Kendelse af 18-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Ekstraordinær genoptagelse

Afslag

Genoptagelse

Afslag

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at nægte at genoptage klagerens skatteansættelse for 2011.

Det fremgår af CVR-registret, at klageren i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 har været registreret med virksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1], som var et autoreparationsværksted m.v.

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2011. SKAT har derfor den 25. oktober 2012 foreslået at fastsætte overskuddet af klagerens virksomhed til 180.000 kr. SKAT har ved den skønsmæssige ansættelse lagt vægt på, at overskuddet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har SKAT brugt 187.000 kr. SKAT har støttet sig til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2009 prisfremskrevet til 2011 er på 187.172 kr. for én person.

Det fremgår af taksationslisten for 2011, at privatforbruget før den skønsmæssige ansættelse af virksomhed udgør 7.587 kr.

SKAT har ikke inden for høringsfristens udløb modtaget indsigelser til forslaget. I overensstemmelse med forslaget var årsopgørelsen for indkomståret 2011 tilgængelig i klagerens skattemappe den 26. november 2012.

Klagerens repræsentant har den 23. november 2015 anmodet SKAT om at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011. Repræsentanten har anført, at SKATs skønsmæssige ansættelse er særlig bebyrdende for klageren, da virksomheden reelt var drevet af [person1]. [person1] har bedraget klageren, som aldrig har været den reelle ejer af virksomheden og dermed ikke har været at betragte som selvstændig erhvervsdrivende.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”Fristen for genoptagelse for indkomståret 2011 udløb 1. maj 2015. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Anmodningen om genoptagelse er begrundet med, at du er blevet bedraget, og aldrig har været den reelle ejer af virksomheden.

Du har ikke indsendt nærmere oplysninger om bedrageriet.

SKAT finder ikke, at du har dokumenteret, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

SKAT genoptager ikke skatteansættelsen for indkomståret 2011.”

SKAT har den 7. juni 2016 meddelt Skatteankestyrelsen, at der ikke foreligger en dom eller andet materiale, som kan påvise, at klageren har været udsat for identitetstyveri.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 skal genoptages:

”Påstand

SKAT er forpligtet til at genoptage [person2]s skatteansættelse for 2011.

Sagsfremstilling

Min klient [person2] (herefter [person2]) modtog pr. 5. april 2016 forslag til fastsættelse af skøn over hans indkomst. Overskuddet af hans virksomhed blev skønsmæssigt fastsat til kroner 180.000 for indkomståret 2011.

Pr. 23. november 2015 blev der på [person2]s vegne ansøgt om genoptagelse [person2]s skatteansættelse for 2011, hvilket blev afvist ved SKATs afgørelse af 3. maj 2016, der påklages i nærværende skrivelse.

Det skal bemærkes, at der tidligere er påklaget en afgørelse til Landsskatteretten på vegne af [person2], idet SKAT afviste at genoptage moms for 3. Kvartal 2010.

Sags nr. hos Landsskatteretten er således [...].

Begrundelse for anmodning om genoptagelse af skatteansættelse for 2011

Virksomheden [virksomhed1] (cvr-nr. [...1]) er ifølge CVR-registeret en til [person2] hørende enkeltmandsvirksomhed, ophørt pr. 30.06.2011. Selskabet har dog aldrig været drevet af [person2], ligesom [person2] på intet tidspunkt har været vidende om, at han er ejer af [virksomhed1]. Selskabet blev derimod drevet af [person1], der uden [person2]s kendskab har registreret selskabet i dennes navn. [person2] politianmeldte på denne baggrund [person1], og påtænker desuden at rejse et erstatningskrav for det tab som [person1]s handlinger måtte have påført ham.

Det skal i den anledning bemærkes, at [person1] er i familie med [person2]. Denne har således haft adgang til [person2]s personlige oplysninger. Hvorvidt [person1] har misbrugt [person2]s legitimationskort i forbindelse med oprettelse og drift af virksomheden, er [person2] ubekendt. [person2] har meget svage danske sprogkundskaber, hvorfor han ikke har været opmærksom på sin retstilling ligesom han ej heller har været vidende om hans ejerskab af [virksomhed1].

[person1] har disponeret over selskabets konto, hvilket tillige kan konstateres ved vedlagt kontospecifikation (bilag 1). Heraf fremgår, at [person1] har overført kr. 163.000 til [person3]. [person3] er [person1]s ægtefælle.

Ovenstående kan således kategoriseres som identitetstyveri fra [person1]s side, hvor denne har misbrugt min klients personlige oplysninger til at oprette et selskab. Der er tale om et forhold, der som minimum kan sidestilles med svigagtig adfærd. Et moment som fremgår af SKAT’s begrundelse, ved afgørelsen. Det kan således konstateres, at [person2] på intet tidspunkt har haft kontrollen over selskabet. Det kan ej bebrejdes [person2], at [person2] ej tidligere har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen, idet han først i forbindelse med SKATs henvendelse blev bekendt med ejerskabet. Han kontaktede således SKAT, med henblik på at få ændret/genoptaget sin skatteansættelse for 2011 og moms for 2010 idet han på intet tidspunkt har været ejer af [virksomhed1].

Anbringender

SKAT gav pr. 3. maj 2016 afslag på [person2]s anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2011, idet SKAT bemærkede at der ikke var særlige omstændigheder der begrundede genoptagelse efter 3-årsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8 og stk. 2.

I kommentarerne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. nr. 8 fremgår følgende:

”Bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. § 27, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af skattetilsvaret eller godtgørelsen.”

"Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et skattetilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige eller den godtgørelsesberettigede”

”Ved vurderingen af om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, kan det tillægges vægt, om ændringen af skattetilsvaret har væsentlig betydning for den afgiftspligtige”

Det skal præciseres som ovenfor nævnt, at [person2] ikke havde vished om, at der var registreret en virksomhed i hans navn. [virksomhed1] var således i realiteten drevet af [person1]. [person1] er således rette skattesubjekt i nærværende sag, ligesom [person1] bærer ansvaret for at [person2] ej havde kendskab til [virksomhed1].

[person2] politianmeldte straks [person1], ligesom han udleverede dokumentation, herunder videomateriale på, at han på intet tidspunkt har befundet sig i virksomheden. Det fremgår desuden af selvsamme videomateriale at [person1] har drevet virksomheden. Det fremgår endvidere af vedhæftede kontospecifikation (bilag 1), at [person1] har disponeret over kontoen til fordel for sin ægtefælle. Det fremgår heraf, at [person1] har overført kr. 163.000 til [person3]. [person3] er [person1]s ægtefælle.

Der er således ingen tvivl om, at der har foreligget særlige omstændigheder uden for [person2]s kontrol, hvorfor denne ej har haft muligheden for at ansøge om genoptagelse i tide. Der er derved tale om en handling fra tredjemands side, som har haft en væsentlig betydning for [person2], idet han tilpligtes at godtgøre SKAT for en virksomhed, han ikke har haft kendskab til. Det vil således være urimeligt at opretholde tilstanden, idet min klient derved bebyrdes med godtgørelse af skat for en virksomhed, som han på intet tidspunkt har drevet og haft kendskab til. Allerede af ovenstående grunde kan det konstateres, at der er tale om et forhold af væsentlig betydning for [person2].

SKAT anfører endvidere, at det ikke er oplyst, hvorfor anmodningen ej blev fremsendt på et tidligere tidspunkt. Det skal hertil føjes, at [person2] straks og uden ophold kontaktede SKAT, da han blev bekendtgjort med ejerskabet af virksomheden [virksomhed1]. Korrespondancen har således primært været telefonisk, idet min klient var af den opfattelse, at problemet ville blive løst uden rådgiverbistand. SKAT gav heller ikke [person2] anledning til at betvivle den omstændighed, at han kunne få genoptaget sin skatteansættelse for 2011, hvorfor der ej heller var anledning til at søge juridisk bistand hos en uafhængig jurist.

Da [person2] blev bekendtgjort med, at SKAT ikke kunne hjælpe [person2] yderligere, valgte han straks at kontakte en rådgiver. Rådgiveren var i kontakt med SKAT såvel telefonisk som skriftligt. Som resultat heraf fremsendte SKAT afgørelse af 3. maj 2016.

Af ovenstående årsager kan det konkluderes, at der er tale om særlige omstændigheder, der bør begrunde genoptagelse af skatteansættelsen for 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8, jf. stk. 2. Det kan i det hele konstateres, at der er tale om forhold uden for [person2]s kontrol, ligesom tredjemand via identitetstyveri har handlet på [person2]s vegne, uden dennes kendskab hertil.

Det skal endvidere præciseres, at en opretholdelse af moms for skatteansættelsen for 2011 som det foreligger, vil være urimelig og have en ikke uvæsentlig betydning for [person2].”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

”SKAT har i skrivelse af 7. juni 2016 anført, at SKAT ej finder at undertegnede har dokumenteret, at min klient er blevet udsat for identitetstyveri. Dette begrundet med den omstændighed, at der ikke er fremsendt materiale, der bestyrker denne påstand.

Det skal hertil anføres, at de i klagen anførte punkter i det hele fastholdes.

Det skal hertil anføres, at min klient tidligere har anmeldt [person1] til politiet, hvorefter der blev indledt en undersøgelse af forholdet. Denne blev afhørt og min klient modtog pr. 2. juli 2014 skrivelse fra [by1] Politi om, at sigtelsen blev opgivet, idet der ikke fandtes tilstrækkelig dokumentation for forholdet. Bilag herom er vedhæftet nærværende skrivelse.

Det skal dog anføres, at min klient på daværende tidspunkt ej havde udleveret dokumentation herfor, idet denne ej fandt dette nødvendigt. Min klient har senere i 2016 anmodet [by1] Politi om at genåbne straffesagen efter udlevering af dokumentation for forholdet. Politiet har primo juni 2016 besluttet at genåbne sagen. Dokumentation herfor foreligger ikke, idet politiet ej kan være behjælpelig med fremsendelse af dokumentation for genåbning af sagen på nuværende tidspunkt.

Der skal dog henvises til politiets j.nr. [...], der atter er blevet genåbnet. Jeg skal derfor anmode Skatteankestyrelsen at afvente yderligere i straffesagen mod [person1], ligesom materiale vil blive fremsendt, i takt med at undertegnede modtager materiale fra politiet.”

Klagerens repræsentant har den 29. maj 2019 oplyst til Skatteankestyrelsen, at han har haft kontakt til politiet, og der foreligger ikke nye oplysninger i straffesagen, og den er ikke afsluttet endnu.

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin indkomstansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen vedrører indkomståret 2011. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest den 1. maj 2015.

Klagerens repræsentant har den 23. november 2015 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011.

Anmodningen om genoptagelse er således modtaget af SKAT efter udløb af fristen for ordinær genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse af indkomståret 2011 skal derfor afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Landsskatteretten finder ikke, at klageren opfylder nogle af betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der efter anmodning fra den skattepligtige gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Om der foreligger særlige omstændigheder beror på en konkret vurdering. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, fejl begået af skattemyndighederne, hvor disse fejl kan anses for ansvarspådragende, eller andre særlige omstændigheder der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, da det vil være urimeligt at opretholde tilstanden, da klageren bebyrdes af skatteansættelsen, og da han ikke har drevet eller haft kendskab til virksomheden.

Retten finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten har lagt vægt på, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at en anden har oprettet og drevet virksomhed i klagerens navn. Retten har endvidere lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger, der dokumenterer, at klageren har været ude af stand til rettidigt at reagere på SKATs ansættelse i hele den periode, hvor genoptagelse kunne være sket efter reglerne om ordinær genoptagelse.

Endvidere finder retten, at det ikke er dokumenteret, at SKAT har begået myndighedsfejl i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse af klagerens overskud af virksomhed i indkomståret 2011.

Endelig finder retten, at klageren ikke har dokumenteret, at genoptagelsesanmodningen er fremsat senest 6 måneder efter, at klageren er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Retten har lagt vægt på, at klagerens årsopgørelse for indkomståret 2011 har været tilgængelig i klagerens skattemappe siden den 26. november 2012, og at klagerens repræsentant først den 23. november 2015 anmodede SKAT om genoptagelse. Der foreligger ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra 6-måneders fristen.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011.