Kendelse af 21-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 21-03-2020

SKAT har for indkomstårene 2012-2014 nægtet klageren anvendelse af virksomhedsordningen, ligesom SKAT har nægtet fradrag for udgifter til telefoni, fagligt kontingent og kørsel. SKAT har desuden fundet, at der ikke skal ske opgørelse af avance/tab på inventarsaldoen i indkomståret 2012.

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 tillades at anvende virksomhedsordningen på udlejningsvirksomheden, at der skal ske opgørelse af avance/tab på inventarsaldoen, at klageren kan fratrække udgifter til telefon i udlejningsvirksomheden, at der gives fradrag for fagligt kontingent, og at der gives fradrag for kørsel.

Landsskatteretten hjemviser SKATs afgørelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2012-2014 til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Retten ændrer SKATs afgørelse således, at tabet på inventarsaldoen for indkomståret 2012 opgøres til 14.793 kr., at der godkendes fradrag for telefonudgifter med 3.063 kr. for indkomståret 2012, 7.907 kr. for indkomståret 2013 samt 5.529 kr. for indkomståret 2014, mod at klageren bliver beskattet af værdi af fri telefon med 2.500 kr. for indkomståret 2012, med 2.500 kr. for indkomståret 2013 og med 2.600 kr. for indkomståret 2014. Der godkendes fradrag for udgifter til kørsel med 760 kr. for indkomståret 2012, 764 kr. for indkomståret 2013 samt 764 kr. for indkomståret 2014. Der godkendes endvidere fradrag for fagligt kontingent vedrørende virksomhed, således at det samlede fradrag herfor udgør 2.250 kr. for indkomståret 2012, 2.020 kr. for indkomståret 2013 og 2.000 kr. for indkomståret 2014.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 15. januar 1976 og beskæftiger sig med udlejning af jord samt ammekvæg primært af racen Hereford. Kvægholdet er registreret under chr.nr. [...].

SKAT oplyser følgende om virksomhedens drift:²

Resultat af virksomhed

Omsætning if. momsindberetninger

Omsætning kvæg if. regnskab

Omsætning udleje af jord if. regnskab

Lønindkomst

Pension

2001

6.801 kr.

ukendt

0 kr.

43.000 kr.

259.060 kr.

2002

322 kr.

ukendt

8.500 kr.

60.996 kr.

264.824 kr.

2003

136 kr.

ukendt

0 kr.

61.000 kr.

267.655 kr.

2004

300 kr.

ukendt

0 kr.

61.000 kr.

277.840 kr.

2005

3.934 kr.

61.000 kr.

0 kr.

61.000 kr.

286.273 kr.

2006

1.723 kr.

61.000 kr.

0 kr.

61.000 kr.

297.880 kr.

2007

527 kr.

61.000 kr.

0 kr.

61.000 kr.

315.017 kr.

2008

-35.347 kr.

61.000 kr.

0 kr.

61.000 kr.

327.336 kr.

2009

-15.347 kr.

68.000 kr.

7.000 kr.

61.000 kr.

326.945 kr.

2010

-27.509 kr.

61.000 kr.

0 kr.

61.000 kr.

341.421 kr.

2011

-69.612 kr.

60.996 kr.

0 kr.

61.000 kr.

346.498 kr.

2012

-52.787 kr.

60.992 kr.

0 kr.

61.000 kr.

355.743 kr.

2013

-58.689 kr.

61.000 kr.

0 kr.

61.000 kr.

198.330 kr.

71.834 kr.

2014

-44.204 kr.

72.196 kr.

0 kr.

72.200 kr.

0 kr.

161.024 kr.

2015

72.200 kr.

Sum

-297.011 kr.

Der har i perioden fra den 1. januar 2000 til den 25. februar 2016 været registreret 12 kvæg på chr.nr. [...].

Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsskatteordningen i 2012 og 2013.

Klageren har selvangivet kontingentindbetalinger til foreningen [Diverse] som følger:

2012

700 kr.

2013

0 kr.

2014

2.000 kr.

I forhold til posteringslisterne oplyser Skattestyrelsen bl.a. følgende om kontingenter:

”For 2012 og 2013 finder I kontiene [...]00 og [...]10 på side 17.

For 2014 finder I ikke kontiene, da der ikke er posteringer på kontiene i 2014.

I årene 2012-2014 var det ikke alle erhvervskontingenter, der blev indberettet til Skattestyrelsen.

Idet vi ikke har godkendt fradrag for de selvangivne underskud, hvori kontingenterne var fratrukket, har [person1] ikke fået fradrag for de landbrugsmæssige faglige kontingenter i 2012, 2013 og 2014.

Derfor vil vi nu give fradrag herfor.

På [person1]s årsopgørelser har han fået fradrag for faglige kontingenter sådan:

Personligt

2012

3.000

2013

3.000

2014

2.196

Virksomhed

2012

700

2013

0

2014

0

Iflg. R75 er der indberettet følgende kontingenter vedr. virksomhed

2012 (R75 side 2)

0

(R75 side 3) 700

2013 (R75 side 2 og 4)

0

2014 (R75 side 2 og 3)

1.590”

SKAT har i sit forslag til afgørelse punkt 3.4 anført, at der mangler en reel opdeling mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien i henhold til virksomhedsskattelovens § 2. SKAT anførte endvidere, at såfremt der udarbejdes og indsendes et særskilt regnskab med specifikationer til virksomhedsordningen, der alene omfatter virksomheden med udlejning af jord, ville klageren kunne opretholde beskatningen efter virksomhedsordningen for den del, som vedrører udlejning af jord.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med i alt 318.390 kr. og nægtet klageren anvendelse af virksomhedsskatteordningen.

SKAT har som begrundelse for de dele af afgørelsen, der er påklaget, anført følgende:

1. Der er flere driftsgrene i din virksomhed

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Praksis har vist, at en virksomheds samlede resultat kan opdeles i flere driftsgrene, og at resultaterne herefter kan bedømmes og beskattes individuelt.

Som eksempel herpå kan nævnes SKM2011.30.VLR, hvor sekundære indtægter fra udlejning ikke kunne anses som en integreret del af landbrugsdriften og SKM2014.112.LSR, hvor drift af landbrugsejendom med bortforpagtning af jordtilliggende og drift af stutteri blev anset som to selvstændige virksomheder.

2. Ikke godkendt fradrag for underskud af kvæghold

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKATs bemærkninger til brevene fra din rådgiver af 3/3 2016 og 7/4 2016:

Det er fortsat SKATs opfattelse, at din virksomhed med kvæghold anses for at være overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed senest inden udgangen af indkomståret 2011, idet det stadig er SKATs opfattelse, at du på et tidligere tidspunkt burde have indset, at der ikke var udsigt til, at kvægholdet kunne blive overskudsgivende.
De dyr, der er i virksomheden pr. 31/12 2011, anses derfor allerede inden denne dato for at være overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed. Det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke kan/skal foretages en avanceopgørelse vedr. dyrene pr. 1/1 2012.
Med samme begrundelse anses de driftsmidler, der er anskaffet i 2010, for anskaffet primært til brug i den ikke erhvervsmæssige virksomhed, hvorfor der ikke kan/skal foretages en avanceopgørelse pr. 1/1 2012.
At rendegraveren også bruges til vedligeholdelse af den grusvej, der går op til ejendommen, og som anvendes af dem, der forpagter jorden, betyder blot, at der er tale om et blandet benyttet driftsmiddel, som kan afskrives efter afskrivningslovens § 11. Du har mulighed for at få fradrag for en andel af afskrivningerne på rendegraveren – se afsnittet ” Du har mulighed for at regulere afskrivninger” nedenfor.
Det er SKATs opfattelse, at et regnskab, der alene omfatter indkomst ved bortforpagtning, næppe vil kunne bære at blive udarbejdet i Ø90-regnskabssystemet. SKAT anerkender dog fradrag for 5.000 kr. til udarbejdelse af regnskab årligt, hvilket er i overensstemmelse med den subsidiære påstand i brevet fra din revisor af 3/3 2016.
SKAT kan ikke godkende fradrag for udgifter til kørsel, da der kun har været indtægter ved forpagtning, og den erhvervsmæssige kørsel anses at være af underordnet betydning. Der henvises til SKM2014.30.SR som tillige henviser til TfS 1990, 229 VLD om mindre privat brug af en computer, og TfS 1993, 458 LSR om mindre privat brug af en båndoptager, begge modsætningsvist.
Desuden er der henset til:
At der i de seneste 15 år kun har været salg af kreaturer i 2 af årene, og det med en omsætning på alt 15.500 kr.
At der i de seneste 5 år ikke har været salg af kreaturer.

I henhold til statsskattelovens § 6 a er der kun fradrag for underskud, såfremt virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

(...)

Ud fra ovenstående har SKAT anset, at den del af din virksomhed, der vedrører kvæghold, ikke kan anses for at være drevet erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Virksomheden anses for overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed senest inden udgangen af indkomståret 2011. SKAT kan således ikke godkende fradrag for underskud af din landbrugsvirksomhed for indkomstårene 2012 og frem.

Ved vurderingen har SKAT bl.a. henset til følgende:

Underskuddene vedr. kvægholdet har været større end indtægterne fra bortforpagtning i flere år.
At du har haft meget få dyr, og at intensiteten derved har vært meget ringe.
At der ikke er udarbejdet budgetter.
At der med den valgte driftsform for årene 2012-2014 og også årene forud herfor, ikke har været udsigt til, at aktiviteterne med kvægholdet kunne give et resultat på omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger.
At det på et langt tidligere tidspunkt må have været klart for dig, at der ikke var udsigt til, at aktiviteterne med kvægholdet kunne blive overskudsgivende. At din revisor i brev af 10/11 2015 oplyser, at dyreholdet afvikles, har således ikke betydning for SKATs vurdering af den aktuelle drift i årene 2012-2014.
At der ikke på et tidligere tidspunkt er taget skridt til forbedring af virksomhedens resultat.

Ovenstående er ikke ensbetydende med, at du ikke må fortsætte med virksomheden, da denne if. dine oplysninger betyder meget for dig. Det betyder blot, at der ikke vil være skattemæssigt fradrag for et underskud.

Aktiverne anses for overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed inden udgangen af indkomståret 2011.

Din indkomst forhøjes med de selvangivne fradrag for underskud af virksomhed, og resultaterne af virksomhed for 2012-2014 beregnes i stedet sådan:

2012

2013

2014

Forpagtningsindtægt

61.000

61.000

72.200

Ejendomsskat

-5.134

-5.498

-5.858

Revisor (skønnet)

-5.000

-5.000

-5.000

Resultat af bortforpagtning

50.866

50.502

61.342

3. Virksomhedsordningen

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Da SKAT ikke har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for at du kan opretholde virksomhedsordningen, kan du ikke anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, jf. SKATs forslag af 26/2 2016.

Da den del af din virksomhed, der vedrører kvæghold, ifølge punkt 2.4, ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, kan den, jf. virksomhedsskattelovens § 1 ikke indgå i virksomhedsordningen.

Det er jf. virksomhedsskattelovens § 2 stk. 1 en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Din kvægbrugsvirksomhed og virksomhed med udlejning af jord indgår i et fælles regnskab for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Da det kun er virksomheden med udlejning af jord, der anses for erhvervsmæssigt drevet, mangler der reelt en opdeling mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien. Derfor opfylder du ikke betingelserne for at blive beskattet efter virksomhedsordningen.

Beskatningen efter virksomhedsordningen for 2012, 2013 og 2014 slettes.

Såfremt der udarbejdes og indsendes et særskilt regnskab med specifikationer til virksomhedsordningen, der alene omfatter virksomheden med udlejning af jord, vil du kunne opretholde beskatningen efter virksomhedsordningen for den del som vedrører udlejning af jord.

Et eventuelt særskilt regnskab for 2012 med specifikationer til virksomhedsordningen, der alene omfatter udlejning af jord, bør tage udgangspunkt i den selvangivne formue i virksomhedsordningen ultimo 2011, således at kapitalforklaringen for 2012 tager udgangspunkt i egenkapitalen ultimo 2012. Eventuelle aktiver, der udtages af virksomhedsordningen i 2012, skal værdiansættes og hæves i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Hvis der udtages gældsposter af virksomhedsordningen i 2012, skal de værdiansættes til kursværdien og indskydes på indskudskontoen, jf. virksomhedsskattelovens 3, stk. 1, og § 4a, stk. 1, modsætningsvist. I de nye regnskaber skal du også huske at tage hensyn til de nye regler om sikkerhedsstillelse i virksomhedsskattelovens § 10, som er gældende fra og med indkomståret 2014.

Såfremt du ønsker at opretholde beskatningen efter virksomhedsordningen, skal du indsende nye regnskaber med specifikationer til virksomhedsordningen samt udskrifter af såvel hævekontoen som mellemregningskontoen.

Vi skal endvidere henlede din opmærksomhed på, at du jf. virksomhedsskattelovens § 2 stk. 2 har mulighed for at vælge beskatning efter kapitalafkastordningen for indkomståret 2014. Du vil ligeledes kunne vælge beskatning efter kapitalafkastordningen for indkomstårene 2012 og 2013, men dette sker efter omvalgsreglerne i skatteforvaltningslovens § 30.”

SKATs udtalelse til klagen

SKAT har i forbindelse med klagesagsbehandlingen bl.a. udtalt følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Vedr. påstand nr. 1: Virksomhedsordningen

SKAT har i forslag af 26/2 2016 og brev af 22/3 2016 anmodet om, at klager fremsender de nødvendige oplysninger for at opretholde virksomhedsordningen.

Da SKAT ikke har modtaget disse oplysninger, anses betingelserne for at anvende virksomhedsordningen ikke for opfyldt. Der henvises til virksomhedsskattelovens § 2 og § 5, samt pkt. 3 i SKATs afgørelse af 28/4 2016.

Vedr. påstand nr. 2: Avance/tab inventarsaldo

Det er fortsat SKATs opfattelse, at klager ikke kan få fradrag for tab på driftsmiddelsaldoen.

Begrundelsen herfor er som følger:

Klager har bevisbyrden for at han har drevet erhvervsmæssig virksomhed med kvæghold til og med 31/12 2011.
Klager har ikke fremlagt oplysninger, der godtgør, at han forud for indkomståret 2012 har været erhvervsdrivende fsv. angår kvægholdet, idet antallet af dyr har været meget begrænset i perioden 1/1 2000 – 25/2 2016. En oversigt over dyrene ses i SKATs afgørelse
af 28/4 2016 side 4.
Klager burde således, allerede på det tidspunkt han anskaffede driftsmidlerne, have indset, at der ikke var udsigt til, at kvægholdet kunne komme til at give et resultat omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger.
SKAT har i afgørelse af 28/4 2016 vedr. indkomstårene 2012-2014 anset klager for at være ophørt med kvægholdet i skattemæssig henseende senest inden udgangen af indkomståret 2011 (side 11). SKAT har ikke fastsat et præcist tidspunkt, og heller ikke anerkendt, at kvægholdet på noget tidspunkt har været erhvervsmæssig.
Hvis der måtte have været tale om erhvervsmæssig virksomhed vedr. kvægholdet, påhviler det dig at godtgøre, at virksomheden dels har været erhvervsmæssig, og ikke er ophørt pr. 31/12 2011.
Et tabsfradrag kan ikke tages i et givet indkomstår, hvis det kunne/skulle have været taget i et tidligere indkomstår.
At SKAT ikke kan varsle at ændre de selvangivne resultater og foretagne afskrivninger senere end den 1/5 i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, ændrer ikke ved, at det er klager, der har bevisbyrden for, at klager har været berettiget til fradrag for de skattemæssige afskrivninger, der er foretaget efter afskrivningsloven.
SKAT har ikke fundet, at klager har løftet bevisbyrden herfor.

Vedr. påstand nr. 3: Telefon

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der ikke er fradrag for udgifter til telefon. Der henvises til SKATs afgørelse samt LSR. 1990-2-463 af 901128.

Vedr. påstand nr. 4: Faglige kontingenter

I indkomståret 2012 er der selvangivet 700 kr. som faglig kontingent vedr. virksomhed. Iflg. posteringslisten, konto [...]00 og [...]10, udgør udgiften 1.550 kr. + 700 kr., i alt 2.250 kr.

I indkomstårene 2013 og 2014 er der selvangivet 0 kr. som faglig kontingent vedr. virksomhed, men der er if. posteringslisten, konto [...]00 og [...]10 fratrukket hhv. 2.020 kr. og 0 kr. i resultat af virksomhed for de to år.

Iflg. posteringslisterne for 2012 og 2013 er der tale om kontingent til landboforeningen.

[Diverse] har indberettet kontingent til foreningen således:

2012700 kr.

20130 kr.

20141.590 kr. + 410 kr. = 2.000 kr.

Selvstændigt erhvervsdrivende er ikke omfattet af begrænsningen på 3.000 kr. årligt.

SKAT indstiller derfor, at der gives yderligere fradrag for faglig kontingent i virksomhed således:

2012: udgift if. posteringslisten 2.250 kr. – 700 kr., som er selvangivet = 1.550 kr.

2013: udgift if. posteringslisten 2.020 kr. – 0 kr., som er selvangivet = 2.020 kr.

2014: udgift if. R75 2.000 kr. – 0 kr., som er selvangivet = 2.000 kr.

Vedr. påstand nr. 5: Kørsel

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der ikke er fradrag for udgifter til kørsel. Der henvises til SKATs afgørelse samt LSR. 1990-2-463 af 901128.”

Skattestyrelsen har efterfølgende udtalt følgende om Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:

”Sagen vedrører indkomstårene 2012-2014:

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

I vores afgørelse har vi skrevet sådan vedrørende opretholdelse af virksomhedsordningen:

Såfremt du ønsker at opretholde beskatningen efter virksomhedsordningen, skal du indsende nye regnskaber med specifikationer til virksomhedsordningen samt udskrifter af såvel hævekontoen som mellemregningskontoen.

Med vores formulering i afgørelsen har vi givet klager mulighed for, mens klagesagen verserede, at opretholde virksomhedsordningen for den del af virksomheden, som efter vores opfattelse kunne anses for erhvervsmæssig.

Der ses alene at være fremsendt de samme regnskaber, som Skattestyrelsen var i besiddelse af ved gennemgangen af sagen i 2015/2016.

Vi kan se, at Skatteankestyrelsen indstiller, at hævning af inventar m.v. skal ske i 2012. Såfremt dette opretholdes, vil vi bede Skatteankestyrelsen om at tage stilling til værdiansættelsen pr. 1/1 2012. Først når dette er afklaret, vil det være muligt at foretage en korrekt opgørelse af hævningerne i virksomhedsordningen.

Skattestyrelsen tilslutter sig en værdiansættelse af driftsmidlerne på 70.000 kr. pr. 1/1 2012, som vil udløse et tab på 14.793 kr. i 2012.

For at klager kan opretholde virksomhedsordningen mangler således hævning af alle aktiver og driftsresultater, der vedrører den ikke erhvervsmæssige aktivitet, og der mangler udskrifterne af såvel hævekontoen som mellemregningskontoen og korrigerede regnskaber for 2012-2014.

Skattestyrelsen er enig med revisor i, at det på nuværende tidspunkt er mest hensigtsmæssigt at hjemvise den del af sagen, der vedrører virksomhedsordningen, til behandling i Skattestyrelsen, idet udfaldet af sagen har betydning for hævningerne i virksomhedsordningen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 tillades at anvende virksomhedsskatteordningen på udlejningsvirksomheden, at der skal godkendes fradrag for tab på inventarsaldoen, at klageren kan fratrække udgifter til telefon m.m. i udlejningsvirksomheden, at der gives fradrag for fagligt kontingent, og at der gives fradrag for kørsel.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Skatteyder accepterer, at virksomhedsgren med kvæghold skal anses som hobbyvirksomhed og udlejningsvirksomhed er erhvervsmæssig.

Skatteyder er derimod ikke enig med SKAT i,

1. at virksomhedsordningen ikke kan anvendes på udlejningsvirksomheden,
2. at der ikke skal ske tab/avanceopgørelse vedrørende inventarsaldo
3. at skatteyder kan ikke fratrække udgifter til telefon mm i udlejningsvirksomheden og lade sig beskatte af fri telefon
4. at der ikke er fradragsret for fagligt kontingent
5. at der er fradrag for skønsmæssig kørsel i forbindelse med bortforpagtningsvirksomheden

Påstand:

2012

Ad 2

Avance/tab inventarsaldo

-14.793 kr.

Ad 3

Telefon:

Udgift

-3.063 kr.

Beskatning af fri telefon

2.500 kr.

Ad 4

Faglige kontingenter

Fradrag for

-3.000 kr.

Ad 5

Kørsel, skøn 200 km x 3,80

Fradrag for

-760 kr.

2013

Ad 3

Telefon

Udgift

3.063 kr.

Beskatning af fri telefon

2.600 kr.

Ad 4

Faglige kontingenter

Fradrag for

-3.000 kr.

Ad 5

Kørsel, skøn 200 km x 3,82

Fradrag for

-764 kr.

2014

Ad 3

telefon

Udgift

5.529 kr.

Beskatning af fri telefon

2.500 kr.

Ad 4

Faglige kontingenter

fradrag for

-2.020 kr.

Ad 5

Kørsel, skøn 200 km x 3,73

fradrag for

-746 kr.

Ad 1

Skatteyderen anvender virksomhedsordningen og ønsker fortsat at anvende ordningen for udlejningsdelen. Skatteyder har i sagen natur pt. Selvangivet såvel udlejningsdelen som virksomhed med kvæghold i ordningen. Der skal nu ske konsekvensrettelser som følge af Skats afgørelse, men Skats afgørelse bevirker ikke, at skatteyder bør afskæres fra at anvende ordningen på den del af virksomheden, som er godkendt som værende erhvervsmæssig – herunder at Skat reducerer rentefradragsværdien for erhvervsmæssige renteudgifter.

Ad 2 Avance/tabsopgørelse inventarsaldo

Skat fremfører side 8/15 2. og 3. bullet, at aktiver, der er i virksomheden 31/12 2011 anses allerede inden denne dato for at være overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed og at der derfor ikke skal laves en tabs/avanceopgørelse på driftsmidler hhv. besætning pr. 1/1 2012.

Skatteyder har i årtier drevet hele sin virksomhed som erhvervsmæssig drevet virksomhed. Indkomståret 2012 er første indkomstår, hvor beskatningen af virksomheden opdeles i en erhvervsmæssig del og en ikke erhvervsmæssig del.

Det er skatteyderens opfattelse, at der for virksomhedsdelen, der indtil 1/1 2012 er anset som erhvervsmæssig drevet og fra og med nævnte dato ej længere anses som erhvervsmæssig drevet skal forholdes til skattelovgivningsregler vedrørende denne overgang.

Af afskrivningslovens § 4, stk. 1 fremgår, at ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.

På skatteyder inventarsaldo indgår to aktier, en rendegraver og en meget gammel traktor. Traktoren er fra 1976, at mærket Deutz. Model 6801. Den har 65 heste. Timetælleren er gået i stykker så vi kan ikke oplyse, hvor mange timer den har gået.

Rendegraveren er fra 1996. Det er en New Holland 95. Rendegraveren har flere defekter, bl.a. er der et defekt stempel, om det vil koste 25.000 kr. at få lavet.

Skatteyder har ansat salgsprisen 1/1 2012 til hhv. 60.000 kr. og 10.000 kr. i alt 70.000 kr. Herved opstår et tab på forskellen mellem inventarsaldoen udvisende 31/12 2011 på 84.793 og markedsprisen på 70.000 kr., i alt et tab på 14.793 kr.

Ad 3 Telefon mm

Telefon mm anvendes i forbindelse med udlejningsvirksomheden til kontakt til lejer, revisor mm.

Ad. 4 Faglige kontingenter

Afholdes i tilknytning til erhvervsvirksomheden og er derfor fradragsberettigede.

Ad. 5 Kørsel

Skatteyder har kørsel i tilknytning til erhvervsvirksomheden skønsmæssigt ansat til 200 km. Pr. år. Tilsyn med det udlejede mm.”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med SKATs udtalelse til klagen indsendt følgende bemærkninger:

Supplerende til 1. punkt:

Som udgangspunkt har Skat alle fornødne og nødvendige oplysninger vedrørende den erhvervsmæssige virksomhed, i det disse er selvangivet.

Konsekvensen af at Skat anser kvægholdet for ikke erhvervsmæssigt og virksomheden med udlejning som erhvervsmæssig er, at den allerede oplyste data skal opdeles i en erhvervsmæssig og en ikke erhvervsmæssig del.

Vi er gerne behjælpelig at drage konsekvensen for regnskabet og VSO men i det nærværende sag bl.a. omhandler denne opdeling, er det vores opfattelse, at vi først kan lave opdelingen, når landsskatteretten har talt. Skat bør derfor efter vores opfattelse ikke indledningsvis nægte skatteyder at fortsætte virksomhedsordningen.

Supplerende til punkt 2:

For indkomstår forud for 2012 er hele landbrugsvirksomheden selvangivet som værende erhvervsmæssig drevet og årene er ikke genoptaget. Derfor må den faktiske skattemæssige behandling – at hele virksomheden er erhvervsmæssig – lægges til grund. Hvis Skat har ret i sin antagelse ville skatteyders omvendt kunne hævde, at der skal ses bort fra faktisk foretagne afskrivninger i der har været tale om ikke erhvervsmæssig virksomhed. Derned ville skatteyder efter omstændighederne kunne nedsætte sin skat. Dette vil efter vores opfattelse heller ikke være korrekt.

Skatteyder henviser herved til Højesterets dom SKM2004.409. HD.

Supplerende til punkt 3:

Skatteyder anvender telefon mm i forbindelse med erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed. Skatteyder kan derfor vælge at anvende reglerne om fradrag for udgifter og beskatning af fri telefon mm.

Supplerende til punkt 4 og 5:

Vi fastholder vores påstande og argumentation.

Andet:

Skat henviser til en ikke offentliggjort afgørelse fra landsskatteretten LSR 1990.-2-463 af 901128. Vi anmoder om at få tilsendt afgørelsen.”

Klagerens repræsentant har ved telefonmødet den 3. september 2019 henvist til Landsskatterettens afgørelse af 12. december 2017 med j.nr. 15-1123453 samt afgørelse af 20. april 2018 med j.nr. 14-0192106. Begge afgørelser vedrører anvendelsen af virksomhedsordningen i forhold til jordudlejning.

Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”I forslag til afgørelse bemærker Landsskatteretten, at SKAT i forslag til afgørelse har vejledt klageren, om hvilket materiale, der skulle indsendes for at opretholde virksomhedsordningen, og at Skatteankestyrelsen i brev at 6. september 2019 ligeledes har anmodet om korrigeret regnskab. Det fremgår videre, at klageren ikke har sendt det relevante materiale til Skattestyrelsen eller til Skatteankestyrelsen.

Hertil skal bemærkes, at der er udarbejdet regnskaber for indkomstårene 2012-2014, og at der tidligere er indsendt korrektioner til skatteregnskaberne. Korrektionerne til skatteregnskaberne angiver således, resultatet af den i skattemæssig forstand erhvervsmæssige drevne virksomhed efter hævning fra virksomhedsordningen vedrørende kvægavlen, der ikke anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand.

For god ordens skyld fremsendes skatteregnskaberne for indkomstårene 2012-2014. Der skal desuden henvises til korrektioner til skatteregnskaberne af 16. september 2019, som fremsendt til Skatteankestyrelsen via portalen den 17. september 2019.

Efter fremsendelse af korrektioner til regnskaberne for indkomstårene 2012 – 2014 har Skatteankestyrelsen ikke udbedt sig yderligere materiale, som opfordret til i brev af 17. september 2019.

Det er vores opfattelse, at Landsskatteretten bør hjemvise sagen til fornyet behandling vedr. den skattemæssige opgørelse af virksomhedsordningen for den i skattemæssig henseende erhvervsmæssig drevne virksomhed.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Beskatning efter virksomhedsordningen

Klageren accepterer, at hans virksomhedsgren vedrørende kvægholdet anses som ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Klageren mener dog, at virksomhedsordningen kan finde anvendelse for udlejningsaktiviteterne.

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav, jf. virksomhedsskattelovens § 2. Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af virksomhedsordningen, at der indsendes oplysningsskema med supplerende oplysninger, jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2019 om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder, ændret ved bekendtgørelse nr. 1090 af 29. august 2013 og bekendtgørelse nr. 1239 af 26. oktober 2013.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT i forslag til afgørelse af 26. februar 2016 og afgørelse af 28. april 2016 har vejledt klageren om, hvilket materiale der skal indsendes, førend virksomhedsordningen kan opretholdes for udlejningsdelen. Skatteankestyrelsen har i brev af 6. september 2019 ligeledes anmodet om korrigerede regnskaber med de påkrævede specifikationer til virksomhedsordningen, herunder bl.a. nye opgørelser af hævninger og overskudsdisponering. Klageren har ikke sendt det relevante materiale til Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen.

Skattemyndigheden er berettiget til at nægte klageren anvendelse i virksomhedsordningen, når skatteyderen ikke fremsender det fornødne materiale.

I sin supplerende udtalelse har Skattestyrelsen imidlertid anført, at det vil være mest hensigtsmæssigt at hjemvise klagepunktet om virksomhedsordningen, fordi udfaldet af sagen på de andre klagepunkter vil have betydning for hævningerne i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten hjemviser derfor klagepunktet til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Her må klageren, inden for en rimelig frist som Skattestyrelsen fastsætter, indsende specifikationer til virksomhedsordningen på baggrund af Landsskatterettens afgørelse på de øvrige klagepunkter, jf. nedenfor, og Skattestyrelsen må tage stilling til, om dette materiale opfylder betingelserne for, at klageren kan benytte virksomhedsordningen i indkomstårene 2012-2014.

Avance/tab på driftsmidler efter afskrivningsloven

Ændrer den skattepligtige benyttelsen af driftsmidler fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse, behandles dette som et salg af de pågældende aktiver. Som salgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres. Det fremgår af afskrivningslovens § 4, stk. 1.

I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører, kan der ikke afskrives på driftsmidler. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse. Det følger af afskrivningslovens § 9, stk. 2.

I Højesterets dom af 5. oktober 2004, gengivet i SKM2004.409.HR, var parterne enige om, at skatteyderens benyttelse af en båd ikke havde været erhvervsmæssig forud for 1995, ligesom benyttelsen i 1995 ubestridt ikke havde været erhvervsmæssig. Højesteret fandt dog, at når skatteyderen havde selvangivet benyttelsen som erhvervsmæssig forud for 1995, og beskatning var sket i overensstemmelse hermed, så måtte der i relation til den dagældende afskrivningslovs § 32 være sket en overførsel af båden fra erhvervsmæssig til privat benyttelse i 1995. Den dagældende afskrivningslovs § 32 svarer indholdsmæssigt til afskrivningslovens § 4, stk. 1.

I denne sag har klageren ved selvangivelserne behandlet virksomheden med kvæghold - og dermed benyttelsen af driftsmidlerne - som erhvervsmæssig i årene frem til 2012. Dette har ikke været anfægtet af skattemyndighederne. Landsskatteretten finder derfor, at situationen kan sammenlignes med Højesterets dom i SKM2004.409.HR. Dermed må driftsmidlerne i relation til afskrivningslovens § 4, stk. 1, anses for overgået fra erhvervsmæssig til privat benyttelse i indkomståret 2012.

Da virksomheden med kvægdrift endvidere må anses for at være ophørt som erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2012, skal fortjeneste/tab på driftsmidlerne i denne virksomhed medregnes til klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 efter afskrivningslovens § 9, stk. 2.

I sin supplerende udtalelse har Skattestyrelsen anført, at de kan tiltræde den af klageren fastsatte værdiansættelse af driftsmidlerne på 70.000 kr., og at tabet efter afskrivningsloven kan opgøres til 14.793 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, således at værdien af driftsmidlerne sættes til 70.000 kr., hvorefter tabet for indkomståret 2012 fastsættes til 14.793 kr.

Fradrag for udgifter til telefon

Efter dagældende ligningslovs § 16, stk. 1, 1. pkt., medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet samt formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Den skattepligtige værdi af telefon udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau), jf. ligningslovens § 16, stk. 12.

Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende for så vidt angår multimedier, herunder telefon, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er stillet til rådighed for privat benyttelse, jf. ligningslovens dagældende § 16, stk. 13. Hvis den erhvervsdrivende lader sig beskatte af værdi af fri telefon, må konsekvensen være, at udgifterne til telefoni, herunder også den private andel af udgifterne, kan fradrages efter reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og godkender fradrag for telefonudgifter med 3.063 kr. for 2012, 7.907 kr. for 2013 samt 5.529 kr. for 2014, mod at klageren bliver beskattet af værdi af fri telefon med 2.500 kr. for 2012, med 2.500 kr. for 2013 og med 2.600 kr. for 2014.

Fradrag for udgifter til kørsel

Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 1, som omfatter:

a) befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
b) befordring mellem arbejdspladser og
c) befordring inden for samme arbejdsplads.

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring. Det fremgår af SKATs Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, Beregning af fradraget for den erhvervsmæssige befordring.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der skønsmæssigt er kørt 200 km pr. år i forbindelse med tilsyn med det udlejede. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at kørslen må anses for at være erhvervsmæssig.

Landsskatteretten godkender derfor fradrag for kørsel med 760 kr. for indkomståret 2012, 764 kr. for indkomståret 2013 samt 764 kr. for indkomståret 2014.

Fradrag for udgifter til faglige kontingenter

Udgifter til kontingenter til fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage medlemmernes erhvervsmæssige interesser, er fradragsberettigede, jf. ligningslovens § 13, stk. 1. Ifølge ligningslovens dagældende § 13, stk. 2, er fradrag betinget af, at den faglige forening, hvis den var indberetningspligtig efter skattekontrollovens dagældende § 8 T, har indberettet kontingentudgiften til told- og skatteforvaltningen.

Tjener et fagligt kontingentet medlemmernes erhvervsmæssige interesser, f.eks. gennem udgivelse af faglige tidsskrifter, kurser, m.v., vil udgifterne kunne være fradragsberettigede efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT har ikke godkendt fradrag for de selvangivne underskud, hvori udgifterne til det faglige kontingent fra [Diverse] var fratrukket. SKAT indstiller, at der gives et yderligere fradrag for fagligt kontingent vedrørende virksomhed, således at det samlede fradrag herfor udgør 2.250 kr. for 2012, 2.020 kr. for 2013 og 2.000 kr. for 2014.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs indstilling, hvorefter SKATs afgørelse ændres således, at der kan ske fradrag for fagligt kontingent som anført ovenfor.