Kendelse af 01-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

SKAT har pålagt selskabet at indberette værdi af fri bolig og tyverialarm til Indkomstregistret.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet har ejet ejendommen [adresse1], [by1] i perioden 1. maj 2003 til 1. januar 2014, hvor ejendommen bliver solgt til selskabets hovedanpartshaver. Hovedanpartshaveren, [person1], har boet i ejendommen siden 2006. Hovedanpartshaveren er ansat i selskabet. Selskabet har ifølge CVR.dk 1 medarbejder.

Ejendommen er ifølge BBR et fritliggende parcelhus med bebygget areal på 115 m2 og kælderetage på 107 m2. Det samlede boligareal er således 222 m2. Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom. Der er fremlagt billeder af ejendommen.

Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom og den offentlige ejendomsvurdering er i perioden:

Pr. 1. oktober 2010 2.300.000 kr.

Pr. 1. oktober 2011 2.150.000 kr.

Pr. 1. oktober 2012 2.150.000 kr.

Pr. 1. oktober 2013 2.150.000 kr.

Hovedanpartshaveren har betalt en årlig husleje på 108.000 kr. og har selv afholdt forbrugsudgifter, hvorimod selskabet har betalt forsikring og ejendomsskat.

Selskabet har oplyst, at kælderarealet anvendes af selskabet til kontor, depotrum, møderum og lagerrum og, at en del af grunden anvendes til oplagsplads.

Selskabet driver ifølge årsregnskabet virksomhed med handelsvirksomhed, tømrervirksomhed samt investeringsvirksomhed.

Selskabet har betalt udgifter til tyverialarm for ejendommen [adresse1], [by1], hvor selskabets hovedanpartshaver bor.

Der er fremlagt en lejekontrakt. Den er indgået mellem selskabet og [person2]. Lejekontrakten vedrører bruttoetageareal på 95 m2. Kontrakten er indgået fra 1. juli 2006 og til 15. september 2009.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt selskabet at indberette værdi af fri bolig for hovedanpartshaveren. Derudover er selskabet pålagt at indberette værdi af tyverialarm.

SKAT har som begrundelse anført:

”Vi mener, at selskabet skal indberette værdi af fri bolig som personalegode med henvisning til skattekontrolloven § 7C og indkomstregisterloven §3 og § 4.

Hovedanpartshaver [person1] er ansat i selskabet og bor i selskabets ejendom, [adresse1] i [by1].

Hovedanpartshavere ansat i deres selskab som får stillet helårsbolig til rådighed som led i deres ansættelsesforhold, skal beskattes af fri bolig. Det er rådigheden af boligen, der beskattes. Der er ingen ejerboligfordelingen på ejendommen. Hele ejendommen er registreret til beboelse.

Vi mener ikke, at hovedanpartshaver [person1] er afskåret fra at råde over kælderen og grunden. Værdien af rådigheden over boligen beskattes efter ligningsloven § 16, stk. 9

Værdien af den frie bolig nedsættes med [person1]s egenbetaling i indkomståret. Det fremgår af ligningsloven §16, stk. 9. Hovedanpartshaver [person1] har indbetalt en årlig husleje på 108.000 kr., og han har selv afholdt forbrugsudgifter. Selskabet har afholdt udgifter til forsikring og ejendomsskat

Værdi af fri bolig er en kontrolleret transaktion mellem eneanpartshaver [person1] og selskabet efter skattekontrolloven § 3B. Vi har derfor foreslået ændringer for indkomstår 2011 med henvisning til skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.

Vi har opgjort værdi af fri bolig efter fratrukket egenbetaling sådan:

(.......)”

”Vi mener fortsat ikke, at selskabet kan få refunderet moms på tyverialarm afholdt for en ejendom registeret med benyttelsen beboelse. Se momsloven § 42. Selskabet har afholdt udgifter til tyveri- alarm på ejendommen [adresse1], som både er selskabets og hovedanpartshavers adresse. Selskabet kan skattemæssigt fratrække momsbeløbet som personalegode. Se statsskatteloven § 6.

Selskabet skal tilbagebetale momsen for 2012-2014 sådan:

Indkomstår 2012

325 kr. 2. halvår 2012 med angivelsesfrist 1. marts 2013

Indkomstår 2013

983 kr.

Indkomstår 2014

256 kr.

Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes tilsvarende.

Selskabet skal indberette udgiften til tyverialarm til Indkomstregisteret som personalegode. Se skattekontrolloven § 7A, skt. 3.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske indberetning af værdi af fri bolig og tyverialarm.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

Af Juridisk Vejledning afsnit C.A. 5.13.1.2.3 fremgår, hvorledes den skattepligtige værdi af fri bolig skal opgøres.

Huslejen fastsættes normalt ud fra et skøn over den til enhver tid værende udlejningsværdi. Er dette ikke muligt er der opstillet en hjælperegel.

I dette her til fælde er det muligt at opgøre et skøn over udlejningsværdien, som maksimalt ved udlejning til tredjemand ikke kan indbringe mere end kr. 9.000,00 pr. md, idet selskabet selv skal bruge hele kælderen til lager og opmagasinering af ting og materialer der ikke tåler frost, f.eks. fugematerialer og maling, kontor, møderum, frokoststue og det halve af grunden til selskabets køretøjer.

Det er heller ikke nødvendigt for en lejer at benytte kælderen, som har egen indgang, da vaskerum m.v. befinder sig på etagen over kælderen

Ifølge Juridisk Vejledning skal der tages udgangspunkt i den leje, der kunne være aftalt i henhold til lejelovens regler og den vil højest være. kr. 9.000,00, når lejer skal tåle, at kælderen ikke er med i det lejede areal, og at halvdelen af grunden vil være besat med køretøjer, op til 6-7 stk. Endvidere stilladser, cementblandere og andre tømrerrelaterede maskiner. Ting som forringer ejendommens udlejningsværdi.

Det kan da ikke forlanges, at selskabet skal leje husrum og plads et andet sted til lager og køretøjer, for at en lejer kan leje hele huset og grunden. Det må være ejers ret at bestemme, hvor meget af en ejendom der skal udlejes, når ejer selv skal bruge en del af ejendommen.

SKAT har taget udgangspunkt i at hele huset og hele grunden er til fuld afbenyttelse for lejer, men således er det ikke i virkeligheden.

Ejer har følgende køretøjer, som ofte står på grunden.

1 stk. skurvogn

2 stk. lukkede trailere

3 stk. almindelige åbne trailere

Disse køretøjer må ikke stå på vejen, og andre køretøjer må højest holde på vejen i 6 timer. Dette har resulteret i 5 stk. parkeringsbøder, og 2 gange tyverier fra bilerne, med store omkostninger til følge.

Derfor er halvdelen af grunden lavet om til parkeringsplads, hvor mulden i haven er gravet af, og erstattet med stabilgrus, så det kan en lejer ikke have fornøjelse af.

SKAT har belyst og truffet beslutning i hele sagen ved hjælp af et billede fra Google, der viser en varevogn på gaden og stort set ikke andet. Det kan ikke være et sagligt grundlag at træffe en så vigtig beslutning på, som har store økonomiske konsekvenser for skatteyder.

Klagerens repræsentant har supplerende fremført:

”Som svar på skrivelse af 6.december 2017 fremsendes vedhæftet følgende:

Ad. 2. Af grundplanen fremgår, at indgangen til kælderen er placeret under hovedindgangstrappen.

I selve kælderen er der et toilet og et bad med omklædningsrum til personalet, som det er krævet af myndighederne og arbejdstilsynet.

Endvidere et arkivrum med plads til selskabets dokumenter og tegninger og andet der skal opbevares varmt, herunder lagerrum til frostfrie varer, som malinger, væsker, lim og andet der forbruges i et tømrerfirma. Inkluderet de dyre maskiner, som der stjæles mange af.

Desuden et kontorlokale hvor edb anlægget er placeret, og hvor fakturering, tegning og beregninger foregår.

Endelig et frokostrum til personalet, som også bruges til møderum med kunder, leverandører m.v. Her er også en vask og kogemuligheder til at lave kaffe m.v.

Alle ovennævnte faciliteter er nødvendige i forhold til arbejdsgiverlovene og er krav fa myndighederne.

Der levnes således ikke plads til private aktiviteter.

Garagerne anvendes som koldt lager, dvs. til stiger, stilladser, blandemaskiner, save m.v.

Pladsen foran hovedindgangen anvendes til parkering af biler, trailere, skurvogne og andet som ikke må stå på gaden, og er uanvendelig til brug som have.

Det skal tilføjes at lejeren af stueetagen har betalt for kælderens forbrug af el, varme og alarm uden kompensation.

Af lejekontrakten fremgår at det kun er selve stueetagen der er udlejet, idet kælderetagen som ovenfor nævnt anvendes fuldt ud af udlejer.

Første sal medgår heller ikke i lejemålet, idet den er uanvendelig som bolig, da den var og er under ombygning og stadig ikke er færdig.

På sigt er det planen at den skal færdigbygges og anvendes til udlejning.

D.v.s. at det kvadratmeterantal (95) der står i lejekontrakten, passer nøjagtigt til det, der er lejet. Og med alle de begrænsninger, hvorledes skulle det så være muligt at udleje lejligheden for et større beløb, når lejer også må tåle den erhvervsmæssige trafik og støj. Det er således markedslejen der er betalt.

Fra starten var det ikke meningen at [person1] skulle bo der, idet ejendommen blev købt med henblik på at drive forretningen herfra og til udlejning.

Derfor blev den købt af [virksomhed1] ApS.”

s afgørelse

Selskabet har pligt til at indberette værdi af fri bolig der er stillet til rådighed til en direktør i form af personalegode. Det samme gælder, hvis der er tale om, at boligen er ydet som udbytte til en aktionær. Det fremgår af skattekontrollovens § 7C.

Det følger i øvrigt af skattekontrollovens § 7A, stk. 3, at der er indberetningspligt i det omfang, der ydes personalegoder omfattet af ligningslovens § 16.

Værdi af fri helårsbolig der stilles til rådighed for en direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse beregnes efter reglerne ligningslovens § 16, stk. 9. Det samme gælder, hvis fri helårsbolig er ydet som udbytte til en hovedanpartshaver jf. ligningslovens § 16A, stk. 5. Der er ikke grundlag for at ændre den skematiske beregning selvom markedslejen måtte være mindre, jf. herved Østre Landsretsdom i SKM2017.199.

Ifølge vurderingslovens § 33, stk. 5, foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig, og på den øvrige del af ejendommen, hvis ejendommen benyttes erhvervsmæssigt i væsentlig omfang, hvilket efter praksis vil sige, at mindst 25 % af ejendomsværdien kan henføres til den erhvervsmæssige andel. Der er altså tale om fordeling efter værdi og ikke efter areal.

Byretten har i dommen SKM2015.441 lagt vægt på, at lokaler, der også må anses at være til rådighed for privat benyttelse, ikke kan indgå ved beregning af det skønsmæssige nedslag for erhvervsmæssig anvendelse.

Selskabet ejer ejendommen [adresse1], [by1], som er vurderet som en beboelsesejendom og på de fremlagt billeder fremstår som en almindelig beboelsesejendom. Ejendommen benyttes som bopæl for hovedanpartshaveren. Det er oplyst, at kælderen benyttes af selskabet til kontor og møderum m.v.

Der er ikke foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33, stk. 5. Det vil således være et skøn, hvor stor en andel af ejendomsværdien, der kan henføres til erhvervsmæssig benyttelse.

Da hovedanpartshaveren har ejendommen til rådighed sker beskatning efter den skematiske regel i ligningslovens § 16, stk. 9 og det gælder uanset, at den indgåede lejekontrakt måtte svare til markedslejen jf. SKM2017.199.

Eftersom ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom uden en opdeling på privat og erhvervsmæssig andel og der heller ikke i BBR er registret erhverv på ejendommen, finder retten ikke grundlag for at anse det for godtgjort, at kælderen ikke er til rådighed for privat benyttelse. Herved er også lagt vægt på, at det ikke på anden vis er godtgjort, at kælderen ikke er en del af den private beboelsesejendom. Det forhold, at det af lejekontrakten fra 2006 alene fremgår udlejning af stueetagen ændrer ikke herved.

For så vidt angår selskabets afholdelse af udgifter til installering af tyverialarm i ejendommen må det anses for afholdelse af hovedanpartshaverens private udgifter i og med, at ejendommen i det hele er til rådighed for hovedanpartshaveren. Retten finder således, at det er med rette, at SKAT har pålagt selskabet at indberette udgiften til tyverialarmen som et personalegode for den ansatte hovedanpartshaver.

Retten stadfæster således SKATs afgørelse.