Kendelse af 28-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Klageren havde i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 bopæl på adressen [adresse1], [by1]

Klageren var ansat som læge på [Sygehus1] i indkomstårene 2012-2014. Hun var ligeledes ansat på [Sygehus2] i indkomståret 2014.

Det fremgår af tillæg til klagerens ansættelses- og uddannelsesaftale, at aftalen omfatter tjeneste ved følgende steder som led i en samlet ansættelsesperiode:

Befordringsafstanden tur/retur mellem bopæl og arbejdssted er angivet til henholdsvis 334 km for arbejdsstedet i [by2] og 388 km for arbejdsstedet i [by3].

Klageren har for ovennævnte indkomstår angivet befordringsfradrag på henholdsvis 63.945 kr. i 2012, 66.753 kr. i 2013 og 75.323 kr. i 2014.

Det er oplyst, at klageren har haft 181 arbejdsdage i 2012, hvoraf 31 arbejdsdage var døgnvagter. I indkomståret 2013 havde klageren 187 arbejdsdage, hvoraf 33 af disse var døgnvagter. Endeligt er det oplyst, at klageren i indkomståret 2014 havde 33 arbejdsdage i [by2] med 7 døgnvagter og 186 dage i [by3] med 53 døgnvagter.

Klageren har fremlagt kontoudskrifter for indkomstårene 2012-2014. Heraf fremgår der hævninger til DSB foretaget både i [by1] og [by2] samt hævninger foretaget i diverse 7-eleven-butikker. Følgende er opgørelser over samtlige hævninger i forbindelse med køb af billetter i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Hævninger for indkomståret 2012:

Hævninger for indkomståret 2013:

Hævninger for indkomståret 2014

SKATs afgørelse

SKAT har opgjort klagerens befordringsfradrag til henholdsvis 63.630 kr., 66.423 kr. og 76.697 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Der er endvidere ikke godkendt rejsefradrag og fradrag for passage af Storebæltsbroen. SKAT har herefter fastsat fradragene til henholdsvis 0 kr. for både rejsefradrag og fradrag for passage af Storebæltsbroen for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Som begrundelse herfor er anført:

”SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2012-2014 sådan:

04.02.2016

Revisors indsigelse mod forslag a 25.01.2016.

Henviser til SKM2001.311LSR lægers turnusordning midlertidig ansættelse. (dobbelthusførelse)

2012 befordring ikke til [by2] men til [by3].

Bemærkninger til ovenstående: 2012:

if. revisors opgørelse vedrører befordring [by1] - [by2].

Det er revisors egne oplysninger der er anvendt ved beregning af befordringsfradraget. Herudover fremgår det af ansættelses- og uddannelsesaftale, at [person1] har været ansat ved [Sygehus1] i perioden:

01.11.2011-31.10.2013.

01.11.2013 - 31.01.2014 tidlige til den 30.04.2015 (grundet sygdom i perioden 03.09- 28.l 0.2013)

Det der ikke er godkendt er passage af broen da der ikke foreligger dokumentation.

Iflg. [Sygehus1] er arbejdsstedet i 2012 og [by2], først fra 2014 er der oplyst arbejdssted i [by2] og [by3].

Herudover har [person1] tidligere via tastselv oplyst følgende:

2012: 240 arbejdsdage med befordring [by1]- [by2], selvangivet til 108.000 kr. 2013: 276 arbejdsdage med befordring [by1]- [by2], selvangivet til 126.144 kr. 2014: er der selvangivet et befordringsfradrag på 161.183 kr.

Efter at det har været bekendt gjort i medlemsbladet, at læger i visse situationer kan få fradrag for kost og logi efter rejsereglerne, er der foretaget fradrag for rejseudgifter med følgende:

2012: 50.000 kr.

2013: 25.000 kr.

2014: 25.500 kr.

Efter at sagen er overgået til revisor er rejseudgifter ændret til:

2012: 14.384 kr.

2013: 15.312 kr.

2014: 27.840 kr.

Skatteyder fratrækker daglig befordring i forbindelse med dagvagter og har herved bevist, at daglig befordring er mulig. Dvs.at det ikke er afstanden, men arbejdets karakter der gør, at der ikke kan overnattes på sædvanlig bopæl i forbindelse med døgnvagter.

Ud fra ovenstående fastholdes sagen.

Bemærkninger til revisors brev a 18.12.2015: Befordring:

lflg. Krak er der 328 km t/r fra [by1] til [by2].

De 328 km har skatteyder selv tidligere anvendt ved tastselv beregning. Anvendes Google Maps beregnes afstanden til 334 km t/r

Da der er en difference fra Krak til Google Maps kan der godkendes fradrag med de af Google Maps beregnet km, dvs. 334 km t/r

Vedr. [by1] [by3]: lflg. Krak 331 km t/r

lflg. Google Maps 388 km

Da der er en difference fra Krak til Google Maps kan der godkendes fradrag med de af Google Maps beregnet km, dvs. 388 km t/r.

Grundet manglende dokumentation for bropassage kan der ikke godkendes fradrag. (Fradrag for bropassage i forbindelse med offentlig transport udgår 15 pr. passage)

Kost og logi:

Fradrag for kost og logi i forbindelse med døgnvagt kan ikke godkendes.

Skatteyder fratrækker daglig befordring i forbindelse med dagvagter og har herved bevist, at daglig befordring er mulig. Dvs.at det ikke er afstanden, men arbejdets karakter der gør, at der ikke kan overnattes på sædvanlig bopæl.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til befordringsfradrag på henholdsvis 63.945 kr., 66.753 kr. og 75.323 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Repræsentant har endvidere fremsat påstand om at klageren er berettiget til rejsefradrag (kost og logi) med henholdsvis 14.105 kr., 15.015 kr. og 27.840 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Endeligt er der fremsat påstand om fradrag for passage af Storebæltsbroen, således at klageren er berettiget til fradrag for passage af Storebæltsbroen med henholdsvis 4.500 kr., 4.620 kr. og 4.770 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Til støtte herfor er anført:

”Med henvisning til SKAT´s afgørelse af 23. februar 2016 (bilag 1) klages hermed over SKATs afgørelse for årene 2012-2014 vedr. ikke godkendte fradrag for befordring og rejseudgifter. Vi ønsker at klagen behandles af Landsskatteretten.

Sagen omhandler [person1]´s fradrag for befordring, passage af bro og rejseudgifter i forbindelse med overnatning på arbejdsstedet.

Beskrivelse af fakta

[person1] har i de omhandlende år arbejdet som læge på [Sygehus1] og [by3] sygehus. [person1] pendler med offentlig transport fra sin bopæl i [by1] til de omhandlende arbejdssteder.

Der er i [person1]´s ansættelse døgnvagter, hvor [person1] overnatter på arbejdsstedet.

[person1] har i 2012 arbejdet på [by2] Universitets Hospital og haft 181 arbejdsdage. Af de 181 arbejdsdage er de 31 døgnvagter.

[person1] har i arbejdet på [Sygehus1] og haft 187 arbejdsdage. Af de 187 arbejdsdage er de 33 døgnvagter.

[person1] har i 2014 arbejdet på [Sygehus1] 33 dage. Af de 33 dage er 7 arbejdsdage og døgnvagter. Endvidere har [person1] arbejdet på [Sygehus2] 186 arbejdsdage. Af de 186 arbejdsdage er de 53 døgnvagter.

Skatteyders påstand

Befordring:

Der er fejl i opgørelse af befordringsfradraget for 2014, (bilag 2), som skal være:

2014 kr. 75.323

Passage af bro:

Der skal for årene 2012-2014 gives fradrag for passage af Storebæltsbroen med henvisning til

Ligningslovens § 9 C stk. 9. Fradragene er opgjort på bilag 2 og udgør:

2012 kr. 4.500

2013 kr. 4.620

2014 kr. 4.770

Lovgivning og praksis

Der gælder for fradrag for passage af bro samme praksis som for befordringsfradrag, at når skatteyderen i kraft af sin modtagne løn modtaget fra sin arbejdsgiver har dokumentation for, at der er udført arbejde på den af arbejdsgiver anviste adresse, så kan fradraget foretages med henvisning til ligningsloven § 9 C. Det er endvidere i sagens natur ikke muligt at bo i [by1] og arbejde på Fyn uden at passere Storebælt, hvorfor bevisbyrden ikke bør være vanskelig at løfte.

Rejsegodtgørelse:

Der skal for årene 2012-2014 gives fradrag for rejsegodtgørelse vedrørende kost og småfornødenheder, opgjort på bilag 2 således:

2012 kr. 14.105

2013 kr. 15.015

2014 kr. 25.000 (reduceret til maksimums fradrag)

Lovgivning og praksis

Et kriterie for at få fradrag for rejseudgifter jf. ligningslovens § 9 A er, at det er arbejdsgivers udsendelse som medfører, at arbejdstager ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, se nedenfor SKM2008.969.BR. Denne betingelse er til fulde opfyldt i dette eksempel, hvor arbejdsgiver kræver at [person1] er på døgnvagt.

SKM2008.969.BR

Byretsdom af 30. april 2008, j.nr. BS [...]

[person2]

[Forbund1] som mandatar for A (Advokat [person3]) mod Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Advokat [person4])

Rejse- og kørselsgodtgørelse - afstande - bopæl og midlertidig arbejdsplads

Sagsøgeren var blevet udsendt af sin arbejdsgiver til at udføre arbejde som rørsmed på midlertidige arbejdssteder, der lå 101,5 og 105,1 km fra det ordinære arbejdssted. Byretten lagde til grund, at transporttiden hver vej udgjorde henholdsvis 1 time og 18 minutter og 1 time og 21 minutter.

Byretten lagde endvidere til grund, at arbejdet var hårdt og fysisk krævende. Arbejdstiden havde på de af sagen omfattede dage udgjort mindst 10 timer. Skatteministeriet gjorde forgæves gældende, at det for sagsøgeren med en samlet arbejdstid og transporttid på under 13 timer havde været muligt at opholde sig på bopælen mere end 11 timer pr. døgn. Byretten fandt, at sagsøgeren havde været omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 1, og således kunne modtage skattefri rejsegodtgørelse.

(Tidligere LSR i TfS 2007, 946)

Ved ændring af 12 måneders reglen i april 2011, kan arbejdsgiveren diktere en medarbejder på enkeltstående og kortvarige tjenesterejser til den samme destination i mere end 12 måneder. Denne praksis er gældende i dette tilfælde, da der er absolut er tale om enkeltstående og kortvarige tjenesterejser.

Der henvises i øvrigt til SKM 2009.731.LSR og nedenfor SKM2008.454.VLR - nedenfor

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, en lønmodtager påføres som følge af arbejdet, skal som hovedregel medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst. Dette gælder dog ikke for godtgørelse for rejseudgifter, der er omfattet af ligningslovens § 9 A. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 5 (lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005).

Hvor betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i ligningslovens § 9 A, stk. 1, er opfyldt, men hvor udbetaling ikke er sket, kan lønmodtageren fradrage rejseudgifter i indkomsten med de satser, der er fastsat herfor. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 7.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, og dermed også for fradrag for rejseudgifter, at lønmodtageren kan anses for at være på rejse. Det fremgår af ligningslovens § 9 A,

stk. 1. En lønmodtager anses for at være på rejse:

Det er endvidere en betingelse, at rejsen har en varighed på mindst 24 timer, hvilket fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5, 1. punktum.

Som sagen er oplyst for Landsskatteretten må det lægges til grund, at klageren i perioden 1. januar

2006 - 1. oktober 2006 bibeholdt sædvanlig bopæl i ...2.

Klagerens stilling som turnuslæge var midlertidig, og arbejdsstedet på G2 og G1 sygehus må ligeledes anses som midlertidigt. Klageren kan ikke anses for selv at have valgt at arbejde på det midlertidige arbejdssted, da der var tale om en turnusstilling. Det er herefter afgørende for bedømmelsen af, om klageren opfylder betingelserne for fradrag efter ligningslovens § 9 A, om klagerens samlede arbejdsvilkår sammenholdt med afstanden til bopælen medfører, at han ikke kan anses for at have haft mulighed for at overnatte på bopælen.

Landsskatteretten finder efter en konkret bedømmelse af klagerens arbejdssituation på det midlertidige arbejdssted i ...1 sammenholdt med den tid, som afstanden mellem hans bopæl i ...2 og det midlertidige arbejdssted vil kunne tilbagelægges på, at klageren opfylder rejsebegrebets betingelse om manglende mulighed for overnatning på den sædvanlige bopæl, idet retten også har henset til, at klageren har dokumenteret, at have afholdt udgifter til logi/bolig i umiddelbar nærhed af det midlertidige arbejdssted.

Under de givne forudsætninger i spørgsmålet kan der således godkendes fradrag for kost og logi i perioden fra den 1. januar 2006 til den 1. oktober 2006, hvor klageren i forbindelse med vagter på G2 og G1 sygehuse har overnattet uden for hjemmet i ...2

Landsskatteretten besvarer spørgsmål 1 "ja".

Afslutning

Der bør med henvisning til ligningslovens §§ 9 A og C, praksis og afgørelser på området gives fradrag som anført af klager.

Det er forkert som SKAT anfører, at der er særlig bevisbyrde for at opnå fradrag for passage af bro

jf. ligningslovens § 9 C stk. 9. Ligningslovens § 9 C har kun i ganske særlige tilfælde en skærpet bevisbyrde, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Højesteret har netop præciseret, at en skatteyder for at opnå befordringsfradrag alene skal komme med oplysning om bopæl, arbejdssted samt hvor mange dage man har arbejdet. Det kan i ganske særlige tilfælde kræves, at skatteyderen kan godtgøre, under hvilke omstændigheder befordringen rent faktisk har fundet sted. Det er således alene i sager, hvor der er betydelige rejsetider, at bevisbyrden skærpes, der henvises til Højesterets afgørelse jf. SKM2004.162. HR.

Omkring rejseudgifter er der mellem SKAT og skatteyder enighed om, at [person1] har overnattet på hospitalet i forbindelse med hendes døgnvagt. SKAT er imidlertid fejlagtigt af den opfattelse, at når skatteyder kan befordres hjem indenfor normal transporttid, kan der ikke fratrækkes rejseudgifter jf. ligningslovens § 9 A. Dette er imidlertid forkert, da betingelsen for fradrag for rejseudgifter styres af, hvorvidt arbejdsgiveren har beordret medarbejderens udsendelse. Dette er absolut tilfældet i [person1]´s tilfælde, som er beordret på døgnvagt, se ovenfor SKM 2008.969.BR

Der ønskes møde med sagsbehandleren i Landsskatteretten, såfremt der ikke gives medhold i klagen.”

Repræsentanten har den 2. maj 2018 anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Vedlagt fremsendes bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 17. april 2018.

Det er fast praksis, at KBU som er en del af lægeuddannelsen er en midlertidig stilling, hvilket også

gælder den resterende del af uddannelsen til læge pga. den opbygningen og sammensætningen som

kræves ved uddannelse til læge. Der henvises endvidere til TFS 2015, 318.

[person1] stilling på [Sygehus1] og [Sygehus2] er den sidste del af hendes uddannelse

som speciellæge, og det er et krav, at dette foregår på forskellige hospitaler og afsnit. Da disse

ophold er et led i [person1]s uddannelse til speciellæge, opfattes stillingen på [Sygehus1] og

[Sygehus2] som midlertidige.

I år 2014 har [person1] ansættelse på [Sygehus2] en del af året og ophører igen den

31/7 2015, hvorfor ansættelse på [Sygehus2] i 2014 absolut bør opfattes som midlertidig.

I 2014 arbejder [person1] som vikar/konsulent på [Sygehus1] og på lægebil samtidig

med hendes ansættelse på [Sygehus2]. I disse ansættelser har [person1] haft 16

døgnvagter, som vedrører perioden som vikar i denne midlertidige stilling som vikar.

For 2014 vedrører 59 af de anførte døgnvagter det midlertidige arbejde på [Sygehus2] og

[person1]s virke som vikar i [Sygehus1] og på akutlægebilen.

Såfremt det fremsendte materiale i henhold til denne skrivelse giver anledning til, at

Skatteankestyrelsen ønsker yderligere dokumentation, bedes du venligst oplyse dette.”

Landsskatterettens afgørelse

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C.

Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet er ekstraordinært lang har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang. Det har Højesteret fastslået i dommen SKM2004.162.

Klageren var i indkomstårene 2012 til 2013 ansat som læge ved [Sygehus1]. Hun var ligeledes ansat som læge ved [Sygehus2] i indkomståret 2014. Befordringsafstanden tur/retur mellem bopæl og arbejdssted er angivet til henholdsvis 334 km for arbejdsstedet i [by2] og 388 km for arbejdsstedet i [by3].

Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at klageren havde 150 arbejdsdage med befordring i indkomståret 2012. I indkomståret 2013 havde klageren 154 arbejdsdage med befordring. Endeligt er det oplyst, at klageren i indkomståret 2014 havde 26 arbejdsdage med befordring i [by2] og 154 arbejdsdage i [by3].

Der er ligeledes fremlagt dokumentation i form af kontoudskrifter, hvor det fremgår at klageren har udgifter til DSB i form af bl.a. pendlerkort og hævninger til opfyldning af klagerens rejsekort.

Klagerens befordringsfradrag fastsættes herefter til henholdsvis 63.945 kr., 66.753 kr. og 75.323 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Rejsefradrag (kost og logi)

Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren kan fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9A, jf. herved ligningslovens § 9A, stk. 7. Fradrag kan dog ikke ske i det omfang udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger 25.000 kr. i et indkomstår.

Det er en betingelse for rejsefradrag, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted og, at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Af klagerens ansættelsesaftale, som gælder for perioden 1. maj 2011 til 31. juli 2015, fremgår hvilke sygehuse hun var tilknyttet.

Det er oplyst, at klageren i forbindelse med arbejdet som læge på [Sygehus1] og [Sygehus2]e havde døgnvagter, hvor det ikke var været muligt at returnere til bopælen for overnatning. Klageren havde henholdsvis 31 døgnvagter i indkomståret 2012, 33 døgnvagter i indkomståret 2013 og 7 døgnvagter i indkomståret 2014 på [Sygehus1]. I indkomståret 2014 havde klageren ligeledes 53 døgnvagter på [Sygehus2].

Der er tale om døgnvagter på arbejdssteder, der er angivet i klagerens ansættelses- og uddannelsesaftale, hvorfor disse ikke kan anses som midlertidige arbejdssteder, men derimod sædvanlige arbejdssteder. Eftersom der ikke er tale om midlertidige arbejdssteder, er der ikke grundlag for fradrag efter ligningslovens § 9 A.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår rejsefradrag.

Fradrag for passage af Storebæltsbroen

Ifølge ligningslovens § 9 C, stk. 9 kan den skattepligtige ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Fradraget for benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 110 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.

Det er herefter en betingelse for fradrag, at klageren kan dokumentere udgifterne afholdt for benyttelse af Storebæltsbroen. Klageren er ikke berettiget til fradrag, hvis klageren ikke har afholdt udgiften.

Klageren har fremlagt dokumentation i form af kontoudskrifter, hvoraf der fremgår hævninger i [by1], [by2] og [by3] vedrørende billetter og rejsekort fra DSB.

På baggrund af fremlagte kontoudskrifter må klagerens anses for at havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at klageren har foretaget passage over Storebæltsbroen på de dage, hvor der også godkendes befordringsfradrag.

Fradrag for passage af Storebæltsbroen fastsættes herefter til henholdsvis 4.500 kr., 4.620 kr. og 4.770 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Landsskatteretten ændrer hermed SKATs afgørelse.