CVR-nr. [...4] til kr. 520.750 og der er direkte anført at SMBA’et ikke af SKAT er er anerkendt som et SMBS – hvilket så betyder at der er tale at SKAT har anset driften af selskabet som værende drevet personligt og i den forbindelse fremgår straks neden for at klager anses for at hæfte for selskabets gæld. Yderligere fremgår, at gælden fra SMBA’et er fordelt på både mand og hustru og for klager konkret med kr. 190.000 for 2008, kr. 330.00 for 2009 og kr. 50.000 for 2010.

SKAT har ved sine afgørelser oplyst, at der er lagt vægt på forskudsopgørelser, men klager har aldrig forskudsangivet overskud af virksomhed som anført af SKAT for de pågældende indkomstår med beløb som er klart og entydigt identiske med SKATs opgørelse af hæftelse for gæld med kr. 190.000 for 2008, kr. 330.00 for 2009 og kr. 50.000 for 2010.

Klager HAR selvangivet for 2008 og indsendt regnskabsoplysninger omkring moms jf. bilag 3, hvilke oplysninger ER modtaget af SKAT og er gengivet på klagers skattemappe.

SKAT skal kunne redegøre for fra hver de forskudsangivne tal kommer fra, og hvorfor tallene er åbenlyst identiske med SKATs notater jf. bilag 4.

Skatteankestyrelsen har PLIGT til at iagttage officialmaximen og fra SKAT indhente alt relevant materiale til brug for efterprøvelse af SKATs forhøjelser, som åbenlyst ikke hviler på nogen afgørelse, men kun et forslag. SKAT er FORPLIGTET til at give Skatteankestyrelsen ALT som er relevant til efterprøvelse af de af SKAT foretagne forhøjelser for 2008-2010.

På forslag til afgørelse vedrørende indkomstår 2008 er anført følgende i forhold til grundlag for forhøjelsen, ” Beløbene har vi beregnet ud fra indberettede oplysninger, dine momsangivelser, tidligere års selvangivelser, beregnet privatforbrug og vores kendskab til din virksomhed.”, hvilke oplysninger klart er utilstrækkelige og i øvrigt fuldstændig udokumenterede.

De i forbindelse med begæring af ekstraordinær genoptagelse indsendte privatforbrugsberegninger er efterudarbejdede og har ikke foreligget forud for forhøjelserne for klager for indkomstår 2008-2010.

Skatteankestyrelsen anmodes også om at få dokumenteret, hvordan forslag til afgørelser og afgørelserne ER fremsendt til klager, herunder at SKAT HAR bevis for, at forslag til afgørelser er kommet frem.

Da regnskabsmateriel og momstal for 2008 er fremsendt af revisor, anmodes SKAT om at oplyse og dokumentere at forslag til afgørelser og afgørelser er sendt til klagers tidligere rådgiver.

Indhentelse af dette materiale er vital for klagesagens afgørelse, og det forhold at SKAT ikke mener at begæringerne fra klagers rådgiver er af relevans, fritager ikke Skatteankestyrelsen for at sikre behørig dokumentation for samtlige sagens faktiske og retlige grundlag.

EU's charter om grundlæggende frihedsrettigheder har ifm. vedtagelsen af Lissabontraktaten den 1/12 2009 fået direkte virkning jf. TEU art. 6, stk. 1 og er der med en bindende kilde til primær ret, hvilket medfører, at borgere der mener at deres rettigheder er blevet krænket kan klage direkte til EU-Kommissionen. I 2014 lancerede EU Kommissionen en EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet og som har til formål at sikre en effektiv og sammenhængende beskyttelse af retsstatsprincippet som er forudsætningen for at sikre respekten af de grundlæggende rettigheder i situation med systemisk trussel mod disse rettigheder, og som går forud for TEU artikel 7.

Det fremgår af den EU-retlige ramme, at retsstatsprincippet er rygraden i ethvert moderne forfatningsmæssigt demokrati, og er en af de retsgrundsætninger som er en del af samtlige EU-medlemslandes fælles forfatningstraditioner og er en af de vigtigste værdier som EU bygger på jf. TEU art. 2, og at en overholdelse deraf er en forudsætning at forblive medlem af EU jf. TEU artikel 49, og dette princip er også forankret i EMRK.

Af bilag 1 til den EU-retlige ramme fremgår, at de grundlæggende principper omfatter ”legalitetsprincippet, som indebærer en åben, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk procedure for vedtagelse af love, retssikkerhedsprincippet, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, uafhængige og upartiske domstole, en effektiv domstolsprøvelse, hvorved det bl.a. kontrolleres, at de grundlæggende rettigheder er overholdt, og lighed for loven.”

I bilag 2 til den EU-retlige ramme er det uddybet hvad de grundlæggende princippet omfatter, og det er følgende:

---”

Ud fra kendskab til at SKAT for mange borgere siden 2010 de facto har overført skatte- og momsgæld fra SMBA’er som led i en antagelse af personlig hæftelse, så er det mere end sandsynligt at det de facto er tilfældet med de forhøjelser, som er foretaget for klager af SKAT, idet SKAT ikke til dato har kunnet fremlægge tilstrækkelig dokumentation for det bagvedliggende materiale, som skulle have dannet grundlag for forhøjelsen, herunder det faktum at klager lukkede sin personligt ejede virksomhed som det sidste pr. 31/12 2008, i hvilken forbindelse der er indleveret regnskabs- og momstal m.v. jf. bilag 2.

SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at klager skulle have en større indtjening end hvad klager selv har selvangivet for 2008, eller ta klager har drevet personlig virksomhed i 2009 og 2010, og da afmelding af hendes personlige virksomhed er registeret hos Erhvervsstyrelsen, ER der givet besked derom til SKAT jf. bilag 2. Som bilag 5 fremlægges udskrift fra CVR vedrørende de klagers deltagelse i et SMBA, [virksomhed1] SMBA, hvor det kan ses, at selskabet blev stiftet af klager og dennes tidligere ægtefælle. Af bilag 5 fremgår at klager ikke har deltaget som direktør eller ejer af APS’er – i modstrid til det af SKAT oplyste i bilag 4 – idet det kun er klagers tidligere ægtefælle som har været registreret som direktør, men ikke ejer jf. bilag 6. Åbenbart mener SKAT, at gæld kan overføres på en direktør frem for ejeren af APS’er hvilket næppe som ifm. SMBA er i overensstemmelse med legalitetsprincippet og gældende regler i selskabsloven og Selskabsskatteloven. Som bilag 7 fremlægges svar fra SKAT om at det er sagsbehandler som har behandlet genoptagelsessagen, som har efterudarbejdet privatforbrugsopgørelse, hvorved disse de facto ikke har foreligget ifm. de oprindelige forhøjelser, ganske som SKAT ikke har redegjort for hvilket indgående grundlag til klagers ophørte virksomhed som SKAT var i besiddelse af og dannede grundlag ifm. forhøjelserne for 2008-2009-2010.

SKAT anmodes om at fremlægge dokumentation for at klager selv har foretaget ændringer i sine forskudsopgørelser for 2008-2009-2010 til de anførte tal som er identiske med den af SKAT foretagne fordeling af SMBA’s gæld jf. bilag 4.

Som anført overfor medfører Danmark deltagelse i EU og som følge af tiltrædelse af internationale konventioner, der er gennemført i dansk ret, et forbud mod vilkårlig i den offentlige forvaltning. Yderligere har det været omtalt i pressen siden 2005 at SKAT ikke fulgte gældende ret og rask væk tilsidesatte afgørelser fra både Skatteankestyrelsen og Landsskatteret, og yderligere åbent meldte ud, at der skulle flest mulige penge i kassen, hvorved der var skabt et incitament for medarbejdere i SKAT med ledelsen samtykke til at træffe materielt forkerte afgørelser. Der henvises til vedhæftede uddrag af avisartikler, herunder udtalelser fra Skatteankestyrelsens direktør. Det må derfor være Skattestyrelsen, Landsskatteretten og ansatte medarbejdere bekendt, at SKAT varigt og gennem flere år bevidst har et forkerte afgørelser, ganske som afgørelser i denne sag tyder på.

...”

Repræsentanten har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 6. november 2019 oplyst, at SKAT har fordelt den selskabsskat og moms, som [virksomhed1] S.M.B.A skylder, mellem selskabsdeltagerne, og at det fremlagte sagsnotat for klagerens selskab beviser fordelingen af skyldig skat. Det er ulovligt, og i strid med legalitetsprincippet.

Endvidere oplyste repræsentanten, at SKAT forgælder en borger uden skyggen af realitet, og at SKATs afgørelse er åbenlyst i strid med legalitetsprincippet og ingen positiv lovhjemmel har. Repræsentanten har forsøgt for at tvinge SKAT til at aflevere materiale, men SKAT nægter, at det er sket.

Repræsentanten forklarede, at hvis SKATs afgørelse er åbenbar ulovlig, så er det ligegyldigt, om der anmodes om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26 eller § 27. SKAT skal også overholde reglerne, og afgørelsen er i strid med grundlovens § 43.

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger af 6. november 2019:

”...

I forlængelse af kontormøde i dag fremsendes vedhæftet i anden klagesag indgivet for Landsskatteretten vedrørende overvæltning af moms på ejerkreds af SMBA, og hvori SKAT udtrykkeligt har oplyst, at SKAT ønskede at lade ejerkredsen hæfte personligt for moms.

Sagsbehandler ved Skatteankestyrelsen bad SKAT oplyse hjemlen dertil, herunder om det var Selskabsskattelovens § 8, hvilket SKAT besvarede bekræftende, og hvortil Skatteankestyrelsens sagsbehandler meddelte, at der ikke i forhold til Selskabsskattelovens § 8 er nogen solidarisk hæftelse, og flere år senere endte SKAT med at genoptage sagen og give fuldt medhold.

Det mere groteske i den sag var, at SMBA til SKAT havde indbetalt momspenge, som SKAT lod stå i en differencekonto - samtidig med at der blev overvæltet moms på ejerkredsen. Dette må så betyder, at SKAT mente sig beføjet til at beholde de af SMAB indbetalte momspenge - samtidig med at SKAT mere eller mindre opkrævede den samme moms hos ejerkredsen.

Der vedhæftes billeder af skattemappe for 2008, 2009 og 2010, der viser, at der for 2009 og 2010 ikke i venstre menu er nogen firmaoplysninger som for 2008 og dette skyldes virksomhedens noterede ophør pr. 31/12 2008.

Der vedhæftes billede fra skattemappe, der viser at forskud forud for 2015 ikke er tilgængelige - og som oplyst har SKAT formentlig i 2014 slette alle forskudsopgørelser.

Af skattemappen kan også ses, at virksomheden er noteret til ophør pr. 31/12 2008.

Som nævnt er der tale om en ulovhjemlet og ulovlig forhøjelse for de pågældende indkomstår og hvis når man ser på begrundelsen for afslag, så er det de facto anført, at forhøjelser er baseret på SKATs kendskab til virksomheden og ganske som det fremtræder som om at de fremlagte privatforbrugsberegninger har være til stede, da forhøjelserne blev gennemført. Dette er positivt forkert, da sagsbehandleren efterfølgende og kun på forespørgsel oplyst, at hun havde udarbejdet dem i forbindelse med afgørelse af afslag af ekstraordinær genoptagelse.

Når man til en klageinstans som offentlig myndighed fremsender materiale og ikke på forhånd oplyser, at det materiale, man påstår har været til stede og har udgjort et grundlag for forhøjelse, er efterudarbejdet, så er der tale om procesbedrageri, som er omfattet af straffelovens § 279.

Materialet, her privatforbrugsberegninger, er udarbejdet med et ene formål at fastholde ulovlige og ulovhjemlede forhøjelser - altså med økonomisk gevinst for øje, nemlig skattekroner til SKAT.

Derudover udgør forholdet procesfordrejning og er et udslag af magtfordrejning, som på den milde måde kan beskrives som en (åbenlys) myndighedsfejl.

I det vedhæftede materiale er der dokumentation for, at SKAT i flere år på tidspunkt for de foretagne forhøjelser, har anvendt ulovlig administrativ procedure til at forhøje personer med skat og moms fra selskaber med begrænset hæftelse, og det er dokumenteret, at SKAT i sagen har anerkendt, at der ikke var lovhjemmel.

Uanset om en genoptagelse støttes på SFL § 26 eller § 27, så hverken kan eller må SKAT støtte ret på ulovlige, ulovhjemlede afgørelser - som også er i strid med Grundlovens § 43, om at ingen skat eller afgift kan opkræves uden positiv lovhjemmel.

Det forhold, at SKAT ikke af egen drift har genoptaget alle de mange afgørelser, som fortsat står ved magt og ikke har udstedt som det mindre i det mere et styresignal, viser, at SKAT vedvarende ønsker at støtte ret på ulovlige afgørelser i strid med legalitetsprincippet, officialmaximen, lighedsgrundsætningen - ganske som retsstatsprincippet er tilsidesat systemisk jf. nærmere nedenfor.

Den pågældende fremgangsmåde udgør vilkårlighed i den offentlige forvaltning, ganske som alle retsstatsprincipper er blevet krænket og er blevet det i en længere årrække.

Fremgangsmåden er yderligere i strid med grundlæggende rettigheder i EU-charter for grundlæggende rettigheder, idet Charteret ifm. vedtagelsen af Lissabontraktaten den 1/12 2009 fået direkte virkning jf. TEU art. 6, stk. 1 og er der med en bindende kilde til primær ret, hvilket medfører, at borgere der mener at deres rettigheder er blevet krænket kan klage direkte til EU-Kommissionen. I 2014 lancerede EU Kommissionen en EU- retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet og som har til formål at sikre en effektiv og sammenhængende beskyttelse af retsstatsprincippet som er forudsætningen for at sikre respekten af de grundlæggende rettigheder i situation med systemisk trussel mod disse rettigheder, og som går forud for TEU artikel 7.

Det fremgår af den EU-retlige ramme (vedhæftet), at retsstatsprincippet er rygraden i ethvert moderne forfatningsmæssigt demokrati, og er en af de retsgrundsætninger som er en del af samtlige EU-medlemslandes fælles forfatningstraditioner og er en af de vigtigste værdier som EU bygger på jf. TEU art. 2, og at en overholdelse deraf er en forudsætning at forblive medlem af EU jf. TEU artikel 49, og dette princip er også forankret i EMRK.

(...)

Det fastholdes, at Skattestyrelsens forhøjelser er ulovhjemlede og ulovlige og strid med Charteret for grundlæggende rettigheder jf. TEU art. 2, som det yderligere er en forudsætning for medlemslandende at skulle overholde forblive medlem af EU jf. TEU artikel 49, og dermed EMRK, herunder EMRK art. 6-1, art 13 og EMRK tillægsprotokol 1 art. 1.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af skattekontrollovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1 og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, fortages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7 er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

Yderligere kan en genoptagelse kun foretages efter et af de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 udløb henholdsvis den 1. maj 2012, 1. maj 2013 og 1. maj 2014. Klageren har den 29. april 2015 fremsendt anmodning om genoptagelse til SKAT. Anmodningen ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Genoptagelse vil derfor kun kunne ske, hvis klageren opfylder en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2.

Der ses ikke at foreligge nogen af de objektive forhold, som anført i bestemmelsens nr. 1-7.

De i sagen foreliggende forhold kan endvidere ikke anses for sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klageren har gjort gældende, at SKAT ikke har handlet i overensstemmelse med officialmaximen, og at afgørelsen er åbenbar ulovlig.

Myndighederne har som følge af officialmaximen pligt til at sørge for, at en sag er tilstrækkelig oplyst, herunder sikre at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse i en sag. Manglende opfyldelse af officialprincippet, kan medføre at en afgørelse anses for ugyldig. For at en afgørelse kan tilsidesættes som ugyldig, skal manglen være af konkret væsentlighed, der vil kunne ændre afgørelsens udfald.

Klageren har ikke selvangivet, og SKAT har for indkomstårene 2008-2010 skønsmæssigt ansat klageren i overensstemmelse med skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Landsskatteretten finder ikke, at der er begået væsentlige myndighedsfejl eller sket en tilsidesættelse af officialprincippet i forbindelse med SKATs sagsbehandling. SKAT har truffet afgørelse på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger. Forud for, at afgørelsen blev truffet, har SKAT udsendt et forslag, hvori de gav klageren mulighed for at fremkomme med oplysninger til sagen herunder at selvangive indkomsten, og dermed undgå den skønsmæssige ansættelse. På baggrund heraf, er det endvidere Landsskatterettens opfattelse, at SKAT har handlet i overensstemmelse med art. 41 i den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

Det forhold, at klagerens virksomhed har været registreret ophørt den 31. december 2008 ses ikke at ændre på resultatet. Klageren har forskudsregistreret overskud af virksomhed for indkomstårene 2009 og 2010. Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at klageren har tilkendegivet hensigt om at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår. SKAT har derfor kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst på baggrund af manglende selvangivelse, og har ikke har særskilt anledning til at efterse om virksomheden fortsat var registreret som aktiv.

Det er endvidere Landsskatterettens opfattelse, at afgørelsen ikke er i strid med Grundlovens § 43, da SKAT anses for at have været berettiget til at kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst efter skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Repræsentanten har anført, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at klageren har haft et andet indtægtsgrundlag.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at det af SKAT fastsatte skøn er forkert.

Det forhold at privatforbrugsopgørelserne er udarbejdet i forbindelse med anmodningen om ekstraordinær genoptagelse ændrer ikke på afgørelsen. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for at en genoptagelse af skatteansættelsen må anses for at medføre et ændret resultat.

Repræsentanten har endvidere anført, at afgørelsen er ugyldig som følge af at den skønsmæssige ansættelse er sket med baggrund i solidarisk hæftelse for selskabsdeltagerne i klagerens selskab [virksomhed1] S.M.B.A.

Landsskatteretten bemærker, at den skønsmæssige ansættelse alene vedrører klagerens enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] Rengøring v/[person1], og at den skønsmæssige ansættelse er sket på baggrund af manglende selvangivelse for virksomheden. Det fremlagte sagsnotat dokumenterer ikke, at skatteansættelserne er foretaget på baggrund af solidarisk hæftelse for deltagelse i [virksomhed1] S.M.B.A.

Der foreligger endvidere ikke oplysninger i sagen, der godtgør, at SKAT skulle havde begået andre sagsbehandlingsfejl, og derfor er de skønsmæssige afgørelser ikke ugyldig.

Yderligere anses 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for at være overskredet for samtlige påklagede indkomstår.

Det følger af praksis, at kundskabstidspunktet for de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, som udgangspunkt kan anses som det tidspunkt, hvor årsopgørelsen er modtaget, eller senest det tidspunkt, hvor årsopgørelsen er endelig og tilgængelig i skattemappen.

Det fremgår af klagerens årsopgørelser for 2008-2010, at disse forelå i klagerens skattemappe henholdsvis den 9. november 2009, 15. oktober 2010 og 3. november 2011. 6-måndersfristen anses derfor for at være sprunget. Der findes ikke at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde dispensation af fristen.

På baggrund af ovenstående anses klageren ikke at opfylde betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.