Kendelse af 22-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-04-2018

Indkomståret 2012.

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 131.802 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har godkendt fradrag for erhvervsmæssig andel af ejendomsskat på -1.017 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] med CVR nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 22. juli 1994 og ophørte den 31. december 2012, og var registreret med branchekode 464410 "Engroshandel med porcelæns-og glasvarer" og bibranchekode 463420 "Engroshandel med vin og spiritus".

Virksomheden blev drevet fra klagerens bolig på [adresse1], [by1]. Det fremgår af klagerens R75 for indkomståret 2015, at erhvervsandelen af ejendomsskatten udgjorde 1.171 kr. ud af den samlede ejendomsskat på 3.902 kr.

Klageren har designet egne glasserier, som ifølge klageren er solgt i mere end 240 forretninger i Danmark og til over 100 firmaer i 12 forskellige lande.

Klageren forklarer, at hans virksomhed blev påvirket af, at Danmark i starten af årtusindskiftet tillod, at kapitalfonde kunne overtage store butikskæder såsom [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4]. Herved blev mindre leverandører, som klageren, udelukket fra at sælge sine varer i disse butikskæder. Ifølge klageren mistede han ca. 80 % af sit salg på dette. Som konsekvens begyndte klageren, at producere varer, som ikke var afhængige af butikskæderne.

Det medførte bl.a., at han heller ikke skulle indkøbe varer i så store mængder, og i en periode stoppede klageren helt med at indkøbe varer pga. et stort varelager. Det skyldtes, at der var lang leveringstid fra leverandøren, og at klagerens rumænske hovedleverandør havde krav til størrelsen af ordren. I 2012 begyndte klageren på et nyt produkt, som kunne blive leveret inden for en uge og uden krav om en høj produktion af antal enheder.

For at mindske udgifterne samt for at få solgt ud af varelageret, stoppede klageren med at deltage på de dyre messer og solgte i stedet på kræmmermarkeder, outletmesser og fra sit hjem.

Klageren har tidligere været lærer i [by2] Kommune på [skole1] fra 1977-1993. Efterfølgende har klageren haft en fuldtidsstilling som ADL- og mobilitysinstruktør på [virksomhed5] med fleksible arbejdstider, så klageren stadig kunne passe sin virksomhed.

I 2011 fik klageren tilkendt en svagelighedspension pga. en kronisk sygdom. Klageren fortsatte med at drive virksomheden, dog med en mindre arbejdsindsats end tidligere, indtil virksomhedens ophør i 2012.

Klageren oplyser, at det ikke har været muligt at sælge hverken virksomheden eller dens varelager.

Resultater m.v.

Ifølge SKAT har klageren selvangivet følgende virksomhedsresultater før renter fra 1994-2010:

Af klagerens virksomhedsregnskab for 2012 fremgår følgende regnskabstal for indkomstårene 2011 og 2012:

Det skal hertil bemærkes, at tallene for indkomståret 2011 kun haves i hele tusinder.

Det fremgår af klagerens indkomstopgørelse, at klageren modtog følgende i pension i indkomstårene 2011 og 2012:

Det skal hertil bemærkes, at tallene for indkomståret 2011 kun haves i hele tusinder.

SKAT har truffet afgørelse i sagen den 16. marts 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 131.802 kr. for indkomståret 2012, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

I det selvangivne underskud på 131.802 kr. indgår fradrag for ejendomsskat for hele ejendommen [adresse1], [by1] på 3.195 kr. SKAT har godkendt fradrag på 1.017 kr. i kapitalindkomsten, svarende til den erhvervsmæssige andel af ejendomsskatten.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden inden for en kort årrække, hvis det konstateres, at den ikke er rentabel.

Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed med mindre der er andre indtægter, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden. Virksomheden har kun kunnet videreføres, da der har været en anden indtægt til dækning af underskuddene. Vælger indehaveren at fortsætte driften af virksomheden må det bero på den enkeltes personlige interesse i aktiviteten i virksomheden.

Ved virksomheder drevet som bibeskæftigelse er der efter praksis krav om, at der skal være honorering af den arbejdsindsats der er ydet og der vil være udsigt til indtjening af tidligere års akkumulerede underskud.

Virksomheden er nu ophørt og de tidligere års akkumulerede underskud kan ikke indtjenes. På grund af underskud af virksomheden har der ikke været honorering af den arbejdsindsats der er ydet.

Du har modtaget pension og virksomheden anses at være drevet som bibeskæftigelse.

I Østre Landsretsdommene, Tfs 2006.822 og Tfs 2003.714 godkendes ikke fradrag for underskud af virksomhed. Klagerne har indkomst ved siden af virksomheden.

I Østrelandsretsdom SKM2013.745 fremgår det, at selvom virksomhedsejeren har de fornødne faglige forudsætninger for driften af virksomheden og virksomheden i øvrigt på enhver måde har været drevet og drives professionelt, må det tillægges betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt, herunder om der er udsigt til, at der kan opnås en rimelig fortjeneste.

Endvidere fremgår det, at ved vurderingen af om virksomheden i skattemæssig forstand kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om der er tale om rentabilitet. Det fremgår af dommen, at det er rentabiliteten der er afgørende, og ikke om virksomheden er drevet forsvarligt og professionelt.

Siden 2000 er der fratrukket underskud af virksomhed 12 år og medregnet overskud 1 år.

Netto er der fratrukket et samlet underskud for årene 2000 - 2012 med i alt - 1.140.017 kr.

Der er negativt dækningsbidrag i 2011 og 2012.

Du er i 2009 blevet bedt om at vurdere om din virksomhed var erhvervsmæssigt drevet.

Der er endvidere givet en servicemeddelelse ved indtastning af selvangivelsen for 2011 og 2012.

Virksomheden anses ikke at være rentabel.

Fradrag for underskud af virksomhed kan ikke godkendes jf. Statsskattelovens § 6.

Sagen er afgjort ud fra ovenstående og ud fra et konkret vurdering.

1.5. Skats bemærkninger til indsigelsen

Du oplyser i indsigelsen, at der har været overskud af virksomhed fra 1985 - 1999.

Fra 1985 - 1988 har du ikke selvangivet resultat af virksomhed.

Fra 1989 - 1999 har der været følgende resultater før renter:

1989 + 4.705 kr.

1990 + 10.122 kr.

1991 + 15.015 kr.

1992 + 5.602 kr.

1993 - 928 kr.

1994 (selvangivet + 5.548 kr. og - 12.510 kr.) - 6.969 kr.

1995 + 683 kr.

1996 + 37.406 kr.

1997 + 86.197 kr.

1998 + 32.287 kr.

1999 + 61.402 kr.

I alt + 245.522 kr.

Selvangivet underskud af virksomhed før renter 2000 - 2012 - 1.139.987 kr.

Selvangivet nettooverskud af virksomhed før renter 1989 - 1999 + 245.522 kr.

Samlet nettounderskud 1989 - 2000 - 894.465 kr.

Du oplyser, at du ikke har fået en personlig økonomisk gevinst ved at have dit firma.

Et af de relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis er om virksomheden har den fornødne intensitet og om virksomheden er rentabel.

Der er i praksis krav om, at der skal være honorering af den arbejdsindsats der er ydet og der vil være udsigt til indtjening af tidligere års akkumulerede underskud.

Der har siden 1989 været et nettounderskud af virksomhed før renter på - 894.465 kr.

Der anses ikke at have været honorering af den arbejdsindsats du har ydet. Det anses endvidere ikke muligt at indtjene tidligere års akkumulerede underskud.

Der gælder de samme regler som for hobbyvirksomheder som for ikke erhvervsmæssige virksomheder. SKAT anser din virksomhed for at være en ikke erhvervsmæssig virksomhed hvor fradrag for underskud af virksomhed før renter ikke kan fratrækkes.

Der er under mødet på [Skattecentret] den 2. marts 2016 ikke fremkommet nye oplysninger der ændrer SKATs holdning.

SKAT fastholder derfor ansættelsen."

SKAT har den 21. december 2017 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Skatteankestyrelsen har den 12. december 2017 fremsendt kontorets forslag til afgørelse af ovennævnte sag og anmodet om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Det er SKATs opfattelse, at der med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed for 2012.

SKAT har lagt vægt på, at virksomheden for de omhandlede år ikke er rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt, ligesom virksomheden set over en lang årrække efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud. Det forhold, at der har været underskud i en længere årrække lægges til grund ved bedømmelsen af, at virksomheden betragtes som ikke erhvervsmæssig.

SKAT fastholder sin afgørelse med henvisning til Østrelandsretsdom SKM2013.745. I afgørelsen blev der ikke godkendt fradrag for underskud, idet det måtte lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Vi er således enige i skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. "

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 131.802 kr. for indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"Hermed ankes skats ændring af mit regnskab for 2012 med flg. begrundelser:

Jeg har aldrig anset mit firma for at være en hobbyvirksomhed, hvilket min revisor [person1] v/revisionfirmaet [virksomhed6] i [by2] altid har sagt gennem årene. Han sagde bl.a., at et firma med mit omsætning aldrig ville blive anset som en hobbyvirksomhed pga. den forholdsvise høje omsætning.

Jeg har aldrig haft mit firma med den hensigt, at udnytte skattefradragene og dermed et skattemæssig underskud. Jeg har gennem årene været meget tæt på at tjene millioner af kroner, men har været uheldig med aftalebrud, bl.a. i Norge, Sverige og Japan. Jeg har også været uheldig med kapitalfondenes indtog i Danmark, som gjorde, at mindre leverandører som mig blev udelukket fra butikskæder som [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4]. Dette betyd, at man skulle starte et helt nyt koncept med nye produkter til "mindre" forretninger. Jeg har altid ladet returskatte beløbene indgå i firmaet og aldrig til mere privatbrug. Jeg vil endda vurdere, at hvis jeg ikke havde startet mit glasfirma, havde jeg haft ca. 1,5 mio. kr. mere i kapital i 2013.

Mit firma startede sammen med andet hjælpearbejde i Rumænien 1992. Min hustru og jeg har som frivillig hjælpearbejde startet øjenlægeklinik og optikerforretning i [...] ([...]) og jeg har gennem firmaet [virksomhed1] hjulpet glasfabrikker gennem flere år ved ordre på eget design af glasserier.

Jeg har siden 1986 haft registreret revisor på mine firmaer for netop ikke at stå i sådan en situation som nu. Jeg er blevet kontroleret af Skat 5 gange og der har aldrig været noget at komme efter.

Jeg er blevet opfordret til af Skat til at have en momsnummer og årlige skatteopgørelser, da jeg i 2009 stopper med at gå på de dyre fagmesser som [...] i [by2] og fortsætter på Outletmesser og Krammermarkeder, hvor udstillerudgifterne er meget mindre.

Jeg har en kronisk sygdom som gjorde, at jeg fik en svageligheds pension 1 2011, at dermed måtte forlade min tjenestemandsstilling uden at være i efterlønsordningen. Set i bagspejlet har jeg nok været mere syg end det jeg ville erkende, men som jo også har betydet en mindre arbejdsindsat end ønsket i firmaet. Dette erkender jeg i 2012 og afslutter firmaet med det minus, at et ret stort varelager aldrig bliver solgt. Jeg har desværre heller ikke kunnet sælge firmaet.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis mit helbred havde været bedre, havde jeg fra 21013 og fremad haft overskud af mit firma. Jeg stoppede helt med indkøb af glas, da indkøb af varelager var høj pga. den lange leveringstid på ca. 1/2 år. Min hovedleverandør fra Rumænien forlangde desuden en høj produktion af antal enheder, som f.x. 1200 stk. Maria rødvinsglas pr. leverance.

Jeg begyndte på noget helt nyt produkt i 2011, hvor jeg jeg kunne få leveret varen indenfor en uge og uden krav på mindsteordre. I 2012 var indkøbene præsentable nok til at gå på diverse markeder, hvor udstillerudgifterne ville være ca. 80-90 % billigere end fagmesser som [...] i [by2].

Hvis skat ikke ville acceptere mit regnskab, burde de have stoppet mig i år 2011, så jeg derved i år 2012 havde undgået distributionsomkostninger på 76442kr. + moms og administrationsudgifter på 25876kr. + moms.

Jeg er stadig af den overbevisning som jeg fortalte Skat i [by2] om, at det drejer sig om en anonym anmeldelse imod mig af politiet i [by2], som har lavet et justitsmord på min søn. Sagen har kørt i diverse landsdækkende medier og Folketingets Ombudsmand har taget sagen op. Jeg har fortalt [...] om denne sag og en anden sag, hvor Politiet i [by2] havde en anonym anmeldelse til Fødevarestyrelsen for at chikanere mig.

I kender selvfølgelig ikke mig, men jeg er en lovlydig borger. Jeg har betalt dyrt for revisions assistance og har overholdt skattelovgivningen. Jeg har heller ikke nedskrivning af min ejendom eller brugt ulovlige fradrag. Der har aldrig været en finger, at sætte på mit regnskab, så derfor er jeg absolut ikke tilfreds med Skat i [by2] om manglende godkendelse af regnskab for år 2012."

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærkes det, at sagen hos SKAT, ifølge SKATs oplysninger, er opstået som følge af en udsøgning i forbindelse med et projekt vedrørende uberettiget fradrag for underskud af virksomhed. Sagen er således ikke, som påstået af klageren opstået på baggrund af en anonym anmeldelse.

Klageren har gjort gældende, at SKAT allerede i 2011 burde have meddelt klageren, at virksomheden i 2012 ville blive anset for ikke-erhvervsmæssig.

SKAT har mulighed for at ændre den skattepligtige indkomst, hvis SKAT afsender varsel om at ændre indkomsten senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT skal træffe afgørelse om ændring af indkomsten senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det fremgår af sagen, at SKAT har overholdt disse frister.

Forventningsprincippet indebærer, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne. Borgeren har i så fald en retsbeskyttet forventning.

Skattemyndighedernes passivitet - dvs. at skattemyndighederne ikke har reageret over for, at klageren har selvangivet virksomhedens underskud for tidligere indkomstår - kan ikke føre til, at klageren har en retsbeskyttet forventning om, at klageren har ret til fradrag for virksomhedens underskud i de påklagede indkomstår. Der henvises til Østre Landsrets dom af 22. januar 2001, offentliggjort i SKM2001.123.ØLR.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I indkomståret 2012 har klageren haft et regnskabsmæssigt underskud før afskrivninger og renter i virksomheden på 122.664 kr.

På det foreliggende grundlag anses virksomheden i det påklagede indkomstår ikke at være rentabel eller have udsigt til inden for en kortere årrække, at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der er henset til, at virksomheden har haft underskud i 12 år ud af de 18 år virksomheden blev drevet, og at det sidste år med overskud var i 2002. Fra 2003 og frem til virksomhedens ophør i 2012 har der været betydelige underskud. Hermed har det ikke været muligt for klageren at blive rimelig aflønnet for sin arbejdsindsats i virksomheden, og det har ej heller været muligt at dække de forrige års underskud.

På baggrund heraf anses virksomheden ikke for erhvervsmæssigt drevet i indkomståret 2012.

Landsskatteretten finder, henset til virksomhedens omsætning, at den er drevet seriøst og der ikke er grundlag for at kritisere virksomheden for manglende intensitet. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at anse virksomheden for erhvervsmæssig drevet, da virksomheden grundet mange års underskud ikke opfylder rentabilitetskravet.

Den omstændighed, at klageren lider af en kronisk sygdom, som påvirkede virksomhedens resultat negativt, kan ikke føre til et andet resultat jf. SKM2017.463 BR, hvor klageren drev en tandlægepraksis, som i perioden frem til klageren blev syg, havde haft en rimelig omsætning og overskud. Da klageren blev syg, faldt omsætningen og virksomheden fik underskud. Byretten fandt herefter, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, og at det faktum at klageren var syg ikke kunne føre til et andet resultat.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.