Kendelse af 09-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1996 været tilknyttet 3 forskellige selskaber som stifter eller som del af direktionen. Det fremgår af cvr-registeret, at samtlige selskaber er opløst ved konkurs.

Klageren drev endvidere fra 1. februar 2014 – 8. juli 2015 virksomheden [virksomhed1] v/[person1] under cvr nr. [...1]. Virksomheden var registreret under branchen 467310 Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer samt med bibrancherne 620200 konsulentbistand vedrørende informationsteknologi, 8030000 overvågning og 900300 kunstnerisk skaben. Der er ikke indberettet lønudbetalinger fra virksomheden eller indberettet moms i 2014.

Ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger havde klageren hovedanpartshaverstatus i selskabet [virksomhed2] ApS under CVR-nr. [...2] og var ansat som direktør i selskabet i det påklagede indkomstår. Selskabet var registreret under branchekode 433200 som tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. Der er ikke udarbejdet årsrapport for selskabet eller indberettet lønudbetalinger fra selskabet i 2014. Selskabet blev opløst ved konkurs den 30.10 2018.

Af klagerens personlige skatteoplysninger fremgår, at klageren ikke har selvangivet personlig indkomst i det påklagede indkomstår. Endvidere fremgår, at klageren hæfter for et realkreditlån med en restgæld på 891.849 kr. vedrørende ejendommen med ejd.nr. [...92], der er ejet af klagerens samlever.

SKAT har i forbindelse med en kontrol af selskabet modtaget kontrolbilag/fakturaer, som [virksomhed2] ApS har udstedt, fra tredjemand^.

Af fakturaerne, udstedt i perioden fra den 4. juli 2014- 5. august 2014, fremgår klagerens private bankkonto [...18] – [...51] som betalingsoplysning. Det fremgår, at der i perioden – med anmodning om betaling til klagerens private konto - er udstedt fakturaer til [virksomhed3] A/S på et samlet beløb på 1.276.717,00 kr.

Af fakturaerne, udstedt i perioden fra den 12. august – 27 august 2014 samt 1 faktura, dateret den 30. juli 2014 og 1 faktura dateret den 5. august 2014 fremgår [virksomhed2] ApS bankkonto [...18] – [...94] som betalingsoplysning. Det fremgår, at der i perioden er udstedt fakturaer til [virksomhed3] A/S for et samlet beløb på 1.821.931,50 kr.

SKAT har indkaldt selvangivelse, driftsregnskab, regnskabsmateriale og bankkontoudskrifter for selskabet for perioden fra den 3. maj 2014 - 1. juni 2015, men har ikke modtaget noget fra klageren.

SKAT har herefter kontrolleret moms- og indkomstforholdene for klagerens personligt ejede virksomhed [virksomhed1] og har indhentet kontoudskrifter fra banken vedrørende følgende konti og perioder:

Af kontoudskrifter fra [virksomhed2] ApS konto fremgår, at der er sket indbetalinger vedrørende faktura 108-113 på et samlet beløb på 1.580.401,50 kr. Der fremgår ikke i øvrigt indbetalinger på selskabets erhvervskonto frem til den 19. august 2015.

Af kontoudskrifter fra klagerens private konti med kontonumrene [...31] og [...51] fremgår indbetalinger på i alt 1.734.571 kr. SKAT har anset indbetalingerne som omsætning i klagerens virksomhed på i alt 1.734.571 kr.

Af kontoudskrifterne vedrørende klagerens to private konti med kontonr. [...51] og [...18][...31] fremgår endvidere en række indbetalinger, som SKAT har anset som lønindkomst fra [virksomhed2] A/S på i alt 933.210 kr.

Klageren har oplyst, at han har brugt sin private konto i sit selskab [virksomhed2] ApS, indtil han fik oprettet en erhvervskonto, og at alle indbetalinger er anvendt til at betale driftsomkostninger og afholde aconto løn/mellemregninger med medarbejdere. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

Der er ikke fremlagt dokumentation for afholdelse af driftsomkostninger eller ansættelseskontrakter og/eller lønsedler til dokumentation af lønudbetalinger m.v.

Af udskrifterne fremgår også en række udbetalinger, som SKAT har anset som udbetalt løn til klagerens bror (Navn 1) på i alt 269.500 kr.

Klageren har anført, at (Navn 1) ikke har modtaget løn fra virksomheden, og at overførslerne vedrører afholdelse af aconto-løn til udenlandske medarbejdere og afregning for køb af værktøj m.v. Der er ikke fremlagt kvitteringer for, hvad overførslerne dækker.

SKAT har i forslag til afgørelse af 12. oktober 2015 opgjort klagerens overskud af virksomhed således:

Da klageren ikke reagerede på forslaget, har SKAT fremsendt afgørelse af 28. april 2016 i overensstemmelse med forslaget.

Af Landsskatterettens afgørelse af 7. september 2017 vedr. (Navn 1) fremgår, at brorens indkomst i 2014 blev forhøjet med 260.000 kr. i løn, idet overførslen på 9.500 kr. viste sig ikke at være tilgået (Navn 1) fra klageren, men derimod omvendt, at (Navn 1) havde overført beløbet til klageren.

Overførslen på 9.500 kr. fremgår ikke medtaget i SKATs opgørelse af omsætningen i klagerens virksomhed.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har i indkomståret 2014 skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 240.000 kr. Endvidere har SKAT forhøjet klagerens lønindkomst med 933.210 kr. i 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har ikke selvangivet resultat af virksomhed og/eller angivet moms vedrørende [virksomhed1]. Da SKAT ikke er i besiddelse af regnskabsmateriale til opgørelse af virksomhedens skatte- og momsmæssige resultat ansættes dette skønsmæssigt.

Der er ved den skønsmæssige ansættelse taget udgangspunkt i indsættelserne på dine private konti fra henholdsvis [virksomhed3] A/S og de øvrige indsættelser fra ukendte personer/virksomheder.

Du har som direktør og stifter i [virksomhed2] ApS bestemmende indflydelse på selskabets økonomiske transaktioner. Det er SKATs opfattelse, at du i kraft af denne indflydelse har påført din personlige konto som betalingskonto på en del af de fakturaer som [virksomhed2] ApS har udskrevet til [virksomhed3] A/S.

Da arbejdet for [virksomhed3] A/S er udført af dig selv og/eller af personer relateret til dig, og pengene er indsat på din personlige bankkonto, anses beløbene for at være tilgået dig personligt og dermed er du momspligtig og skattepligtig af de omhandlede beløb.

Øvrige indsættelser på din bankkonto anses tillige som betaling for udførsel af arbejde i din personlige virksomhed, idet beløbene ikke er udbetalt af en arbejdsgiver hvor du er registreret som lønmodtager og der dermed er tale om ubeskattede midler, hvor der heller ikke er sket afregning af moms.

I vedlagte bilag 2, kan du se de samlede indsættelser som SKAT har anset som erhvervsmæssige indtægter i din personlige virksomhed [virksomhed1]. Indsættelserne kan følges til kontoudtog fra banken vedlagt som bilag 5 og 6. Den samlede omsætning er ansat til 1.734.571 kr. inkl. moms. Moms heraf udgør 346.914 kr. Omsætning ekskl. moms udgør herefter 1.387.657 kr.

Det er ikke muligt at udskille virksomhedens udgifter på kontoudtogene, idet der er tale om konti som også anvendes til private udgifter. Det kan dog konkluderes at der ikke anvendes underleverandører og der er intet der tyder på, at virksomheden har andre specielle omkostninger for nedrivningsbranchen, hvorefter udgifterne i virksomheden ansættes skønsmæssigt til 10 % af omsætningen, til dækning af udgifter til administration, telefon, kontorhold, benzin og lign. driftsomkostninger. Fradraget udgør 173.457 kr. inkl. moms. Moms heraf udgør 34.691 kr. Udgifter ekskl. moms udgør således 138.766 kr.

SKAT har på grund af manglende momsangivelser foreløbig fastsat momstilsvar på 8.000 kr. pr. kvartal eller i alt 32.000 kr. Den samlede salgsmoms som du skal betale udgør således i alt 280.223 kr. (346.914 kr.-32.000 kr. -34.691 kr.). Se vedlagte bilag 1.

SKAT anser, jf. sagsfremstillingens punkt 2, en del af virksomhedens øvrige indtjening som anvendt til betaling af ”sorte” lønninger og løn til din bror (...) – se den talmæssige opgørelse nedenfor og i vedlagte bilag 4. Den resterende del er virksomhedens skattemæssige resultat, som medtages ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst er ansat til 240.000 kr.:

Omsætning inkl. moms1.734.571 kr.

Salgsmoms346.914 kr.

Omsætning ekskl. moms1.387.657 kr.

Lønudgifter ukendt kreds739.391 kr.

Lønudgifter (...)269.500 kr.

Skønnede udgifter ekskl. moms138.766 kr.

Overskud af virksomhed240.000 kr.

1.5. SKATs endelige afgørelse.

De bemærkninger og kommentarer vedrørende betaling af driftsomkostninger og overførsler til din personlige bankkonto, som du oplyser om i din indsigelse modtaget på mail den 29. marts 2016, via din repræsentant Advokat [person2], er ikke dokumenteret ved grundbilag eller underbygget på anden måde, hvorfor de ikke kan lægges til grund ved ansættelsen af virksomhedens moms og resultat.

Da du ikke har angivet momstilsvar vedrørende din selvstændige virksomhed, er det ikke tilkendegivet hvilken omsætning virksomheden har haft og dermed ikke tilkendegivet hvilken del af den indtjening der har været fra blandt andet [virksomhed3] A/S, der reelt er sket i virksomheden. Der er heller ikke selvangivet resultat af selvstændig virksomhed, hvorefter SKAT er berettiget til at ansætte virksomhedens resultat og moms skønsmæssigt jf. Opkrævningslovens § 5 stk. 2 og Skattekontrollovens § 5 stk. 3, jf. samme lovs § 3 stk. 4.

SKAT fastholder herefter det skøn der er beskrevet i punkt 1.4., hvortil der henvises.

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du ikke selv kan have udført arbejde for samlet ca. 1,8 mio. kr. i en periode fra primo maj 2014 til ultimo december 2014, samtidig med at du har været direktør i selskabet [virksomhed2] ApS, som har været i aktivitet i den pågældende periode. Og da der ikke er indberettet løn fra virksomheden, må arbejdet være udført for ikke beskattede lønudbetalinger. Da SKAT ikke er i besiddelse af regnskabsmateriale til brug for opgørelse af virksomhedens faktiske lønudgifter, ansættes disse skønsmæssigt.

Der tages ved opgørelsen af dette skøn udgangspunkt i at begge bankkonti, ved årets udgang, har en samlet saldo på ca. 1.500 kr. De indsættelser der har været i årets løb er således ikke hævet igen. Der tages endvidere udgangspunkt i det beløb der er tilbage efter fratrækning af udgifter og overskud af virksomhed, der er ansat under punkt 1.

Udbetalt beløb på 269.500 kr. til din bror (...) anses som afholdt lønudgift i [virksomhed1], idet det ikke anses for sandsynligt at virksomheden skulle have haft udgifter af anden art til (...).

Det resterende beløb på 739.391 kr. anses som udbetalt løn til en ubekendt kreds af modtagere, hvori der ikke er indeholdt A-skat og AM-bidrag, hvorfor selskabet hæfter for betaling heraf jf. Kildeskattelovens § 69 og Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Se den talmæssige opgørelse i vedhæftede bilag 4.

2.5. SKATs endelige afgørelse

Du beskriver i din indsigelse, hvorfor der ikke er indeholdt A-skat/AM-bidrag af løn til udenlandske ansatte.

Det er muligt at indberette lønangivelser i E-indkomst uden at der angives et skatte CPR-nr.. Alternativt kan der foretages en beregning af A-skat /AM-bidrag. Når skatte CPR-nr.. efterfølgende forelægger, kan indberetningen foretages. Der er således intet til hinder for at der afregnes løn til en ansat uden skatte CPR-nr.., hvorfor dette i sig selv ikke berettiger til at der ikke indeholdes A-skat/AM-bidrag.

Det er endvidere SKAT’s opfattelse, at det af dig oplyste bekræfter SKATs antagelse om, at en del af virksomhedens omsætning er anvendt til udbetaling af ikke beskattet løn.

Da det ikke er dokumenteret, at din bror (Navn1) har afholdt udgifter for virksomheden som svarer til de beløb der er overført til hans bankkonto, kan denne påstand ikke imødekommes.

SKAT fastholder herefter det forslag til afgørelse som er beskrevet i punkt 2.4., hvortil der henvises.

...

3.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Udgifter som er afholdt i selskabet, er anset som lønudbetaling til dig som er skattepligtige ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst. Dit negative privatforbrug viser i øvrigt at du med al sandsynlighed har levet af ubeskattede midler, idet det ikke er muligt at kunne leve med et negativt privatforbrug.

Der henvises endvidere til Byretsdommen offentliggjort SKM2016.21.BR resumeret ovenfor i punkt 3.3.

3.5. SKATs endelige afgørelse

De oplysninger der fremgår af din indsigelse, er ikke dokumenteret eller på anden måde underbygget og kan derfor ikke lægges til grund ved ansættelsen af din personlige indkomst. Du har endvidere ikke dokumenteret transaktioner der kan forklare et negativt privatforbrug.

SKAT træffer herefter afgørelse som beskrevet i punkt 3.4., hvortil der henvises.

Det skal oplyses, at der senere vil blive taget stilling til hvorvidt der er sket overtrædelse af skatte- og/eller afgiftslove.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af overskud af virksomhed med 240.000 kr. skal nedsættes til 0 kr. samt at SKATs forhøjelse af klagerens lønindkomst med 933.210 kr. i 2014 skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

På vegne af min klient [person1] påklages herved SKAT afgørelse af d. 28. april 2016 (kopi vedhæftet) med påstand om de foretagede ændringer skal ophæves.

Begrundelse: SKAT har ikke imødekommet de indsigelser mod de dengang foreslåede ændringer som fremgår af bilag 1.

.

...”

Som bilag til klagen har klagerens repræsentant vedlagt uddybende redegørelse fra klageren:

”...

Vedr. SKAT mod (Klagerens bror, herefter navn 1)

Sagen.

De påstår at han har modtaget løn og derfor skal beskattes

Påstand.

Det er ikke korrekt de overførelser der er foretaget til ham er kun sket for at han kunne afholde udlæg til folk på pladsen under mit sygdoms fravær (derfor er teksten løn på overførelserne)

Jeg skal gerne bekræfte dette i et brev

Der var afleveret ansættelses kontrakter på alle 30-40 medarbejdere til byggeledelsen

De fleste udenlandske medarbejdere var lige startet i selskabet og lige var kommet til Danmark derfor modtog de aconto løn/mellemregning da de fleste af dem ikke havde midler til at klare sig for

Andre overførelser er sket fordi at jeg ikke var på pladsen og kunne betale værktøj og andre driftsmaterialer og derfor overførte jeg til [person3]

Jeg modtog efterfølgende bilag og afstemt pengebeholdning fra ham ved flere møder

(Navn 1) har ikke på noget tidspunkt nået at modtage løn til ham selv for det arbejde han udførte på arbejdspladsen da selskabet vi arbejdet for ikke afregnet den aftalte pris for opgaven

Vedr. SKAT mod [person1]

Sagen.

De påstår jeg skal beskattes af indtægter

Påstand.

Mit selskab fik en opgave med ganske få dages varsel og da selskabet ikke havde en erhvervskonto i banken til at modtage indbetalinger og foretage udbetalinger henvendte jeg mig til min bank hvor jeg havde bankkonti i forvejen

Jeg fik den besked at min privat rådgiver skulle undersøge det med en erhvervsrådgiver og i mellemtiden måtte jeg benytte min privat konto til selskabets bankforretninger

Jeg begyndte derfor med at bruge min privat konto efter bankens anvisning der gik omkring 4-6 uger før erhvervskonto var i orden

Jeg modtog derfor indbetalinger på min privat konto og brugte dem til udgifter for sefskabet og skal derfor ikke beskattes privat da jeg ikke har modtaget dem som løn eller udbytte

Alle modtaget indbetalinger er brugt til driftsudgifter og aconto lønninger/mellemregning med medarbejder

De udenlandske medarbejdere har ikke modtaget løn eller aconto løn da de ikke havde Danske Cpr nr/skatte nr. Selskabet har modtaget kopi af indsendte ansøgninger til SKAT omkring ansøgning om skatte nr. til dem men har ikke udbetalt løn til dem da selskabet ikke har modtaget dokumentation på at de var registeret hos SKAT og selskabet derfor kunne indeholde 60 % skat i aconto løn og efterfølgende kunne afregne normal løn med dertil hørende tilbageholdelse af a·skat

Selskabet har derfor IKKE tilbage holdt a-skat for lønaconto udbetalinger eller for lønudbetalinger generelt da selskabet ikke har foretaget lønudbetalinger grundet manglende cpr/skatte nr. for de udenlandske arbejdere

Alle modtaget indbetalinger for opgaven er brugt til drift, danske underentreprenør (er siden gået konkurs og kurator er af den opfattelse af de kun har modtaget en del af deres betaling og gør derfor krav på den resterende del - Selskabets påstand er at de har modtaget deres fulde tilgodehavende} Dette bekræfter min påstand om at de har modtaget betaling dette gælder kun for danske medarbejdere

Omkring udenlandske arbejdere er det kun ydet lån til dem grundet manglen cpr/skattenr. Selskabet har som en del af deres løn fået kost/logi af selskabet Nogle af disse omkostnin1ger er afholdt med overførelser til [person3]

Selskabet har IKKE

1. afholdt nogle lønudgifter hvor der skulle være tilbageholdt A-skat

2. afholdt aconto udbetalinger hvor selskabet skufle tilbageholde A-skat

3. udbetalt udbytte til [person1]

4. udbetalt løn eller aconto løn til udenlandske arbejdere grundet manglende cpr/skattenr

5. modtaget deres fulde betaling fra hovedentreprenør

6. udbetalt løn til [person3] eller andre danske medarbejdere hvor der skulle være tilbageholdt A-skat

7. haft noget overskud men derimod udgifter der ikke er blevet afholdt

8.

Selskabet har

1. betalt regninger vedr. drift herunder leje af maskiner

2. betalt underentreprenører for deres arbejde på byggepladsen

3. betalt hovedentreprenør for at udføre hjælpeopgaver for selskabet på pladsen

4. betalt depositum for leje af maskiner

5. betalt depositum til mange selskaber for at kunne handle med dem da selskabet ikke kunne forevise regnskab grundet forholdsvis nyt selskab uden tidligere drift

6. kun arbejdet ca. 7 uger på pladsen og har ikke efterfølgende udført andre opgaver

Konklusion.

[person1] har ikke modtaget nogle betalinger der gør at han mangler at betale A-skat for ham selv

[person1] har som direktør ikke udbetalt lønninger hvor der skulle have været tilbageholdt A-skat

[person1] har som direktør ikke udbetalt aconto lønninger hvor der skulle have været tilbageholdt A-skat

[person1] har kun grundet bankens anvisninger og lange sagsbehandlingstid for at selskabet kunne få en erhvervskonto brugt sin privat konto til sefskabets ind og udbetalinger”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Ifølge statsskattelovens § 6, litra a, er der fradragsret for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det er en forudsætning for fradrag, at udgiften vedrører driften af virksomheden. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt klageren, jf. SKM2004.162.HR.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt regnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006 og lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).

Dokumentationspligten for selvstændige erhvervsdrivende fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1. og heraf fremgår videre af § 6, stk. 6, at hvis en begæring efter stk. 1, ikke efterkommes, finder skattekontrollovens §, 5 stk. 3, tilsvarende anvendelse med mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Skattekontrollovens bestemmelser suppleres af bogføringslovens § 6, hvoraf fremgår, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Alle transaktioner skal registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. Endvidere skal registreringerne så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i, samt henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1-2.

Alle registreringer skal kunne dokumenteres ved bilag og kunne henføres til regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Det fremgår af bogføringslovens §§ 8-9.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det kan konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008 (SKM2008.905).

Overskud af virksomhed

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens private bankkonto for i alt 1.734.571 kr.

SKAT har efterspurgt regnskabsmateriale for klagerens virksomhed, men ikke modtaget dette, hvorfor der ikke kan ske afstemning ift. de indsatte beløb.

Klageren har ikke selvangivet overskud af virksomhed, ligesom han ikke har angivet moms vedrørende [virksomhed1].

SKAT har derfor været berettiget til at opgøre virksomhedens resultat skønsmæssigt. Det er SKATs opfattelse, at indsætningerne udgør indtægter for momsbelagte ydelser i klagerens personligt ejede virksomhed.

En række af indsættelserne på klagerens private konto med kontonr. [...51] henviser til fakturanumre, udstedt af [virksomhed2] ApS til [virksomhed3] A/S og kan afstemmes hermed. Ud for de øvrige indsættelser på klagerens konto er der anført ”Indbetaling” i tekstfeltet, og det fremgår ikke, hvem der har foretaget indbetalingerne.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indbetalingerne til klagerens private konto ikke udgør indtægter i klagerens virksomhed. SKAT har derfor været berettiget til at anse indsættelserne på i alt 1.734.571 kr. for skattepligtige indtægter i klagerens personligt ejede virksomhed.

Klageren har anført, at indbetalingerne skal henføres til selskabet, der på tidspunktet ikke havde en erhvervskonto, og at samtlige indbetalinger er anvendt til afholdelse af driftsomkostninger i selskabet, herunder aconto lønninger/mellemregninger med medarbejdere. Der er ikke fremlagt dokumentation i form af ansættelseskontrakter, lønsedler eller kvitteringer for driftsomkostninger, og Landsskatteretten finder derfor ikke, at det af klagerens repræsentant anførte, kan føre til et andet resultat.

SKAT har på baggrund af kontoudskrifterne ikke kunne adskille eventuelle driftsomkostninger fra private udgifter og har derfor skønsmæssigt ansat et fradrag for driftsomkostninger til dækning af udgifter til administration, telefon m.v. på 10 %, svarende til 173.457 kr. inkl. moms. Moms udgør 34.691 kr. heraf, og driftsomkostninger ekskl. moms er således ansat til 138.766 kr.

Henset til virksomhedens karakter og omsætningens størrelse finder Landsskatteretten, at der har været afholdt udgifter til administration, telefon m.v. Landsskatteretten er, uanset manglende dokumentation og udspecificering af afholdte driftsomkostninger, enig med SKAT i ansættelsen af et skønsmæssigt fastsat fradrag på 10 % for driftsomkostninger.

Det er SKATs opfattelse, at klageren ikke har kunnet oppebære virksomhedens indtjening alene. Der er ikke indberettet lønudgifter, og der er heller ikke fremlagt ansættelseskontrakter eller lønsedler, ligesom der ikke er fremlagt oplysninger om ansatte i virksomheden. SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til 240.000 kr. og vurderet, at den resterende del af indtjeningen er anvendt til betaling af ”sorte” lønninger til henholdsvis klagerens bror og en ukendt kreds af ansatte:

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren, der i samme periode selv var ansat som direktør i [virksomhed2] ApS, ikke kan have oppebåret indtægter af denne størrelse uden ansatte.

Af Landsskatterettens afgørelse af 7. september 2017 vedr. (Navn 1) fremgår, at brorens indkomst i 2014 blev forhøjet med 260.000 kr. i løn, idet overførslen på 9.500 kr. viste sig ikke at være tilgået (Navn 1) fra klageren, men derimod omvendt, at (Navn 1) havde overført beløbet til klageren.

Det er ikke oplyst, hvad overførslen fra broren på 9.500 kr. vedrører.

Det fremgår, at overførslen på 9.500 kr. fra klagerens bror ikke er er medtaget i SKATS opgørelse af virksomhedens omsætning. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at overførslen ikke skal medtages i opgørelsen af virksomhedens omsætning.

Landsskatteretten opgør herefter overskud af virksomhed til 249.500 kr.:

På baggrund af ovenstående skærper Landsskatteretten SKATs afgørelse på dette punkt, hvorefter klagerens overskud af virksomhed forhøjes med i alt 249.500 kr.

Løn

Alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshavere medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst. Hvis en udgift ikke kan anses som en driftsomkostning, men i stedet er afholdt i hovedanpartshaverens interesse, er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, at driftsomkostninger har karakter af udgifter, der er anvendt i årets løb til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

SKAT har på baggrund af indsætninger på klagerens private konto forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i form af udbetalt løn fra [virksomhed2] ApS med i alt 933.210 kr. i 2014.

Det fremgår af den anførte tekst ud for hver indbetaling, at en række af indbetalingerne vedrører betaling af udlæg for værktøj, indkøb, husleje, diesel m.v. Der er ikke fremlagt udgiftsbilag for de anførte udgifter eller dokumenteret, at det er klageren, der har afholdt udgifterne til værktøj m.v. Landsskatteretten finder det derfor ikke dokumenteret, at de anførte indbetalinger vedrører driftsomkostninger i selskabet.

Der er anført ”aconto” udfor de øvrige indbetalinger. Klagerens repræsentant har anført, at indbetalingerne vedrører midler til udbetaling af aconto lønninger til de udenlandske medarbejdere, men har samtidig anført, at der ikke er udbetalt aconto lønninger, idet medarbejderne alene lånte pengene, indtil de modtog deres skattekort. De 30-40 udenlandske ansatte, som klageren refererer til, ikke kan identificeres nærmere.

Landsskatteretten finder på denne baggrund ikke, at klagerens repræsentant, ved fremlæggelse af kvitteringer for køb af driftsmidler, lønsedler, ansættelseskontrakter eller lignende, har dokumenteret, at det samlede beløb på 933.210 kr., som er overført til klagerens private konti i 2014 fra [virksomhed2] ApS, ikke er løn til klageren. Der er ved afgørelsen desuden lagt vægt på, at klageren ikke har selvangivet anden indkomst i 2014, og at overførslerne er foregået mellem interesseforbundne parter.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse på dette punkt.